Der var en særlig stærk omvendt sammenhæng mellem serum-selenkoncentrationer og prostata-specifikke antigen-niveauer i de følgende undergrupper af undersøgelses-deltagere [Karunasinghe 2019]:
- mænd under 55 år
- mænd, der aldrig har røget
- mænd, der bærer GPX1 rs1050450 T-allelen
- mænd med en kostindtagelse af zink over det anbefalede daglige indtag (11 mg)
- mænd med en kostindtagelse af vitamin B12 under det anbefalede daglige indtag (15 mkg)
Desuden var stigningen i serum-selenstatus og den resulterende serum-selen-status efter tilskud signifikant afhængig af niveauet af selen ved undersøgelsens start [Karunasinghe 2019].
Den samlede forøgelse i serum-seleniveauet fra tilskud faldt forholdsmæssigt med 0,828 µg/l for hver mikrogram / liters førøgelse af serumselen-niveauet ved undersøgelsens start [Karunasinghe 2019].
Den nedsatte forøgelse indikerer, at noget af selentilskuddet ikke kompletterede serumkomponenten, men tog en anden rute gennem kroppen:
- udskillelse
- omsætning af tarmens mikrobiom til former, der reducerer absorptionshastigheden til kredsløbet
- binding af giftige forbindelser
- optagelse i andet væv inklusiv prostata-væv
- hvor selenomethioninkomponenten i selengæren indføjes i vævsproteiner i stedet for methionin
Design af undersøgelsen fra New Zealand: Selen og prostatakræft
Forskerne gav 200 µg selen / dag i form af selengær til 481 mænd i seks måneder. Middelværdierne for deltagerne i undersøgelsen var som følger:
- Alder: 55 år
- BMI: 26 kg / m2
- Serum-selenniveau ved undersøgelses-start 110 µg/L
- PSA- niveau ved undersøgelses-start: 1.0 ng/mL
Undersøgelsesresultater fra New Zealand: Selen og prostatakræft
Undersøgelsesdataene viste, at GPX1 rs1050450 TT, AKR1C3 rs12529 CG og SEL15 rs5845 CT-alleler var forbundet med den bedste korrelation mellem serum-seleniveauer ved undersøgelsesstart og efter tilskud.
Dette resultat antydede, at den individuelle serum-selenbæreevne varierer med individets genotype [Karunasinghe 2019].
Kort forklaring: Individuel genotype og udnyttelse af selen
- Genotype er det videnskabelige udtryk for den enkeltes genetiske sammensætning.
- En enkelt nukleotid-polymorfisme, en SNP (udtales “snip”), er en variation i en enkelt position i en DNA-sekvens blandt individer.
- Når mere end 1% af befolkningen har en variation af et nukleotid i en bestemt position i DNA-sekvensen, klassificeres variationen som en SNP.
- Hver gang en SNP forekommer i et gen, beskrives genet som mere end en allel.
- I en tidligere undersøgelse viste Karunasinghe og kolleger, at forskellige selenoprotein-gen-enkeltnukleotidpolymorfier kan påvirke selenudnyttelsens effekt. Disse SNP’er omfattede følgende selenoprotein-gener [Karunasinghe 2012]:
- glutathionperoxidase GPx1 rs1050450 og GPx4 rs713041
- selenoproteinerne SEPP1 rs3877899, SEL15 rs5845, SELS rs28665122 og SELS rs4965373
- Man så, at flere forskellige SNPer i generne for selenoproteiner ændrede forholdet mellem serum-selenkoncentrationen og DNA-beskadigelse og selenoprotein-antioxidantaktiviten på den ene side og behovet for selentilskud på den anden side
[Karunasinghe 2012]. - De new zealandske forskere bemærkede især et signifikant fald i DNA-beskadigelse med stigende serum-selenkoncentrationer blandt GPx1 rs1050450CC og GPX rs713041 TT-genotypebærere op til et serum-seleniveau på henholdsvis 116 og 149 µg/L [Karunasinghe 2012].
Konklusion: Selen-tilskud og fordele for prostata
Resultaterne af New Zealand-undersøgelsen fra 2019 viser, at følgende variabler påvirker de sundhedsmæssige fordele ved selentilskud for prostata:
- alder (forskel mellem 55 og 69 år)
- kost (især indtag af zink og vitamin B12)
- genetik (forskellige selenoprotein alleler)
- ryger eller aldrig røget
I det omfang det er muligt, bør mænd basere deres doseringsstrategi for selentilskud på information om deres personlige karakteristika [Karunasinghe 2019].
I kraft af manglende adgang til alle de oplysninger, de har brug for, synes det ønskeligt for mænd at sigte mod en serum-selenkoncentration mellem 100 og 150 µg/l [Karunasinghe 2012; Rayman 2012, figur 3; Rayman 2019, figur 2].
Den foretrukne form for selentilskud er selengær, der indeholder adskillige former for selen ud over selenomethionin-formerne [Richie 2014].
Kilder
Karunasinghe N, Ng L, Wang A, Vaidyanathan V. Selenium Supplementation and Prostate Health in a New Zealand Cohort. Nutrients. 2019; 12(2): doi:10.3390/nu12010002.
Karunasinghe N, Han DY, Zhu S, et al. Serum selenium and single-nucleotide polymorphisms in genes for selenoproteins: relationship to markers of oxidative stress in men from Auckland, New Zealand. Genes Nutr. 2012;7(2):179-190.
Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020;19(1):9-14.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.