Selen fra selenberiget gær

Selen fra selenberigede gærtilskud er mere biotilgængelige end selen fra en uorganisk kilde såsom natriumselenit. Selen fra selenberigede gærtilskud har også en tendens til at være mindre giftige. Dette er konklusionerne fra en 2008-evaluering foretaget af et videnskabeligt panel fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) 2008].

Et glas øl
Producenter bruger gæren Saccharomyces cerevisiae – også kendt som ølgær – til at producere selenberigede gærtilskud.

For at citere direkte fra rapporten:

“På trods af den højere biotilgængelighed af selen fra organiske kilder såsom selen-beriget gær, har toksiciteten af ​​disse organiske former vist sig i en række under-søgelser med forsøgsdyr at være lavere end for uorganisk -selenit eller -selenat”.

Data fra undersøgelser indikerer, at organisk selen er mere biotilgængeligt end uorganisk selen. Undersøgelser, hvor forskellige selenpræparater er blevet direkte sammen-lignet, peger mod en højere biotilgængelighed af selen fra gær end fra uorganiske kilder [Hadrup & Ravn-Haren 2021].

SELENARTER I SELENBERIGET GÆR

Den overvejende selenbestanddel i tilskud med selenberiget gær er selenomethionin. Typisk tegner selenomethionin sig for cirka 60 – 85% af den samlede mængde selen i de selenberigede kosttilskud [EFSA 2008]. Mængden af ​​selenomethionin varierer i henhold til producentens produktionsmetoder.

I modsætning til ren selenmethionin og uorganiske selentilskud indeholder selenberigede gærtilskud mindre mængder af en række organiske selenarter. I kvalitative analyser af selenberigede produkter har forskere identificeret mere end 30 organiske selenarter. Typisk indeholder de selenberigede kosttilskud mindre end én procent uorganisk selenit [Larsen 2004].

Richie og kolleger har vist vigtigheden af ​​at der er andre selenarter end selenomethionin tilgængelige i selenberigede gærtilskud. Deres kliniske forsøg viste reduktioner i biomarkører for oxidativ stress hos raske mænd efter tilskud med selenberiget gær, men ikke efter tilskud med ren selenomethionin. Logisk set vil de selenholdige forbindelser andre end selenomethionin være ansvarlige for faldet i oxidativ stress [Richie 2014].

Lige så tankevækkende er det faktum, at tilskud med ren selenomethionin i SELECT-studiet ikke reducerede risikoen for prostatakræft. I Nutritional Prevention of Cancer-studiet var tilskud med et selenberiget gærpræparat på den anden side signifikant forbundet med en reduktion i risikoen for prostata-kræft [Schrauzer 2009].

SELENINDTAG OG -STATUS I EUROPA

EFSA-panelet estimerede, at den europæiske befolknings indtagelse af selen via kosten var i intervallet 27-70 mkg/dag. Finland, som tilsætter selen til landbrugsgødning, har højere indtag. Det daglige forbrug af et kosttilskud indeholdende 100 mkg selen skulle således resultere i et samlet dagligt selenindtag på 130-170 mkg/dag [EFSA 2008].

I en undersøgelse fra 2024 bemærkede Larsen og kolleger, at en rask voksens serum-selenstatus skal være i området 120-130 mkg/L. Dette er den serumselenkoncentration, der kræves for at optimere den cirkulerende koncentration af selenoprotein P, som er den primære transportør af selen i blodet. For at opnå denne selenstatus vurderede Larsen og kolleger, at det nødvendige selenindtag bør være mindst 100 mkg om dagen [Larsen 2024].

Ved selentilskud absorberes de organiske forbindelser lettere af den menneskelige organisme end de uorganiske forbindelser [Kieliszek 2019].

TOLERABILT ØVRE INDTAGSNIVEAU FOR SELEN

I 2023 fastsatte et videnskabeligt panel fra EFSA en øvre grænse på 255 mkg selen om dagen for voksne mænd og kvinder (inklusive gravide og ammende kvinder).

Benærk. Næsten alle stoffer bliver giftige, hvis indtagelsen er for højt. I de anbefalede doser fra 50 til 200 mkg/dag er selen ikke giftigt. Det er et vigtigt sporstof. Prof. Lutz Schomburg har skrevet: “Det er uheldigt, at sundhedsrisiciene ved selenmangel ofte negligeres, mens mulige bivirkninger af selentilskud overdrives, hvilket fører til tilsidesættelse af denne sikre og lovende forebyggende og adjuverende behandlingsmulighed.”

SIKKERHEDen ved SELENBERIGEDE GÆRtilskud

Både organiske og uorganiske former for selen kan have en giftvirkning på den menneskelige organisme. Giftigheden af ​​selen afhænger af dosis [Kieliszek 2019]. EFSA-panelet rapporterede, at den højeste langsigtede daglige indtagelse, der kan indtages uden udvikling af toksicitet, er cirka 800 mkg. Langvarig daglig indtagelse af selendoser på 1000 mkg eller mere kan forårsage bivirkninger [EFSA 2008].

Kliniske undersøgelser udført med selenberiget gær viser ingen tegn på giftighed ved selenindtag op til 340 mkg/dag og ved fuldblodsniveauer på 440 mkg/l selen i en periode på over 4 år [EFSA 2008].

EFSAs videnskabelige panel konkluderede, at selenberiget gær som en kilde til selen, når det anvendes i fødevarer (inklusive kosttilskud) til den generelle befolkning, ikke udgør et sikkerhedsproblem ved de foreslåede indtags-niveauer, dvs. ved 50, 100 eller 200 mkg [EFSA 2008].

Det videnskabelige panel rapporterede, at stigninger i plasmaselen-koncentrationer efter tilskud resulterer i et nyt steady-state serumniveau. Det nye steady-state niveau fastholdes uændret i mange år, hvis niveauet af selenindtaget er uændret [EFSA 2008].

Når det først er absorberet, vil selenmethioninen i selenberigede gærtilskud blive omdirigeret til methionin-metabolismeveje eller vil blive metaboliseret til andre funktionelle former for selen (f.eks. selenocystein). Det vil blive opbevaret som selenoproteiner.

Halveringstiden for selenomethionin er 252 dage. Dette er længere end halveringstiden for uorganisk selenit (102 dage). Den absorberede selenomethionin bliver indbygget i en langtids kropspulje. Typisk opnås steady-state af selen fra selenberigede gærtilskud efter 6-12 måneders tilskud. Selenet indbygges i vævsproteiner i plasmaalbuminet, skelet-muskulaturen, leveren og de røde blodlegemer. Det kan frigives senere efter behov for at opretholde en øget serum-selenstatus. På denne måde ser det ud til, at selenomethionin i vid udstrækning bliver brugt og genudnyttet [EFSA 2008].

INGEN BEKYMRINGER OM GÆREN I SELENBERIGET GÆR

Selenberigede gærtilskud produceres ved hjælp af gæringsprocesser. Producenter fodrer uorganisk selen til levende gærceller. Gærcellerne indbygger selen i gærcellevæggene. Selenet bliver en bestanddel af proteinerne i gærcellerne. Det uorganiske selen omdannes til naturligt organisk selen i gærcellerne. Næste trin i processen er at pasteurisere den selenberigede gær, hvorved gærcellerne dør.

Selvom der skulle være levende gærceller tilbage i tilskuddet (hvilket er usandsynligt), gør EFSA-panelet følgende punkter klart [EFSA 2008]:

  • mængden af ​​gær indtaget som følge af brugen af ​​kosttilskud indeholdende selenberiget gær vil være meget  lille
  • de cellulære bestanddele af gæren vil være endogene i den menneskelige krop
  • mængden af ​​indtaget gær vil sandsynligvis ikke udgøre en allergifremkaldende risiko
KONKLUSION: tilskud med selenberiget gær

Der er en højere biotilgængelighed af selen fra organiske kilder såsom selenberiget gær.

Giftigheden af ​​disse organiske former er lavere end toksiciteten af ​​uorganisk selenit eller selenat.

Gærcellerne i selenberigede gærtilskud er døde celler – de er uskadelige.

Kilder

EFSA Panel on Nutrition, Novel Foods and Food Allergens (NDA). Scientific opinion on the tolerable upper intake level for selenium. EFSA Journal. 2023 Jan 20;21(1):e07704.

EFSA. Selenium‐enriched yeast as source for selenium added for nutritional purposes in foods for particular nutritional uses and foods (including food supplements) for the general population ‐ Scientific Opinion of the Panel on Food Additives, Flavourings, Processing Aids and Materials in Contact with Food. EFSA Journal. 2008;766:1-42.

Hadrup N, Ravn-Haren G. Absorption, distribution, metabolism and excretion (ADME) of oral selenium from organic and inorganic sources: A review. J Trace Elem Med Biol. 2021 Sep;67:126801.

Kieliszek M. Selenium: Fascinating microelement, properties and sources in food. Molecules. 2019 Apr 3;24(7):1298.

Larsen EH, Hansen M, Paulin H, Moesgaard S, Reid M, Rayman M. Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. J AOAC Int. 2004 Jan-Feb;87(1):225-32.

Larsen C, Winther KH, Cramon PK, Rasmussen ÅK, Feldt-Rasmusssen U, Knudsen NJ, Bjorner JB, Schomburg L, Demircan K, Chillon TS, Gram J, Hansen SG, Brandt F, Nygaard B, Watt T, Hegedus L, Bonnema SJ. Selenium supplementation and placebo are equally effective in improving quality of life in patients with hypothyroidism. Eur Thyroid J. 2024 Jan 1;13(1):e230175.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Schrauzer GN. Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology. 2009;29(1):10-17.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Farmakokinetik af orale tilskud med selengær

De danske forskere Niels Hadrup og Gitte Ravn-Haren har offentliggjort en omfattende undersøgelse af optagelse, fordeling, omsætning og udskillelse af selen fra mad og fra kosttilskud [Hadrup 2021].

Tabletter, kapsler og termometer
Selentilskud findes i mange former, både organiske og uorganiske. Fordelen ved gærselen-præparater er, at de indeholder 20-30 forskellige selenarter ud over selenomethionin. Nogle af disse selenarter kan have vigtige biologiske virkninger.

Her vil vi opsummere deres fund med hensyn til selen i tilskud med selengær. Vi gør dette af to grunde:

Optagelse af selen fra selengær-præpareter

I en artikel fra 2008 rapporterede forskere at have givet raske ældre individer 100, 200 eller 300 mkg selen dagligt i form af et gærselen-præparat i en periode på 5 år. Tilskuddet resulterede i gennemsnitlige plasmaniveauer på henholdsvis 165, 221 og 260 mkg/l. I kontrolgruppen, som fik placebo i 5 år, var plasmaselenkoncentrationen 92 mkg/l [Ravn-Haren 2008].

Hadrup og Ravn-Haren [2021] oplister sammenlignende undersøgelser, der indikerer en højere biotilgængelighed af selen fra selengær end fra uorganiske selenkilder, såsom selenit og selenat, som isoleret set også optages godt.

Distribution af selen

Selen fra mad og fra kosttilskud fordeles til alle væv og organer som selenocystein i de 25 kendte selenoproteiner eller som selenomethionin i den generelle proteinpulje.

Hadrup og Ravn-Haren [2021] har samlet data fra mange selenundersøgelser og har konkluderet, at det normale gennemsnitlige niveau er 139 mkg/l i blod og 23 mkg/l i urin.

Niveauet er 41 mkg/l i modermælk, hvilket er betydeligt lavere end i plasma eller blod. Forskerne antager derfor, at kroppens tildeling af selen til modermælken er reguleret.

De rapporterer, at normale mængder selen i forskellige væv og organer i figur 4 i deres tekst. De spekulerer på, siden selen findes i tilsvarende mængder i forskellige væv, om det betyder, at selen er en byggesten i proteiner, der er til stede i alle væv.

Omsætningen af selen

Hadrup og Ravn-Haren [2021] oplyser, at selen fra både organiske og uorganiske kilder indbygges i proteinpuljen (selen fra organiske kilder) eller omsættes til selenid (selen fra både organiske og uorganiske kilder). Selenidet omsættes yderligere til selenocystein, som derefter indbygges i selenoproteiner, eller selenidet omsættes til affaldsmetabolitter efter methylering.

For en grundigere gennemgang af omsætningen af selen, se 2014-artiklen af Roman et al. Hadrup og Ravn-Haren præsenterer en oversigt over selens metabolitter i figur 5 i deres artikel.

Udskillelse af selen

Alfthan et al. [1991] undersøgte et gærselen-tilskud i en dosis på 200 mkg/dag i 16 uger. De fandt, at halveringstiden for selen i serum var cirka 4 uger. Niveauet af selen i serum fortsatte med at falde i løbet af de følgende 6 uger efter den sidste tilskudsuge som var uge 16.

I Alfthan-undersøgelsen havde finske mænd, der havde taget 200 µg selen dagligt fra selengær-præparater, en øget urinudskillelse (ca. 160 µg/dag i forhold til kontrolværdien på ca. 80 μg/dag.

Hadrup og Ravn-Haren [2021] rapporterer ikke data om urin- og fækal eliminering af selen fra selengær-kilder. De rapporterer om en undersøgelse, hvor en omtrentlig procentdel af selen blev udskilt i urinen og afføringen i løbet af de første to uger efter indtagelse af selenomethionin. I en anden undersøgelse var procentdelen af selen, der udskilles i fæces, betydeligt større end den procentdel, der udskilles i urinen.

Resumé af selens farmakokinetik

Baseret på data fra videnskabelige undersøgelser, herunder sammenlignende undersøgelser, konkluderede Hadrup og Ravn-Haren, at organisk selen er mere biotilgængeligt end uorganisk selen.

Kilder

Alfthan G., Aro A., Arvilommi H., Huttunen J.K. Selenium metabolism and platelet glutathione peroxidase activity in healthy Finnish men: Effects of selenium yeast, selenite, and selenate. Am. J. Clin. Nutr. 1991;53:120–125.

Bügel S, Larsen EH, Sloth JJ, et al. Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food Nutr Res. 2008;52:10.3402/fnr.v52i0.1642.

Hadrup N, Ravn-Haren G. Absorption, distribution, metabolism and excretion (ADME) of oral selenium from organic and inorganic sources: A review. J Trace Elem Med Biol. 2021 Sep;67:126801.

Larsen EH, Moesgaard S, Paulin H, Reid M. Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. J AOAC Int. 2004 Jan-Feb;87(1):225-32.

Ravn-Haren G, Krath BN, Overvad K, Cold S, Moesgaard S, Larsen EH, Dragsted LO. Effect of long-term selenium yeast intervention on activity and gene expression of antioxidant and xenobiotic metabolising enzymes in healthy elderly volunteers from the Danish Prevention of Cancer by Intervention by Selenium (PRECISE) pilot study. Br J Nutr. 2008 Jun;99(6):1190-8.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Roman M, Jitaru P, Barbante C. Selenium biochemistry and its role for human health. Metallomics. 2014 Jan;6(1):25-54.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.