Selen og coenzym Q10-tilskud til ældre borgere

Hos ældre borgere er forsinket aldring og lang levetid forbundet med den antioxidant- og antiinflammatoriske beskyttelse, der stammer fra et dagligt tilskud med selen og coenzym Q10 [Alehagen 2023].

Ældre par der danser
Et dagligt tilskud med selen og coenzym Q10 ser ud til at have en positiv indflydelse på lang levetid og forsinket aldring.

The KiSel-10 Study was a randomized, double-blind, placebo-controlled clinical trial of the effect of combined selenium and CoQ10 supplementation of senior citizens on

Forskerne gav 200 mikrogram selen i form af et selengærpræparat og 200 milligram coenzym Q10 som ubiquinon eller matchende placebo dagligt til hjemmeboende ældre borgere i 48 måneder [Alehagen 2013].

Sammenfatning af statistisk signifikante resultater fra KiSel-10-undersøgelserne
  • Reduktion af kardiovaskulær dødelighed i den aktive behandlingsgruppe vs. placebogruppen (5,9% vs. 12,6%) og bedre hjertefunktion observeret på ekko-kardiogrammer i den aktive tilskudsgruppe sammenlignet med placebogruppen [Alehagen 2013]
  • Reduktion af plasmaniveauet af det N-terminale natriuretiske peptid (NT-proBNP), en biomarkør for øget risiko for hjertesvigt [Johansson 2013]
  • Forbedring af sundhedsrelateret livskvalitet og færre indlæggelsesdage på hospitalet [Johansson 2015]
  • Reduktion af kardiovaskulær dødelighed hos ældre med lav serum selenstatus [Alehagen 2016a; Alehagen 2016b]
  • Reduktion af kardiovaskulær dødelighed, der varede efter 10 og 12 år i tilskudsgruppen og i undergrupper med diabetes, hypertension, iskæmisk hjertesygdom og nedsat funktionsevne på grund af nedsat hjertefunktion [Alehagen 2015a; Alehagen 2018]
  • Reduktion af plasmaniveauet af to biomarkører for oxidativ skade [Alehagen 2015c]
  • Reduktion af plasmaniveauet af seks biomarkører for systemisk inflammation [Alehagen 2015b; Alehagen 2019b]
  • Reduktion af serumniveauet af syv biomarkører for fibrose [Alehagen 2017b]
  • Reduktion af plasmaniveauet af biomarkører for endotel dysfunktion [Alehagen 2020c]
  • Stigning i plasmaniveauet af insulinlignende vækstfaktor-1, hvilket dæmper et aldersrelateret fald i IGF-1-niveauet [Alehagen 2017a]
  • Reduktion af fruktosaminkoncentrationen sammenlignet med koncentrationen i placebogruppen, som havde en tendens til at stige. Det er vigtigt, fordi fructosaminkoncentration er positivt forbundet med forekomst af diabetes og et øget blodsukkerniveau [Alehagen 2020b]
  • Forbedring af nyrefunktionen hos ældre borgere med selenmangel [Alehagen 2020a]
  • Forebyggelse af en stigning i D-dimer niveauet, som er forbundet med en øget risiko for trombotiske lidelser [Alehagen 2021]
  • Sammenhæng med signifikante ændringer i metaboliske profiler og med signifikante ændringer i pentosephosphat, mevalonatet, beta-oxidationen og xanthinoxidasevejene [Alehagen 2019a]
  • Sammenhæng med væsentlige ændringer i cirkulerende mikroRNA [Alehagen 2017c]
  • Strukturel ligningsmodellering, der viser, at antioxidant- og antiinflammatoriske virkninger er de primære underliggende biologiske mekanismer til at forklare succesen med KiSel-10-studiet [Alehagen 2022b]
  • Fald i koncentrationen af fibroblast vækstfaktor 23 (FGF-23) [Alehagen 2022a]
  • Mindre afkortning af leukocyt-telomerlængde [Opstad 2022]
  • Stigning i serum SIRT1-koncentrationen [Opstad 2023]
  • Forbedring af serumfrie thiolniveauer, der understøtter en reduktion af systemisk oxidativ stress [Dunning 2023]
  • Positive effekter på fem aldersrelaterede blodbiomarkører – ICAM-1, adiponectin, leptin, stamcellefaktor og osteoprotegerin – hvilket indikerer en anti-aldringstendens sammenlignet med placebo [Alehagen 2023].
Konklusion: Forsinket aldring og længere levetid forbundet med selen og coenzym Q10 for ældre borgere

Professor Urban Alehagen og professor Jan Aaseth har forklaret en vigtig biologisk sammenhæng mellem selen og coenzym Q10 og peget på en teoretisk fordel ved at bruge begge stoffer i en intervention, hvis der er mangler i befolkningen [Alehagen 2015d].

Det daglige tilskud med selen og coenzym Q10 tyder på en positiv indflydelse i form af  forsinket aldring og længere levetid [Alehagen 2023].

Kilder

Alehagen U, Alexander J, Aaseth JO, Larsson A, Svensson E, Opstad TB.
Effects of an intervention with selenium and Coenzyme Q10 on five selected age-related biomarkers in elderly Swedes low in selenium: results that point to an anti-ageing effect—a sub-analysis of a previous prospective double-blind placebo-controlled randomised clinical trial. Cells. 2023;12:1773.

Dunning BJ, Alexander J, Aaseth JO, Alehagen U. Selenium and coenzyme Q10 improve the systemic redox status while reducing cardiovascular mortality in elderly population-based individuals. Free Radical Biology and Medicine. 2023;204:207-214.

Opstad TB, Alexander J, Aaseth J, Alehagen U. Increased SIRT1 concentration following four years of selenium and Q10 intervention associated with reduced cardiovascular mortality at 10-year follow-up: sub-study of a previous prospective RCT. Antioxidants. 2023;12:759.

Opstad TB, Alexander J, Aaseth J, Alehagen U. Selenium and Coenzyme Q10 intervention prevents telomere attrition, with association to reduced cardiovascular mortality: sub-study of a randomized clinical trial.
Nutrients. 2022;14:3346.

Alehagen U, Aaseth J, Larsson A, Alexander J. Decreased concentration of Fibroblast Growth Factor 23 (FGF-23) as a result of supplementation with selenium and Coenzyme Q10 in an elderly Swedish population: a sub-analysis. Cells. 2022a;11:509.

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J. Improved cardiovascular health by supplementation with selenium and coenzyme Q10: applying structural equation modelling to clinical outcomes and biomarkers to explore underlying mechanisms. Eur J Nutr. 2022b;61(6):3135-3148.

Alehagen U, Aaseth J, Lindahl TL, Alexander J. Dietary supplementation with selenium and Coenzyme Q10 prevents increase in plasma D-dimer while lowering cardiovascular mortality in an elderly Swedish population.
Nutrients. 2021;13:1344.

Alehagen U, Brismar K, Alexander J, Aaseth J. Selenium and Coenzyme Q10 supplementation improves renal function in elderly deficient in selenium observational results and results from a subgroup analysis of a randomised placebo controlled trial. Nutrients. 2020a;12(12):3780.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology. 2020b;61:126541.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Significant decrease of von Willebrand factor and plasminogen activator inhibitor-1 by providing supplementation with selenium and Coenzyme Q10 to an elderly population. European Journal of Nutrition. 2020c;59:3581-3590.

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J. Significant changes in metabolic profiles after intervention with selenium and Coenzyme Q10 in an elderly population. Biomolecules. 2019a;10:E553.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and Coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019b;16:5.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized controlled trial. PLoS One. 2018;13(4): e0193120.

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J. Increase in insulin-like growth factor 1 (IGF-1) and insulin-like growth factor binding protein 1 after supplementation with selenium and coenzyme Q10. PLoS One. 2017a;12(6):e0178614.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Svensson E. Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors. 2017b;12(4):e0174880.

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J. Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and Coenzyme Q10. PLoS One. 2017c;12(4):e0174880.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with selenium and Coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status. a secondary analysis of a randomised clinical trial.
PLoS One. 2016a;11(7):e0157541.

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Post C, Aaseth J.
Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. Eur J Clin Nutr. 2016b;70(1):91-6.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Reduced cardiovascular mortality 10 years after supplementation with selenium and Coenzyme Q10 for four years: follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial. PLoS One. 2015a;10(12):e0141641.

Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with dietary intervention with selenium and Coenzyme Q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. PLoS One. 2015b;10(9):e0137680.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015c;41(6):443-52.

Alehagen U, Aaseth J. Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases – A clinician’s point of view. J Trace Elem Med Biol. 2015d;31:157-62.

Johansson P, Dahlstrom O, Dahlstrom U, Alehagen U. Improved health-related quality of life, and more days out of hospital with supplementation with selenium and Coenzyme Q10 combined. J Nutr Health Aging. 2015;19(9):870-7.

Johansson P, Dahlstrom O, Dahlstrom U, Alehagen U. Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scand Cardiovasc J. 2013;47:281-8.

Alehagen U, Johansson P, Bjørnstedt M, Rosen A. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-1866.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan

Selen og systemisk oxidativ stress

Oxidativ stress. En ny undersøgelse viser, at selentilskud sammen med tilskud af coenzym Q10 reducerer niveauet af systemisk oxidativ stress i kroppen. I undersøgelsen er reduktionen af systemisk oxidativ stress signifikant forbundet med en reduktion i risikoen for død af hjerte-kar-sygdomme [Dunning & Alehagen 2023].

Prof. Urban Alehagen
Prof. Urban Alehagen, den ledende forsker bag KiSel-10 under-søgelsen, der har vist, at et kombineret tilskud af selen og coenzym Q10 reducerer oxidativ stress og inflamma-tion, forbedrer hjertefunktionen og reducerer risikoen for at dø af hjerte-karsygdomme.

Oxidativt stress: En ubalance af skadelige frie radikaler i forhold til beskyttende antioxidanter fører til oxidativ skade på DNA, lipider og proteiner i kroppen og til en forstyrrelse af redox-signalerings-processer i cellerne [Dunning & Alehagen 2023].

I en KiSel-10-delanalyse fra 2023 undersøgte prof. Urban Alehagen og hans forskerkolleger niveauet af frie thioler i serum fra ældre undersøgelsesdeltagere, der tog 200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 dagligt i 48 måneder [Dunning & Alehagen 2023].

Bemærk: Thioler er svovlholdige organiske forbindelser med formlen R-SH, hvor R står for enhver kulbrinte-gruppe.

  • Signifikant øget risiko for uønskede kardiovaskulære sygdomme og dødelighed af alle årsager er forbundet med lavere serumfri thiolniveauer.
  • Signifikant lavere risiko for hjertesvigt og signifikant mere gunstige forløb af hjertesygdom er forbundet med højere niveauer af serumfri thiolniveauer.

I en tidligere observationsundersøgelse viste Abdulle og kolleger, at niveauet af serumfri thioler signifikant forudsagde risikoen for uønsket kardiovaskulær sygdom samt for risiko for at dø af alle årsager. Disse resultater er vigtige, fordi serumfri thioler reagerer på terapeutisk intervention [Abdulle 2020].

COENZYM Q10 OG SELEN REDUCERER SYSTEMISK OXIDATIV STRESS

Efter 48 måneders tilskud med selen- og coenzym Q10-kombinationen eller med matchende placebo, var der signifikant øgede niveauer af serumfri thioler i den aktive behandlingsgruppe sammenlignet med placebogruppen. Dette var et tegn på reduceret systemisk oxidativ stress [Dunning & Alehagen 2023].

Et kombineret tilskud med coenzym Q10 og selen er en effektiv terapi til regulering af systemisk oxidativ stress.

HØJERE FRI THIOL-NIVEAUER FORBUNDET MED nedsat RISIKO FOR at dø AF HJERTESYGDOm

Særligt interessant var opdagelsen af, at de øgede niveauer af frie thioler i blodcirkulationen var forbundet med et signifikant fald i risikoen for dødsfald knyttet til hjerte-karsygdom [Dunning & Alehagen 2023].

Ti år efter påbegyndelsen af det fire år lange selen- og Q10-tilskud var 128 deltagere døde på grund af en uønsket kardiovaskulær hændelse. Langt den største andel af dødelighed knyttet til kardiovaskulær sygdom – 40 % – forekom i den laveste kvartil af fri thiolkoncentrationer ved undersøgelsens start [Dunning & Alehagen 2023].

Den forhøjede risiko for at dø som følge af hjertesygdom var forbundet med de lavere serumniveauer af frie thioler, selv efter at forskerne havde kontrolleret for forstyrrende variabler såsom alder, atrieflimren, diabetes, forhøjet blodtryk, iskæmisk hjertesygdom og køn [Dunning & Alehagen 2023] .

KONKLUSION: SELEN, COENZYM Q10 OG HJERTESUNDHED
  • Systemisk oxidativ stress mindskes hos ældre personer med en  tilstrækkelig forsyning af selen og coenzym Q10. Denne undersøgelse af serumfri thiolkoncentrationer bekræfter vigtigheden af et kombineret tilskud til ældre personer med et lavt selen- og Q10-niveau [Dunning & Alehagen 2023].
  • En kombination af selen og Q10 er en sikker, effektiv og overkommelig behandling til at reducere systemisk oxidativ stress og til at reducere risikoen for uønsket hjertekarsygdom [Dunning & Alehagen 2023].
Kilder

Abdulle AE, Bourgonje AR, Kieneker LM, Koning AM, la Bastide-van Gemert S, Bulthuis MLC, Dijkstra G, Faber KN, Dullaart RPF, Bakker SJL, Gans ROB, Gansevoort RT, Mulder DJ, Pasch A, van Goor H. Serum free thiols predict cardiovascular events and all-cause mortality in the general population: a prospective cohort study. BMC Med. 2020 May 27;18(1):130.

Dunning BJ, Bourgonje AR, Bulthuis ML, Alexander J, Aaseth JO, Larsson A, van Goor H, Alehagen U. Selenium and coenzyme Q10 improve the systemic redox status while reducing cardiovascular mortality in elderly population-based individuals. Free Radical Biology and Medicine. 2023; volume page.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Tilskud af selen og coenzym Q10 til forebyggelse af hjertesygdom

Forebyggelse af hjertesygdom. I KiSel-10-undersøgelsen forhindrede et kombineret tilskud til hjemmeboende ældre borgere i fire år af selengær (200 mkg selen/dag) og coenzym Q10 som ubiquinon (2 x 100 mg/dag) en stigning i fibroblast vækstfaktor 23 og det reducerede risikoen for hjertekarsygdom [Alehagen feb 2022].

hvad er fibroblast vækstfaktor 23?
Prof. Urban Alehagen
Prof. Urban Alehagen var blandt de første kardio-loger, der havde mistanke om, at lavt selenindtag kunne øge risikoen for at dø af hjertesygdom. Han designede og gennemførte KiSel-10-undersøgelsen for at teste hypotesen om, at et kombineret selen og coenzym Q10-tilskud kan reducere risikoen for hjerte-karsygdom.

Professor Urban Alehagen forklarer, at fibroblast vækstfaktor 23 er et hormon, der primært udskilles fra osteocytterne (dvs. modne knogle-celler) til blodet. Fra blodcirkulationen virker hormonet på fibroblast vækstfaktor receptorer i hjertet, tarmen, nyrerne og biskjoldbruskkirtlen [Alehagen feb 2022].

Fibroblast vækstfaktor 23 er hovedsagelig aktiv i omsætningen af vitamin D og fosfor. Der har dog været rapporter, der indikerer en sammenhæng mellem et øget niveau af fibroblast vækstfaktor 23 og kardiovaskulær dødelighed selv hos patienter uden tegn på nyresygdom [Alehagen feb 2022].

Måling af fibroblast vækstfaktor 23 niveauer kan være en nyttig fremtidig teknik til at give information om den kardiovaskulære funktion og prognose [Alehagen feb 2022].

Hvorfor selen og coenzym Q10 til ældre borgere?

Først og fremmest er der et reduceret indtag af selen i mange lande på grund af de lave niveauer af selen i jorden og i maden. Et lavt indtag og en lav selenstatus er forbundet med en øget risiko for hjertekarsygdom og -dødelighed. Adskillige selenoproteiner udtrykkes i hjertet og har vigtige funktioner i redoxregulering og beskyttelse mod inflammation og oxidativ stress [Al-Mubarak 2021].

For at opnå en optimal ekspression af et af de vigtige selenoproteiner i plasma, selenoproteinet P, som transporterer selen fra leveren til de perifere væv, har voksne mennesker brug for et estimeret dagligt indtag på 100-150 mkg selen dagligt [Alehagen sep. 2022].

For det andet falder kroppens egenproduktion af coenzym Q10 med stigende alder, når mennesker når voksenalderen. En tilstrækkelig forsyning af coenzym Q10 er nødvendig både på grund af dets væsentlige rolle i cellernes dannelse af ATP-energi og for dets rolle som en lipidopløselig antioxidant, der beskytter mod skader fra frie radikaler [Kalén 1989; Gutierrez-Mariscal 2019].

Den amerikanske kardiolog Peter Langsjoen siger, at et betydeligt udbytte ved behandling af hjertesygdom kræver tilskud, der er i stand til at hæve plasma/serum Q10-niveauet til 2,5 mg/l, og til at hæve plasma/serum Q10-niveauet til 3,5 mg/l, som er nødvendigt for en terapeutisk effekt på neurodegenerative sygdomme [Langsjoen 2014].

For det tredje har de dokumenterede resultater af KiSel-10 undersøgelsen vist de gavnlige virkninger fra kombinationen af tilskud med selen og Q10 hos ældre borgere, der havde et lavt niveau af begge stoffer [Alehagen 2013; Alehagen 2018]:

  • Nedsat dannelse af N-terminal-proBNP, en blodbiomarkør for risikoen for hjertesvigt
  • Øget systolisk hjertefunktion
  • Nedsat dødelighed af hjertekarsygdom
  • Nedsat niveau af flere blodbiomarkører for inflammation, oxidativ stress og fibrose
  • Forbedret endotelfunktion som vist i de nedsatte  niveauer af blod-biomarkørerne plasminogenaktivatorhæmmer 1 og von Willebrand-faktoren
HVORDAN PÅVIRKER SELEN OG COENZYM Q10 FIBROBLAST VÆKSTFAKTOR 23?

Tilskud med selen og coenzym Q10 i 48 måneder var forbundet med et signifikant lavere niveau af fibroblast vækstfaktor 23 sammenlignet med effekten af placebo [Alehagen feb 2022].

I løbet af 10 års opfølgning så professor Alehagen og KiSel-10-forskerne to ting, der var bemærkelsesværdige [Alehagen feb 2022]:

  • Undersøgelsesdeltagerne, der senere døde af kardiovaskulære årsager, havde haft et signifikant højere niveau af Fibroblast Growth Factor 23 efter 48 måneder sammenlignet med undersøgelsesdeltagerne, der overlevede.
  • Undersøgelsesdeltagerne med signifikant lavere Fibroblast Growth Factor 23-niveauer var også dem med en normal nyrefunktion sammenlignet med undersøgelsesdeltagerne med nedsat nyrefunktion.
KONKLUSION: FOREBYGGELSE AF HJERTESYGDOM MED SELEN OG COENZYM Q10

Et dagligt tilskud til ældre borgere (gennemsnitsalder: 78 år) med selen og coenzym Q10 forhindrede en stigning i Fibroblast Growth Factor 23 og reducerede risikoen for at dø af hjertekarsygdom [Alehagen feb 2022].

På nuværende tidspunkt er det bedste bevis, at et selengærprodukt svarende til det, der blev brugt i KiSel-10-undersøgelsen, er et bedre valg end et 100% selenomethionin-produkt [Richie 2014]. Selengærprodukter indeholder flere selenformer inklusiv en række former svarende til de mange former, der findes i fødevarer; de forskellige former af selen kan have forskellige funktioner i kroppen.

Kilder

Al-Mubarak, A.A.; van der Meer, P.; Bomer, N. Selenium, selenoproteins, and heart failure: current knowledge and future perspectives. Curr. Heart Fail. Rep. 2021;18:122–131.

Alehagen U, Aaseth J, Larsson A, Alexander J. Decreased Concentration of Fibroblast Growth Factor 23 (FGF-23) as a Result of Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 in an Elderly Swedish Population: A Sub-Analysis. Cells. 2022 Feb 1;11(3):509.

Alehagen U, Johansson P, Svensson E, Aaseth J, Alexander J. Improved cardiovascular health by supplementation with selenium and coenzyme Q10: applying structural equation modelling (SEM) to clinical outcomes and biomarkers to explore underlying mechanisms in a prospective randomized double-blind placebo-controlled intervention project in Sweden. Eur J Nutr. 2022 Sep;61(6):3135-3148.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018 Apr 11;13(4):e0193120.

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.

Gutierrez-Mariscal FM, Yubero-Serrano EM, Villalba JM, Lopez-Miranda J. Coenzyme Q10: From bench to clinic in aging diseases, a translational review. Crit Rev Food Sci Nutr. 2019;59(14):2240-2257.

Kalén A, Appelkvist EL, Dallner G. Age-related changes in the lipid compositions of rat and human tissues. Lipids. 1989 Jul;24(7):579-84.

Langsjoen PH, Langsjoen AM. Comparison study of plasma coenzyme Q10 levels in healthy subjects supplemented with ubiquinol versus ubiquinone. Clin Pharmacol Drug Dev. 2014 Jan;3(1):13-7.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og coenzym Q10 mindsker forkortningen af telomerer

Anti-aging effekter. Lang levetid. Telomer-længde. Seniorer der fik et dagligt tilskud selen og coenzym Q10 i 42 måneder bremsede nedslidningen af deres telomerer og fik reduceret deres risiko for at dø af hjerte-karsygdom. [Opstad 2022]. De to stoffer i kombination – selen og Q10 – kan være nøglen til at bremse den biologiske aldring.

Hvad er telomerer? Hvorfor er de vigtige?
Prof. Urban Alehagen
Den seneste delundersøgelse finder data fra KiSel-10-undersøgelsen som viser, at det kombinerede selen- og Q10-tilskud ikke kun reducerer risikoen for død som følge af hjertesygdomme, men også har anti-aldringsegenskaber. Billedet: Professor Urban Alehagen.

Telomerer er de segmenter af DNA-sekvenser, der beskytter enderne af kromosomerne mod at blive flosset eller sammenfiltret. Hver gang en celle deler sig, bliver telomererne en smule kortere. Når telomererne med stigende alder bliver for korte, kan cellen ikke dele sig, og cellen dør [National Human Genome Research Institute 2022].

Til sidst resulterer nedslidningen og afkortningen af telomererne over tid i kritisk korte telomerer. Forkortede telomerer er forbundet med aldring og hjerte-karsygdom [Opstad 2022].

Prof. Urban Alehagen og et team af forskere gennemførte derfor en re-analyse af blodprøverne fra KiSel-10-undersøgelsen. Specifikt ville de vide, hvad effekten af langtidstilskud til ældre borgere med 200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 dagligt ville være på leukocytternes* telomerlængde. Deres grundlæggende antagelse var, at leukocyt-telomerlængden ville ligne telomerlængden i andre celler [Opstad 2022].

*Leucocytter = hvide blodlegemer

EFFEKTEN AF tilskud med SELEN OG Q10 PÅ TELOMERELÆNGDEn?

Ved undersøgelsens start så forskerne ingen signifikant forskel på leukocyt-telomerlængden hos den aktive behandlingsgruppe og placebogruppen [Opstad 2022].

Efter 42 måneder med et samlet tilskud af selen og coenzym Q10 så forskerne imidlertid signifikante forskelle i leukocyt-telomerlængden [Opstad 2022]:

  • Leukocyt-telomererne var signifikant længere i den aktive behandlingsgruppe sammenlignet med placebogruppen.
  • De længere leukocyt-telomerer i den aktive behandlingsgruppe forblev statistisk signifikant, efter at forskerne havde justeret dataene for variabler så som alder, diabetes, forhøjet blodtryk, iskæmisk hjertesygdom, køn og rygning. Forskerne ønskede at sikre sig, at det var den aktive behandling og ikke en af disse andre muligvis forstyrrende variabler, der påvirkede længden af leukocytternes telomerer
  • Forskerne så signifikant længere leukocyt-telomerlængder i den aktive behandlingsgruppe hos både de mandlige og kvindelige deltagere i undersøgelsen. Der var ingen signifikant forskel i leukocyt-telomer-nedslidningen mellem kønnene.
HVEM VAR undersøgelsesdeltagerne?

Deltagerne i denne KiSel-10-delundersøgelse var svenske statsborgere i alderen 70-80 år med lave serum-selenniveauer ved starten af undersøgelsen.

Undersøgelsesperioden, hvor man sammenholdt effekten af en kombineret selen- og Q10-behandling med placebobehandling, var 4 år med 10 års opfølgningstid.

Forskerne kvantificerede leukocytternes telomerlængde ved undersøgelsens start og efter 42 måneder.

KONKLUSION: behandling med SELEN OG Q10 PÅVIRKER TELOMERLÆNGDEn

Forskerne konkluderede, at tilskud af selen og Q10 over en 42-måneders periode er forbundet med en opbremsning af forkortelsen af leukocytternes telomerlængde samt med en reduceret kardiovaskulær dødelighed [Opstad 2022].

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.

National Human Genome Research Institute. Telomere. 2022. Retrieved from: https://www.genome.gov/genetics-glossary/Telomere.

Opstad TB, Alexander J, Aaseth JO, Larsson A, Seljeflot I, Alehagen U. Selenium and Coenzyme Q10 intervention prevents telomere attrition, with association to reduced cardiovascular mortality—sub-study of a
randomized clinical trial. Nutrients. 2022;14:3346.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenmangel og hjertesvigt

Hjertesvigt – hjertemusklens manglende evne til at pumpe en tilstrækkelig mængde blod ud til kroppen – er en invaliderende sygdom, der resulterer i åndenød, overbelastning af lungerne og ophobning af blod i underekstremiteterne. Hjertesvigt medfører nedsat livskvalitet.

Illustration af mitokondrie
Illustration af et mitokondrie. Mitokondrierne i vores celler omdanner energikilder såsom fedtsyrer, glukose og ketoner til ATP-energimolekyler. Et tilstrækkeligt indtag af mikronærings-stoffer som selen, coenzym Q10 og zink er vigtige for mitokondriel energiproduktion og for antioxidant-beskyttelse af celler, lipider, proteiner og DNA.

Prognosen for hjertesvigt er dårlig, og de tilgængelige medicinske behandlinger til patienter med hjertesvigt er utilstrækkelige. Der er brug for nye behandlingsstrategier [Mortensen 2015].

Yin og kolleger har analyseret data fra 39.757 voksne i en tværsnitsundersøgelse fra 2005-2018 US National Health and Nutrition Examination Survey. Deres resultater tyder på, at høje niveauer af kombinerede antioxidant mikronæringsstoffer fra kosten er forbundet med nedsat forekomst af forskellige former for hjerte-karsygdomme, og at selen yder det største bidrag til denne sammenhæng [Yin 2022].

Nils Bomer og en gruppe kardiologer i Holland, Skotland og England har foreslået, at kardiologer holder opmærksomheden rettet mod hjerte-svigtpatienters status med hensyn til mikronæringsstofferne selen, coenzym Q10, zink, jern og kobber, og at de ser kosttilskud som en nyttig terapeutisk strategi til behandling af hjertesvigtpatienter [Bomer 2022].

SUB-OPTIMAL SELEN-, COENZYM Q10-, ZINK-, JERN- OG KOBBERSTATUS HOS HJERTESVIgtPATIENTER

Mitokondriernes elektrontransportkæder har brug for selen, coenzym Q10, zink, jern og kobber til en effektiv ATP-energiproduktion og til et antioxidantforsvar mod virkningerne af skadelige frie radikaler. Hjertesvigt-patienter er kendt for at have lave indtag af selen, zink og jern; desuden er hjertesvigtspatienter kendt for at danne mindre coenzym Q10 end raske personer [Bomer 2022].

En mangelfuld eller suboptimal status for disse mikronæringsstoffer kan bidrage til en defekt mitokondriefunktion, en nedsat antioxidant-beskyttelse og til en reduceret kapacitet til dannelse af energi i form af ATP hos hjertesvigtspatienter [Bomer 2022].

SELEN OG HJERTESUNDHED

Selen er nødvendig som en komponent i aminosyren selenocystein. Selenocystein er nødvendig som en komponent i selenoproteinerne, glutathionperoxidaserne og thioredoxinreduktaserne. Disse selenoproteiner fungerer som antioxidantenzymer der forhindrer den skadelige ophobning af det skadelige frie radikal hydrogenperoxid inde i cellerne og i mitokondrierne [Bomer 2022].

I et kohortestudie fandt forskerne, at serumselenstatus under 100 mkg/l hos patienter med hjertesvigt er signifikant forbundet med nedsat trænings-kapacitet og højere dødelighed, hvilket tyder på, at serumselen-koncentrationer under 100 mkg/l kan udgøre en mangeltilstand [Bomer 2020].

I den randomiserede kontrollerede KiSel-10-undersøgelse, gav professor Urban Alehagen og hans team af forskere et tilskud af selen og coenzym Q10 eller placebo til ældre hjemmeboende borgere i alderen 70-88 år. Det gennemsnitlige serum-selenniveau hos deltagerne i undersøgelsen var ret lavt: 67,1 mkg/l [Alehagen 2013; Alehagen 2020]. 

Det kombinerede tilskud med 1 x 200 mkg/dag selen og 2 x 100 mg coenzym Q10 i fire år var forbundet med en signifikant lavere risiko for at dø som følge af hjertesygdom samt med en signifikant bedre hjertefunktion som set på ekkokardiogrammer sammenlignet med placebo [Alehagen 2013]. De gavnlige effekter på hjertesundheden vedblev efter ophør af det kombinerede tilskud i yderligere otte år [Alehagen 2018].

COENZYM Q10 OG HJERTESUNDHED

Den primære kilde til coenzym Q10 er endogen biosyntese. Voksne menneskers dannelse af coenzym Q10 falder med stigende alder [Kalén 1989]. Tilskud er nødvendigt for at kompensere for den nedsatte biosyntese. Hos patienter med hjertesvigt er lave koncentrationer af Q10 i plasma forbundet med en dårligere New York Heart Association (NYHA) funktionsklasse, en lavere venstre ventrikulær ejektionsfraktion og højere plasma-koncentrationer af NT-proBNP, en kendtbiomarkør i blodet for hjertesvigt [Bomer 2022].

Coenzym Q10 spiller en nøglerolle i produktionen af ATP i mitokondrierne. Derudover hæmmer Q10 peroxidationen af lipider og lipoproteiner og beskytter cellemembraner mod oxidation. Det oxidative stress, der følger med hjertesvigt, kan dræne Q10-niveauet [Bomer 2022].

Vi har nævnt brugen af Q10-tilskud i KiSel-10-undersøgelsen. I den randomiserede kontrollerede undersøgelse, Q-Symbio Studiet, gav Dr. Svend Aage Mortensen og hans forskningskolleger Coenzym Q10 3 x 100 mg/dag eller tilsvarende placebo til patienter med kronisk hjertesvigt i to år. Q10-tilskuddet var signifikant forbundet med et reduceret behov for hospitals-indlæggelse, nedsat forværring af hjertesvigt, reduceret forekomst af kardiovaskulær død, reduceret behov for mekanisk hjertepumpe eller akut hjertetransplantation sammenlignet med placebo. Derudover var Q10-tilskuddet signifikant forbundet med en reduktion i dødelighed af alle årsager [Mortensen 2014].

Tilsvarende gav forskerne i Morisco-undersøgelsen 2 mg Coenzym Q10 pr. kilogram kropsvægt eller placebo pr. dag i et 12-måneders randomiseret kontrolleret forsøg. De hjertesvigtspatienter, der modtog den aktive behandling, rapporterede om signifikant færre hjertesvigt-relaterede indlæggelser og komplikationer end hjertesvigtspatienterne i placebogruppen [Morisco 1993].

ZINK OG HJERTESUNDHED

Bomer og kolleger [2022] bemærker, at zinkmangel hos hjertesvigtpatienter kan være forårsaget af et lavt indtag fra kosten, der er almindeligt i mange egne af verden, af nedsat optagelse fra mave-tarm og/eller øget udskillelse som et resultat af en neurohormonal aktivering. Medicin til at sænke blodtrykket såsom ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorblokkere øger også zinkudskillelsen.

Zink er en vigtig bestanddel af det endogene superoxid-dismutase-antioxidant-enzym. Når produktionen af skadelige frie radikaler i mitokondrierne overstiger antioxidantaktiviteten af superoxiddismutase, sker der en øget celledegeneration og i sidste ende celledød [Bomer 2022].

Observationsstudier har vist, at serum-zinkkoncentrationer er lavere hos hjertesvigtpatienter end hos raske frivillige, og at serum-zinkkoncentrationer under 75 mkg/dl hos hjertesvigtpatienter er forbundet med en højere hjerte-kar-dødelighed og en højere dødelighed af alle årsager [Bomer 2022] . Der er behov for kliniske forsøg med at inddrage hjertesvigtspatienter med zinkmangel for at teste den terapeutiske rolle af zinktilskud.

JERN OG HJERTESUNDhed

Bomer og kolleger [2022] anfører, at jernmangel er forbundet med hypoxi, dvs. en utilstrækkelig forsyning af ilt til væv og organer, hvilket resulterer i mitokondriel dysfunktion, reduceret ATP-produktion og svækket
sammentrækning og afspænding af hjertemusklen. Et overskud af ubundet jern i mitokondrierne kan dog også føre til produktion af skadelige frie radikaler, der ukontrolleret skader mitokondrierne og andre organeller i cellerne. I mitokondrierne skal det meste af jernet bindes til ferritin [Bomer 2022].

Jernmangel er en almindelig ernæringsfejl, og kliniske undersøgelser viser, at IV jerntilskud til patienter med hjertesvigt er forbundet med gavnlige effekter på patienternes symptomer, livskvalitet og træningskapacitet. Oralt jerntilskud har ikke givet de samme gavnlige resultater. Det anbefales således, at alle hjertesvigtpatienter testes for jernmangel og behandles med IV jern efter behov [Bomer 2022].

KOBBER OG HJERTESUNDHED

Bomer og kolleger [2022] har ikke fundet beviser for at anbefale kobber-tilskud. Generelt advarer de om, at undersøgelser viser højere koncentrationer af kobber i blodet hos patienter med hjertesvigt end hos raske kontrol-personer. En undersøgelse har fundet, at patienter, der døde eller blev indlagt på grund af hjertesvigt, i gennemsnit havde en højere serumkobber-koncentration end dem, der ikke døde eller skulle indlægges.
En meta-analyse af data fra 13 undersøgelser med 1504 deltagere i undersøgelsen viste en sammenhæng mellem hjertesvigt og et højt indhold af kobber i serum.

Kost med TILSTRÆKKELIGE MAKRONÆRINGSSTOFFER MEN IKKE MIKRONÆRINGSSTOFFER

Ved at analysere årsagen til, at hjertemusklen begynder at generere for lidt ATP-energi, indså Bomer og kollegerl, at problemet ikke ligger i kostens forsyning af makronæringsstoffer såsom fedtsyrer, mælkesyre og kulhydrater. Den typiske kost giver tilstrækkelige mængder af disse kilder til ATP-energiproduktion.

I stedet er det, der mangler ofte en tilstrækkelig forsyning af mikronæringsstofferne – selen, coenzym Q10, zink og jern. Disse mikronæringsstoffer er nødvendige i tilstrækkelige mængder til at muliggøre mitokondriel produktion af ATP-energi og for at give antioxidantbeskyttelse mod de skadelige frie radikaler, der dannes i forbindelse med ATP-energiproduktionen.

Reduktionen i den bioenergetiske kapacitet forårsaget af en suboptimal forsyning af disse mikronæringsstoffer kan spille en stor rolle i udviklingen og forværringen af hjertesvigt, ifølge Bomer [2022].

KONKLUSION: HJERTEMUSKELDEFEKT PÅ GRUND AF MIKRONÆRINGSMANGEL

Bomer og  kolleger behandler spørgsmålet om en svigtende hjertemuskel, der ser ud til at være “tømt for brændstof.”

De konkluderer, at det ikke vil hjælpe meget at fylde mere brændstof på i form af fedtsyrer, glukose og ketoner til hjertemusklen, hvis mitokondrierne i hjertemusklen ikke har nok mikronæringsstoffer til at omdanne fedtsyrer, glukose og ketoner til ATP-energi uden at gøre overdreven oxidativ skade på hjertemusklen [Bomer 2022].

Når der er mangler af selen og coenzym Q10, er hjertemusklen især sårbar over for skader forårsaget af skadelige frie radikaler, der er et biprodukt af processen eller ATP-energidannelsen [Bomer 2022].

Mangel på mikronæringsstoffer, siger de, ændrer paradigmet fra en hjertemuskel uden brændstof til en hjertemuskel, der er defekt og “på vej til selvdestruktion” [Bomer 2022].

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018;13(4):e0193120.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P, Larsson A. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status – A four-year, prospective, randomised, double-blind placebo-controlled trial. J Trace Elem Med Biol. 2020 May 4;61:126541.

Bomer N, Pavez-Giani MG, Grote Beverborg N, Cleland JGF, van Veldhuisen DJ, van der Meer P. Micronutrient deficiencies in heart failure: Mitochondrial dysfunction as a common pathophysiological mechanism? J Intern Med. 2022 Feb 9. Epub ahead of print.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Girerd N. Is the correction of micronutrient deficiencies the next step in heart failure management? J. Intern Med. 2022 Feb 9. Epub ahead of print.

Kalén A, Appelkvist EL, Dallner G. Age-related changes in the lipid compositions of rat and human tissues. Lipids. 1989 Jul;24(7):579-84.

Morisco C, Trimarco B, Condorelli M. Effect of coenzyme Q10 therapy in patients with congestive heart failure: a long-term multicenter randomized study. Clin Investig. 1993;71(8 Suppl):S134-6.

Mortensen SA, Rosenfeldt F, Kumar A, Dolliner P, Filipiak KJ, Pella D, Alehagen U, Steurer G, Littarru GP; Q-SYMBIO Study Investigators. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014 Dec;2(6):641-9.

Mortensen, S. A. Coenzyme Q10: will this natural substance become a guideline-directed adjunctive therapy in heart failure? JACC. Heart Failure. 2015;3(3):270-271.

Yin T, Zhu X, Xu D, Lin H, Lu X, Tang Y, Shi M, Yao W, Zhou Y, Zhang H and Li X. The Association between dietary antioxidant micronutrients and cardiovascular disease in adults in the United States: A cross-Sectional
study. Front. Nutr. 2022;8:799095.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og coenzym Q10 i kombination

Den svenske kardiolog Dr. Urban Alehagen skriver overbevisende, at der eksisterer et særligt indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10 i forebyggelsen af hjerte-karsygdomme.

Professor Urban Alehagen
Professor Urban Alehagen holder foredrag om de terapeutiske kardiovaskulære fordele ved et kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud.

Prof. Alehagen fremhæver sammen med den norske professor Jan Aaseth, at et lavt selenindtag og en lav selenstatus kan begrænse cellernes evne til at opnå et optimalt indhold af coenzym Q10, og at cellerne har brug for tilstrækkeligt med coenzym Q10 for en optimal funktion af selen [Alehagen & Aaseth 2015a].

De kliniske resultater af KiSel-10 interventions-undersøgelsen, hvor svenske borgere i med en gennemsnitsalder på 78 år, fik selen og coenzym Q10 dagligt i fire år viser, at et kombineret selen- og coenzym Q10 tilskud sammenlignet med placebobehandling kan være gavnligt i befolkningsgrupper, der har en lav selenstatus:

Den gavnlige effekt af det kombinerede selen- og Q10-tilskud fortsatte i en opfølgningsperiode på 12 år i gruppen der havde fået de virksomme tilskud og også i supplerede undergrupper med diabetes, forhøjet blodtryk, iskæmisk hjertesygdom og nedsat funktionsevne på grund af nedsat hjertefunktion [Alehagen 2018a].

KISEL-10 UNDERSØGELSEN AF et KOMBINERET SELEN OG COENZYM Q10-tilskud

I KiSel-10-undersøgelsen indskrev forskerne 443 ældre svenske statsborgere med lav selen- og Q10-status. De tildelte tilfældigt deltagerne til enten en aktiv behandlingsgruppe (200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 dagligt) eller til en placebogruppe [Alehagen 2020a].

  • Serum selenstatus ved undersøgelsens start: 67,1 mkg/l
  • Serum selenstatus efter 48 måneders tilskud: 210,3 mkg/l i den aktive behandlingsgruppe og 72 mkg/l i placebogruppen
  • Coenzym Q10-status ved undersøgelsens start: 0,82mg/l
  • Coenzym Q10-status efter 48 måneders tilskud: 2,17 mg/l i den aktive behandlingsgruppe og ingen signifikant ændring i placebogruppen
VÆSENTLIGE RESULTATER AF et KOMBINERET SELEN OG COENZYM Q10-tilskud

Data fra KiSel-10-undersøgelsen viste følgende signifikante resultater i den aktive behandlingsgruppe sammenlignet med placebogruppen:

  • reducerede plasmaniveauer af to biomarkører for oxidativ skade [Alehagen 2015b]
  • reducerede plasmaniveauer af seks biomarkører for systemisk inflammation [Alehagen 2015c; Alehagen 2019]
  • reducerede serumniveauer af otte biomarkører for fibrose [Alehagen 2018b]
  • reducerede plasmaniveauer af von Willebrand-faktoren og plasminogen-aktivatorinhibitor-1, begge biomarkører for endotel dysfunktion [Alehagen 2020b]
  • nedsat fructosamin-koncentration sammenlignet med koncentrationen i placebogruppen, som havde en tendens til at stige. Fruktosamin-koncentration er positivt forbundet med forekomst af diabetes og et øget blodsukkerniveau [Alehagen 2020a]
  • forbedret nyrefunktion hos ældre med selenmangel [Alehagen 2020c]
  • forhindret en stigning i D-dimer niveauet, som er forbundet med en øget risiko for trombotiske lidelser, dvs. blodpropper [Alehagen 2021].

Derudover viste data fra KiSel-10-undersøgelsen, at kardiovaskulær dødelighed var højere i undergruppen med de lavere serum-selenkoncentrationer (<65 μg/l) sammenlignet med undergruppen med en højere serum-selenkoncentration (>85 μg/l) [Alehagen 2016].

RESUMÉ: DOKUMENTEREDE SELEN- OG COENZYM Q10-tilskud

Vi skal huske, at detail-selen og Q10-tilskud ikke alle er lige gode.

Baseret på den tilgængelige dokumentation synes det selenberigede gærprodukt at være et bedre valg af selentilskud [Richie 2014].

Optagelighed og biotilgængelighed af Q10-tilskud kan variere betydeligt; det er bedst at vælge et Q10-tilskud med dokumenteret optagelighed og klinisk effekt [Lopez-Lluch 2019; Mortensen 2014].

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.

Alehagen U, Aaseth J. Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. J Trace Elem Med Biol. 2015a;31:157-62.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015b Nov-Dec;41(6):443-52.

Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E, Johansson P. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. PLoS One. 2015c Sep 16;10(9):e0137680.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. PLoS One. 2016 Jul 1;11(7):e0157541.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018a Apr 11;13(4):e0193120.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Svensson E, Johansson P, Larsson A. Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors. 2018b Mar;44(2):137-147.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019 Mar 18;16:5.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology. 2020a;61:126541.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A, Lindahl TL. Significant decrease of von Willebrand factor and plasminogen activator inhibitor-1 by providing supplementation with selenium and coenzyme Q10 to an elderly population with a low selenium status. Eur J Nutr. 2020b Dec;59(8):3581-3590.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Brismar K, Larsson A. Selenium and Coenzyme Q10 Supplementation Improves Renal Function in Elderly Deficient in Selenium: Observational Results and Results from a Subgroup Analysis of a Prospective Randomised Double-Blind Placebo-Controlled Trial. Nutrients. 2020c Dec 9;12(12):3780.

Alehagen U, Aaseth J, Lindahl TL, Larsson A, Alexander J. Dietary Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Prevents Increase in Plasma D-Dimer While Lowering Cardiovascular Mortality in an Elderly Swedish Population. Nutrients. 2021 Apr 17;13(4):1344.

Johansson P, Dahlström Ö, Dahlström U, Alehagen U. Improved Health-Related Quality of Life, and More Days out of Hospital with Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Combined. Results from a Double Blind, Placebo-Controlled Prospective Study. J Nutr Health Aging. 2015 Nov;19(9):870-7.

López-Lluch G, Del Pozo-Cruz J, Sánchez-Cuesta A, Cortés-Rodríguez AB, Navas P. Bioavailability of coenzyme Q10 supplements depends on carrier lipids and solubilization. Nutrition. 2019 Jan;57:133-140.

Mortensen SA, Rosenfeldt F, Kumar A, Dolliner P, Filipiak KJ, Pella D, Alehagen U, Steurer G, Littarru GP; Q-SYMBIO Study Investigators. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014 Dec;2(6):641-9.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Covid-19, selen og coenzym Q10

Niveauet af selen og coenzym Q10 hos en person kan være en afgørende faktor for immunsystems reaktion på SARS-CoV-2-virus, der forårsager akut åndedrætsbesvær ved Covid-19-infektion.

Coronavirus
Et systematisk review viser, at tilskud af selen- og Q10 har positive virkninger på fri radikal-induceret oxidativ stress og den inflammation der knytter til patienter med COVID-19-sygdom.

Især immunsystemets celler kræver tilstrækkeligt selen og coenzym Q10 for at beskytte mod oxidativ stress og for at modulere den inflammatoriske virkning.

Dette er konklusionen fra forfatterne til en gennemgang i 2021 af den relevante forskningslitteratur [Hargreaves & Mantle].

Iain R. Hargreaves, fakultetsmedlem inden for biokemi i afdelingen for farmaci og biomolekylære videnskaber ved Liverpool John Moores University har sammen med lægen David Mantle skrevet, at en tilstrækkelig selen- og coenzym Q10-status kan være vigtige faktorer:

  • på den måde, immunsystemet i første omgang reagerer på Covid-19-virusset
  • på den måde den resulterende inflammation efterfølgende håndteres

I deres review fra 2021 har Hargreaves og Mantle understreget konsekvensen af en suboptimal status for selen og coenzym Q10 på inflammation og oxidativ stress [Hargreaves & Mantle 2021].

Hargreaves og Mantle når frem til, at en optimal status for både selen og coenzym Q10 er nødvendig for en effektiv forebyggelse og behandling af Covid-19-infektioner. Selen og coenzym Q10 er afgørende på to måder:

  • ved at opretholde immunsystem-balancen mod Covid-19 virusinfektioner
  • ved at undgå en cytokinstorm, som er årsag til syndromet med lungeskader og åndedrætsbesvær hos patienter med alvorlige infektioner
HVAD ER OPTIMAL STATUS FOR SELEN OG COENZYM Q10?

Der er endnu ingen videnskabelig konsensus om de optimale niveauer af selen og coenzym Q10.

Optimal selenstatus

Bomer og kolleger konkluderer ud fra data fra en stor europæisk kohorteundersøgelse, at serum – selenkoncentrationer under 100 mkg/l er forbundet med hjertesvigt-patienter med alvorlige symptomer på hjertesvigt, ringe træningskapacitet, dårligere livskvalitet og dårligere prognose [Bomer]. Det er et godt sted at starte, når det drejer sig om optimale serum-seleniveauer.

I en skelsættende reviewartikel i The Lancet har Rayman antaget, at de optimale serum/plasmakoncentrationer af selen giver gode resultater for sundheden, når de er i området 120-150 mkg/l [se figur 3 side 4 i hendes artikel].

Optimal coenzym Q10-status

Langsjoen [2014, s. 9] antyder, at det er vigtigt at hæve niveauet af Q10 over 2,5 mg/l i plasma/serum for at opnå en terapeutisk effekt med tilskud.

SELENSTATUS OG IMMUNSYSTEMET

Selen er et vigtigt sporstof. Vores celler kan ikke danne det. Derfor skal vi have det selen, vi har brug for, fra den mad, vi spiser og/eller fra selentilskud. I mange egne af verden er jorden og maden fattig på selen, hvilket gør tilskud til en nødvendighed [Haug].

Selen er nødvendigt i tilstrækkelige mængder for at give det medfødte og adaptive immunsystem mulighed for at fungere optimalt [Hargreaves & Mantle 2021].

Selen er en bestanddel af aminosyren selenocystein, der igen er en væsentlig komponent i antioxidante selenoproteiner, f.eks. glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser [Hargreaves & Mantle 2021].

Selen er nødvendigt for dannelsen af thioredoxinreduktaser, der spiller en vigtig rolle i reduktionen af Q10-molekyler til ubiquinol-formen. Uden tilstedeværelse af tilstrækkelig thioredoxinreduktase vil coenzym Q10 sandsynligvis ikke have så stor antioxidant-virkning, som den kunne have [Xia; Nordman].

SELEN OG COENZYM Q10 I Et SYNERGISTISK FORHOLD

Alehagen og Aaseth [2015] har undersøgt det særlige indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10 og konkluderer:

  • at suboptimale indtag af selen begrænser cellernes evne til at få tilstrækkelige mængder af antioxidantformen af coenzym Q10
  • at suboptimal Q10-status vil påvirke selens biologiske funktion i cellerne negativt

Således er selen og coenzym Q10 – og selen og coenzym Q10 i kombination – nødvendige i tilstrækkelige mængder for en optimal funktion af immunsystemet [Alehagen & Aaseth].

OXIDATIV STRESS

Lav selenstatus gør vores celler sårbare over for oxidativ stress, dvs. skader på celler, proteiner, DNA og lipider forårsaget af et overskud af skadelige frie radikaler på to måder:

  1. Der er øget skade på celler og væv fra oxidativ stress hos personer med suboptimal selenstatus.
  2. Der er øget sandsynlighed for, at patogene vira udvikler mere virulente stammer i fravær af tilstrækkeligt selen [Beck].

Bemærk f.eks., at professor Urban Alehagen og kolleger i KiSel-10-undersøgelsen med en kombination af selen og coenzym Q10 til ældre svenske borgere med en gennemsnitsalder på 78 år og med lave seleniveauer ved starten af undersøgelsen (67,1 mkg/l) viste, at denne kombination signifikant forbedrede biomarkører i blodet for oxidativ stress og inflammation [Alehagen 2015a; Alehagen 2015b].

Inflammation

I normale tilfælde af inflammatorisk reaktion på skade og sygdom lukker immunsystemet den inflammatoriske proces efter et det beskadigede væv er helet op.

Hos nogle Covid-19-patienter kommer inflammationen ud af kontrol, og det fører til cytokinstorme, der ikke alene er ødelæggende for lungerne, men også for hjertet og leveren og nyrerne.

Hargreaves og Mantle antager, at sårbarheden over for cytokinstorme vil være større hos patienter, der har en suboptimal selen- og coenzym Q10-status.

Konklusion: tilskud MED SELEN

En optimal selenstatus er nødvendig for effektiv antioxidantbeskyttelse og for modulering af den inflammatoriske respons. Hargreaves og Mantle peger på en påvist forbindelse mellem lav regional selenstatus og ringere bedring hos Covid-19-patienter i Kina [Zhang].

Sagens kerne: KOMBINERET tilskud af Q10 OG SELEN

KiSel-10-studiet, et fireårigt randomiseret kontrolleret forsøg, har vist effektiviteten af et kombineret tilskud af selen- og coenzym Q10 til at reducere omfanget af oxidativ stress og inflammation hos ældre med lav initial selenstatus [Alehagen 2015a; Alehagen 2015b].

De SIDSTE ORD: Tilskud i lægemiddelkvalitet

Kommercielt tilgængelige kosttilskud har ikke alle den samme optagelighed og effekt. Hargreaves og Mantle anbefaler at man finder og køber selen i farmaceutisk kvalitet samt coenzym Q10 kosttilskud med dokumenteret optagelighed.

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: A 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial. Int J Cardiol. 2013;167:1860-1866.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015a;41:443-52.

Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E. Levels of sP-selectin and hs-CRP decrease with dietary intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. PLoS One. 2015b;10:e0137680.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019;16:5.

Beck MA, Levander OA, Handy J. Selenium deficiency and viral infection. J Nutr. 2003 May;133(5 Suppl 1):1463S-7S.

Hargreaves IR / Mantle D. COVID-19, Coenzyme Q10, and Selenium. Chapter 13 in: Guest PC, ed. Identification of Biomarkers, New Treatments, and Vaccines for COVID-19. Advances in Experimental Medicine and Biology. 2021;1327:163-168.

Haug A, Graham RD, Christophersen OA, Lyons GH. How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microbial Ecology in Health and Disease. 2007 Dec;19(4):209-228.

Langsjoen PH, Langsjoen AM. Comparison study of plasma coenzyme Q10 levels in healthy subjects supplemented with ubiquinol versus ubiquinone. Clin Pharmacol Drug Dev. 2014 Jan;3(1):13-7.

Nordman T, Xia L, Björkhem-Bergman L, Damdimopoulos A, Nalvarte I, Arnér ES, Spyrou G, Eriksson LC, Björnstedt M, Olsson JM. Regeneration of the antioxidant ubiquinol by lipoamide dehydrogenase, thioredoxin reductase and glutathione reductase. Biofactors. 2003;18(1-4):45-50.

Okuyama H, Langsjoen PH, Hamazaki T, Ogushi Y, Hama R, Kobayashi T, Uchino H. Statins stimulate atherosclerosis and heart failure: pharmacological mechanisms. Expert Rev Clin Pharmacol. 2015 Mar;8(2):189-99.

Xia L, Nordman T, Olsson JM, Damdimopoulos A, Björkhem-Bergman L, Nalvarte I, Eriksson LC, Arnér ES, Spyrou G, Björnstedt M. The mammalian cytosolic selenoenzyme thioredoxin reductase reduces ubiquinone. A novel mechanism for defense against oxidative stress. J Biol Chem. 2003 Jan 24;278(4):2141-6.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020 Jun 1;111(6):1297-1299.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og antioxidanter til forebyggelse af hjertesygdom

Hjerteproblemer
Selenmangel (<70 mkg/l) og lav selenstatus (70-100 mkg/l) er forbundet med nedsat træningskapacitet og højere dødsrisiko hos patienter med hjertesvigt [Bomer 2019].
Canadiske forskere har konkluderet, at tilsætning af selen til antioxidanttilskud bør overvejes, hvis kombinationen af antioxidanter skal være forbundet med en nedsat risiko for hjertesygdom og dødelighed af alle årsager [Jenkins 2020].

Hvordan kom de til denne konklusion? For det første foretog de en foreløbig analyse af den tilgængelige forskningslitteratur og fandt ud af, at antioxidanttilskud syntes at reducere forekomsten af død af alle årsager, når kosttilskuddene inkluderede selen [Jenkins 2020].

Systematisk gennemgang af kosttilskud med og uden selen

Dernæst foretog de en systematisk gennemgang og metaanalyse af randomiserede kontrollerede forsøg for at evaluere effekten af selentilskud alene og effekten af antioxidantblandinger med eller uden selen på risikoen for hjertesygdom og dødelighed af alle årsager [Jenkins 2020].

I deres undersøgelse analyserede forskerne resultaterne fra 43 studier, som alle var randomiserede kontrollerede forsøg, og som alle havde en varighed på seks måneder eller længere [Jenkins 2020].

Signifikante virkninger på sygdomsforebyggelse med tilsat selen

Her er hvad forskerne fandt [Jenkins 2020]:

Hvad blev antioxidantblandingerne testet for i undersøgelserne?

Forskerne rapporterede, at de analyserede resultaterne fra undersøgelser, der testede effekten af kosttilskud med to eller flere af de følgende antioxidanter i form af sammensatte tilskud [Jenkins 2020]:

  • A-vitamin
  • Retinol
  • β-caroten
  • C-vitamin
  • E-vitamin
  • Selen
  • Zink
  • Kobber

Selen og zink som indirekte antioxidanter

Forskerne forklarer, at selen, zink og kobber ikke har direkte antioxidanteffekter. I stedet understøtter de cellernes endogene antioxidantsystem, der involverer antioxidantenzymerne superoxiddismutase, glutathionperoxidase og katalase. Disse endogene antioxidanter er vigtige for neutraliseringen af skadelige frie radikaler forårsaget af de normale daglige stofskifteprocesser.

Serum-selenniveauer og hjertesygdom

Bomer et al. har fået udgivet en undersøgelse, der viser, at patienter med hjertesvigt med et serum-selenniveau under 70 mikrogram pr. liter havde nedsat træningskapacitet og en 50% højere dødelighed.

Interessant nok havde hjertesvigtpatienter med et serum-selenniveau mellem 70 og 100 mikrogram pr. liter lignende bivirkninger, hvilket antyder, at serum-selenniveauer under 100 mikrogram pr. liter kan betragtes som unormale [Bomer 2019].

I en fire-årig randomiseret kontrolleret undersøgelse af effekten af en daglig kombination af selen (200 mikrogram) og antioxidanten Coenzym Q10 (2 gange 100 milligram) på hjertesygdom hos ældre opnåede professor Urban Alehagen en stigning i serum-selenniveauet hos de deltagere i undersøgelsen, der fik de aktive stoffer fra en middelværdi på 67 mikrogram pr. liter ved starten af undersøgelsen til en middelværdi på 210 mikrogram pr. liter efter 48 måneder. Serum-selenkoncentration ændrede sig ikke i placebogruppen [Alehagen].

De ældre, der tog tilskud af selen og coenzym Q10 havde signifikant lavere plasmakoncentrationer af en kendt biomarkør for hjertesvigt (NT-proBNP) efter 24 og 48 måneder og havde forbedret hjertefunktion vist på ekkokardiogrammer. Ældre borgere i den aktive behandlingsgruppe havde signifikant lavere risiko for at dø af hjertesygdom. Det er fuldt ud muligt, at der var en synergistisk effekt af at kombinere selen med coenzym Q10 [Alehagen 2013].

Konklusioner: Betydningen af selen og zink

De canadiske forskeres analyse antyder, at selen- og zinktilskud skal være en del af enhver kombination af antioxidanttilskud, der har til formål at reducere risikoen for hjertesygdom [Jenkins 2020].

Deres dosis-responsanalyse viste et signifikant fald i risikoen for hjertesygdom og risikoen for at dø af alle årsager ved at tage tilskud på 50 mikrogram selen om dagen. Ved 100 og 200 mikrogram pr. dag var der ingen statistisk signifikant stigning i forbedringerne.

Selenindtagelsen og selenstatus varierer betydeligt fra region til region. Det bedste man kan gøre er, at få taget en blodprøve der kan vise, om ens serum-selenstatus er langt under 100 mikrogram pr. liter.

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N‐terminal‐proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5‐year prospective randomized double‐blind placebo‐controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013;167:1860–1866.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P, Larsson A. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status – A four-year, prospective, randomised, double-blind placebo-controlled trial. J Trace Elem Med Biol. 2020 May 4;61:126541.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Jenkins DJA, Kitts D, Giovannucci EL, et al. Selenium, antioxidants, cardiovascular disease, and all-cause mortality: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Am J Clin Nutr. 2020; 112(6):1642-1652.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen, selenoproteiner og antioxidantsystemer

Mundbind, sprit og handsker
Lav selenstatus er forbundet med øget virulens af virusinfektioner med værre symptomer i form af hjertesvigt og med større risiko for nogle kræftformer.

Oxidativ stress er det biomedicinske udtryk for en manglende balance mellem 1) produktion af skadeligt reaktivt ilt og reaktive nitrogen-arter og 2) den beskyttende virkning af antioxidantsystemer. Ifølge amerikanske Mayo Clinics nyhedsnetværk er oxidativ skade forbundet med flere sygdomme så som Alzheimers, kræft, grå stær, diabetes, hjertesygdomme, makuladegeneration og Parkinsons.

Frie radikaler og oxidativ skade

De reaktive ilt- og nitrogen-arter omtales populært som frie radikaler. Det er molekyler, der produceres som naturlige biprodukter fra stofskifteprocesser og som en konsekvens af eksponering for forurenende stoffer, for tungmetaller, for industrielle kemikalier, for nogle former for medicin, nogle former for stråling inklusive røntgenstråler samt for cigaretrygning.

Nogle frie radikaler har en gavnlig rolle i kroppen, såsom at fungere som cellesignal-molekyler. De skadelige frie radikaler kan forårsage skade på celler, DNA og RNA, proteiner og lipider.

Antioxidant-forsvarssystemet

Givet den vedvarende trussel fra oxidative skader har vi mennesker udviklet antioxidant-mekanismer til at neutralisere de skadelige frie radikaler. Antioxidant-forsvarssystemet omfatter følgende systemer [Zoidis 2018]:

  • De vandopløselige antioxidanter (C-vitamin og aminosyren taurin)
  • De fedtopløselige antioxidanter (carotenoider, coenzym Q10 i reduceret form og vitamin A og E)
  • Antioxidant-enzymer (superoxiddismutase, katalase og glutathionperoxidase)
  • Seleno-antioxidant enzymer (glutathion peroxidase og thioredoxin reduktase antioxidantsystemer)

Selenafhængige antioxidant-enzymer

Det er især de selenafhængige glutathionperoxidaser og thioredoxin-reduktaser der er essentielle antioxidant-selenoenzymer og som beskytter celler mod oxidativ stress [Zoidis 2018].

Selen, selenoproteiner og hjertesygdom

Skaderne på cellulære lipider, proteiner og DNA forårsaget af et overskud af frie radikaler er blevet forbundet med hjertesygdom. Overskud af skadelige frie radikaler kan forårsage oxidation af lipoproteiner med lav densitet, hvilket igen er forbundet med udviklingen af plak i blodkarrene i hjertesygdomme.

Selen som komponent i antioxidant-seleno-enzymer og selenoproteiner kan hjælpe med at reducere omfanget af oxiderede lipoproteiner med lav densitet og derved reducere forekomsten af hjertesygdom [Tingii 2008].

I et multinationalt, prospektivt kohortestudie fra 2019 viste Bomer og kolleger, at hjertesvigtpatienter med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram / liter lå dårligere på NYHA-skalaen for sværhedsgrad af hjertesygdom, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt og dårligere træningskapacitet (på 6-minutters gangtest) og dårligere livskvalitet (på Kansas City Cardiomyopathy spørgeskemaet). Desuden havde patienter med hjertesvigt med serum-seleniveauer på mellem 70 og 100 mikrogram / liter symptomer, der var næsten lige så alvorlige  som patienterne med under 70 mikrogram / liter [Bomer 2019].

Selen, selenoproteiner og kræft

En 2020-metaanalyse af 37 befolkningsbaserede prospektive studier [kohorte, nestede case-control-studier, randomiserede kontrollerede studier og interventionsstudier] af selen og kræft viser, at ekstra selenindtag fra kosttilskud beskytter mod kræft i niveauer over 55 mikrogram / dag. Effekten kan variere fra én form for kræft til en anden [Kuria 2020].

Metaanalysen omfattede 15 studier udført i USA, 11 studier i Europa, 9 studier i Asien og 2 studier i Australien. De inkluderede undersøgelser vedrørte kræft i blære, blodet, bryst, tyktarm og endetarm, spiserør, lever, lunger, bugspytkirtel, prostata, hud, mave og andre kræftformer. De daglige selendoser varierede fra 0 til 400 mikrogram / dag, og det samlede antal kræftforekomster var 13.484 ud af i alt 579.878 forsøgsdeltagere [Kuria 2020].

Selen, selenoproteiner og immunsystemrespons

I tabel 1 i en artikel fra 2018 med titlen “Selen, selenoproteiner og immunitet” opsummerer Avery og kolleger den nuværende viden om de forskellige selenoproteinfunktioner i den menneskelige krop. De fremhæver, at næsten alle væv påvirkes af ændringer i selenstatus eller ekspression af selenoprotein [Avery 2018].

For det meste har selen-tilskud en stimulerende virkning på immunsystemet, som kan måles i parametre som T-celleproliferation, NK-celleaktivitet, medfødte immuncellefunktioner osv. Den stimulerende virkning ses bedst, når selen-tilskuddet øger selenkoncentrationen fra et utilstrækkeligt til et tilstrækkeligt niveau. Fordelen for immunsystemet ved at øges fra en tilstrækkelig selenkoncentration til et niveau der er endnu højere har vi til gode at få demonstreret [Avery 2018].

Siden 1990’erne har vi vidst, at en mangel på selen i værtsorganismen resulterer i en øget virulens af RNA-vira såsom coxsackievirus B3 og influenza [Beck 2004]. Selentilskud har vist signifikante kliniske fordele ved virusinfektioner, især i HIV-1-infektioner, i leverkræft forbundet med hepatitis B og i hæmoragisk feber. Selentilskud synes at have immun-modulatoriske virkninger, der er relevante for flere vira inklusive COVID-19-tilfælde i Kina [Zhang 2020].

Selen, selenoproteiner og skjoldbruskkirtelforstyrrelser

Den menneskelige skjoldbruskkirtel indeholder større mængder selen pr. gram væv end noget andet organ. De selenafhængige deiodinase (Type I, II, III) enzymer spiller vigtige roller i skjoldbruskkirtelhormon-stofskiftet [Tingii 2008].

En mulig mekanisme ved selentilskud til reduktion af effekten af skjoldbruskkirtel-autoimmunitet (= immunsystemrespons mod sunde skjoldbruskkirtelceller) involverer den rolle som antioxidant-forsvarssystemet glutathionperoxidase og thioredoxinreduktase spiller med at neutralisere skadelige frie radikaler, især det frie radikal hydrogenperoxid ved dannelse af skjoldbruskkirtelhormon.

Sagens kerne:

Selentilskud beskytter mod oxidativ stress, inflammation og infektion [Zoidis 2018].

Kilder

Avery JC, Hoffmann PR. Selenium, selenoproteins, and immunity. Nutrients. 2018;10(9):1203.

Beck MA, Handy J, Levander OA. Host nutritional status: the neglected virulence factor. Trends Microbiol 2004;12:417–23.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2019;10.1002/ejhf.1644.

Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Tinggi U. Selenium: its role as antioxidant in human health. Environ Health Prev Med. 2008;13(2):102-108.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.

Zoidis E, Seremelis I, Kontopoulos N, Danezis GP. Selenium-Dependent Antioxidant Enzymes: Actions and Properties of Selenoproteins. Antioxidants (Basel). 2018;7(5):66.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen nødvendig for et godt helbred

Gerhard N. Schrauzer
Dr. Gerhard N. Schrauzer (1933-2014) var direktør for the Biological Trace Element Research Institute i San Diego og grundlægger og chefredaktør for tidsskriftet Biological Trace Element Research journal. Han var en pioner i udforskningen af selens biologiske funktioner. Han var en af de første forskere, der indså, at selen har positive effekter på menneskers og dyrs sundhed.

Citat: ”Tag næsten en hvilken som helst celle fra din krop, og den vil rumme en million eller flere selenatomer, men indtil for nylig havde ingen nogen idé om, hvad de var der for. Vi ved nu, at selen indgår i to vitale enzymer, hvor en mangel er blevet knyttet til forhøjet blodtryk, gigt, anæmi, nogle kræft-former, og muligvis endda reduceret sædantal. Så det er klart, det er en god ide at få noget selen indenbords (det findes især i nødder, fuldkornsbrød og fisk), men på samme tid, hvis du tager for meget, kan du komme til at skade din lever. Som med så meget andet i livet er det en balancegang at få den rigtige mængde. Citat slut.

Ovenstående linjer er citeret fra Bill Brysons bog The Body: A Guide for Occupants. ISBN-13: 978-0385539302. Jeg kan anbefale bogen stærkt. Bryson skriver et engelsk, der er en fornøjelse at læse, og bogen er fuld af fakta og sammenhænge. Du kender ham muligvis allerede fra hans tidligere bog om videnskab og teknologi, The Short History of Almost Everything. Dansk oversættele: En kort historie om næsten alt.

Selen, seleno-enzymer og godt helbred

For at få hurtig, grundlæggende information om mikronæringsstoffet selen kan du gå til Linus Pauling Instituttes infocenter om mikronæringsstoffer. Der finder du følgende grundlæggende fakta om selen:

  • De kemiske former og niveauer af selen i plantebaseret mad varierer afhængigt af selenindholdet i jorden; der er en betydelig variation i niveauet af selen fra region til region i verden. For eksempel er selenindtaget fra fødevarer relativt høje i Canada, Japan, USA og Venezuela og meget lavere i Europa, især i Nord- og Østeuropa. Kina har regioner, der er kendetegnet ved selenmangel og andre regioner med et tilsyneladende overskud af selen [Rayman 2012].
  • Det tolerable øvre niveau for indtagelse af selen fra både mad og kosttilskud er 400 μg / dag for unge og voksne. Et skøn er, at voksne i USA har et gennemsnitligt indtag af selen på ca. 100 μg / dag; i USA er der dog også betydelig variation i fødevarernes selenindhold. Til sammenligning er det gennemsnitlige daglige indtag af selen fra mad i Storbritannien og i de skandinaviske lande sandsynligvis omkring 50 mikrogram [Hurst 2010; Larsen 2002].
  • Sporstoffet selens biologiske funktioner finder primært sted med selen inkorporeret i aminosyren selenocystein.
  • Selenocystein er en bestanddel af 25 identificerede selenoproteiner.
    Vi mennesker har brug for et tilstrækkeligt selenindtag til, at disse selenoproteiner fungerer korrekt.

Seleno-enzymer: De mest undersøgte og vigtigste selenoproteiner

  • Glutathionperoxidaser: GPx-enzymerne er hovedsageligt vigtige som antioxidanter, der neutraliserer hydrogenperoxid og lipidhydroperoxider [Rayman 2012].
  • Iodothyronin-deiodinaser: Selenozymerne er involveret i produktionen af aktivt skjoldbruskkirtelhormon T3 [Rayman 2012].
  • Thioredoxinreduktaser: Trx-R-1 reducerer blandt andet det oxiderede coenzym Q10 fra ubiquinon til den reducerede form af ubiquinol og regenererer således antioxidantformen og beskytter celler mod oxidativ stress [Nordman 2003].
  • Selenoprotein P: SEPPs vigtigste funktion er at transportere og levere selen i kroppen; det har også nogle antioxidantfunktioner [Rayman 2012].

Selen og diabetes type 2: Dokumentationen

I et 2013-interview med Dr. Richard Passwater påpegede Dr. Gerhard N. Schrauzer, at påstanden om en selen-diabetes-sammenhæng, der blev fremsat i 2007, var dårligt understøttet og var baseret på forskningsresultater, der syntes at indikere, at diabetikere har plasma-selenniveauer, der har en tendens at være højere end plasma-seleniveauerne for raske mennesker [Passwater 2013].

Dr. Schrauzer forklarede videre at denne sammenhæng mellem niveauet af selen og risiko for diabetes var en konsekvens af sygdomsrelaterede ændringer i diabetikernes plasmaproteiner og ikke resultatet af, at selen angiveligt havde forårsaget diabetes. Dr. Schrauzer henledte opmærksomheden på nyere forskningsresultater fra 2010, der viste, at selen rent faktisk kan beskytte mod udvikling af diabetes [Passwater 2013].

Dr. Passwater bemærkede, at områder i verden med højere selenindtag har en tendens til at have lave forekomster af type 2-diabetes [Passwater 2013].

  • I 2019 offentliggjorde Jacobs et al. fund fra en underanalyse af data fra selen-forsøget i Arizona. Resultaterne viste ingen statistisk signifikante forskelle i insulinfølsomhed og beta-cellefunktion mellem de forsøgsdeltagere, der fik 200 mikrogram selen fra selengærpræparater og de forsøgsdeltagere, der fik placebo-præparater. Deltagere i begge grupper tog det tildelte præparat én gang dagligt i en medianperiode på 33,6 måneder [Jacobs 2019].
  • I 2018 rapporterede Kohler et al resultaterne af et systematisk review og metaanalyse der undersøgte enhver mulig sammenhæng mellem niveauet af selen og forekomsten af type 2-diabetes. Resultaterne viste, at der i randomiserede kontrollerede forsøg ikke er nogen signifikant effekt af selen på forekomsten af type-2-diabetes [Kohler 2018]. Kohler et al konkluderede, at deres analyse ikke viser noget konsistent bevis for, at selentilskud spiller en rolle i udviklingen af type 2-diabetes hos voksne.
  • I 2014 rapporterede Mao et al resultaterne fra en metaanalyse af fire randomiserede kontrollerede forsøg, der inkluderede 20.294 deltagere. Deres resultater tyder på, at selentilskud ikke har nogen indflydelse på risikoen for type 2-diabetes hos kaukasier [Mao 2014].
  • I en opfølgningsrapport fra 2011 om resultaterne fra SELECT-studiet rapporterede Klein et al ingen statistisk signifikant øget risiko for type 2-diabetes i selentilskuddsgruppen sammenlignet med placebogruppen. I SELECT-studiet fik 8752 undersøgelsesdeltagere 200 mikrogram syntetisk selenomethionin dagligt; 8696 undersøgelsesdeltagere fik placebo [Klein 2011].
  • Observationsundersøgelser viser imidlertid en sammenhæng mellem blodselenniveauer og risikoen for type 2-diabetes [Kim 2019].
    • Resultater fra observationsundersøgelser etablerer ikke et årsag-virkningsforhold. Der bør lægges mere vægt på resultaterne af randomiserede kontrollerede forsøg, og de randomiserede kontrollerede forsøg viser ikke nogen signifikant effekt af selentilskud på risikoen for at udvikle type 2-diabetes [Kohler 2018; Mao 2014; Klein 2011].
    • Det kan være, at patologien for type-2-diabetes har en effekt på blodselenniveauet, så det er type-2-diabetes, der forårsager højere blodseleniveauer snarere end omvendt [Schrauzer i Passwater 2013].
    • Uoverensstemmelsen mellem resultaterne af observationsstudiet og de randomiserede kontrollerede forsøgsresultater kan være relateret til en hidtil uopdaget forvirrende variabel, der påvirker både eksponeringen for selen og endepunktet Type 2-diabetes.
    • Undersøgelser fra 2008-2010 har vist, at højere blodseleniveauer muligvis 1) beskytter mod diabetes og metabolisk syndrom, 2) reducerer skader fra diabetes, og 3) kan være positivt forbundet med en lavere forekomst af ubalance i omsætningen af sukker [Kornhauser 2008; Puchau 2009; Akbaraly 2010].

Sammendrag:  Hvorfor vi behøver en tilstrækkelig selenindtagelse

Dr. Schrauzer fremsatte følgende synspunkter i et interview i 2010 med Dr. Passwater [Passwater 2010]:

  • Selengær-præparater er dem der kommer tættest på de naturlige kilder til selen i vores mad. Selenberiget gær er derfor det bedste valg af tilskud.
  • For at selentilskud kan give en effektiv reduktion af kræftrisikoen, bør man begynde med tilskuddet tidligt i voksenalderen og man bør fortsætte resten af levetiden.
  • Selens kræftbeskyttende egenskaber undermineres ved udsættelse for arsen, cadmium, bly og kviksølv. Vi skal begrænse vores eksponering for disse stoffer i vores mad, drikkevand og miljø.

Kilder

Akbaraly TN, Arnaud J, Rayman MP, et al. Plasma selenium and risk of dysglycemia in an elderly French population: results from the prospective Epidemiology of Vascular Ageing Study. Nutr Metab (Lond). 2010;7:21.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010;91(4):923-931.

Jacobs ET, Lance P, Mandarino LJ, et al. Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diabetes Res Care. 2019;7(1):e000613. Published 2019 Feb 7.

Kim J, Chung HS, Choi MK, et al. Association between Serum Selenium Level and the Presence of Diabetes Mellitus: A Meta-Analysis of Observational Studies. Diabetes Metab J. 2019;43(4):447-460.

Klein EA, Thompson IM Jr, Tangen CM, et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2011;306(14):1549-1556.

Kohler LN, Foote J, Kelley CP, et al. Selenium and Type 2 Diabetes: Systematic Review. Nutrients. 2018;10(12):1924.

Kornhauser C, Garcia-Ramirez JR, Wrobel K, Pérez-Luque EL, Garay-Sevilla ME, Wrobel K. Serum selenium and glutathione peroxidase concentrations in type 2 diabetes mellitus patients. Prim Care Diabetes. 2008;2(2):81-85.

Larsen EH, Andersen NL, Møller A, Petersen A, Mortensen GK, Petersen J. Monitoring the content and intake of trace elements from food in Denmark. Food Addit Contam. 2002;19(1):33-46.

Mao S, Zhang A, Huang S. Selenium supplementation and the risk of type 2 diabetes mellitus: a meta-analysis of randomized controlled trials. Endocrine. 2014;47(3):758-763.

Passwater R.A. Selenium and Human Health: An Interview with Gerhard Schrauzer, Ph.D. WholeFoods. 2013. Retrieved from http://www.drpasswater.com/nutrition_library/SeleniumHumanHealth.html.

Passwater RA. New FDA Qualified Health Claims for Selenium: An Interview with Gerhard Schrauzer. WholeFoods. Retrieved from https://wholefoodsmagazine.com/columns/vitamin-connection/new-fda-qualified-health-claims-selenium/.

Puchau B, Zulet MA, González de Echávarri A, Navarro-Blasco I, Martínez JA. Selenium intake reduces serum C3, an early marker of metabolic syndrome manifestations, in healthy young adults. Eur J Clin Nutr. 2009;63(7):858-864.

Rayman MP. Selenium and Human Health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.

Thompson PA, Ashbeck EL, Roe DJ, et al. Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. J Natl Cancer Inst. 2016;108(12):djw152. Published 2016 Aug 16

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.