Selen og coenzym Q10 til ældre

Professor Urban Alehagen
Ligesom en god detektiv har professor Urban Alehagen undersøgt de biologiske mekanismer, der kan forklare, hvordan et kombineret tilskud af selen og coenzym Q10 reducerer ældres risiko for at dø af hjertesygdom. Blandt de mistænkte, som han har undersøgt, er oxidativ stress, systemisk inflammation, fibrose og endotelfunktionen.

Fire år med et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen fra et patenteret selengær og 200 mg coenzym Q10 (i opdelte doser: 2 x 100 mg) har nedsat risikoen for at dø af hjerte-karsygdom markant med 54% (p = 0,02) [Alehagen 2013].

Undersøgelsesdeltagerne var ældre i alderen 70-88 år (gennemsnitsalder: 78 år), som stadig var i stand til at bo hjemme.

Professor Urban Alehagen og et team af forskere fra Linköping Universitet i Sverige tildelte tilfældigt de ældre til enten at få den aktive behandling (selen plus coenzym Q10) eller matchende placebo i den dobbeltblinde kliniske undersøgelse kaldet KiSel-10 [Alehagen 2013].

Forbedret hjertefunktion med coenzym Q10 og selen

Sammenlignet med ældre i placebogruppen opnåede de ældre i den aktive behandlingsgruppe en signifikant forbedret hjertefunktion målt på ekkokardiogrammer sammenlignet med placebo (p = 0,03) og en signifikant forbedring af den biokemisk markør, NT-proBNP (p = 0,014). NT-proBNP er en pålidelig indikator for hjertesygdom; hjertemuskulaturen producerer typisk mere NT-proBNP-protein, når hjertet udsættes for stress eller skade [Alehagen 2013].

Særligt forhold mellem coenzym Q10 og selen

I forbindelse med beslutningen om den aktive behandling, hvor selen kombineres med coenzym Q10, trak professor Alehagen på forskning, der viser, at der er et centralt intracellulært forhold mellem de to stoffer [Alehagen 2013]. Grundlæggende viste forskningen, at et suboptimalt seleniveau vil begrænse cellernes evne til at opnå en optimal koncentration af coenzym Q10, og at cellerne er afhængige af et tilstrækkeligt niveau af coenzym Q10 for at opnå en optimal funktion af selen [Alehagen & Aaseth 2015].

Hjertebeskyttelses-mekanismer med coenzym Q10 og selen

Professor Alehagen og forskerteamet gennemførte en række delundersøgelser for at udrede de mulige biologiske mekanismer, der kunne forklare de gavnlige effekter på hjertesundheden af det kombinerede tilskud med selen og coenzym Q10: Den reducerede risiko for at dø af hjertesygdom og den forbedrede hjertefunktion der blev set på ekkokardiogrammerne.

  • Nedsatte niveauer af biomarkører for oxidativ stress [Alehagen 2015]
  • Nedsatte niveauer af biomarkører for systemisk inflammation [Alehagen 2015; Alehagen 2018]
  • Nedsatte niveauer af biomarkører for fibrose [Alehagen 2017]
  • Nedsatte niveauer af biomarkører, der indikerer endotel-dysfunktion [Alehagen 2020]
  • Øgede niveauer af biomarkører for insulinlignende vækstfaktor-1 [Alehagen 2017]
  • Klare forskelle i stofskifteprofiler set i plasma mellem den aktive behandlingsgruppe og placebogruppen [Alehagen 2019]
  • Klare forskelle i status for adskillige mikroRNA’er mellem den aktive behandlingsgruppe og placebogruppen [Alehagen 2017]

Vedvarende effekter af coenzym Q10- og selenbehandling

Med adgang til oplysninger i det svenske nationalregister for dødsattester og i obduktionsrapporter var professor Alehagen i stand til at følge op på deltagerne i undersøgelsen i op til 10 og 12 år efter den fire år lange interventionsperiode. Ingen undersøgelsesdeltager blev tabt i denne opfølgning [Alehagen 2015; Alehagen 2018].

Den signifikant reducerede risiko for at dø af hjertesygdom, der først blev rapporteret i 2013, kunne stadig ses i hele den 12-årige opfølgningsperiode hos de undersøgelsesdeltagerne, der havde fået kombinationen af coenzym Q10 og selen. En undergruppeanalyse af dataene viste, at effekten varede ved hos både mænd og kvinder.

Sammendrag: Kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud

48 måneders daglige tilskud med en kombination af gærselen og coenzym Q10 var forbundet med en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom samt med signifikant forbedret hjertefunktion hos ældre hjemmeboende. Den nedsatte risiko for at dø af hjertesygdom varede ved set i en 12 års opfølgning [Alehagen 2018].

Hovedbudskaberne:

Referencer

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162.

Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162. doi:10.1016/j.jtemb.2014.11.006

Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. Plos One, 11(7), e0157541.

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and Coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(4), e0174880.

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Brismar, K. (2017). Increase in insulin-like growth factor 1 (IGF-1) and insulin-like growth factor binding protein 1 after supplementation with selenium and Coenzyme Q10. A prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(6), e0178614.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Svensson, E., Johansson, P., & Larsson, A. (2017). Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors (Oxford, England), doi:10.1002/biof.1404

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.

Alehagen, U., Alexander, J., Aaseth, J. & Larsson, A. (2019). Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and Coenzyme Q10: a sub-analysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2, and TWEAK. Journal of Inflammation, 16,5,1-9.

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J, Surowiec I, Lundstedt-Enkel K & Lundstedt T. (2019). Significant changes in metabolic profiles after intervention with selenium and Coenzyme Q10 in an elderly population. Biomolecules, 9(10): 10.3390/biom9100553.

Alehagen, U., Alexander, J., Aaseth, J. et al. (2020). Significant decrease of von Willebrand factor and plasminogen activator inhibitor-1 by providing supplementation with selenium and coenzyme Q10 to an elderly population with a low selenium status. Eur J Nutr. Epub.

Richie, JP, Das, A, Calcagnotto, AM, Sinha, et al. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: A randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila); 7(8): 796-804.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og coenzym Q10 til seniorer

Professor Urban Alehagen, Linköping Universitet i Sverige, var en nøglefigur som forsker på den kliniske Q-Symbio-undersøgelse og var den ledende forsker i KiSel-10-undersøgelsen. Han har vist, at tilskud med en kombination af selen og coenzym Q10 til ældre mennesker med lav selenstatus reducerer risikoen for at dø af hjerte-karsygdom og forbedrer hjertefunktionen.

Den svenske KiSel-10-undersøgelse giver randomiseret og kontrolleret dokumentation for, at en daglig kombination af et organisk selen-gærtilskud og et conezym Q10-præparat i lægemiddelkvalitet kan reducere hjertedødeligheden, forbedre hjertefunktionen og øge den sundhedsrelaterede livskvalitet hos ældre borgere [Alehagen 2013].

Lavt selenindhold i blodet og højere risiko for hjertesygdom

Professor Urban Alehagen og et team af forskere fra Linköpings Universitet undersøgte seleniveauet i blodet hos 688 svenske seniorer. Det gennemsnitlige blodseleniveau var 67,1 mikrogram pr. liter, hvilket er ret lavt men ikke overraskende, da Sverige er et land med lavt selenindhold i jorden og selenfattige fødevarer [Alehagen 2016].

Da forskerne korrigerede for køn, rygning, koronar-arteriesygdom, diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom og nedsat hjertefunktion, opdagede de, at kvartilet af ældre med det laveste niveau selen i blodet havde en 43% højere risiko for at dø (all-cause) og en 56% højere risiko for at dø af en hjerte-karsygdom [Alehagen 2016].

Rationale for at give selen og coenzym Q10 i KiSel-10-undersøgelsen

Professor Alehagen antydede, at selentilskud kunne forbedre overlevelsesmulighederne for ældre med lav selenstatus.

Han vidste, at der er en særlig sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, således at cellerne har brug for selen for at aktivere coenzym Q10, hvilket er afgørende for mitokondriernes produktion af energi i form af ATP, og fordi Q10 er en vigtig fedtopløselig antioxidant [Alehagen 2015].

Endvidere er kroppens produktion af coenzym Q10 kendt for at falde med stigende alder i voksenårene [Kalen 1989]. Derfor kunne de svenske seniorer forventes at have et lavt indhold af coenzym Q10 og af selen i blodet.

Fordelene ved adjuverende behandling af kroniske hjertesvigt-patienter med coenzym Q10 blev påvist i Q-Symbio-studiet, hvor patienterne tog et præparat med 100 mg coenzym Q10 i farmaceutisk kvalitet tre gange dagligt i to år ud over deres konventionelle medicin og havde som følge heraf signifikant færre symptomer og bedre overlevelse [Mortensen 2014].

Desuden medfører den særlige sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, at cellerne har brug for tilstrækkeligt coenzym Q10 for at kunne producere en optimal mængde selenoproteiner, hvoraf nogle har antioxidant-funktioner og andre biologiske funktioner i kroppen [Alehagen 2015].

Design af KiSel-10 undersøgelsen om selen og coenzym Q10 og hjertefunktion

Derfor rekrutterede professor Alehagen 443 seniorer der var 70-88 år ved undersøgelsens start med en gennemsnitlig alder på 78 år og som stadig var raske nok til at bo hjemme og som havde et lavt niveau af selen og coenzym Q10 i blodet.

I KiSel-10-undersøgelsen tildelte professor Alehagen og hans team seniorerne til behandlingsgruppen eller til placebo-kontrolgruppen ved hjælp af lodtrækning.

Behandlingsgruppen der fik de aktive stoffer modtog tabletter med 200 mikrogram selen (SelenoPrecise®) dagligt og 200 milligram coenzym Q10 (Bio-Quinone) i opdelte doser (2 gange 100 milligram til måltider). Placebo-gruppen modtog matchende placebo-tabletter og -kapsler [Alehagen 2013].

Resultater fra KiSel-10-undersøgelsen af ​​selen, coenzym Q10 og hjertefunktion

Der var statistisk signifikante forskelle mellem den aktive behandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen:

  • Hos seniorerne i placebogruppen var dødeligheden i hjerte-karsygdomme 12,6%, mens den i selen- og coenzym Q10-gruppen var 5,9%. Den absolutte forskel på 6,7% i dødelighed fra hjertesygdomme betyder, at 60 til 70 ældre mennesker ud af 1.000 kan forventes at leve længere og have en bedre sundhedsrelateret livskvalitet, hvilket giver dem mere tid til børnebørn, rejser og hobbyer.
  • NT-pro-BNP er en biomarkør til diagnose og prognose af hjertesvigt. Den gennemsnitlige niveau af NT-proBNP i placebogruppen var 302 nanogram pr. milliliter. I gruppen som fik selen og coenzym Q10, var gennemsnittet 214 nanogram pr. milliliter.
  • Deltagerne i selen- og coenzym Q10-gruppen havde signifikant bedre hjertefunktion på ekkokardiogrammet end deltagerne i placebogruppen.

Forskerne konkluderede, at den signifikant lavere dødelighed i hjerte-karsygdomme skyldtes en forbedret hjertefunktion takket være den daglige indtagelse af selengær og coenzym Q10 [Alehagen 2013].

Opfølgning af KiSel-10 undersøgelsen af selen og CoQ10 og hjertefunktion

I en tiårig opfølgning opdagede forskerne, at risikoen for at dø af hjertesygdomme for seniorerne i den aktive behandlingsgruppe kun var 51% af risikoen for dø af kardiovaskulær sygdom for seniorerne i placebogruppen [Alehagen 2015] .

To år senere fandt forskerne, at hjerte-kardødeligheden hos de resterende undersøgelsesdeltagere var 28,1% i selen- og coenzym Q10-gruppen sammenlignet med 45% i placebogruppen. Det vil sige, at der var en vedvarende effekt af det kombinerede selen- og coenzym Q10-tilskud [Alehagen 2018].

Forbedret livskvalitet med tilskud af selen og Q10

Det fireårige behandlingsforløb med selengær og coenzym Q10 forlængede ikke kun de ældste deltagers overlevelse i KiSel-10-studiet. Behandlingen har også bidraget til at bevare livskvaliteten eller i det mindste til at nedsætte omfanget af et aldersrelateret tab af kvalitet målt på de følgende områder[Johansson 2015]:

  •  fysisk ydeevne
  • vitalitet
  • konativ funktion (= et mål for viljen til at udføre og handling)
  • nervesystemets funktion
  • samlet livskvalitet

Virkningsmekanismer af Selen- og Q10-tilskud

Hvordan kan kombinationen af selenberiget gær og coenzym Q10 forlænge overlevelse og forbedre ældres livskvalitet?

Mindre hjertefibrose

I en underanalyse fandt forskerne, at de deltagere i undersøgelsen der fik tilskud, havde signifikant lavere niveauer af forskellige biomarkører for hjertefibrose [Alehagen 2017]. Mindre hjertefibrose (fortykket og stift hjertemuskelvæv) kan være en af mekanismerne hvormed selen- og Q10-tilskuddet gavnede de ældre i KiSel-10-studiet.

Ændringer i microRNA

I en anden underanalyse fandt forskerne, at de to grupper i studiet havde signifikante forskelle i helt op til 70 mikroRNA’er. MicroRNA’er er involverede i ekspression eller ikke-ekspression af gener og i forlængelse heraf, i dannelse af proteiner. De kan spille en vigtig rolle i hjertesygdomme. Indflydelsen af selen og coenzym Q10 på microRNA kan være en mekanisme, som påvirker hjerte-kardødelighed samt hjertefunktionen [Alehagen 2017].

Mindre oxidativt stress

Analyse af niveauer af biomarkører for oxidativ stress – overproduktionen af skadelige frie radikaler – i de to grupper viste, at selen- og Q10-tilskuddet havde en gavnlig virkning sammenlignet med placebo. Den nedsatte oxidative stress kunne være en af forklaringerne på den kardio-beskyttende effekt af det kombinerede tilskud [Alehagen 2015].

Lavere niveau af inflammation

På samme måde viste separate analyser nedsatte niveauer af forskellige biomarkører for inflammation [Alehagen 2015]. Inflammation er ikke blevet vist at være en direkte årsag til hjertesygdom, men det ses ganske hyppigt i tilfælde af hjertesygdom og slagtilfælde. Nedsat inflammation kan være endnu en mekanisme, der ligger til grund for den forbedrede hjertefunktion og den lavere risiko for hjertesygdom efter tilskud af selen og coenzym Q10.

Sammendrag af KiSel-10-undersøgelsen

I en fireårig undersøgelse af et kombineret tilskud med selengærpræparat og et patenteret farmaceutisk Q10-præparat opnåede den aktive behandlingsgruppe en 54% reduktion i hjerte-kardødelighed sammenlignet med placebogruppen. Derudover opnåede den aktive behandlingsgruppe signifikant bedre ekkokardiogrammer sammenlignet med placebogruppen og havde lavere koncentrationer i blodet af en kendt biomarkør for hjertesvigt.

Disse gavnlige virkninger af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen og 200 milligram coenzym Q10 i to opdelte 100 milligramsdoser varede ved i 10-årige og 12-årige opfølgninger.

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.
Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Svensson, E., Johansson, P., & Larsson, A. (2017). Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors (Oxford, England), doi:10.1002/biof.1404.

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and Coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(4), e0174880.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2015). Improved Health-Related Quality of Life, and More Days out of Hospital with Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Combined. Results from a Double Blind, Placebo-Controlled Prospective Study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19(9), 870-877.

Kalén, A., Appelkvist E.L., Dallner G. (1989). Age-related changes in the lipid compositions of rat and human tissues. Lipids, 24(7):579–584.

Mortensen, S. A., Rosenfeldt, F., Kumar, A., Dolliner, P., Filipiak, K. J., Pella, D., & Littarru, G. P. (2014). The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure, 2(6), 641-649.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen, statiner og selenoproteiner

Øverste del af artikel fra tidsskriftet PLOS
Det er vigtigt at have en tilstrækkelig produktion af adskillige selenoproteiner – herunder de forskellige glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og selenoprotein P – for antioxidantforsvaret af cellerne. Professor Urban Alehagen og en gruppe svenske forskere observerede et signifikant nedsat antal dødsfald fra hjertesygdom i en 10-årig opfølgning af raske ældre deltagere, der i fire år havde fået en kombination af selengær- og coenzym Q10-tilskud.

I en nylig artikel på websiten q10facts.com har jeg skrevet et resumé af en artikel, hvor forskere diskuterer de forskellige måder, hvormed statinmedicin (statiner) kan øge patienternes risiko for åreforkalkning og hjertesvigt. Og jo, de japanske og ameri-kanske forskere siger, at statiner faktisk sænker kolesterol-tallet [Okuyama].

Men retningslinjerne for brug af statiner bør undersøges igen. Forskerne siger: Der har været en bemærkelsesværdig stigning i forekomsten af hjertesvigt i den samme periode, hvor man har anvendt statiner [Okuyama].

Endvidere kender man til mekanismer, hvorved statiner kan forårsage en stigning i forekomsten af åreforkalkning og hjertesvigt.

  • Statiner hæmmer kroppens produktion af coenzym Q10.
  • Statiner hæmmer indbygning af selen i antioxidant-selenoproteiner.
  • Statiner er forbundet med reducerede niveauer af enzymatiske antioxidanter.
  • Statiner hæmmer dannelse af vitamin K.

Statiner og nedsat produktion af selenoproteiner

I en artikel i Lancet bemærkede de tyske forskere, Dr. Moosmann og Dr. Behr, at indtagelse af statiner er forbundet med nogle usædvanlige bivirkninger, der har potentielt alvorlige konsekvenser.

Mere specifikt ligner mønsteret af negative bivirkninger forårsaget af statin-medicinering den patologi, der er forbundet med selenmangel. For eksempel ligner patologien forbundet med at tage statiner, den patologi, der er forbundet med dilateret kardiomyopati (hjertesvigt), som er observeret i den selenfattige region af Keshan-provinsen i Kina [Moosmann & Behr].

Lægerne Moosmann & Behr postulerer, at de negative virkninger af statiner på selenoproteindannelsen forklarer mange af de negative bivirkninger af statiner, f.eks. statin-induceret muskelsmerte og træthed.

Den statininducerede hæmning af selenoproteiner, såsom glutathion-peroxidase-antioxidant-enzymerne, resulterer i et forhøjet niveau af lipidperoxidation, hvilket er forbundet med øget risiko for åreforkalkning og hjertesvigt. Højere glutathionperoxidase-aktivitet i de røde blodlegemer er forbundet med en nedsat risiko for koronar hjertesygdom og med krisefri overlevelse i mere end fem år. Statininduceret nedsat glutathionperoxidase-aktivitet ville ikke være en god ting [Moosmann & Behr].

Bemærk: Flere af glutathionperoxidaser fungerer som antioxidant-enzymer, der neutraliserer skadelige, reaktive oxygenarter så som hydrogenperoxid og lipidhydroperoxiderne. Nedsat dannelse af disse antioxidant-enzymer betyder mere oxidativt stress og oxidative skader.

Desuden kan indtagelse af statiner resultere i nedsatte niveauer af kroppens produktion af antioxidant-enzymerne superoxid-dismutase og katalase, hvilket udgør en fare for immunsystemet [Moosmann & Behr].

Statiners skadelige virkning på mitokondrier

De polske forskere, lægerne Broniarek og Jarmuszkiewicz argumenterer for, at langvarig brug af statiner forringer mitokondriernes funktion. Den negative virkning af statiner på mitokondrier kan ses på følgende måder:

  • Unormal form af mitokondrier
  • Nedsat produktion af energi fra ATP
  • Nedsat potentiale (tænk: “spænding”) over mitokondrie-membraner
  • Aktiverede mitokondrielle signalveje for apoptose (programmeret celledød)

I overensstemmelse med de japanske og amerikanske forskere [Okuyama] og de tyske forskere [Moosmann & Behr] foreslår Dr. Broniarek og Dr. Jarmuszkiewicz, at en af de sandsynlige årsager til den statin-inducerede mitokondrielle dysfunktion er en hæmmet syntese af selenoproteiner.

Bemærk: Det er ikke en overdrivelse at sige, at mitokondrierne, de små bønneformede organeller inde i cellerne, spiller en liv-eller-død-rolle i menneskets celler. Helt enkelt formuleret omdanner mitokondrierne energien i fødevarer til kemisk energi i form af ATP, der er nødvendig for en bred vifte af cellulære, biologiske processer. Følgelig har organerne med de højeste energibehov, f.eks. hjertet, nyrerne og leveren tilsvarende flere mitokondrier. Fejlfungerende mitokondrier antages at være en faktor i udviklingen af neuro-degenerative sygdomme, hjertesygdom, kræft og diabetes.

Resumé: Statiner og selenoproteiner

De japanske og amerikanske forskere har fremlagt materiale der viser farmakologiske mekanismer samt dokumentation fra kliniske forsøg, der tyder på, at brugen af statiner er “ikke kun ineffektive i forebyggelse af koronar hjertesygdom, men er i stedet i stand til at øge hjertesygdom og hjertesvigt” Okuyama]. For lige at gentage, blandt de mekanismer, de oplister, er følgende:

  • Undertrykkelse af selenoproteinsyntese
  • Undertrykkelse af vitamin K syntese
  • Nedsat dannelse af coenzym Q10 og hæmoglobin A

Betydningen af en tilstrækkelig dannelse af selenoproteiner understreges af data fra KiSel-10-studiet, hvor et dagligt tilskud med en kombination af seleniumgær og coenzym Q10 havde betydelige sundhedsmæssige gevinster for ældre borgere der var 70-80 år studiets start [Alehagen]:

  • nedsat risiko for død af hjertesygdom
  • nedsat aldersrelateret svækkelse af hjertefunktionen
  • nedsat niveau af en biomarkør for risiko for hjertesvigt

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Broniarek, I., & Jarmuszkiewicz, W. (2016). [Statins and mitochondria]. Postepy Biochemii, 62(2), 77-84.

Moosmann, B., & Behl, C. (2004). Selenoprotein synthesis and side-effects of statins. Lancet (London, England), 363(9412), 892-894.

Okuyama, H., Langsjoen, P. H., Hamazaki, T., Ogushi, Y., Hama, R., Kobayashi, T., & Uchino, H. (2015). Statins stimulate atherosclerosis and heart failure: pharmacological mechanisms. Expert Review of Clinical Pharmacology, 8(2), 189-199. doi:10.1586/17512433.2015.1011125

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen, coenzym Q10 og beskyttelse af hjertet

Illustration af kvinde og hendes indre organer
Sund aldring er målet for os alle. Vi ønsker at forblive fysisk aktive og mentalt klare så længe vi kan. En undersøgelse af tilskud til ældre svenske borgere har vist, at daglig indtagelse af selengær-tabletter og coenzym Q10 kapsler reducerede dødeligheden fra hjertesygdomme signifikant. Illustrationen: Symptomer på hjerteanfald.

Svenske kardiologer gennemførte et fireårigt studie – KiSel-10-studiet – af 443 ældre svenske borgere og fandt, at en profylaktisk behandling med 200 mikrogram selengær og 200 milligram coenzym Q10 reducerer risikoen for at dø af hjertesygdom med over 50 procent. Dette er et uhyre interessant forsknings-resultat, fordi hjertesygdom er dræber nummer et i vestlige lande.

KiSel-10 studiet

KiSel-10-studiet – et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie – undersøgte effekten af en kombination af selengær-tabletter og coenzym Q10-kapsler sammenlignet med matchende placebo kapsler og tabletter på følgende områder:

  • Risiko for død af hjertesygdom
  • Risiko for aldersrelateret nedgang i hjertefunktionen
  • Risiko for ændringer i blodets indhold af proteiner kendt at være bio-markører for hjertesvigt

I perioden fra 2013 til 2018 udgav KiSel-10 forskerne 12 artikler, der analyserede og forklarede data fra KiSel-10-studiet. I det følgende opsummerer jeg konklusionerne fra det kliniske KiSel-10-studie.

Lav serum selenkoncentration og øget risiko for dødelighed

Professor Alehagen og forskerne fra Linköpings Universitet målte serumseleniveauet på 668 raske ældre borgere i et landdistrikt i det sydlige Sverige. Den gennemsnitlige serumselenkoncentration i gruppen var 67,1 mikrogram pr. liter, langt under det anbefalede minimumsniveau på 100-120 mikrogram pr. liter og det anslåede fordelagtige interval på mellem 120-150 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].

En analyse af en undergruppe af de 668 deltagere viste efter næsten syv års opfølgning, at placering i den laveste fjerdedel af serum-selenkoncentrationen – under 57 mikrogram pr. liter – var signifikant forbundet med en 43% større risiko for at dø fra alle årsager og en 56% større risiko for at dø af hjertesygdom. Forskerne anbefalede selentilskud til svenske borgere med lave serum-selenkoncentrationer [Alehagen 2016]

Tilskud med en kombination af selengær og coenzym Q10

Forskerne indskrev og tildelte tilfældigt 443 raske ældre svenske borgere til enten en aktiv behandlingsgruppe eller en placebo-kontrolgruppe. Deltagerne i den aktive behandlingsgruppe tog et præparat med 200 mikrogram selengær og et præparat med 200 milligram coenzym Q10 hver dag i fire år.

I 2013 offentliggjorde forskerne de første statistisk signifikante resultater fra undersøgelsens data [Alehagen 2013; Johansson 2013]:

  • Nedsat risiko for at dø af hjertesygdom på 54%
  • Forbedret hjertefunktion vist på ekkokardiogrammer
  • Nedsatte niveauer af en kendt biomarkør for hjertesvigt

Selen, coenzym Q10 og inflammation

Dernæst gravede forskerne sig gennem undersøgelsens data efter beviser på en signifikant sammenhæng mellem den aktive behandling med selengær og coenzym Q10 og en biomarkør for inflammation – C-reaktive proteiner – samt en biomarkør for oxidativ stress – opløselig P-selectin (SP-selectin). Tilskuddet med selengær og coenzym Q10 over en fireårsperiode viste gunstige ændringer på biomarkørerne [Alehagen 2015].

Selen, coenzym Q10 og oxidativ stress

Yderligere granskning af undersøgelsens data afslørede gavnlige virkninger af kombinationsbehandlingen på flere biomarkører for oxidativ stress. Sammenlignet med deltagerne i placebogruppen havde deltagerne i den aktive behandlingsgruppe væsentligt bedre værdier fra måling af disse to biomarkører for oxidativ stress: Copeptin og adrenomedullin [Alehagen 2015].

Selen, coenzym Q10, hospitalsindlæggelse og livskvalitet

Derefter lavede forskerne en underanalyse af de data, hvor de matchede undersøgelsesdeltagere for alder, køn og spænding i hjertevæggen ved undersøgelsens start. De opdagede, at det gennemsnitlige antal dage, hvor de ikke var indlagt på hospitalet, var signifikant højere for deltagerne i den aktive behandlingsgruppe sammenlignet med det gennemsnitlige antal dage, hvor placebo-gruppens deltagere ikke havde brug for indlæggelse [Johansson 2015].

Desuden viste deres data, at deltagerne i selen- og coenzym Q10-gruppen ikke fik de samme aldersrelaterede fald i deres kognitive funktion, funktion af nervesystem, fysisk aktivitet og i den generelle livskvalitet, som deltagerne i placebogruppen gjorde [ Johansson 2015].

Ti års opfølgning på effekten af selen og coenzym Q10

Ti år efter starten på KiSel-10-studiet brugte de svenske forskere dødsattester og obduktionsrapporter til at opspore de deltagere, der var døde i de mellemliggende år. Deres forskning viste, at effekten af kombinationstilskuddet – signifikant reducerede risikoen for dødsfald på grund af hjertesygdom – og varede ved i hele den tiårige opfølgningsperiode hos både mænd og kvinder [Alehagen 2015].

Selen og coenzym Q10 til personer med lavt serumselen

Ved fortsat at analysere undersøgelsens data i stadig større dybde viste forskerne, at kombinationstilskuddet med selengær og coenzym Q10 havde givet den største beskyttelse af hjertet hos de undersøgelsesdeltagere med serum-seleniveauer under 85 mikrogram pr. liter [Alehagen 2016].

Særlig intern sammenhæng mellem selen og coenzym Q10

I 2015 gav professor Alehagen (Sverige) og professor Aaseth (Norge) en teoretisk forklaring på den kliniske succes med tilskud til ældre svenske borgere med selengær og coenzym Q10. De understregede antioxidantrollen af forskellige selenoproteiner herunder glutathionperoxidaser og selenoprotein P samt af coenzym Q10 i dets reducerede form. Derudover citerede de forskning, der viste, at utilstrækkelige selenkoncentrationer kan forhindre, at cellerne får tilstrækkelige mængder coenzyme Q10, og at utilstrækkelige niveauer af coenzym Q10 kan hæmme en optimal selenfunktion. De hævdede, at der eksisterer en særlig sammenhæng mellem selen og coenzym Q10 i kroppen [Alehagen & Aaseth 2015].

Selen, coenzym Q10 og hjertebeskyttelse

I 2017 fortsatte de svenske forskere med at søge efter biologiske mekanismer, hvor kombinationen af selengær og coenzym Q10 giver en forbedret hjertebeskyttelse hos ældre. De fandt 1) at sammenlignet med placebo var tilskud med selengær og coenzym Q10 forbundet med signifikante forskelle i udtrykket af op mod 70 forskellige mikroRNA’er og 2) at sammenlignet med placebo var behandling med selen og coenzym Q10 forbundet med et signifikant forøget niveau af insulinlignende vækstfaktor-1 [Alehagen 2017].

Bemærk: MicroRNA’er antages at spille en vigtig rolle i udviklingen af hjertesygdom og diabetes. Insulinlignende vækstfaktorproteiner antages at have antiinflammatoriske og antioxidante virkninger.

Selen, coenzym Q10 og fibrose

Analyse af data fra undersøgelsen viste signifikant reducerede koncentrationer i blodet af syv ud af de otte biologiske markører for fibrogen aktivitet i behandlingsgruppen der fik selen og Q10 sammenlignet med placebogruppen. Forbindelsen mellem kombinationstilskuddet og reduktionen af de biologiske markører for fibrose kan delvis forklare den nedsatte risiko for dødsfald pga. hjertesygdom hos de ældre deltagere i den aktive behandlingsgruppe. Udvikling af fibrøs vævsaflejring i hjertemusklen eller hjerteklapper kan øge risikoen for hjertesvigt.

Resumé

Et dagligt tilskud med en kombination af selengær-tabletter og coenzym Q10 kapsler nedsatte risikoen for af dø af hjertesygdom hos ældre raske borgere.

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96. doi:10.1038/ejcn.2015.92

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156

Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680. doi:10.1371/journal.pone.0137680

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452. doi:10.1002/biof.1245

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641

Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. Plos One, 11(7), e0157541. doi:10.1371/journal.pone.0157541

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162. doi:10.1016/j.jtemb.2014.11.006

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and Coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(4), e0174880. doi:10.1371/journal.pone.0174880

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Brismar, K. (2017). Increase in insulin-like growth factor 1 (IGF-1) and insulin-like growth factor binding protein 1 after supplementation with selenium and Coenzyme Q10. A prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(6), e0178614. doi:10.1371/journal.pone.0178614

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Svensson, E., Johansson, P., & Larsson, A. (2017). Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors (Oxford, England), doi:10.1002/biof.1404

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2013). Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scandinavian Cardiovascular Journal: SCJ, 47(5), 281-288. doi:10.3109/14017431.2013.820838

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2015). Improved Health-Related Quality of Life, and More Days out of Hospital with Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Combined. Results from a Double Blind, Placebo-Controlled Prospective Study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19(9), 870-877. doi:10.1007/s12603-015-0509-9

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og hjertefunktion hos ældre mænd

Professor Urban Alehagen holder foredrag
Professor Urban Alehagen, Linköpings Universitet i Sverige: Ændringerne i ekspressionen af mikroRNA’er – ændringer der er forbundet med koncentrationen af serumselen og coenzym Q10 – kan være en del af den mekanisme, hvormed selen og coenzym Q10 medvirker til en forbedret hjertesundhed.

Det randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg kendt som KiSel-10-studiet dokumenterede, at et dagligt tilskud til raske, ældre voksne (mænd og kvinder i alderen 70-88 år) i form af 200 mg coenzym Q10 og 200 mikrogram selen fra et selen-gærpræparat giver betydelige sundhedsmæssige gevinster sammenlignet med placebo-tilskud:

  • Færre  dødsfald fra hjertesygdom
  • Bedre hjertefunktion
  • Færre tegn på en kronisk lav grad af inflammation
  • Færre tegn på oxidativt stress (celleskader forårsaget af skadelige frie radikaler)

KiSel-10 undersøgelsen af behandling med selen og coenzym Q10
Professor Alehagen og hans team af forskere i Linköping, Sverige, vidste, at selenindtaget og selenniveauet generelt er lavt i Sverige. De vidste endvidere, at menneskets egenproduktion af coenzym Q10 falder med stigende alder således, at en 80-årigs krop typisk kun producerer omkring halvdelen af den mængde coenzym Q10, som en 25-årig krop producerer.

443 raske ældre borgere der tager selen og coenzym Q10 dagligt
De svenske forskere rekrutterede 443 raske ældre deltagere til studiet som tilfældigt blev tildelt:

Ifølge professor Alehagen leverede den danske virksomhed Pharma Nord SelenoPrecise® selentabletter og Bio-Quinone Q10-kapsler samt matchende placebo-tabletter og kapsler [Alehagen 2013].

Fireårig behandlingsperiode, tiårig opfølgningsperiode
Det daglige tilskud fortsatte i en periode på fire år. Efter 5,2 års opfølgning og igen efter 10 års opfølgning dokumenterede forskerne en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom hos både de mandlige og kvindelige deltagere fra gruppen der havde fået de aktive tilskud i form af selen og coenzym Q10 [Alehagen 2015].

Den underliggende mekanisme til grund for behandlingseffekterne af selen og coenzym Q10
Selvfølgelig tænkte Dr. Alehagen og hans kolleger over, hvorfor selen og coenzym Q10-behandlingen hjalp til at opretholde en god hjertefunktion hos ældre. De kendte også årsagen: Ældre mennesker i Sverige havde et lavt selenindtag fra kosten, og deres krop producerede stadig mindre coenzym Q10 for hvert år der gik.

Men hvad var den biologiske mekanisme, der ligger til grund for de bemærkelsesværdigt fordelagtige kliniske virkninger af tilskud med selen og coenzym Q10? Det var 64 tusinde kroners spørgsmålet.

Selen og coenzym Q10 giver antioxidant-beskyttelse og beskyttelse mod inflammation
En del af forklaringen på sundhedseffekterne må nødvendigvis være, at selen i kraft af at være en nøglebestanddel af antioxidative selenoproteiner samt coenzym Q10 er nødvendige forsvarsmekanismer mod oxidativ skade (skadelige virkninger af frie radikaler) og mod en kronisk lav grad af inflammation.

Selen og coenzym Q10 giver en forbedret endotelfunktion
En del af forklaringen må nødvendigvis være den positive effekt af de selenafhængige enzymer og coenzym Q10 på endotelfunktionen (at cellerne i blodkarrenes inderside fungerer som de skal) [Brigelius-Flohé].

Sammenhæng mellem lav selenstatus og ekspression af mikroRNA’er?
Men en anden mulig forklaring på de gunstige sundhedsresultater i KiSel-10-studiet er, at selentilskudet påvirkede ekspressionen af mere end 100 forskellige mikroRNAer [Alehagen 2017].

Professor Alehagen og hans team udvalgte tilfældigt 25 mandlige deltagere fra KiSel-10-studiets behandlingsgruppe og 25 mandlige deltagere fra studiets placebogruppe. Deres undersøgelse viste, at ekspressionen af mikroRNA før behandlingen ikke adskilte sig mellem de to grupper.

Sammenligningen før behandling af mikroRNA-niveauerne i den aktive behandlingsgruppe og i placebo-kontrolgruppen afslørede, at 70 mikroRNAer udviste signifikante ændringer [Alehagen 2017].

Hvad er mikroRNAer?
Lad os starte med RNA først. RNA, forkortelsen for ribonukleinsyre, er en nukleinsyre, der findes i alle levende celler. RNA fungerer primært som en budbringer, der bærer DNA-opskriften på dannelse af proteiner. Men RNA har også andre ikke-kodende funktioner.

MikroRNAer er ikke-kodende RNA-molekyler der er involveret i reguleringen af genekspression. MikroRNA er med andre ord en faktor i reguleringen af de gener, der koder for proteiner. De kan hæmme (eller fremme?) ekspressionen af gener. Der er identificeret flere hundrede mikroRNAer, og de spiller en vigtig rolle i udviklingen af kræft, hjertesygdom og diabetes [Clancy].

De fleste mikroRNAer findes i cellerne. Men nogle mikroRNAer cirkulerer i blodbanen. De kan måles i blodet og kan være nyttige som biomarkører ved forskellige former for hjertesygdom. Det er disse ekstracellulære cirkulerende mikroRNAer, som Alehagen-teamet undersøgte.

MicroRNAer er forskellige i normale og syge hjerter
Det er kendt, at niveauerne af ekspression af specifikke mikroRNAer er forskellige i syge menneskers hjerter sammenlignet med niveauerne af ekspression i raske menneskers hjerter. Ekspressionsniveauerne for mikroRNAer synes at variere afhængigt af selenniveauet.

Professor Alehagen har dokumenteret hjertebeskyttende virkninger fra den ændrede ekspression af mikroRNAer som følge af tilskud med selen og coenzym Q10.

  1. En 2,2 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være forbundet med myokardets sundhed, det beskyttende væv omkring hjertet
  2. En 2 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være dårligt udtrykt hos patienter med akut hjertesvigt
  3. En 3 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være dårligt udtrykt hos patienter, der lider af iskæmisk slagtilfælde
  4. Mindsket ekspression af mikroRNA’er, hvis forøgede ekspression er blevet observeret i tilfælde af myokardisk hypertrofi (fortykkelse af hjertemusklen)
  5. Mindsket ekspression af mikroRNAer, hvis forøgede ekspression er blevet observeret i tilfælde af pulmonal hypertension (højt blodtryk der påvirker arterierne i lungerne samt højre side af hjertet)

Professor Alehagen skrev i sin rapport, at ændringerne i ekspressionen af mikroRNAer, der var en følge af behandlingen med selen og coenzym Q10, kan være en forklaring på mekanismen der beskytter hjertemusklen. De gavnlige virkninger af det daglige tilskud med selen og coenzym Q10 finder sandsynligvis sted på molekylært niveau via ændringerne i ekspressionen af mikroRNAer.

Ændringer i mikroRNA-niveauer i gruppen der fik selentilskud
Det kræver mere forskning at forstå de underliggende biologiske mekanismer, men resultaterne af tilskud af selen og coenzym Q10 til raske ældre er imponerende:

  • Nedsat risiko for dødsfald grundet hjertesygdom
  • Bedre funktion af hjertemusklen senere i livet
  • Færre tegn på inflammation
  • Færre tegn på oxidativ skade på DNA, proteiner og lipider

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal Of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015).  Reduced cardiovascular mortality 10 years after supplementation with selenium and coenzyme q10 for four years: follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly citizens. PLoS ONE 10(12): e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.
PLoS ONE 12(4): e0174880. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0174880

Brigelius-Flohé, R., Banning, A., & Schnurr, K. (2003). Selenium-dependent enzymes in endothelial cell function. Antioxidants & Redox Signaling, 5(2), 205-215.

Clancy, S. (2008) RNA functions. Nature Education 1(1):102.

Creemers, E.E., Tijsen, A.J., Pinto, Y.M. & van Rooij, E. (2012).  Circulating microRNAs. Circulation Research, 110:483-495. https://doi.org/10.1161/CIRCRESAHA.111.247452

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Serum-selenniveau og hjertesygdom

Kort over Skandinavien
Selenindtaget fra kosten i de nordiske lande er generelt ret lavt. I Finland er situationen anderledes, fordi regeringen implementerede lovgivning for tilsætning af selen til gødning. Som følge heraf har finnerne et langt højere selen-indtag end deres nordiske naboer. Desværre er der ikke nok selen til rådighed til at hver selenfattige region i verden anvender gødning af jorden som en løsning. Tilskud er den mere effektive løsning.

Et dagligt tilskud med en selengærtablet og to coenzym Q10 kapsler i fire år reducerede risikoen for dødsfald fra hjertesygdom hos ældre mænd og kvinder som var mellem 70-80 år ved starten på KiSel-10-undersøgelsen, der var et randomiseret, kontrolleret forsøg. Den effektive dosering var 200 mikrogram selen og 200 milligram coenzym Q10 (100 milligram to gange dagligt) [Alehagen 2013].

Dette daglige tilskud vedligeholdte også god hjertefunktion, hvilket blev dokumenteret på ekkokardiogrammer, ligesom det reducerede mængden af biomarkører for oxidativ skade og en lav grad af inflammation. Det bedste af det hele var, at de gode sundhedsvirkninger af selen og Coenzym Q10 varede ved i op til ti år efter det fireårige tilskud [Alehagen 2015].

Resultaterne fra KiSel-10-undersøgelsen dokumenterer effekten af den kombinerede virkning af selen og coenzym Q10 i beskyttelsen af hjertemuskelceller mod skader forårsaget af skadelige frie radikaler [Xia 2003].

Beskyttelse mod hjertesygdom og selenstatus
Professor Urban Alehagen og et team af forskere ved Linköpings Universitet i Sverige designede og udførte KiSel-10-studiet. For nylig er de vendt tilbage for at lave en sekundær analyse af dataene fra undersøgelsen.

De har specifikt stillet det spørgsmål: Er de positive hjertesundheds-resultater fra undersøgelsen baseret på de ældre deltagernes selenstatus ved undersøgelsens start? [Alehagen 2016]

Det, som de svenske forskeres sekundære analyse har afsløret, er interessant.

For det første: Dokumentation af de ældres generelt lave selenniveau
Først og fremmest dokumenterede forskerne, at  ældre svenske borgeres selenniveau generelt er lav. Et selenniveau der er tilstrækkeligt til at optimere aktiviteten af det vigtige selenoprotein SEPP1 anses som et godt mål for et tilstrækkeligt selenniveau.

I deres undersøgelse af raske britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år dokumenterede Dr. Hurst et al., at niveauet af plasma-selenoprotein SEPP1 begynder at flade ud i intervallet 110 – 118 mikrogram pr. Liter [Hurst 2010].

I modsætning hertil havde 90% af KiSel-10-undersøgelsens deltagere serum-seleniveauer under 85 mikrogram pr. liter. Næsten halvdelen, dvs. 45% af undersøgelsens deltagere, havde serum-seleniveauer under 65 mikrogram pr. liter.

Kun 1,6% af deltagerne i KiSel-10-undersøgelsen havde serum-selenkoncentrationer der var tilstrækkeligt høje til at optimere aktiviteten af SEPP1 selenoproteinerne [Alehagen 2016].

Husk: Det kræver ikke blot tilstrækkelige koncentrationer af selen at optimere aktiviteten af antioxidant-selenoproteinerne glutathionperoxidase, thioredoxinreduktase og SEPP1. Det kræver også tilstrækkelige selenkoncentrationer at reducere ubiquinonformen af coenzym Q10 og at regenerere ubiquinolformen af coenzym Q10, hvorved der sikres beskyttelse mod peroxidationen af lipider og proteiner [Xia 2003]. Tilskud med coenzym Q10 forbedrede symptomer og overlevelse hos kroniske hjertesvigt-patienter i Q-Symbio-undersøgelsen.

For det andet: Klassificering af baseline-seleniveauerne i KiSel-10-undersøgelsen
Professor Alehagen og de svenske forskere opdelte data fra tilskudsgruppen i tre undergrupper baseret på deltagernes serum-selenkoncentrationer ved undersøgelsens start:

  • Lav: Mindre end 65 mikrogram pr. liter (45% af gruppen)
  • Medium: Mellem 65 og 85 mikrogram pr. liter (45% af gruppen)
  • Høj: Over 85 mikrogram pr. liter (kun 10% af gruppen)

Bemærk: Høj er en relativ størrelse. Et serum-selenniveau på 85 mikrogram pr. liter er kun høj sammenlignet med de svenske deltageres generelt lave selenstatus. Normalt ville vi anse 110-120 mikrogram pr. liter og højere som et “højt” selenniveau.

For det tredje: Forøgelse af serum-selenkoncentrationen via tilskud
Fire år med et dagligt tilskud på 200 mikrogram selen fra selen-gærpræparatet SelenoPrecise® resulterede i, at næsten alle deltagere nåede mere eller mindre samme serum-selenstatus uanset de enkelte deltagers udgangsniveau.

Efterbehandlingsniveauerne varierede fra 185 til 245 mikrogram selen per liter serum [Alehagen 2016].

For det fjerde: Dokumentation af betydelige sundhedsmæssige fordele for hjertet i de to laveste tertiler
Ved hjælp af data fra 98 af undersøgelsens deltagere fra tilskudsgruppen, viste forskerne, at der var en statistisk signifikant reduktion i risikoen for at dø af hjertesygdom i de laveste to undergrupper:

  • undergruppen med mindre end 65 mikrogram pr. liter
  • undergruppen med mellem 65 og 85 mikrogram pr. liter

Der var også en reduktion i risikoen for at dø af hjertesygdom i den høje undergruppe, hvor deltagerne havde et serum selenniveau ved undersøgelsesstart på over 85 mikrogram pr. liter. Men risikoreduktionen nåede ikke niveauet for statistisk signifikans.

Der er et par mulige forklaringer på, hvorfor risikoreduktionen i denne undergruppe ikke opnåede statistisk signifikans:

  • denne grúppe deltagere var meget lille
  • antallet af dødsfald i den høje undergruppe var lavt [Alehagen 2016]

Det lave deltagerantal og det lille antal hjerteproblemer gjorde det meget sværere at opdage ægte befolkningsforskelle, hvis der findes ægte befolkningsforskelle på niveauer over 85 mikrogram pr. liter.

For det femte: Dokumentation af effekten af selentilskud hos personer med lav selenstatus
Jo større individets behov for selentilskud var, dvs. jo lavere hans eller hendes selenniveau var ved KiSel-10-undersøgelsens start, desto større og mere udtalt var effekten af selentilskuddet på hjertesundheden [Alehagen 2016].

Hvis det lyder selvindlysende, så var og er det måske også. Men det er godt at have videnskabelige resultater fra en veludført undersøgelse til at bakke antagelsen op. Vi har brug for mere forskning i spørgsmålet om hvornår – ved hvilke plasmaniveauer eller serum-selenkoncentration – de positive sundhedsvirkninger af selentilskud begynder at flade ud.

Sammenfatning af hovedpunkterne fra KiSel-10-undersøgelsen

  • KiSel-10-undersøgelsen var et veludformet og veludført studie, der har givet værdifulde videnskabelige oplysninger om de sundhedsmæssige fordele for hjertet ved at supplementere med selen og coenzym Q10.
  • Daglige tilskud øger indholdet af serum-selen og -coenzym Q10 til effektive niveauer.
  • Dagligt tilskud reducerer risikoen for hjertesygdomme og risikoen for død mod hjertesygdomme.
  • Selen og coenzym Q10 arbejder sammen.

Med professor Alehagens ord vil personer med suboptimale niveauer af enten coenzym Q10, selen eller begge være i højere risiko for en ugunstig hændelse der involverer hjerte/kredsløb

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015).  Reduced cardiovascular mortality 10 years after supplementation with selenium and coenzyme q10 for four years: follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly citizens. PLoS ONE 10(12): e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641

Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with selenium and Coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status. a secondary analysis of a randomised clinical trial. PLoS ONE 11(7):
e0157541. doi:10.1371/journal.pone.0157541

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.
PLoS ONE 12(4): e0174880. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0174880

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Xia, L., Nordman, T., Olsson, J. M., Damdimopoulos, A., Björkhem-Bergman, L., Nalvarte, I., & Björnstedt, M. (2003). The mammalian cytosolic selenoenzyme thioredoxin reductase reduces ubiquinone. A novel mechanism for defense against oxidative stress. The Journal of Biological Chemistry, 278(4), 2141-2146.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og coenzym Q10 og hjertesundhed

Kvinde der spiller tennis
Der synes at være en særlig biologisk sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, således at de i kombination kan give betydelige sundhedsmæssige fordele for hjertet.

Mine tanker bliver ved med at vende tilbage til spørgsmålet om hjertesundhed og den rolle, selentilskud spiller for hjertesundheden. Det vil muligvis overraske mange af jer, fordi vi plejer at tænke på selentilskud primært til forebyggelse af kræft og til forebyggelse af lidelser i  skjoldbruskkirtelen og til beskyttelse mod de toksiske virkninger af tungmetaller som kviksølv og cadmium. Vi ved, at vores immunsystem har brug for en tilstrækkelig selenindtagelse, hvis det skal fungere optimalt. Ikke sandt?

Selentilskud og god hjertesundhed
Men hvad med forholdet mellem selenindtag, -status og hjertesundhed? Professor Margaret P. Rayman, University of Surrey i Guildford, England, oplister og dokumenterer i tidsskriftet The Lancet de følgende måder, hvormed en tilstrækkelig selenstatus og optimale niveauer af selenoproteiner potentielt kan gavne hjertet [Rayman 2012]:

  • Forebyggelse af den oxidative skade på lipider
  • Hæmning af blodpladesammenklumpning
  • Reduktion af inflammation

Desuden citerer professor Rayman en meta-analyse af 25 observationsstudier. Denne meta-analyse har vist, at en 50% stigning i selenkoncentrationen er forbundet med en 24% gennemsnitlig (konfidensinterval: 7%, 38%) reduktion i risikoen for koronar hjertesygdom [Flores-Mateo].

Behov for interventionsundersøgelser af selentilskud og hjertesundhed
Okay, disse undersøgelser var observationsstudier. Det vi har brug for, er data fra interventionsstudier, dvs. randomiserede, kontrollerede undersøgelser, hvor der er en behandlingsgruppe, der modtager et daglig selentilskud og en kontrolgruppe, der modtager et matchende placebotilskud.

Mens dette skrives, 2017, har vi nogle data fra veldesignede interventions-undersøgelser hvor man brugte et organisk gær-selenpræparat af farmaceutisk kvalitet som forsøgstilskud. Lad os tage et kig.

Det engelske PRECISE pilotstudie af selen og kolesterol
Professor Rayman og hendes forskerteam rapporterede resultaterne fra en undersøgelse med 501 ældre britiske borgere med lavt selenniveau. I denne pilotundersøgelse viste seks måneders tilskud med både 100 mikrogram og 200 mikrogram, at total serumkolesterol og non-HDL-kolesterol blev sænket signifikant.

Selentilskuddets evne til at forbedre forholdet mellem total kolesterol og HDL-kolesterol antyder, at selentilskud har en potentielt gavnlig virkning på risikoen for hjertesygdom hos ældre befolkningsgrupper med lav selenstatus [Rayman 2011].

KiSel-10 undersøgelsen med en kombination af selen- og coenzym Q10-tilskud
Der er kommet spændende resultater fra en undersøgelse udført i Sverige af professor Urban Alehagen og hans forskerkollegier. I KiSel-10-undersøgelsen indskrev forskerne 443 ældre borgere fra en landkommune i Sverige.

Deltagerne i undersøgelsen blev tilfældigt tildelt behandlingsgruppen eller kontrolgruppen. Deltagerne i behandlingsgruppen modtog tabletter med 200 mikrogram selen fra organisk selengær og kapsler med 200 milligram coenzym Q10 dagligt. Deltagerne i kontrolgruppen modtog matchende placebo dagligt. Behandlingen fortsatte i fire år.

Betydelige fordele ved at kombinere tilskud med selen og coenzym Q10
Data fra KiSel-10-undersøgelsen viste følgende statistisk signifikante fordele ved det kombinerede tilskud sammenlignet med placebo-tilskuddet [Alehagen 2013; Johansson; Alehagen 2015]:

  • Nedsat risiko for dødsfald grundet hjertesygdom
  • Mindre aldersrelateret nedgang i hjertefunktionen som vist på ekkokardiogrammer
  • Lavere indhold i blodet af NT-proBNP-biomarkøren for sværhedsgrad af hjertesvigt
  • Lavere indhold i blodet af biomarkører for skader efter oxidativt stress
  • Lavere indhold i blodet af biomarkører for inflammation
  • Nedsat behov for gen-indlæggelser

Ti-års opfølgende resultater af selen- og coenzym Q10-tilskud
De svenske forskere brugte registre over dødsattester og obduktionsrapporter til at kontrollere effekten af den fireårige periode med kombi-tilskud til deltagerne i op til ti år efter tilskudsperioden. De rapporterede, at de ikke mistede overblikket over en eneste af undersøgelsens deltagere.

Og resultaterne af den opfølgende undersøgelse? Den signifikant nedsatte risiko for dødsfald af hjertesygdom vedblev i de undersøgte ti år efter undersøgelsens aktive behandlingsperiode. Denne vedholdende følgevirkning var stærk hos begge køn [Alehagen 2015].

Den særlige sammenhæng mellem selen og coenzym Q10
Professor Alehagen (Sverige) og Professor Aaseth (Norge) har forklaret den særlige sammenhæng mellem selen og coenzyme Q10 på følgende måde:

  • Et lavt selenniveau begrænser cellernes evne til at opnå optimale koncentrationer af coenzym Q10.
  • Tilstrækkelige niveauer af coenzym Q10 er nødvendigt for, at cellerne kan realisere en optimal funktion af de selenholdige selenoproteiner [Alehagen & Aaseth 2014].

Selen-Coenzym Q10-kombi til hjertekirurgiske patienter
I 2010 rapporterede Dr. Franklin Rosenfeldt og hans forskerteam i Melbourne, Australien, om resultaterne fra en undersøgelse, hvor 117 patienter til koronararterie-bypass-kirurgi og/eller hjerteventilkirurgi blev tilfældigt udtrukket til enten at indgå i en aktiv behandlingsgruppe, der fik en kombination af kosttilskud eller i en placebogruppe [Leong].

Den aktive behandling bestod af følgende tilskud:

  • Selen
  • Coenzym Q10
  • Magnesiumorotat
  • Liponsyre
  • Omega-3 fedtsyrer

Behandling i begge grupper, den aktive behandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen, begyndte ca. to måneder før operationen og varede til en måned efter operationen.

Resultaterne viste, at det daglige tilskud af selen og coenzym Q10 reducerede omfanget af de oxidative stressskader forårsaget af de kirurgiske indgreb og forkortede længden af hospitalsopholdet efter operationen [Leong]. Tilskuddet til operationspatienterne var sikkert, billigt og effektivt.

Selen-coenzym Q10-kombi til patienter med hjertesvigt
I 2005 rapporterede dr. Klaus Witte og en forskergruppe i England om resultaterne af en ni måneders randomiseret, kontrolleret undersøgelse, hvor patienter med hjertesvigt enten blev tildelt en aktiv behandlingsgruppe der fik en daglig dosis selen og coenzym Q10 samt andre mikronæringsstoffer eller placebo [Witte].

Data fra undersøgelsen viste, at behandlingen af ældre hjerteinsufficiens-patienter med selen og coenzym Q10 samt andre mikronæringsstoffer havde følgende sundhedsmæssige fordele:

  • Forbedret venstre ventrikels volumen
  • Forbedret venstre ventrikels uddrivningsfraktion
  • Bedre pointscore for livskvalitet

Selen + coenzym Q10 = bedre hjertesundhed
Dr. Rosenfeldt sagde det bedst, synes jeg. Han sagde, at den supplerende behandling med et dagligt tilskud selen og coenzym Q10 var sikkert, billigt og sparede både patienterne og hospitalerne penge.

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452. doi:10.1002/biof.1245

Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680. doi:10.1371/journal.pone.0137680

Flores-Mateo, G., Navas-Acien, A., Pastor-Barriuso, R., & Guallar, E. (2006). Selenium and coronary heart disease: a meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 84(4), 762-773.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2013). Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scandinavian Cardiovascular Journal: SCJ, 47(5), 281-288.

Leong, J., van der Merwe, J., Pepe, S., Bailey, M., Perkins, A., Lymbury, R., & … Rosenfeldt, F. (2010). Perioperative metabolic therapy improves redox status and outcomes in cardiac surgery patients: a randomised trial. Heart, Lung & Circulation, 19(10), 584-591. doi:10.1016/j.hlc.2010.06.659

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268. doi:10.1016/S0140-6736(11)61452-9.

Rayman, M. P., Stranges, S., Griffin, B. A., Pastor-Barriuso, R., & Guallar, E. (2011). Effect of supplementation with high-selenium yeast on plasma lipids: a randomized trial. Annals of Internal Medicine, 154(10), 656-665. doi:10.7326/0003-4819-154-10-201105170-00005

Witte, K. A., Nikitin, N. P., Parker, A. C., von Haehling, S., Volk, H., Anker, S. D., & … Cleland, J. F. (2005). The effect of micronutrient supplementation on quality-of-life and left ventricular function in elderly patients with chronic heart failure. European Heart Journal, 26(21), 2238-2244.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og hjertemusklen

Kvinde på græsmark
Daglig supplementering med en kombination af organisk, højtberiget selengær og coenzym Q10 i fire år nedsatte den forringelse af hjertefunktionen, der ofte ses i forbindelse med aldringsprocessen.

Vævet i hjertemusklen er ofte det første væv hos mennesker, hvor der opstår skader forårsaget af selenmangel. Når celle-membranerne i hjertemusklen beskadiges af skadelige frie radikaler (også betegnet oxidativ skade), erstattes mange af de raske celler i hjertemusklen af fibrøst væv. Den resulterende tilstand kaldes kardiomyopati.

Kardiomyopati er en sygdom i hjertemusklen, hvor hjertet er forstørret med tykke og stive hjertevægge [Mayo]. Som kardiomyopatien forværres, bliver den svækkede hjertemuskel stadig dårligere til at pumpe tilstrækkeligt blod som transporterer ilt og næringsstoffer til celler og væv i hele kroppen. Til sidst opstår der åndenød, hurtig udtrætning og hævelse i ben, fødder og mave, hvilket er symptomerne på kronisk hjertesvigt.

6 millioner tilfælde af kronisk hjertesvigt i USA
Kardiomyopati er en af de hyppigste årsager til kronisk hjertesvigt. Cirka seks millioner amerikanere lider af kronisk hjertesvigt. Der opstår ca. 700.000 nye tilfælde af hjertesvigt hvert år [Columbianske læger]. Livskvaliteten er ofte alvorligt nedsat hos patienter med kronisk hjertesvigt.

Selens funktion som antioxidant-forsvarssystem
En af selens vigtigste biologiske funktioner er at indgå i aminosyren selenocystein, som selv bliver en bestanddel af antioxidantenzymer såsom glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og selenoprotein P. Disse selenoproteiner tjener til at neutralisere de oxidative skader, der forårsages af skadelige frie radikaler. Hvis de ikke hæmmes, vil de frie radikaler skade proteiner og cellemembraner, celle-DNA og cellelipider.

Selens anti-inflammatoriske virkning
Selens funktion som antioxidant er afgørende for os alle og især for personer med risiko for hjertesygdom. Derudover har selen en anti-inflammatorisk virkning, som kan bidrage til at mindske følgerne af hjertesygdom. For eksempel er det kendt, at lave selenniveauer ofte forkommer i kølvandet på hjerteoperation; supplering med selen kan have anti-inflammatoriske virkninger og kan forhindre endotel dysfunktion [Fink].

Hvad er endotel dysfunktion? Endotelet er det lag af celler, der beklæder indersiden af blodkar og hjerte. Disse endotelceller frigiver stoffer, der har den virkning, at de udvider eller sammentrækker blodkarrene og dermed øger eller sænker blodtrykket. Både Coenzym Q10 og de selenholdige glutathionperoxidaser og thioredoxin reduktaser er kendt som nødvendige for velfungerende endotelceller.

Oxidative skader ved hjertesygdom
Professor Urban Alehagen, Linköping Universitet i Sverige erklærer, at øget oxidativt stress i høj grad er impliceret i udviklingen og sværhedsgraden af både iskæmisk hjertesygdom og kronisk hjertesvigt [Alehagen & Aaseth 2015].

Vi har beskrevet hjertesvigt ovenfor. Iskæmisk hjertesygdom er hjertesygdom forårsaget af nedsat blodtilførsel til hjertemusklen. Typisk er iskæmisk hjertesygdom forårsaget af nedsat eller blokeret blodgennemstrømning i kranspulsårerne, som er en følge af aterosklerose (opbygning af plak inde i arteriernes vægge).

Selens særlige interaktion med coenzym Q10
Både selen i selenoproteinerne glutathionperoxidase og selenoprotein P samt coenzym Q10 i sin reducerede form ubiquinol, har antioxidant-funktioner. De tjener alle til at mindske omfanget af oxidativt stress [Alehagen & Aaseth 2015].

Selen, coenzym Q10 og oxidativt stress
Oxidativt stress kan defineres som en usund ubalance mellem skadelige frie radikaler og beskyttende antioxidanter. Oxidative skader skal forstås som skader på celler forårsaget af et overskud af skadelige frie radikaler.

Dr. Urban Alehagen
Dr. Urban Alehagen og hans forskerteam gennemførte et fireårigt randomiseret, kontrolleret studie af effekten af dagligt tilskud med tabletter med højtberiget selengær og kapsler med coenzym Q10 til ældre hjemmeboende borgere. Sammenlignet med placebo reducerede kombinationen af de to kosttilskud signifikant risikoen for at dø af hjertesygdomme. Opfølgende undersøgelser foretaget 10 år efter starten af perioden med tilskud viste, at den beskyttende effekt varede ved.

Oxidative skader er både impliceret i kroniske sygdomme som f.eks. hjertesygdom og i aldrings-processen. Mitokondrierne – de såkaldte “energifabrikker” inde i cellerne – og andre komponenter i cellerne producerer nødvendigvis frie radikaler som en konsekvens af, at de udfører deres tilsigtede stofskiftefunktioner.

Selen, coenzym Q10 og frie radikaler
Frie radikaler er ustabile og meget reaktive molekyler, der kan udløse kæder af skadelige kemiske reaktioner. Der er dog behov for en vis mængde frie radikaler til funktioner som cellesignalering og til genekspression og apoptose (programmeret celledød, der eliminerer aldrende celler og beskadigede celler på en kontrolleret måde).

Teorien om oxidativ skade går ud på, at et overskud af frie radikaler kan forårsage omfattende celle- og DNA-skader, hvilket fører til kroniske degenerative sygdomme og accelereret ældning. Antioxidanter såsom selenafhængige enzymer og coenzym Q10 modvirker overdreven fri radikal-aktivitet.

KiSel-10-studiet med tilskud af selen og coenzym Q10
Siden 2013 har professor Alehagen og hans team af forskere rapporteret om resultaterne fra Kisel-10-studiet, en velkontrolleret, fireårig undersøgelse, hvor raske ældre borgere fik et dagligt tilskud bestående af 200 mikrogram selen fra højtberiget selengær og 200 milligram coenzym Q10 eller matchende placebo. Det coenzym Q10 der blev anvendt, var det samme der blev anvendt i Q-Symbio-undersøgelsen med deltagelse af patienter med kronisk hjertesvigt [Mortensen 2014].

Forskningsresultater fra Kisel-10-studiet med selen og coenzym Q10
Professor Alehagen og hans forskerteam har rapporteret om følgende resultater fra de deltagere i undersøgelsen, der fik tilskud med selen og coenzym Q10 i forhold til de deltagere, der fik placebo-tilskud [Alehagen 2013, 2105]:

  • En 54% reduktion i risikoen for at dø af hjertesygdom
  • En reduktion i koncentrationen af NT-proBNP-protein, som er en biologisk markør for hjertesygdom
  • En reduktion i koncentrationerne af C-reaktivt protein og SP-selectin protein, som er henholdsvis bio-markører for inflammation og oxidativt stress
  • En reduktion i indlæggelser og derudover forbedringer i den fysiske ydeevne, vitalitet og kognitiv funktion
  • En reduktion i nedsat hjertefunktionen, der normalt er forbundet med aldring

Reduceret risiko for at dø af hjertesygdom ti år senere
Opfølgende undersøgelser udført af Dr. Alehagen og hans forskerkolleger har vist, at den beskyttende effekt af tilskud med selen og coenzym Q10 er fortsat frem til tidspunktet ti år efter starten på den fire-årige periode med tilskud [Alehagen, Aaseth, & Johansson 2015].

Hvad har vi lært af KiSel-10-studiet?
Hvad formåede tilskud med en kombination af højtberiget selengær og Coenzym Q10 (ubiquinon) at udrette for raske ældre borgere?

  • en nedsat risiko for at dø af hjertesygdom
  • bremset hastigheden af hjertets aldringsproces
  • en reduktion af omfanget af inflammation og oxidativt stress
  • en bedre livskvalitet

Kilder
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.

Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.

Columbia Doctors.  (2106).  Cardiomyopathy and congestive heart failure. Retrieved from http://columbiasurgery.org/conditions-and-treatments/cardiomyopathy-and-congestive-heart-failure.

Fink, K., Moebes, M., Vetter, C., Bourgeois, N., Schmid, B., Bode, C., & … Busch, H. (2015). Selenium prevents microparticle-induced endothelial inflammation in patients after cardiopulmonary resuscitation. Critical Care (London, England), 19, 58.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2013). Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scandinavian Cardiovascular Journal: SCJ, 47(5), 281-288.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Alehagen, U.  (2015). Improved health-related quality of life, and more days out of hospital with supplementation with selenium and coenzyme Q10 combined. Results from a double blind, placebo-controlled prospective study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19,4, 1-8.

Mayo Medical Laboratories.  (2017.)  Test ID: SES; selenium, serum. Retrieved from http://www.mayomedicallaboratories.com/test-catalog/Clinical+and+Interpretive/9765.

Mortensen, S. A., Rosenfeldt, F., Kumar, A., Dolliner, P., Filipiak, K. J., Pella, D., & Littarru, G. P. (2014). The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure, 2(6), 641-649.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.