Selen og hjertefunktion hos ældre mænd

Professor Urban Alehagen, Linköpings Universitet i Sverige: Ændringerne i ekspressionen af mikroRNA’er – ændringer der er forbundet med koncentrationen af serumselen og coenzym Q10 – kan være en del af den mekanisme, hvormed selen og coenzym Q10 medvirker til en forbedret hjertesundhed.

Det randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg kendt som KiSel-10-studiet dokumenterede, at et dagligt tilskud til raske, ældre voksne (mænd og kvinder i alderen 70-88 år) i form af 200 mg coenzym Q10 og 200 mikrogram selen fra et selen-gærpræparat giver betydelige sundhedsmæssige gevinster sammenlignet med placebo-tilskud:

  • Færre  dødsfald fra hjertesygdom
  • Bedre hjertefunktion
  • Færre tegn på en kronisk lav grad af inflammation
  • Færre tegn på oxidativt stress (celleskader forårsaget af skadelige frie radikaler)

KiSel-10 undersøgelsen af behandling med selen og coenzym Q10
Professor Alehagen og hans team af forskere i Linköping, Sverige, vidste, at selenindtaget og selenniveauet generelt er lavt i Sverige. De vidste endvidere, at menneskets egenproduktion af coenzym Q10 falder med stigende alder således, at en 80-årigs krop typisk kun producerer omkring halvdelen af den mængde coenzym Q10, som en 25-årig krop producerer.

443 raske ældre borgere der tager selen og coenzym Q10 dagligt
De svenske forskere rekrutterede 443 raske ældre deltagere til studiet som tilfældigt blev tildelt:

Ifølge professor Alehagen leverede den danske virksomhed Pharma Nord SelenoPrecise® selentabletter og Bio-Quinone Q10-kapsler samt matchende placebo-tabletter og kapsler [Alehagen 2013].

Fireårig behandlingsperiode, tiårig opfølgningsperiode
Det daglige tilskud fortsatte i en periode på fire år. Efter 5,2 års opfølgning og igen efter 10 års opfølgning dokumenterede forskerne en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom hos både de mandlige og kvindelige deltagere fra gruppen der havde fået de aktive tilskud i form af selen og coenzym Q10 [Alehagen 2015].

Den underliggende mekanisme til grund for behandlingseffekterne af selen og coenzym Q10
Selvfølgelig tænkte Dr. Alehagen og hans kolleger over, hvorfor selen og coenzym Q10-behandlingen hjalp til at opretholde en god hjertefunktion hos ældre. De kendte også årsagen: Ældre mennesker i Sverige havde et lavt selenindtag fra kosten, og deres krop producerede stadig mindre coenzym Q10 for hvert år der gik.

Men hvad var den biologiske mekanisme, der ligger til grund for de bemærkelsesværdigt fordelagtige kliniske virkninger af tilskud med selen og coenzym Q10? Det var 64 tusinde kroners spørgsmålet.

Selen og coenzym Q10 giver antioxidant-beskyttelse og beskyttelse mod inflammation
En del af forklaringen på sundhedseffekterne må nødvendigvis være, at selen i kraft af at være en nøglebestanddel af antioxidative selenoproteiner samt coenzym Q10 er nødvendige forsvarsmekanismer mod oxidativ skade (skadelige virkninger af frie radikaler) og mod en kronisk lav grad af inflammation.

Selen og coenzym Q10 giver en forbedret endotelfunktion
En del af forklaringen må nødvendigvis være den positive effekt af de selenafhængige enzymer og coenzym Q10 på endotelfunktionen (at cellerne i blodkarrenes inderside fungerer som de skal) [Brigelius-Flohé].

Sammenhæng mellem lav selenstatus og ekspression af mikroRNA’er?
Men en anden mulig forklaring på de gunstige sundhedsresultater i KiSel-10-studiet er, at selentilskudet påvirkede ekspressionen af mere end 100 forskellige mikroRNAer [Alehagen 2017].

Professor Alehagen og hans team udvalgte tilfældigt 25 mandlige deltagere fra KiSel-10-studiets behandlingsgruppe og 25 mandlige deltagere fra studiets placebogruppe. Deres undersøgelse viste, at ekspressionen af mikroRNA før behandlingen ikke adskilte sig mellem de to grupper.

Sammenligningen før behandling af mikroRNA-niveauerne i den aktive behandlingsgruppe og i placebo-kontrolgruppen afslørede, at 70 mikroRNAer udviste signifikante ændringer [Alehagen 2017].

Hvad er mikroRNAer?
Lad os starte med RNA først. RNA, forkortelsen for ribonukleinsyre, er en nukleinsyre, der findes i alle levende celler. RNA fungerer primært som en budbringer, der bærer DNA-opskriften på dannelse af proteiner. Men RNA har også andre ikke-kodende funktioner.

MikroRNAer er ikke-kodende RNA-molekyler der er involveret i reguleringen af genekspression. MikroRNA er med andre ord en faktor i reguleringen af de gener, der koder for proteiner. De kan hæmme (eller fremme?) ekspressionen af gener. Der er identificeret flere hundrede mikroRNAer, og de spiller en vigtig rolle i udviklingen af kræft, hjertesygdom og diabetes [Clancy].

De fleste mikroRNAer findes i cellerne. Men nogle mikroRNAer cirkulerer i blodbanen. De kan måles i blodet og kan være nyttige som biomarkører ved forskellige former for hjertesygdom. Det er disse ekstracellulære cirkulerende mikroRNAer, som Alehagen-teamet undersøgte.

MicroRNAer er forskellige i normale og syge hjerter
Det er kendt, at niveauerne af ekspression af specifikke mikroRNAer er forskellige i syge menneskers hjerter sammenlignet med niveauerne af ekspression i raske menneskers hjerter. Ekspressionsniveauerne for mikroRNAer synes at variere afhængigt af selenniveauet.

Professor Alehagen har dokumenteret hjertebeskyttende virkninger fra den ændrede ekspression af mikroRNAer som følge af tilskud med selen og coenzym Q10.

  1. En 2,2 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være forbundet med myokardets sundhed, det beskyttende væv omkring hjertet
  2. En 2 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være dårligt udtrykt hos patienter med akut hjertesvigt
  3. En 3 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være dårligt udtrykt hos patienter, der lider af iskæmisk slagtilfælde
  4. Mindsket ekspression af mikroRNA’er, hvis forøgede ekspression er blevet observeret i tilfælde af myokardisk hypertrofi (fortykkelse af hjertemusklen)
  5. Mindsket ekspression af mikroRNAer, hvis forøgede ekspression er blevet observeret i tilfælde af pulmonal hypertension (højt blodtryk der påvirker arterierne i lungerne samt højre side af hjertet)

Professor Alehagen skrev i sin rapport, at ændringerne i ekspressionen af mikroRNAer, der var en følge af behandlingen med selen og coenzym Q10, kan være en forklaring på mekanismen der beskytter hjertemusklen. De gavnlige virkninger af det daglige tilskud med selen og coenzym Q10 finder sandsynligvis sted på molekylært niveau via ændringerne i ekspressionen af mikroRNAer.

Ændringer i mikroRNA-niveauer i gruppen der fik selentilskud
Det kræver mere forskning at forstå de underliggende biologiske mekanismer, men resultaterne af tilskud af selen og coenzym Q10 til raske ældre er imponerende:

  • Nedsat risiko for dødsfald grundet hjertesygdom
  • Bedre funktion af hjertemusklen senere i livet
  • Færre tegn på inflammation
  • Færre tegn på oxidativ skade på DNA, proteiner og lipider

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal Of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015).  Reduced cardiovascular mortality 10 years after supplementation with selenium and coenzyme q10 for four years: follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly citizens. PLoS ONE 10(12): e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.
PLoS ONE 12(4): e0174880. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0174880

Brigelius-Flohé, R., Banning, A., & Schnurr, K. (2003). Selenium-dependent enzymes in endothelial cell function. Antioxidants & Redox Signaling, 5(2), 205-215.

Clancy, S. (2008) RNA functions. Nature Education 1(1):102.

Creemers, E.E., Tijsen, A.J., Pinto, Y.M. & van Rooij, E. (2012).  Circulating microRNAs. Circulation Research, 110:483-495. https://doi.org/10.1161/CIRCRESAHA.111.247452

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *