Tag: rygning

Posted on

Selen-tilskud og prostatakræft

Græssende får på New Zealand
Undersøgelsesresultaterne fra New Zealand tyder på, at hver enkelt af os er nødt til at tage en personligt tilpasset dosering af selenstilskud baseret på vores individuelle karakteristika i stedet for at have os alle til at tage den samme dosering på 200 mikrogram dagligt til gavn for prostata [Karunasinghe 2019].
Demografiske, diætetiske, genetiske og livsstilsfaktorer påvirker selentilskuds sundhedseffekter på prostata ifølge New Zealandske forskere.

Der var en særlig stærk omvendt sammenhæng mellem serum-selenkoncentrationer og prostata-specifikke antigen-niveauer i de følgende undergrupper af undersøgelses-deltagere [Karunasinghe 2019]:

  • mænd under 55 år
  • mænd, der aldrig har røget
  • mænd, der bærer GPX1 rs1050450 T-allelen
  • mænd med en kostindtagelse af zink over det anbefalede daglige indtag (11 mg)
  • mænd med en kostindtagelse af vitamin B12 under det anbefalede daglige indtag (15 mkg)

Desuden var stigningen i serum-selenstatus og den resulterende serum-selen-status efter tilskud signifikant afhængig af niveauet af selen ved undersøgelsens start [Karunasinghe 2019].

Den samlede forøgelse i serum-seleniveauet fra tilskud faldt forholdsmæssigt med 0,828 µg/l for hver mikrogram / liters førøgelse af serumselen-niveauet ved undersøgelsens start [Karunasinghe 2019].

Den nedsatte forøgelse indikerer, at noget af selentilskuddet ikke kompletterede serumkomponenten, men tog en anden rute gennem kroppen:

  • udskillelse
  • omsætning af tarmens mikrobiom til former, der reducerer absorptionshastigheden til kredsløbet
  • binding af giftige forbindelser
  • optagelse i andet væv inklusiv prostata-væv
  • hvor selenomethioninkomponenten i selengæren indføjes i vævsproteiner i stedet for methionin

Design af undersøgelsen fra New Zealand: Selen og prostatakræft

Forskerne gav 200 µg selen / dag i form af selengær til 481 mænd i seks måneder. Middelværdierne for deltagerne i undersøgelsen var som følger:

  • Alder: 55 år
  • BMI: 26 kg / m2
  • Serum-selenniveau ved undersøgelses-start 110 µg/L
  • PSA- niveau ved undersøgelses-start: 1.0 ng/mL

Undersøgelsesresultater fra New Zealand: Selen og prostatakræft

Undersøgelsesdataene viste, at GPX1 rs1050450 TT, AKR1C3 rs12529 CG og SEL15 rs5845 CT-alleler var forbundet med den bedste korrelation mellem serum-seleniveauer ved undersøgelsesstart og efter tilskud.

Dette resultat antydede, at den individuelle serum-selenbæreevne varierer med individets genotype [Karunasinghe 2019].

Kort forklaring: Individuel genotype og udnyttelse af selen

  • Genotype er det videnskabelige udtryk for den enkeltes genetiske sammensætning.
  • En enkelt nukleotid-polymorfisme, en SNP (udtales “snip”), er en variation i en enkelt position i en DNA-sekvens blandt individer.
  • Når mere end 1% af befolkningen har en variation af et nukleotid i en bestemt position i DNA-sekvensen, klassificeres variationen som en SNP.
  • Hver gang en SNP forekommer i et gen, beskrives genet som mere end en allel.
  • I en tidligere undersøgelse viste Karunasinghe og kolleger, at forskellige selenoprotein-gen-enkeltnukleotidpolymorfier kan påvirke selenudnyttelsens effekt. Disse SNP’er omfattede følgende selenoprotein-gener [Karunasinghe 2012]:
  • glutathionperoxidase GPx1 rs1050450 og GPx4 rs713041
  • selenoproteinerne SEPP1 rs3877899, SEL15 rs5845, SELS rs28665122 og SELS rs4965373
  • Man så, at flere forskellige SNPer i generne for selenoproteiner ændrede forholdet mellem serum-selenkoncentrationen og DNA-beskadigelse og selenoprotein-antioxidantaktiviten på den ene side og behovet for selentilskud på den anden side
    [Karunasinghe 2012].
  • De new zealandske forskere bemærkede især et signifikant fald i DNA-beskadigelse med stigende serum-selenkoncentrationer blandt GPx1 rs1050450CC og GPX rs713041 TT-genotypebærere op til et serum-seleniveau på henholdsvis 116 og 149 µg/L [Karunasinghe 2012].

Konklusion: Selen-tilskud og fordele for prostata

Resultaterne af New Zealand-undersøgelsen fra 2019 viser, at følgende variabler påvirker de sundhedsmæssige fordele ved selentilskud for prostata:

  • alder (forskel mellem 55 og 69 år)
  • kost (især indtag af zink og vitamin B12)
  • genetik (forskellige selenoprotein alleler)
  • ryger eller aldrig røget

I det omfang det er muligt, bør mænd basere deres doseringsstrategi for selentilskud på information om deres personlige karakteristika [Karunasinghe 2019].

I kraft af manglende adgang til alle de oplysninger, de har brug for, synes det ønskeligt for mænd at sigte mod en serum-selenkoncentration mellem 100 og 150 µg/l [Karunasinghe 2012; Rayman 2012, figur 3; Rayman 2019, figur 2].

Den foretrukne form for selentilskud er selengær, der indeholder adskillige former for selen ud over selenomethionin-formerne [Richie 2014].

Kilder

Karunasinghe N, Ng L, Wang A, Vaidyanathan V. Selenium Supplementation and Prostate Health in a New Zealand Cohort. Nutrients. 2019; 12(2): doi:10.3390/nu12010002.

Karunasinghe N, Han DY, Zhu S, et al. Serum selenium and single-nucleotide polymorphisms in genes for selenoproteins: relationship to markers of oxidative stress in men from Auckland, New Zealand. Genes Nutr. 2012;7(2):179-190.

Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020;19(1):9-14.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen, tungmetaller og fødsel

Undersøgelser viser, at højere koncentrationer af farlige tungmetaller – cadmium, kviksølv og bly – i moderens blod sandsynligvis vil blive duplikeret i navlestrengsblod, i fostrets blod, i modermælken og i det nyfødte barns blod med potentielt skadelige langsigtede konsekvenser for barnet. Der er tegn på, at selen binder sig til cadmium og kviksølv, hvilket muliggør fjernelse af stofferne fra mødrene.

Tidlig eksponering for naturlige grundstoffer der er giftige – cadmium, kviksølv og bly – kan have langsigtede negative, sundhedsmæssige konsekvenser. Børn der udsættes for disse grundstoffer, mens de stadig er i livmoderen og under amning, kan få vedvarende skader i hjernen og nervesystemet samt i nyrerne og leveren. Spørgsmålet er: I hvilket omfang kan selentilskud reducere risikoen for toksisk skade?

I betragtning af disse giftige tungmetallers skadelige egenskaber – cadmium, kviksølv og bly – for både moderen, fosteret og den nyfødte, er det svært at udføre randomiserede kontrollerede undersøgelser. I stedet kommer de bedste beviser for de gavnlige virkninger af selentilskud fra undersøger der sammenholder graden af udsættelse for kviksølv med indholdet af selen i moder og barn.

Vil et højere selenniveau nedsætte risikoen for forgiftning med cadmium, kviksølv og bly? I det følgende gennemgår jeg nogle af de tilgængelige undersøgelser.

Moderkagens overførsel af tungmetaller
Dr. Chen og et hold af forskere undersøgte data fra prøver af mødres blod, navlestrengsblod og postnatalt blod (efter fødslen) fra deltagere i Boston Birth Cohort-undersøgelsen. Forskerne rapporterede følgende resultater:

  • Boston Birth Cohort-undersøgelsens mødres udsættelse for disse giftige grundstoffer – cadmium, kviksølv og bly – var mere omfattende end man havde forestillet sig.
  • Der var en betydelig overførsel af disse giftige grundstoffer fra mødrene til fostrene.
  • Der var et betydeligt højere niveau af kviksølv i moder- og navlesnorsplasma samt i røde blodlegemer hos de mødre, som fødte for tidligt eller hos babyer med lav fødselsvægt sammenlignet med kviksølvniveauerne hos de mødre, der fødte deres babyer til tiden, og hvis babyer havde en normal fødselsvægt [Chen].

Disse resultater indikerer et behov for præ-screening af kvinder, der planlægger en graviditet for forhøjede koncentrationer af cadmium, kviksølv og bly. Derefter kan der, afhængigt af resultaterne af screeningen, interveneres med et gær-selenpræparat.

Cadmium og selen og fødselskarakteristika
Dr. Al-Saleh og et hold af forskere målte cadmium- og seleniveauerne i navlestrengsblod og i moderkagerne på 250 raske mødre. Deres resultater viste en negativ sammenhæng mellem livmoder-eksponering for cadmium og fostrets fødselskarakteristika.

  • Højere niveauer af cadmium i navlestrengen blev negativt forbundet med følgende indikatorer for en sund fødsel:
    • Fem minutters apgar score
    • Fødselshøjde
    • Fødselsvægt
    • Moderkagens tykkelse
  • Højere niveauer af cadmium i moderens blodprøver var forbundet med en øget risiko for lav fødselsvægt (babyer der var små i forhold til deres gestationsalder).
  • Højere cadmiumniveau i moderkagen var forbundet med lavere moderkagevægt.

Note: Apgar-scoren er resultatet af en hurtig vurdering af barnets helbred ved fødslen og fem minutter efter fødslen. Den vurderer babyens udseende, puls, grimasser, aktivitet og åndedræt.

I Al-Saleh-studiet var et højere selenindhold i navlestrengen forbundet med en højere vægt og en større tykkelse af moderkagen.

Forskerne konkluderede, at de mekanismer, hvormed selen kan nedsætte graden af cadmiumforgiftning og dets negative virkninger hos nyfødte babyer, endnu ikke er kendt. Forskerne antog, at den gavnlige virkning af selentilskud kan afhænge ikke kun af et øget selenindhold, men også af de former for selen som anvendes i tilskuddet.

De efterlyste yderligere speciering af selen i undersøgelser af effekten af cadmium, kviksølv og blyforgiftning [Al-Saleh]. Hvilke former for selen vil sandsynligvis være mest effektive mod tungmetalforgiftning? Det er, hvad vi har brug for at vide med større sikkerhed. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at gær-selenpræparater er mest effektive.

Cadmium og selen og nyrefunktionen
Dr. Skröder og et team af forskere undersøgte nyrefunktionen hos børn i alderen 4,5 år. Børnene havde været udsat for forskellige mængder af cadmium, arsen og selen i deres mad og drikkevand.

Holdets resultater indikerede en forbindelse mellem cadmiumeksponering, selenstatus og nyrefunktion:

  • Omfanget af børns eksponering for cadmium blev vist at have haft en negativ indvirkning på nyrefunktionen.
  • En bedre selenstatus blev vist at have en beskyttende virkning mod de skadelige virkninger af cadmium-eksponering [Skröder].

Cadmium, selen og fødselsvægt
Dr. Sun og et team af forskere undersøgte selenstatus og omfanget af eksponering for cadmium og bly i mødre og fostre. Deres undersøgelser ledte til følgende resultater:

  • Mødrenes indhold af cadmium, bly- og selen i blodet afspejlede sig i navlestrengens indhold af cadmium, bly- og selen.
  • Omfanget af eksponering for cadmium blev vist at påvirke de nyfødte børns fødselsvægt.
  • Højere selenindtag syntes at reducere mængden af cadmium i navlestrengsblod.
  • Højere selenindtag syntes at fremme fosterets vækst [Sun].

Selen, kviksølv og amalgambaseret tandbehandling
Dr. Razagui og et forskerteam målte koncentrationer af kviksølv og selen i hårbundsprøver fra nye mødre og deres nyfødte.

  • Data fra deres undersøgelse viste, at amalgambaseret tandbehandling under graviditeten er forbundet med en højere prænatal eksponering for kviksølv.
  • Sammenhængen mellem mødrenes forhøjede kviksølvkoncentrationer og de nyfødtes høje kviksølvkoncentrationer var særlig stærk i de tilfælde hvor mødrene havde fået amalgamfyldninger fjernet og / eller udskiftet under graviditeten.
  • En bedre selenstatus mindskede risikoen for skadelige virkninger fra en høj eksponering for kviksølv [Razagui].

Rygning, selen og cadmium-niveauer
Dr. Kosanovic og et forskerteam undersøgte niveauet af cadmium- og selen hos gravide kvinder med normalt blodtryk og med højt blodtryk samt hos deres fostre.

  • Gravide kvinder der røg havde signifikant højere cadmium og signifikant lavere selenkoncentrationer i blodet end det var tilfældet for ikke-rygerne.
  • Selenkoncentrationen i rygeres navlestrengsblod sammenlignet med ikke-rygeres var også signifikant lavere, hvilket betyder, at fostrene fik mindre beskyttende selen.
  • Selenkoncentrationen i rygeres fostervand var også signifikant lavere end i fostervandet hos ikke-rygerne.
  • Data fra undersøgelsen viser, at et højt blodtryk hos gravide rygere er signifikant forbundet med højere koncentrationer af cadmium i blodet [Kosanovic].

Planlægger du en graviditet?
Ovenstående undersøgelser viser, at kvinder der planlægger en graviditet, har brug for at få deres blod testet for at få undersøgt niveauet af skadelige tungmetaller og få målt niveauet af beskyttende selen.

En tilstrækkelig forsyning af selen før og under graviditeten kan beskytte, ikke kun mod de værste virkninger af tungmetalforgiftning, men også mod risikoen for svangerskabsforgiftning, som er en alvorlig lidelse under graviditeten.

 

Kilder

Al-Saleh, I., Al-Rouqi, R., Obsum, C. A., Shinwari, N., Mashhour, A., Billedo, G., & Rabbah, A. (2015). Interaction between cadmium (Cd), selenium (Se) and oxidative stress biomarkers in healthy mothers and its impact on birth anthropometric measures. International Journal Of Hygiene And Environmental Health, 218(1), 66-90.

Chen, Z., Myers, R., Wei, T., Bind, E., Kassim, P., Wang, G., & Wang, X. (2014). Placental transfer and concentrations of cadmium, mercury, lead, and selenium in mothers, newborns, and young children. Journal Of Exposure Science & Environmental Epidemiology, 24(5), 537-544.

Kosanovic, M., Jokanovic, M., Jevremovic, M., Dobric, S., & Bokonjic, D. (2002). Maternal and fetal cadmium and selenium status in normotensive and hypertensive pregnancy. Biological Trace Element Research, 89(2), 97-103.

Razagui, I. B., & Haswell, S. J. (2001). Mercury and selenium concentrations in maternal and neonatal scalp hair: relationship to amalgam-based dental treatment received during pregnancy. Biological Trace Element Research, 81(1), 1-19.

Skröder, H., Hawkesworth, S., Kippler, M., El Arifeen, S., Wagatsuma, Y., Moore, S. E., & Vahter, M. (2015). Kidney function and blood pressure in preschool-aged children exposed to cadmium and arsenic–potential alleviation by selenium. Environmental Research, 140,205-213.

Sun, H., Chen, W., Wang, D., Jin, Y., Chen, X., & Xu, Y. (2014). The effects of prenatal exposure to low-level cadmium, lead and selenium on birth outcomes. Chemosphere, 10,833-39.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.