Kardiologer ved universitetet i Groningen i Holland har offentliggjort en omfattende gennemgang af den aktuelle viden om selenmangel og selenoproteins rolle i patienter med hjertesvigt [Al-Mubarak 2021].
De vigtigste punkter i deres gennemgang er som følger:
- Selen er et essentielt mikronæringsstof. Det er indbygges i 25 forskellige selenoproteiner, der har mange biologiske funktioner i kroppen.
- Et suboptimalt selenindtag og -status fører til nedsat cellulær dannelse af disse selenoproteiner og til en nedsat funktion af selenoproteiner, der kan forværre oxidativ stress og inflammation, som begge er forbundet med sværere tilfælde af hjertesvigt.
- 70% af de patienter der diagnosticeres med hjertesvigt har suboptimale serum-seleniveauer (under 100 mikrogram pr. Liter).
- Hjertesvigtpatienter med suboptimale serum-selenkoncentrationer har lavere træningskapacitet, lavere livskvalitet og en dårligere prognose end patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer over 100 mkg/L.
- Kliniske forsøg med effekten af selentilskud hos patienter med hjertesvigt har vist forbedrede kliniske symptomer såsom forbedringer af NYHA-funktionsklassen, i venstre ventrikulær ejektionsfraktion samt i lipidprofilen.
Selenmangel og hjertefejl
- Selenmangel har længe været forbundet med øget forekomst af Keshan sygdom, en form for kardiomyopati (kardiomyopati = sygdom eller lidelse i hjertemusklen). I Kina har orale selentilskud næsten fuldstændigt elimineret Keshans sygdom i områder, hvor den engang var endemisk [Zhou 2018].
- Vigtige selenoproteiner som glutathionperoxidaser og selenoprotein P kræver et tilstrækkeligt højt selenindtag til at nå plateau-niveauer, generelt serum-seleniveauer fra 90 til 125 mkg/l [Hurst 2010].
- I en veldokumenteret hjertesvigts-kohorte har serum-seleniveauer under 100 mkg/l været forbundet med nedsat træningskapacitet, dårligere livskvalitet og en dårligere prognose [Bomer 2020].
- De hollandske kardiologer foreslår, at patienter med serum-seleniveauer under 100 mkg/l bør anses for at have suboptimale koncentrationer [Bomer 2020].
ObservationsUNDERSØGELSER af SELENkONCENTRATION OG HJERTESVIGT
Tre metaanalyser har skaffet dokumentation for et forhold mellem selenstatus og risikoen for hjertesygdom:
- Flores-Mateo [2006] viste, at en højere selenkoncentration er forbundet med en nedsat risiko for akut koronar-arteriesygdom på 15% i poolede prospektive kohortestudier og en reduceret risiko på 57% i poolede case-control-studier.
- Zhang [2016] viste, at patienter med det højeste niveau i selenstatus (median 101,5 mkg/l) havde en 13% lavere risiko for at udvikle hjertesygdom sammenlignet med den laveste kategori (median 53,7 mkg/l).
- Kuria [2020] viste, at højere selenstatus nedsætter dødeligheden fra hjertesygdom med 25% og forekomsten af hjertesygdom med 20% sammenlignet med lav selenstatus.
Undersøgelser af selentilskud – KISEL-10-undersøgelsen
Den mest interessante kliniske undersøgelse er KiSel-10-undersøgelsen, hvor ældre borgerne med en gennemsnitlig alder på 78 år, med lav selenstatus (gennemsnitlig baseline-niveau: 67,1 mkg/l) blev behandlet med en kombination af 200 mkg selen fra et selengær-præparat og 200 mg coenzym Q10 dagligt i fire år.
- Data fra undersøgelsen viste, at det kombinerede tilskud var signifikant associeret med en reduktion i dødsfald fra hjertesygdom med en reduktion i blodets niveau af NT-proBNP (en kendt biomarkør for hjertesvigt) og med en bedre hjertefunktionsscore på ekkokardiografier [Alehagen 2013].
- En underanalyse af dataene fra undersøgelsen viste, at dødsraten fra hjertesygdom var signifikant højere i undergruppen med de lavere serum-selenkoncentrationer under 65 mkg/l sammenlignet med undergruppen med en selenkoncentration lig med eller højere end 85 mkg/l [Alehagen 2016].
- Underanalysen viste, at selenstilskud var beskyttende for hjertet hos forsøgsdeltagere med en lav serum-selenkoncentration ved undersøgelsens start, lig med eller under 85 mkg/l [Alehagen 2016].
Undersøgelser af selentilskud og hjertesvigt
To randomiserede kontrollerede forsøg udført med små grupper
af patienter med hjertesvigt er af interesse:
- Garakyaraghi [2015] gav 32 hjertesvigtpatienter en daglig kombination af 90 mg coenzym Q10 og 200 mkg selen i tre måneder. Tilskuddet var forbundet med en signifikant forbedring af patienternes NYHA-funktionsklasse, venstre ventrikulære ejektionsfraktion og myokardie-præstationsindeks sammenlignet med kontrolgruppen.
- Raygan [2018] gav 53 patienter med kongestiv hjertesvigt 200 mkg selen dagligt i 12 uger. Resultaterne af undersøgelsen viste signifikante reduktioner af LDL-kolesterolniveauet, insulinniveauet og niveauet af C-reaktivt protein (en biomarkør for inflammation) samt et forhøjet HDL-kolesterolniveau.
Konklusioner: SELENSTATUS OG HJERTesygdom
- Der er nogen evidens for, at der kan være en U-formet sammenhæng mellem selenstatus og konsekvens for helbredet med den optimale serum / plasma-selenstatus i området fra 100 – 170 mkg/l [Rayman 2012].
- De fleste patienter med hjertesvigt har serum-seleniveauer under 100 mkg/l, så tilskud med selen virker lovende i behandlingen af hjertesvigt.
- Selen i selenoproteiner kan give gavnlige hjertesundhedseffekter både lokalt i hjertemuskelvævet og systematisk.
- Selenoproteiner kan hjælpe med at genoprette hjertefunktion via flere mekanismer, herunder 1) opretholdelse af sunde mitokondrier, 2) reduktion af oxidativ stress, 3) en antiinflammatorisk virkning, 4) forbedring af immunsystemets funktion og 5) reduktion af endoplasmatisk reticulum-stress.
- En undersøgelse fra Penn State University har vist, at tilskud med en organisk selengærformulering er forbundet med signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress, mens et 100% selenomethionintilskud ikke viste lignende reduktioner, hvilket tyder på, at det er andre selenformer end selenomethionin, der tegner sig for faldet i oxidativt stress [Richie 2014].
Kilder
Al-Mubarak, A.A., van der Meer, P. & Bomer, N. Selenium, selenoproteins, and heart failure: current knowledge and future perspective. Curr Heart Fail Rep (2021). https://doi.org/10.1007/s11897-021-00511-4.
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with selenium and Coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status. a secondary analysis of a randomised clinical trial. PLoS One. 2016;11(7):e0157541.
Alehagen U, Johansson P, Bjornstedt M, Rosen A, Dahlstrom U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860–6.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020;22(8):1415–23.
Flores-Mateo G, Navas-Acien A, Pastor-Barriuso R, Guallar E.
Selenium and coronary heart disease: a meta-analysis. Am J Clin
Nutr. 2006;84(4):762–73.
Garakyaraghi M, Bahrami P, Sadeghi M, Rabiei K. Combination
effects of selenium and coenzyme Q10 on left ventricular systolic
function in patients with heart failure. Iran Heart J. 2015;15(4):6–
12.
Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ,
et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized,
double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr.
2010;91(4):923–31.
Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, et al. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;1–10.
Loscalzo J. Keshan disease, selenium deficiency, and the selenoproteome. Longo DL, editor. N Engl J Med. 2014;370(18):1756–60.
Raygan F, Behnejad M, Ostadmohammadi V, Bahmani F, Mansournia MA, Karamali F, et al. Selenium supplementation lowers insulin resistance and markers of cardio-metabolic risk in patients with congestive heart failure: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. Br J Nutr. 2018;120(1):33–40.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256–68.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Zhang X, Liu C, Guo J, Song Y. Selenium status and cardiovascular
diseases: meta-analysis of prospective observational studies
and randomized controlled trials. Eur J Clin Nutr. 2016;70(2):
162–9.
Zhou, H., Wang, T., Li, Q. et al. Prevention of Keshan Disease by selenium supplementation: a systematic review and meta-analysis. Biol Trace Elem Res 186, 98–105 (2018).
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
