Vi mennesker har brug for en tilstrækkelig tilførsel af selen fra kosten. Ligesom jern og jod har vores kroppe brug for dette essentielle sporstof i tilstrækkelige mængder fra maden til en normal fysiologisk funktion.
Indholdet af selen i fødevarer varierer afhængigt af selenindholdet i jorden i regionen [Stoffaneller & Morse 2015]. Desværre er jorden i de fleste områder af de nordiske og baltiske lande fattig på selen. Derfor har de lokale afgrøder og frugter en tendens til at have et lavt selenindhold. En undtagelse er Finland, som beriger land-brugsgødning med selen. Import af hvede fra områder med højt indhold af selen i jorden har tidligere været en vigtig kilde til selen i Norge [Alexander & Olsen 2023].
Bemærk: Det er ikke muligt for alle selen-fattige regioner i verden at anvende den finske model for selenberigelse. Industriel efter-spørgsel efter selen er så stor, at der ikke er nok selen tilgængelig til at muliggøre udbredt gødskning med selen. Tilskud synes at være det mere økonomiske alternativ [Haug 2007].
SELEN TIL BIO-SYNTESEN AF SELENOPROTEINER
Vi har brug for et tilstrækkelige indtag af selen til dannelse og vedligeholdelse af 25 kendte selenoproteiner. Vi optager selen fra fødevarer og kosttilskud i en størrelsesorden på cirka 70-80%. Det absorberede selen cirkulerer ikke i sin elementære form; i stedet inkorporeres det i proteiner som selenocystein, den 21. aminosyre. Selenet i de selenafhængige selenoproteiner findes i form af selenocystein [Alexander & Olsen 2023].
Flere af disse selenoproteiner har vigtige antioxidantegenskaber. Nogle formålsspecifikke selenoproteiner er også involveret i reguleringen af thyroideahormonerne [Alexander & Olsen 2023].
VIGTIGHEDEN AF SELENOPROTEIN P
Selenoproteinet kendt som Selenoprotein P (SELENOP) er den vigtigste transportør af selen i blodcirkulationen. Det spiller en central rolle i transporten af selen til ekstrahepatisk væv. SELENOP dannes primært i leveren. Det ser ud til at kontrollere selenhomeostase i hele kroppen [Alexander & Olsen 2023].
Undersøgelser med selentilskud viser, at SELENOP-koncentrationerne stiger i plasma indtil plasma-SELENOP-koncentrationen når et plateau. Derefter, selvom selenindtaget og selenstatus i plasma stiger, forbliver SELENOP-niveauet i plasma konstant. Det vil sige, at yderligere selenindtag hos selenrige individer ikke resulterer i en stigning i SELENOP-koncentrationen [Alexander & Olsen 2023].
Adskillige faktorer påvirker den tid, det tager for SELENOP at nå et mætningsniveau. Blandt disse faktorer er personens selenstatus ved udgangspunktet samt arten og dosering af den selen der bruges i tilskuddet. I undersøgelser har mængden af tid, der er nødvendig for at nå et mætningsniveau af SELENOP, varieret fra fire uger til 30-40 uger [Alexander & Olsen 2023].
Den maksimale ekspression af SELENOP finder sted, når plasma- eller serum-selenkoncentrationen når omkring 110 mkg/l. Plasma- og serumselenværdier er ækvivalente [Alexander & Olsen 2023].
Det kan således ses, at SELENOP-koncentrationen i plasma er den mest passende biomarkør for selenstatus i kroppens regulerede selenpulje. Målinger af selenkoncentrationer i plasma eller serum er en indikator for kostens selenindtag. SELENOP-status i blodet giver det bedste billede af den samlede selenstatus [Alexander & Olsen 2023].
VIGTIGHEDEN AF ANDRE SELENOPROTEINER
Her er der ikke plads nok til at opregne alle selenoproteinernes biologiske funktioner. For en mere detaljeret diskussion, se venligst oversigtsartiklen Selenium – a scoping review for the Nordic Nutrition Recommendations 2023 af Jan Alexander og Ann-Karin Olsen.
Glutathion-peroxidaser
Nogle af de vigtigste selenoproteiner er enzymer, der neutraliserer peroxider og beskytter mod oxidativ skade. Disse antioxidante seleno-enzymer omfatter fem glutathionperoxidaser (GPX’er), der omdanner hydroperoxider og lipoperoxider til vand eller alkoholer i forskellige steder i kroppen [Alexander & Olsen 2023].
Thioredoxin-reduktaser
Tre thioredoxin-reduktaser (TXNRD’er) spiller nøgleroller i den cellulære redoxregulering, igen i forskellige dele af kroppen [Alexander & Olsen 2023].
Jodthyronin-deiodinaser
Tre deiodinase-enzymer regulerer thyreoidea-hormonaktivitet. Iodthyronindeiodinaserne (DIO1, DIO2, DIO3) styrer den centrale og
perifere aktivering og inaktivering af thyreoidea-hormoner [Alexander & Olsen 2023]. Korrekt skjoldbruskkirtelaktivitet er vigtig for reguleringen af vores krops stofskifte: Hvor effektivt vi omdanner mad til energi, hvor hurtigt eller langsomt vores hjerte slår, hvor meget vi tager på eller taber os, og så videre.
Niveauer af selenindtag
Når tilskud bruges til at øge selenindtaget, vil formen af selenforbindelsen – uanset om det er uorganisk eller organisk, hvad enten det er ren seleno-methionin eller en selenberiget gærforbindelse – påvirke omfanget af stigningen i plasma-selenkoncentrationen. I Finland har et estimeret dagligt selenindtag på 88 mkg for mænd og 68 mkg for kvinder givet plasma-selenkoncentrationer på cirka 110 mkg/l i gennemsnit [Alexander & Olsen 2023].
Bemærk, at mens selenkoncentrationerne i serum hos amerikanske borgere i gennemsnit anslås at være omkring 120 mkg/l, er gennemsnits-koncentrationerne i mange nordeuropæiske lande under 90 mkg/l [Alehagen 2020].
Følgende data fra en 2022-rapport viser voksnes indtag af selen i de nordiske lande [Lemming & Pitsi 2022].
- Danmark: 61 mkg (mænd) og 46 mkg (kvinder)
- Finland 88 mkg (mænd) og 68 mkg (kvinder)
- Sverige 50 mkg (mænd) og 42 mkg (kvinder)
Vegetarer og veganere risikerer mindre selen i deres kost, fordi plante-fødevarer kan indeholde lavere niveauer af selen. Ligeledes risikerer personer, der konsekvent spiser økologisk dyrket mad, at få et lavere selenindtag. Der kan være et lavere selenindhold i kød og mælk fra dyr fodret med økologisk dyrkede foderstoffer, end der er i kød og mælk fra dyr fodret med konventionelle foderstoffer [Alexander & Olsen 2023].
SELENTILSkud OG SELENSTATUS
I en undersøgelse af 119 raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år, bosat i Storbritannien, fandt Hurst og kolleger en gennemsnitlig plasmaselen-koncentration ved undersøgelsens start på 95,7 mkg/l ± 11,5 mkg/l for alle undersøgelsesdeltagere. Forskerne estimerede undersøgelses-deltagernes daglige indtag fra kosten til at være 55 mkg selen. Efter at de havde givet 50 mkg selen fra et selengærpræparat til en gruppe undersøgelsesdeltagere i ti uger, målte de en gennemsnitlig plasma-selenkoncentration på 118,3 ± 13,1 mkg/l [Hurst 2010].
I den britiske undersøgelse havde deltagerne start-plasmaniveauer der var noget højere, end det typisk ses i nordiske og baltiske lande. For de britiske undersøgelsesdeltagere resulterede et selenindtag på 55 mkg/dag fra mad plus 50 mkg selen/dag fra tilskud i, at plasma SELENOP-koncentrationen nåede et plateau [Hurst 2010].
Øvre tolerable INDTAGSNIVEAU FOR SELEN
Ved højere indtag kan selen forårsage uønskede virkninger. For at beskytte befolkningen har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet [EFSA 2023] og de nordiske ernæringsstofanbefalinger [Blomhoff 2023] derfor fastsat 255 mkg/dag hos voksne som det øvre tolerable indtagsniveau.
SELENINDTAG OG FOREBYGGELSE AF SYGDOM
Der er nogle kliniske beviser for, at et øget selenindtag kan reducere risikoen for hjerte-karsygdom samt for visse kræftformer hos personer med et lavt selenindtag og lav -status [Kuria 2021; Kuria 2020]. Et øget selenindtag hos personer med fuld selenstatus synes ikke at have gavn af øget selenindtag [Alexander & Olsen 2023].
Konklusion: Selen er afgørende for et godt helbred
En tilstrækkelig indtagelse af selen er nødvendig for dannelse af 25 kendte selenoproteiner med en række biologiske funktioner.
Plasma-selenoprotein P-koncentrationer er en nyttig biomarkør for selenstatus i befolkningsgrupper med relativt lav selenstatus.
En plasma selenstatus på omkring 110 mkg/l synes at være nødvendig for at opnå en optimal plasma-selenoprotein-P-status.
Et dagligt indtag på omkring 80 til 90 mkg selen hos kvinder og mænd fra mad og selenberigede kosttilskud optimerer plasma-selenoprotein-P-koncentrationen.
Personer med lavere eller højere initiale plasma-selenniveauer kan have behov for noget mere eller mindre selentilskud.
Selentilskud er ikke indiceret til personer med plasma-selenkoncentrationer over 125 mkg/l [Winther 2020].
Kilder
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P, Larsson A. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status – A four-year, prospective, randomised, double-blind placebo-controlled trial. J Trace Elem Med Biol. 2020 May 4;61:126541.
Alexander J, Olsen AK. Selenium – a scoping review for Nordic Nutrition Recommendations 2023. Food Nutr Res. 2023 Dec 28;67.
Blomhoff R et al. Nordic Nutrition Recommendations 2023. Copenhagen: Nordic Council of Ministers, 2023.
EFSA Panel on Nutrition, Novel Foods and Food Allergens (NDA). Scientific opinion on the tolerable upper intake level for selenium. EFSA J. 2023 Jan 20;21(1):e07704.
Haug A, Graham RD, Christophersen OA, Lyons GH. How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microb Ecol Health Dis. 2007 Dec;19(4):209-228.
Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ, et al.. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr 2010; 91(4): 923–31.
Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, Cao Y. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2021;61(21):3616-3625.
Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.
Lemming EW & Pitsi T. The Nordic Nutrition Recommendations
2022 – food consumption and nutrient intake in the adult population
of the Nordic and Baltic countries. Food Nutr Res 2022; 66: 1–10.
Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.
Winther KH, Rayman MP, Bonnema SJ, Hegedüs L. Selenium in thyroid disorders – essential knowledge for clinicians. Nat Rev Endocrinol. 2020 Mar;16(3):165-176.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
