Tag: tyktarmskræft

Posted on

Serum-selenstatus og kræftrisiko

På sin hjemmeside: Nærmere bestemt et faktaark om selen for sundhedsprofessionelle, skriver det amerikanske kontor vedrørende kosttilskud, som er et agentur under Det nationale Sundhedsinstitut, at selen kan spille en rolle i forebyggelsen af kræft af følgende årsager:

  • selens rolle i DNA-reparation
  • selens rolle i apoptose
  • selen i det endokrine system og i immunsystemet
  • visse selenoproteiners antioxidantegenskaber
Kræft awareness-sløjfer
Det er ikke muligt at drage nogen konklusioner vedrørende en årsagsforbindelse mellem seleneksponering / -status og forebyggelse af kræft. Imidlertid viser adskillige observationsstudier en omvendt sammenhæng mellem serum-selenstatus og risikoen for kræft.
FORSKELLIGE SELENFORBINDELSER HAR FORSKELLIGE EFFEKTER PÅ KRÆFT

Dokumentationen fra videnskabelig forskning i effekten af selen på kræftforebyggelse kan være forvirrende. Imidlertid kan to observationer om selentilskud hjælpe med at forklare de forvirrende resultater fra eksisterende selen- og kræftundersøgelser:

  1. Forskellige selenholdige forbindelser adskiller sig meget i deres evne til at forebygge kræft. Undersøgelsesresultaterne kan variere alt efter typen af det testede selentilskud.
  2. Selenstilskud er muligvis mere effektiv til kræftforebyggelse hos forsøgsdeltagere med en lav selenstatus ved start af undersøgelsen (under 100 mkg/l) og mindre effektiv hos forsøgsdeltagere med en høj selenstatus ved start af undersøgelsen (over 135 mkg/l).

Det mest åbenlyse eksempel på denne forvirring var valget af syntetisk selenomethionin udelukkende til brug i SELECT-undersøgelsen (Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial).

  • Flere selenforskere har sagt, at det ville have været bedre at teste et naturligt gærselen-præparat, der indeholder flere forskellige former for organisk bundet selen ud over selenomethionin, f.eks. selenocystein, methyl-selenocystein osv.
  • Desuden ville det have været bedre at teste selen hos undersøgelsesdeltagerne med et lavere gennemsnitlig serum-selenindhold (SELECT-undersøgelsen: Gennemsnitlig 135 mkg/l serum-selen).

Richie et al. [2014] har i en direkte sammenlignende undersøgelse vist, at kosttilskud med selengær er forbundet med signifikante reduktioner i blodets biomarkører for oxidativ stress, mens tilskud med selenomethionin ikke er. Resultaterne fra Richies undersøgelse antyder, at det ikke er selenomethionin, men i stedet andre selenholdige forbindelser, der er ansvarlig for faldet i oxidativ stress.

En gennemgang fra 2019 udført af Tan et al. antyder, at de rigtige selenforbindelser under de rette omstændigheder kan være potente anti-cancermidler.
Omvendt forhold MELLEM SELENINDTAGELSE OG SAMLET KRÆFTTRISIKO

I en metaanalyse og systematisk gennemgang fra 2020 har Kuria et al. fundet et omvendt forhold mellem selenindtag og den samlede kræftrisiko efter de havde justeret for potentielt forvirrende faktorer som alder, kropsmasseindeks og rygning. Deres fund antydede, at selen virker generelt beskyttende mod kræft. Det kan forventes, at selens anti-cancereffekter varierer med kræftformen.

En gennemgang af observationsstudier har vist en omvendt sammenhæng mellem selenstatus og risikoen for kræft i prostata, lunge, blære, hud, spiserør og mave [Dennert 2011].

En meta-analyse fra 2016 af 69 observationsstudier har vist, at omfanget af seleneksponering har forskellige virkninger på forskellige typer kræft. Højere seleneksponering er forbundet med nedsat risiko for brystkræft, lungekræft, spiserørskræft, mavekræft og prostatakræft, men var ikke forbundet med reduktioner i forekomsten af tyktarmskræft, blærekræft og hudkræft [Cai 2016].

En metaanalyse fra 2011 undersøgte den forebyggende virkning af selentilskud på kræft i ni randomiserede kontrollerede forsøg med 32.110 forsøgsdeltagere i tilskudsgrupperne og 120.428 forsøgsdeltagere i placebogrupperne [Lee 2011].

De samlede data fra de ni randomiserede kontrollerede forsøg viste, at selentilskud alene havde en samlet forebyggende effekt på kræftforekomst. Den relative risiko for selentilskud var en statistisk signifikant på 0,76, hvilket betyder, at den relative risiko var 24% mindre i tilskudsgrupperne end i placebogrupperne [Lee 2011].

Forfatterne til undersøgelsen konkluderede, at der er dokumentation for anvendelse af selentilskud alene til kræftforebyggelse i befolkningsgrupper med lav selenstatus ved undersøgelsesstart samt i befolkningsgrupper med høj risiko for kræft [Lee 2011].

SELENTILSkud OG PROSTATKRAFT

Resultater fra det randomiserede kontrollerede forsøg: Nutritional Prevention of Cancer (Ernæringsmæssig Forbyggelse af Kræft) i USA viste, at 200 mkg selen / dag fra et selengær-præparat var forbundet med en 52% til 65% lavere risiko for prostatakræft [Duffield-Lillico 2003]. Anti-cancereffekten var stærkest hos mænd, der havde en serum-selenkoncentration ved undersøgelsesstart på 121 mkg/l.

I en systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2018 af 38 undersøgelser med 36.419 tilfælde og 105.293 kontroller, fandt Sayehmiri et al. et samlet relativt risikoforhold mellem selen og prostatakræft på 0,86, hvilket betyder, at højere selenstatus gav en statistisk signifikant lavere risiko på 14% for prostatakræft.

  • Case-control undersøgelser: 11% risikoreduktion
  • Kohorteundersøgelser: 23% risikoreduktion
  • Randomiserede kontrollerede undersøgelser 10% risikoreduktion

I ti undersøgelser af selenstatus og fremskreden prostatakræft var den relative risiko for fremskreden prostatakræft 33% lavere med højere selenstatus [Sayehmiri 2018].

I en systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2012 af 12 undersøgelser med i alt 13.254 deltagere og 5007 tilfælde af prostatakræft, opdagede Hurst et al., at risikoen for prostatakræft faldt med stigende plasma/serum-selenstatus fra 60 mkg/l op til 170 mkg/l.

SERUM SELENSTATUS OG FORSKELLIGE TYPER AF KRÆFT
Brystkræft

I en prospektiv kohorteundersøgelse tog forskere blodprøver fra 538 kvinder diagnosticeret med førstegangs primær invasiv brystkræft. Hver patient blev tildelt en af fire kvartiler baseret på fordelingen af serum-seleniveauer i hele kohorten. Forskerne fulgte patienterne fra diagnose til død eller indtil sidste kendte dato hvor personen var i live (gennemsnitlig opfølgning 7,9 år).

Den 10-årige aktuarmæssige kumulative overlevelsesrate var 65,1% for kvinder i den laveste kvartil af serum-selen (52,1-76,7 mkg/l) sammenlignet med 86,7% for kvinder i den højeste kvartil (94,7-171,5 mkg/l). Forskellen var statistisk signifikant [Szwiec 2021].

I en undersøgelse, hvor 1066 brystkræft-tilfælde blev sammenlignet med kontroller vedrørende deres præ-diagnostiske serum-seleniveauer, fandt forskere en lavere samlet dødelighed blandt kvinder i den højeste serum-selen-kvartil sammenlignet med den laveste serum-selen-kvartil. Risikoforholdet var 0,63, hvilket indikerer, at den højere serum-selenstatus var forbundet med en relativ reduktion på 37% [Sandsveden 2020].

Livmoderhalskræft

Selenniveauet i serum i i tilfælde af livmoderhalskræft var signifikant lavere end i kontroller; en undergruppe-analyse viste konsistente resultater [He 2017].

Tyktarmskræft

Serumkoncentrationer af selen er lavere hos patienter med kræft i tyktarmen [Nawi 2019; Al-Ansari 2020].

Strubekræft

I en prospektiv undersøgelse af 296 patienter diagnosticeret med kræft i struben var den fem-årige overlevelsesrate efter diagnose 82,0% for personer i den højeste kvartil af serum-selenstatus (over 66,8 mkg/l) og var 28,6% for personer i den laveste kvartil (under 50,0 mkg/l) [Lubinski 2018].

Mundhulekræft

I en case-control undersøgelse af 235 tilfælde af mundhulekræft og 406 kontroller fandt forskere, at den højeste tertil af serum-selenstatus var forbundet med signifikant lavere risiko for mundhulekræft end den laveste tertil af serum-selenstatus. Forskerne konkluderede, at serum-seleniveauet kan være signifikant forbundet med risikoen for mundhulekræft [Bao 2020].

Prostatakræft

To metaanalyser af case-control-undersøgelser har vist en omvendt sammenhæng mellem risikoen for prostatakræft og højere serum-selenkoncentrationer, hvilket antyder en mulig beskyttende rolle for selen [Cui 2017; Sayehmiri 2018].

KONKLUSIONER: SELEN med henblik på AT reducere kræftrisikoen

Juryen voterer stadig. Dokumentationen fra observationsstudier er stærkere end dokumentationen fra randomiserede kontrollerede forsøg. En stor grund til denne inklusivitet er brugen af 100% syntetisk selenomethionin i SELECT-undersøgelsen.

På National Institutes of Healths faktaside om selen for sundhedsprofessionelle er der en kvalificeret sundhedsanprisning for fødevarer og kosttilskud med selen, der siger, at mens “noget videnskabelig dokumentation tyder på, at indtagelse af selen kan reducere risikoen for visse former for kræft … har FDA bestemt, at denne dokumentation er begrænset og ikke afgørende”.

Mere forskning er nødvendig for at afgøre, om selentilskud kan hjælpe med at forhindre forskellige former for kræft.

Tilskud med selengær med dets talrige selenarter synes at være det foretrukne valg til kræftforebyggende formål.

Det er vanskeligt at estimere ens selenindtag. Derfor kan det være vigtigt at få målt sin serum-selenstatus.

Den bedste dokumentation til dato viser en gunstig virkning af en serum-selenstatus i intervallet fra 100 mkg/l til ca. 170 mkg/l.

Kilder

Al-Ansari RF, Al-Gebori AM, Sulaiman GM. Serum levels of zinc, copper, selenium and glutathione peroxidase in the different groups of colorectal cancer patients. Caspian Journal of Internal Medicine. 2020 ;11(4):384-390.

Bao X, Yan L, Lin J, Chen Q, Chen L, Zhuang Z, Wang R, Hong Y, Qian J, Wang J, Chen F, Liu F, Wang J, He B. Selenoprotein genetic variants may modify the association between serum selenium and oral cancer risk. Oral Dis. 2020 Apr 8.

Cai X, Wang C, Yu W, Fan W, Wang S, Shen N, Wu P, Li X, Wang F. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016 Jan 20;6:19213.

Cui Z, Liu D, Liu C, Liu G. Serum selenium levels and prostate cancer risk: A MOOSE-compliant meta-analysis. Medicine (Baltimore). 2017 Feb;96(5):e5944.

Dennert G, Zwahlen M, Brinkman M, Vinceti M, Zeegers MP, Horneber M. Selenium for preventing cancer. Cochrane Database Syst Rev 2011:CD005195.

Duffield-Lillico AJ, Dalkin BL, Reid ME, Turnbull BW, Slate EH, Jacobs ET, et al. Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: an analysis of the complete treatment period of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU Int 2003;91:608-12.

He D, Wang Z, Huang C, Fang X, Chen D. Serum Selenium Levels and Cervical Cancer: Systematic Review and Meta-Analysis. Biol Trace Elem Res. 2017 Oct;179(2):195-202.

Hurst R, Hooper L, Norat T, Lau R, Aune D, Greenwood DC, Vieira R, Collings R, Harvey LJ, Sterne JA, Beynon R, Savović J, Fairweather-Tait SJ. Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2012 Jul;96(1):111-22.

Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Lee EH, Myung SK, Jeon YJ, Kim Y, Chang YJ, Ju W, Seo HG, Huh BY. Effects of selenium supplements on cancer prevention: meta-analysis of randomized controlled trials. Nutr Cancer. 2011 Nov;63(8):1185-95.

Lubiński J, Marciniak W, Muszynska M, Jaworowska E, Sulikowski M, Jakubowska A, Kaczmarek K, Sukiennicki G, Falco M, Baszuk P, Mojsiewicz M, Kotsopoulos J, Sun P, Narod SA, Lubiński JA. Serum selenium levels and the risk of progression of laryngeal cancer. PLoS One. 2018 Jan 5;13(1):e0184873.

Nawi AM, Chin SF, Azhar Shah S, Jamal R. Tissue and Serum Trace Elements Concentration among Colorectal Patients: A Systematic Review of Case-Control Studies. Iran J Public Health. 2019 Apr;48(4):632-643.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Sandsveden M, Nilsson E, Borgquist S, Rosendahl AH, Manjer J. Prediagnostic serum selenium levels in relation to breast cancer survival and tumor characteristics. Int J Cancer. 2020 Nov 1;147(9):2424-2436.

Sayehmiri K, Azami M, Mohammadi Y, Soleymani A, Tardeh Z. The association between selenium and prostate cancer: A Systematic Review and Meta-Analysis. Asian Pac J Cancer Prev. 2018 Jun 25;19(6):1431-1437

Szwiec M, Marciniak W, Derkacz R, Lubinski J, et al. Serum selenium level predicts 10-year survival after breast cancer. Nutrients. 2021;13:953.
Tan HW, Mo HY, Lau ATY, Xu YM. Selenium Species: Current Status and Potentials in Cancer Prevention and Therapy. Int J Mol Sci. 2018;20(1):75.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og inflammatorisk tarmsygdom: En gennemgang

Digestive tract
Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) inddeles i to undertyper: Colitis ulcerosa og Crohns sygdom. IBD er en meget kompleks sygdom, der er vanskelig at håndtere. Et skøn er, at 1 million personer i USA og 2,5 millioner personer i Europa lider af IBD. Disse patienter skal kæmpe med den høje pris på medicin, social stigma og nedsat livskvalitet. IBD-patienter lider af malabsorption og mangler ofte selen og andre mikronæringsstoffer.

Hermed konklusionerne fra en gennemgang af den tilgængelige forskningslitteratur om selen og inflammatorisk tarmsygdom [Ala & Kheyri 2021].

  • Selenmangel er almindeligt at opdage hos patienter med Inflammatorisk Tarmsygdom (IBD), og der er en sammenhæng mellem stigende selenmangel og sygdommens sværhedsgrad.
  • Selentilskud lindrer colitis (betændelse i tyktarmen).
  • Selen hjælper med heling af tarmslimhinden gennem modifikation af immunresponset.
  • Selen kan forbedre aktiviteten af den tarmbeskyttende mikrobiota, som er nedsat ved IBD.
  • Selen kan reducere risikoen for kræft i tyktarmen ved at modulere flere signalveje.

Hvordan hjælper tilstrækkelig selenstatus patienter med inflammatorisk tarmsygdom?

  • Tilstrækkelig indtagelse af selen er nødvendig til dannelse af selenoproteiner, som bidrager til den antioxidative beskyttelse af cellerne og til en effektiv funktion af immunsystemet.
  • Selen som virker via selenoproteiner vides at have antiinflammatoriske egenskaber.
  • Tilstrækkelig selenstatus understøtter den beskyttende tarmmikrobiota, som indirekte forbedrer styringen af IBD.
  • Selen kan blokere nogle af de tumorigenese*-veje, der undersøges i colitis-associeret tyktarmskræft.

*Tumorigenese er den proces hvor kræftceller omdanner normale celler til flere kræftceller eller svulster.

Indtagelse af selen varierer fra region til region

Indtagelsen fra kosten og enkeltpersoners niveau af selen i serum varierer fra region til region. For eksempel har den amerikanske befolkning et højere serumniveau af selen (ca. 124 – 193 mkg/l) sammenlignet med de fleste europæiske og mellemøstlige befolkninger (ca. 50-120 mkg/l) simpelthen fordi jorden i mange regioner i Nordamerika er rig på selen.

Normale selenkoncentrationer i blodet skal være inden for et relativt snævert interval på 100 – 170 mkg/l [Rayman 2012 figur 3].

En daglig indtagelse fra kosten og tilskud på 100-200 mkg / dag bør give tilstrækkelig selen til personer med en normal optagelsesevne. Et dagligt indtag af selen på mere end 350-700 mkg / dag menes at være giftigt [Ala & Kheyri 2021].

Transport og distribution af kroppens selenindtagelse

I kroppen erstatter noget af det elementære selen svovlet i aminosyren cystein, som derved bliver til selenocystein. Selenocystein er en bestanddel af 25 identificerede selenoproteiner. Disse selenoproteiner har mange forskellige funktioner, herunder de antioxidative og antiinflammatoriske funktioner.

Det selenholdige selenocystein har brug for en transportør til at fragte det til det væv, der er dets mål. Selenoprotein P (SEPP) er den primære transportør i blodet. Det produceres hovedsageligt i levercellerne [Ala & Kheyri 2021].

Fordelingen af selen i kroppen følger et vævshierarki. Selv i tider med selenmangel opretholder hjernen og testiklerne en højere mængde selen, end deres funktion behøver. Tilførsel af selen til immunsystemet prioriteres derimod ikke så højt. Det meste af kroppens selen lagres i skeletmuskulaturen [Ala & Kheyri 2020].

Antioxidant-virkningen af selenoproteiner

Antioxidanter omdanner skadelige reaktive iltarter, almindeligvis kendt som frie radikaler, til mindre skadelige produkter. De frie radikaler er biprodukter fra cellulære stofskifteprocesser. I små mængder tjener disse frie radikaler nyttige formål såsom celleformering og cellesignalering.

I store mængder kan de frie radikaler beskadige lipider, nukleinsyrer og proteiner [Ala & Kheyri 2021]. Denne tilstand kaldes oxidativ stress.

Reguleringen og dæmpningen af ukontrolleret oxidativ stress hjælper med at håndtere inflammatorisk tarmsygdom [Ala & Kheyri 2021].

Selen virker via selenoproteiner som en del af kroppens antioxidantforsvar. De mest aktive antioxidant-selenoproteiner hører under gruppen glutathionperoxidase (GPx) samt varianter der hører under gruppen Thioredoxin-reduktase (Trx).

Selen og immunsystemet

Der er en tæt sammenhæng mellem en tilstrækkelig selenstatus og immunsystemets funktion. Selen forøger immunresponset og modificerer også immunresponset.

  • Funktionen af den medfødte immunitet afhænger i høj grad af produktionen af reaktive iltforbindelser til at deaktivere skadelige mikroorganismer. Fagocytter har brug for selen og selenoproteiner for at reducere deres oxiderede produkter.
  • Selen er også involveret i den adaptive immunitet. Selen fungerer som forstærker for IL2-receptorsignalering. Desuden fremmer selen human T-celle-aktivering via T-celle receptorer. Det er den øgede ekspression af glutathionperoxidase-1 og thioredoxinreduktase-1, der er involveret i denne effekt på det adaptive immunsystem.
  • Endvidere, selvom selen forbedrer T-celle-responset, når det er nødvendigt, forhindrer det den ukontrollerede aktivering af immunsystemet i autoimmune sygdomme [Ala & Kheyri 2021].
Kliniske forsøg med selen ved behandling af colitis

Prækliniske undersøgelser viser, at selen kan lindre colitis. Nu er der behov for kliniske forsøg, der kan verificere effekten og bestemme den bedste form og dosis af selen.

Stedman-undersøgelsen

Patienter med mild til moderat ulcerøs colitis fik to selen-tabletter (300 mkg) kombineret med antioxidanter såsom betacaroten, C-vitamin og E-vitamin i otte uger.

Behandlingen med selen + antioxidanter øgede selen-niveauet hos patienterne og nedsatte deres niveau af jern.

Behandlingen var forbundet med en signifikant nedsættelse af tilfælde med blød/flydende afføring [Stedman 1997].

Shapira undersøgelsen

Patienterne fik tilskud der indeholdt 1000 mg curcumin, 200 mkg selen og 500 mg grøn te-ekstrakt dagligt i 8 uger. Resultaterne af undersøgelsen viste forbedret endoskopisk inflammation og bedring (remission) af mild til moderat colitis ulcerosa [Shapira 2018].

Konklusioner
Kilder

Ala M, Kheyri Z. The rationale for selenium supplementation in inflammatory bowel disease: A mechanism-based point of view.
Nutrition. 2021; 111153.

Ghishan FK, Kiela PR. Vitamins and Minerals in Inflammatory Bowel Disease. Gastroenterol Clin North Am. 2017 Dec;46(4):797-808.

Hariharan S, Dharmaraj S. Selenium and selenoproteins: its role in regulation of inflammation. Inflammopharmacology. 2020 Jun;28(3):667-695.

Kudva AK, Shay AE, Prabhu KS. Selenium and inflammatory bowel disease. Am J Physiol Gastrointest Liver Physiol. 2015;309(2):G71-G77.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.

Shapira S, Leshno A, Katz D, Maharshak N, Hevroni G, Jean-David M, et al. Of mice and men: a novel dietary supplement for the treatment of ulcerative colitis. Therapeutic advances in gastroenterology. 2018;11:1756283X17741864.

Stedman JD, Spyrou NM, Millar AD, Altaf WJ, Akanle OA, Rampton DS. Selenium supplementation in the diets of patients suffering from ulcerative colitis. Journal of radioanalytical and nuclear chemistry. 1997;217:189-91.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og tarmkræft: Bonelli-studiet

Kræft awareness-sløjfer
Bonelli-studiet viste, at et selen-baseret antioxidant-multivitamintilskud nedsætter risikoen for at udvikle nye adenomatøse polypper i tyktarmen efter at de er blevet fjernet. Uden forebyggelse eller fjernelse af disse adenomer, kan de udvikle tyktarmskræft.

Dr. Luigina Bonelli og et forskerteam fra Genova, Italien, blev motiveret af følgende række af overbevisende fakta:

  • Tyktarmskræft var den næststørste årsag til kræft-dødsfald i Europa
  • Adenomer (godartede tumorer som undertiden omdannes til ondartede) i tyktarmen var kendt for at være forstadier til tarmkræft
  • Patienter der havde gennemgået en polypektomi af tyktarmen (fjernelse af polypper fra indersiden af tyktarmen) havde en øget risiko for at udvikle tyktarmskræft og havde brug for periodiske, opfølgende koloskopier (kikkertundersøgelser)
  • Øget risiko for udvikling af adenomer blev sidestillet med øget risiko for udvikling af tyktarmskræft
  • Observationsstudier viste, at der var en sammenhæng mellem plasma- eller serumkoncentrationerne af adskillige antioxidanter, herunder selen og risikoen for tyktarmskræft
  • I nogle interventionsstudier blev selentilskud knyttet til reduktioner i forekomsten af tyktarmskræft

Tiden var moden til at iværksætte en stor undersøgelse af effektiviteten af selen og andre antioxidanters evne til at reducere risikoen for tyktarmskræft.

Selen for nedsætte risikoen for tyktarmskræft
Dr. Bonelli og hendes kolleger ønskede at se, om et dagligt tilskud af antioxidanter med selen kunne nedsætte risikoen for tilbagevendende adenomer hos patienter, som havde fået en eller flere adenomatøse polypper fjernet. Forskerne designede et randomiseret, dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret klinisk forsøg, og over en periode på mange år, inkluderede de i alt 411 patienter, der havde gennemgået en polypektomi.

Selen og antioxidanter versus placebo
I Bonelli-studiet blev patienterne randomiseret til enten at få den aktive behandling eller det tilsvarende placebo-præparat. Den aktive behandling bestod af dagligt tilskud i fem år af et tilskud med følgende ingredienser:

  • 200 mikrogram selen
  • 30 milligram zink
  • 2 milligram vitamin A
  • 4,4 mg vitamin B6
  • 180 milligram vitamin C
  • 30 milligram vitamin E

Dr. Bonelli skriver i sin artikel i Journal of Gastroenterology (2013), at “det aktive præparat og placebo-præparatet var identisk af udseende og blev leveret af Pharma Nord (Danmark). Den tildelte behandling skulle tages i 5 år” eller indtil der opstod et nyt adenom. Selenindholdet i den aktive behandling var en organisk selenforbindelse.

Resultatet af selen- og antioxidanttilskuddet: 39% nedsat risiko
I løbet af undersøgelsen, foretog forskerne opfølgende koloskopier på 330 af deltagerne: 164 i den aktive behandlingsgruppe og 166 i placebogruppen. Ud af de 330 patienter havde 100 haft et adenom, der var vendt tilbage.

38 af disse adenomer blev fundet i den aktive behandlingsgruppe, og 62 af adenomerne blev fundet i placebo-gruppen. Der var derfor en reduktion i risikoen for tilbagefald, som kunne tilskrives den aktive behandling med selen, zink og vitaminer med antioxidantfunktion.

Samme resultater for to typer adenomer
Det er interessant, at risikonedsættelsen var ens og signifikant for både små rørformede adenomer og mere udviklede adenomer.

Konklusioner om selen, adenomer og tyktarmskræft
Bonelli-studiet var et omhyggeligt designet klinisk forsøg struktureret på en sådan måde, at det eliminerede indflydelsen af mulige fejlkilder (bias) på resultatet (genopdukken af adenomer i tyktarmen).

Undersøgelsen leverede et statistisk signifikant bevis for, at antioxidant-tilskud med selen som den primære komponent nedsætter antallet af tilbagevendende adenomer. Fordi adenomer er kendt for at være forstadier til kræft i tyktarmen, anbefalede forskerne, at der udføres flere kliniske forsøg der belyser selen og andre antioxidanters rolle hos forskellige undergrupper, som menes at have en øget risiko for tarmkræft.

Anbefalet fremtidig forskning
Forskerne anbefalede mere forskning i effekten af selen og andre antioxidanter på forskellige undergrupper. For eksempel hvorfor den aktive behandling med selen er mere effektiv til rygere end til ikke-rygere, er mere effektiv til mandlige deltagere end til kvindelige deltagere, samt hvorfor den er mere effektiv til deltagere med en selenstatus under gennemsnittet end til deltagere med en normal selenstatus ved forsøgets start?

Desuden kunne det være interessant at finde ud af, om selentilskud alene har samme statistisk signifikant virkning på forekomsten af tyktarms-adenomer som behandlingen med selen og en kombination af antioxidanter havde i Bonelli-studiet.

Konklusion
Bonelli-studiet var en randomiseret, kontrolleret undersøgelse, der viste, at tilskud af selen og andre almindelige antioxidanter kan nedsætte risikoen markant for at udvikle tyktarmskræft.

Efterskrift: I 2015 undersøgte Dr. David Hughes ved Royal College of Surgeons i Irland sammen med forskerkolleger i hele Europa sammenhængen mellem selenniveau og risikoen for tyktarmskræft i en nested case-control undersøgelse med 966 tyktarms-patienter og 966 matchede kontroller. Forskernes resultater viste, at blodets selenindhold samt niveauet af selenoprotein P er sub-optimalt hos den voksne befolkning i mange europæiske lande; forskernes resultater pegede endvidere på, at der eksisterer et omvendt forhold mellem risikoen for tyktarmskræft og et højt selenindhold i blodet. Dette omvendte forhold mellem risikoen for tyktarmskræft og blodets selenindhold kom mest til udtryk hos kvinder.

I 2013 lavede Lener og kolleger en undersøgelse med 169 tyktarmspatienter og 169 i kontrolgruppen. Her fandt forskene en stærk signifikant sammenhæng mellem et lavt selenniveau og risikoen for tyktarmskræft.

 

Kilder:

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Hughes, D. J., Fedirko, V., Jenab, M., Schomburg, L., Méplan, C., Freisling, H., & … Hesketh, J. E. (2015). Selenium status is associated with colorectal cancer risk in the European prospective investigation of cancer and nutrition cohort. International Journal Of Cancer, 136(5), 1149-1161.

Lener, M. R., Gupta, S., Scott, R. J., Tootsi, M., Kulp, M., Tammesoo, M., & Lubiński, J. (2013). Can selenium levels act as a marker of colorectal cancer risk? BMC Cancer, 13214.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.