HIV-infektion er forbundet med en øget risiko for tuberkulose og død. Selenmangel er forbundet med en øget risiko for HIV-infektion. Adskillige forsøg har vist, at selentilskud til patienter med HIV er forbundet med gavnlige udfald [Muzembo 2022].
HIV = Human immundefektvirus.
Muzembo og kolleger foretog en systematisk gennemgang af seks randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud til HIV-inficerede patienter. De nåede frem til følgende konklusioner [Muzembo 2022]:
Et daglig tilskud med 200 mkg selen bremsede tabet af CD4-celler hos HIV-inficerede patienter.
Varigheden af undersøgelserne af selentilskud og HIV-infektion varierede fra 9 til 24 måneder.
Yderligere undersøgelse af virkningerne af et daglig selentilskud til HIV-smittede patienter er berettiget.
Bemærk: CD4-celler er en særlig type hvide blodlegemer, der hjælper immunsystemet med at bekæmpe infektioner. CD4-celler er også kendt som CD4-lymfocytter og hjælper-T-celler [MedlinePlus 2022].
Hvis den ikke behandles, vil HIV-infektionen ødelægge mange CD4-celler, og immunsystemet vil ikke være i stand til at bekæmpe opportunistiske infektioner [MedlinePlus 2022].
Muzembo et al præsenterer bevis for, at selentilskud er forbundet med at bremse tabet af CD4-lymfocytceller hos HIV-inficerede patienter [Muzembo 2022].
Drain PK, Kupka R, Mugusi F, Fawzi WW. Micronutrients in HIV-positive persons receiving highly active antiretroviral therapy. Am J Clin Nutr. 2007;85(2):333-345.
Guillin OM, Vindry C, Ohlmann T, Chavatte L. Selenium, selenoproteins and viral infection. Nutrients. 2019 Sep 4;11(9):2101.
Irlam JH, Visser MM, Rollins NN, Siegfried N. Micronutrient supplementation in children and adults with HIV infection. Cochrane Database Syst Rev. 2010 Dec 8;(12):CD003650.
MedlinePlus. CD4 lymphocyte count. Bethesda (MD): National Library of Medicine, 2022. Available from: https://medlineplus.gov/lab-tests/cd4-lymphocyte-count/
Muzembo BA, Ngatu NR, Januka K, Huang HL, Nattadech C, Suzuki T, Wada K, Ikeda S. Selenium supplementation in HIV-infected individuals: A systematic review of randomized controlled trials. Clin Nutr ESPEN. 2019 Dec;34:1-7.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Vira er meget små mikrober, der består af genetisk materiale (DNA eller RNA) inde i en proteinskal. I modsætning til bakterier kan vira ikke overleve alene. De har brug for værtsceller [MedlinePlus 2016].
Når vira invaderer kroppen, kaprer de menneskelige celler og bruger cellerne til at reproducere sig selv. Værtens immunsystem forsøger at bekæmpe de invasive vira. Hvis immunsystemets forsvar ikke er lykkedes, forårsager forskellige vira infektioner så som forkølelse, influenza og vorter. Andre vira forårsager alvorlige sygdomme som COVID-19, Ebola og HIV/AIDS [MedlinePlus 2016].Antibiotika er ikke effektivt mod vira. For nogle få virusinfektioner findes der effektive antivirale lægemidler. For andre kan vacciner være en mulighed. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at have et stærkt immunsystem til at afværge eller komme sig fra virusinfektioner.
Skadelige frie radikaler spiller en vigtig rolle i virusinfektioner. Cellernes normale omsætning af oxygen genererer reaktive oxygenarter som et biprodukt. Ved lave og stabile niveauer spiller disse “frie radikaler” en rolle i celle-signalering og i cellefunktion. I forløbet af virusinfektioner kan overproduktionen af frie radikaler imidlertid overvælde kroppens beskyttende antioxidantsystemer og forårsage oxidativ stress [Guillen 2019].
Oxidativ stress defineres som en ubalance mellem dannelsen af skadelige frie radikaler og tilgængeligheden af beskyttende antioxidanter.
Antioxidanter er nødvendige for at forhindre oxidativ skade på celler og på proteiner, lipider og DNA i cellerne.
Oxidativ stress har været impliceret i mange sygdomme forårsaget af virusinfektioner. Desuden kan de skadelige frie radikaler, ukontrolleret, forbedre replikationen af de invasive vira [Guillen 2019]. Dette er den biologiske ækvivalent til en dobbelt whammy (dobbelt uheldigt): øget oxidativ stress og stimulering af replikationen af selve virussen.
Via aktiviteten af flere af dets selenoproteiner spiller selen en vigtig rolle i antioxidantforsvaret. Nogle selenoproteinfamilier, især glutathionperoxidaserne og thioredoxinreduktaserne, er vigtige for at kontrollere oxidativ stress.
Derudover er selenmangel forbundet med en øget evne hos vira til at forårsage sygdom. Denne øgede patogenicitet ved vira opstår af to årsager [Guillen 2019]:
Der er mindre ekspression af selenoprotein til at bekæmpe det oxidative stress.
Ved tilstande med lav selenstatus og øget oxidativ stress muterer nogle vira fra mildt patogene stammer til meget virulente stammer.
SELENMANGEL OG SARS-COV-2 VIRUS
Selenmangel ændrer både immunresponset på virusinfektioner og arten af selve virusinfektionen. Lav selenstatus bidrager til stigninger i oxidativ stress og til stigninger i hastigheden af mutationer i det virale genom. Resultatet er øget viral kapacitet til at forårsage infektion og beskadigelse af værtscellerne.
For eksempel viser den tilgængelige forskningslitteratur, der undersøger SARS-CoV-2-virusinfektioner og selenstatus, en sammenhæng mellem selenstatus og sværhedsgraden af COVID-19-forløbet [Martinez 2022].
Konklusion: Selenstatus, vira og virusinfektioner
Selenstatus skal overvåges hos patienter med risiko for virusinfektioner. Lav selenstatus er blevet forbundet med mere alvorlige infektionsforløb og med mutationer af vira til mere virulente former. I fremtiden kan cirkulerende selenoprotein P-koncentrationerblive den foretrukne biomarkør for selentilskud, i det mindste indtil det punkt, hvor Selenoprotein P-koncentrationer når et plateau, ogder er opnået en mættet selenstatus [Schomburg 2022].
Guillin OM, Vindry C, Ohlmann T, Chavatte L. Selenium, selenoproteins and viral infection. Nutrients. 2019 Sep 4;11(9):2101.
Martinez SS, Huang Y, Acuna L, Laverde E, Trujillo D, Barbieri MA, Tamargo J, Campa A, Baum MK. Role of Selenium in Viral Infections with a Major Focus on SARS-CoV-2. Int J Mol Sci. 2021 Dec 28;23(1):280.
MedlinePlus [Internet]. Bethesda, MD: National Library of Medicine; [updated 2016 Aug 31]. Viral infections. Available from: https://medlineplus.gov/viralinfections.html.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Schomburg L. Selenoprotein P – Selenium transport protein, enzyme and biomarker of selenium status. Free Radic Biol Med. 2022 Oct;191:150-163.
Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.
Winther KH, Rayman MP, Bonnema SJ, Hegedüs L. Selenium in thyroid disorders – essential knowledge for clinicians. Nat Rev Endocrinol. 2020 Mar;16(3):165-176.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Hos mennesker med selenmangel (defineret forskelligt som et serum-selenniveau under 60 mkg/l eller 70 mkg/l) kan reaktionerne fra det medfødte og adaptive immunsystem være nedsat.
Selenindtag og -status spiller en stor rolle i immunsystemets funktion. Selenoproteiner hjælper med at sænke oxidativ stress, reducere inflammation og styrke immunresponset mod patogener.
I cellekulturmodeller, i gnaver-modeller, i husdyr- og fjerkræ-undersøgelser og i humane studier har forskere fundet dokumen-tation for, at et tilstrækkeligt niveau af selen i kosten og effektiv indbygning af selen i selenoproteinerne er vigtigt for immunsystemets funktion [Avery & Hoffmann 2018].
Undersøgelser af selentilskud, der så på en øgning af immuniteten mod patogener, har ikke givet helt klare resultater; selen og selenoproteiner spiller imidlertid en rolle i reguleringen af immuncellernes funktioner. En dysregulering af disse immuncelleprocesser kan føre til inflammation og immunrelaterede sygdomme [Avery & Hoffmann 2018].
SELENTILSKUD TIL PERSONER MED LAV SELENSTATUS
Selentilskud er for det meste immunstimulerende; denne effekt er målt med flere forskellige parametre [gennemgået af Avery & Hoffmann 2018]. Virkningerne af selentilskud synes at afhænge af selenstatus ved starten af undersøgelsen:
De stærkeste gavnlige virkninger er set, når tilskuddet har hævet seleniveauerne fra utilstrækkelige (under 70 mkg/l) til tilstrækkelige (over 100 mkg/l).
Fordelene ved tilskud har været mindre tydelige i undersøgelser, hvor et passende seleniveau (generelt mellem 100 mkg/l og 170 mkg/l) er blevet hævet til et forhøjet niveau (defineret som over 170 mkg/l).
OVERSIGT OVER DET MEDFØDTE OG ERHVERVEDE IMMUNSYSTEM
Det menneskelige immunsystem består af to systemer: det medfødte (innate) immunsystem og det erhvervede (adaptive) immunsystem. Det medfødte immunsystem er tilstede fra fødslen; det giver et øjeblikkeligt respons på invaderende patogener (vira, bakterier, svampe).
Det medfødte immunsystem bruger fagocytter til at opsluge og ødelægge invaderende mikroorganismer. De mest fremtrædende typer af fagocytter er monocytter, makrofager, neutrofiler, dendritiske celler og mastceller. Fagocytter håndterer skadelige invaderende mikroorganismer ved at forårsage inflammatoriske reaktioner, ved at optage og nedbryde patogener og ødelægge patogener ved at udsætte dem for oxidativ stress fra reaktive iltarter.
Hvide blodlegemer, kendt som naturlige dræberceller eller NK-celler, er en del af det medfødte immunsystem. NK-cellerne spiller en vigtig rolle i begrænsningen og kontrollen af mikrobielle infektioner. De dræber celler inficeret med vira, og de dræber også mange tumorceller.
Efter det umiddelbare medfødte immunrespons aktiverer kroppen i tilfælde af mere alvorlige infektioner det adaptive immunsystem. Det adaptive immunsystem reagerer ved at inddrage B- og T-lymfocytter (hvide blodlegemer i blod, lymfe og lymfoidt væv). B-lymfocytter producerer antistoffer, der neutraliserer specifikke antigener (antigener = toksiner der har fremkaldt et immunrespons).
T-lymfocytterne har tre forskellige former og roller i deres respons på tilstedeværelsen af inficerede celler i kroppen:
T-hjælper-celler udskiller kemiske signalstoffer (cytokiner) som er det, der sætter gang i B-cellernes produktion af antistoffer.
De regulatoriske T-celler styrer omfanget af immunreaktioner.
De cytotoksiske T-celler binder sig til og dræber inficerede celler og kræftceller.
Bindingsleddet mellem det medfødte og det adaptive immunsystem er cytokinerne, de signalmolekyler, der udskilles, når patogener støder på celler. Cytokiner er budbringere, der fortæller de to immunsystemer, hvilken type svar der skal mobiliseres. En inflammatorisk reaktion er et af de immunresponser, som cytokiner fremkalder. Som vi ved fra Covid-19, kan for mange cytokiner have en negativ effekt ved at producere en “cytokin-storm”.
SELEN OG DET MEDFØDTE IMMUNSYSTEM
Selenstatus påvirker medfødte immuncellefunktioner på forskellige måder:
Seleniveauet påvirker makrofagernes inflammatoriske signalerings-kapacitet og antipatogen-aktivitet.
Seleniveauet og selenoproteiner regulerer makrofag-migration og fagocytose-funktioner i makrofagerne.
Der er mindre information tilgængelig vedrørende seleniveau og neutrofil funktion. En undersøgelse har vist, at et øget selenindtag kan beskytte neutrofiler mod endogen oxidativ stress.
Den mængde selen vi får fra kosten påvirker NK-celler både direkte og indirekte.
Hos mus øgede selen-tilskud de cytotoksiske funktioner i NK-celler.
SELEN OG DET ADAPTIVE IMMUNESYSTEM
Selenindtag og -status påvirker aktiveringen og funktionerne af B-celler og T-celler.
Et højere seleniveau har en positiv effekt på spredning og differentiering af CD4 + T-hjælperceller.
Effekten af selenstatus på cytotoksiske CD8 + T-celler er ikke blevet undersøgt særlig meget: en musestudie har vist, at cytotoksiske T-celler fra aldrende mus (24 måneder gamle) havde forbedret spredning, når musene blev behandlet med selentilskud.
Musemodeller har vist, at selenoproteiner spiller en rolle i antistofproduktionen.
IMMUNRESPONS PÅ PATOGENER UDSAT FOR SELEN
Det kræver en tilstrækkelig selenstatus for at det medfødte og adaptive immunrespons mod infektioner skal være effektiv.
Selen og bakterielle infektioner
Selen er et af mange næringsstoffer, der er blevet impliceret i sværhedsgraden og progressionen af tuberkulose forårsaget af bakterien Mycobacterium tuberculosis.
Patienter med lunge-TB har lavere selenstatus sammenlignet med sunde kontroller.
Selenstatus er blevet knyttet til, i hvilket omfang kronisk hepatitis C-virus påvirker niveauet af oxidativ stress hos mennesker.
Lav selenstatus kan føre til større virulens af visse vira, f.eks. coxsackie-virus B3 og influenzavirus.
Selentilskud der øger selenniveauet hos personer med en lav selenindtagelse og -status kan være et effektivt middel til at forbedre individuelle reaktioner på vaccinen.
En tilstrækkelig selenstatus hjælper med at beskytte mod sårbarhed over for virale patogener, f.eks. polio- og influenzapatogener.
Selenstatus og HIV-infektioner
Selens rolle i antiviral immunitet er bedst undersøgt hos patienter med HIV-infektioner, som er infektioner, der direkte forringer immunresponset.
Lav selenindtagelse er forbundet med HIV-prævalens.
Lav selenindtagelse er forbundet med reduceret antal CD4 + T-celler hos HIV-positive patienter.
Kohorteundersøgelser har vist en sammenhæng mellem selenmangel og en forøget AIDS-relateret dødelighed.
Randomiserede kontrollerede undersøgelser har vist, at selentilskud minimerer indlæggelser og diarrésygdom og forbedrer CD4 + T-celletallet.
HIV-positive patienter med selenmangel har tendens til at have et lavt plasma-seleniveau, et lavt niveau af selen i de røde blodlegemer, nedsat aktivitet af antioxidant-selenoproteinet glutathionperoxidase og nedsat biotilgængelighed af selen i hjertemuskelvævet
KONKLUSION: U-FORMET FORHOLD MELLEM SELENSTATUS OG SUNDHED
Næsten alle væv er påvirket af ændringer i selenstatus og ændringer i selenoprotein-ekspression.
Selenstatus under et bestemt niveau (60-70 mkg/l) er forbundet med nedsat adaptiv immunitet og forværret inflammation [Avery & Hoffmann 2018].
Optimal selenstatus (100-170 mkg/l) er forbundet med forbedret T-celleproliferation, forbedret NK-celleaktivitet og forbedret medfødt immunsystemfunktion [Avery & Hoffmann 2018].
Optimal selenstatus (100-170 mkg/l) er forbundet med en stærkere reaktion på vacciner og et mere robust immunforsvar mod patogener [Avery & Hoffmann 2018].
Optimal selenstatus (100-170 mkg/l) er forbundet med mindre alvorlig inflammation i lungevæv og tarmvæv [Avery & Hoffmann 2018].
Kilder
Avery JC, Hoffmann PR. Selenium, Selenoproteins, and Immunity. Nutrients. 2018 Sep 1;10(9):1203.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Guillin OM, Vindry C, Ohlmann T, Chavatte L. Selenium, Selenoproteins and Viral Infection. Nutrients. 2019 Sep 4;11(9):2101.
Hiffler L, Rakotoambinina B. Selenium and RNA Virus Interactions: Potential Implications for SARS-CoV-2 Infection (COVID-19). Front Nutr. 2020 Sep 4;7:164.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Mænd og kvinder er forskellige på måder, der ligger hinsides morfologien i deres kønsorganer. Denne seksuelle dimorfisme påvirker kritiske aspekter af selen-omsætningen hos dyr og mennesker. Her gernnemgår Seale et al. de tilgængelige oplysninger om indflydelsen af biologiske kønsparametre på omsætningen af selen og effekten af selen og selenoproteiner på kønshormoner.
En ting som Covid-19-infektionerne har lært os er, at biologisk kønsforskel påvirker den måde, vi reagerer på virussen på. Johns Hopkins University-biolog Dr. Sabra Klein siger, at mænd er mere tilbøjelige til at dø af Covid-19 og mere tilbøjelige til at blive indlagt på hospitalet med alvorlige tilfælde af sygdommen.
Dette ser ud til at holde stik, selvom kvinder er lige så tilbøjelige til at blive smittet, også selv når forskere kontrollerer for effekten af faktorer som alder og region.
Kvinder ser ud til at have en stærkere immunrespons på patogener – bakterier, vira, parasitter – og have en højere antistofproduktion efter vaccination. På den anden side har kvinder større risiko for udvikling af autoimmune sygdomme.
Hvorfor mænds og kvinders immunsystem synes at reagere forskelligt på en smitsom sygdom vides ikke. Forklaringen kan meget vel ligge i kønsrelaterede forskelle i genekspression og hormonaktivitet.
KØNSFORSKELLER I EFFEKTEN AF SELENIUM PÅ DØDSRISIKOEN AF ALLE ÅRSAGER SAMT HJERTE-KARSYGDOM
Li et al. [2020] undersøgte, hvordan kønsforskelle kan påvirke forholdet mellem serum-selenkoncentrationer og dødelighed af alle årsager (All-Cause) og hjerte-karsygdomme (CVD).
Forskerne brugte data fra datasættet US National Health and Nutrition Examination Survey 1999-2006.
I deres undersøgelse havde de 2.903 forsøgspersoner (50,7% kvinder) med en gennemsnitsalder på 61,9 ± 13,7 år og en gennemsnitlig serum-selenkoncentration på 136,4 ± 19,6 mkg/l.
Der var 858 (29,6%) tilfælde af dødelighed af alle årsager og 126 (4,3%) tilfælde af CVD-dødelighed i den mediane opfølgningsperiode på 10,2 år.
I gennemsnit havde afdøde deltagere lavere serum-seleniveauer (135,1 ± 22,3 vs. 137,0 ± 18,4 mkg/l; P = 0,02).
Serumselenium var også lavere hos kvinder end mænd (134,7 ± 19,7 vs. 138,2 ± 19,4 mkg/l; P <0,01).
Selen var signifikant associeret med dødelighed af ‘alle årsager’ og af ‘hjerte-karsygdom’ blandt både mænd og kvinder, men kun forbundet med hjerte-kardødelighed blandt kvinder.
Konklusion: Denne undersøgelse viste en signifikant sammenhæng mellem serumselen og dødelighed af alle årsager i begge køn, men forholdet til hjerte-kardødelighed var kun signifikant hos kvinder.
KØNSFORSKELLE / KØNSHORMONER, SELENOMSÆTNING OG DANNELSE AF SELENOPROTEINER
Optagelsen af selenomethionin fra tarmen har vist sig at være ca. 96% hos raske kvinder og ca. 76% hos raske mænd.Den molekylære forklaring på denne kønsrelaterede forskel er ikke kendt.
Selen i blodcirkulationen
Med hensyn til kønnets indflydelse på cirkulerende selenforbindelser hos mennesker har kvinder vist sig at have højere aktivitet af glutathionperoxidase i blodet end mænd, men generelt ikke højere seleniveauer.
Hos mennesker synes kønsforskelle at spille en rolle i selenfordelingen i plasma hos mennesker med det samme totale seleniveau. Forskning har vist kønsrelaterede forskelle i forholdet mellem selen bundet til albumin og selen indbygget i selenoproteinerne Selenoprotein P eller GPX3. De biologiske konsekvenser af disse forskelle er endnu ikke kendt.
Selentilskud
Når de mangler selen, optager hunrotter selen mere effektivt end hanrotter.
Hunrotter der får tilskud øger GPX-aktiviteten i plasma mere end hanrotter.
Hunrotter har et lavere selenbehov end mænd.
I reproduktionsorganerne optages selen og opbevares meget effektivt i testiklerne; de kvindelige reproduktive organer optager eller bevarer ikke betydende niveauer af selen.
Selenomethionins omdannelse til selenocystein
Den tilgængelige dokumentation viser, at kønshormoner regulerer trans-seleneringsprocessen, hvorved den indtagne selenomethionin omdannes til selenocystein og cirkuleres i blodet med selenoprotein P.
Seale et al [2018] antyder, at omsætningen af selenomethionin og efterfølgende selenocysteindannelse og tilgængelighed af selenocystein til dannelse af selenoprotein ikke er den samme hos kvinder og mænd.
Selenoprotein-ekspression
Der er adskillige eksempler, hovedsagelig fra dyreforsøg, på kønsspecifikke forskelle i ekspressionen og funktionen af selenoproteiner.
Selenit i kosten påvirker glutathionperoxidase 1 i rotters lever på en kønsafhængig måde; GPx1-aktivitet forbedres dobbelt så meget hos kvinder som hos mænd.
I gnaverundersøgelser prioriterede hanner selen til testiklerne på bekostning af selen til hjernen, hvor det bruges til at opretholde den neurologiske funktion.
Der er obseveret et differentieret kønsrelateret mønster for nedregulering af selenoproteiner under hensyntagen til alder og niveauet af selen i kosten.
Undersøgelser tyder på, at kønnet påvirker de med stigende alder stadig skrøbeligere mekanismer, der indbygger selenocystein
Selen og energistofskiftet
Enzymer involveret i omsætningen af selen har vist sig at virke på glukosens omsætningsveje
Selenocysteinlyase er et enzym der er involveret i omsætningen af selen; det katalyserer nedbrydningen af selenocystein til alanin og selenid.
Kønsforskelle i selenocysteinlyase-aktivitet i væv med et stofskifte antyder forskellige roller for selenocysteinlyase hos mænd og kvinder.
Forskerne bemærker, at selenoproteiner også har vist sig at virke på glukosestofskiftet; dog er en kønsforskel endnu ikke fundet.
Selen og virkningen på kønshormoner
Selen understøtter testosteronproduktion; rotter med selenmangel udviser mangelfuld testosteronsekretion.
Selen spiller en direkte rolle i dannelse af sædceller; normal GPX4-ekspression er nødvendig for at opretholde den strukturelle integritet af sædceller.
Virkningerne af selen på østrogen er ikke afklaret.Flere undersøgelser er nødvendige for at afklare forholdet mellem selen og de kvindelige kønshormoner.
Virkning af kønshormoner på selenfordeling og selenoproteinekspression
Seale et al. anvender følgende ræsonnementer for at konkludere, at kønshormoner i delvist ukendt omfang tegner sig for kønsforskelle i selenoprotein-reguleringen.
Ingen af de gener, der koder for selenoproteiner eller faktorer der indbygger selenocystein findes i kønskromosomer hos mennesker eller mus.
Kønsforskelle i selenoprotein-ekspression eller selenocystein-indbygningsfaktorer skal derefter reguleres af andre faktorer, f.eks. kønshormoner.
Kønsrelaterede forskelle i selen-fordeling og selenoprotein-ekspression er veldokumenterede.
Kønshormoner ser ud til at spille en direkte rolle i fordelingen og omsætningen af selen.
KONKLUSION – KØN EN FAKTOR IN SELENOMSÆTNINGEN
Selenforskere må redegøre for indflydelsen fra kønsforskelle på undersøgelsesresultater.
For eksempel viste resultater fra en nested case-control-undersøgelse, der anvendte data fra Women’s Health Initiative observationsundersøgelsen (804 tilfælde af tyktarmskræft og 805 matchede kontroller) ingen beskyttende virkning af selen på tyktarmskræft blandt kvinder. Tilsvarende viste en metaanalyse af 12 observationsstudier og to kliniske forsøg med selen ingen sammenhæng mellem selen og risiko for tumorer i tyktarmen hos kvinder.
Ikke at analysere undersøgelsesresultaterne i forhold til køn kan skævvride dokumentationen i en forkert retning for et af kønnene.
Et andet eksempel:
I den franske SU.VI.MAX-undersøgelse som var et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg med primær forebyggelse, der inkluderede 13.017 voksne franskmænd (7876 kvinder i alderen 35-60 år og 5141 mænd i alderen 45-60 år), tog deltagerne 100 mkg selen sammen med andre antioxidanter eller placebo.
Den mediane opfølgningstid var 7,5 år.
Ved at analysere dataene så forskerne ingen større forskelle mellem de to grupper i total kræftforekomst. Yderligere analyse viste imidlertid en signifikant interaktion mellem køn og gruppeeffekter på kræftforekomst. En kønsstratificeret analyse viste en beskyttende virkning af selen og antioxidanter hos mænd, men ikke hos kvinder. En lignende tendens blev observeret for ‘dødelighed af alle årsager’ hos mænd, men ikke hos kvinder [Hercberg 2004].
Kilder
Hercberg S, Galan P, Preziosi P, Bertrais S, Mennen L, Malvy D, Roussel AM, Favier A, Briançon S. The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Arch Intern Med. 2004 Nov 22;164(21):2335-42.
Li J, Lo K, Shen G, Feng YQ, Huang YQ. Gender difference in the association of serum selenium with all-cause and cardiovascular mortality. Postgraduate Medicine. 2020 Mar;132(2):148-155.
Seale LA, Ogawa-Wong AN, Berry MJ. Sexual Dimorphism in Selenium Metabolism and Selenoproteins. Free Radic Biol Med. 2018 Nov 1;127:198-205.
Takata, Y., Kristal, A. R., King, I. B., Song, X., Diamond, A. M., Foster, C. B., Hutter, C. M., Hsu, L., Duggan, D. J., Langer, R. D., Petrovitch, H., Shikany, J. M., Vaughan, T. L., Lampe, J. W., Prentice, R. L., & Peters, U. Serum selenium, genetic variation in selenoenzymes, and risk of colorectal cancer: primary analysis from the Women’s Health Initiative Observational Study and meta-analysis. Cancer epidemiology, biomarkers & prevention. 2011;20(9), 1822–1830.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Ændring af vores adfærd hjælper med at beskytte os mod virusinfektioner, f.eks. ved at bære maske offentligt, vaske hænder med sæbe og vand eller et alkoholbaseret middel, holde en afstand på mindst en meter fra andre mennesker, undgå overfyldte steder, ikke røre vores øjne, næse og mund, hoste eller nyse i en bøjet albue eller i en serviet og selvisolere, hvis vi har symptomer. Men lige så vigtigt er at sørge for, at vi har et optimalt selenindtag og dermed et optimalt selenindhold. Selen styrker immunforsvaret og beskytter mod virus- og bakterieinfektioner.
I en gennemgang fra 2015 af forskningslitteraturen giver selenforskerne Holger Steinbrenner og Helmut Sies fra Heinrich-Heine-universitetet i Düsseldorf, Tyskland, en oversigt over effekten af selenstatus og selentilskud ved infektions-sygdomme forårsaget af vira (f.eks. HIV, influenza A-virus, hepatitis C-virus, poliovirus, West Nile-virus) og bakterier (f.eks. M. tuberculosis og Helicobacter pylori) [Steinbrenner 2015].
Mangelfuld indtagelse og lavt niveau af det essentielle sporstof selen er forbundet med virus- og bakterieinfektioner.
I fravær af en tilstrækkelig selenstatus, kan ellers godartede stammer af Coxsackie-virus og influenzavirus mutere til stærkt virulente stammer.
Kosttilskud med selen for at øge selenstatus ser ud til at give sundhedsmæssige fordele for patienter, der lider af nogle virussygdomme, især patienter med HIV og influenza A-virusinfektioner.
Multi-mikronæringsstoffer der indeholder selen har vist sig at forbedre flere kliniske og livsstilsvariabler hos patienter, som samtidig er inficeret med HIV og Mycobacterium tuberculosis.
Selenstatus kan påvirke funktionen af celler med både adaptiv og medfødt immunitet.
Supplerende indtagelse af selen er forbundet med den forøgede proliferation og differentiering af naive (ikke-aktiverede) CD4-positive T-lymfocytter mod T-hjælper 1-celler og understøtter derved den akutte cellulære immunrespons.
Tilsvarende er supplerende indtagelse af selen forbundet med en dirigering af makrofager i retning af M2-typen, hvorved en overdreven aktivering af immunsystemet med resulterende vævsbeskadigelse hos værten modvirkes.
Data fra epidemiologiske studier og interventionsforsøg med selen givet alene eller i kombination med andre mikronæringsstoffer har vist, at selenstatus og -indtag påvirker immunsystemets funktioner.
Selen status og indtag
I sin oversigtsartikel i The Lancet fra 2012 påpeger selenforskeren Margaret P. Rayman, at det gennemsnitlige selenindtag / dag i Europa udgør 40 mikrogram sammenlignet med 93 mikrogram / dag for kvinder og 134 mikrogram / dag for mænd i USA. Kosttilskud kan give yderligere 50-200 mikrogram selen pr. dag [Rayman 2012].
Steinbrenner og Sies rapporterer, at den øvre tolerable grænse for indtagelse er sat til 300-450 mikrogram selen pr. dag. De påpeger, at folk, der tager en daglig multivitamin- og mineraltablet, skal være opmærksomme på selenindholdet i tabletten.
I en undersøgelse fra 2010 med henblik på at etablere det optimale selenindtag rapporterede Hurst og kolleger, at raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år, der boede i Storbritannien havde en gennemsnitlig plasma-seleniumkoncentration på 95,7 +/- 11,5 mikrogram/l.
I et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret forsøg fra 2014 viste forskere fra Penn State University, at tlskud med selenberiget gær, men ikke selenomethionintilskud er signifikant forbundet med en reduktion i biomarkører for oxidativ stresshos raske mænd. Deres fund antyder, at det er andre selenholdige forbindelser end selenomethionin, der tegner sig for faldet i oxidativ stress [Richie 2014]. Denne konstatering er især spændende, fordi tidligere kliniske forsøg har antydet, at selenberiget gær, men ikke selenomethionin, kan være effektiv til at reducere risikoen for prostatakræft.
Sammendrag: Selen og immunsystem
En tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for immunsystembeskyttelse mod virus- og bakterieinfektioner.
Der er regionale forskelle i tilgængeligheden af selen i kosten. Det synes tilrådeligt med en selenindtagelse, der er tilstrækkelig til at opnå og opretholde en serum-selenstatus mellem ca. 110 og 170 mikrogram per liter.
Det er muligt at få målt sin serum-selenstatus.
Tilskud med selengær, der indeholder op mod 20 forskellige selenformer, synes at være et bedre valg end selenomethionintilskud, som kum består en enkelt selenform.
Kilder
Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ. Establishing Optimal Selenium Status: Results of a Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Trial; Am J Clin Nutr 2010; 91: 923-31.
Rayman MP. Selenium and Human Health. Lancet 2012; 379: 1256-68.
Richie JP, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, & Berg A. Comparative Effects of Two Different Forms of Selenium on Oxidative Stress Biomarkers in Healthy Men: A Randomized Clinical Trial. Cancer Prev Res (Phila) 2014; 7: 796-804.
Steinbrenner H, Al-Quraishy S, Dkhil MA, Wunderlich F. & Sies H. Dietary Selenium in Adjuvant Therapy of Viral and Bacterial Infections. Adv Nutr 2015; 6:73–82.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
