Vores krop kan ikke producere selen

Kviinde ved bogreol
Forskning i tilskud med selen viser behovet for en passende daglig selenindtagelse og et passende selenniveau i kroppen. Både formuleringen og doseringen af selentilskud er meget vigtige.

Den daglige selenindtagelse? Vi har behov for dette essentielle sporstof — selen — i vores kost og i vores kosttilskud, fordi vores krop ikke kan fremstille det for os. Forskning udført af Dr. Gerhard N. Schrauzer, Dr. Raymond J. Shamberger og Dr. Douglas V. Frost har vist, at der er et omvendt forhold mellem vores selenstatus og risikoen for at dø af kræft. Dyreforsøg viser også en omvendt korrelation mellem selenstatus og forekomsten af kræft. Observations-undersøgelser viser lavere risiko for forskellige former for kræft med højere selenstatus.

Interventionsstudier af selentilskud og kræft
Kliniske studier i Kina

Store interventionsstudier i Kina, et af de områder i verden med selenfattig jord og selenfattige fødevarer, har vist, at kosttilskud med selen beskytter mod hepatitis B-virus og primær leverkræft [Yu], og at tilskud med en kombination af selen og andre antioxidanter reducerer forekomsten af kræft og dødelighed i en region præget af en høj kræftdødelighed [Blot].

Ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC-studiet)
Dr. Larry Clark og hans forskerkollegers forsøg (The Nutritional Prevention of Cancer) har vist, at et længerevarende dagligt tilskud med 200 mikrogram organisk, højtberiget selengær resulterede i signifikante nedsættelser af kræft i prostata, tyktarm og lunger samt af den samlede andel af kræft [Clark].

The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT-studiet)
I stedet for at forsøge at gentage NPC-studiet ved at anvende det samme organiske, højtberigede selengærpræparat, anvendte forskerne i SELECT-studiet et helt andet selenpræparat, et syntetisk selenomethionin-præparat, og de tilføjede også et E-vitaminpræparat til behandlingen. Tilskud med disse nye præparater var ikke i stand til at give den samme sundhedsmæssige gevinst som NPC-studiet gjorde, og SELECT-studiet blev standset før tid.

Problemet med SELECT-studiet synes at være forårsaget af formuleringen samt undersøgelsen design og ikke af selenindholdet i sig selv (jeg vil uddybe dette emne om selenomethionin versus andre selenformer i kommende artikler på denne website).

Bonellis studie af selen og tilbagevendende adenomer
Det langvarige Bonelli-studie viste, at tilskud i fem år med følgende kosttilskud i væsentlig grad reducerede antallet af patienter med tilbagevendende adenomer (godartede svulster) i tyktarmen:

  • 200 mikrogram selen
  • 30 milligram zink
  • 2 milligram vitamin A
  • 180 milligram vitamin C
  • 30 milligram vitamin E

Tilskuddet, som blev leveret af Pharma Nord, havde en beskyttende virkning der rakte langt ud over studiets fem-årige tilskudsperiode.

Note: Jeg vil skrive mere detaljeret om NPC-studiet, SELECT-studiet og Bonelli-studiet i kommende artikler på denne website.

Interventionsstudie af selen, coenzym Q10 og hjertesygdom
I fire år gav professor Urban Alehagen og hans forskerkolleger ved Linköping Universitet i Sverige en gruppe raske, ældre borgere i alderen 70 – 88 år en daglig kombination af 200 mikrogram selen og 200 milligram Coenzym Q10 eller tilsvarende placebo. De deltagere i studiet der modtog den aktive behandling med selen og coenzym Q10 opnåede en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom opgjort både ved den første opgørelse efter 5,2 år (i gennemsnit) og i en opfølgende undersøgelse 10 år efter studiets start [Alehagen].

Selenafhængige enzymers antioxidantegenskaber
En plausibel forklaring på den beskyttende virkning af selen og coenzym Q10-tilskud mod kræft og hjertesygdomme er baseret på de to stoffers vigtige antioxidant-egenskaber. Selen er en vigtig del af glutationperoxidase-enzymernes antioxidantfunktion samt af andre selenafhængige antioxidant-enzymer, der tjener til at minimere skader på proteiner og DNA i cellerne forårsaget af skadelige frie radikaler såsom hydrogenperoxider og organiske peroxider.

Selens biokemi
Selens biokemi er kompliceret, når det handler om det daglige selenindtag og om selenstatus. For eksempel viste NPC-studiet en betydlige sundhedsgevinst med 200 mikrogram selen dagligt; tilskud med 400 mikrogram selen gjorde imidlertid ikke [Reid]. Det er helt klart, at selentilskuddets form og dosering er vigtig.

Forskellige formuleringer og doseringer af selen
Forskellige former for selen synes at have forskellige virkninger med hensyn til optagelse og oplagring. Det er derfor vanskeligt at specificere præcise formuleringer og præcise doseringer, der vil give og opretholde den ønskede koncentration af selen i blodet [Thomson].

Forskellige kostfaktorer der påvirker selenoptagelse
Enkeltpersoner har en forskellig biokemi. Kosten varierer i sin kemiske sammensætning. Raske mennesker og patienters forskellige karakteristika påvirker optagelse og fastholdelse af selen i kroppen. For eksempel synes der at være stor forskel på den måde rygere og ikke-rygere omsætter selen fra kosten og kosttilskud. Noget kost kan indeholde flere (eller færre) vitaminer og mineraler, der virker synergistisk eller antagonistisk overfor selen. Noget kost kan indeholde andre stoffer der påvirker optagelsen og aktiviteten af selen i kroppen, f.eks.tungmetaller så som kviksølv.

Lav selenstatus og kræftrisiko
Et vigtigt spørgsmål har længe været: Forårsager kræft en lav selenstatus, eller bidrager en lav selenstatus til udviklingen af kræft?

Willett og kolleger lavede en undersøgelse for at minimere muligheden for, at det er kræft, der forårsager det lave selenniveau. De fandt, at den femtedel af patienterne med det laveste selenindhold i blodet havde en risiko for at dø af kræft, der var dobbelt så høj som patienterne i den femtedel med det højeste selenindhold i blodet. En lav selenstatus øger risikoen for at udvikle kræft.

Nødvendige og tilstrækkelige koncentrationer af selen i blodet
På nuværende tidspunkt (2016) rummer vores vidensbase ikke præcise oplysninger om, hvilken mængde selen i blodet der er nødvendig for at opnå følgende resultater:

  • Optimal aktivitet af glutationperoxidase
  • Optimal aktivitet af selenoprotein P
  • Optimal immunfunktion
  • Optimal beskyttelse mod udviklingen af kræft og hjertesygdom

Biomarkører for tilstrækkelig selenstatus
Forskere i selen er ikke færdige med at undersøge, hvilke biomarkører der er de bedst egnede som markører for et passende selenniveu. Koncentrationen af selen i tånegle og hår er blevet foreslået som bedre langsigtede markører end selenkoncentrationen i plasma. Koncentrationerne af glutathionperoxidase i plasma og blodplader er blevet undersøgt. I nyere tid er en begyndende koncensus begyndt at udvikle sig omkring koncentrationen af selenoprotein P (Sepp) som en egnet markør af selen status.

I en kommende artikel vil jeg gerne præsentere resultaterne fra Hurst-studiet. Forskeren Hurst og kolleger lavede et randomiseret, kontrolleret studie i England, hvor de forsøgte at finde det optimale selenniveau og at relatere dette optimale selenniveau til en optimal selenindtagelse – en vanskelig opgave.

Hvorfor er et optimalt selenniveau afgørende?
Selens biologiske funktioner kommer primært fra dets inkorporering i aminosyren selenocystein, som i sig selv udgør en vigtig komponent i 25 forskellige selenoproteiner. Blandt disse selenoproteiner fortjener følgende biologiske funktioner vores opmærksomhed:

  • Glutathionperoxidaserne er vigtige antioxidantenzymer
  • Thioredoxinreduktaser regulerer cellevækst og regenererer andre antioxidanter, ikke mindst coenzym Q10
  • Iodthyronindeiodinaser regulerer skjoldbruskkirtelens funktion
  • Selenoprotein P er det selenoprotein der er mest af i plasma. Det fungerer som en antioxidant ud over at udføre andre vigtige biologiske funktioner

Randomiserede, kontrollerede studier har vist, at selentilskud er forbundet med en beskyttende virkning mod udviklingen af kræft og hjertesygdom.

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.

Blot, W.J., Li, J.Y., Taylor, P.R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G.Q., Yang, C.S., Zheng, S.F., Gail, M., Li, G.Y. (1993).  Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. J Natl Cancer Inst, 85(18):1483-92.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & … Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Clark LC, Combs GF, Jr., Turnbull BW, et al. Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA. 1996;276(24):1957-1963.

Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Reid ME, Duffield-Lillico AJ, Slate E, et al. The nutritional prevention of cancer: 400 μg per day selenium treatment. Nutr Cancer. 2008;60(2):155-163.

Thomson, C.D. (2004). Assessment of requirements for selenium and adequacy of selenium status: a review. Eur J Clin Nutr 58, 391-402.

Willett, W.C., Polk, B.F., & Morris,J.S. (1983). Prediagnostic serum selenium and risk of cancer. Lancet, ii: 130-4.

Yu SY, Zhu YJ, Li WG. Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biol Trace Elem Res. 1997;56(1):117-124.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *