webadmin – Page 8 – Selenmangel.dk

Selen og tarmkræft: Bonelli-studiet

Kræft awareness-sløjfer — Bonelli-studiet viste, at et selen-baseret antioxidant-multivitamintilskud nedsætter risikoen for at udvikle nye adenomatøse polypper i tyktarmen efter at de er blevet fjernet. Uden forebyggelse eller fjernelse af disse adenomer, kan de udvikle tyktarmskræft.

Dr. Luigina Bonelli og et forskerteam fra Genova, Italien, blev motiveret af følgende række af overbevisende fakta:

Tyktarmskræft var den næststørste årsag til kræft-dødsfald i Europa
Adenomer (godartede tumorer som undertiden omdannes til ondartede) i tyktarmen var kendt for at være forstadier til tarmkræft
Patienter der havde gennemgået en polypektomi af tyktarmen (fjernelse af polypper fra indersiden af tyktarmen) havde en øget risiko for at udvikle tyktarmskræft og havde brug for periodiske, opfølgende koloskopier (kikkertundersøgelser)
Øget risiko for udvikling af adenomer blev sidestillet med øget risiko for udvikling af tyktarmskræft
Observationsstudier viste, at der var en sammenhæng mellem plasma- eller serumkoncentrationerne af adskillige antioxidanter, herunder selen og risikoen for tyktarmskræft
I nogle interventionsstudier blev selentilskud knyttet til reduktioner i forekomsten af tyktarmskræft

Tiden var moden til at iværksætte en stor undersøgelse af effektiviteten af selen og andre antioxidanters evne til at reducere risikoen for tyktarmskræft.

Selen for nedsætte risikoen for tyktarmskræft
Dr. Bonelli og hendes kolleger ønskede at se, om et dagligt tilskud af antioxidanter med selen kunne nedsætte risikoen for tilbagevendende adenomer hos patienter, som havde fået en eller flere adenomatøse polypper fjernet. Forskerne designede et randomiseret, dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret klinisk forsøg, og over en periode på mange år, inkluderede de i alt 411 patienter, der havde gennemgået en polypektomi.

Selen og antioxidanter versus placebo
I Bonelli-studiet blev patienterne randomiseret til enten at få den aktive behandling eller det tilsvarende placebo-præparat. Den aktive behandling bestod af dagligt tilskud i fem år af et tilskud med følgende ingredienser:

200 mikrogram selen
30 milligram zink
2 milligram vitamin A
4,4 mg vitamin B6
180 milligram vitamin C
30 milligram vitamin E

Dr. Bonelli skriver i sin artikel i Journal of Gastroenterology (2013), at “det aktive præparat og placebo-præparatet var identisk af udseende og blev leveret af Pharma Nord (Danmark). Den tildelte behandling skulle tages i 5 år” eller indtil der opstod et nyt adenom. Selenindholdet i den aktive behandling var en organisk selenforbindelse.

Resultatet af selen- og antioxidanttilskuddet: 39% nedsat risiko
I løbet af undersøgelsen, foretog forskerne opfølgende koloskopier på 330 af deltagerne: 164 i den aktive behandlingsgruppe og 166 i placebogruppen. Ud af de 330 patienter havde 100 haft et adenom, der var vendt tilbage.

38 af disse adenomer blev fundet i den aktive behandlingsgruppe, og 62 af adenomerne blev fundet i placebo-gruppen. Der var derfor en reduktion i risikoen for tilbagefald, som kunne tilskrives den aktive behandling med selen, zink og vitaminer med antioxidantfunktion.

Samme resultater for to typer adenomer
Det er interessant, at risikonedsættelsen var ens og signifikant for både små rørformede adenomer og mere udviklede adenomer.

Konklusioner om selen, adenomer og tyktarmskræft
Bonelli-studiet var et omhyggeligt designet klinisk forsøg struktureret på en sådan måde, at det eliminerede indflydelsen af mulige fejlkilder (bias) på resultatet (genopdukken af adenomer i tyktarmen).

Undersøgelsen leverede et statistisk signifikant bevis for, at antioxidant-tilskud med selen som den primære komponent nedsætter antallet af tilbagevendende adenomer. Fordi adenomer er kendt for at være forstadier til kræft i tyktarmen, anbefalede forskerne, at der udføres flere kliniske forsøg der belyser selen og andre antioxidanters rolle hos forskellige undergrupper, som menes at have en øget risiko for tarmkræft.

Anbefalet fremtidig forskning
Forskerne anbefalede mere forskning i effekten af selen og andre antioxidanter på forskellige undergrupper. For eksempel hvorfor den aktive behandling med selen er mere effektiv til rygere end til ikke-rygere, er mere effektiv til mandlige deltagere end til kvindelige deltagere, samt hvorfor den er mere effektiv til deltagere med en selenstatus under gennemsnittet end til deltagere med en normal selenstatus ved forsøgets start?

Desuden kunne det være interessant at finde ud af, om selentilskud alene har samme statistisk signifikant virkning på forekomsten af tyktarms-adenomer som behandlingen med selen og en kombination af antioxidanter havde i Bonelli-studiet.

Konklusion
Bonelli-studiet var en randomiseret, kontrolleret undersøgelse, der viste, at tilskud af selen og andre almindelige antioxidanter kan nedsætte risikoen markant for at udvikle tyktarmskræft.

Efterskrift: I 2015 undersøgte Dr. David Hughes ved Royal College of Surgeons i Irland sammen med forskerkolleger i hele Europa sammenhængen mellem selenniveau og risikoen for tyktarmskræft i en nested case-control undersøgelse med 966 tyktarms-patienter og 966 matchede kontroller. Forskernes resultater viste, at blodets selenindhold samt niveauet af selenoprotein P er sub-optimalt hos den voksne befolkning i mange europæiske lande; forskernes resultater pegede endvidere på, at der eksisterer et omvendt forhold mellem risikoen for tyktarmskræft og et højt selenindhold i blodet. Dette omvendte forhold mellem risikoen for tyktarmskræft og blodets selenindhold kom mest til udtryk hos kvinder.

I 2013 lavede Lener og kolleger en undersøgelse med 169 tyktarmspatienter og 169 i kontrolgruppen. Her fandt forskene en stærk signifikant sammenhæng mellem et lavt selenniveau og risikoen for tyktarmskræft.

Kilder:

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Hughes, D. J., Fedirko, V., Jenab, M., Schomburg, L., Méplan, C., Freisling, H., & … Hesketh, J. E. (2015). Selenium status is associated with colorectal cancer risk in the European prospective investigation of cancer and nutrition cohort. International Journal Of Cancer, 136(5), 1149-1161.

Lener, M. R., Gupta, S., Scott, R. J., Tootsi, M., Kulp, M., Tammesoo, M., & Lubiński, J. (2013). Can selenium levels act as a marker of colorectal cancer risk? BMC Cancer, 13214.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Hvordan ved vi, at selentilskud er vigtigt?

virus i flammende bogstaver — Et tilstrækkeligt indtag af selen er nødvendigt for at sikre en optimal funktion af kroppens selenoproteiner. Selenoproteiner yder beskyttelse mod udvikling af kræft og hjertesygdomme; de er vigtige for immunforsvaret; de beskytter mod skader forårsaget af tungmetaller og giftige kemikalier og stråling. Der er endvidere tegn på, at nogle af selenoproteinerne har antivirale egenskaber.

Selen? Et sporstof? Man kunne spørge: Hvordan kan vi vide, at det er vigtigt at få tilstrækkelige mængder selen i kosten og fra kosttilskud?
Det første svar er: Fordi vi kan se, at selenmangel gør folk syge.
Endnu et svar er, at vi nu ved, at selen er en vigtig del af kroppens antioxidantenzymer.
Og på baggrund af resultaterne fra kontrollerede lodtrækningsforsøg ved vi, at selentilskud nedsætter risikoen for kræft og for hjertesygdomme og forbedrer immunforsvaret.
Selen er også meget velegnet til at nedsætte giftvirkningerne fra tungmetaller i kroppen.

Årsag nummer et: Selenmangelsygdomme
Keshans syge
I 1960’erne og 1970’erne døde tusindvis af mennesker af følgerne af en særlig hjertesygdom. De boede i en region i Kina med selenfattig jord og fik derfor også en selenfattig kost. Sygdommen, der fik sit navn fra Keshan-provinsen i den pågældende region i Kina, er karakteriseret ved betændelse i og udvidelse af hjertemusklen og vand i lungerne. Den primære årsag til sygdommen var selenmangel.

Lægeundersøgelser af patienter med Keshans syge har vist, at der også kan være en virusinfektion på spil, og at denne virale infektion kan forværres af selenmanglen, hvorved virkningerne af selenmangel på hjertet bliver endnu værre.

Ifølge opslagsværket “Merck Manual of Diagnosis and Therapy” er den foreskrevne behandling af Keshans syge, selentilskud. For at forebygge Keshans syge er det nødvendigt at berige den selenfattige landbrugsjord med selen og at bruge kosttilskud med selen.

Kashin-Beck sygdom
Kashin-Beck er en anden sygdom, der påvirker mennesker, som bor i verdens selenfattige regioner: I særdeleshed store dele af Kina, Korea, Sibirien og Tibet. Sygdommen er karakteriseret ved, at man i en ung alder udvikler forskellige former for gigt og i de sværeste tilfælde forskellige leddeformiteter.

Undersøgelser der er foretaget i de berørte regioner giver håb om, at selentilskud kan reducere risikoen for Kashin-Beck sygdom, og at længerevarende selentilskud kan føre til opheling af skaderne på knoglevævet.

Årsag nummer to: Selenafhængige antioxidantenzymer
På et tidspunkt efter at biomedicinske forskere var blevet opmærksomme på farerne ved selenmangel, fik de efterhånden stadig mere viden om selens rolle i antioxidantenzymernes funktioner. Forskerne opdagede, at selen er en nødvendig komponent i følgende antioxidantenzymer (antioxidanter er nødvendige for at neutralisere de skadelige frie radikaler, der forårsager oxidativ skade på cellestrukturer, proteiner, lipider og DNA):

Glutathionperoxidase
Thioredoxinreductase
Jodothyronindeiodinase

Alt i alt har selenforskere identificeret 25 selenholdige proteiner (selenoproteiner) i mennesker, og studiet af disse selenoproteiners biologiske funktioner af har vakt stor interesse i dele af det biomedicinske miljø.

Årsag nummer tre: Selen og kræft, hjertesygdomme og immunfunktion
Kræft
Dyreforsøg har vist, at selentilskud kan reducere risikoen for at udvikle kræft. Humane observationsstudier har vist, at lavere plasmaselen er forbundet med en højere risiko for at udvikle kræft [Tinggi]. Store interventionsstudier med mennesker som har brugt selen sammen med andre orale antioxidanttilskud har vist, at tilskud reducerer risikoen for kræft betydeligt. [Clark]

De mekanismer hvormed selentilskud reducerer risikoen for kræft er endnu ikke fuldt belyst. Én teori går ud på, at selentilskuds kræftforebyggende virkninger kommer fra dets rolle i kroppens antioxidantforsvar mod oxidativ skade, især DNA-skader. Andre af selens mulige anticancer-mekanismer, som efterforskes er:

Induceret apoptose (programmeret celledød) af tumorceller
Induceret stop i udviklingen af tumorens cellecyklus
Inducering af cellereparerende aktiviteter
Hæmmet overaktivering af protein kinase C
Regulering af androgen- og estrogenreceptor-ekspression [Tinggi]

Hjertesygdom
Lav plasma- eller serum-selenstatus (<85 mikrogram per liter) er forbundet med en øget risiko for hjertesygdom [Alehagen]. Et dagligt tilskud af selen og Q10 til raske, ældre, svenske borgere i et fireårigt randomiseret, kontrolleret forsøg har vist, at tilskud reducerer risikoen for at dø af hjerte-sygdom, forbedrer hjertefunktionen og reducerer omfanget af hospitalsindlæggelser [Alehagen].

Immunfunktion
Ud over sine antiinflammatoriske og antioxidante egenskaber er selen kendt for at have antivirale virkninger. Selen er knyttet til den øgede aktivitet af forskellige typer af immmunceller: De naturlige dræberceller (NK-celler), makrofager og neutrofiler i det medfødte immunsystem og B-celler og T-celler i det adaptive immunsystem [Rayman].

Selentilskud har vist at kunne forsinke udviklingen af HIV-virus i randomiserede, kontrollerede forsøg [Baum].

Højere selenstatus er forbundet med nedsat risiko for autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen [Rayman]. Selentilskud har vist sig at kunne sænke niveauet af autoantistoffer rettet mod skjoldbruskkirtlen hos patienter med Hashimotos sygdom hvilket bedrer skjoldbruskkirtlens struktur [Drutel]. Tilskud af selen har også vist sig at hjælpe patienter med Graves sygdom til hurtigere at opnå en normal skjoldbruskkirtelfunktion [Drutel].

Der er ingen kendt, effektiv behandling af Alzheimers sygdom i øjeblikket. En nylig gennemgang (2016) har anskueliggjort, at selentilskud til ældre patienter med mild kognitiv svækkelse modvirker udviklingen af fuldt udviklet Alzheimers sygdom [Aaseth].

Konklusion
I skrivende stund er den bedste forklaring på de gavnlige sundhedsmæssige virkninger af selentilskud i relation til risiko for kræft, hjertesygdom og immunsystemets funktion, at selentilskud hæver blodets selenindhold i en grad der tillader en optimal funktion af de forskellige antioxidantenzymer, herunder selenoprotein SEPP1, som har en antioxidantfunktion foruden andre biologiske funktioner.

Kosten i mange områder af verden indeholder ikke tilstrækkelige mængder selen til at tillade kroppens selenoproteiner i at fungere optimalt. Endvidere, i samme grad som selen i kroppen bruges til at afgifte tungmetaller som kviksølv, cadmium og bly, vil kroppens reserver blive tømt og behøve tilskud for at blive fyldt op igen.

Kilder

Aaseth, J., Alexander, J., Bjørklund, G., Hestad, K., Dusek, P., Roos, P. M., & Alehagen, U. (2016). Treatment strategies in Alzheimer’s disease: a review with focus on selenium supplementation. Biometals: An International Journal On The Role Of Metal Ions In Biology, Biochemistry, And Medicine, 29(5), 827-839.

Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. Plos One, 11(7), e0157541.

Baum, M. K., Campa, A., Lai, S., Sales Martinez, S., Tsalaile, L., Burns, P., & Marlink, R. (2013). Effect of micronutrient supplementation on disease progression in asymptomatic, antiretroviral-naive, HIV-infected adults in Botswana: a randomized clinical trial. Jama, 310(20), 2154-2163.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. Jama, 276(24), 1957-1963.

Drutel, A., Archambeaud, F., & Caron, P. (2013). Selenium and the thyroid gland: more good news for clinicians. Clinical Endocrinology, 78(2), 155-164.

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268.

Tinggi, U. (2008). Selenium: its role as antioxidant in human health. Environ Health Prev Med, 13: 102-108.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Den navnkundige selenforsker, Dr. Gerhard N. Schrauzer

Dr. Gerhard N. Schrauzer var selenforskningens “grand old man”. Faktisk var han en lederskikkelse indenfor forskning i sporstoffer i 30 år eller mere i USA. Han var en af pionererne som leverede en betydende indsats indenfor selenforskningen. Lad os tage et kig på de nyttige bidrag til vidensdatabasen om selentilskud, som Dr. Schrauzer leverede.

For det første, hvem var Dr. Schrauzer i relation til selenforskning?
Dr. Schrauzer tog sin afsluttende eksamen i kemi ved universitetet i München, Tyskland. To år senere fik han sin Ph.D. summa cum laude. Fra 1966 til 1994 var han professor i kemi og biokemi ved University of California i San Diego (UCSD). Efter sin pensionering var han professor emeritus ved UCSD.

Dr. Schrauzer var en af de første forskere, der for alvor undersøgte selens biologiske funktioner i kosten og i form af tilskud og som også undersøgte selentilskuds kræftbeskyttende egenskaber. I hans korrelationsundersøgelser af kræftdødelighed viste Dr. Schrauzer, at der i de 27 lande som indgik i undersøgelsen, var et omvendt forhold mellem kræftdødelighed og mængden af selen i den nationale kost. Et lavt selenindhold i kosten korrelerede med højere kræftdødelighed. Dr. Schrauzer var en førende ekspert inden for selentilskud. Han døde i 2014.

For det andet, hvad er sporstoffer?
Indenfor ernæringsvidenskab, defineres sporstoffer (undertiden kaldet mikronæringsstoffer), som kemiske grundstoffer, der er nødvendige for menneskers sundhed i meget små mængder; ofte indgår de som en del af et protein. I dette tilfælde defineres “meget små” som mindre end én del ud af 1000 dele. Mennesker har behov for følgende sporstoffer:

Bor
Kobber
Mangan
Molybdæn
Selen
Zink

For det tredje, hvad vidste Dr. Schrauzer om selentilskud?
I denne artikel vil vi opsummere de evaluerede vurderinger fra Dr. Schrauzer om de følgende emner:

Selenindtagelse fra kost og kosttilskud
Formulering af selentilskuddet
Selens biologiske funktioner
Selen og oxidativt stress
Selen og kræft
Sikkerhed af selen

Selenindtag
Dr. Schrauzers selenundersøgelser fik ham til at mene, at den anbefalede daglige indtagelse på 55 mikrogram var utilstrækkelig for de fleste voksne, og han tvivlede på, at 75 mikrogram om dagen ville være tilstrækkeligt for de fleste voksne til at erstatte den mængde selen, der fjernes hver dag og til opbygge kroppens reserver, så der nås et niveau, som forhindrer udviklingen af kræft.

Dr. Schrauzer erkendte tidligt, at spørgsmålet om anbefalede daglige indtag kompliceres af den betydelige variation i jordens selenindhold fra region til region og at selenindholdet i vegetabilske fødevarer og i forlængelse heraf, i animalske fødevarer, dermed også varierer.

Han var også klar over, at den daglige selenindtagelse der støtter aktiviteten af det meget vigtige selenafhængige enzym glutathionperoxidase, muligvis ikke var tilstrækkeligt til at støtte de gavnlige helsevirkninger af andre selenoproteiner såsom selenoprotein P. Han mente, at det ville være forkert at begrænse det anslåede daglige selenbehov på baggrund af selens virkning på glutathionperoxidase-enzymerne.

På den baggrund mente Dr. Schrauzer, at et passende selentilskud til mennesker med henblik på nedsættelse af kræftrisikoen ligger på 200-300 mikrogram per dag.

Formulering af selentilskuddet
Dr. Schrauzer mente, at selentilskud burde svare til kostens selen så meget som muligt. Selenmethionin er den mest almindelige form for selen i fødevarer, og det er den mest almindelige form for selen i kosttilskud med organisk selengær. Hertil kommer, at kosttilskud med et højt indhold af selengær indeholder op mod 30 andre selenforbindelser, især små mængder methylselenocystein, som muligvis er de mest effektive i forebyggelse af kræft.

De bedste resultater fra videnskabelige undersøgelser af kræftforebyggelse er opnået med tilskud baseret på selengær.

Selens biologiske funktioner
I et interview i 2010 drøftede Dr. Schrauzer selens biologiske funktioner med med Dr. Richard A. Passwater. Foruden en kræftbeskyttende funktion, nævnte Dr. Schrauzer følgende biologiske funktioner:

Vedligeholdelse af immunsystemets funktioner
Vedligeholdelse af den mandlige reproduktionsevne
Beskyttelse mod tungmetallers giftvirkning
Beskyttelse af huden mod UV-stråling
Beskyttelse mod ioniserende stråling
Beskyttelse mod skadelige vira
Regulering af skjoldbruskkirtlens hormonelle funktion

Han advarede også om, at kroppens nødvendige brug af selen til afgifte kroppen for tungmetaller kan tømme dens reserver af selen og dermed mindske den grad af beskyttelse mod kræft, som selen giver.

Selen og oxidativt stress
Dr. Schrauzer vidste, at en af de uundgåelige konsekvenser af at producere cellulær energi ved hjælp ilt, er et biprodukt kaldet frie radikaler. Frie radikaler er meget reaktive atomer, som kan igangsætte kædereaktioner, der kan forårsage skader på celler og celle-DNA. Denne form for beskadigelse, der kaldes oxidativ skade, kan i sidste ende føre til kræft og ældning samt andre degenerative sygdomme.

En af de store sundhedsmæssige fordele ved selen er, at det er en nødvendig bestanddel af selenoproteiner som selv er kraftige antioxidantenzymer, der hjælper til at neutralisere skadelige frie radikaler og forebygge skader på cellerne.

Selen og kræftforebyggelse
Selen som en komponent af selenafhængige antioxidantenzymer hjælper til at neutralisere frie radikaler og dermed til at forhindre skader på cellerne. En teori om kræft går ud på, at skader fra frie radikaler på celle-DNA kan føre til udvikling af visse kræftformer.

Dr. Schrauzer var opmærksom på de betydelige kræftbeskyttende resultater af tilskud med selen og andre antioxidanter i de kliniske studier Linxian og SU.VI.MAX samt i the National Prevention of Cancer-studiet (mere om disse studier i kommende artikler på denne hjemmeside).

Dr. Schrauzer mente ikke, at de ufyldestgørende resultater fra SELECT-studiet tydede på, at selentilskud mod risikoen for kræft generelt set var ineffektive; han forklarede resultaterne af SELECT undersøgelsen ved at henvise til følgende faktorer:

Deltagernes relativt høje selenniveau ved forsøgets start
Anvendelse af en syntetisk selenomethionin som intervention (i stedet for selengær som tidligere havde vist at have kræftbeskyttende egenskaber)
Anvendelse af selenomethionin i ren form i stedet for en proteinbundet form, (i gærselen er indholdet af selenmethionin proteinbundet)

N.B. Vi vil uddybe de videnskabelige artikler om selen og kræft mere i kommende artikler.

Sikkerheden ved selentilskud
Dr. Schrauzer betragtede et tilskud på 100 til 200 mikrogram selen dagligt som fuldstændigt sikkert. Han bemærkede, at den sikre maksimale indtagelse for selen er fastsat til 400 mikrogram per dag. Han påpegede, at individer hvis kost indeholder tilstrækkelige mængder protein, lettere tåler en højere selenindtagelse.

Selen ophobes ikke i kroppen. Det forlader kroppen relativt hurtigt. Hvis vi reducerer eller ophører med at indtage selen fra kost og tilskud, vil vi ikke fortsat have tilstrækkeligt med selen i kroppen til at forebygge kræft.

Her kan tilføjes, at i tilfælde af en utilsigtet overdosis vil de tidlige tegn på selenforgiftning — misfarvede og skøre finger- og tånegle samt en ubehagelig hvidløgsånde — let kunne genkendes og eventuelle sundhedsskadelige konsekvenser undgås.

Sammenfatning
Uden Dr. Schrauzer og hans kollegers forskning og publikationer ville den videnskabelige udvikling af selenforskningen og de videnskabelige undersøgelser af selen som et kræftforebyggende middel være blevet meget forsinket.

Kilder

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal Of AOAC International, 87(1), 225-232.

McCann, J. C., & Ames, B. N. (2011). Adaptive dysfunction of selenoproteins from the perspective of the triage theory: why modest selenium deficiency may increase risk of diseases of aging. FASEB Journal, 25(6), 1793-1814.

Olmsted, L., Schrauzer, G. N., Flores-Arce, M., & Dowd, J. (1989). Selenium supplementation of symptomatic human immunodeficiency virus infected patients. Biological Trace Element Research, 20(1-2), 59-65.

Passwater, R. (2013, June). Selenium and human health: an interview with Gerhard Schrauzer, Ph.D. Whole Foods Magazine. Retrieved from http://www.drpasswater.com/nutrition_library/SeleniumHumanHealth.html.

Schrauzer, G. N. (2000). Anticarcinogenic effects of selenium. Cellular And Molecular Life Sciences: CMLS, 57(13-14), 1864-1873.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology, 29(1), 10-17.

Schrauzer, G. N., & White, D. A. (1978). Selenium in human nutrition: dietary intakes and effects of supplementation. Bioinorganic Chemistry, 8(4), 303-318.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selentilskuds funktioner

Kvinde solbader på strand — Selen er en vigtig del af cellernes antioxidantforsvar. Det hjælper med at beskytte mod oxidative skader, både på celler og DNA. Det har vist sig at have en beskyttende virkning mod de skader på hudens celler som forårsages af ultraviolet stråling.

Hvorfor denne interesse for selenfakta? Her i opstarten af selenmangel.dk websiten vil vi i bred forstand gennemgå, hvad vi ved om de funktioner, som selentilskud har. Vi er især interesseret i selens virkninger som antioxidant og dets anti-inflammatoriske virkninger i menneskers krop.

Selen er et essentielt sporstof i menneskets kost, og i mange egne af verden, er det absolut nødvendigt i form af tilskud. Det har mange og forskelligartede funktioner i vores krop.

En af de interessante ting ved selen er, at det ikke udfører dets funktioner som et grundstof eller som en ion. I stedet fungerer det som en bestanddel af mere komplekse forbindelser. Det er i særlig grad en vigtig bestanddel af den 21. aminosyre, selenocystein.

Selenocystein er en afgørende komponent i omkring 25 forskellige selenoproteiner der udøver deres funktioner i menneskets celler og væv. Selenoproteiner er selenocystein-holdige proteiner, som udfører en række forskellige biologiske funktioner i kroppen. Genopbygning og vedligeholdelse af mængden af selenoproteiner gavner et godt helbred og er en af de primære årsager til at tage et dagligt tilskud af selen.

Oversigt over selens funktioner i kroppen
Dyreforsøg, observationsstudier, og humane interventionsstudier har vist, at selen er afgørende for at forebygge udviklingen af sygdomme:

Forskellige former for kræft
Forskellige former for hjerte-karsygdomme

Undersøgelser har vist, at selen spiller en vigtig rolle i behandlingen af sygdomme:

Skjoldbruskkirtellidelser
Infektionssygdomme (herunder HIV-infektion)
Afgiftning og fjernelse af tungmetaller
Neurodegenerative sygdomme forårsaget af oxidativt stress

Selentilskud synes at være særligt vigtigt for individer i de følgende grupper:

Ældre
Rygere

Undersøgelser synes at vise, at selentilskud er sikkert at indtage for personer i de følgende grupper:

Diabetikere
Gravide

Lav selenstatus er knyttet til følgende tilstande:

Nedsat immunforsvar
Nedsat kognition

Højere selenstatus er forbundet med følgende sundhedsmæssige fordele:

Anti-virale virkninger
Vellykket human reproduktionsevne

Selen er en afgørende bestanddel af vigtige selenoproteiner og selenafhængige antioxidant-enzymer som:

Glutathionperoxidase
Thioredoxin reductase
Iodthyronin deiodinase
Selenoprotein P

Selen og cellernes og DNAs antioxidantforsvar
Selen er helt specifikt en væsentlig bestanddel af de antioxidantenzymer, der forsvarer kroppen mod de skadelige virkninger af frie radikaler og andre reaktive oxygenformer, som forårsager oxidativ skade på celler og DNA.

Teorien om frie radikaler som årsag til degenerativ sygdom og aldring postulerer, at reaktive forbindelser og frie radikaler forårsager oxidative skader på celler og DNA, når der produceres en stor mængde frie radikaler i kroppen over lange perioder som ikke neutraliseres af antioxidanter såsom coenzym Q10 og vitamin C og -E samt forskellige selenafhængige enzymer. Der er foreslået tre modeller for kostændringer med henblik på at reducere oxidative skader forårsaget af frie radikaler:

Begrænsning af kalorieindtaget
Begrænsning af indtagelsen af flerumættede fedtstoffer
Supplering af kosten med selen og andre antioxidanter

Finansiering af flere kliniske forsøg med selen nødvendigt
Selen er et relativt sjældent sporstof. Det er et grundstof, der er ulige fordelt i jorden verden over og er derfor tilsvarende ujævnt fordelt i de fødevarer, der produceres verden over. Dets anvendelse i kosttilskud og medicinske præparater ikke kan patenteres. Derfor er farmaceutiske virksomheder ikke villige til at investere forskningsmidler i kliniske forsøg om sikkerhed og effekt af selenpræparater.

Det eksisterende vidensgrundlag om selentilskud ville kunne drage nytte af midler til opfølgende undersøgelser om følgende emner:

Det optimale daglige indtag af selen fra kosten (herunder selen fra kosttilskud)
Den optimale formulering af selen i kosttilskud med henblik på absorption og specifikke sundhedsmæssige fordele
Den optimale dosering af selen i kosttilskud med henblik på absorption og specifikke sundhedsmæssige fordele
Virkningen af selentilskud med henblik på koncentrationer og aktiviteten af specifikke selenoproteiner og selenafhængige antioxidant-enzymer

Oversigt over selentilskud og sygdomsforebyggelse
I de kommende uger og måneder vil vi skrive mere detaljeret om resultaterne af kliniske forsøg med selentilskud. I denne artikel vil vi belyse resultaterne af nogle af de mest interessante kliniske forsøg til dato.

Selen og kliniske kræftforsøg
Linxian, China, study (1993) = Et dagligt tilskud af 50 mikrogram selen sammen med betacaroten og vitamin E nedsatte kræftdødeligheden signifikant.

Nutritional Prevention of Cancer (NPC) clinical study (1996) = Tilskud af 200 mikrogram selengær dagligt nedsatte risikoen for kræft i tyktarm, lunger og prostata signifikant.

SU.VI.MAX study (2003) = Tilskud med 100 mikrogram selen sammen med C-vitamin, E-vitamin, betacaroten, og zink kosttilskud nedsatte forekomsten af kræft og kræftdødsfald signifikant.

Bonelli adenoma recurrence study (2013) = Et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen sammen med zink, vitamin A, vitamin C og vitamin E i 5 år nedsatte signifikant genkomst af tyktarmsadenomer.

Selen og undersøgelser af hjerte-karsygdomme
KiSel-10 study (2013) = Et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen fra organisk selengær og 200 milligram coenzym Q10 til ældre, sunde, hjemmeboende, svenske borgere nedsatte signifikant hyppigheden af hjerte-kardødsfald og forbedrede signifikant hjertefunktionen. Forskerne pegede på en særlig samvirkende forbindelse mellem selen og coenzym Q10, som har vist sig at være hjerte-beskyttende. Anvendelsen de to antioxidanter i kombination synes at give større sundhedsmæssige fordele.

Selen og andre kendte sundhedsmæssige fordele
I kommende artikler på dette website, vil vi opsummere resultaterne af randomiserede, kontrollerede forsøg med selentilskud på kræft, hjertesygdom, skjoldbruskkirtel-lidelser, HIV-infektion, tungmetalforgiftning, diabetes og graviditet.

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Klein, E. A., Thompson, I. J., Tangen, C. M., Crowley, J. J., Lucia, M. S., Goodman, P. J., & Baker, L. H. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 306(14), 1549-1556.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

McKenzie, R. C. (2000). Selenium, ultraviolet radiation and the skin. Clinical And Experimental Dermatology, 25(8), 631-636.

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Professor Jørgen Clausen: En af de tidlige selenforskere

Professor Jørgen Clausen, mangeårig professor ved Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter, var en af de forskere der tidligt lavede kliniske undersøgelser af virkningen af selentilskud. Som sådan kan det være lærerigt at gå tilbage og se på den forskning, som Dr. Clausen og hans kolleger udførte i slutningen af det 20. århundrede.

Professor Clausens selenforskning
Dybest set kan Professor Clausens forskning inddeles i fem forskellige kategorier:

Den helbredsmæssige effekt af selentilskud på ældre plejehjemsbeboere
Den helbredsmæssige effekt af selentilskud på cigaretrygeres sundhed
Den helbredsmæssige effekt af selentilskud på patienter med kroniske neurologiske lidelser
Den helbredsmæssige effekt af selentilskud på giftvirkningerne af blyforgiftning
Den helbredsmæssige effekt af selentilskud på aktiviteten af det selenafhængige antioxidant-enzym glutathion peroxidase

Desuden var Professor Clausen tidligt ude i undersøgelsen af optageligheden og de sundhedsmæssige effekter af forskellige former for uorganiske og organiske selentilskud.

Selentilskud, rygere og oxidativt stress
For at forstå Dr. Clausens interesse i effekten af selentilskud til rygere, må vi først forstå begrebet oxidativt stress og det tilhørende begreb oxidative skader. Oxidativt stress opstår i stofskiftets omsætning af ilt, hvor kroppen som et biprodukt producerer forskellige reaktive iltforbindelser (for eksempel: peroxid, superoxid, hydroxyl og singlet oxygenradikaler) i overflod.

Hvorfor overflod? Fordi de frie radikaler i moderate mængder spiller en hjælpsom rolle i celle-signalering og celle-homeostase. Men når mængderne af frie radikaler imidlertid langt overstiger mængden af tilgængelige antioxidanter, der kan neutralisere de frie radikaler, kan de frie radikaler forårsage omfattende strukturelle skader på celler, på DNA, og på lipider.

Selen, vitamin E og rygere
Professor Clausen undersøgte effekten af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen og 1000 milligram Vitamin E (500 mg to gange dagligt) i et ti-dages interventionsstudie. Han vidste, at antallet af såkaldte respiratoriske burst’s – dvs. hurtig frigivelse af reaktive iltforbindelser (frie radikaler) – er betydeligt højere hos rygere end hos ikke-rygere. Hans interventionsstudie, udført på 10 rygere og 10 ikke-rygere, både mænd og kvinder, i alderen 20 – 45 år, viste, at tilskud af de to antioxidanter, selen og E-vitamin, resulter i et væsentligt reduceret antal af respiratoriske udbrud hos rygere. Baseret på sine resultater anbefalede professor Clausen, at rygere dagligt tager selen og andre antioxidant-tilskud for at begrænse omfanget af oxidative skader på deres lunger.

Selentilskud, de ældre og aldringsprocessen
For at teste effekten af et tilskud med en daglig antioxidant-cocktail til 97 ældre plejehjemsbeboere, gennemførte professor Clausen et 12-måneders randomiseret, dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret studie. De ældre beboeres gennemsnitsalder var 75,3 år (fra 50 – 94 år). Antioxidant-cocktailen bestod af følgende ingredienser:

300 mikrogram selen
45 milligram zink
2.7 milligram vitamin A
6 milligram vitamin B6
270 milligram vitamin C
465 milligram vitamin E
250 milligram gamma-linolensyre (GLA)

Dette tilskud øgede beboernes niveau af selen i blodet (fuldblod) samt niveauet af glutathionperoxidases antioxidant-enzymaktivitet i de røde blodlegemer sammenlignet med niveauet før de fik tilskud og sammenlignet med niveauet hos placebogruppens deltagere.

Resultaterne af selentilskuddet var statistisk signifikante:

reducerede niveauer af lipofuscin i de røde blodlegemer i forhold til værdierne før behandlingen (lipofuscin = ophobning af pigment-granula, der anses for at være en biologisk markør for ældning)
forbedring af psykologisk pointtal
en generel forbedring ved analyser af blodgennemstrømningen i forskellige områder af hjernens overflade

Selentilskud og kroniske neurologiske lidelser
Multipel sklerose
Professor Clausen og kolleger undersøgte patienter med multipel sklerose (MS) og opdagede betydeligt reducerede selenværdier og nedsat aktivitetsniveau af glutathionsperoxidase i forskellige typer af celler der stammede fra blodet eller blev transporteret med blodet. Disse celler viste også tegn på forøget niveau af oxidative skader.

I en ikke-blindet undersøgelse fandt forskere fra Roskilde Universitetscenter, at et dagligt tilskud med en kombination af selen, vitamin C og E-vitamin normaliserede MS-patienters abnorme blodlegemer.

Battens sygdom
I et beslægtet studie af selen og antioxidanttilskud til patienter med Battens sygdom, en recessiv, arvelig, neuro-degenerativ lidelse, der er karakteriseret ved progressivt tab af syn, epilepsi og demens, opdagede Professor Clausen, at patienterne med Battens sygdom havde lav selenstatus og lave niveauer af glutathion-peroxidaseaktivitet i deres blodceller. Ligesom det var tilfældet med MS-patienter, var forskerne i stand til at bruge selen og andre antioxidanter til at normalisere de biokemiske abnormiteter hos patienterne med battens sygdom.

Forskerne pegede på tilsvarende kliniske undersøgelser fra Finland, der viste, at en antioxidant-behandling, der inkluderede selen som hovedkomponent, kan hæmme udviklingen af mental svækkelse. De tilgængelige data fra interventionen med selen og andre antioxidanter er relevante for den teori, at Battens sygdom kan være forårsaget af øget oxidativ skade på cellemembranerne.

Selentilskud og de toksiske virkninger af bly
Tidligt i sin karriere udførte professor Clausen nogle dyreforsøg ( med rotter) for at se, om selentilskud kunne beskytte mod de toksiske virkninger af bly på samme måde som selentilskud beskytter mod de toksiske virkninger af methylkviksølv. Resultaterne af hans eksperimenter viste, at selen faktisk beskytter mod de toksiske virkninger af bly.

I kommende artikler på denne hjemmeside, vil vi se på nyere forskning om sammenhængen mellem selen og tungmetaller i kroppen.

Professor Clausen: En pioner indenfor forskning i selentilskud
Professor Jørgen Clausen fra Danmark var sammen med professor Matti Tolonen fra Finland blandt de tidligste biomedicinske forskere, der indså behovet for selentilskud i regioner med selenfattig jord.

Kilder

Clausen, J., Nielsen, S. A., & Kristensen, M. (1989). Biochemical and clinical effects of an antioxidative supplementation of geriatric patients. A double blind study. Biological Trace Element Research, 20(1-2), 135-151.

Clausen, J. (1992). The influence of antioxidants on the enhanced respiratory burst reaction in smokers. Annals of the New York Academy of Sciences, 669, 337-341.

Clausen, J. (1991). The influence of selenium and vitamin E on the enhanced respiratory burst reaction in smokers. Biological Trace Element Research, 31(3), 281-291.

Clausen, J., Jensen, G. E., & Nielsen, S. A. (1988). Selenium in chronic neurologic diseases. Multiple sclerosis and Batten’s disease. Biological Trace Element Research, 15179-203.

Jensen, G. E., Gissel-Nielsen, G., & Clausen, J. (1980). Leucocyte glutathione peroxidase activity and selenium level in multiple sclerosis. Journal of the Neurological Sciences, 48(1), 61-67.

Jensen, G. E., & Clausen, J. (1983). Leucocyte glutathione peroxidase activity and selenium level in Batten’s disease. Scandinavian Journal of Clinical and Laboratory Investigation, 43(3), 187-196.

Rastogi, S. C., Clausen, J., & Srivastava, K. C. (1976). Selenium and lead: mutual detoxifying effects. Toxicology, 6(3), 377-388.

Shukla, V. K., Jensen, G. E., & Clausen, J. (1977). Erythrocyte glutathione perioxidase deficiency in multiple sclerosis. Acta Neurologica Scandinavica, 56(6), 542-550.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selenforbindelser bekæmper kræft

Blodprøve fra et prik i fingeren — **Kroppens selenniveau kan måles ved hjælp af en blodprøve**

Danske forskere fra københavns Universitet har i en ny videnskabelig undersøgelse påvist, at methylerede selenforbindelser kan regulere kroppens immunforsvar så det bedre kan bekæmpe visse kræftformer. Disse selenforbindelse findes i visse fødevarer som hvidløg og broccoli, men også i selenpræparater med selengær.

Visse kræftformer som hudkræft, prostatakræft samt nogle leukæmityper svækker kroppens immunsystem ved at overstimulere det, indtil det til sidst bryder sammen, hvilket giver kræftceller frit spil i kroppen. Det denne forskning viser er, at indtagelse af selenforbindelser som omsættes til methylselenol kan forbedre immunforsvarets evne til at bekæmpe kræft.

Det immunaktiverende stof NKG2D
Omsætningen af forskellige organiske- og uorganiske selenforbindelser i kroppen er kompleks og nøje reguleret. Selenforbindelsen methylselenol regulerer dannelsen af et stof kaldet NKG2D. Det er et stof som aktiverer kroppens immunfunktion og som ses i store mængder ved for eksempel varmechock, virusinfektioner og inflammation, men også i blodet og på overfladen af tumorer hos kræftpatienter. Dette stof bruges derfor også som markør for alvorlig sygdom. De selenforbindelser der omsættes til selenid i kroppen, er derimod ikke i stand til at regulere dannelsen af NKG2D og er derfor mindre effektive som kræftbekæmpende stoffer.

Selengær
Det er her præparater med selengær kommer ind i billedet, idet det indeholder de methylerede selenforbindelser, som har vist sig mest effektive i kræftbehandlingen. Danmark har for eksempel et lægemiddel med selengær der som det eneste præparat der er godkendt til forebyggelse og behandling af selenmangel og som derfor må anbefales i en dosering på 200 µg dagligt.

Selens virkningsmekanismer
Selen bekæmper primært kræft af to veje: Apoptose og antiangiogenese. Ved apoptose påvirkes enzymer som får kræftcellerne til at dø. Det kaldes også programmeret celledød. Den anden vej, antiangiogenese er en process der hæmmer dannelse af nye blodkar til kræfttumoren. Uden tilførsel af tilstrækkelig næring via nye blodkar, dør kræftcellerne.

Faktisk forstærker konventionel kemoterapi selenets virkninger på kræft.

Tilskud nødvendigt
Andre videnskabelige undersøgelser med selen har vist, at et dagligt tilskud af 200 µg selengær har kunnet nedsætte antallet af kræfttilfælde samt dødsfald der skyldtes kræft, men overstående forskning peger på, at den type selen der anvendes mod kræft har stor betydning for resultatet. Det er bemærkelsesværdigt, at SELECT-studiet fra 2008, hvor man gav selenmethionin (som er en ikke-methyleret selenforbindelse) til kræftpatienter, ikke viste en statistisk signifikant virkning mod kræft. Dette negative resultat, som har overrasket mange, er blevet tilskrevet flere ting, blandt andet at patienterne ikke manglede selen, men ifølge dette nye, danske forskningsresultat kunne forklaringen også være, at de ikke fik methylerede selenforbindelser.

En anden ting der påpeges af forskerne er, at man ikke via kosten kan spise sig til de selenmængder, der kan bekæmpe kræft.

Refs.
Hagemann-Jensen M, et al. The Selenium Metabolite Methylselenol Regulates the Expression of Ligands That Trigger Immune Activation through the Lymphocyte Receptor NKG2D. J Biol Chem. 2014;289(45):31576-90.
Weekley CM, et al. Uptake, distribution, and speciation of selenoamino acids by human cancer cells: X-ray absorption and fluorescence methods. Biochemistry. 2011;50(10):1641-50.

Moderat selenmangel kan øge risikoen for kronisk sygdom

En selentablet i hånden — **Et tilskud på 100 mikrogram elementært selen om dagen er i stand til at mætte de mest kritiske selenoproteiner.**

Moderat selenmangel er forbundet med øget risiko for kronisk sygdom: Kræft, hjerte-sygdomme og skjoldbruskkirtel-forstyrrelser. Omvendt vil hvad der svarer til 100 mikrogram selen dagligt kunne reducere risikoen for alvorlige, aldersrelaterede sygdomme ifølge den kendte forsker Bruce Ames såkaldte triageringsteori.

Forskerne Joyce McCann og Bruce Ames fra Children’s Hospital Oakland Research Institute har analyseret data fra hundredevis af videnskabelige artikler. De konkluderer, at de selen-afhængige proteiner der anses som “mest betydningsfulde” for kroppens overlevelse indtil den når den reproduktive alder er langt mere resistente over for selenmangel end “mindre betydningsfulde” selenoproteiner.

Triagering
Den nye undersøgelse støtter Dr. Ames triageringsteori fremsat første gang i 2006 i tidsskriftet PNAS for at forklare, hvorfor aldersrelaterede sygdomme som f.eks. hjertesygdom, kræft og demens kunne være utilsigtede konsekvenser af mekanismer som er blevet udviklet i løbet af menneskets udviklingshistorie for at beskytte os mod periodevise vitamin- og mineralmangler.

Triagering – fra fransk: Trier som betyder at sortere, separere eller vælge blev udviklet under Napoleonskrigene, hvor man havde behov for et system, der kunne prioritere behandlingen af de sårede baseret på deres sandsynlige chance for at overleve. Derved kunne man hurtigt identificere de soldater der hurtigst kunne returnere i kamp.

Dr. Ames teori minder om dette princip.

Triageringsteorien
Triageringsteorien går ud på, at en moderat mangel på ethvert vitamin eller mineral kan forøge aldersrelaterede sygdomme. De vitamin- og mineralafhængige proteiner der er nødvendige for overlevelsen på kort sigt eller for reproduktionsevnen, kategoriseres som “mest betydningsfulde” og forventes at blive beskyttet mod vitamin- og mineralmangler i forhold til andre “mindre betydningsfulde” vitamin- og mineral-afhængige proteiner som kun er nødvendige for den mere langsigtede sundhed. Resultatet af denne prioritering, som kroppen foretager er en langsom ophobning af skader og fejlfunktioner som med tiden øger risikon for sygdom.

Kortsigtet nødforanstaltning
Et godt eksempel der illustrerer Dr. Ames triageringsteori er, når calcium frigives fra knoglerne til blodet som et kortsigtet overlevelsesreaktion for at neutralisere det syreoverskud i blodet, som stammer fra en høj proteinindtagelse. Denne kortsigtede nødforanstaltning som kroppen laver, har ofte den konsekvens på lang sigt, at der udvikles knogleskørhed.

Forskerne har tidligere med succes afprøvet teorien på K-vitaminet. I denne, nye undersøgelse gennemgås omkring halvdelen af de 25 kendte selenoproteiner hos pattedyr.

Triageringsteorien er en metode til at “måle” de snigende skader der foregår over tid. Det er mit forsøg på at give ernæring en solidt fundament, har dr. Ames udtalt.

Ny indsigt
Ved at analysere aktiviteten og koncentrationen af 12 selenoproteiner, hvoraf fem blev klassificeret som ”mest betydningsfulde” og syv som ”mindre betydningsfulde”, opdagede McCann og Ames, at aktiviteten og niveauet af de mindre betydningsfulde selenoproteiner fortrinsvis gik tabt, når organismen led af moderat selenmangel. Dette analyseresultat støtter i høj grad Dr. Ames teori, at blandt alle selenoproteiner, vil fejlfunktion af de i mindre betydningsfulde selenoproteiner sandsynligvis være en væsentlig årsag til forøget risiko for sygdom senere i livet.

Betydning for ADT
Forskerne anser tillige at den nuværende anbefalede daglige tilførsel på 55 µg selen om dagen, svarende til ca. 100 µg pr liter plasma-selen – baseret på den maksimale aktivitet i blodet af selen-enzymet glutathion peroxidase (GPX) – kan være utilstrækkelig, idet et livsvigtigt selenafhængigt protein kaldet Sepp1 har vist sig at være mere følsomt over for selenmangel end GPX. De forslår, at ADT for selen hæves til 75 µg om dagen. EU’s øvre tolerable grænse ligger på 300 µg om dagen.

Referencer
McCann JC, Ames BN. Adaptive dysfunction of selenoproteins from the perspective of the triage theory: why modest selenium deficiency may increase risk of diseases of aging. FASEB Journal 2011;25(6):1793-814.
nutraingredients-usa.com

Et nyt website – selenmangel.dk

Forskning udført ved Linköping Universitet i Sverige af Dr. Urban Alehagen og hans kolleger har vist en relativt høj dødelighed hos ældre svenske borgere med lav selenstatus. Et dagligt tilskud af selen og coenzym Q10 i fem år reducerede signifikant risikoen for at dø af hjertesygdom hos hjemmeboende, raske, ældre, svenske statsborgere.

Hvad er formålet med et nyt website kaldet selenmangel.dk?

Formålet med denne website er i bund og grund at præsentere videnskabelige forskningsresultater fra udgivne, fagfælleevaluerede, videnskabelige undersøgelser af sikkerheden og virkningsgraden af selentilskud.

Et tvillinge-website til q10facts.com
Vi vil forsøge at gøre det samme med seleniumfacts.com, som vi har gjort med q10facts.com

Vi ønsker at rapportere om resultaterne fra undersøgelser med mennesker, der er blevet udført i form af randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg. Vi ønsker at præsentere følgende typer af oplysninger om undersøgelser af selentilskud og om selenstatus:

Studiets design
Antal deltagere
Deltagernes sammensætning
Selentype og dosering
Studiets længde
Mulige fejlkilder i studiet
Studiets resultat
Forskernes fortolkning af resultatet

Interventionsundersøgelser af selentilskud
Grundlæggende er der to typer af humane studier: Observationsstudier og interventionsstudier. Den store forskel mellem observationsstudier og interventionsstudier er, at forskerne kontrollerer brugen af den uafhængige variabel i interventionsstudier, men ikke i observationsstudier.

Den uafhængige variabel er den variabel, der testes. Det er det input, som forskerne undersøger for at se, om det medfører et statistisk sikkert resultat. Den afhængige variabel er så det målte resultat. Sædvanligvis er det målte resultat en eller anden grad af forøget eller nedsat risiko for sygdom.

Interventionen: Tilskud med selen
I de undersøgelser vi ønsker at undersøge, består interventionen af selentilskud, og forskerne bestemmer typen og doseringen af tilskud samt hvor hyppigt der skal gives tilskud. De analyserer derefter dataene for at se om interventionen (selentilskuddet) har haft statistisk signifikante virkninger på nogle aspekter af menneskers sundhed, som placebo-tilskuddet ikke har.

Det randomiserede kontrollerede studie
Ikke engang randomiserede kontrollerede studier (Randomized Controlled Trials, RCT) er fejlsikre og dermed i stand til at producere upartiske resultater hver gang, men RCT repræsenterer faktisk den mest videnskabelige metode, vi har til at teste sikkerheden og effektiviteten af kosttilskud.

Den grundlæggende idé bag RCT: At eliminere fejlkilder
At randomisere studiet betyder, at undersøgelsens deltagere tilfældigt tildeles en af to forskellige grupper, en aktiv behandlingsgruppe eller en placebo-kontrolgruppe. De to grupper vil være ens med hensyn til alder, kost, etnicitet, motion, aktivitet, køn, sundhedstilstand, medicinsk tilstand, og andre relevante, men potentielt forstyrrende variabler. Alt på betingelse af, at antallet af deltagere er rimeligt stort. Den aktive behandling, i dette tilfælde selen, er den eneste variabel, der bør være væsentligt forskellig mellem den aktive behandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen.

At gøre studiet dobbelt-blindt betyder, at hverken forskerne eller forsøgsdeltagerne ved hvilke deltagere der får de aktive stoffer, og hvilke deltagere der får placebo-tilskud, før undersøgelsen er afsluttet, og forsøgsprotokollens forsegling er blevet brudt. Ved at gøre studier dobbelt-blinde nedsættes sandsynligheden for såkaldte ”opfyldte profeti-virkninger” eller virkninger af placebo på resultatet. Det er dog ikke altid let at gøre studier med selentilskud dobbelt-blinde, fordi nogle selentilskud har en meget karakteristisk lugt og smag.

Et kontrolleret studie er en undersøgelse, hvor nogle af studiets deltagere tager et matchende placebo-tilskud, som ikke indeholder den aktive bestanddel. Data fra placebo-kontrolgruppen skal vise, hvad der ville være sket, hvis deltagerne i den aktive behandlingsgruppe ikke havde taget det aktive selentilskud.

Enkelttilskud eller antioxidant-cocktail
Det er naturligvis lettest at isolere virkningen af selentilskud, hvis selen er det eneste aktive stof i behandlingen. Hvis alle andre variable er blevet kontrolleret, så menes selentilskuddet at være årsag til det anderledes resultat i behandlingsgruppen sammenlignet med placebogruppen.

Nogle gange ønsker forskerne imidlertid at give deres patienter den bedst mulige behandling, og i de tilfælde kombinerer de selentilskud med andre antioxidanter i en antioxidant-cocktail. En typisk antioxidant-cocktail kan indeholde vitamin C og -E, betacaroten og zink samt selen. Et gavnligt, dagligt kombinationstilskud er kombinationen af coenzym Q10 og selen (mere herom nedenfor).

Potentielle sundhedsmæssige fordele af selentilskud
Der burde være masser af materiale fra interventionsundersøgelser om de mulige fordele ved selentilskud på de følgende områder:

Cancer
Hjerte-karsygdom
Sygdom i skjoldbruskkirtlen
HIV/AIDS
Belastning med kviksølv, cadmium og bly
Graviditet
Diabetes

Selens særlige samspil med Coenzym Q10
Det svenske KiSel-10 studie der blev afsluttet og udgivet i 2013 med opfølgende publikationer i 2015, er et godt eksempel på et stort, velkontrolleret studie. Forskerne fordelte ældre, hjemmelevende borgere i alderen 70 – 88 år til enten en placebogruppe eller en tilskudsgruppen, som modtog 200 mikrogram selen i form af SelenoPrecise-tabletter med selengær og 200 milligram Q10 i form af Bio-Quinon Gold Coenzym Q10 kapsler dagligt i fem år.

Det aktive, kombinerede tilskud reducerede risikoen for at dø af hjertesygdom betydeligt med 54%. Desuden oplevede undersøgelsens deltagere i den aktive selen / coenzym Q10 gruppe en signifikant forbedring af den biokemiske markør, NT-proBNP, der er en pålidelig indikator for tilstedeværelsen og sværhedsgraden af hjertesvigt.

Disse er spændende resultater for alle midaldrende og ældre, der så længe som muligt ønsker at udskyde begyndende symptomer på hjertesvigt og sygdom i koronararterierne: Åndenød, træthed, hjertebanken og brystsmerter.

Vi vil skrive mere om de offentliggjorte resultater fra Kisel-10 studiet i kommende artikler på dette website.

Tak for interessen for dette website og for q10facts.com.