Et nyt website – selenmangel.dk

Dr. Urban Alehagen
Forskning udført ved Linköping Universitet i Sverige af Dr. Urban Alehagen og hans kolleger har vist en relativt høj dødelighed hos ældre svenske borgere med lav selenstatus. Et dagligt tilskud af selen og coenzym Q10 i fem år reducerede signifikant risikoen for at dø af hjertesygdom hos hjemmeboende, raske, ældre, svenske statsborgere.

Hvad er formålet med et nyt website kaldet selenmangel.dk?

Formålet med denne website er i bund og grund at præsentere videnskabelige forskningsresultater fra udgivne, fagfælleevaluerede, videnskabelige undersøgelser af sikkerheden og virkningsgraden af selentilskud.

Et tvillinge-website til q10facts.com
Vi vil forsøge at gøre det samme med seleniumfacts.com, som vi har gjort med q10facts.com

Vi ønsker at rapportere om resultaterne fra undersøgelser med mennesker, der er blevet udført i form af randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg. Vi ønsker at præsentere følgende typer af oplysninger om undersøgelser af selentilskud og om selenstatus:

  • Studiets design
  • Antal deltagere
  • Deltagernes sammensætning
  • Selentype og dosering
  • Studiets længde
  • Mulige fejlkilder i studiet
  • Studiets resultat
  • Forskernes fortolkning af resultatet

Interventionsundersøgelser af selentilskud
Grundlæggende er der to typer af humane studier: Observationsstudier og interventionsstudier. Den store forskel mellem observationsstudier og interventionsstudier er, at forskerne kontrollerer brugen af den uafhængige variabel i interventionsstudier, men ikke i observationsstudier.

Den uafhængige variabel er den variabel, der testes. Det er det input, som forskerne undersøger for at se, om det medfører et statistisk sikkert resultat. Den afhængige variabel er så det målte resultat. Sædvanligvis er det målte resultat en eller anden grad af forøget eller nedsat risiko for sygdom.

Interventionen: Tilskud med selen
I de undersøgelser vi ønsker at undersøge, består interventionen af selentilskud, og forskerne bestemmer typen og doseringen af tilskud samt hvor hyppigt der skal gives tilskud. De analyserer derefter dataene for at se om interventionen (selentilskuddet) har haft statistisk signifikante virkninger på nogle aspekter af menneskers sundhed, som placebo-tilskuddet ikke har.

Det randomiserede kontrollerede studie
Ikke engang randomiserede kontrollerede studier (Randomized Controlled Trials, RCT) er fejlsikre og dermed i stand til at producere upartiske resultater hver gang, men RCT repræsenterer faktisk den mest videnskabelige metode, vi har til at teste sikkerheden og effektiviteten af kosttilskud.

Den grundlæggende idé bag RCT: At eliminere fejlkilder
At randomisere studiet betyder, at undersøgelsens deltagere tilfældigt tildeles en af to forskellige grupper, en aktiv behandlingsgruppe eller en placebo-kontrolgruppe. De to grupper vil være ens med hensyn til alder, kost, etnicitet, motion, aktivitet, køn, sundhedstilstand, medicinsk tilstand, og andre relevante, men potentielt forstyrrende variabler. Alt på betingelse af, at antallet af deltagere er rimeligt stort. Den aktive behandling, i dette tilfælde selen, er den eneste variabel, der bør være væsentligt forskellig mellem den aktive behandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen.

At gøre studiet dobbelt-blindt betyder, at hverken forskerne eller forsøgsdeltagerne ved hvilke deltagere der får de aktive stoffer, og hvilke deltagere der får placebo-tilskud, før undersøgelsen er afsluttet, og forsøgsprotokollens forsegling er blevet brudt. Ved at gøre studier dobbelt-blinde nedsættes sandsynligheden for såkaldte ”opfyldte profeti-virkninger” eller virkninger af placebo på resultatet. Det er dog ikke altid let at gøre studier med selentilskud dobbelt-blinde, fordi nogle selentilskud har en meget karakteristisk lugt og smag.

Et kontrolleret studie er en undersøgelse, hvor nogle af studiets deltagere tager et matchende placebo-tilskud, som ikke indeholder den aktive bestanddel. Data fra placebo-kontrolgruppen skal vise, hvad der ville være sket, hvis deltagerne i den aktive behandlingsgruppe ikke havde taget det aktive selentilskud.

Enkelttilskud eller antioxidant-cocktail
Det er naturligvis lettest at isolere virkningen af selentilskud, hvis selen er det eneste aktive stof i behandlingen. Hvis alle andre variable er blevet kontrolleret, så menes selentilskuddet at være årsag til det anderledes resultat i behandlingsgruppen sammenlignet med placebogruppen.

Nogle gange ønsker forskerne imidlertid at give deres patienter den bedst mulige behandling, og i de tilfælde kombinerer de selentilskud med andre antioxidanter i en antioxidant-cocktail. En typisk antioxidant-cocktail kan indeholde vitamin C og -E, betacaroten og zink samt selen. Et gavnligt, dagligt kombinationstilskud er kombinationen af coenzym Q10 og selen (mere herom nedenfor).

Potentielle sundhedsmæssige fordele af selentilskud
Der burde være masser af materiale fra interventionsundersøgelser om de mulige fordele ved selentilskud på de følgende områder:

  • Cancer
  • Hjerte-karsygdom
  • Sygdom i skjoldbruskkirtlen
  • HIV/AIDS
  • Belastning med kviksølv, cadmium og bly
  • Graviditet
  • Diabetes

Selens særlige samspil med Coenzym Q10
Det svenske KiSel-10 studie der blev afsluttet og udgivet i 2013 med opfølgende publikationer i 2015, er et godt eksempel på et stort, velkontrolleret studie. Forskerne fordelte ældre, hjemmelevende borgere i alderen 70 – 88 år til enten en placebogruppe eller en tilskudsgruppen, som modtog 200 mikrogram selen i form af SelenoPrecise-tabletter med selengær og 200 milligram Q10 i form af Bio-Quinon Gold Coenzym Q10 kapsler dagligt i fem år.

Det aktive, kombinerede tilskud reducerede risikoen for at dø af hjertesygdom betydeligt med 54%. Desuden oplevede undersøgelsens deltagere i den aktive selen / coenzym Q10 gruppe en signifikant forbedring af den biokemiske markør, NT-proBNP, der er en pålidelig indikator for tilstedeværelsen og sværhedsgraden af hjertesvigt.

Disse er spændende resultater for alle midaldrende og ældre, der så længe som muligt ønsker at udskyde begyndende symptomer på hjertesvigt og sygdom i koronararterierne: Åndenød, træthed, hjertebanken og brystsmerter.

Vi vil skrive mere om de offentliggjorte resultater fra Kisel-10 studiet i kommende artikler på dette website.

Tak for interessen for dette website og for q10facts.com.

Leave a Reply