Længerevarende sundhedsbeskyttelse med selen og coenzym Q10

Det svenske flag
KiSel-10-studiet blev udført i Sverige, som er kendt for at have selenfattig jord og fødevarer med lavt selenindhold. Som følge heraf var et dagligt tilskud med 200 mikrogram selengær passende. I geografiske områder med et højere selenindhold i jorden og i fødevarene kan det være nødvendigt med et lavere selentilskud. Selen er et essentielt mikronæringsstof med kendte antioxidantfunktioner i kroppen, og det er forbundet med en god skjoldbruskkirtelfunktion og et godt immunforsvar.

Ved at kombinere tilskud med selengær og coenzym Q10 opnår ældre mennesker, der lever i områder med lavt selenindhold, en god beskyttelse mod hjertesygdom. Det synes at være den lære vi kan uddrage fra en 12-årig opfølgende analyse af det svenske KiSel-10-studie [Alehagen 2018].

Beskyttende virkninger af selen og Q10 vedvarer på 12. år

Oprindeligt indskrev professor Urban Alehagen og hans forskerkolleger ved universitetet i Linköping 443 ældre svenske borgere, der boede i et område, hvor selenindholdet i fødevarene var kendt for at være lavt. De  tildelte tilfældigt undersøgelsesdeltagerne til enten at få en kombination med 200 mikrogram selen fra selengærtabletter og 200 milligram coenzym Q10 dagligt eller til at få matchende placebo. Dette tilskudsstudie varede i fire år [Alehagen 2013].

De deltagere, der deltog i den aktive behandlingsgruppe, havde signifikant bedre hjertesundhed ved udgangen af de fire år:

  • Nedsat risiko for død af hjertesygdom
  • Bedre vedholdende hjertefunktion målt med ekkokardiogrammer
  • Lavere niveau af biomarkører for oxidativt stress, inflammation og fibrose
  • Nedsat behov for indlæggelse
  • Forbedret livskvalitet

Vedvarende beskyttelse af hjertet af med Selen og Q10

Ved hjælp af offentlige registre og dødsattester fortsatte de svenske forskere med at følge studiets deltagere efter ophør med deres daglige tilskud. Ved opfølgningen efter 10 år og nu ved den 12-årige opfølgning kan forskerne rapportere, at de gavnlige effekter for hjertesundheden varer ved i gruppen, der fik den aktive behandling i form af selengær og Q10. 12 år efter undersøgelsens afslutning har de deltagerne, der var heldige nok til at komme i den aktive behandlingsgruppe, en signifikant lavere risiko for at dø af hjertesygdom [Alehagen 2018].

Faktisk synes fordelene ved at have været i den aktive behandlingsgruppe at være stigende over tid. Desuden rapporterer forskerne, at fordelene ved den aktive behandling, sammenlignet med placebobehandlingen gælder, selvom undersøgelsesdeltagerne havde diabetes eller højt blodtryk eller iskæmisk hjertesygdom, mens de var i den oprindelige undersøgelse [Alehagen 2018].

Hvad er forklaringen på den vedvarende helbredseffekt af selen og Q10?

En forklaring, der falder en ind er, at deltagerne besluttede sig for at fortsætte med at tage disse tilskud med selen og Q10 efter undersøglensens afslutning. I hvilket omfang dette måtte mære sket, er ikke kendt. Men selvfølgelig har undersøgelsens deltagere i begge grupper, den aktive behandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen, haft lige muligheder for at beslutte sig for at købe og tage tilskud med selen og Q10 kosttilskud efter undersøgelsens afslutning.

En anden forklaring kunne være, at denne region i Sverige er en kendt lavselen-region, og det blotte tilskud af tilstrækkelige mængder selen til kosten via tilskud i fire år kan have givet en varig ernærings- og sundhedsmæssig virkning.

Mulig epigenetisk effekt af tilskud med selen og Q10?

Dr. Mark Miller citeres i en blogartikel, hvor han spekulerer på, om den vedvarende beskyttende virkning af selengær- og Q10-tilskuddet kunne være resultatet af en ændring af den genetiske programmering, der regulerer hjertesundhed og sygdom [Daniells 2018].

Epigenetisk forklaring på effekten af tilskud med selen og Q10

Dr. Miller spekulerer på, om epigenetik kan forklare forskelle i hjertesundheden hos deltagerne i den aktive behandlingsgruppe og i placebo-kontrolgruppen.

Epigenetik er det biomedicinske udtryk for de biokemiske mekanismer, der får gener til at udtrykkes (være aktive) eller at være slumrende (inaktive).

Dr. Millers tanke er, at den genetiske regulering af sådanne sundhedsfaktorer som mitokondrie-funktion, oxidativt stress og inflammation er blevet positivt påvirket af kombinationen af selengær og coenzyme Q10 [Daniells 2018].

Aldring og tilskud med selen og coenzym Q10

Ifølge Dr. Millers fortolkning fortsatte den vanlige aldringsproces, der er karakteriseret ved en øget mitokondriel dysfunktion og gradvist tab af fysisk og kognitiv funktion sandsynligvis hos de undersøgelsesdeltagere, der tilfældigvis var havnet i placebo-kontrolgruppen.

I mellemtiden kan de undersøgelsesdeltagere, der var heldige nok til at være havnet i den aktive selen og Q10-behandlingsgruppe i fire år, have gennemgået fysiske forandringer, der påvirker reguleringen af de gener (der slår dem til eller fra) og som påvirker hjertesundheden [Daniells 2018].

Det er vigtigt at bemærke, at sådanne faktorer som mænds køn, rygning, diabetes og højt blodtryk er forbundet med en højere risiko for at dø af hjertesygdom. Hvis du er i en af disse højrisikogrupper, desto mere grund til at motionere, spise og drikke moderat og til at tage et dagligt tilskud af Q10 og selen.

Hvorfor vægte selengær-præparater så højt?

Der er et par ting, som man bør holde sig for øje.

Den ene er, at de ældre svenske deltagere i undersøgelsen havde serum-selenkoncentrationer langt under de niveauer, der anses for nødvendigt for en optimal selenoprotein-aktivitet. Derfor var det berettiget med et dagligt tilskud på 200 mikrogram selen fra selengær.

Personer der lever i områder med meget selen jorden og med et højt selenniveau i fødevarerne, behøver ikke mere end 50 eller 100 mikrogram selen dagligt. Det bedste er at få målt sit selenniveau.

Bedre optagelse, længere ophold og bedre virkning af selengær

Selenpræparater fra selengær (også kaldet en selenberiget gær) optages og tilbageholdes godt i kroppen [Bügel 2008].

Selengær-præparater er den type selen-præparater, hvor sammensætningen og mangfoldigheden af selenformer har den højeste tilknytning til gavnlige helbredseffekter [Richie 2014].

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120. doi:10.1371/journal.pone.0193120

Bügel, S., Larsen, E. H., Sloth, J. J., Flytlie, K., Overvad, K., Steenberg, L. C., & Moesgaard, S. (2008). Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food & Nutrition Research, 52doi:10.3402/fnr.v52i0.1642

Daniells, S. (2018, Aug. 20).  A major reset of the drivers for disease and health: Protective effects of selenium + CoQ10 may persist for years.  Nutra-ingredients-USA.com. Retrieved from https://www.nutraingredients-usa.com/Article/2018/08/20/A-major-reset-of-the-drivers-for-disease-and-health-Protective-effects-of-selenium-CoQ10-may-persist-for-years

Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & … El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804. doi:10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Leave a Reply