Posts

Posted on

Selentilskud og parametre for sædkvalitet

Sædceller
Tilskud med selen og med coenzym Q10 har gavnlige virkninger på sædceller, sædmotilitet og sædmorfologi. Der ser ud til at være et specielt indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10, således at der er behov for tilstrækkelige koncentrationer af begge for at de hver især kan fungere optimalt.

Data fra to randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at selentilskud har følgende signifikante fordelagtige virkninger [Salas-Huertos]:

  • forbedret sædvolumen og koncentration
  • forbedret sædmotilitet
  • forbedret sædmorfologi

Et selentilskud på 100 mikrogram per dag i 3 måneder forbedrede sædens bevægelighed og øgede chancen for befrugtning. Et selentilskud på 200 mikrogram per dag i 6 måneder forbedrede sædens volumen, det samlede antal sædceller, deres koncentration og morfologi [Salas-Huertos].

Data fra fem andre randomiserede kontrollerede studier har vist, at coenzym Q10-tilskud er signifikant forbundet med følgende gavnlige virkninger:

  • forbedret antal sædceller
  • forbedret sædkoncentration
  • forbedret sædmotilitet
  • forbedret sædmorfologi

Coenzym Q10-tilskud var mest effektiv, når tilskuddet lå i intervallet 200 – 300 mg pr. dag (i opdelte doser) i mindst 3 måneder og især efter 6 måneder [Salas-Huertos].

Selen og coenzym Q10 og sædparametre

Dataene antyder, at tilskud med selen og coenzym Q10 kan være med til at modulere mandlig fertilitet [Salas-Huertos].

Oxidativ stress – et overskud af skadelige frie radikaler i forhold til de beskyttende antioxidanter – er en stærk mellemliggende faktor ved mandlig infertilitet. Oxidativ stress er forbundet med dysfunktion af sæden og sædcelle-skader. Høje niveauer af skadelige frie radikaler er forbundet med DNA-sædskade og lav sædmotilitet [Salas-Huertos].

Både selen i form af selenoproteiner – glutathionperoxidaser, thioredoxin-reduktaser og iodothyronin-deiodinaser – og coenzym Q10 i sin reducerede form spiller en vigtig rolle som antioxidanter, der dæmper omfanget af oxidativ stress og celleskader.

Selen og coenzym Q10: En særlig sammenhæng?

I KiSel-10-studiet tildelte professor Urban Alehagen og et team af forskere tilfældigt ældre til enten at få 200 mikrogram selen fra selengær samt 200 mg coenzym Q10 eller tilsvarende placebo dagligt i fire år. Gruppen, der fik den aktive behandling opnåede følgende gavnlige resultater [Alehagen]:

  • nedsat dødelighed af hjertesygdom
  • forbedret hjertefunktion
  • bedre sundhedsrelateret livskvalitet

Professor Alehagen lægger vægt på det særlige indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10. Han har forklaret, at en utilstrækkelig selenindtagelse kan forhindre cellerne i at få tilstrækkeligt coenzym Q10, og at der er behov for et tilstrækkeligt niveau af coenzym Q10, hvis cellerne skal have en optimal selenfunktion [Alehagen].

Den antioxidantbeskyttende virkning af selen og coenzym Q10, der blev set i KiSel-10-studiet, kan også forklare de fordelagtige virkninger af selen og coenzym Q10 på sædparametre.

Randomiserede, kontrollerede undersøgelser med selen og Q10

Randomiserede kontrollerede undersøgelser er guldstandarden når det drejer sig om at designe forskning af effeken af et tilskud. Randomisering er vigtigt, fordi det sikrer, at hver deltager i undersøgelsen har lige stor chance for at havne i den aktive behandlingsgruppe som i den tilsvarende placebogruppe. Randomisering er en metode der reducerer eller eliminerer eksistensen af såkaldt bias* ved fordelingen af undersøgelsesdeltagere.
*forvrængning af undersøgelsesresultater som kan skyldes forudindtagethed eller metodiske fejl.

Kontrollerede undersøgelser er forsøg, hvor resultaterne af den aktive behandling – selentilskuddet eller Q10-tilskuddet kan sammenlignes med resultaterne af placebotilskuddet. Typisk er de randomiserede kontrollerede forsøg dobbeltblinde undersøgelser. Hverken forskerne eller undersøgelsesdeltagerne ved, hvem der får ægte tilskud eller placebo før undersøgelsen er afsluttet, og forseglingen med koden er blevet brudt. Ved at dobbeltblinde en undersøgelse elimineres virkningen af den holdning, man måtte have til medicinens virkning , både fra forskernes side og fra deltagernes.

Sammendrag: Selen og coenzym Q10 og mandlig fertilitet

Ifølge Linus Pauling Instituts oplysninger om mikronæringsstoffer er udviklingen af modne sædceller og mandlig fertilitet meget afhængig af tilgængeligheden af glutathionperoxidase-4 (GPx-4) selenoproteiner.

Der er dokumentation for, at cellerne har brug for tilstrækkelige mængder af coenzym Q10 for at have en optimal selenfunktion. Dette kan lige så vel gælde for sædceller som for muskelceller og nerveceller samt andre celler.

Dokumentation fra randomiserede kontrollerede undersøgelser viser, at både selentilskud og tilskud af coenzym Q10 forbedrer sædparametre.

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162.

Salas-Huetos A, Rosique-Esteban N, Becerra-Tomas N & Vizmanos B. (2018). The effect of nutrients and dietary supplements on sperm quality parameters: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Adv Nutr; 9(6): 833-848.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenstatus og risiko for prostatakræft

Tre kræft-awareness-bånd
Det lyseblå bånd er et såkaldt awareness-bånd om kræft i prostata. Sammen med hudkræft er prostatakræft den mest almindelige kræftform blandt amerikanske mænd. American Cancer Society vurderer, at én mand ud af ni vil få diagnosen prostatakræft i løbet af hans levetid. Forskning viser, at blodets selenstatus inden for et specifikt område er forbundet med en nedsat risiko for prostatakræft.

En af de store udfordringer inden for selenforskning er at optimere det daglige selenindtag for at nedsætte risikoen for prostatakræft. Vi har brug for flere forskningsresultater for at kunne besvare følgende spørgsmål om brugen af selentilskud til at nedsætte risikoen for prostatakræft [Waters & Chiang 2017]:

  • Hvad er den optimale formulering af et selentilskud?
  • Hvad er den korrekte daglige dosis?
  • Hvilket område af selenindhold i blodet indikerer et behov for selentilskud?
  • Ved hvilket selenindhold i blodet vil selentilskud ikke reducere risikoen for prostatakræft yderligere?

Ideen om at selenindtagelsen og selenniveauet er en vigtig faktor for risikoen for prostatakræft begyndte at få betydelig opmærksomhed efter at Professor Larry Clark fra University of Arizona offentliggjorde resultaterne af sin undersøgelse: “Nutritional Prevention of Cancer” i tidsskriftet JAMA i december 1996 [Clark 1996].

Tilskud med selengær i undersøgelsen: Nutritional Prevention of Cancer

Nutritional Prevention of Cancer (NPC – Den ernæringsmæssige forebyggelse af kræft-forsøget) var et tilskudsforsøg med anvendelse af 200 mikrogram selen fra selengær eller placebo med en gennemsnitlig varighed på 4,5 år. Deltagerne i undersøgelsen var 1312 mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 63 år.

Deltagerne i NPCT-studiet var for det meste mænd, ca. 75%. Kun cirka en ud af tre deltagere var en nuværende ryger. Ved studiets start havde deltagerne et gennemsnitligt indhold af selen i plasma på 114 mikrogram pr. liter. Undersøgelsens primære endepunkt var tilbagevendende hudkræft [Clark 1996].

Selentilskuddet nedsatte ikke risikoen for hudkræft. Forskerne fandt imidlertid, at det daglige tilskud af selengær signifikant reducerede forekomsten af tilfælde af prostatakræft med 63% [Clark 1996].

Syntetiske selenometionintilskud i SELECT-undersøgelsen

I 2001, motiveret af resultaterne af NPCT-studiet, startede forskere den hidtil største undersøgelse af forebyggelse af prostatakræft hos mænd kaldet Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (Selen og E-vitamin kræftforebyggelsesundersøgelsen – forkortet SELECT).

I denne nye undersøgelse indgik over 35.000 mænd i alderen 50 år og derover som tilfældigt fik én af de følgende behandlinger:

  1. Vitamin E
  2. Selen i form af syntetisk selenomethionin
  3. Både vitamin E og selen
  4. Placebo

Disse mænd havde et gennemsnitligt selenindhold i serum ved undersøgelsens start på 135 mikrogram per liter. Det primære endepunkt var forekomst af prostatakræft [Lippman 2009].

Hele 78% af deltagerne i SELECT-undersøgelsen havde et serum-seleniveau, der lå over de to laveste tredjedele i NPC-undersøgelsen. Følgelig havde disse mænd i SELECT-undersøgelsen ved undersøgelsens start serum-selenniveauer der lå over serumniveauerne hos deltagerne i NPC-undersøgelsen som havde gavn af selentilskud [Nicastro & Dunn 2013].

I 2008 gennemgik et uafhængigt data- og sikkerhedsovervågningsudvalg SELECT-undersøgelsens data og fandt, at selen og E-vitamin taget alene eller sammen, ikke nedsatte risikoen for prostatakræft. På dette tidspunkt fik deltagerne i SELECT-undersøgelsen besked om at stoppe med at tage deres forsøgstilskud [Lippman 2009].

Bemærk: I 2008 var der ingen statistisk signifikant forskel i antallet af prostatakræfttilfælde mellem de fire grupper i undersøgelsen. Der var flere tilfælde af prostatakræft hos de mænd, der kun tog E-vitamin, men forskellen var ikke statistisk signifikant [Lippman 2009].

I 2008 var der også flere nye tilfælde af diabetes hos mænd, der kun tog selen sammenlignet med mænd, der fik placebo. Dette forskningsresultat var heller ikke statistisk signifikant og beviste ikke en øget risiko ved selen. De første resultater af SELECT-undersøgelsem blev offentliggjort online i JAMA-Express den 9. december 2008 og fandtes i den første trykte udgave af JAMA i januar 2009 [Lippman 2009]. Der var ingen forskel i forekomsten af lunge- eller tyktarmskræft, alle samlede kræftformer og alle samlede dødsfald.

I 2011 rapporterede forskerne i SELECT-studiet, at der var flere der udviklede prostatakræft i gruppen af mænd, der tog selentilskuddet alene samt i gruppen af mænd, der tog E-vitamin og selen sammen end der var i gruppen af mænd, der tog placebo; dog – et stort men – forøgelserne var små og var ikke statistisk signifikante. Det kunne lige så godt skyldes, at mænd med særlige karakteristika tilfældigvis var havnet i selengrupperne [Klein 2011].

Hvorfor forskellige resultater af NPCT-undersøgelsen og SELECT-undersøgelsen?

Man kan sige, at undersøgelsesdeltagerne i NPCT-undersøgelsen manglede selen sammenlignet med mændene i SELECT-undersøgelsen (et gennemsnitligt seleniveau ved undersøgelsesstart på 114 mikrogram pr. liter sammenlignet med 135 mikrogram pr. liter). Selentilskud reducerer sandsynligvis kun risikoen for prostatakræft hos mænd med lav selenstatus og ikke hos den samlede population af mænd. Mange af deltagerne i SELECT-undersøgelsen kan have fået kosttilskud, der hævede deres selenstatus over det beskyttende niveau.

Den form for selen der blev anvendt i NPCT-studiet (selengær) indeholdt en naturlig udgave af selenomethionin som dens primære selenform, men den indeholdt også omkring 20 andre selenformer, hvoraf en eller flere kan have været mere vigtige i kræftforebyggelse end selenomethionin. Mændene i SELECT-undersøgelsen modtog 100% syntetisk selenomethionin.

Dr. Schrauzer var internationalt kendt for sit arbejde med selens biologiske funktioner, især i relation til selens kræftbeskyttende egenskaber.

Som professor Gerhard N. Schrauzer har påpeget, anvendte SELECT-undersøgelsen endvidere selenometionin i ren form og ikke i en proteinbundet form. Selenomethioninet i præparater med selengær er proteinbundet [Schrauzer 2009].

Et U-formet forhold mellem selenstatus og risikoen for prostatakræft?

Waters og Chiang har vist, at koncentrationen af selen i ældre hundes tånegle udviser et U-formet forhold til DNA-skader i hundernes prostata. (Hunde kan ligesom mennesker udvikle prostatakræft).

Derudover har Waters og Chiang vist, at det samme U-formede forhold beskriver resultaterne fra studier af selen og personer med prostatakræft. De har vurderet, at det optimale niveau af selen i serum/ plasma til reduktion af risikoen for prostatakræft ligger i området 119-137 mikrogram pr. liter [Waters & Chiang 2018].

Over dette seleniveau vil selen give ringe eller ingen yderligere beskyttelse mod prostatakræft og kan endda begynde at være skadeligt ved endnu højere niveauer. Ved seleniveauer under 119 – 137 mikrogram per liter kan risikoen for at udvikle prostatacancer stige på grund af utilstrækkelig biotilgængelighed af selen [Waters & Chiang 2018].

Bemærk venligst, at den bedste beskyttelse mod prostatakræft i NPC-undersøgelsen blev set hos mænd med et selenindhold ved undersøgelsens start på under 123,2 mikrogram pr. liter.

Sammenfatning: Selentilskud til forebyggelse af prostatakræft

  • En persons serum/plasma-selenstatus ser ud til at diktere, hvor stort et tilskud det er nødvendigt eller om det er nødvendigt for at opnå og opretholde det fordelagtige niveau mellem 119 og 137 mikrogram per liter [Waters & Chiang 2018].
  • En metaanalyse af 12 studier med 5007 tilfælde af prostatakræft og i alt 13.254 deltagere viste, at risikoen for prostatakræft faldt med blod-seleniveauer fra 60 mikrogram selen pr. liter op til 170 mikrogram selen pr. liter [Hurst].
    Det sikreste område for en potentiel nedsat risiko for prostatakræft syntes at være en plasma-selenkoncentration i området fra 120 til 170 mikrogram selen pr. liter [Hurst].
  • For personer hvis indtagelse af selen fra kosten er ca. 55 mikrogram dagligt, og hvis selenindhold i plasma ved udgangspunktet er ca. 95 mikrogram per liter, bør et selentilskud på 50 mikrogram dagligt få selenstatus op på 118 mikrogram per liter. For den samme person bør et dagligt tilskud på 100-mikrogram selen øge selenstatus til 152 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].
  • Der synes at være en U-formet kurve, der beskriver den ønskelige selenstatus til beskyttelse mod prostatakræft. Bunden af Uet ligger mellem 119 og 137 mikrogram pr. liter [Waters & Chiang 2018].
  • Tilskud med selengær synes at være den foretrukne form for selen. En sammenlignende undersøgelse har vist, at raske mænd der tog kosttilskud med selengær, havde signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress efter tilskuddet; mænd, der tog tilskud af selenomethionin, havde ikke [Richie 2014].

De undersøgelser hvor selentilskud har været forbundet med forebyggelse af forskellige former for kræft, er blevet udført med selengærpræparater:

Kilder

Clark LC, Combs GF, Turnbull BW, Slate E, & Alberts D.  (1996).  The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.

Hurst, R, Armah, CN, Dainty JR, Hart, DJ, Teucher, B, Goldson, AJ, Broadley, MR, Motley, AK, Fairweather-Tait, SJ.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Klein EA, Thompson IM, Tangen CM, Crowley JJ, Lucia MS, Goodman PJ, Minasian LM, Ford LG, Parnes HL, Gaziano JM, et al. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 306:1549–1556.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM, Gaziano JM, Hartline JA, et al. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 301:39–51.

Richie, JP, Das, A, Calcagnotto, AM, Sinha, R, Neidig, W, Liao, J, & El-Bayoumy, K. (2014).  Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial.  Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology, 29(1), 10-17.

Waters DJ & Chiang EC. (2018).  Five threads: how u-shaped thinking weaves together dogs, men, selenium, and prostate cancer risk. Free Radical Biology and Medicine, https://doi.org/10.1016/j.freeradbiomed.2017.12.039.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen, lang levetid og aldringen

Der er bemærkelsesværdige regionale variationer i blodets selenindhold hos ældre. Forskellene spænder fra 66 mikrogram per liter i Brasilien og Tyrkiet til 126 mikrogram per liter i Japan. Under 85 mikrogram pr. Liter er en dårlig selenstatus. Det ønskede interval antages at skulle være 125-135 mikrogram pr. liter.

Vi ønsker, at vi alle sammen skal holde os så unge og sunde som muligt så sent i livet som muligt. Aldring er uundgåelig. Hvordan kan vi udsætte starten på aldringens biokemiske og fysiologiske konsekvenser?

  • Fysisk træning?
  • Kaloribegrænsning?
  • Indtagelse af mikronæringsstoffer?

Selenstatus og ældre borgeres sundhed

Forfatterne af en oversigtsartikel fra 2019 har fundet, at der samlet set er en omvendt sammenhæng mellem alder og selenindhold i blodet. Højere alder er forbundet med et lavere indhold af selen i blodet [Robberecht 2019].

Utilstrækkelig indtag af selen fra kosten og dårlig selenstatus (<85 mikrogram per liter i blodet) kan øge risikoen for de følgende sundhedsskadelige effekter [Robberecht]:

  • oxidativ stress (= ubalance mellem skadelige frie radikaler og beskyttende antioxidanter)
  • ødelæggelse af nerveceller (neuroner)
  • demens

Selenstatus og biologiske og sociale faktorer

Der skal tages en række faktorer i betragtning, når vi undersøger forholdet mellem aldring og selenindtagelse og status. Der er for det første betydelige regionale variationer i tilgængeligheden af selen i jorden og i fødevarer [Stoffaneller & Morse].

Dernæst påvirker følgende biologiske og sociale faktorer selenindtagelsen og gør aldersfaktoren vanskelig at isolere som en mulig årsag til lavere selensstatus i blodet:

  • Uddannelsesniveau
  • Etnicitet
  • Indtagelse af fisk
  • Køn
  • Helbredsstatus
  • Livsstil
  • Erhvervsmæssig status
  • Rygning
  • Socialklasse
  • Tilskud af selen

Disse og andre faktorer skal kontrolleres, når man vurderer forholdet mellem selenstatus og alder.

Det er interessant, at selenstatus er positivt forbundet med alkoholforbrug. Forskere spekulerer på, om alkohol enten øger selenets biotilgængelighed, eller om det påvirker selenets omdannelse i leveren [Robberecht].

Selenstatus og kræft

En gennemgang fra 2016 af 69 observationsstudier har vist et omvendt forhold mellem seleneksponering og risikoen for forskellige kræftformer [Cai 2016]:

  • brystkræft
  • spiserørskræft
  • Kræft i mavesækken
  • lungekræft
  • prostatakræft

Det samme omvendte forhold gjaldt ikke for følgende former for kræft [Cai 2016]:

  • blærekræft
  • tyktarmskræft
  • hudkræft

Den aktuelle tankegang går i retning af et U-formet kurveforhold mellem selenstatus og risikoen for sygdom [Rayman 2019; Rayman 2012, fig. 3].

I denne sammenhæng er for lav og for høj selenstatus begge forbundet med en øget risiko for sygdom. At holde ens selenstatus i bunden af U.kurven menes at være bedre end at have en selenstatus  der er for lav eller for høj. Bunden af U-kurven for serum-/ plasmaindhold af selen ser ud til at ligge i området fra 125 til 135 mikrogram pr. liter [Rayman 2019; Rayman 2012, fig. 3].

Det lavere niveau af selen i serum/plasma – niveauet hvor risikoen for samlet dødelighed og kræftdødelighed ser ud til at stige – er en selenstatus på mindre end 87 mikrogram pr. liter. Dette er det niveau, der ses i undersøgelsen: The Epidemiology of Vascular Ageing (EVA)-som var en undersøgelse med deltagelse af 1389 hjemmeboende franske ældre [Akbaraly 2010].

Det øvre niveau af selenindholdet i serum/plasma, hvor den øgede risiko for sygdom kan blive betydelig, er en selenstatus, der er højere end 150 mikrogram pr. liter [Rayman 2012, fig. 3].

Bemærk: Kommercielle laboratorier kan måle mængden af selen i blodet.

Selenstatus og hjerte-karsygdomme

Resultater fra undersøgelsen: Epidemiology of Vascular Ageing (EVA) i Frankrig viste, at fedme og uønskede hjerte-kar-hændelser var vigtige resultater knyttet til en aldersrelateret nedgang i selenindholdet i plasma [Arnaud 2007].

I KiSel-10-undersøgelsen fik hjemmeboende raske ældre pensionister (70 – 88 år ved undersøgelsesstart) enten et selengær-præparat (200 mikrogram / dag) sammen med et Coenzym Q10-præparat (2 gange 100 mg / dag) eller tilsvarende placebo i fire år. De ældre der fik selen- og Q10-tilskud fik signifikant reduceret hjerte-kardødeligheden, forbedret hjertefunktionen og fik en bedre sundhedsrelateret livskvalitet sammenlignet med placebo-gruppen [Alehagen 2013].

Den beskyttende virkning af kombinationen med selengær og Coenzym Q10 varede længere end interventionsperioden og fortsatte i opfølgningende periode på 12 år [Alehagen 2018]. Forskerne antog følgende biologiske mekanismer som mulige forklaringer på de sundhedsmæssige fordele for hjertet ved tilskud:

  • nedsat oxidativ stress
  • nedsat inflammation
  • nedsat fibrose

Selenstatus og neurologiske lidelser

Det videnskabelige bevismateriale synes at vise, at en nedsat ekspression af flere selenoproteiner er forbundet med udviklingen af aldersrelaterede sygdomme, herunder Parkinsons sygdom og Alzheimers sygdom [Robberecht 2019].

De fleste undersøgelser viser, at patienter, der er diagnosticeret med Alzheimers sygdom eller en beslægtet demens, generelt har en lav selenstatus eller en selenstatus der ikke er højere end den, der ses hos raske kontrolpersoner. Kontrollerede lodtrækningsforsøg med selentilskud er nødvendige for at teste de forebyggende og/eller terapeutiske virkninger af selen [Robberecht 2019; Aaseth 2016].

Selens rolle som antioxidant i at forsinke starten på Parkinsons sygdom er ikke klart fastlagt. Resultaterne fra afsluttede undersøgelser er modstridende. Igen er der behov for randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud [Robberecht 2019].

Tilskud med stoffer der indeholder selen har udvist et potentiale for at kunne stimulere en bedre kognitionsevnen [Aaseth 2016].

Sammendrag: Selen, lang levetid og aldring

Forskere har konkluderet, at selenstatus spiller en rolle i vedligeholdelse af sundheden under aldringsprocessen; de nøjagtige mekanismer er imidlertid ikke kendt med sikkerhed [Robberecht 2019]. I det omfang lavere selenindtagelse og lavere biotilgængelighed af selen påvirker ældres generelle helbred, kan der ligge en forklaring i de følgende biologiske virkninger af selen [Alehagen 2018]:

  • Forbedret hjertefunktion
  • Mindre lavgraderet systemisk inflammation
  • Mindre oxidativ stress
  • Mindre fibrose

Kilder

Aaseth, J., Alexander, J, Bjørklund, G, Hestad, K, Dusek, P, Roos, P & Alehagen, U. (2016). Treatment strategies in Alzheimer’s disease: a review with focus on selenium supplementation. Biometals; 29(5): 827–839.

Akbaraly TN, Arnaud J & Rayman MP. (2010). Plasma selenium and risk of dysglycemia in an elderly French population: results from the prospective Epidemiology of Vascular Ageing Study. Nutr Metab; 7: 21.

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.

Arnaud J, Akbaraly TN, Hininger I, Roussel AM & Berr C. (2007). Factors associated with longitudinal plasma selenium decline in the elderly: the EVA study. J Nutr Biochem 2007; 18(7): 482-7.

Cai X, Wang C, Yu W, Fan W, Wang S, Shen N, & Wang F. (2016). Selenium exposure and cancer risk: an updated meta-analysis and meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Rayman, MP. (2019). Selenium intake, status, and health: a complex relationship.  Hormones, doi: 10.1007/s42000-019-00125-5. [Epub ahead of print].

Rayman MP.  (2012). Selenium and human health.  Lancet, 379: 1256-68.

Robberecht H, De Bruyne T, Davious-Charvet E, Mackrill J & Hermans N. (2019).  Selenium status in elderly people: Longevity and age-related diseases.  Current Pharmaceutical Design, 25; 1694-1706.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen i kræftbehandling

Poser med intravenøse væsker
Prækliniske undersøgelser antyder, at selentilskud i den rigtige formulering og den rigtige dosis kan øge virkningen af kemoterapi mod visse former for kræft. Selen kan hjælpe med at beskytte normale celler og væv mod kemoterapiens giftvirkning. Selen kan muliggøre indtagelse af doser af kemoterapi-medicin i en dosering der er højere end normalt.

Kemoterapi og stråling er fortsat de vigtigste behandlingsformer for mange typer kræft. Disse behandlingers betydelige giftvirkning over for normale celler er et problem i kræftbehandling og -håndtering.

Selens rolle i kræftforebyggelse

Selentilskud er allerede blevet knyttet til statistisk signifikante risikonedsættelser af forskellige former for kræft og kræftforstadier:

En mulig rolle for selen i kræftbehandling

Selentilskud kan være værdifuldt til behandling af kræft såvel som til forebyggelse af kræft. Selen har evnen til at beskytte mod dannelse og udvikling af visse kræftceller og har også evnen til selektivt at ramme nogle eksisterende kræftceller.

Derudover er det muligt, at selen kan fungere i synergi med konventionelle kræftterapier. Prækliniske forskningsdata antyder, at selen i nogle tilfælde kan beskytte raske celler og væv mod de toksiske virkninger af konventionel kræftbehandling [Evans 2017].

Præklinisk forskning i selen- og kræftbehandling

Der er betydelig præklinisk forskning, der antyder, at selentilskud i væsentlig grad kan beskytte mod den normale vævstoksicitet fra konventionel kræftbehandling uden at gå på kompromis med den samme kræftterapis anti-kræftvirkninger. I nogle tilfælde kan selentilskud i den rigtige formulering og den rigtige dosering endda øge effektiviteten af den konventionelle kræftbehandling [Evans 2017].

Hvilke selenformuleringer og doser har anti-kræftvirkninger?

I prækliniske modeller har tildeling af selen muliggjort indgivelse af cytotoksiske anticancermidler i doseringer der var højere end normalt. Resultatet af at bruge selen til at justere den konventionelle kræftbehandling i prækliniske studier kan være forbedrede kræftresultater [Evans 2017].

Det der er behov for nu, er kliniske forsøg med selentilskud for at se, hvilke formuleringer af selentilskud og hvilke selendoser, der er sikre og effektive i kræftbehandling. Den tilgængelige dokumentation tyder på, at organisk selen er sikrere og sandsynligvis mere effektiv end uorganisk  selen [Evans 2017].

Prækliniske undersøgelser har imidlertid vist, at uorganisk natriumselenit indtaget i høje doser har anti-tumorvirkninger og øger effektiviteten af stoffer, der hæmmer cellevækst. Svenske forskere fandt, at IV-natriumselenit i høje doser var sikkert og tåltes godt af patienter med terapiresistente carcinomer. I kommende artikler vil jeg forsøge at gennemgå resultaterne af undersøgelser, der har brugt både uorganisk og organisk selen i kræftbehandling [Brodin 2015].

Supra-ernæringsmæssige doser af selen og kræftbehandling

Evans og hans kolleger har opsummeret evidensen for en terapeutisk synergi af supra-ernæringsmæssige doser af selenforbindelser med følgende kemoterapi-medicin [Evans 2017]:

  • Cisplatin
  • Carboplatin
  • Oxaliplatin
  • Irinotecan
  • Docetaxel
  • Fluorouracil
  • Doxorubicin

Forstærkningen af den ovennævnte kemoterapimedicin via kombinationen med selen er vist i følgende humane transplantater af tumorvæv [Evans 2017]:

  • Kolorektalt væv
  • Ovarievæv
  • Prostatavæv
  • Småcellet og ikke-småcellet lungecarcinom
  • Pladecellecarcinom i hoved-hals
  • Leukæmiceller

Hvad er supra-ernæringsmæssige doser af selen?

Supra-ernæringsmæssige doser af selen skal forstås som doseringer over den normale daglige indtagelse af selen, som skønnes at være 134 mikrogram (voksne mænd) og 93 mikrogram (voksne kvinder) fra mad i USA [Office 2019]. Det daglige indtag af selen i de fleste egne af Europa og Mellemøsten er betydeligt lavere end det gennemsnitlige daglige indtag i USA [Stoffaneller & Morse 2015].

I overensstemmelse hermed kan en Supra-ernæringsmæssig dosis selen være et hvilket som helst supplerende tilskud i en dosering fra 200 mikrogram / dag til 800 mikrogram / dag.

Bemærk: Supra-ernæringsmæssige doser (200 mikrogram / dag) givet til selen-mættede individer resulterede ikke i nogen betydelig beskyttelse i risikoen for prostatakræft i SELECT-undersøgelsen (the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial), hvor de deltagende mænd havde en gennemsnitligt serum selenkoncentration ved undersøgelsens start på 135 mikrogram pr. liter [Lippman 2009].

I modsætning hertil havde deltagere i den ‘ernæringsmæssige forebyggelse af kræft’-undersøgelsen et gennemsnitligt selenindhold i plasma på under 123,2 mikrogram pr. liter, og de fik en signifikant reduktion i risikoen for prostatakræft i forbindelse med et dagligt indtag af 200 mikrogram selen fra selengær [Duffield-Lillico 2003].

Konklusion: Selentilskud og kræft

Kliniske undersøgelser har vist, at selen kan spille en rolle i forebyggelsen af nogle kræftformer. Selens kræftforebyggende virkning menes at være relateret til dens virkninger på DNA-reparation, apoptose, antioxidantaktivitet og funktionen af det endokrine system og immunsystemet [Office 2019].

Evans og kolleger har vist den prækliniske forskningsdokumentation, der antyder, at selenforbindelser i betydelig grad kan beskytte mod den normale vævstoksicitet fra kræftbehandlinger uden at gå på kompromis med kræftterapiens effektivitet mod kræft (og muligvis endda øge anticancer-effekten [Evans 2017].

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., et al.  (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Brodin, O., Eksborg, S., Wallenberg, M., Asker-Hagelberg, C., Larsen, E. H., Mohlkert, D., … Björnstedt, M. (2015). Pharmacokinetics and Toxicity of Sodium Selenite in the Treatment of Patients
with Carcinoma in a Phase I Clinical Trial: The SECAR Study. Nutrients, 7(6), 4978–4994

Chen, Y.-C., Prabhu, K. S., & Mastro, A. M. (2013). Is selenium a potential treatment for cancer metastasis? Nutrients, 5(4), 1149–1168.

Clark, L. C., Combs, G. F., Turnbull, B. W., Slate, E., & Alberts, D.  (1996).  The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.

Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. F., & Turnbull, B. W.  (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. Brit. J. Urol, 81: 730-734.

Duffield-Lillico AJ, Dalkin BL, Reid ME, Turnbull BW, Slate EH, Jacobs ET, et al.  (2003). Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: an analysis of the complete treatment period of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU Int; 91:608-12.

Evans SO, Khairuddin PF & Jameson MB. (2017). Optimising selenium for modulation of cancer treatments.  Anticancer Research. 37: 6497-6509.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, et al. (2099).  The effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA; 301:39-51.

Office of Dietary Supplements. (2019). Selenium: Fact Sheet for Health Professionals. National Institutes of Health. Retrieved from https://ods.od.nih.gov/factsheets/Selenium-HealthProfessional/#h4

Stoffaneller, R & Morse, NL. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Tan, H. W., Mo, H.-Y., Lau, A. T. Y., & Xu, Y.-M. (2018). Selenium Species: Current Status and Potentials in Cancer Prevention and Therapy. International Journal Of Molecular Sciences, 20(1).

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Ændringer af stofskiftet efter tilskud med selen og coenzym Q10

Prof. Urban Alehagen holder foredrag
Professor Urban Alehages forskning har vist, at der er en relativt høj dødelighedsrisiko hos ældre svenske personer med lavt selenindtag og lav selenstatus. Ældre i Sverige havde gennemsnitlig serumkoncentrationer på 67,1 mikrogram pr. Liter. Den samme øgede dødelighedsrisiko, der ses i Sverige, kan også være typisk for andre selenfattige egne af verden.

Der var klare forskelle i stofskifteprofilerne fra ældre mænd, der tog 200 mikrogram selen og 2 x 100 mg coenzym Q10 dagligt i mindst 18 måneder sammenlignet med de stofskifteprofiler fra ældre mænd, der tog matchende placebo-præparater [Alehagen 2019].

På baggrund af data fra en underanalyse af KiSel-10-undersøgelsen rapporterede professor Urban Alehagen, at de største forskelle primært blev set i de følgende biologiske signalveje [Alehagen 2019]:

  • pentosefosfatvejen (proces til dannelse af nikotin-amid-adenin-dinukleotid-fosfat, som er et stof, der reducerer ubiquinon-coenzym Q10)
  • mevalonatvejen (proces til dannelse af kolesterol, coenzym Q10 og dolichol)
  • beta-oxidation (proces til nedbrydning af fedtsyremolekyler for at producere energi og til at producere acetyl-CoA, FADH2 og NADH, som er nødvendig for citronsyrecyklus [Krebs-cyklus]

Der var også andre signifikante ændringer af stofskiftet forbundet med tilskud af selen og coenzym Q10 til ældre [Alehagen 2019].

Ændringer i stofskifte-profilen efter tilskud med selen og coenzym Q10

I denne undersøgelse analyserede professor Alehagen og hans forskerteam stofskiftemønstrene af 95 metabolitter i ældre mænds plasma.

  • Metabolit er den biomedicinske betegnelse for et stof, der dannes under eller er nødvendigt for processer i stofskiftet.
  • Stofskifte er betegnelsen for de kemiske processer i organismer, der er nødvendige for at opretholde livet, f.eks. processerne til konvertering af mad til energi.

Forskernes analyse viste, at 19 ud af de 95 identificerede metabolitter var signifikant reduceret hos de ældre mænd, der blev behandlet med kombinationen af selen og coenzym Q10 [Alehagen 2019].

Desuden nåede ingen af de andre metabolitter niveauer, der var signifikant højere end de tilsvarende metabolitniveauer hos de mænd, der tog matchende placebo, hvilket indikerede, at der ikke var nogen skadelige virkninger af det kombinerede tilskud med selen og coenzym Q10 [Alehagen 2019].

Statistisk sikre resultater angående hjertesundhed fra KiSel-10-undersøgelsen

Professor Alehagens forskergruppe har tidligere rapporteret kliniske data fra KiSel-10-undersøgelsen, der viste, at ældre med lav serum-selenkoncentration ved undersøgelsesstart (gennemsnit: 67,1 mikrogram pr. Liter) havde fordel af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen og 2 x 100 mg coenzym Q10 i fire år [Alehagen, 2013; Johansson, 2015; Alehagen, 2016]:

  • signifikant lavere risiko for død af hjertesygdom
  • signifikant forbedret hjertefunktion
  • signifikant reduceret plasmakoncentration af biomarkøren NT-proBNP for hjertesygdom
  • betydelig forbedret sundhedsrelateret livskvalitet
  • observeret reduktion i følelsen af træthed

Biokemiske mekanismer bag KiSel-10s resultater angående hjertesundhed

I sine forsøg på at forstå de biokemiske mekanismer, der ligger til grund for de gunstige resultater for hjertesundheden hos de ældre deltagere i KiSel-10-undersøgelsen, har professor Alehagen tidligere foreslået følgende forklaringer:

  • reduceret niveau af oxidativ stress [Alehagen 2015]
  • reduceret niveau af inflammation [Alehagen 2015]
  • reduceret niveau af fibrose [Alehagen 2017]
  • øget niveau af insulinlignende vækstfaktor 1 [Alehagen 2017]

Ændringerne i de stofskifteprofiler, der var knyttet til det daglige tilskud med selen og coenzym Q10, kan være endnu et aspekt af de positive sundhedseffekter, som er nævnt i tidligere udgivne artikler [Alehagen 2019].

En opfølgende undersøgelse fra  2018 af de deltagere i KiSel-10-undersøgelsen, der stadig var i live, afslørede en vedvarende nedsat hjerte-kar-dødelighed 12 år efter det fire år lange tilskud med selen og coenzym Q10 [Alehagen 2018].

Betydningen af tilskud med selen og coenzym Q10 til ældre

Selen og flere af de selenholdige selenoproteiner – glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og iodothyronine deiodinaser – spiller en vigtig rolle i det anti-oxidative stressforsvar samt i immunfunktionen [Alehagen 2019].

I selenfattige egne i verden, f.eks. Sverige, er et lavt indtag af selen og en lav serum-selenstatus forbundet med en øget risiko for hjerte-karsygdom [Alehagen 2019].

Der er desuden et vigtigt forhold mellem selen og coenzym Q10 i kroppen. Et tilstrækkeligt indhold af selen er nødvendigt for at opnå en optimal funktion af Coenzym Q10 [Alehagen 2015].

Coenzym Q10-molekyler er redoxmolekyler, der spiller en væsentlig rolle i den cellulære bioenergi og i cellernes antioxidantforsvar [Alehagen 2019].

I en international randomiseret kontrolleret multicenterundersøgelse: Q-Symbio-undersøgelsen, resulterede en daglig supplerende behandling med 3 x 100 milligram coenzym Q10 dagligt i to år til patienter med kronisk hjertesvigt i en signifikant forbedring af symptomer og overlevelse for patienterne i behandlingsgruppen med coenzym Q10 [Mortensen 2014]. I en underanalyse af de europæiske deltagere i Q-Symbio-undersøgelsen viste forskere, at den supplerende behandling med coenzym Q10 var signifikant forbundet med en forbedring i patienternes uddrivningsfraktion (ejection fraction).

 

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J, Surowiec I, Lundstedt-Enkel K & Lundstedt T.  (2019). Significant changes in metabolic profiles after intervention with selenium and Coenzyme Q10 in an elderly population.  Biomolecules, 9(10): 10.3390/biom9100553. Retrieved from https://www.mdpi.com/2218-273X/9/10/553

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Brismar, K. (2017). Increase in insulin-like growth factor 1 (IGF-1) and insulin-like growth factor binding protein 1 after supplementation with selenium and Coenzyme Q10. A prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(6), e0178614.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Svensson, E., Johansson, P., & Larsson, A. (2017). Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors (Oxford, England),

Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2015). Improved Health-Related Quality of Life, and More Days out of Hospital with Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Combined. Results from a Double Blind, Placebo-Controlled Prospective Study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19(9), 870-877.

Mortensen, S. A., Rosenfeldt, F., Kumar, A., Dolliner, P., Filipiak, K. J., Pella, D., & Littarru, G. P. (2014). The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure, 2(6), 641-649.

Mortensen, A. L., Rosenfeldt, F., & Filipiak, K. J. (2019). Effect of Coenzyme Q10 in Europeans with chronic heart failure: A sub-group analysis of the Q-Symbio randomized double-blind study. Cardiology Journal, 26(2): 147-156.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Et normalt selenniveau

Dr. Margaret P. Rayman, professor i ernærings-videnskab ved University of Surrey i Guildford, sagde i 2002: “Selenmangel er defineret af Baum et al. (1997) som et plasmaniveau på <85 μg/liter, et niveau, der ikke opnås i mange nordlige europæiske lande”.

Selen er et vigtigt sporstof, der er nødvendigt for at vores celler fungerer som de skal. Det er nødvendigt i meget små mængder, men det kan være en god ide at få foretaget en blodprøve for at kontrollere sit serum-seleniveau.

Mayo Clinic Laboratories oplyser, at den normale koncentration i voksne menneskers blodserum er 70 til 150 mikrogram per liter (det samme som 70 til 150 nanogram pr. ml). Ifølge Mayo Clinic er den amerikanske befolknings middelværdi 98 mikrogram per liter [Mayo Clinic].

Variationer i serum-seleniveauer

Kost, geografisk placering, demografiske faktorer og miljøfaktorer er alle faktorer, der påvirker serumniveauer.

Følgende faktorer kan uafhængigt forudsige en højere selenstatus i USA [Park]:

  • mandlige køn
  • bor i de vestlige og nord-midtvestlige regioner i USA
  • indtagelse af brød og oksekødsprodukter
  • indtagelse af selentilskud

Andre faktorer der uafhængigt kan forudsige en lavere selenstatus i USA [Park]:

  • cigaretrygning
  • alkoholindtagelse
  • fremskreden alder
  • indtagelse af æg, hvide ris, mejeriprodukter, kaffe

Regional variation i selenindtag og -status

USA

Der findes en betydelig geografisk variation i selenstatus i USA og i hele verden. I betragtning af det omfattende transportsystem for fødevarer i USA er det noget overraskende, at der stadig er så store regionale forskelle i selenindholdet i fødevarer i forskellige regioner, men flere undersøgelser har vist regionale forskelle i indholdet af selen i jord og fødevarer [Parkere].

Amerikanere, der bor i de midtvestlige stater, i vesten og i syd, har et markant højere seleniveau i tåneglene end amerikanere, der bor i andre egne af landet. Mænd, der bor i de nordvestlige stater, har generelt højere selenniveauer end mænd, der bor i de sydøstlige stater [Park].

  • De højeste niveauer af selenstatus findes i Wyoming, South Dakota, North Dakota, Nebraska og Washington, med serum-seleniveauer, der spænder fra 94 til 100 mikrogram per liter.
  • De laveste seleniveauer findes i North Carolina, Kentucky, Pennsylvania, Nevada og South Carolina med serumselenniveauer fra 75 til 77 mikrogram per liter.

Der er ingen holdepunkter for, at disse geografiske variationer i selenstatus er forvanskes ved inddragelse af køn, rygning eller tilskud [Park].

Europa og Mellemøsten

En gennemgang fra 2015 viste, at selenstatus i Europa og Mellemøsten generelt er væsentligt lavere end i USA.

Forskerne rapporterede om en suboptimal selenstatus i hele Europa, Storbritannien og Mellemøsten [Stoffaneller & Morse].

  • Mennesker der bor i østeuropæiske lande har generelt et endnu lavere selenindtag end mennesker, der bor i vesteuropæiske lande.
  • Det anslåede daglige kostindtag af selen i mange europæiske lande ligger under det amerikanske anbefalede kostindtag på 55 mikrogram pr. dag.
  • Selenindtaget i landene i Mellemøsten varierer betydeligt, muligvis på grund af variation i madvaner og import i de forskellige regioner og inden for forskellige socioøkonomiske grupper.
  • Det anslåede daglige kostindtag af selen i Iran, Jordan og Tyrkiet ligger under USAs anbefalede kostindtag på 55 mikrogram per dag.
  • Tidligere forskning viste, at mindst 98,7 mikrogram pr. liter selen i plasma eller serum er nødvendig for optimal aktivitet af antioxidantenzymet glutathionperoxidase (GPx). Med denne standard i tankerne konkluderede Stoffaneller og Morse, at selenindtagelse og -status i europæiske og mellemøstlige lande generelt er suboptimal, omend noget mindre konsekvent end i Mellemøsten.
Asien og Afrika

Store dele af Afrika og Asien, især dele af Kina, Korea, Sibirien og Tibet er kendt for deres lave selenindhold i landbrugsjorden og i maden. Det samme gælder New Zealand [Haug].

Selengødning af landbrugsjorden vs selentilskud

I selenfattige egne af verden medfører selentilskud mindre spild og er mere bæredygtigt end gødskningsprogrammer i stor skala med selenberiget gødning svarende til det vellykkede selengødskningsprogram af landbrugsjorden, der blev gennemført i Finland. Desuden er den årlige selenproduktion tilsyneladende ikke stor nok til at kunne levere selen til storskala selengødskning [Haug].

Bemærk: Se min artikel med titlen “Selenindtag og helbredstilstand“ for mere information om selentilskud.

Hvorfor vi har brug for et tilstrækkeligt niveau af selen i kroppen

Selen er et afgørende mikronæringsstof, fordi det er indbygges i vigtige selenoproteiner og enzymer. Disse selenoproteiner og enzymer er vigtige [Rayman 2004]:

  • til antioxidantforsvar af vores celler mod oxidativ skade
  • til reduktion af systemisk inflammation
  • til dannelse af skjoldbruskkirtelhormon
  • til DNA-syntese
  • til fertilitet og reproduktion
  • til reduktion af risikoen for hjertesygdom og nogle former for kræft

I en fireårig randomiseret kontrolleret undersøgelse undersøgte professor Urban Alehagen og et team af forskere fra Linköpings Universitet virkningen af et dagligt tilskud til ældre med en kombination af 200 mikrogram selen fra selengær og 200 mg coenzym Q10. Forskerne rapporterede følgende statistisk signifikante resultater fra undersøgelsen:

Selenmangel er direkte forbundet med tre specifikke sygdomme:

  • Keshans sygdom karakteriseret ved et forstørret hjerte og dårlig hjertefunktion
  • Kashin-Becks sygdom der resulterer i osteoarthropati, en sygdom i leddene
  • Myxedematøs endemisk kretinisme der resulterer i mental retardering

Kilder

Haug, A, Graham, RD, Christophersen, OA & Lyons, GH. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microb Ecol Health Dis. 2007 Dec; 19(4): 209–228.

Mayo Clinic Laboratories. (2019). Selenium, serum. Retrieved from https://pediatric.testcatalog.org/show/SES

Park, K, Rimm, E, Siscovick, D, Spiegelman, D, Morris, JS & Mozaffarian, D. (2011). Demographic and lifestyle factors and selenium levels in men and women in the U.S. Nutr Res Pract. 2011 Aug; 5(4): 357–364.

Rayman MP. (2004). The use of high-selenium yeast to raise selenium status: how does it measure up? British Journal of Nutrition, 92, 557-573.

Stoffaneller, R & Morse, NL. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selentilskud: Ingen bivirkning i form af insulinresistens

Forskere ved Arizona Cancer Center har udgivet undersøgelsesresultater, der ikke understøtter nogen signifikante bivirkninger af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selengær på betacellefunktion eller insulinfølsomhed. Præparater med selengær indeholder flere selenarter med flere biologiske funktioner end præparater med 100% selenmethionin.

Forskere ved University of Arizona Cancer Center i Tucson har rapporteret om interessante fund vedrørende selentilskud [Jacobs 2019]:

  • Tilskud med 200 mikrogram selen dagligt fra et selengærpræparat i 2,9 år havde ingen effekt på insulinfølsomhed eller betacellefunktion sammenlignet med placebogruppen.
  • Yderligere stratifikation af dataene efter køn og alder viste ingen effektmodifikation som respons på selentilskuddet.

Budskabet fra denne selenforskning

  • Forskningen fra Arizona Cancer Center understøtter ikke ideen om at selen spiller en vigtig rolle i insulinfølsomhed eller beta-cellefunktion.
  • Forskerne fra University of Arizona skriver, at deres resultater indeholder nøgleinformation som klinikere kan videregive til patienter i USA om brugen af kosttilskud med selengær.

Designet af forskningen med selentilskud

Forskerne analyserede dataene fra en undergruppe på 400 individer, der deltog i Selen-undersøgelsen, en randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse af virkningen af et selentilskud på 200 mikrogram dagligt på adenomatøse polypper i tyktarmen [Jacobs 2019].

Dataene inkluderede fastende plasmaglukose og insulin målt både før randomisering og inden for 6 måneder efter afslutningen af interventionen.

Forskerne sammenlignede ændringer i homeostase-modelvurderingen-betacellefunktion (HOMA2-%beta) og insulinfølsomhed (HOMA2-%S) mellem den aktive selenbehandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen.

Forskerne sammenlignede også ændringerne i dataene fra en oral glukosetoleransetest (mOGTT) udarbejdet for en undergruppe på 175 patienter (79 selen og 96 placebo).

Resultaterne af selenstilskudsforsøg

Dataene viste ingen statistisk signifikante forskelle i ændringerne i HOMA2-%beta eller HOMA2-%S mellem de patienter, der modtog selengær-præparater sammenlignet med placebo [Jacobs 2019].

Da forskerne stratificerede dataene efter patienternes køn eller alder, fandt de stadig ingen statistisk signifikante effekter på insulinsensitivitet efter behandlingsgruppe.

Konklusionerne om selenstilskud

Forskerne skriver, at deres fund ikke understøtter hypotesen om, at der kan være en betydelig negativ virkning af et selentilskud med 200 mikrogram selen / dag fra selengær på betacelle-funktion eller insulinfølsomhed [Jacobs 2019].

Note: Insulinresistens er den biomedicinske betegnelse for, at kroppen ikke reagerer godt på det insulin, som bugspytkirtlen fremstiller med den konsekvens, at glukose i blodet har sværere ved at trænge ind i cellerne. Patienter med insulinresistens kan udvikle diabetes type 2.

Note: Betacellefunktionen er den biomedicinske betegnelse for funktionen af de bugspytkirtelceller, der danner og udskiller insulin. Nedsat betacellefunktion fører til utilstrækkelig insulinudskillelse og til høje blodsukkerniveauer.

Beskedent selentilskud uden indflydelse på insulinfølsomhed hos gravide kvinder

Forskere i Storbritannien målte plasmakoncentrationen af adiponectin, der anerkendes som en biomarkør for insulinresistens, i de lagrede plasmaprøver taget fra gravide kvinder i undersøgelsen: Selenium in Pregnancy Intervention Trial (SPRINT) [Mao 2016].

I SPRINT-undersøgelsen blev 230 førstegangs gravide kvinder randomiseret til behandling med selenberiget gær (60 mikrogram / dag) eller placebo fra 12 svangerskabsuge indtil fødslen.

  • Der var ingen signifikant forskel i ændringen i adiponectin-niveauer mellem selen og placebogrupperne fra uge 12 til graviditetsugen.
  • Der var stadig ingen signifikant forskel i ændringen af adiponectin-niveauer mellem de to grupper, da forskerne analyserede de laveste og øverste kvartiler af selen i fuldblod ved undersøgelsens start.

Forskerne fandt det betryggende, at en dosis selen på 60 mkg / dag fra selengær ikke havde nogen negativ indvirkning på plasmaindholdet af adiponectin hos gravide kvinder, idet adiponectin er en kendt biomarkør for insulinresistens [Mao 2016].

Hvorfor forskere vælger selenberiget gær (selengær)

Resultater fra kliniske forsøg har antydet, at naturligt, organisk selengær kan være effektivt til at nedsætte risikoen for prostatakræft, hvorimod syntetisk selenomethionin ikke synes at være effektivt [Richie 2014].

I en randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret sammenligning af tilskud med selengær (både 200 og 285 mikrogram / dag) samt med selenomethionin (200 mikrogram / dag) hos 69 raske mænd i 9 måneder, viste forskere, at tilskuddet med selengær var forbundet med en signifikant reduktion af biomarkører for oxidativt stress, hvorimod tilskud med selenethionin ikke var [Richie 2014].

Undersøgelsens resultater antyder, at det er andre selenformer end selenomethionin der er ansvarlig for reduktionen af oxidativt stress.

Formålet med  en dosering på 285 mikrogram selen fra selengær var, at denne dosering indeholdt selenomethionin i en mængde svarende til 200 mikrogram selenomethionin i et rent selenomethioninpræparat. Præparater med selengær varierer fra producent til producent, men et godt selengær-præparat vil indeholde 55-60% naturligt selenomethionin plus helt op til 20 andre selenformer i langt lavere mængde og højst 1-2% uorganisk selen.

Oxidativt stress defineres almindeligvis som en forhøjet dannelse af frie radikaler, der beskadiger celler og påvirker signalveje. Oxidativt stress er blevet identificeret som en nøglemekanisme i insulinresistens.

 

Kilder

Jacobs, ET, Lance, P, Mandarino LJ, … & Thompson, PA. (2019). Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diab Res Care, 7: e000613. doi:10.1136/bmjdrc-2018-000613.

Mao, J, Bath, SC, Vanderlelie, JJ, Perkins, AV, Redman, CW, & Rayman MP. (2016).  No effect of modest selenium supplementation on insulin resistance in UK pregnant women, as assessed by plasma adiponectin concentration. Br J Nutr. 2016 Jan 14;115(1):32-8. doi: 10.1017/S0007114515004067. Epub 2015 Oct 20.

Richie, JP, Das, A, Calcagnotto, AM, Sinha, R, Neidig, W, Liao, J, … & El-Bayoumy, K. (2014).  Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial.  Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804. doi: 10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042. Epub 2014 Jun 17.

Sies, H. (2016). The concept of oxidative stress after 30 years. In: Gelpi, R, Boveris, A, & Poderoso, J., eds. Advances in Biochemistry in Health and Disease. New York: Springer, pp. 3–11.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenindtag og helbredstilstand

En tallerken med salat
Mængden af selen i fødevarer kan være utilstrækkelig i store dele af verden. Det er rapporter om, at en suboptimal selenstatus er udbredt i store dele af Europa, Storbritannien og Mellemøsten [Stoffaneller & Morse]. Kystregioner i USA har en tendens til at have selenfattig jord. Store områder af Kina, Korea, Sibirien, Tibet og New Zealand er lav-selen-områder. Lav selenstatus er forbundet med en øget risiko for kræft, hjerte-karsygdom og lidelser i skjoldbruskkirtlen [Tolonen].
De hidtidige forskningsresultater tyder på, at der er en U-formet forbindelse mellem selenindtagelse og helbred. Ifølge en nylig rapport fra den mangeårige selenforsker, professor Dr. Margaret P. Rayman, University of Surrey, England, er både selenmangel og for meget selen blevet forbundet med negative sundhedseffekter.

Tilstande der angiver et behov for selentilskud

Professor Rayman oplister en række tilstande, der i forskningslitteraturen er blevet knyttet til selenmangel:

  • Keshans sygdom (en hjertemuskelsygdom forårsaget af en selenmangel sammen med en stamme af Coxsackie-virus)
  • Kashin-Beck sygdom (en knoglesygdom, hvor selenmangel er en faktor)
  • Forøget viral virulens
  • Øget dødelighed
  • Ringe immunfunktion
  • Problemer med fertilitet / reproduktion
  • Skjoldbruskkirtel-relateret autoimmun sygdom
  • Nedsat kognition / demens
  • Type-2 diabetes
  • Risiko for prostatakræft
  • Risiko for kræft i tyk- og endetarm (hos kvinder)
  • Øget risiko for tuberkulose hos HIV-patienter

Professor Rayman specificerer ikke et plasma/serum-seleniveau for selenmangel.

Hun nævner en amerikansk undersøgelse: US National Health and Nutrition Examination Survey, der målte serum-seleniveauet i 13.887 voksne deltagere og derefter fulgte op på dødelighed i op til 18 år. Dødeligheden i denne undersøgelse viste en U-formet forbindelse mellem serum-selen og dødsfald med en serum-selen koncentration på 135 mikrogram per liter i bunden af U-kurven [Rayman 2019].

Foreslåede tilstrækkelige plasma-seleniveauer

Professor C. D. Thomson har foreslået følgende plasma-selenkoncentrationer som laveste tilstrækkelige selenniveauer:

  • > 20 mkg/L For at forhindre selenmangel-sygdommen Keshans syge
  • > 79-95 mkg/L For at maksimere plasmaindholdet af selenoproteinerne GPx og SeppP
  • > 118 mkg/L For at beskytte mod nogle kræftformer

Note: GPx henviser til de selenholdige antioxidant-enzymer glutathionperoxidase, der neutraliserer hydrogenperoxid og lipidperoxid-radikaler.

SeppP henviser til det selenholdige selenoprotein, der er den vigtigste plasma-selentransportør til kropsvæv.

Det nødvendige selenindtag til at hæve plasma-seleniveauet

Selenindtaget og mængden af selen i plasma/serum varierer betydeligt fra egn til egn afhængigt af tilgængeligheden af selen i jorden, i foder og i fødevarer. Et skøn er, at de gennemsnitlige europæiske blodselen-niveauer varierer fra 70 til 80 mikrogram pr. liter, mens det gennemsnitlige amerikanske blodselen-niveau er mellem 105 og 140 mikrogram per liter [Outzen].

En undersøgelse designet til at finde det optimale selenindtag viste, at 55 mikrogram selen dagligt fra mad plus 50 eller 100 mikrogram selen dagligt fra kosttilskud i 10 uger vil hæve plasmaselen-niveauerne som følger [Hurst 2010]:

  • Fra 95,7 mikrogram per liter op til 118,3 mikrogram per liter med et dagligt selentilskud på 50 mikrogram
  • Fra 95,7 mikrogram per liter op til 152,0 mikrogram per liter med et dagligt selentilskud på 100 mikrogram

Analyser af studier af sammenhængen mellem blodselen-niveauer og risiko for prostatakræft har vist, at kræftrisikoen langsomt faldt i takt med, at de målte blodselen-niveauer steg fra 60 til 170 mikrogram pr. liter [Hurst 2012].

Længerevarende indtagelse at høje daglige doser af selen

Figur 1 i professor Raymans rapport viser, at daglige doser af selentilskud på 300 mikrogram i fem år i et land med moderat lav selenstatus (Danmark) er forbundet med en stigning i dødeligheden af alle årsager 10 år senere [Rayman 2019].

Hun fortsætter dog med at forklare, at visse andre befolkningsgrupper med indtagelse af høje selendoser i lange perioder ser ud til at være i stand til at klare det høje selenindtag uden skadelige virkninger, f.eks. inuiterne i Grønland og det nordlige Canada samt visse befolkningsgrupper i det brasilianske Amazon-område samt regioner i Kina [Rayman].

Hun angiver fire mulige grunde til denne tolerance over for høje selendoseringer [Rayman 2019]:

  1. Nogle mennesker kan have polymorfismer i generne, der påvirker evnen til at håndtere en høj seleneksponering.
  2. Et højt selenniveau giver sundhedsmæssige fordele uden toksiske effekter i befolkningsgrupper, der er udsat for høje niveauer af arsen, cadmium og kviksølv.
  3. Omfanget af skader forårsaget af en høj eksponering af selen kan afhænge af formen (arten) af det indtagne selen.
  4. Sammensætningen af tarmens mikrobiota kan muligvis påvirke virkningen af den høje eksponering af selen.

Konklusion: Selen-indtagelse/status og helbred

Professor Rayman konkluderer, at begrebet et U-formet forhold mellem selen-indtagelse/status og sundhedseffekter er nyttigt, men også er noget forenklet.

Det selenindtag der er knyttet til et optimalt helbred varierer helt klart fra region til region og fra befolkning til befolkning og endda fra individ til individ.

Logisk set er det bedste man kan gøre, at få målt ens plasma- eller serum-seleniveau for at se, hvor det ligger i intervallet mellem 60 og 170 mikrogram pr. liter, som er det område, hvor der ses en gradvis reduktion i risikoen for prostatakræft [Hurst 2012].

Kilder

Haug, A., Graham, R. D., Christophersen, O. A., & Lyons, G. H. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microbial Ecology in Health and Disease, 19(4), 209-228.

Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Outzen, M., Tjønneland, A., Larsen, E. H., Friis, S., Larsen, S. B., Christensen, J., & Olsen, A. (2016). Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. The British Journal of Nutrition, 115(9), 1669-1677.

Rayman, M.P. (2019). Selenium intake, status, and health: a complex relationship.  Hormones, doi: 10.1007/s42000-019-00125-5. [Epub ahead of print].

Thomson, C.D. (2004). Assessment of requirements for selenium and adequacy of selenium status: a review.  Eur J Clin Nutr, 58(3): 391-402.

Tolonen, M. (1990). Vitamins and minerals in health and nutrition. New York: Ellis Horwood.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og autoimmun sygdom

Mand med smerter
Autoimmune sygdomme er tilstande, hvor personens immunsystem fejlagtigt angriber dele af personens egen krop, eksempelvis hans eller hendes led eller hud. Der er mindst 14 almindeligt forekommende autoimmune sygdomme. Nogle angriber kun et enkelt organ; andre angriber hele kroppen. Via sin rolle i opretholdelsen af skjoldbruskkirtelfunktionen og dens rolle i antioxidantforsvaret af celler og DNA kan selen have en afgørende beskyttende virkning i håndteringen af autoimmune sygdomme. Mere klinisk forskning er påkrævet.Selen er et mikronæringsstof, der spiller en vigtig rolle i det oxidative forsvar af celler og DNA mod skade fra frie radikaler. Selen er hovedkomponenten i selenoproteinerne, der spiller vigtig rolle i den reproduktive funktion, i reguleringen af immunfunktionen samt i dannelsen af skjoldbruskkirtelhormoner [Sahebari].
Selen er et mikronæringsstof, der spiller en vigtig rolle i det oxidative forsvar af celler og DNA mod skade fra frie radikaler. Selen er hovedkomponenten i selenoproteinerne, der spiller vigtig rolle i den reproduktive funktion, i reguleringen af immunfunktionen samt i dannelsen af skjoldbrusk-kirtelhormoner [Sahebari].

Lavt selenniveau og autoimmun sygdom

Et lavt serumniveau i serum er blevet knyttet til en øget forekomst af nogle autoimmune sygdomme. Endvidere kan lave niveauer af selen være en risikofaktor for systemisk inflammation og til udvikling af nogle autoimmune sygdomme [Sahebari]:

  • Reumatoid artritis
  • Sjögrens syndrom
  • Behcets sygdom
  • Scleroderma (systemisk sklerose)

Selentilskud og autoimmun sygdom

Selentilskud har vist sig at have en gavnlig virkning i behandlingen af reumatoid artritis og scleroderma [Sahebari].

Selentilskud kan reducere forekomsten og sværhedsgraden af en række autoimmune sygdomme via dets rolle i vedligeholdelsen af skjoldbruskkirtelfunktionen samt via dens antiinflammatoriske virkninger [Sahebari].

Der er behov for mere klinisk forskning i effekten af selentilskud på immunsystemets funktion generelt og i virkningen af selentilskud på risikoen for at udvikle autoimmune sygdomme i særdeleshed [Sahebari].

Selen og autoimmun sygdom: Evidensen

Forskere gennemgik resultaterne af 32 offentliggjorte videnskabelge artikler om emnet selen og autoimmun sygdom. De fleste af artiklene viste en forbedring af de kliniske symptomer på autoimmun sygdom efter behandling af patienterne med forskellige doseringer af l-selenomethionin, som er den mest udbredte selentype i præparater med selengær [Sahebari].

Forskernes gennemgang af den videnskabelige litteratur viste, at lave serumkoncentrationer ikke er usædvanlig hos patienter med autoimmune sygdomme [Sahebari].

På nuværende tidspunkt er det ikke klart om den selenmangel, der findes hos patienter med autoimmune sygdomme, er årsag til eller en konsekvens (eller begge dele) af udviklingen af autoimmun sygdom [Sahebari].

Selen og reumatoid artritis (leddegigt)

Forskning viser forhøjede niveauer af oxidativt stress og lave niveauer af antioxidanter i blodet hos patienter med reumatoid artritis. Selenmangel kan være en faktor i udviklingen af reumatoid artritis. Selentilskud lindrer symptomer og reducerer niveauet af inflammation hos patienter med reumatoid artritis [Sahebari].

Selen og Systemisk lupus erythematosus (SLE)

Mængden af selen i serum er lav hos patienter, der er diagnosticeret med SLE. Den eksakte virkning af selen på SLE-patienter er ikke kendt på nuværende tidspunkt. Et dyreforsøg har vist, at selentilskud har signifikante effekter på naturlige dræbercellers aktivitet hos mus med SLE [Sahebari].

Selen og Sjögrens syndrom

Undersøgelser har vist, at serumniveauet er lavt hos ubehandlede patienter med Sjögren-syndrom, især hos ældre patienter. En undersøgelse har vist, at tilskud med selen og E-vitamin stoppede sygdomsforløbet hos nogle, men ikke alle patienter med Sjögrens syndrom. Der er i øjeblikket ikke tilstrækkelig evidens for effekten af selen på patienter med Sjögrens syndrom [Sahebari].

Selen og Behcets sygdom

Undersøgelser har vist, at serum-seleniveauet hos patienter med Behcets sygdom er meget lavere end hos normale, sunde kontrolpersoner. En undersøgelse har vist, at selenmangel er forbundet med nedsat immunrespons i ekstracellulære kropsvæsker. Den eksakte virkning af selentilskud på patienter med Behcets sygdom er imidlertid ukendt [Sahebari].

Selen og scleroderma (dannelse af hårdt bindevæv i huden)

Patienter med scleroderma har generelt lave seleniveauer. En undersøgelse har vist et lavt niveau af det selenholdige antioxidantenzym glutathionperoxidase hos patienter med scleroderma. Der er en dokumenteret sammenhæng mellem serum-selenkoncentration og udvikling af scleroderma. Selentilskud kan mindske omfanget af sygdomsforløbet [Sahebari].

Konklusion: Der er behov for mere forskning i selen og autoimmune sygdomme

Mere forskning i de antioxidative og antiinflammatoriske virkninger af selentilskud på udvikling af autoimmune sygdomme samt klinisk symptomnedsættelse fra autoimmune sygdomme er nødvendig. Selentilskud kan have gunstige virkninger, især de antioxidative og antiinflammatoriske virkninger på nogle autoimmune sygdomme [Sahebari].

Kilder

Sahebari, M, Rezaieyazdi, Z & Khodashi, M. (2019).  Selenium and autoimmune diseases: a review.  Current Rheumatology Reviews, 15: 123-134.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

15 August 2019

Posted on

Selentilskud til for tidligt fødte

Barn i kuvøse
For tidligt fødte defineres som babyer født mere end tre uger før termin, dvs. før den 37. uge af svangerskabet. Sepsis – en tilstand forårsaget af skadelige bakterier, der kommer ind i blodbanen – er en af komplikationerne forbundet med for tidlig fødsel. Selentilskud kan nedsætte risikoen for sent indsættende sepsis hos for tidligt fødte.

Selentilskud nedsætter risikoen for sepsis hos for tidligt fødte babyer.

Tre undersøgelser udført i lavselen-lande – Australien, New Zealand og Indien – har vist en positiv effekt af selentilskud til nedsættelse af forekomsten af sepsis (blodforgiftning) hos for tidligt fødte babyer [Daniels; Darlow; Aggarwal].

Selentilskud – både selen givet oralt og selen givet parenteralt – forbedrede signifikant selenniveauet hos for tidligt fødte babyer og nedsatte forekomsten af “sent indsættende” sepsis [Darlow].

I ingen af de tre kliniske undersøgelser var der nogen negative reaktioner på selentilskuddet [Daniels; Darlow; Aggarwal].

Øget risiko for sepsis hos for tidligt fødte babyer uden tilskud af selen

“Sent indsættende” sepsis viser sig typisk en uge eller mere efter fødslen og skyldes udsættelse for infektion på hospitalet. En “sent indsættende” sepsis forekommer hos ca. en ud af fem for tidligt fødte babyer med en fødselsvægt under 1500 gram.

I modsætning hertil viser sepsis med “tidlig indsættelse” sig inden for de første syv dage efter fødslen og skyldes sædvanligvis udsættelse for smitsomme mikroorganismer i perioden fra veerne sætter ind til fødslen af moderkagen.

For tidligt fødte babyer født så tidligt som den 22. uge af graviditeten har en 58% risiko for at få sepsis, mens for tidligt fødte babyer født den 28. uge af graviditeten har en 20% risiko for sepsis [Camacho-Gonzalez].

Den normale længde af menneskers svangerskab er omkring 40 uger målt fra den første dag i kvindens sidste menstruationsperiode.

Et fald i spædbørns selenniveau efter fødslen er almindeligt

En almindeligt forekommende udvikling i ugerne efter fødslen er et signifikant fald i babyers selenindhold i serum, det gælder både for for tidligt fødte samt babyer, der er født til tiden [Muntau].

Forskellen er, at for tidligt fødte babyer, der vejer mindre end 1500 gram, fødes med et meget lavere selenindhold i serum til at begynde med.

Derfor, når de for tidligt fødte babyers serum-seleniveau begynder at falde i ugerne efter fødslen, falder de derfor til farligt lave niveauer [Daniels]. Følgelig har for tidligt fødte babyer en høj risiko for selenmangel i ugerne efter fødslen og samtidig en høj risiko for sepsis.

Betydningen af mikronæringsstoffet Selen

Selen i kosten er livsvigtigt i små mængder. Det udfører sine mange biologiske funktioner som en bestanddel af 25 selenoproteiner. Blandt de vigtigste af disse selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodothyronin-deiodinaser og selenoproteinet P.

Selen og selenoproteiner spiller en vigtig rolle i følgende biologiske funktioner:

  • Antioxidantbeskyttelse mod oxidative skader
  • En ordentlig immunsystem-funktion
  • En ordentlig skjoldbruskkirtelfunktion
  • Beskyttelse mod smitsomme sygdomme, f.eks. AIDS, sepsis

Nogle observationsundersøgelser og nogle eksperimentelle undersøgelser har vist en kemopreventiv virkning af seleneksponering eller -tilskud på visse former for kræft.

Selenmangel er forbundet med øget risiko for Keshans sygdom som angriber hjertemuskulaturen [Chen] og Kashin-Becks syndrom som angriber knoglerne [Zou].

Opsummering: Forbedret selenstatus = Mindre risiko for sepsis hos for tidligt fødte babyer

Tilførslen af det livsvigtige sporstof selen i fødevarer varierer betydeligt fra region til region, afhængigt primært af selenindholdet i jorden. Mange lande i Europa, især lande i Skandinavien (undtagen Finland, der beriger jorden med selen) samt i Mellemøsten, er kendt for at være selen-fattige regioner [Stoffaneller & Morse].

Staterne ved de østlige og vestlige kyster i USA har generelt et lavere selenindhold i jorden end staterne i midten af landet [National Research Council].

Spædbørn med lav fødselsvægt under 1500 gram der fik selen, fik 7 mikrogram selen pr kilo pr dag parenteralt eller 5 mikrogram selen pr kilo pr dag oralt. Signifikant færre spædbørn på tilskud havde en sepsis-diagnose efter den første leveuge (p <0,038).

Der er behov for mere forskning i den optimale form og dosering af selen til for tidligt fødte børn.

Konklusion: Selentilskud som antioxidantbeskyttelse

Sepsis er en alvorlig, potentielt livstruende tilstand, der skyldes immunsystemets reaktion på en infektion. Sepsis ledsages af et systemisk inflammatorisk respons-syndrom, som typisk indebærer ekstrem oxidativt stress.

Derfor kan tilskud med mikronæringsstoffer med antioxidanteffekt som selen forbedre det kliniske resultat for inficerede patienter ved at neutralisere skadelige frie radikaler. To meta-analyser har vist, at selentilskud til patienter med sepsis og Systemisk inflammatorisk respons syndrom (SIRS) reducerer dødsrisikoen væsentligt [Alhazzani; Huang].

Yderligere undersøgelser er nødvendige for at bestemme en passende indgivelsesmåde, dosering og varighed af selenbehandlingen.

 

Kilder

Aggarwal, R., Gathwala, G., Yadav, S., & Kumar, P. (2016). Selenium supplementation for prevention of late-onset sepsis in very low birth weight preterm neonates. J Trop Pediatr, 62(3):185-93.

Alhazzani, W., Jacobi, J., Sindi, A. & Jaeschke, R.Z. (2013). The effect of selenium therapy on mortality in patients with sepsis syndrome: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Crit Care Med, 41(6):1555-1564.

Camacho-Gonzalez, A., Spearman, P.W. & Stoll, B.J. (2013). Neonatal infectious diseases: evaluation of neonatal sepsis. Pediatr Clin North Am, 60(2):367-89.

Chen, J. (2012).  An original discovery: selenium deficiency and Keshan disease (an endemic heart disease). Asia Pac J Clin Nutr, 21(3):320-326.

Daniels, L., Gibson, R. & Simmer, K. (1996). Randomised clinical trial of parenteral selenium supplementation in preterm infants. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed, 74(3):F158-164.

Darlow, B.A., Winterbourn, C.C., Inder, T.E., Graham, P.J., Harding, J.E., Weston, P.J., Austin, N.C., Elder, D.E., Mogridge, N., Buss, I.H. & Sluis, K.B. (2000). The effect of selenium supplementation on outcome in very low birth weight infants: a randomized controlled trial. The New Zealand Neonatal Study Group. J Pediatr, 136(4):473-80.

Huang, T.S., Shyu, Y.C., Chen, H.Y. & Chen, P.J. (2013) Effect of parenteral selenium supplementation in critically ill patients: a systematic review and meta-analysis. PLoS One, 8(1): e54431.

Muntau, A.C., Streiter, M., Kappler, M., Röschinger, W., Schmid, I., Rehnert, A., Schramel, P. & Roscher. A.A. (2002). Age-related reference values for serum selenium concentrations in infants and children. Clin Chem, 48(3):555-60.

National Research Council. (1983). Selenium in Nutrition. Revised Edition. Washington, DC: The National Academies Press.

Stoffaneller, R., & Morse, N. L. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients, 7(3), 1494–1537.

Zou, K., Liu, G., Wu, T. & Du, L. (2009). Selenium for preventing Kashin-Beck osteoarthropathy in children: a meta-analysis. Osteoarthritis Cartilage, 17(2):144-151.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.