Posts

Posted on

Covid-19, selen og coenzym Q10

Niveauet af selen og coenzym Q10 hos en person kan være en afgørende faktor for immunsystems reaktion på SARS-CoV-2-virus, der forårsager akut åndedrætsbesvær ved Covid-19-infektion.

Coronavirus
Et systematisk review viser, at tilskud af selen- og Q10 har positive virkninger på fri radikal-induceret oxidativ stress og den inflammation der knytter til patienter med COVID-19-sygdom.

Især immunsystemets celler kræver tilstrækkeligt selen og coenzym Q10 for at beskytte mod oxidativ stress og for at modulere den inflammatoriske virkning.

Dette er konklusionen fra forfatterne til en gennemgang i 2021 af den relevante forskningslitteratur [Hargreaves & Mantle].

Iain R. Hargreaves, fakultetsmedlem inden for biokemi i afdelingen for farmaci og biomolekylære videnskaber ved Liverpool John Moores University har sammen med lægen David Mantle skrevet, at en tilstrækkelig selen- og coenzym Q10-status kan være vigtige faktorer:

  • på den måde, immunsystemet i første omgang reagerer på Covid-19-virusset
  • på den måde den resulterende inflammation efterfølgende håndteres

I deres review fra 2021 har Hargreaves og Mantle understreget konsekvensen af en suboptimal status for selen og coenzym Q10 på inflammation og oxidativ stress [Hargreaves & Mantle 2021].

Hargreaves og Mantle når frem til, at en optimal status for både selen og coenzym Q10 er nødvendig for en effektiv forebyggelse og behandling af Covid-19-infektioner. Selen og coenzym Q10 er afgørende på to måder:

  • ved at opretholde immunsystem-balancen mod Covid-19 virusinfektioner
  • ved at undgå en cytokinstorm, som er årsag til syndromet med lungeskader og åndedrætsbesvær hos patienter med alvorlige infektioner
HVAD ER OPTIMAL STATUS FOR SELEN OG COENZYM Q10?

Der er endnu ingen videnskabelig konsensus om de optimale niveauer af selen og coenzym Q10.

Optimal selenstatus

Bomer og kolleger konkluderer ud fra data fra en stor europæisk kohorteundersøgelse, at serum – selenkoncentrationer under 100 mkg/l er forbundet med hjertesvigt-patienter med alvorlige symptomer på hjertesvigt, ringe træningskapacitet, dårligere livskvalitet og dårligere prognose [Bomer]. Det er et godt sted at starte, når det drejer sig om optimale serum-seleniveauer.

I en skelsættende reviewartikel i The Lancet har Rayman antaget, at de optimale serum/plasmakoncentrationer af selen giver gode resultater for sundheden, når de er i området 120-150 mkg/l [se figur 3 side 4 i hendes artikel].

Optimal coenzym Q10-status

Langsjoen [2014, s. 9] antyder, at det er vigtigt at hæve niveauet af Q10 over 2,5 mg/l i plasma/serum for at opnå en terapeutisk effekt med tilskud.

SELENSTATUS OG IMMUNSYSTEMET

Selen er et vigtigt sporstof. Vores celler kan ikke danne det. Derfor skal vi have det selen, vi har brug for, fra den mad, vi spiser og/eller fra selentilskud. I mange egne af verden er jorden og maden fattig på selen, hvilket gør tilskud til en nødvendighed [Haug].

Selen er nødvendigt i tilstrækkelige mængder for at give det medfødte og adaptive immunsystem mulighed for at fungere optimalt [Hargreaves & Mantle 2021].

Selen er en bestanddel af aminosyren selenocystein, der igen er en væsentlig komponent i antioxidante selenoproteiner, f.eks. glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser [Hargreaves & Mantle 2021].

Selen er nødvendigt for dannelsen af thioredoxinreduktaser, der spiller en vigtig rolle i reduktionen af Q10-molekyler til ubiquinol-formen. Uden tilstedeværelse af tilstrækkelig thioredoxinreduktase vil coenzym Q10 sandsynligvis ikke have så stor antioxidant-virkning, som den kunne have [Xia; Nordman].

SELEN OG COENZYM Q10 I Et SYNERGISTISK FORHOLD

Alehagen og Aaseth [2015] har undersøgt det særlige indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10 og konkluderer:

  • at suboptimale indtag af selen begrænser cellernes evne til at få tilstrækkelige mængder af antioxidantformen af coenzym Q10
  • at suboptimal Q10-status vil påvirke selens biologiske funktion i cellerne negativt

Således er selen og coenzym Q10 – og selen og coenzym Q10 i kombination – nødvendige i tilstrækkelige mængder for en optimal funktion af immunsystemet [Alehagen & Aaseth].

OXIDATIV STRESS

Lav selenstatus gør vores celler sårbare over for oxidativ stress, dvs. skader på celler, proteiner, DNA og lipider forårsaget af et overskud af skadelige frie radikaler på to måder:

  1. Der er øget skade på celler og væv fra oxidativ stress hos personer med suboptimal selenstatus.
  2. Der er øget sandsynlighed for, at patogene vira udvikler mere virulente stammer i fravær af tilstrækkeligt selen [Beck].

Bemærk f.eks., at professor Urban Alehagen og kolleger i KiSel-10-undersøgelsen med en kombination af selen og coenzym Q10 til ældre svenske borgere med en gennemsnitsalder på 78 år og med lave seleniveauer ved starten af undersøgelsen (67,1 mkg/l) viste, at denne kombination signifikant forbedrede biomarkører i blodet for oxidativ stress og inflammation [Alehagen 2015a; Alehagen 2015b].

Inflammation

I normale tilfælde af inflammatorisk reaktion på skade og sygdom lukker immunsystemet den inflammatoriske proces efter et det beskadigede væv er helet op.

Hos nogle Covid-19-patienter kommer inflammationen ud af kontrol, og det fører til cytokinstorme, der ikke alene er ødelæggende for lungerne, men også for hjertet og leveren og nyrerne.

Hargreaves og Mantle antager, at sårbarheden over for cytokinstorme vil være større hos patienter, der har en suboptimal selen- og coenzym Q10-status.

Konklusion: tilskud MED SELEN

En optimal selenstatus er nødvendig for effektiv antioxidantbeskyttelse og for modulering af den inflammatoriske respons. Hargreaves og Mantle peger på en påvist forbindelse mellem lav regional selenstatus og ringere bedring hos Covid-19-patienter i Kina [Zhang].

Sagens kerne: KOMBINERET tilskud af Q10 OG SELEN

KiSel-10-studiet, et fireårigt randomiseret kontrolleret forsøg, har vist effektiviteten af et kombineret tilskud af selen- og coenzym Q10 til at reducere omfanget af oxidativ stress og inflammation hos ældre med lav initial selenstatus [Alehagen 2015a; Alehagen 2015b].

De SIDSTE ORD: Tilskud i lægemiddelkvalitet

Kommercielt tilgængelige kosttilskud har ikke alle den samme optagelighed og effekt. Hargreaves og Mantle anbefaler at man finder og køber selen i farmaceutisk kvalitet samt coenzym Q10 kosttilskud med dokumenteret optagelighed.

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: A 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial. Int J Cardiol. 2013;167:1860-1866.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015a;41:443-52.

Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E. Levels of sP-selectin and hs-CRP decrease with dietary intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. PLoS One. 2015b;10:e0137680.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019;16:5.

Beck MA, Levander OA, Handy J. Selenium deficiency and viral infection. J Nutr. 2003 May;133(5 Suppl 1):1463S-7S.

Hargreaves IR / Mantle D. COVID-19, Coenzyme Q10, and Selenium. Chapter 13 in: Guest PC, ed. Identification of Biomarkers, New Treatments, and Vaccines for COVID-19. Advances in Experimental Medicine and Biology. 2021;1327:163-168.

Haug A, Graham RD, Christophersen OA, Lyons GH. How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microbial Ecology in Health and Disease. 2007 Dec;19(4):209-228.

Langsjoen PH, Langsjoen AM. Comparison study of plasma coenzyme Q10 levels in healthy subjects supplemented with ubiquinol versus ubiquinone. Clin Pharmacol Drug Dev. 2014 Jan;3(1):13-7.

Nordman T, Xia L, Björkhem-Bergman L, Damdimopoulos A, Nalvarte I, Arnér ES, Spyrou G, Eriksson LC, Björnstedt M, Olsson JM. Regeneration of the antioxidant ubiquinol by lipoamide dehydrogenase, thioredoxin reductase and glutathione reductase. Biofactors. 2003;18(1-4):45-50.

Okuyama H, Langsjoen PH, Hamazaki T, Ogushi Y, Hama R, Kobayashi T, Uchino H. Statins stimulate atherosclerosis and heart failure: pharmacological mechanisms. Expert Rev Clin Pharmacol. 2015 Mar;8(2):189-99.

Xia L, Nordman T, Olsson JM, Damdimopoulos A, Björkhem-Bergman L, Nalvarte I, Eriksson LC, Arnér ES, Spyrou G, Björnstedt M. The mammalian cytosolic selenoenzyme thioredoxin reductase reduces ubiquinone. A novel mechanism for defense against oxidative stress. J Biol Chem. 2003 Jan 24;278(4):2141-6.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020 Jun 1;111(6):1297-1299.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Hvad er en tilstrækkelig selenstatus?

Mange mennesker i verden lever i regioner med selenfattig jord og følgelig med selenfattig mad. Kroppen kan ikke danne selen, som er et vigtigt metal-lignende sporstof, som vi har brug for i små mængder. En nylig gennemgang af selenstatus og risikoen for kardiovaskulær sygdom tyder på, at en serum-selenstatus under 100 mkg/l er forbundet med øget risiko for hjertesygdom, nedsat træningskapacitet, nedsat livskvalitet samt med en dårligere prognose [Al-Murbarak].

  • Lavt indtag af selen betyder lav selenstatus.
  • Tilstrækkeligt selen er påkrævet for dannelsen af aminosyren selenocystein, som igen er en væsentlig komponent i selenoproteiner.
  • Lav selenstatus over længere perioder kan sætte personer i større risiko for hjerte -kar -sygdomme, kræft og autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme.
  • Tilstrækkeligt selenindtag og status er nødvendig for god immunfunktion og beskyttelse mod infektionssygdomme.Forskere taler sammen
    Dem der er særligt sårbare over for lav selenstatus er vegetarer og veganere, gravide og ammende kvinder, overvægtige eller fede individer, hiv-patienter, nyredialyse-patienter og personer der får parenteral ernæring samt personer, der bor i selenfattige områder.

Hvor er selenstatus sandsynligvis lav?

Stoffaneller og Morse gennemførte en omfattende undersøgelse – 143 referencer – af selenstatus i Europa, Storbritannien og Mellemøsten. De konkluderede, at selenindtag og -status generelt er suboptimal i europæiske og mellemøstlige lande med noget mere variation i Mellemøsten. De rapporterede, at suboptimal selenstatus er udbredt i hele Europa og Storbritannien, hvor østeuropæiske lande har et lavere selenindtag end vesteuropæiske lande. I landene i Mellemøsten fandt de forskellige resultater, som muligvis var forårsaget af forskellige madvaner og forskellig import i forskellige regioner og inden for forskellige socioøkonomiske grupper [Stoffaneller & Morse].

I store dele af Afrika og Asien (især nogle regioner i Kina, Sibirien, Tibet og Korea) er der et lavt selenindhold i jord og mad. Ligeledes har New Zealand, dele af Australien samt dele af Sydamerika selenfattige områder [Haug].

I USA tenderer områderne i den vestlige del, især Nordvest, Nordøst og i Sydøst ned til Florida til at have lavere udbredelse af selen i jorden end i resten af landet [Ralston].

Derimod findes de regioner i verden med et usædvanligt højt selenindhold i jorden i Wyoming samt Nord- og Syd Dakota i USA, i Enshi-regionen i Kina, i dele af Irland, Colombia og Venezuela [Haug].

Flag of Finland
Finland er det eneste land, der har gennemført et landsdækkende selen-gødningsprogram. Programmet har hævet den gennemsnitlige humane plasma-selenkoncentration fra 0,89 μmol/l til et generelt niveau på 1,40 μmol/l (fra 70 mkg/l til 110,5 mkg/l). Der er ikke nok selen i verden til, at alle selenfattige lande kan gøre, som Finland har gjort. Tilskud er nødvendigt i selenfattige områder.

Bemærk. Mængden af selen i verden er begrænset, og der går meget selen til industrielle formål. Følgelig er gødning med selen til landbrugsjorden i stor skala, som det er blevet gjort i Finland, ikke økonomisk gennemførligt i de selenfattige områder i verden [Alfthan; Haug]. Selentilskud er en løsning med mindre spild og mere bæredygtighed.

Hvorfor er en tilstrækkelig selenstatus vigtig?

Højere selenstatus er forbundet med en forbedret immunfunktion og med et bedre forløb af virusinfektioner, herunder progression af HIV-infektion til AIDS. Højere selenstatus er også forbundet med mindre risiko for nogle former for kræft, med forbedret mandlig fertilitet, en større andel af graviditeter samt lavere risiko for hjerte-karsygdomme [Mangiapane].

Selen er involveret i mange biologiske funktioner, primært som en del af aminosyren, selenocystein, som findes i mindst 25 selenholdige proteiner (selenoproteiner). Selenocystein er den grundlæggende byggesten, som selen indbygges i; selenocystein er afgørende for den katalytiske aktivitet af mange enzymer [Mangipane].

Nogle selenoproteiner er bedre karakteriseret end andre. Blandt de velkendte selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodothyronindeiodinaser og selenoprotein P.

Personer med lav selenstatus eller selenmangel kan have dårlige fysiologiske reaktioner på stress, herunder oxidativ stress.

Bemærk: Oxidativ stress er blevet defineret som en ubalance mellem produktionen af reaktive iltarter (frie radikaler) og antioxidantforsvaret [Betteridge].

For eksempel er Keshan-kardiomyopati og Kashin-Beck-osteoarthropati sygdomme, der forekommer specifikt i selenfattige områder i Asien og som er specifikt knyttet til et lavt selenindtag [Delage].

Hvor meget selen er nok?

Det mest almindelige selenprotein, glutathionperoxidase-1, er afhængig af en tilstrækkelig selenforsyning. Normal glutathionperoxidase-aktivitet kræver en serum-selenværdi på mindst 90-100 mkg/l [Duffield]. Selens vigtige transportprotein, Selenoprotein P, der er det mest udbredte selenoprotein i blodet, kræver plasma-seleniveauer på mindst 125 mkg/l [Hurst 2010].

En meta-analyse af 12 undersøgelser med 13.254 deltagere (5007 tilfælde af prostatakræft) har vist en sammenhæng mellem plasma/serum seleniveauer og forekomsten af prostatakræft, hvor risikoen for prostata faldt med stigende plasma/serum selen fra 60 mkg/l op til 170 mkg/l [Hurst 2012].

Koncentrationen af serum/plasma selenoprotein P er følgelig en mere passende biomarkør end koncentrationen af serum/plasma-glutathionperoxidase [Hurst 2012].

En gennemgang af prospektive undersøgelser har vist, at forholdet mellem koncentrationen af selen i blodet og risikoen for ringe sundhed og øget dødelighed kan beskrives ved en U-formet kurve. Tilstrækkelig selenstatus – det område, hvor risikoen for dårligt helbred og for at dø er lavest – synes at ligge i området 130 – 150 mkg/l serumselen [Rayman].

Hurst et al. [2010] har vist, at ti ugers dagligt tilskud med 50 mkg og 100 mkg selen fra et selengær-præparat vil øge plasma-seleniveauet hos raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år fra en plasma-selenkoncentration ved undersøgelses-start på 95,7 mkg/l til henholdsvis 118,3 mkg/l og 152,0 mkg/l.

Hvilken form for selentilskud giver beskyttelse mod antioxidanter?

Richie et al. gennemførte et randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret forsøg med gærselen-præparater (indeholdende 200 eller 285 mkg/dag) og selenomethionin (200 mkg/dag) givet i 9 måneder til 69 raske mænd. Compliance, dvs. efterlevelsen af ordinationen var høj i alle grupper (> 95%).

Deltagernes plasma-seleniveauer steg henholdsvis 93%, 54% og 86% efter ni måneder i henholdsvis selenomethionin-gruppen og lavdosis og højdosis gærselen-grupperne. Plasma-selenkoncentrationen vendte tilbage til begyndelsesniveauet (baseline) efter en tre måneders udvaskningsperiode.

Forskningsdataene viste betydelige reduktioner i biomarkører for oxidativ stress efter tilskud med selengær-præparater, men ikke med selenomethionin-præparatet. Resultaterne tyder på, at andre selenformer end selenomethionin tegner sig for faldet i oxidativt stress [Richie].

Kilder

Al-Mubarak AA, van der Meer P, Bomer N. Selenium, Selenoproteins, and Heart Failure: Current Knowledge and Future Perspective. Curr Heart Fail Rep. 2021 Jun;18(3):122-131.

Alfthan G, Eurola M, Ekholm P, Venäläinen E-R, Root T, Korkalainen K. Effects of nationwide addition of selenium to fertilizers on foods, and animal and human health in Finland: From deficiency to optimal selenium status of the population. J Trace Elem Med Biol. 2015;31:142–7.

Betteridge DJ. What is oxidative stress? Metabolism. 2000 Feb;49(2 Suppl 1):3-8.

Delage B. Selenium. Oregon State University. Linus Pauling Institute. Micronutrient Information Center. 2014. Retrieved from https://lpi.oregonstate.edu/mic/minerals/selenium.

Duffield AJ, Thomson CD, Hill KE, Williams S. An estimation of selenium requirements for New Zealanders. Am. J. Clin. Nutr. 1999;70:896–903.

Haug A, Graham RD, Christophersen OA & Lyons GH. How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microb Ecol Health Dis. 2007;19(4):209–228.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ, Broadley MR, Motley AK, Fairweather-Tait SJ. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010 Apr;91(4):923-31.

Hurst R, Hooper L, Norat T, Lau R, Aune D, Greenwood DC, Vieira R, Collings R, Harvey LJ, Sterne JA, Beynon R, Savović J, Fairweather-Tait SJ. Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2012 Jul;96(1):111-22.

Mangiapane E, Pessione A, Pessione E. Selenium and selenoproteins: an overview on different biological systems. Curr Protein Pept Sci. 2014;15(6):598-607.

National Institutes of Health. Office of Dietary Supplements. Selenium Fact Sheet for Health Professionals. 2021. Retrieved from https://ods.od.nih.gov/factsheets/Selenium-HealthProfessional/.

Ralston N. Selenium’s pivotal roles in relation to mercury exposure risks. EERC Conference: Promoting Healthy Communities. September 26, 2011.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Farmakokinetik af orale tilskud med selengær

De danske forskere Niels Hadrup og Gitte Ravn-Haren har offentliggjort en omfattende undersøgelse af optagelse, fordeling, omsætning og udskillelse af selen fra mad og fra kosttilskud [Hadrup 2021].

Tabletter, kapsler og termometer
Selentilskud findes i mange former, både organiske og uorganiske. Fordelen ved gærselen-præparater er, at de indeholder 20-30 forskellige selenarter ud over selenomethionin. Nogle af disse selenarter kan have vigtige biologiske virkninger.

Her vil vi opsummere deres fund med hensyn til selen i tilskud med selengær. Vi gør dette af to grunde:

Optagelse af selen fra selengær-præpareter

I en artikel fra 2008 rapporterede forskere at have givet raske ældre individer 100, 200 eller 300 mkg selen dagligt i form af et gærselen-præparat i en periode på 5 år. Tilskuddet resulterede i gennemsnitlige plasmaniveauer på henholdsvis 165, 221 og 260 mkg/l. I kontrolgruppen, som fik placebo i 5 år, var plasmaselenkoncentrationen 92 mkg/l [Ravn-Haren 2008].

Hadrup og Ravn-Haren [2021] oplister sammenlignende undersøgelser, der indikerer en højere biotilgængelighed af selen fra selengær end fra uorganiske selenkilder, såsom selenit og selenat, som isoleret set også optages godt.

Distribution af selen

Selen fra mad og fra kosttilskud fordeles til alle væv og organer som selenocystein i de 25 kendte selenoproteiner eller som selenomethionin i den generelle proteinpulje.

Hadrup og Ravn-Haren [2021] har samlet data fra mange selenundersøgelser og har konkluderet, at det normale gennemsnitlige niveau er 139 mkg/l i blod og 23 mkg/l i urin.

Niveauet er 41 mkg/l i modermælk, hvilket er betydeligt lavere end i plasma eller blod. Forskerne antager derfor, at kroppens tildeling af selen til modermælken er reguleret.

De rapporterer, at normale mængder selen i forskellige væv og organer i figur 4 i deres tekst. De spekulerer på, siden selen findes i tilsvarende mængder i forskellige væv, om det betyder, at selen er en byggesten i proteiner, der er til stede i alle væv.

Omsætningen af selen

Hadrup og Ravn-Haren [2021] oplyser, at selen fra både organiske og uorganiske kilder indbygges i proteinpuljen (selen fra organiske kilder) eller omsættes til selenid (selen fra både organiske og uorganiske kilder). Selenidet omsættes yderligere til selenocystein, som derefter indbygges i selenoproteiner, eller selenidet omsættes til affaldsmetabolitter efter methylering.

For en grundigere gennemgang af omsætningen af selen, se 2014-artiklen af Roman et al. Hadrup og Ravn-Haren præsenterer en oversigt over selens metabolitter i figur 5 i deres artikel.

Udskillelse af selen

Alfthan et al. [1991] undersøgte et gærselen-tilskud i en dosis på 200 mkg/dag i 16 uger. De fandt, at halveringstiden for selen i serum var cirka 4 uger. Niveauet af selen i serum fortsatte med at falde i løbet af de følgende 6 uger efter den sidste tilskudsuge som var uge 16.

I Alfthan-undersøgelsen havde finske mænd, der havde taget 200 µg selen dagligt fra selengær-præparater, en øget urinudskillelse (ca. 160 µg/dag i forhold til kontrolværdien på ca. 80 μg/dag.

Hadrup og Ravn-Haren [2021] rapporterer ikke data om urin- og fækal eliminering af selen fra selengær-kilder. De rapporterer om en undersøgelse, hvor en omtrentlig procentdel af selen blev udskilt i urinen og afføringen i løbet af de første to uger efter indtagelse af selenomethionin. I en anden undersøgelse var procentdelen af selen, der udskilles i fæces, betydeligt større end den procentdel, der udskilles i urinen.

Resumé af selens farmakokinetik

Baseret på data fra videnskabelige undersøgelser, herunder sammenlignende undersøgelser, konkluderede Hadrup og Ravn-Haren, at organisk selen er mere biotilgængeligt end uorganisk selen.

Kilder

Alfthan G., Aro A., Arvilommi H., Huttunen J.K. Selenium metabolism and platelet glutathione peroxidase activity in healthy Finnish men: Effects of selenium yeast, selenite, and selenate. Am. J. Clin. Nutr. 1991;53:120–125.

Bügel S, Larsen EH, Sloth JJ, et al. Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food Nutr Res. 2008;52:10.3402/fnr.v52i0.1642.

Hadrup N, Ravn-Haren G. Absorption, distribution, metabolism and excretion (ADME) of oral selenium from organic and inorganic sources: A review. J Trace Elem Med Biol. 2021 Sep;67:126801.

Larsen EH, Moesgaard S, Paulin H, Reid M. Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. J AOAC Int. 2004 Jan-Feb;87(1):225-32.

Ravn-Haren G, Krath BN, Overvad K, Cold S, Moesgaard S, Larsen EH, Dragsted LO. Effect of long-term selenium yeast intervention on activity and gene expression of antioxidant and xenobiotic metabolising enzymes in healthy elderly volunteers from the Danish Prevention of Cancer by Intervention by Selenium (PRECISE) pilot study. Br J Nutr. 2008 Jun;99(6):1190-8.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Roman M, Jitaru P, Barbante C. Selenium biochemistry and its role for human health. Metallomics. 2014 Jan;6(1):25-54.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom

Det er nødvendigt med en tilstrækkelig selenstatus for en sund skjoldbruskkirtel.

En kvindes hals
Selenholdige lægemidler er effektive til behandling af patienter med autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen [Zuo 2021].
Zuo og kolleger [2021] har undersøgt selenstatus og virkningerne af selentilskud hos patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom.

De analyserede data fra 17 tidsskrift-artikler baseret på undersøgelser af 1.911 forsøgspersoner. Deres metaanalyse-resultater viste følgende statistisk signifikante sammenhænge:

  • Niveauet af serumfri trijodothyronin (FT3) hos patienter blev reduceret efter tilskud af selen sammenlignet med placebobehandling.
  • Niveauet af serumfri thyroxin (FT4) og niveauet af anti-thyroid-peroxidase-antistof (TPOAb) blev reduceret efter tilskud af selen sammenlignet med placebobehandling.
  • Niveauet af anti-skjoldbruskkirtelperoxidase-antistof (TPOAb) blev nedsat efter tilskud af selen sammenlignet med placebobehandling.

Imidlertid var niveauet af skjoldbruskkirtelstimulerende hormon (TSH)
og anti-thyroglobulin-antistofniveauer (TGAb) ikke signifikant forskellig mellem selenbehandlingsgruppen og kontrolgruppen.

Forskerne konkluderede, at selenholdige lægemidler var effektive til behandling af patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom og at de medførte stærkt reducerede niveauer af frit trijodothyronin, frit thyroxin og anti-thyroid peroxidase-antistof hos disse patienter.

Deres fund tyder på, at seleniveauet har en betydelig effekt på patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom, og at selenstilskud bør overvejes til disse patienter.

Hvad er autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom?

Autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom er beskrevet som en organspecifik
autoimmun tilstand forårsaget af immundysfunktion i kroppen, hvor T-lymfocytter aktiveres, og B-lymfocytter begynder at producere et stort antal antistoffer mod skjoldbruskkirtelens egne antigener. Resultatet er stofskifteforstyrrelser i skjoldbruskkirtlen og autoimmun skjoldbruskkirtelskade [Zuo 2021].

Der er en høj forekomst af autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom. Den er mere almindelig hos kvindelige patienter. Den kan vise sig som Graves sygdom, andre former for for høj skjoldbruskkirtel-aktivitet, Hashimotos sygdom eller anden subklinisk dysfunktion af skjoldbruskkirtlen [Zuo 2021].

Kliniske markører for autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom er forhøjede niveauer af anti-thyroglobulin-antistof og forhøjede niveauer af anti-thyroidperoxidase-antistof [Zuo 2021].

Selens betydning for skjoldbruskkirtelfunktion

Selenindholdet i skjoldbruskkirtlen er højere end i noget andet organ undtagen i leveren og nyrerne. Selen er nødvendig for at regulere niveauet af skjoldbruskkirtel-antistoffer hos patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom. Det er også nødvendigt til dannelse af skjoldbruskkirtelhormoner i kroppen [Zuo 2021].

Undersøgelser har vist, at selentilskud kan forbedre reguleringen af serumniveauer af TSH-skjoldbruskkirtelstimulerende hormon, FT3-trijodothyronin, FT4-thyroxin, TGAb-antithyroglobulin-antistof og TPOAb-anti-thyroidperoxidase-antistof [Zuo 2021].

Længe ventede selen- og skjoldbruskkirtelundersøgelser

Mens dette skrives (juli 2021) venter vi stadig på offentliggørelse af resultaterne fra to vigtige undersøgelser, der gennemføres i Danmark:

  • Undersøgelsen: The Chronic Autoimmune Thyroiditis Quality of Life Selenium Trial (CATALYST-undersøgelsen) [Winther 2014]
  • Undersøgelsen:The Graves ’Disease Selenium Supplementation Trial (GRASS-undersøgelsen) [Ventura 2017]

Vi vil opsummere resultaterne af disse undersøgelser på selenmangel.dk, så snart de offentliggjorte resultater er tilgængelige.

Kernepunkter: Selenstatus og autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom

Metaanalysen viste, at selen-tilskud og en højere serum-selenstatus er forbundet med reduktioner i serum-koncentrationerne af FT3-trijodothyronin, FT4-thyroxin og TPOAb-anti-skjoldbruskkirtel-peroxidase-antistof [Zuo 2021].

Hvilken form for selenstilskud skal du tage? En sammenlignende undersøgelse fra 2014 har vist, at selen fra et selengærpræparat er effektivt til at reducere niveauet af biomarkører for oxidativt stress, mens lignende doser af ren selenomethionin ikke er [Richie 2014].

Hvilket niveau af serum-selen er bedst? Professor Margaret Rayman angiver i en oversigtsartikel fra 2020, at et serum-/plasma-selenområde mellem 90 mkg/l og 130 mkg/l er mest gavnligt for et godt helbred.

Kilder

Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):9-14.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Ventura M, Melo M & Carrilho F. (2017). Selenium and thyroid disease: from pathophysiology to treatment. Int J Endocrinol; Article ID 1297658.

Winther KH, Watt T, Bjorner JB & Cramon P. (2014). The chronic autoimmune thyroiditis quality of life selenium trial (CATALYST): study protocol for a randomized controlled trial. Trials; 15: 115.

Zuo Y, Li Y, Gu X, Lei Z. The correlation between selenium levels and autoimmune thyroid disease: a systematic review and meta-analysis. Ann Palliat Med. 2021 Apr;10(4):4398-4408.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenstatus og risiko for non-alkoholisk fedtleversygdom

Data fra en observationsundersøgelse udført i USA har vist følgende forhold [Reja 2020]:

  • Mavesmerter i øvre højre side
    Leversmerter mærkes normalt som en dump, trykkende smerte i øverste højre del af maven. NAFLD er den mest almindelige form for leversygdom. Den er kendetegnet ved ophobning af for meget fedt i levervæv, betændelse og fibrose. Leverfibrose er en degenerativ sygdom, hvor levervævet er beskadiget og erstattet af arvæv.

    Højere serum-selenstatus er ensbetydende med lavere risiko for fremskreden leverfibrose.

  • Denne sammenhæng er særlig stærk hos patienter med leversygdom, der er ældre, som er anglo-amerikansk hvide, eller som er kvinder.
  • Patienter med non-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD), der havde højere serum-seleniveauer, havde også en 28% lavere andel af dødstilfælde af alle årsager sammenlignet med NAFLD-patienter med de laveste serum-seleniveauer.
Serum-selenniveauer og risikoen for fremskreden leverfibrose og dødelighed af alle årsager hos NAFLD-patienter
Hvad var undersøgelsen baseret på?

De analyserede data i undersøgelsen kom fra 33.944 NAFLD-patienter, der blev identificeret i den tredje nationale sundheds- og ernæringsundersøgelse i USA (NHANES).

Hvad var serum-seleniveauerne i undersøgelsen?

Forskerne analyserede sværhedsgraden af leverfibrose med hensyn til patienternes serum-seleniveauer opdelt i kvartiler:

  • Kvartil 1: Mindre end 113 mkg/l
  • Kvartil 2: 113 – 122 mkg/l
  • Kvartil 3: 122 – 133 mkg/l
  • Kvartil 4: Større end 133 mkg/l
Hvad var undersøgelsesresultaterne?

NAFLD-patienter i den højeste serum-selenkvartil (større end 133 mkg/l) havde 45 procent nedsat risiko for avanceret leverfibrose.

  • Kvindelige patienter i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 68 procent.
  • Ikke-spanske hvide patienter i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 59 procent.
  • Patienter over 47 år i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 53 procent.
TAKE-HOME BESKED: SELEN OG LEVERSYGDOM

NAFLD-patienter med fremskreden leverfibrose havde lavere niveauer af serum-selen.

  • Højere selenindtag og -status spiller en rolle i forebyggelsen af leverfibrose hos NAFLD-patienter.
  • Serumniveauet af selen er forbundet med en lang række påvirkninger på menneskers sundhed, især antioxidantvirkninger og anti-inflammatoriske virkninger.
  • Selenmangel kan have skadelige virkninger inklusive, men ikke begrænset til fremskreden leverfibrose og hepatocellulært carcinom [Reja 2020].
YDERLIGERE OPLYSNINGER OM SELEnSTATUS OG SUNDHED
Hvordan er forholdet mellem seleniveauet i Europa og Mellemøsten generelt i forhold til seleniveauet i USA?

Niveauet af serumselen er generelt betydeligt lavere i store dele af Europa og Mellemøsten end i store dele af USA.

Data fra NHANES-undersøgelsen fra 2003-2004 viste, at den gennemsnitlige serum-selenkoncentration hos voksne amerikanere i alderen 40 år eller derover er 136,7 mkg/l [Laclaustra 2010].

En gennemgang foretaget af Stoffaneller & Morse [2015] af 48 europæiske / britiske studier og 44 studier fra Mellemøsten viste, at en suboptimal selenstatus er udbredt i hele Europa, Storbritannien og Mellemøsten. Suboptimal selenstatus blev defineret som et seleniveau under 90-100 mkg/l.

Hvad er det sunde interval for serum-seleniveauer?

Professor Margaret P. Rayman har foreslået et U-formet forhold mellem selenstatus og sundhed. I hendes graf er det gavnlige interval for serum-selenstatus området mellem 100 og 170 mkg/l [Rayman 2012, side 4, figur 3].

Hurst et al. [2010] rapporterer, at niveauet af serum-selenoprotein P er blevet identificeret som en funktionel biomarkør for selenstatus i flere undersøgelser. Selenoprotein P er et plasma-selenprotein med antioxidantaktivitet.

Niveauet af selenoprotein P i blodet ser ud til at nå et plateau ved et serum-seleniveau på mere end 125 mkg/l.

Således kan serum-seleniveauer på 125 mkg/l være et nyttigt mål.

Hvilke doseringer af selenstilskud kræves for at opnå en optimal serum-selenstatus?

I en undersøgelse af 119 raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år bosiddende i Storbritannien (Hurst et al.) blev der fundet følgende sammenhæng mellem selentilskud og en stabil selenstatus:

I KiSel-10-undersøgelsen gav professor Urban Alehagen og et team af forskere 200 mikrogram selen fra selengær dagligt til ældre svenske borgere (gennemsnitsalder: 78 år) i fire år.

  • De svenske undersøgelsesdeltagere havde en gennemsnitlig selenstatus på 67,1 mkg/l ved starten af undersøgelsen.
  • Ved afslutningen af tilskudsperioden på 48 måneder var den gennemsnitlige selenstatus for undersøgelsesdeltagerne steget til 210,3 mkg/l [Alehagen 2020].
  • Det daglige tilskud af de svenske ældre med en kombination af 200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 resulterede i signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ skade, systemisk inflammation og fibrose [Alehagen 2018].
Hvilken form for selenstilskud giver de bedste resultater?

Richie et al. [2014] har vist, at tilskud med et selengær-præparat resulterer i en signifikant reduktion i biomarkører for oxidativ stress. Tilskud med tilsvarende mængder med 100% selenomethionin gjorde ikke.

Undersøgelsesresultaterne antyder, at de gavnlige virkninger af selentilskud i forhold til oxidativ stress kommer fra andre former for selen end selenomethionin.

Kilder

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. (2020). Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 61: 126541.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018 Apr 11;13(4):e0193120.

Laclaustra M, Stranges S, Navas-Acien A, Ordovas JM, Guallar E. Serum selenium and serum lipids in US adults: National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) 2003-2004. Atherosclerosis. 2010 Jun;210(2):643-8.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256–1268.

Reja M, Makar M, Visaria A, Marino D, Rustgi V. Increased serum selenium levels are associated with reduced risk of advanced liver fibrosis and all-cause mortality in NAFLD patients: National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) III. Ann Hepatol. 2020 Nov-Dec;19(6):635-640.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Serum-selenstatus og kræftrisiko

På sin hjemmeside: Nærmere bestemt et faktaark om selen for sundhedsprofessionelle, skriver det amerikanske kontor vedrørende kosttilskud, som er et agentur under Det nationale Sundhedsinstitut, at selen kan spille en rolle i forebyggelsen af kræft af følgende årsager:

  • selens rolle i DNA-reparation
  • selens rolle i apoptose
  • selen i det endokrine system og i immunsystemet
  • visse selenoproteiners antioxidantegenskaber
Kræft awareness-sløjfer
Det er ikke muligt at drage nogen konklusioner vedrørende en årsagsforbindelse mellem seleneksponering / -status og forebyggelse af kræft. Imidlertid viser adskillige observationsstudier en omvendt sammenhæng mellem serum-selenstatus og risikoen for kræft.
FORSKELLIGE SELENFORBINDELSER HAR FORSKELLIGE EFFEKTER PÅ KRÆFT

Dokumentationen fra videnskabelig forskning i effekten af selen på kræftforebyggelse kan være forvirrende. Imidlertid kan to observationer om selentilskud hjælpe med at forklare de forvirrende resultater fra eksisterende selen- og kræftundersøgelser:

  1. Forskellige selenholdige forbindelser adskiller sig meget i deres evne til at forebygge kræft. Undersøgelsesresultaterne kan variere alt efter typen af det testede selentilskud.
  2. Selenstilskud er muligvis mere effektiv til kræftforebyggelse hos forsøgsdeltagere med en lav selenstatus ved start af undersøgelsen (under 100 mkg/l) og mindre effektiv hos forsøgsdeltagere med en høj selenstatus ved start af undersøgelsen (over 135 mkg/l).

Det mest åbenlyse eksempel på denne forvirring var valget af syntetisk selenomethionin udelukkende til brug i SELECT-undersøgelsen (Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial).

  • Flere selenforskere har sagt, at det ville have været bedre at teste et naturligt gærselen-præparat, der indeholder flere forskellige former for organisk bundet selen ud over selenomethionin, f.eks. selenocystein, methyl-selenocystein osv.
  • Desuden ville det have været bedre at teste selen hos undersøgelsesdeltagerne med et lavere gennemsnitlig serum-selenindhold (SELECT-undersøgelsen: Gennemsnitlig 135 mkg/l serum-selen).

Richie et al. [2014] har i en direkte sammenlignende undersøgelse vist, at kosttilskud med selengær er forbundet med signifikante reduktioner i blodets biomarkører for oxidativ stress, mens tilskud med selenomethionin ikke er. Resultaterne fra Richies undersøgelse antyder, at det ikke er selenomethionin, men i stedet andre selenholdige forbindelser, der er ansvarlig for faldet i oxidativ stress.

En gennemgang fra 2019 udført af Tan et al. antyder, at de rigtige selenforbindelser under de rette omstændigheder kan være potente anti-cancermidler.
Omvendt forhold MELLEM SELENINDTAGELSE OG SAMLET KRÆFTTRISIKO

I en metaanalyse og systematisk gennemgang fra 2020 har Kuria et al. fundet et omvendt forhold mellem selenindtag og den samlede kræftrisiko efter de havde justeret for potentielt forvirrende faktorer som alder, kropsmasseindeks og rygning. Deres fund antydede, at selen virker generelt beskyttende mod kræft. Det kan forventes, at selens anti-cancereffekter varierer med kræftformen.

En gennemgang af observationsstudier har vist en omvendt sammenhæng mellem selenstatus og risikoen for kræft i prostata, lunge, blære, hud, spiserør og mave [Dennert 2011].

En meta-analyse fra 2016 af 69 observationsstudier har vist, at omfanget af seleneksponering har forskellige virkninger på forskellige typer kræft. Højere seleneksponering er forbundet med nedsat risiko for brystkræft, lungekræft, spiserørskræft, mavekræft og prostatakræft, men var ikke forbundet med reduktioner i forekomsten af tyktarmskræft, blærekræft og hudkræft [Cai 2016].

En metaanalyse fra 2011 undersøgte den forebyggende virkning af selentilskud på kræft i ni randomiserede kontrollerede forsøg med 32.110 forsøgsdeltagere i tilskudsgrupperne og 120.428 forsøgsdeltagere i placebogrupperne [Lee 2011].

De samlede data fra de ni randomiserede kontrollerede forsøg viste, at selentilskud alene havde en samlet forebyggende effekt på kræftforekomst. Den relative risiko for selentilskud var en statistisk signifikant på 0,76, hvilket betyder, at den relative risiko var 24% mindre i tilskudsgrupperne end i placebogrupperne [Lee 2011].

Forfatterne til undersøgelsen konkluderede, at der er dokumentation for anvendelse af selentilskud alene til kræftforebyggelse i befolkningsgrupper med lav selenstatus ved undersøgelsesstart samt i befolkningsgrupper med høj risiko for kræft [Lee 2011].

SELENTILSkud OG PROSTATKRAFT

Resultater fra det randomiserede kontrollerede forsøg: Nutritional Prevention of Cancer (Ernæringsmæssig Forbyggelse af Kræft) i USA viste, at 200 mkg selen / dag fra et selengær-præparat var forbundet med en 52% til 65% lavere risiko for prostatakræft [Duffield-Lillico 2003]. Anti-cancereffekten var stærkest hos mænd, der havde en serum-selenkoncentration ved undersøgelsesstart på 121 mkg/l.

I en systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2018 af 38 undersøgelser med 36.419 tilfælde og 105.293 kontroller, fandt Sayehmiri et al. et samlet relativt risikoforhold mellem selen og prostatakræft på 0,86, hvilket betyder, at højere selenstatus gav en statistisk signifikant lavere risiko på 14% for prostatakræft.

  • Case-control undersøgelser: 11% risikoreduktion
  • Kohorteundersøgelser: 23% risikoreduktion
  • Randomiserede kontrollerede undersøgelser 10% risikoreduktion

I ti undersøgelser af selenstatus og fremskreden prostatakræft var den relative risiko for fremskreden prostatakræft 33% lavere med højere selenstatus [Sayehmiri 2018].

I en systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2012 af 12 undersøgelser med i alt 13.254 deltagere og 5007 tilfælde af prostatakræft, opdagede Hurst et al., at risikoen for prostatakræft faldt med stigende plasma/serum-selenstatus fra 60 mkg/l op til 170 mkg/l.

SERUM SELENSTATUS OG FORSKELLIGE TYPER AF KRÆFT
Brystkræft

I en prospektiv kohorteundersøgelse tog forskere blodprøver fra 538 kvinder diagnosticeret med førstegangs primær invasiv brystkræft. Hver patient blev tildelt en af fire kvartiler baseret på fordelingen af serum-seleniveauer i hele kohorten. Forskerne fulgte patienterne fra diagnose til død eller indtil sidste kendte dato hvor personen var i live (gennemsnitlig opfølgning 7,9 år).

Den 10-årige aktuarmæssige kumulative overlevelsesrate var 65,1% for kvinder i den laveste kvartil af serum-selen (52,1-76,7 mkg/l) sammenlignet med 86,7% for kvinder i den højeste kvartil (94,7-171,5 mkg/l). Forskellen var statistisk signifikant [Szwiec 2021].

I en undersøgelse, hvor 1066 brystkræft-tilfælde blev sammenlignet med kontroller vedrørende deres præ-diagnostiske serum-seleniveauer, fandt forskere en lavere samlet dødelighed blandt kvinder i den højeste serum-selen-kvartil sammenlignet med den laveste serum-selen-kvartil. Risikoforholdet var 0,63, hvilket indikerer, at den højere serum-selenstatus var forbundet med en relativ reduktion på 37% [Sandsveden 2020].

Livmoderhalskræft

Selenniveauet i serum i i tilfælde af livmoderhalskræft var signifikant lavere end i kontroller; en undergruppe-analyse viste konsistente resultater [He 2017].

Tyktarmskræft

Serumkoncentrationer af selen er lavere hos patienter med kræft i tyktarmen [Nawi 2019; Al-Ansari 2020].

Strubekræft

I en prospektiv undersøgelse af 296 patienter diagnosticeret med kræft i struben var den fem-årige overlevelsesrate efter diagnose 82,0% for personer i den højeste kvartil af serum-selenstatus (over 66,8 mkg/l) og var 28,6% for personer i den laveste kvartil (under 50,0 mkg/l) [Lubinski 2018].

Mundhulekræft

I en case-control undersøgelse af 235 tilfælde af mundhulekræft og 406 kontroller fandt forskere, at den højeste tertil af serum-selenstatus var forbundet med signifikant lavere risiko for mundhulekræft end den laveste tertil af serum-selenstatus. Forskerne konkluderede, at serum-seleniveauet kan være signifikant forbundet med risikoen for mundhulekræft [Bao 2020].

Prostatakræft

To metaanalyser af case-control-undersøgelser har vist en omvendt sammenhæng mellem risikoen for prostatakræft og højere serum-selenkoncentrationer, hvilket antyder en mulig beskyttende rolle for selen [Cui 2017; Sayehmiri 2018].

KONKLUSIONER: SELEN med henblik på AT reducere kræftrisikoen

Juryen voterer stadig. Dokumentationen fra observationsstudier er stærkere end dokumentationen fra randomiserede kontrollerede forsøg. En stor grund til denne inklusivitet er brugen af 100% syntetisk selenomethionin i SELECT-undersøgelsen.

På National Institutes of Healths faktaside om selen for sundhedsprofessionelle er der en kvalificeret sundhedsanprisning for fødevarer og kosttilskud med selen, der siger, at mens “noget videnskabelig dokumentation tyder på, at indtagelse af selen kan reducere risikoen for visse former for kræft … har FDA bestemt, at denne dokumentation er begrænset og ikke afgørende”.

Mere forskning er nødvendig for at afgøre, om selentilskud kan hjælpe med at forhindre forskellige former for kræft.

Tilskud med selengær med dets talrige selenarter synes at være det foretrukne valg til kræftforebyggende formål.

Det er vanskeligt at estimere ens selenindtag. Derfor kan det være vigtigt at få målt sin serum-selenstatus.

Den bedste dokumentation til dato viser en gunstig virkning af en serum-selenstatus i intervallet fra 100 mkg/l til ca. 170 mkg/l.

Kilder

Al-Ansari RF, Al-Gebori AM, Sulaiman GM. Serum levels of zinc, copper, selenium and glutathione peroxidase in the different groups of colorectal cancer patients. Caspian Journal of Internal Medicine. 2020 ;11(4):384-390.

Bao X, Yan L, Lin J, Chen Q, Chen L, Zhuang Z, Wang R, Hong Y, Qian J, Wang J, Chen F, Liu F, Wang J, He B. Selenoprotein genetic variants may modify the association between serum selenium and oral cancer risk. Oral Dis. 2020 Apr 8.

Cai X, Wang C, Yu W, Fan W, Wang S, Shen N, Wu P, Li X, Wang F. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016 Jan 20;6:19213.

Cui Z, Liu D, Liu C, Liu G. Serum selenium levels and prostate cancer risk: A MOOSE-compliant meta-analysis. Medicine (Baltimore). 2017 Feb;96(5):e5944.

Dennert G, Zwahlen M, Brinkman M, Vinceti M, Zeegers MP, Horneber M. Selenium for preventing cancer. Cochrane Database Syst Rev 2011:CD005195.

Duffield-Lillico AJ, Dalkin BL, Reid ME, Turnbull BW, Slate EH, Jacobs ET, et al. Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: an analysis of the complete treatment period of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU Int 2003;91:608-12.

He D, Wang Z, Huang C, Fang X, Chen D. Serum Selenium Levels and Cervical Cancer: Systematic Review and Meta-Analysis. Biol Trace Elem Res. 2017 Oct;179(2):195-202.

Hurst R, Hooper L, Norat T, Lau R, Aune D, Greenwood DC, Vieira R, Collings R, Harvey LJ, Sterne JA, Beynon R, Savović J, Fairweather-Tait SJ. Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2012 Jul;96(1):111-22.

Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Lee EH, Myung SK, Jeon YJ, Kim Y, Chang YJ, Ju W, Seo HG, Huh BY. Effects of selenium supplements on cancer prevention: meta-analysis of randomized controlled trials. Nutr Cancer. 2011 Nov;63(8):1185-95.

Lubiński J, Marciniak W, Muszynska M, Jaworowska E, Sulikowski M, Jakubowska A, Kaczmarek K, Sukiennicki G, Falco M, Baszuk P, Mojsiewicz M, Kotsopoulos J, Sun P, Narod SA, Lubiński JA. Serum selenium levels and the risk of progression of laryngeal cancer. PLoS One. 2018 Jan 5;13(1):e0184873.

Nawi AM, Chin SF, Azhar Shah S, Jamal R. Tissue and Serum Trace Elements Concentration among Colorectal Patients: A Systematic Review of Case-Control Studies. Iran J Public Health. 2019 Apr;48(4):632-643.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Sandsveden M, Nilsson E, Borgquist S, Rosendahl AH, Manjer J. Prediagnostic serum selenium levels in relation to breast cancer survival and tumor characteristics. Int J Cancer. 2020 Nov 1;147(9):2424-2436.

Sayehmiri K, Azami M, Mohammadi Y, Soleymani A, Tardeh Z. The association between selenium and prostate cancer: A Systematic Review and Meta-Analysis. Asian Pac J Cancer Prev. 2018 Jun 25;19(6):1431-1437

Szwiec M, Marciniak W, Derkacz R, Lubinski J, et al. Serum selenium level predicts 10-year survival after breast cancer. Nutrients. 2021;13:953.
Tan HW, Mo HY, Lau ATY, Xu YM. Selenium Species: Current Status and Potentials in Cancer Prevention and Therapy. Int J Mol Sci. 2018;20(1):75.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen-tilskud og mandlig infertilitet

Kliniske undersøgelser viser, at et daglig tilskud med selen kan forbedre fertiliteten hos mænd [Moslemi et al .; Safarinejad & Safarinejad; Scott et al.]

Stork bringer baby
Sædens motilitet er en parameter i sædanalyse, der bruges til at evaluere sædens evne til at bevæge sig fremad. Dårlig sædmotilitet er forbundet med nedsat mandlig fertilitet. En tilstrækkelig serum-selenstatus (>90-100 mkg/l) er forbundet med en forbedret sædkvalitet og forbedret sædmotilitet.
SELENTILSKUD til mænd I IRAN I 2009

I en undersøgelse fra 2009, der varede i 26 uger, tildelte forskere i Teheran via lodtrækning infertile mænd med en gennemsnitsalder på 31 år i intervallet 25-48 år til følgende grupper [Safarinejad & Safarinejad]:

  1. Selen-tilskudsgruppen (n = 116; dosis = 200 mkg / dag)
  2. N-acetyl-cystein-gruppen (n = 118; dosis = 600 mg / dag)
  3. Selen-tilskudsgruppen (n = 116; dosis = 200 mkg / dag) plus N-acetyl-cystein (dosis = 600 mg / dag)
  4. Placebogruppen (n = 118)
Resultaterne af den iranske selenundersøgelse i 2009:
  • Alle sædparametre blev forbedret signifikant med selenbehandlingen og med N-acetyl-cystein-behandlingen.
  • Tilskud af selen plus N-acetyl-cystein resulterede i yderligere gavnlige virkninger.
  • Der var en signifikant positiv korrelation mellem sæd-plasmakoncentrationerne af selen og N-acetyl-cystein og sædparametrene.
  • Der var en stærk korrelation mellem summen af selen- og N-acetyl-cystein-koncentrationer og den gennemsnitlige sædkoncentration, sædmotilitet og procentdel af morfologisk normale sædceller.
SELENtilskud til MÆND I IRAN 2011

I en åben undersøgelse af 690 infertile mænd med en gennemsnitlig alder på 28,5 år i intervallet 20-45 år, der fik et dagligt selentilskud på 200 mkg sammen med syntetisk vitamin E (400 enheder, α-tocopherol) i mindst 100 dage konkluderede forskerne, at tilskud med selen og E-vitamin forbedrer sædkvaliteten og har gavnlige virkninger på sædmotiliteten [Moslemi et al.].

Resultaterne af den iranske selenundersøgelse fra 2011
  • Kombinationen af selen og E-vitamin var forbundet med en signifikant stigning den gennemsnitlige sædmotilitet fra undersøgelsens start.
  • Kombinationen af selen og vitamin E var forbundet med en let, men statistisk signifikant stigning i det normale morfologiske sædratio fra undersøgelsens start.
Gravid kvinde og partner
Vanskeligheder med at opnå graviditet påvirker anslået 48 millioner par verden over, omkring 15% af alle par. Mandlige partnere er eneansvarlige i 20-30% af infertilitetstilfældene, og mandlige fertilitets-problemer bidrager til 50% af problemerne generelt (Agarwal et al.)
SELENtilskud til mænd I SKOTLAND I 1998

I en undersøgelse udført i Glasgow Royal Infirmary blev 64 mænd i gennemsnitsalderen 33 år via lodtrækning tildelt en af tre testgrupper [Scott et al.]:

  1. Et daglig tilskud med 100 mikrogram selen
  2. Et daglig tilskud med 100 mikrogram selen plus 1 milligram A-vitamin, 10 milligram C-vitamin og 15 milligram E-vitamin
  3. Et daglig tilskud med placebo
Resultaterne af Selen-undersøgelsen fra Skotland 1998:
U-FORMET KURVE der relaterer SELENSTATUS til gavn for sundheden

Professor Margaret P. Rayman, University of Surrey, har i en banebrydende artikel fra 2012, der blev offentliggjort i The Lancet, antydet, at selenstatus i intervallet fra omkring 100 – 170 mkg/l sandsynligvis giver sundhedsmæssig gavn [Rayman, 2012, figur 3, side 4].

BEDSTE FORM FOR SELENtilskud

En sammenlignende undersøgelse fra 2014 har vist, at en formulering med organisk selengær giver en betydelig beskyttelse mod skade fra oxidativ stress, mens en formulering udelukkende med selenomethionin ikke gør. Produktet med selenberiget gær indeholder andre selenformer end bare selenomethionin, og disse andre selenformer synes at have den gavnlige virkning [Richie et al.].

KONKLUSIONER
Kilder

Agarwal A, Mulgund A, Hamada A, Chyatte MR. A unique view on male infertility around the globe. Reprod Biol Endocrinol. 2015;13:37.

Mintziori G, Mousiolis A, Duntas LH, Goulis DG. Evidence for a manifold role of selenium in infertility. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):55-59.

Moslemi MK, Tavanbakhsh S. Selenium-vitamin E supplementation in infertile men: effects on semen parameters and pregnancy rate. Int J Gen Med. 2011;4:99-104.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Safarinejad MR, Safarinejad S. Efficacy of selenium and/or N-acetyl-cysteine for improving semen parameters in infertile men: a double-blind, placebo controlled, randomized study. J Urol. 2009;81(2):741-51.

Scott R, MacPherson A, Yates RW, Hussain B, Dixon J. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998 Jul;82(1):76-80.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og risiko for hjertesvigt

Kardiologer ved universitetet i Groningen i Holland har offentliggjort en omfattende gennemgang af den aktuelle viden om selenmangel og selenoproteins rolle i patienter med hjertesvigt [Al-Mubarak 2021].

De vigtigste punkter i deres gennemgang er som følger:

Hjertelæge
Hjertesvigt er en hjertesygdom med høj sygelighed og dødelighed og med en stigende forekomst. Det anslås, at der er mere end 26 millioner patienter med hjertesvigt verden over. Et suboptimalt selenindtag og -status påvirker hjertemusklens funktion negativt.
  • Selen er et essentielt mikronæringsstof. Det er indbygges i 25 forskellige selenoproteiner, der har mange biologiske funktioner i kroppen.
  • Et suboptimalt selenindtag og -status fører til nedsat cellulær dannelse af disse selenoproteiner og til en nedsat funktion af selenoproteiner, der kan forværre oxidativ stress og inflammation, som begge er forbundet med sværere tilfælde af hjertesvigt.
  • 70% af de patienter der diagnosticeres med hjertesvigt har suboptimale serum-seleniveauer (under 100 mikrogram pr. Liter).
  • Hjertesvigtpatienter med suboptimale serum-selenkoncentrationer har lavere træningskapacitet, lavere livskvalitet og en dårligere prognose end patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer over 100 mkg/L.
  • Kliniske forsøg med effekten af selentilskud hos patienter med hjertesvigt har vist forbedrede kliniske symptomer såsom forbedringer af NYHA-funktionsklassen, i venstre ventrikulær ejektionsfraktion samt i lipidprofilen.
Selenmangel og hjertefejl
ObservationsUNDERSØGELSER af SELENkONCENTRATION OG HJERTESVIGT

Tre metaanalyser har skaffet dokumentation for et forhold mellem selenstatus og risikoen for hjertesygdom:

Undersøgelser af selentilskud – KISEL-10-undersøgelsen

Den mest interessante kliniske undersøgelse er KiSel-10-undersøgelsen, hvor ældre borgerne med en gennemsnitlig alder på 78 år, med lav selenstatus (gennemsnitlig baseline-niveau: 67,1 mkg/l) blev behandlet med en kombination af 200 mkg selen fra et selengær-præparat og 200 mg coenzym Q10 dagligt i fire år.

Undersøgelser af selentilskud og hjertesvigt

To randomiserede kontrollerede forsøg udført med små grupper
af patienter med hjertesvigt er af interesse:

Konklusioner: SELENSTATUS OG HJERTesygdom
  • Der er nogen evidens for, at der kan være en U-formet sammenhæng mellem selenstatus og konsekvens for helbredet med den optimale serum / plasma-selenstatus i området fra 100 – 170 mkg/l [Rayman 2012].
  • De fleste patienter med hjertesvigt har serum-seleniveauer under 100 mkg/l, så tilskud med selen virker lovende i behandlingen af ​​hjertesvigt.
  • Selen i selenoproteiner kan give gavnlige hjertesundhedseffekter både lokalt i hjertemuskelvævet og systematisk.
  • Selenoproteiner kan hjælpe med at genoprette hjertefunktion via flere mekanismer, herunder 1) opretholdelse af sunde mitokondrier, 2) reduktion af oxidativ stress, 3) en antiinflammatorisk virkning, 4) forbedring af immunsystemets funktion og 5) reduktion af endoplasmatisk reticulum-stress.
  • En undersøgelse fra Penn State University har vist, at tilskud med en organisk selengærformulering er forbundet med signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress, mens et 100% selenomethionintilskud ikke viste lignende reduktioner, hvilket tyder på, at det er andre selenformer end selenomethionin, der tegner sig for faldet i oxidativt stress [Richie 2014].
Kilder

Al-Mubarak, A.A., van der Meer, P. & Bomer, N. Selenium, selenoproteins, and heart failure: current knowledge and future perspective. Curr Heart Fail Rep (2021). https://doi.org/10.1007/s11897-021-00511-4.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with selenium and Coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status. a secondary analysis of a randomised clinical trial. PLoS One. 2016;11(7):e0157541.

Alehagen U, Johansson P, Bjornstedt M, Rosen A, Dahlstrom U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860–6.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020;22(8):1415–23.

Flores-Mateo G, Navas-Acien A, Pastor-Barriuso R, Guallar E.
Selenium and coronary heart disease: a meta-analysis. Am J Clin
Nutr. 2006;84(4):762–73.

Garakyaraghi M, Bahrami P, Sadeghi M, Rabiei K. Combination
effects of selenium and coenzyme Q10 on left ventricular systolic
function in patients with heart failure. Iran Heart J. 2015;15(4):6–
12.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ,
et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized,
double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr.
2010;91(4):923–31.

Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, et al. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;1–10.

Loscalzo J. Keshan disease, selenium deficiency, and the selenoproteome. Longo DL, editor. N Engl J Med. 2014;370(18):1756–60.

Raygan F, Behnejad M, Ostadmohammadi V, Bahmani F, Mansournia MA, Karamali F, et al. Selenium supplementation lowers insulin resistance and markers of cardio-metabolic risk in patients with congestive heart failure: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. Br J Nutr. 2018;120(1):33–40.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256–68.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Zhang X, Liu C, Guo J, Song Y. Selenium status and cardiovascular
diseases: meta-analysis of prospective observational studies
and randomized controlled trials. Eur J Clin Nutr. 2016;70(2):
162–9.

Zhou, H., Wang, T., Li, Q. et al. Prevention of Keshan Disease by selenium supplementation: a systematic review and meta-analysis. Biol Trace Elem Res 186, 98–105 (2018).

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenmangel og Covid-19-infektion

Selen er et naturligt sporstof, der spiller en vigtig rolle i immunsystemets funktion (opsummeret i en tidligere artikel på selenmangel.dk).

  • Corona-virus
    Personer med lave serum-selen-koncentrationer, f.eks. under 70 mkg/l har større risiko for at få Covid-19 samt en større risiko for et mere alvorligt forløb. Selentilskud kan give en terapeutisk fordel.

    SARS-CoV-2 er en enkeltstrenget RNA-virus, der er ansvarlig for Covid-19-infektioner. Covid-19-infektioner har et komplekst stofskifte, der kan sammenlignes med RNA-virusinfektioner, såsom coxsackievirus, influenzavirus, Hanta-virus og HIV-virusinfektioner.

  • Selenmangel er forbundet med en højere modtagelighed for RNA-virusinfektioner og med mere alvorlige sygdomsresultater [Hiffler 2020].
  • Selenmangel er forbundet med forøget mutation, replikation og virulens af RNA-vira [Hiffler 2020].
  • Der kan være en beskyttende virkning af selentilskud i modtagelighed, følsomhed og sværhedsgrad af Covid-19-infektioner hos personer med selenmangel [Hiffler 2020].
SELENMANGEL FREMMER MUTATIONER, REPLIKATION OG ØGET VIRULENS AF RNA-VIRUS

Selenmangel – ofte defineret som en serum selenstatus under 70 mkg/l – øger risikoen for infektion med RNA-vira:

  • Coxsackie-virus:

Beck og Levander har vist, at en mild Coxsackie-virus kan blive meget virulent hos mus der mangeler selen. Tilsvarende viste en normalt mild stamme af influenzavirus, influenza A, også øget virulens, når den blev givet til mus med mangel på selen. Den øgede virulens ledsages af flere ændringer i det virale genom i et segment, der tidligere blev anset for at være relativt stabilt [Beck 2003].

  • Hanta-virus:

Forekomsten af Hantavirus er seks gange højere i områder i Kina der mangeler selen sammenlignet med områder med tilstrækkeligt selen [Fang 2015].

  • Influenza-virus:

Under svineinfluenza-pandemien i 2009 viste det sig, at patienter diagnosticeret med H1N1-lungebetændelse havde mere selenmangel end patienter i en kontrolgruppe med influenzalignende, men ikke-H1N1-sygdom. Desuden så man, at patienter med H1N1-lungebetændelse, som havde et niveau af selen i blodet, der anses for nødvendigt for en normal glutathionperoxidase-aktivitet – mellem 70 og 90 mkg/l – kom sig hurtigere og havde en bedre overlevelsesrate end patienter med H1N1-lungebetændelse og et lavere niveau af selen i blodet [Moya 2013].

  • HIV-virus:

Serum-selenstatus er forbundet med sygdomsprogression og dødelighedsrisiko ved HIV-infektioner. Selen-tilskud af HIV-inficerede patienter har vist terapeutiske fordele i kliniske forsøg [Baum 2013].

  • Covid-19:

Zhang et al. [2020] sammenlignede selenstatus (ved brug af selenstatusdata fra håranalyser) med helbredelsestal fra COVID-19 i 17 kinesiske byer. De fandt en meget signifikant sammenhæng: Jo lavere selenstatus i et område, desto lavere er andelen af helbredelser fra COVID-19.

I byen Enshi, en by i Kina med et af de højeste selenindtag i verden, var helbredelsesgraden fra COVID-19 næsten tre gange den gennemsnitlige helbredelsesgrad for resten af byerne i Hubei-provinsen, herunder Wuhan [Zhang 2020].

TERAPEUTISKE FORDELE MED SELENIUMTILSKUD

Selentilskud til personer med lav serum-selenstatus kan være gavnlig med hensyn til gendannelse af værtscellens antioxidantkapacitet, reduktion af apoptose, begrænsning af skader på endotelceller og nedsat blodplade-sammenklæbning.

  • Gendannelse af værtscellernes antioxidant-seleno-enzymer såsom thioredoxin-reduktase og glutathionperoxidase, der yder forsvar mod oxidativ skade [Rayman 2012].
  • Gendannelse af værtscellens lager af selenoproteiner, der bidrager til immunsystemets funktion og til antiinflammatoriske virkninger [Rayman 2012].
  • Hæmning af NFκB-signalering – NFκB er protein-signalkomplekset, der fungerer som en central mediator af de proinflammatoriske molekyler, der er involveret i livstruende cytokinstorme i COVID-19-infektioner.
  • Beskyttelse af endotelcellernes funktion, hvilket nedsætter risikoen for inflammation i endotelcellerne pga. Covid-19.
  • Styrkelse af antitrombotiske effekter, der beskytter mod den forbundne risiko for arteriel og dyb venetrombose, lungeemboli og mikro-vaskulær trombose fra Covid-19.
resumé

Lav serum-selenstatus er almindelig ved tilstandene – fedme, metabolisk syndrom – der øger risikoen for svære COVID-19-infektioner, især hos ældre.

Tilskud til personer med lav serum-selenstatus kan have præventive og terapeutiske virkninger med hensyn til modtagelighed over for og sværhedsgrad af Covid-19-infektion.

Kilder

Baum MK, Campa A, Lai S, Sales Martinez S, Tsalaile L, Burns P, Farahani M, Li Y, van Widenfelt E, Page JB, Bussmann H, Fawzi WW, Moyo S, Makhema J, Thior I, Essex M, Marlink R. Effect of micronutrient supplementation on disease progression in asymptomatic, antiretroviral-naive, HIV-infected adults in Botswana: a randomized clinical trial. JAMA. 2013 Nov 27;310(20):2154-63.

Beck MA, Levander OA, Handy J. Selenium deficiency and viral infection. J Nutr. 2003;133:1463–7S.

Fang L-Q, Goeijenbier M, Zuo S-Q, Wang L-P, Liang S, Klein S, et al.
The Association between Hantavirus infection and selenium deficiency in Mainland China. Viruses. 2015;7:333-51.

Hiffler L, Rakotoambinina B. Selenium and RNA Virus Interactions: Potential Implications for SARS-CoV-2 Infection (COVID-19). Front Nutr. 2020 Sep;7:164.

Moya M, Bautista EG, Velázquez-González A, Vázquez-Gutiérrez F,
Tzintzun G, García-Arreola ME, et al. Potentially-toxic and essential
elements profile of AH1N1 patients in Mexico City. Sci Rep. 2013;3:1284.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. (2012) 379:1256-
68.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;11:1297–9.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og god immunrespons

Hos mennesker med selenmangel (defineret forskelligt som et serum-selenniveau under 60 mkg/l eller 70 mkg/l) kan reaktionerne fra det medfødte og adaptive immunsystem være nedsat.

Immunity spelled with Scrabble pieces
Selenindtag og -status spiller en stor rolle i immunsystemets funktion. Selenoproteiner hjælper med at sænke oxidativ stress, reducere inflammation og styrke immunresponset mod patogener.

Selenmangel kan føre til en immuninkompetence, der er forbundet med en øget modtagelighed for infektioner[ Avery & Hoffmann 2018; Hiffler et al. 2020].

I cellekulturmodeller, i gnaver-modeller, i husdyr- og fjerkræ-undersøgelser og i humane studier har forskere fundet dokumen-tation for, at et tilstrækkeligt niveau af selen i kosten og effektiv indbygning af selen i selenoproteinerne er vigtigt for immunsystemets funktion [Avery & Hoffmann 2018].

Undersøgelser af selentilskud, der så på en øgning af immuniteten mod patogener, har ikke givet helt klare resultater; selen og selenoproteiner spiller imidlertid en rolle i reguleringen af immuncellernes funktioner. En dysregulering af disse immuncelleprocesser kan føre til inflammation og immunrelaterede sygdomme [Avery & Hoffmann 2018].

SELENTILSKUD TIL PERSONER MED LAV SELENSTATUS

Selentilskud er for det meste immunstimulerende; denne effekt er målt med flere forskellige parametre [gennemgået af Avery & Hoffmann 2018]. Virkningerne af selentilskud synes at afhænge af selenstatus ved starten af undersøgelsen:

  • De stærkeste gavnlige virkninger er set, når tilskuddet har hævet seleniveauerne fra utilstrækkelige (under 70 mkg/l) til tilstrækkelige (over 100 mkg/l).
  • Fordelene ved tilskud har været mindre tydelige i undersøgelser, hvor et passende seleniveau (generelt mellem 100 mkg/l og 170 mkg/l) er blevet hævet til et forhøjet niveau (defineret som over 170 mkg/l).
OVERSIGT OVER DET MEDFØDTE OG ERHVERVEDE IMMUNSYSTEM

Det menneskelige immunsystem består af to systemer: det medfødte (innate) immunsystem og det erhvervede (adaptive) immunsystem. Det medfødte immunsystem er tilstede fra fødslen; det giver et øjeblikkeligt respons på invaderende patogener (vira, bakterier, svampe).

Det medfødte immunsystem bruger fagocytter til at opsluge og ødelægge invaderende mikroorganismer. De mest fremtrædende typer af fagocytter er monocytter, makrofager, neutrofiler, dendritiske celler og mastceller. Fagocytter håndterer skadelige invaderende mikroorganismer ved at forårsage inflammatoriske reaktioner, ved at optage og nedbryde patogener og ødelægge patogener ved at udsætte dem for oxidativ stress fra reaktive iltarter.

Hvide blodlegemer, kendt som naturlige dræberceller eller NK-celler, er en del af det medfødte immunsystem. NK-cellerne spiller en vigtig rolle i begrænsningen og kontrollen af mikrobielle infektioner. De dræber celler inficeret med vira, og de dræber også mange tumorceller.

Efter det umiddelbare medfødte immunrespons aktiverer kroppen i tilfælde af mere alvorlige infektioner det adaptive immunsystem. Det adaptive immunsystem reagerer ved at inddrage B- og T-lymfocytter (hvide blodlegemer i blod, lymfe og lymfoidt væv). B-lymfocytter producerer antistoffer, der neutraliserer specifikke antigener (antigener = toksiner der har fremkaldt et immunrespons).

T-lymfocytterne har tre forskellige former og roller i deres respons på tilstedeværelsen af inficerede celler i kroppen:

  1. T-hjælper-celler udskiller kemiske signalstoffer (cytokiner) som er det, der sætter gang i B-cellernes produktion af antistoffer.
  2. De regulatoriske T-celler styrer omfanget af immunreaktioner.
  3. De cytotoksiske T-celler binder sig til og dræber inficerede celler og kræftceller.

Bindingsleddet mellem det medfødte og det adaptive immunsystem er cytokinerne, de signalmolekyler, der udskilles, når patogener støder på celler. Cytokiner er budbringere, der fortæller de to immunsystemer, hvilken type svar der skal mobiliseres. En inflammatorisk reaktion er et af de immunresponser, som cytokiner fremkalder. Som vi ved fra Covid-19, kan for mange cytokiner have en negativ effekt ved at producere en “cytokin-storm”.

SELEN OG DET MEDFØDTE IMMUNSYSTEM

Selenstatus påvirker medfødte immuncellefunktioner på forskellige måder:

  • Seleniveauet påvirker makrofagernes inflammatoriske signalerings-kapacitet og antipatogen-aktivitet.
  • Seleniveauet og selenoproteiner regulerer makrofag-migration og fagocytose-funktioner i makrofagerne.
  • Der er mindre information tilgængelig vedrørende seleniveau og neutrofil funktion. En undersøgelse har vist, at et øget selenindtag kan beskytte neutrofiler mod endogen oxidativ stress.
  • Den mængde selen vi får fra kosten påvirker NK-celler både direkte og indirekte.
  • Hos mus øgede selen-tilskud de cytotoksiske funktioner i NK-celler.
SELEN OG DET ADAPTIVE IMMUNESYSTEM

Selenindtag og -status påvirker aktiveringen og funktionerne af B-celler og T-celler.

  • Et højere seleniveau har en positiv effekt på spredning og differentiering af CD4 + T-hjælperceller.
  • Effekten af selenstatus på cytotoksiske CD8 + T-celler er ikke blevet undersøgt særlig meget: en musestudie har vist, at cytotoksiske T-celler fra aldrende mus (24 måneder gamle) havde forbedret spredning, når musene blev behandlet med selentilskud.
  • Musemodeller har vist, at selenoproteiner spiller en rolle i antistofproduktionen.
IMMUNRESPONS PÅ PATOGENER UDSAT FOR SELEN

Det kræver en tilstrækkelig selenstatus for at det medfødte og adaptive immunrespons mod infektioner skal være effektiv.

Selen og bakterielle infektioner
  • Selen er et af mange næringsstoffer, der er blevet impliceret i sværhedsgraden og progressionen af tuberkulose forårsaget af bakterien Mycobacterium tuberculosis.
  • Patienter med lunge-TB har lavere selenstatus sammenlignet med sunde kontroller.
Selen og virusinfektioner

Antioxidant-egenskaber hos nogle selenoproteiner er knyttet til forbedring af den antivirale immunitet. Desuden kan nogle selenoproteiner, der ikke nødvendigvis er antioxidant-enzymer, som f.eks. selenoprotein K, også spille en nøglerolle i beskyttelsen mod vira.

  • Selenstatus er blevet knyttet til, i hvilket omfang kronisk hepatitis C-virus påvirker niveauet af oxidativ stress hos mennesker.
  • Lav selenstatus kan føre til større virulens af visse vira, f.eks. coxsackie-virus B3 og influenzavirus.
  • Selentilskud der øger selenniveauet hos personer med en lav selenindtagelse og -status kan være et effektivt middel til at forbedre individuelle reaktioner på vaccinen.
  • En tilstrækkelig selenstatus hjælper med at beskytte mod sårbarhed over for virale patogener, f.eks. polio- og influenzapatogener.
Selenstatus og HIV-infektioner

Selens rolle i antiviral immunitet er bedst undersøgt hos patienter med HIV-infektioner, som er infektioner, der direkte forringer immunresponset.

  • Lav selenindtagelse er forbundet med HIV-prævalens.
  • Lav selenindtagelse er forbundet med reduceret antal CD4 + T-celler hos HIV-positive patienter.
  • Kohorteundersøgelser har vist en sammenhæng mellem selenmangel og en forøget AIDS-relateret dødelighed.
  • Randomiserede kontrollerede undersøgelser har vist, at selentilskud minimerer indlæggelser og diarrésygdom og forbedrer CD4 + T-celletallet.
  • HIV-positive patienter med selenmangel har tendens til at have et lavt plasma-seleniveau, et lavt niveau af selen i de røde blodlegemer, nedsat aktivitet af antioxidant-selenoproteinet glutathionperoxidase og nedsat biotilgængelighed af selen i hjertemuskelvævet
KONKLUSION: U-FORMET FORHOLD MELLEM SELENSTATUS OG SUNDHED
Kilder

Avery JC, Hoffmann PR. Selenium, Selenoproteins, and Immunity. Nutrients. 2018 Sep 1;10(9):1203.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Guillin OM, Vindry C, Ohlmann T, Chavatte L. Selenium, Selenoproteins and Viral Infection. Nutrients. 2019 Sep 4;11(9):2101.

Hiffler L, Rakotoambinina B. Selenium and RNA Virus Interactions: Potential Implications for SARS-CoV-2 Infection (COVID-19). Front Nutr. 2020 Sep 4;7:164.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.