Statinbehandling og selen

Mand kører kvinde i kørestol
Statin-præparater. Hvad ved vi? Ja, statinerne er gode til at hæmme kroppens egen produktion af kolesterol. Men statinerne har den utilsigtede bivirkning, at de også hæmmer kroppens produktion af coenzym Q10 samt kroppens evne til at danne seleno-proteiner. Denne hæmning af coenzym Q10 og selenoproteiner kan medføre for tidlig aldring og degenerative sygdomme.

Statinbehandling: Godt nyt eller dårligt nyt? På den ene side er statinpræparater effektive til at reducere kolesterolniveauer, og er – tilsyneladende – gode at til reducere antallet af dødsfald fra hjertesvigt. På den anden side har vi set en meget betydelig stigning i antallet af tilfælde af kronisk hjertesvigt … i samme periode hvor der er ordineret statinpræparater. Lægerne Okuyama og Langsjoen og deres kolleger har forklaret de mulige farmakologiske mekanismer bag dette medicinske paradoks [Okuyama].

Statinbehandling hæmmer kroppens produktion af coenzym Q10
Okay, jeg var opmærksom på evidensen fra de veldesignede undersøgelser der knytter indtagelse af statinpræparater til en nedsat plasmakoncentration af coenzym Q10. Coenzym Q10 er en vigtig faktor i den cellulære energiproduktion og er en vigtig fedtopløselig antioxidant [Folkers, Littarru, McMurray]. Og jeg vidste, at det energi-berøvede hjerte er et svigtende hjerte [Folkers, Molyneux, Mortensen]. Derfor vidste jeg, at alle der tager et statinpræparat har brug for at tale med hans eller hendes læge om også at tage et godt Q10-præparat.

Statinbehandling hæmmer også kroppens produktion af selenoproteiner
Men Dr. Okuyama og Dr. Langsjoen går videre i deres forklaring af de utilsigtede konsekvenser af at tage et statinpræparat. Videre end den hæmmende virkning af statinerne på kroppens produktion af coenzym Q10.

De forklarer, hvordan statinpræparaterne hæmmer kroppens produktion af de selenholdige proteiner kaldet selenoproteiner. Nogle af disse selenoproteiner er glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser. Disse selenoproteiner fungerer som antioxidant-enzymer der hjælper med at nedsætte de oxidative skader på lipider, proteiner og DNA forårsaget af skadelige frie radikaler.

Dr. Okuyama og Dr. Langsjoen hævder, at statinpræparaternes hæmning af kroppens produktion af selenoproteiner sagtens kunne være en faktor i den markante stigning af tilfælde af kongestiv hjerteinsufficiens i de seneste år. Efter alt, er det kendt, at selenmangel er forbundet med udvikling af dilateret kardiomyopati (= udvidet/slapt hjerte med nedsat pumpefunktion).

Keshans syge og selenmangel
Netop. Jeg havde læst om den ofte dødelige hjertesygdom kaldet Keshans syge i en selenfattig region af Kina og om den vellykkede behandling af Keshans syge med selentilskud [Chen]. Jeg blev straks interesseret i, hvad Dr. Okuyama og  Dr. Langsjoen har at sige om sagen. Jeg blev nødt til at lave en Medline-søgning for at se, hvilken anden evidens der er i forbindelse med indtagese af statinpræparater og nedsat produktion af selenoproteiner.

Bivirkninger af statinbehandling og selenoprotein-produktion
Ret hurtigt fandt jeg udgivne artikler af forskerne Moosmann og Behl og Kromer og Moosmann fra Johannes Gutenberg Universitetet i Mainz, Tyskland.

De viser, hvordan statinbehandling reducerer kroppens produktion af kolesterol ved at hæmme den biologiske signalvej, hvori mevalonsyre og dets derivat mevalonat produceres. Mevalonat er nødvendigt for produktionen af kolesterol. Mindre mevalonat er lig med mindre kolesterol.

Imidlertid er mevalonat også nødvendigt for kroppens produktion af isopentenylpyrofosfat (IPP), og IPP er nødvendigt for kroppens produktion af aminosyren selenocystein [Moosmann].

Mindre selenocystein = færre selenoproteiner
Vi ved, at det selen vi indtager fra mad og kosttilskud, ikke flyder rundt i blodet og i cellerne i dets elementære form. Selen bliver enten indbygget i aminosyren selenomethionin eller i aminosyren selenocystein. Heller ikke selenocystein eksisterer frit i cellerne.

Selenocystein indbygges i 25 kendte selenoproteiner. Der findes omkring 22.000 proteiner i den menneskelige krop. Kun 25 af disse proteiner er selenoproteiner som indeholder selenocystein. På trods af deres relative sjældenhed er selenoproteiner vigtige for mange og forskelligartede funktioner:

  • antioxidantfunktion
  • hjertemuskelfunktion
  • skeletmuskelfunktion
  • immunfunktion
  • skjoldbruskkirtelfunktion
  • reproduktiv funktion
  • kræftforebyggende funktion [Bellinger]

Utilsigtet konsekvens af statinpræparater
Sagt meget simplificeret har statinerne følgende bivirkninger, som er knyttet til produktionen af selenoproteiner:

  • statiner hæmmer dannelsen af mevalonat
  • mindre mevalonat betyder mindre produktion af selenocystein
  • mindre selenocystein betyder færre dannede selenoproteiner

Er hæmning af selenoprotein-dannelsen mere alvorlig end hæmning af Coenzym Q10-dannelsen?
Hvis kroppens produktion af coenzym Q10 blokeres ved anvendelse af statinpræparater, så er det muligt at kompensere for denne bivirkning af statinpræparatet ved at tage et tilskud af coenzym Q10 i en god kvalitet til maden [Folkers, Littarru].

I tilfældet med statinpræparaternes (utilsigtede) hæmning af dannelsen af selenoproteiner er svaret imidlertid ikke så let. En forøgelse af dosering og hyppighed af selentilskud vil ikke hjælpe, hvis problemet er, at kroppen ikke kan udnytte selenet til at fremstille aminosyren selenocystein.

Statinbehandling og dets blokering af omsætningen af mevalonat berøver effektivt kroppen for stoffet IPP, som den har brug for til dannelse og modning af selenocystein. Og da selenoproteiner har brug selenocystein for at blive til selenoproteiner [Moosmann], er dette en alvorlig bivirkning ved statinpræparater.

Forbindelsen til hjertesvigt?
Husk at vi definerer hjertesvigt som en sygdom, hvor hjertemusklen er berøvet energi. Hjertesvigt er kendetegnet ved følgende bivirkninger:

  • lave niveauer af cellulær ATP-produktion
  • forøget mitokondrie-dysfunktion
  • forøget oxidativ skade fra frie radikaler
  • øget endotel-dysfunktion
  • ringe omsætning af calcium [Sharma]

Hjertesvigt er en sygdom med en dårlig prognose på trods af de mange behandlinger med medicin og apparatur, der er til rådighed for kardiologer [Mortensen, Sharma]. Adjuverende behandling med coenzym Q10 – foruden konventionel hjertemedicin mod insufficiens – har vist sig at være til stor hjælp.

Dr. Okuyama, Dr. Langsjoen og deres forskerkolleger har beskrevet de negative virkninger af statinbehandling på funktionen af Q10 og selen i hjertemusklen.

De har rejst spørgsmålet om, hvorvidt den epidemiske udbredelse af hjertesvigt i vor tid kan blive forværret af den omfattende brug af statinpræparater. De har opfordret til, at retningslinjerne for brug af statiner gives en kritisk revurdering.

I mellemtiden har et randomiseret, kontrolleret forsøg, hvor raske ældre forsøgsdeltagere i alderen 70 – 88 år fik tilskud med 200 mikrogram højtberiget selengær og 200 milligram coenzym Q10 dagligt i fire år, vist signifikante fordele for den aktive behandlingsgruppe sammenlignet med placebogruppen:

  • nedsat hjertedødelighed
  • bedre hjertefunktion vist på ekkokardiogrammer
  • nedsat niveau af en bio-markør for hjertesygdom

Sagens kerne for os som patienter
Alle der tager et statinpræparat burde helt sikkert tale med hans eller hendes læge om de potentielt skadelige virkninger af statiner på kroppens Q10-niveau og på kroppens niveau af glutathionperoxidase.

Desuden bør vi være opmærksomme på, at der synes at være en særlig indbyrdes sammenhæng mellem selen og coenzym Q10 på den måde, at når de to stoffer tages sammen, øges effekten af begge stoffer.

 

Kilder

Bellinger, F. P., Raman, A. V., Reeves, M. A., & Berry, M. J. (2009). Regulation and function of selenoproteins in human disease. The Biochemical Journal, 422(1), 11-22.

Chen, J. (2012). An original discovery: selenium deficiency and Keshan disease (an endemic heart disease). Asia Pacific Journal of Clinical Nutrition, 21(3), 320-326.

Folkers, K., Vadhanavikit, S., & Mortensen, S. A. (1985). Biochemical rationale and myocardial tissue data on the effective therapy of cardiomyopathy with coenzyme Q10. Proceedings of The National Academy of Sciences of The United States of America, 82(3), 901-904.

Folkers, K, Langsjoen, P., Willis, R., Richardson, P., Xia, L.J.,  Ye, C.Q., & Tamagawa, H.  (1990”.  Lovastatin decreases coenzyme Q levels in humans. Proceedings of The National Academy of Sciences of The United States of America 87, no. 22: 8931-8934.

Kromer, A., & Moosmann, B. (2009). Statin-induced liver injury involves cross-talk between cholesterol and selenoprotein biosynthetic pathways. Molecular Pharmacology, 75(6), 1421-1429.

Littarru, G. P., & Langsjoen, P. (2007). Coenzyme Q10 and statins: biochemical and clinical implications. Mitochondrion, 7 SupplS168-S174.

McMurray, J. V., Dunselman, P., Wedel, H., Cleland, J. F., Lindberg, M., Hjalmarson, A., & Wikstrand, J. (2010). Coenzyme Q10, rosuvastatin, and clinical outcomes in heart failure: a pre-specified substudy of CORONA (controlled rosuvastatin multinational study in heart failure). Journal of The American College of Cardiology, 56(15), 1196-1204.

Molyneux, S. L., Florkowski, C. M., George, P. M., Pilbrow, A. P., Frampton, C. M., Lever, M., & Richards, A. M. (2008). Coenzyme Q10: an independent predictor of mortality in chronic heart failure. Journal of The American College of Cardiology, 52(18), 1435-1441.

Moosmann, B., & Behl, C. (2004). Selenoproteins, cholesterol-lowering drugs, and the consequences: revisiting of the mevalonate pathway. Trends in Cardiovascular Medicine, 14(7), 273-281.

Moosmann, B., & Behl, C. (2004). Selenoprotein synthesis and side-effects of statins. Lancet (London, England), 363(9412), 892-894.

Mortensen, S. A., Rosenfeldt, F., Kumar, A., Dolliner, P., Filipiak, K. J., Pella, D., & … Littarru, G. P. (2014). The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure, 2(6), 641-649.

Sharma, A., Fonarow, G. C., Butler, J., Ezekowitz, J. A., & Felker, G. M. (2016). Coenzyme Q10 and Heart Failure: A State-of-the-Art Review. Circulation. Heart Failure, 9(4), e002639.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Den daglige selenindtagelse

Kvinde sier ris
Indtaget af den daglige mængde selen fra kosten varierer betydeligt fra person til person og fra region til region. Selentilskud er nødvendigt for at hæve selenniveauet tilstrækkeligt til at forhindre oxidativ beskadigelse af cellerne, forbedre immunsystemets funktion og for at reducere risikoen for kræft og hjertesygdom.

Hvor meget selen fra mad og kosttilskud har vi brug for om dagen? Hvilke bio-markører for optimal selenstatus er de bedste til at besvare disse spørgsmål? Dr. Rachel Hurst og Dr. Susan J. Fairweather-Tait fra Norwich Medical School i Storbritannien og deres kolleger satte sig for at finde  nogle svar. Den måde de designede deres undersøgelse på er meget interessant.

De indskrev 119 raske, britiske mænd og kvinder i alderen 50 – 64 år i et randomiseret, dobbelt-blindet, placebokontrolleret studie, der varede 12 uger [Hurst]. De udelukkede følgende personer fra undersøgelsen:

  • rygere
  • overvægtige
  • personer der allerede havde et højt niveau af plasma-selen
  • personer med længerevarende sygdomme
  • personer der tog forskellige former for medicin
  • personer der var uvillige til at ophøre med at tage vitaminer og urtepræparater mindst en måned før starten af undersøgelsen

De 119 deltagere i undersøgelsen fik enten placebo eller en af de følgende behandlinger:

  • selenberigede gærtabletter med 50, 100 eller 200 mikrogram patenteret, organisk selen (SelenoPrecise® leveret af Pharma Nord, Danmark)
  • selenberigede løg-måltider som gav, hvad der svarede til 50 mikrogram selen om dagen
  • ikke-berigede løg-måltider som gav mindre end 4 mikrogram selen om dagen

Målinger af selen
Husk: Selen er et sporstof. Vi måler indtagelsen i mikrogram per dag, ikke i milligram. Vi måler selenstatus i plasma og serum i form af mikrogram per liter (eller tilsvarende i nanogram per milliliter). Selen i tånegle eller hår måler vi i mikrogram per gram.

Resultater fra Hurst-studiet af selenstatus
Ved undersøgelsens start havde deltagernes selenkoncentration i plasma en middelværdi på 95,7 mikrogram per liter med en standardafvigelse på 11,5 mikrogram per liter. Det betyder, at omkring 68 procent af undersøgelsens deltagere havde selenkoncentrationer i plasma, der varierede mellem 84,2 og 107,2 mikrogram per liter. Groft regnet havde 95 procent af undersøgelsens deltagere selenkoncentrationer i plasma, der varierede mellem 72,7 og 118,7 mikrogram per liter.

Sådanne gennemsnitlige koncentrationer af selen i plasma er noget højere, end der kan forventes i hele Storbritannien, som er almindeligt kendt for at være en af verdens selenfattige regioner.

Bemærk venligst: 95,7 mikrogram per liter er den samme koncentration som 95,7 nanogram per milliliter (nanogram er mikrogram divideret med 1000, milliliter er liter divideret med 1000). Du kan støde på nanogram per milliliter, når du læser forskningsrapporter.

Efter 10 ugers tilskud steg Hurst-studiets deltagernes plasma-selenkoncentrationer betydeligt fra deres begyndelsesniveau til følgende niveauer:

  • 118.3 +/- 13.1 mikrogram per liter for deltagere der tog 50 mikrogram selen dagligt
  • 152.0 +/- 24.3 mikrogram per liter for deltagere der tog 100 mikrogram selen dagligt
  • 177.4 +/- 26.3 mikrogram per liter for deltagere der tog 200 mikrogram selen dagligt

Hvad skete der efter 10 uger med selentilskud?
Aktiviteten af plasma-glutathionperoxidase ændrede sig ikke væsentligt.

Baggrundsnotat: Glutathionperoxidaser (forkortet: GPx) er selenoproteiner. De er enzymer, hvis primære biologiske funktion synes at være at tjene som antioxidanter og forhindre oxidative skader forårsaget af skadelige frie radikaler.

Faktisk forventede forskerne ikke, at niveauerne af plasma-glutathionperoxidase ville ændres, fordi det område, hvor plasma-glutathionaktiviteten synes at nå dets optimale niveau, menes at ligge mellem 70 og 90 mikrogram per liter. Deltagerne i undersøgelsen, de fleste af dem, var allerede på dette niveau eller over det, da de begyndte at tage selentilskud.

Aktiviteten af glutathionperoxidase i blodplader ændrede sig ikke væsentligt som følge af de forskellige doseringer eller nogen af de forskellige selenformer fra kosten.

Igen forventede forskerne ikke at se en markant reaktion i aktiviteten af glutathionperoxidase i blodpladerne – som betragtes som en mere følsom markør for selenstatus end aktiviteten af glutathionperoxidase i plasma – fordi den gennemsnitlige plasma-selenkoncentration på 95,7 mikrogram per liter ved undersøgelsens start var inden for de formodede grænseværdier for glutathionperoxidase-koncentrationer i blodplader: 80 – 120 mikrogram per liter.

Niveauerne af Selenoprotein P steg faktisk betydeligt i alle interventionerne med organisk højdoseret selen.

Forskernes konklusion: Plasma-selenoprotein P er en mere anvendelig bio-markør for selenstatus, i det mindste i befolkningsgrupper med en relativt lav selenstatus (defineret som mindre end 100 mikrogram per liter), fordi selenoprotein P responderer bedre på forskellige former for selen i kosten end glutathionperoxidase gør.

Baggrundsnotat: Selen fra tilskud flyder ikke rundt i plasma eller i kroppens væv som et isoleret grundstof. Det indbygges i aminosyrerne selenomethionin og selenocystein. Aminosyren selenocystein er således en afgørende vigtig del af de biologisk aktive selenoproteiner.

Selenoprotein P (forkortet: SePP) er det mest udbredte selenoprotein i blodet hos mennesker. Det udgør ca. 25-50% af den totale mængde plasmaselen. Glutathionperoxidaser er de næstmest udbredte selenoproteiner i blodet, som typisk udgør ca. 10-30% af den totale mængde plasmaselen. Ud over dets antioxidantfunktion som beskytter cellerne mod oxidativ skade, har selenoprotein P også andre vigtige biologiske funktioner [Hurst]:

  • Reducerer risikoen for sygdom og død forårsaget af infektioner
  • Reducerer risikoen for at dø af visse kræftformer
  • Bidrager til at opretholde cellehomeostasen

Selenindtag og selenstatus
Dr. Hurst og Dr. Fairweather-Tait og deres kolleger skønnede, at den almindelige selenindtagelse hos undersøgelsens deltagere lå på omkring 55 mikrogram om dagen. Selvfølgelig er der en anseelig variation i selenindtagelsen i den generelle befolkning.

Men under forudsætning af en gennemsnitlig daglig indtagelse på 55 mikrogram fra kosten, så vil et mindste tilskud på 50 – 100 mikrogram dagligt være nødvendigt for at optimere koncentrationen af plasma-selenoprotein P i mennesker, der biokemisk svarer til deltagerene i Hurst/Fairweather-Tait-undersøgelsen.

Behov for forskning i selentilskud
Hurst / Fairweather-Tait-undersøgelsen har behov for at blive gentaget i forsøg med den samme forsøgsopstilling, men også i forsøg med andre forsøgsopstillinger. Vi har brug for at se, hvor meget stigningerne i selenstatus varierer med forskellige typer af selentilskud og med forskellige undersøgelsesdeltagere (herunder forskelle i deres alder, køn og etniske baggrund). Vi har brug for mere evidens for at etablere sammenhængen mellem plasma-selenstatus og risikoen for forekomst og dødelighed af kræft, hvilket er det, der interesserer os mest i relation til selenindtagelse.

Selen kosttilskud og kræftrisiko
Vi ved fra randomiserede, kontrollerede forsøg, at tilskud af præparater med organisk højtberiget selengær er forbundet med en væsentlig reduktion af kræftrisikoen [Blot, Clark, Yu]. Derudover ved vi, at tilskud af præparater med organisk højtberiget selengær har vist sig at reducere risikoen for tilbagevendende adenomer (polypper) i tyktarmen som er forstadier til kræft [Bonelli].

Kosttilskud med selen og risiko for hjertesygdom
Derudover har tilskud med en kombination af den samme organiske højtberigede selengær og et patenteret Coenzym Q10-præparat signifikant nedsat risikoen for at dø af hjertesygdom [Alehagen].

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.

Blot, W.J., Li, J.Y., Taylor, P.R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G.Q., Yang, C.S., Zheng, S.F., Gail, M., Li, G.Y. (1993).  Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. J Natl Cancer Inst, 85(18):1483-92.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Clark LC, Combs GF, Jr., Turnbull BW, et al. Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA. 1996;276(24):1957-1963.

Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Reid ME, Duffield-Lillico AJ, Slate E, et al. The nutritional prevention of cancer: 400 μg per day selenium treatment. Nutr Cancer. 2008;60(2):155-163.

Yu SY, Zhu YJ, Li WG. Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biol Trace Elem Res. 1997;56(1):117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

En grundlæggende guide til selen

Åben kobbermine
Selen er et biprodukt ved udvinding og raffinering af kobber. Der er ingen steder i verden, hvor man udelukkende udvinder selen. På grund af dets relative knaphed og dens mange anvendelsesmuligheder — industri og landbrug samt ernæringsmæssige — vil selen til kosttilskud helt sikkert blive dyrere i fremtiden, og der kan meget vel opstå mangel på det i fremtiden. Derfor er det vigtigt for os at bruge det klogt og bevare det.

Selen er et vigtigt mikronæringsstof. Det er afgørende for livet for både mennesker og dyr. Kroppen kan ikke danne selen og er derfor afhængig af det selen, vi kan få fra kosten. I mange områder af verden er der for lidt selen i jorden og i fødevarerne, og tilskud er derfor nødvendigt for at opnå optimal sundhed.

Regioner med selenfattig jord
I mange områder af verden er indholdet af selen i jorden er ganske lavt. I store dele af Asien, især Kina og i store dele af Europa og Mellemøsten er der er lave niveauer af selen i jorden.

Planter optager uorganisk selen fra jorden og omdanner det til organisk selen. På den måde kommer selen ind i fødekæden. For eksempel ved køer som spiser græs der indeholder selen, og noget af dette selen havner i kød og mælk fra køerne. Folk spiser kødet og drikker mælken. For lidt selen i jorden betyder således for lidt selen i fødevarerne.

Den finske eksperiment med at tilsætte selen til gødning
I 1985 besluttede den finske regering, at der skulle tilsættes selen til al landbrugsgødning. Baggrunden for denne beslutning var en intens debat, hvor fortalere for selentilsætning præsenterede data om de lave niveauer af selen i den finske befolkning. Selenniveauet hos finske borgere havde nået et så lavt niveau, at sundhedsmyndighederne i Finland var bekymrede over farerne ved selenmangel.

Succesen med selengødningsprojektet i Finland
Tyve år senere, i 2005, udstedte de finske myndigheder en rapport med en opsummering af de første 20 år med selengødning. De nye data viste, at tilsætning af selen til lansbrugsgødning havde været en sikker og effektiv løsning på problemet med det finske folks lave selenstatus. Faktisk viste målingerne af selen i blodprøver, i mælkeprøver og i prøver af kød alle viste en positiv tendens, undtagen inden for økologisk landbrug, hvor brugen af kunstgødning ikke er tilladt.

Ikke nok selen til at kopiere det finske eksperiment
På trods af succesen med det finske eksperiment har ingen andre lande i Europa taget en lignende beslutning. En vigtig årsag er, at selen er et sjældent sporstof, og at der produceres relativt lidt selen hvert år. Ud af den årligt producerede mængde, går hovedparten til industrielle formål.

Der er helt enkelt ikke nok selen til rådighed til at gøde dyrkede marker og græsgange med det i alle selenfattige lande i verden i det omfang, finnerne har gjort. Selen er så forholdsvis sjældent, at vi mennesker har brug for at administrere anvendelsen af det omhyggeligt og bør begynde at opbygge lagre af det til brug for kommende generationer [Haug].

Anbefalet daglig tilførsel af selen fra kosten
I dag er den anbefalede tilførsel af selen fra kosten i USA og Canada og mange lande i Europa fastsat til 55 mikrogram per dag. Det er den daglige mængde som menes at medføre optimal aktivitet af det selen-afhængige antioxidantenzym glutathionperoxidase.

Siden etableringen af denne grænseværdi for indtagelse har selenforskere peget på, at der kan være behov for en højere indtagelse grundet en selenafhængig beskyttelse mod kræft og andre kroniske sygdomme. Det formodede gavnlige niveau af selen i plasma ligger mellem 120 og 170 nanogram per milliliter [Hurst 2010]. Bevismaterialet fra Hurst’ forskning tyder på, at vi har brug for omkring 105 mikrogram per dag for at nå den nedre grænse af dette interval og ca. 155 mikrogram per dag for at nå den øvre grænse af intervallet. Begge indtag er pænt under den øvre tolerable grænse for daglig indtagelse fastsat af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA i februar 2006: 300 mikrogram selen om dagen.

Særlige grupper med risiko for at få for lidt selen
Selv med det anbefalede niveau på 55 mikrogram selen om dagen, kan der være særlige grupper af mennesker med risiko for at få for lidt selen i deres kost. For eksempel vil vegetarer og veganere sandsynligvis være i fare, fordi kød, fisk, og mejeriprodukter er vigtige kilder til selen i kosten.

En anden gruppe der kan være udsat, er den gruppe af mennesker, der er følsomme over for gluten og som derfor undgå kornprodukter. Korn ligger lige under fisk og kød fra pattedyr på listen over vigtige kostkilder til selen.

Ældre mennesker der spiser mindre kan være i fare. Rygere kan have behov for ekstra selen. Også kropsstørrelse og graden af motion kan påvirke den daglige, nødvendige mængde selen.

Selen, selenocystein og selenoproteiner
Selenoproteiner er proteiner i kroppen, der indeholder selenocystein, den 21. aminosyre. Selenocystein er selv afhængig af, at der er selen til rådighed til dets dannelse. Forskere har identificeret 25 selenoproteiner, der spiller en rolle i menneskers sundhed. Disse selenoproteiner har adskillige biologiske funktioner:

  • fungerer som antioxidanter, der beskytter cellerne og DNA mod oxidativ skade
  • aktiverer skjoldbruskkirtelhormoner
  • styrker immunsystemet
  • beskytter prostata
  • støtter produktionen af sunde sædceller
  • bidrager til hjernens udvikling

Selen og selenoprotein P
En af de vigtigste selenoproteiner er selenoprotein P. Det er det mest udbredte selenoprotein i blodplasmaet, som udgør 25 – 50 procent af den samlede mængde selen i plasma. Det er et vigtigt selenoprotein til beskyttelse af prostata. Det er en nyttig bio-markør for menneskers selenniveu, fordi det er mere følsomt overfor lave og mellemstore niveauer af plasmaselen end glutathionperoxidase er [Hurst 2010].

Dansk undersøgelse af mænds selenstatus
I en dansk tværsnitsundersøgelse af 27.000 mænd, viste data, at 80% af mændene havde for lidt selen i blodet til at optimere aktiviteten af selenoprotein P. Undersøgelsen, som blev offentliggjort i British Journal of Nutrition i 2016, havde til formål at se, om et lavt selenniveau udgjorde en sundhedsrisiko for danske mænd. I undersøgelsen blev højere niveauer af plasmaselen og selenoprotein P forbundet med lavere risiko for aggressiv kræft [Outzen].

Lav selenstatus og risiko for prostatakræft
Resultaterne fra den danske undersøgelse svarer til resultaterne fra en tilsvarende undersøgelse foretaget i Holland. I den hollandske undersøgelse viste data, at højere selenniveauer i tånegle var forbundet med betydelige fald i risikoen for fremskreden prostatakræft. Selenniveauet i tånegle anses som en bedre langsigtet markør af selenstatus end plasma- eller serumselen-niveauer [Geybels].

Resumé: Hvad er selen?

Et sjældent og essentielt mikronæringsstof som ikke syntetiseres i kroppen
Selen er et sjældent mikronæringsstof, som vi mennesker ikke selv kan producere, og det er afgørende for et godt helbred. Idet vi ikke kan syntetisere det selv, men behøver det, minder selen om et vitamin. Det har også egenskaber tilfælles med C-vitamin og E-vitamin i den forstand, at det tjener som en vigtig antioxidant via dets deltagelse som komponent i selenoproteiner.

Bruges mest til industrielle formål
Selen er et biprodukt fra udvinding af kobber. Langt den største udnyttelse af jordens selenressourcer går til industriel produktion af elektronik, metal- og glasprodukter. For eksempel anvendes selen til fremstilling af røde glasprodukter. Kun omkring 10% af verdens årlige produktion af selen anvendes til at gøde landbrugsjord. Langt under 10% er til rådighed til brug i kosttilskud.

Ulige fordelt i verden
Den ulige fordeling af selen i verden er et bekymrende problem. Næsten 70% af Jordens selenreserver er koncentreret i fire lande: Chile (25%), Rusland (20%), Peru (13%) og USA (10%), Der er ingen kendte, store reserver nogen steder i Europa . Reserverne af selen er så relativt små, at nogle forskere foreslår, at det nuværende forbrug af selen administreres omhyggeligt, og at der bør oplagres selen til brug for kommende generationer.

En passende indtagelse er nødvendigt for et godt helbred
Forskning har vist, at et tilstrækkeligt indtag af selen er nødvendigt for et godt cellestofskifte, en stærk immunrespons, produktion af sunde sædceller, beskyttelse af cellens DNA-struktur og funktion samt et sundt hår og stærke negle. Nogle epidemiologiske undersøgelser tyder på, at en tilstrækkelig selenstatus er knyttet til forebyggelse af kroniske sygdomme.

 

Kilder

Geybels, M. S., Verhage, B. J., van Schooten, F. J., Goldbohm, R. A., & van den Brandt, P. A. (2013). Advanced prostate cancer risk in relation to toenail selenium levels. Journal Of The National Cancer Institute, 105(18), 1394-1401.

Haug, A., Graham, R. D., Christophersen, O. A., & Lyons, G. H. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microbial Ecology In Health And Disease, 19(4), 209-228.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal Of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal Of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Outzen, M., Tjønneland, A., Larsen, E. H., Friis, S., Larsen, S. B., Christensen, J., & Olsen, A. (2016). Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. The British Journal Of Nutrition, 115(9), 1669-1677.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Hvad er tilskud med højtberiget selengær?

Bagegær, ølgær og højtberiget selengær … alle stammer fra samme art af gær … Saccharomyces cerevisiae … Præparater med højtberiget selengær er den mest effektive form for selen i kosttilskud. Gæren i tabletterne er død og inaktiv. Der er ingen risiko for en gærinfektion fra et præparat med højtberiget selengær.

Sporstoffet selen udgør en væsentlig del af de selenafhængige enzymer kaldet selenoproteiner. Vi har brug for disse selenoproteiner for en optimal biologisk funktion af vores celler. Konkret har vi brug for et tilstrækkeligt dagligt selenindtag til at beskytte den cellulære DNA, til en velfungerende reproduktionsevne, til en ordentlig skjoldbruskkirtelfunktion, til beskyttelse mod infektioner, til antioxidativ beskyttelse mod skader forårsaget af frie radikaler og ikke mindst til at forebygge kræft og hjertesygdom.

Hvilken slags selen er bedst?
Mange af os får ikke tilstrækkeligt selen fra vores kost, især hvis vi ikke regelmæssigt spiser paranødder (som er meget selenholdige), eller hvis vi spiser relativt lidt kød og fisk. Men der er forskellige former for selentilskud til rådighed for os som forbrugere.

Der er både organiske og uorganiske selenformer til rådighed. Organiske former er kemiske forbindelser, der indeholder kulstofatomer; for eksempel indeholder selenomethionin-molekylet, C5H11NO2Se fem kulstofatomer.

Tilskud med højtberiget selengær indeholder organiske former af selen. Højtberiget selengær er den bedste form for selentilskud, vi har til rådighed. Det er en naturlig form (ikke syntetisk). Det er en form, som indeholder flere forskellige former for selen, som hver især kan påvirke de biologiske funktioner forskelligt.

Organiske selenformer er at foretrække
Generelt optages kosttilskud med organiske selenformer bedre, bliver længere i kroppen og har større sundhedsmæssige fordele end uorganiske former.

Især blandt de organiske former for selentilskud, præparater med selengær (også kendt som selenberigede gærpræparater), har det vist sig, at de giver de bedste sundhedsmæssige fordele (mere om dette længere fremme i artiklen).

Uorganiske selenformer kan kendes ved deres navne
De uorganiske former for selen, som også har en god absorption, men som har vist sig ikke at have lige så gode sundhedsmæssige virkninger som de organiske former, kan kendes ved deres navne.

De uorganiske selentilskud består af salte: Ioniske forbindelser dannet ved en reaktion mellem en syre og en base. Således indeholder de mest almindeligt forekommende kosttilskud med uorganisk selen, selenforbindelser med navne som natriumselenit og natriumselenat.

Disse uorganiske selensalte bliver i stigende grad erstattet med organiske former som selenmethionin og højtberiget selengær i kosttilskud til mennesker samt i dyrefoder.

Præparater med højtberiget selengær
Præparater med højtberiget selengær er kosttilskud, som er blevet fremstillet ved dyrkning af gærstammen Saccharomyces cerevisiae – den samme gærstamme der anvendes i bagning og til ølbrygning – i et selenrigt næringssubstrat.

Selenberigelsen af gærcellerne sker ved tilsætning af uorganisk selen, typisk natriumselenit, til det næringssubstrat, som gærcellerne dyrkes i.

Selenatomer i næringssubstratet indarbejdes i gærens proteiner og bliver dermed organisk bundet til gæren.

De selenholdige gærceller er døde og inaktive i kosttilskud med højtberiget selengær
Ved afslutningen af gærens vækstperiode, tørres gærcellerne, hvorved gæren gøres inaktiv. I gærselen-tilskud af høj kvalitet steriliseres gærcellerne af varmebehandlingen og cellevæggene brydes op i fragmenter. Disse cellefragmenter udgør et protein- og selenrigt pulver, som derefter presses til tabletter.

Ingen grund til bekymring om selengær og gærinfektioner
Der er således ingen grund til at bekymre sig om at få en gærinfektion, f.eks en opblussen af Candida albicans. Men da der stadig er gær-allergener tilstede i dette gærpulver, kan det ikke udelukkes, at nogle der allerede har en Candida-infektion kan opleve en allergi-relateret forværring af deres symptomer.

Adskillige selenformer i tilskud med højtberiget selengær
For det meste indeholder tabletter med højtberiget selengær mellem 60 og 80 procent selenomethionin, men samtidig vil der i et velformuleret selenberiget præparat være op mod 30 andre selenformer. For eksempel vil der i præparater med højtberiget selengær sandsynligvis være små mængder af selenformer som gamma-glutamyl Se-methylselenocystein og methylselenocystein, hvilket er selenformer som findes i broccoli, kål, hvidløg og løg.

Selenomethionin-præparater
Grunden til at foretrække præparater med højtberiget selengær frem for præparater med ren selenomethionin er tofold:

  • Præparater med højtberiget selengær tilfører kroppen en række ekstra selenformer, der meget vel kan have vigtige biologiske funktioner
  • Præparater med højtberiget selengær har klaret sig bedre i videnskabelige studier af kræftforebyggelse end de rene selenomethionin-former har

Højtberiget selengær og kræft
Vi ved fra observationsstudier, at lav selenstatus er forbundet med øget risiko for kræft [Vinceti]. Desuden ved vi fra en metaanalyse af 69 undersøgelser, at høje selenindtag har en beskyttende virkning på risikoen for kræft [Cai].

Tre randomiserede, kontrollerede undersøgelser med tilskud af højtberiget selengær har vist signifikant nedsat risiko for kræft:

Selenomethionin og kræft
En stor kræftforebyggelsesundersøgelse, hvor man brugte tilskud med syntetisk selenomethionin, blev standset tidligt, fordi man ikke så nogen forbedringer [Klein, Lippman].

Højtberiget selengær og hjertesygdom
Udviklingen og forløbet af hjertesygdom – uanset om det er iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt – kan meget vel påvirkes af patienternes nedsatte anti-oxidative kapacitet. Et randomiseret kontrolleret studie, hvor man både brugte højtberiget selengær og et coenzym Q10 præparat af høj kvalitet til en gruppe ældre deltagere, viste en signifikant nedsættelse af dødeligheden af hjertesygdom, en forbedret hjertefunktion og en lavere spænding i hjertemusklen sammenlignet med placebo [Alehagen].

Konklusion
Resultaterne fra randomiserede, kontrollerede forsøg favoriserer helt klart præparater med højtberiget selengær frem for præparater med selenomethionin eller natriumselenit.

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium exposure and cancer risk: an updated meta-analysis and meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Klein, E. A., Thompson, I. J., Tangen, C. M., Crowley, J. J., Lucia, M. S., Goodman, P. J., & Baker, L. H. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 306(14), 1549-1556.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

Vinceti, M., Dennert, G., & Crespi, C.M. (2014). Selenium for preventing cancer. Cochrane Database Syst Rev., 3:CD005195.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Vores krop kan ikke producere selen

Kviinde ved bogreol
Forskning i tilskud med selen viser behovet for en passende daglig selenindtagelse og et passende selenniveau i kroppen. Både formuleringen og doseringen af selentilskud er meget vigtige.

Den daglige selenindtagelse? Vi har behov for dette essentielle sporstof — selen — i vores kost og i vores kosttilskud, fordi vores krop ikke kan fremstille det for os. Forskning udført af Dr. Gerhard N. Schrauzer, Dr. Raymond J. Shamberger og Dr. Douglas V. Frost har vist, at der er et omvendt forhold mellem vores selenstatus og risikoen for at dø af kræft. Dyreforsøg viser også en omvendt korrelation mellem selenstatus og forekomsten af kræft. Observations-undersøgelser viser lavere risiko for forskellige former for kræft med højere selenstatus.

Interventionsstudier af selentilskud og kræft
Kliniske studier i Kina

Store interventionsstudier i Kina, et af de områder i verden med selenfattig jord og selenfattige fødevarer, har vist, at kosttilskud med selen beskytter mod hepatitis B-virus og primær leverkræft [Yu], og at tilskud med en kombination af selen og andre antioxidanter reducerer forekomsten af kræft og dødelighed i en region præget af en høj kræftdødelighed [Blot].

Ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC-studiet)
Dr. Larry Clark og hans forskerkollegers forsøg (The Nutritional Prevention of Cancer) har vist, at et længerevarende dagligt tilskud med 200 mikrogram organisk, højtberiget selengær resulterede i signifikante nedsættelser af kræft i prostata, tyktarm og lunger samt af den samlede andel af kræft [Clark].

The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT-studiet)
I stedet for at forsøge at gentage NPC-studiet ved at anvende det samme organiske, højtberigede selengærpræparat, anvendte forskerne i SELECT-studiet et helt andet selenpræparat, et syntetisk selenomethionin-præparat, og de tilføjede også et E-vitaminpræparat til behandlingen. Tilskud med disse nye præparater var ikke i stand til at give den samme sundhedsmæssige gevinst som NPC-studiet gjorde, og SELECT-studiet blev standset før tid.

Problemet med SELECT-studiet synes at være forårsaget af formuleringen samt undersøgelsen design og ikke af selenindholdet i sig selv (jeg vil uddybe dette emne om selenomethionin versus andre selenformer i kommende artikler på denne website).

Bonellis studie af selen og tilbagevendende adenomer
Det langvarige Bonelli-studie viste, at tilskud i fem år med følgende kosttilskud i væsentlig grad reducerede antallet af patienter med tilbagevendende adenomer (godartede svulster) i tyktarmen:

  • 200 mikrogram selen
  • 30 milligram zink
  • 2 milligram vitamin A
  • 180 milligram vitamin C
  • 30 milligram vitamin E

Tilskuddet, som blev leveret af Pharma Nord, havde en beskyttende virkning der rakte langt ud over studiets fem-årige tilskudsperiode.

Note: Jeg vil skrive mere detaljeret om NPC-studiet, SELECT-studiet og Bonelli-studiet i kommende artikler på denne website.

Interventionsstudie af selen, coenzym Q10 og hjertesygdom
I fire år gav professor Urban Alehagen og hans forskerkolleger ved Linköping Universitet i Sverige en gruppe raske, ældre borgere i alderen 70 – 88 år en daglig kombination af 200 mikrogram selen og 200 milligram Coenzym Q10 eller tilsvarende placebo. De deltagere i studiet der modtog den aktive behandling med selen og coenzym Q10 opnåede en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom opgjort både ved den første opgørelse efter 5,2 år (i gennemsnit) og i en opfølgende undersøgelse 10 år efter studiets start [Alehagen].

Selenafhængige enzymers antioxidantegenskaber
En plausibel forklaring på den beskyttende virkning af selen og coenzym Q10-tilskud mod kræft og hjertesygdomme er baseret på de to stoffers vigtige antioxidant-egenskaber. Selen er en vigtig del af glutationperoxidase-enzymernes antioxidantfunktion samt af andre selenafhængige antioxidant-enzymer, der tjener til at minimere skader på proteiner og DNA i cellerne forårsaget af skadelige frie radikaler såsom hydrogenperoxider og organiske peroxider.

Selens biokemi
Selens biokemi er kompliceret, når det handler om det daglige selenindtag og om selenstatus. For eksempel viste NPC-studiet en betydlige sundhedsgevinst med 200 mikrogram selen dagligt; tilskud med 400 mikrogram selen gjorde imidlertid ikke [Reid]. Det er helt klart, at selentilskuddets form og dosering er vigtig.

Forskellige formuleringer og doseringer af selen
Forskellige former for selen synes at have forskellige virkninger med hensyn til optagelse og oplagring. Det er derfor vanskeligt at specificere præcise formuleringer og præcise doseringer, der vil give og opretholde den ønskede koncentration af selen i blodet [Thomson].

Forskellige kostfaktorer der påvirker selenoptagelse
Enkeltpersoner har en forskellig biokemi. Kosten varierer i sin kemiske sammensætning. Raske mennesker og patienters forskellige karakteristika påvirker optagelse og fastholdelse af selen i kroppen. For eksempel synes der at være stor forskel på den måde rygere og ikke-rygere omsætter selen fra kosten og kosttilskud. Noget kost kan indeholde flere (eller færre) vitaminer og mineraler, der virker synergistisk eller antagonistisk overfor selen. Noget kost kan indeholde andre stoffer der påvirker optagelsen og aktiviteten af selen i kroppen, f.eks.tungmetaller så som kviksølv.

Lav selenstatus og kræftrisiko
Et vigtigt spørgsmål har længe været: Forårsager kræft en lav selenstatus, eller bidrager en lav selenstatus til udviklingen af kræft?

Willett og kolleger lavede en undersøgelse for at minimere muligheden for, at det er kræft, der forårsager det lave selenniveau. De fandt, at den femtedel af patienterne med det laveste selenindhold i blodet havde en risiko for at dø af kræft, der var dobbelt så høj som patienterne i den femtedel med det højeste selenindhold i blodet. En lav selenstatus øger risikoen for at udvikle kræft.

Nødvendige og tilstrækkelige koncentrationer af selen i blodet
På nuværende tidspunkt (2016) rummer vores vidensbase ikke præcise oplysninger om, hvilken mængde selen i blodet der er nødvendig for at opnå følgende resultater:

  • Optimal aktivitet af glutationperoxidase
  • Optimal aktivitet af selenoprotein P
  • Optimal immunfunktion
  • Optimal beskyttelse mod udviklingen af kræft og hjertesygdom

Biomarkører for tilstrækkelig selenstatus
Forskere i selen er ikke færdige med at undersøge, hvilke biomarkører der er de bedst egnede som markører for et passende selenniveu. Koncentrationen af selen i tånegle og hår er blevet foreslået som bedre langsigtede markører end selenkoncentrationen i plasma. Koncentrationerne af glutathionperoxidase i plasma og blodplader er blevet undersøgt. I nyere tid er en begyndende koncensus begyndt at udvikle sig omkring koncentrationen af selenoprotein P (Sepp) som en egnet markør af selen status.

I en kommende artikel vil jeg gerne præsentere resultaterne fra Hurst-studiet. Forskeren Hurst og kolleger lavede et randomiseret, kontrolleret studie i England, hvor de forsøgte at finde det optimale selenniveau og at relatere dette optimale selenniveau til en optimal selenindtagelse – en vanskelig opgave.

Hvorfor er et optimalt selenniveau afgørende?
Selens biologiske funktioner kommer primært fra dets inkorporering i aminosyren selenocystein, som i sig selv udgør en vigtig komponent i 25 forskellige selenoproteiner. Blandt disse selenoproteiner fortjener følgende biologiske funktioner vores opmærksomhed:

  • Glutathionperoxidaserne er vigtige antioxidantenzymer
  • Thioredoxinreduktaser regulerer cellevækst og regenererer andre antioxidanter, ikke mindst coenzym Q10
  • Iodthyronindeiodinaser regulerer skjoldbruskkirtelens funktion
  • Selenoprotein P er det selenoprotein der er mest af i plasma. Det fungerer som en antioxidant ud over at udføre andre vigtige biologiske funktioner

Randomiserede, kontrollerede studier har vist, at selentilskud er forbundet med en beskyttende virkning mod udviklingen af kræft og hjertesygdom.

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.

Blot, W.J., Li, J.Y., Taylor, P.R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G.Q., Yang, C.S., Zheng, S.F., Gail, M., Li, G.Y. (1993).  Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. J Natl Cancer Inst, 85(18):1483-92.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & … Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Clark LC, Combs GF, Jr., Turnbull BW, et al. Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA. 1996;276(24):1957-1963.

Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Reid ME, Duffield-Lillico AJ, Slate E, et al. The nutritional prevention of cancer: 400 μg per day selenium treatment. Nutr Cancer. 2008;60(2):155-163.

Thomson, C.D. (2004). Assessment of requirements for selenium and adequacy of selenium status: a review. Eur J Clin Nutr 58, 391-402.

Willett, W.C., Polk, B.F., & Morris,J.S. (1983). Prediagnostic serum selenium and risk of cancer. Lancet, ii: 130-4.

Yu SY, Zhu YJ, Li WG. Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biol Trace Elem Res. 1997;56(1):117-124.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og tarmkræft: Bonelli-studiet

Kræft awareness-sløjfer
Bonelli-studiet viste, at et selen-baseret antioxidant-multivitamintilskud nedsætter risikoen for at udvikle nye adenomatøse polypper i tyktarmen efter at de er blevet fjernet. Uden forebyggelse eller fjernelse af disse adenomer, kan de udvikle tyktarmskræft.

Dr. Luigina Bonelli og et forskerteam fra Genova, Italien, blev motiveret af følgende række af overbevisende fakta:

  • Tyktarmskræft var den næststørste årsag til kræft-dødsfald i Europa
  • Adenomer (godartede tumorer som undertiden omdannes til ondartede) i tyktarmen var kendt for at være forstadier til tarmkræft
  • Patienter der havde gennemgået en polypektomi af tyktarmen (fjernelse af polypper fra indersiden af tyktarmen) havde en øget risiko for at udvikle tyktarmskræft og havde brug for periodiske, opfølgende koloskopier (kikkertundersøgelser)
  • Øget risiko for udvikling af adenomer blev sidestillet med øget risiko for udvikling af tyktarmskræft
  • Observationsstudier viste, at der var en sammenhæng mellem plasma- eller serumkoncentrationerne af adskillige antioxidanter, herunder selen og risikoen for tyktarmskræft
  • I nogle interventionsstudier blev selentilskud knyttet til reduktioner i forekomsten af tyktarmskræft

Tiden var moden til at iværksætte en stor undersøgelse af effektiviteten af selen og andre antioxidanters evne til at reducere risikoen for tyktarmskræft.

Selen for nedsætte risikoen for tyktarmskræft
Dr. Bonelli og hendes kolleger ønskede at se, om et dagligt tilskud af antioxidanter med selen kunne nedsætte risikoen for tilbagevendende adenomer hos patienter, som havde fået en eller flere adenomatøse polypper fjernet. Forskerne designede et randomiseret, dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret klinisk forsøg, og over en periode på mange år, inkluderede de i alt 411 patienter, der havde gennemgået en polypektomi.

Selen og antioxidanter versus placebo
I Bonelli-studiet blev patienterne randomiseret til enten at få den aktive behandling eller det tilsvarende placebo-præparat. Den aktive behandling bestod af dagligt tilskud i fem år af et tilskud med følgende ingredienser:

  • 200 mikrogram selen
  • 30 milligram zink
  • 2 milligram vitamin A
  • 4,4 mg vitamin B6
  • 180 milligram vitamin C
  • 30 milligram vitamin E

Dr. Bonelli skriver i sin artikel i Journal of Gastroenterology (2013), at “det aktive præparat og placebo-præparatet var identisk af udseende og blev leveret af Pharma Nord (Danmark). Den tildelte behandling skulle tages i 5 år” eller indtil der opstod et nyt adenom. Selenindholdet i den aktive behandling var en organisk selenforbindelse.

Resultatet af selen- og antioxidanttilskuddet: 39% nedsat risiko
I løbet af undersøgelsen, foretog forskerne opfølgende koloskopier på 330 af deltagerne: 164 i den aktive behandlingsgruppe og 166 i placebogruppen. Ud af de 330 patienter havde 100 haft et adenom, der var vendt tilbage.

38 af disse adenomer blev fundet i den aktive behandlingsgruppe, og 62 af adenomerne blev fundet i placebo-gruppen. Der var derfor en reduktion i risikoen for tilbagefald, som kunne tilskrives den aktive behandling med selen, zink og vitaminer med antioxidantfunktion.

Samme resultater for to typer adenomer
Det er interessant, at risikonedsættelsen var ens og signifikant for både små rørformede adenomer og mere udviklede adenomer.

Konklusioner om selen, adenomer og tyktarmskræft
Bonelli-studiet var et omhyggeligt designet klinisk forsøg struktureret på en sådan måde, at det eliminerede indflydelsen af mulige fejlkilder (bias) på resultatet (genopdukken af adenomer i tyktarmen).

Undersøgelsen leverede et statistisk signifikant bevis for, at antioxidant-tilskud med selen som den primære komponent nedsætter antallet af tilbagevendende adenomer. Fordi adenomer er kendt for at være forstadier til kræft i tyktarmen, anbefalede forskerne, at der udføres flere kliniske forsøg der belyser selen og andre antioxidanters rolle hos forskellige undergrupper, som menes at have en øget risiko for tarmkræft.

Anbefalet fremtidig forskning
Forskerne anbefalede mere forskning i effekten af selen og andre antioxidanter på forskellige undergrupper. For eksempel hvorfor den aktive behandling med selen er mere effektiv til rygere end til ikke-rygere, er mere effektiv til mandlige deltagere end til kvindelige deltagere, samt hvorfor den er mere effektiv til deltagere med en selenstatus under gennemsnittet end til deltagere med en normal selenstatus ved forsøgets start?

Desuden kunne det være interessant at finde ud af, om selentilskud alene har samme statistisk signifikant virkning på forekomsten af tyktarms-adenomer som behandlingen med selen og en kombination af antioxidanter havde i Bonelli-studiet.

Konklusion
Bonelli-studiet var en randomiseret, kontrolleret undersøgelse, der viste, at tilskud af selen og andre almindelige antioxidanter kan nedsætte risikoen markant for at udvikle tyktarmskræft.

Efterskrift: I 2015 undersøgte Dr. David Hughes ved Royal College of Surgeons i Irland sammen med forskerkolleger i hele Europa sammenhængen mellem selenniveau og risikoen for tyktarmskræft i en nested case-control undersøgelse med 966 tyktarms-patienter og 966 matchede kontroller. Forskernes resultater viste, at blodets selenindhold samt niveauet af selenoprotein P er sub-optimalt hos den voksne befolkning i mange europæiske lande; forskernes resultater pegede endvidere på, at der eksisterer et omvendt forhold mellem risikoen for tyktarmskræft og et højt selenindhold i blodet. Dette omvendte forhold mellem risikoen for tyktarmskræft og blodets selenindhold kom mest til udtryk hos kvinder.

I 2013 lavede Lener og kolleger en undersøgelse med 169 tyktarmspatienter og 169 i kontrolgruppen. Her fandt forskene en stærk signifikant sammenhæng mellem et lavt selenniveau og risikoen for tyktarmskræft.

 

Kilder:

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Hughes, D. J., Fedirko, V., Jenab, M., Schomburg, L., Méplan, C., Freisling, H., & … Hesketh, J. E. (2015). Selenium status is associated with colorectal cancer risk in the European prospective investigation of cancer and nutrition cohort. International Journal Of Cancer, 136(5), 1149-1161.

Lener, M. R., Gupta, S., Scott, R. J., Tootsi, M., Kulp, M., Tammesoo, M., & Lubiński, J. (2013). Can selenium levels act as a marker of colorectal cancer risk? BMC Cancer, 13214.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Hvordan ved vi, at selentilskud er vigtigt?

virus i flammende bogstaver
Et tilstrækkeligt indtag af selen er nødvendigt for at sikre en optimal funktion af kroppens selenoproteiner. Selenoproteiner yder beskyttelse mod udvikling af kræft og hjertesygdomme; de er vigtige for immunforsvaret; de beskytter mod skader forårsaget af tungmetaller og giftige kemikalier og stråling. Der er endvidere tegn på, at nogle af selenoproteinerne har antivirale egenskaber.

Selen? Et sporstof? Man kunne spørge: Hvordan kan vi vide, at det er vigtigt at få tilstrækkelige mængder selen i kosten og fra kosttilskud?
Det første svar er: Fordi vi kan se, at selenmangel gør folk syge.
Endnu et svar er, at vi nu ved, at selen er en vigtig del af kroppens antioxidantenzymer.
Og på baggrund af resultaterne fra kontrollerede lodtrækningsforsøg ved vi, at selentilskud nedsætter risikoen for kræft og for hjertesygdomme og forbedrer immunforsvaret.
Selen er også meget velegnet til at nedsætte giftvirkningerne fra tungmetaller i kroppen.

Årsag nummer et: Selenmangelsygdomme
Keshans syge
I 1960’erne og 1970’erne døde tusindvis af mennesker af følgerne af en særlig hjertesygdom. De boede i en region i Kina med selenfattig jord og fik derfor også en selenfattig kost. Sygdommen, der fik sit navn fra Keshan-provinsen i den pågældende region i Kina, er karakteriseret ved betændelse i og udvidelse af hjertemusklen og vand i lungerne. Den primære årsag til sygdommen var selenmangel.

Lægeundersøgelser af patienter med Keshans syge har vist, at der også kan være en virusinfektion på spil, og at denne virale infektion kan forværres af selenmanglen, hvorved virkningerne af selenmangel på hjertet bliver endnu værre.

Ifølge opslagsværket “Merck Manual of Diagnosis and Therapy” er den foreskrevne behandling af Keshans syge, selentilskud. For at forebygge Keshans syge er det nødvendigt at berige den selenfattige landbrugsjord med selen og at bruge kosttilskud med selen.

Kashin-Beck sygdom
Kashin-Beck er en anden sygdom, der påvirker mennesker, som bor i verdens selenfattige regioner: I særdeleshed store dele af Kina, Korea, Sibirien og Tibet. Sygdommen er karakteriseret ved, at man i en ung alder udvikler forskellige former for gigt og i de sværeste tilfælde forskellige leddeformiteter.

Undersøgelser der er foretaget i de berørte regioner giver håb om, at selentilskud kan reducere risikoen for Kashin-Beck sygdom, og at længerevarende selentilskud kan føre til opheling af skaderne på knoglevævet.

Årsag nummer to: Selenafhængige antioxidantenzymer
På et tidspunkt efter at biomedicinske forskere var blevet opmærksomme på farerne ved selenmangel, fik de efterhånden stadig mere viden om selens rolle i antioxidantenzymernes funktioner. Forskerne opdagede, at selen er en nødvendig komponent i følgende antioxidantenzymer (antioxidanter er nødvendige for at neutralisere de skadelige frie radikaler, der forårsager oxidativ skade på cellestrukturer, proteiner, lipider og DNA):

  • Glutathionperoxidase
  • Thioredoxinreductase
  • Jodothyronindeiodinase

Alt i alt har selenforskere identificeret 25 selenholdige proteiner (selenoproteiner) i mennesker, og studiet af disse selenoproteiners biologiske funktioner af har vakt stor interesse i dele af det biomedicinske miljø.

Årsag nummer tre: Selen og kræft, hjertesygdomme og immunfunktion
Kræft
Dyreforsøg har vist, at selentilskud kan reducere risikoen for at udvikle kræft. Humane observationsstudier har vist, at lavere plasmaselen er forbundet med en højere risiko for at udvikle kræft [Tinggi]. Store interventionsstudier med mennesker som har brugt selen sammen med andre orale antioxidanttilskud har vist, at tilskud reducerer risikoen for kræft betydeligt. [Clark]

De mekanismer hvormed selentilskud reducerer risikoen for kræft er endnu ikke fuldt belyst. Én teori går ud på, at selentilskuds kræftforebyggende virkninger kommer fra dets rolle i kroppens antioxidantforsvar mod oxidativ skade, især DNA-skader. Andre af selens mulige anticancer-mekanismer, som efterforskes er:

  • Induceret apoptose (programmeret celledød) af tumorceller
  • Induceret stop i udviklingen af tumorens cellecyklus
  • Inducering af cellereparerende aktiviteter
  • Hæmmet overaktivering af protein kinase C
  • Regulering af androgen- og estrogenreceptor-ekspression [Tinggi]

Hjertesygdom
Lav plasma- eller serum-selenstatus (<85 mikrogram per liter) er forbundet med en øget risiko for hjertesygdom [Alehagen]. Et dagligt tilskud af selen og Q10 til raske, ældre, svenske borgere i et fireårigt randomiseret, kontrolleret forsøg har vist, at tilskud reducerer risikoen for at dø af hjerte-sygdom, forbedrer hjertefunktionen og reducerer omfanget af hospitalsindlæggelser [Alehagen].

Immunfunktion
Ud over sine antiinflammatoriske og antioxidante egenskaber er selen kendt for at have antivirale virkninger. Selen er knyttet til den øgede aktivitet af forskellige typer af immmunceller: De naturlige dræberceller (NK-celler), makrofager og neutrofiler i det medfødte immunsystem og B-celler og T-celler i det adaptive immunsystem [Rayman].

Selentilskud har vist at kunne forsinke udviklingen af HIV-virus i randomiserede, kontrollerede forsøg [Baum].

Højere selenstatus er forbundet med nedsat risiko for autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen [Rayman]. Selentilskud har vist sig at kunne sænke niveauet af autoantistoffer rettet mod skjoldbruskkirtlen hos patienter med Hashimotos sygdom hvilket bedrer skjoldbruskkirtlens struktur [Drutel]. Tilskud af selen har også vist sig at hjælpe patienter med Graves sygdom til hurtigere at opnå en normal skjoldbruskkirtelfunktion [Drutel].

Der er ingen kendt, effektiv behandling af Alzheimers sygdom i øjeblikket. En nylig gennemgang (2016) har anskueliggjort, at selentilskud til ældre patienter med mild kognitiv svækkelse modvirker udviklingen af fuldt udviklet Alzheimers sygdom [Aaseth].

Konklusion
I skrivende stund er den bedste forklaring på de gavnlige sundhedsmæssige virkninger af selentilskud i relation til risiko for kræft, hjertesygdom og immunsystemets funktion, at selentilskud hæver blodets selenindhold i en grad der tillader en optimal funktion af de forskellige antioxidantenzymer, herunder selenoprotein SEPP1, som har en antioxidantfunktion foruden andre biologiske funktioner.

Kosten i mange områder af verden indeholder ikke tilstrækkelige mængder selen til at tillade kroppens selenoproteiner i at fungere optimalt. Endvidere, i samme grad som selen i kroppen bruges til at afgifte tungmetaller som kviksølv, cadmium og bly, vil kroppens reserver blive tømt og behøve tilskud for at blive fyldt op igen.

Kilder

Aaseth, J., Alexander, J., Bjørklund, G., Hestad, K., Dusek, P., Roos, P. M., & Alehagen, U. (2016). Treatment strategies in Alzheimer’s disease: a review with focus on selenium supplementation. Biometals: An International Journal On The Role Of Metal Ions In Biology, Biochemistry, And Medicine, 29(5), 827-839.

Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. Plos One, 11(7), e0157541.

Baum, M. K., Campa, A., Lai, S., Sales Martinez, S., Tsalaile, L., Burns, P., & Marlink, R. (2013). Effect of micronutrient supplementation on disease progression in asymptomatic, antiretroviral-naive, HIV-infected adults in Botswana: a randomized clinical trial. Jama, 310(20), 2154-2163.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. Jama, 276(24), 1957-1963.

Drutel, A., Archambeaud, F., & Caron, P. (2013). Selenium and the thyroid gland: more good news for clinicians. Clinical Endocrinology, 78(2), 155-164.

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268.

Tinggi, U. (2008).  Selenium: its role as antioxidant in human health.  Environ Health Prev Med, 13: 102-108.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Den navnkundige selenforsker, Dr. Gerhard N. Schrauzer

Dr. Gerhard N. Schrauzer
Dr. Gerhard N. Schrauzer var den første videnskabsmand, der systematisk undersøgte selens biologiske funktioner. Han var internationalt kendt for sit pionerarbejde indenfor selens kræftbeskyttende egenskaber. (Billede: Cancer Research, vol 49 nr. 23, dec. 1, 1989)

Dr. Gerhard N. Schrauzer var selenforskningens “grand old man”. Faktisk var han en lederskikkelse indenfor forskning i sporstoffer i 30 år eller mere i USA. Han var en af pionererne som leverede en betydende indsats indenfor selenforskningen. Lad os tage et kig på de nyttige bidrag til vidensdatabasen om selentilskud, som Dr. Schrauzer leverede.

For det første, hvem var Dr. Schrauzer i relation til selenforskning?
Dr. Schrauzer tog sin afsluttende eksamen i kemi ved universitetet i München, Tyskland. To år senere fik han sin Ph.D. summa cum laude. Fra 1966 til 1994 var han professor i kemi og biokemi ved University of California i San Diego (UCSD). Efter sin pensionering var han professor emeritus ved UCSD.

Dr. Schrauzer var en af de første forskere, der for alvor undersøgte selens biologiske funktioner i kosten og i form af tilskud og som også undersøgte selentilskuds kræftbeskyttende egenskaber. I hans korrelationsundersøgelser af kræftdødelighed viste Dr. Schrauzer, at der i de 27 lande som indgik i undersøgelsen, var et omvendt forhold mellem kræftdødelighed og mængden af selen i den nationale kost. Et lavt selenindhold i kosten korrelerede med højere kræftdødelighed. Dr. Schrauzer var en førende ekspert inden for selentilskud. Han døde i 2014.

For det andet, hvad er sporstoffer?
Indenfor ernæringsvidenskab, defineres sporstoffer (undertiden kaldet mikronæringsstoffer), som kemiske grundstoffer, der er nødvendige for menneskers sundhed i meget små mængder; ofte indgår de som en del af et protein. I dette tilfælde defineres “meget små” som mindre end én del ud af 1000 dele. Mennesker har behov for følgende sporstoffer:

  • Bor
  • Kobber
  • Mangan
  • Molybdæn
  • Selen
  • Zink

For det tredje, hvad vidste Dr. Schrauzer om selentilskud?
I denne artikel vil vi opsummere de evaluerede vurderinger fra Dr. Schrauzer om de følgende emner:

  • Selenindtagelse fra kost og kosttilskud
  • Formulering af selentilskuddet
  • Selens biologiske funktioner
  • Selen og oxidativt stress
  • Selen og kræft
  • Sikkerhed af selen

Selenindtag
Dr. Schrauzers selenundersøgelser fik ham til at mene, at den anbefalede daglige indtagelse på 55 mikrogram var utilstrækkelig for de fleste voksne, og han tvivlede på, at 75 mikrogram om dagen ville være tilstrækkeligt for de fleste voksne til at erstatte den mængde selen, der fjernes hver dag og til opbygge kroppens reserver, så der nås et niveau, som forhindrer udviklingen af kræft.

Dr. Schrauzer erkendte tidligt, at spørgsmålet om anbefalede daglige indtag kompliceres af den betydelige variation i jordens selenindhold fra region til region og at selenindholdet i vegetabilske fødevarer og i forlængelse heraf, i animalske fødevarer, dermed også varierer.

Han var også klar over, at den daglige selenindtagelse der støtter aktiviteten af det meget vigtige selenafhængige enzym glutathionperoxidase, muligvis ikke var tilstrækkeligt til at støtte de gavnlige helsevirkninger af andre selenoproteiner såsom selenoprotein P. Han mente, at det ville være forkert at begrænse det anslåede daglige selenbehov på baggrund af selens virkning på glutathionperoxidase-enzymerne.

På den baggrund mente Dr. Schrauzer, at et passende selentilskud til mennesker med henblik på nedsættelse af kræftrisikoen ligger på 200-300 mikrogram per dag.

Formulering af selentilskuddet
Dr. Schrauzer mente, at selentilskud burde svare til kostens selen så meget som muligt. Selenmethionin er den mest almindelige form for selen i fødevarer, og det er den mest almindelige form for selen i kosttilskud med organisk selengær. Hertil kommer, at kosttilskud med et højt indhold af selengær indeholder op mod 30 andre selenforbindelser, især små mængder methylselenocystein, som muligvis er de mest effektive i forebyggelse af kræft.

De bedste resultater fra videnskabelige undersøgelser af kræftforebyggelse er opnået med tilskud baseret på selengær.

Selens biologiske funktioner
I et interview i 2010 drøftede Dr. Schrauzer selens biologiske funktioner med med Dr. Richard A. Passwater. Foruden en kræftbeskyttende funktion, nævnte Dr. Schrauzer følgende biologiske funktioner:

  • Vedligeholdelse af immunsystemets funktioner
  • Vedligeholdelse af den mandlige reproduktionsevne
  • Beskyttelse mod tungmetallers giftvirkning
  • Beskyttelse af huden mod UV-stråling
  • Beskyttelse mod ioniserende stråling
  • Beskyttelse mod skadelige vira
  • Regulering af skjoldbruskkirtlens hormonelle funktion

Han advarede også om, at kroppens nødvendige brug af selen til afgifte kroppen for tungmetaller kan tømme dens reserver af selen og dermed mindske den grad af beskyttelse mod kræft, som selen giver.

Selen og oxidativt stress
Dr. Schrauzer vidste, at en af de uundgåelige konsekvenser af at producere cellulær energi ved hjælp ilt, er et biprodukt kaldet frie radikaler. Frie radikaler er meget reaktive atomer, som kan igangsætte kædereaktioner, der kan forårsage skader på celler og celle-DNA. Denne form for beskadigelse, der kaldes oxidativ skade, kan i sidste ende føre til kræft og ældning samt andre degenerative sygdomme.

En af de store sundhedsmæssige fordele ved selen er, at det er en nødvendig bestanddel af selenoproteiner som selv er kraftige antioxidantenzymer, der hjælper til at neutralisere skadelige frie radikaler og forebygge skader på cellerne.

Selen og kræftforebyggelse
Selen som en komponent af selenafhængige antioxidantenzymer hjælper til at neutralisere frie radikaler og dermed til at forhindre skader på cellerne. En teori om kræft går ud på, at skader fra frie radikaler på celle-DNA kan føre til udvikling af visse kræftformer.

Dr. Schrauzer var opmærksom på de betydelige kræftbeskyttende resultater af tilskud med selen og andre antioxidanter i de kliniske studier Linxian og SU.VI.MAX samt i the National Prevention of Cancer-studiet (mere om disse studier i kommende artikler på denne hjemmeside).

Dr. Schrauzer mente ikke, at de ufyldestgørende resultater fra SELECT-studiet tydede på, at selentilskud mod risikoen for kræft generelt set var ineffektive; han forklarede resultaterne af SELECT undersøgelsen ved at henvise til følgende faktorer:

  • Deltagernes relativt høje selenniveau ved forsøgets start
  • Anvendelse af en syntetisk selenomethionin som intervention (i stedet for selengær som tidligere havde vist at have kræftbeskyttende egenskaber)
  • Anvendelse af selenomethionin i ren form i stedet for en proteinbundet form, (i gærselen er indholdet af selenmethionin proteinbundet)

N.B. Vi vil uddybe de videnskabelige artikler om selen og kræft mere i kommende artikler.

Sikkerheden ved selentilskud
Dr. Schrauzer betragtede et tilskud på 100 til 200 mikrogram selen dagligt som fuldstændigt sikkert. Han bemærkede, at den sikre maksimale indtagelse for selen er fastsat til 400 mikrogram per dag. Han påpegede, at individer hvis kost indeholder tilstrækkelige mængder protein, lettere tåler en højere selenindtagelse.

Selen ophobes ikke i kroppen. Det forlader kroppen relativt hurtigt. Hvis vi reducerer eller ophører med at indtage selen fra kost og tilskud, vil vi ikke fortsat have tilstrækkeligt med selen i kroppen til at forebygge kræft.

Her kan tilføjes, at i tilfælde af en utilsigtet overdosis vil de tidlige tegn på selenforgiftning — misfarvede og skøre finger- og tånegle samt en ubehagelig hvidløgsånde — let kunne genkendes og eventuelle sundhedsskadelige konsekvenser undgås.

Sammenfatning
Uden Dr. Schrauzer og hans kollegers forskning og publikationer ville den videnskabelige udvikling af selenforskningen og de videnskabelige undersøgelser af selen som et kræftforebyggende middel være blevet meget forsinket.

 

Kilder

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. Jama, 276(24), 1957-1963.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal Of AOAC International, 87(1), 225-232.

McCann, J. C., & Ames, B. N. (2011). Adaptive dysfunction of selenoproteins from the perspective of the triage theory: why modest selenium deficiency may increase risk of diseases of aging. FASEB Journal, 25(6), 1793-1814.

Olmsted, L., Schrauzer, G. N., Flores-Arce, M., & Dowd, J. (1989). Selenium supplementation of symptomatic human immunodeficiency virus infected patients. Biological Trace Element Research, 20(1-2), 59-65.

Passwater, R. (2013, June). Selenium and human health: an interview with Gerhard Schrauzer, Ph.D. Whole Foods Magazine. Retrieved from http://www.drpasswater.com/nutrition_library/SeleniumHumanHealth.html.

Schrauzer, G. N. (2000). Anticarcinogenic effects of selenium. Cellular And Molecular Life Sciences: CMLS, 57(13-14), 1864-1873.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology, 29(1), 10-17.

Schrauzer, G. N., & White, D. A. (1978). Selenium in human nutrition: dietary intakes and effects of supplementation. Bioinorganic Chemistry, 8(4), 303-318.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selentilskuds funktioner

Kvinde solbader på strand
Selen er en vigtig del af cellernes antioxidantforsvar. Det hjælper med at beskytte mod oxidative skader, både på celler og DNA. Det har vist sig at have en beskyttende virkning mod de skader på hudens celler som forårsages af ultraviolet stråling.

Hvorfor denne interesse for selenfakta? Her i opstarten af selenmangel.dk websiten vil vi i bred forstand gennemgå, hvad vi ved om de funktioner, som selentilskud har. Vi er især interesseret i selens virkninger som antioxidant og dets anti-inflammatoriske virkninger i menneskers krop.

Selen er et essentielt sporstof i menneskets kost, og i mange egne af verden, er det absolut nødvendigt i form af tilskud. Det har mange og forskelligartede funktioner i vores krop.

En af de interessante ting ved selen er, at det ikke udfører dets funktioner som et grundstof eller som en ion. I stedet fungerer det som en bestanddel af mere komplekse forbindelser. Det er i særlig grad en vigtig bestanddel af den 21. aminosyre, selenocystein.

Selenocystein er en afgørende komponent i omkring 25 forskellige selenoproteiner der udøver deres funktioner i menneskets celler og væv. Selenoproteiner er selenocystein-holdige proteiner, som udfører en række forskellige biologiske funktioner i kroppen. Genopbygning og vedligeholdelse af mængden af selenoproteiner gavner et godt helbred og er en af de primære årsager til at tage et dagligt tilskud af selen.

Oversigt over selens funktioner i kroppen
Dyreforsøg, observationsstudier, og humane interventionsstudier har vist, at selen er afgørende for at forebygge udviklingen af sygdomme:

  • Forskellige former for kræft
  • Forskellige former for hjerte-karsygdomme

Undersøgelser har vist, at selen spiller en vigtig rolle i behandlingen af sygdomme:

  • Skjoldbruskkirtellidelser
  • Infektionssygdomme (herunder HIV-infektion)
  • Afgiftning og fjernelse af tungmetaller
  • Neurodegenerative sygdomme forårsaget af oxidativt stress

Selentilskud synes at være særligt vigtigt for individer i de følgende grupper:

  • Ældre
  • Rygere

Undersøgelser synes at vise, at selentilskud er sikkert at indtage for personer i de følgende grupper:

  • Diabetikere
  • Gravide

Lav selenstatus er knyttet til følgende tilstande:

  • Nedsat immunforsvar
  • Nedsat kognition

Højere selenstatus er forbundet med følgende sundhedsmæssige fordele:

  • Anti-virale virkninger
  • Vellykket human reproduktionsevne

Selen er en afgørende bestanddel af vigtige selenoproteiner og selenafhængige antioxidant-enzymer som:

  • Glutathionperoxidase
  • Thioredoxin reductase
  • Iodthyronin deiodinase
  • Selenoprotein P

Selen og cellernes og DNAs antioxidantforsvar
Selen er helt specifikt en væsentlig bestanddel af de antioxidantenzymer, der forsvarer kroppen mod de skadelige virkninger af frie radikaler og andre reaktive oxygenformer, som forårsager oxidativ skade på celler og DNA.

Teorien om frie radikaler som årsag til degenerativ sygdom og aldring postulerer, at reaktive forbindelser og frie radikaler forårsager oxidative skader på celler og DNA, når der produceres en stor mængde frie radikaler i kroppen over lange perioder som ikke neutraliseres af antioxidanter såsom coenzym Q10 og vitamin C og -E samt forskellige selenafhængige enzymer. Der er foreslået tre modeller for kostændringer med henblik på at reducere oxidative skader forårsaget af frie radikaler:

  • Begrænsning af kalorieindtaget
  • Begrænsning af indtagelsen af flerumættede fedtstoffer
  • Supplering af kosten med selen og andre antioxidanter

Finansiering af flere kliniske forsøg med selen nødvendigt
Selen er et relativt sjældent sporstof. Det er et grundstof, der er ulige fordelt i jorden verden over og er derfor tilsvarende ujævnt fordelt i de fødevarer, der  produceres verden over. Dets anvendelse i kosttilskud og medicinske præparater ikke kan patenteres. Derfor er farmaceutiske virksomheder ikke villige til at investere forskningsmidler i kliniske forsøg om sikkerhed og effekt af selenpræparater.

Det eksisterende vidensgrundlag om selentilskud ville kunne drage nytte af midler til opfølgende undersøgelser om følgende emner:

  • Det optimale daglige indtag af selen fra kosten (herunder selen fra kosttilskud)
  • Den optimale formulering af selen i kosttilskud med henblik på absorption og specifikke sundhedsmæssige fordele
  • Den optimale dosering af selen i kosttilskud med henblik på absorption og specifikke sundhedsmæssige fordele
  • Virkningen af selentilskud med henblik på koncentrationer og aktiviteten af specifikke selenoproteiner og selenafhængige antioxidant-enzymer

Oversigt over selentilskud og sygdomsforebyggelse
I de kommende uger og måneder vil vi skrive mere detaljeret om resultaterne af kliniske forsøg med selentilskud. I denne artikel vil vi belyse resultaterne af nogle af de mest interessante kliniske forsøg til dato.

Selen og kliniske kræftforsøg
Linxian, China, study (1993) = Et dagligt tilskud af 50 mikrogram selen sammen med betacaroten og vitamin E nedsatte kræftdødeligheden signifikant.

Nutritional Prevention of Cancer (NPC) clinical study (1996) = Tilskud af 200 mikrogram selengær dagligt nedsatte risikoen for kræft i tyktarm, lunger og prostata signifikant.

SU.VI.MAX study (2003) = Tilskud med 100 mikrogram selen sammen med C-vitamin, E-vitamin, betacaroten, og zink kosttilskud nedsatte forekomsten af kræft og kræftdødsfald signifikant.

Bonelli adenoma recurrence study (2013) = Et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen sammen med zink, vitamin A, vitamin C og vitamin E i 5 år nedsatte signifikant genkomst af tyktarmsadenomer.

Selen og undersøgelser af hjerte-karsygdomme
KiSel-10 study (2013) = Et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen fra organisk selengær og 200 milligram coenzym Q10 til ældre, sunde, hjemmeboende, svenske borgere  nedsatte signifikant hyppigheden af hjerte-kardødsfald og forbedrede signifikant hjertefunktionen. Forskerne pegede på en særlig samvirkende forbindelse mellem selen og coenzym Q10, som har vist sig at være hjerte-beskyttende. Anvendelsen de to antioxidanter i kombination synes at give større sundhedsmæssige fordele.

Selen og andre kendte sundhedsmæssige fordele
I kommende artikler på dette website, vil vi opsummere resultaterne af randomiserede, kontrollerede forsøg med selentilskud på kræft, hjertesygdom, skjoldbruskkirtel-lidelser, HIV-infektion, tungmetalforgiftning, diabetes og graviditet.

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Klein, E. A., Thompson, I. J., Tangen, C. M., Crowley, J. J., Lucia, M. S., Goodman, P. J., & Baker, L. H. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 306(14), 1549-1556.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

McKenzie, R. C. (2000). Selenium, ultraviolet radiation and the skin. Clinical And Experimental Dermatology, 25(8), 631-636.

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Professor Jørgen Clausen: En af de tidlige selenforskere

Professor Jørgen Clausen
Professor Jørgen Clausen var en af de første forskere der indså betydningen af selentilskud i de områder af verden, hvor jorden er selenfattig.

Professor Jørgen Clausen, mangeårig professor ved Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter, var en af de forskere der tidligt lavede kliniske undersøgelser af virkningen af selentilskud. Som sådan kan det være lærerigt at gå tilbage og se på den forskning, som Dr. Clausen og hans kolleger udførte i slutningen af det 20. århundrede.

Professor Clausens selenforskning
Dybest set kan Professor Clausens forskning inddeles i fem forskellige kategorier:

  • Den helbredsmæssige effekt af selentilskud ældre plejehjemsbeboere
  • Den helbredsmæssige effekt af selentilskud cigaretrygeres sundhed
  • Den helbredsmæssige effekt af selentilskud patienter med kroniske neurologiske lidelser
  • Den helbredsmæssige effekt af selentilskud på giftvirkningerne af blyforgiftning
  • Den helbredsmæssige effekt af selentilskud på aktiviteten af det selenafhængige antioxidant-enzym glutathion peroxidase

Desuden var Professor Clausen tidligt ude i undersøgelsen af optageligheden og de sundhedsmæssige effekter af forskellige former for uorganiske og organiske selentilskud.

Selentilskud, rygere og oxidativt stress
For at forstå Dr. Clausens interesse i effekten af selentilskud til rygere, må vi først forstå begrebet oxidativt stress og det tilhørende begreb oxidative skader. Oxidativt stress opstår i stofskiftets omsætning af ilt, hvor kroppen som et biprodukt producerer forskellige reaktive iltforbindelser (for eksempel: peroxid, superoxid, hydroxyl og singlet oxygenradikaler) i overflod.

Hvorfor overflod? Fordi de frie radikaler i moderate mængder spiller en hjælpsom rolle i celle-signalering og celle-homeostase. Men når mængderne af frie radikaler imidlertid langt overstiger mængden af tilgængelige antioxidanter, der kan neutralisere de frie radikaler, kan de frie radikaler forårsage omfattende strukturelle skader på celler, på DNA, og på lipider.

Selen, vitamin E og rygere
Professor Clausen undersøgte effekten af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen og 1000 milligram Vitamin E (500 mg to gange dagligt) i et ti-dages interventionsstudie. Han vidste, at antallet af såkaldte respiratoriske burst’s – dvs. hurtig frigivelse af reaktive iltforbindelser (frie radikaler) – er betydeligt højere hos rygere end hos ikke-rygere. Hans interventionsstudie, udført på 10 rygere og 10 ikke-rygere, både mænd og kvinder, i alderen 20 – 45 år, viste, at tilskud af de to antioxidanter, selen og E-vitamin, resulter i et væsentligt reduceret antal af respiratoriske udbrud hos rygere. Baseret på sine resultater anbefalede professor Clausen, at rygere dagligt tager selen og andre antioxidant-tilskud for at begrænse omfanget af oxidative skader på deres lunger.

Selentilskud, de ældre og aldringsprocessen
For at teste effekten af et tilskud med en daglig antioxidant-cocktail til 97 ældre plejehjemsbeboere, gennemførte professor Clausen et 12-måneders randomiseret, dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret studie. De ældre beboeres gennemsnitsalder var 75,3 år (fra 50 – 94 år). Antioxidant-cocktailen bestod af følgende ingredienser:

  • 300 mikrogram selen
  • 45 milligram zink
  • 2.7 milligram vitamin A
  • 6 milligram vitamin B6
  • 270 milligram vitamin C
  • 465 milligram vitamin E
  • 250 milligram gamma-linolensyre (GLA)

Dette tilskud øgede beboernes niveau af selen i blodet (fuldblod) samt niveauet af glutathionperoxidases antioxidant-enzymaktivitet i de røde blodlegemer sammenlignet med niveauet før de fik tilskud og sammenlignet med niveauet hos placebogruppens deltagere.

Resultaterne af selentilskuddet var statistisk signifikante:

  • reducerede niveauer af lipofuscin i de røde blodlegemer i forhold til værdierne før behandlingen (lipofuscin = ophobning af pigment-granula, der anses for at være en biologisk markør for ældning)
  • forbedring af psykologisk pointtal
  • en generel forbedring ved analyser af blodgennemstrømningen i forskellige områder af hjernens overflade

Selentilskud og kroniske neurologiske lidelser
Multipel sklerose
Professor Clausen og kolleger undersøgte patienter med multipel sklerose (MS) og opdagede betydeligt reducerede selenværdier og nedsat aktivitetsniveau af  glutathionsperoxidase i forskellige typer af celler der stammede fra blodet eller blev transporteret med blodet. Disse celler viste også tegn på forøget niveau af oxidative skader.

I en ikke-blindet undersøgelse fandt forskere fra Roskilde Universitetscenter, at et dagligt tilskud med en kombination af selen, vitamin C og E-vitamin normaliserede MS-patienters abnorme blodlegemer.

Battens sygdom
I et beslægtet studie af selen og antioxidanttilskud til patienter med Battens sygdom, en recessiv, arvelig, neuro-degenerativ lidelse, der er karakteriseret ved progressivt tab af syn, epilepsi og demens, opdagede Professor Clausen, at patienterne med Battens sygdom havde lav selenstatus og lave niveauer af glutathion-peroxidaseaktivitet i deres blodceller. Ligesom det var tilfældet med MS-patienter, var forskerne i stand til at bruge selen og andre antioxidanter til at normalisere de biokemiske abnormiteter hos patienterne med battens sygdom.

Forskerne pegede på tilsvarende kliniske undersøgelser fra Finland, der viste, at en antioxidant-behandling, der inkluderede selen som hovedkomponent, kan hæmme udviklingen af mental svækkelse. De tilgængelige data fra interventionen med selen og andre antioxidanter er relevante for den teori, at Battens sygdom kan være forårsaget af øget oxidativ skade på cellemembranerne.

Selentilskud og de toksiske virkninger af bly
Tidligt i sin karriere udførte professor Clausen nogle dyreforsøg ( med rotter) for at se, om selentilskud kunne beskytte mod de toksiske virkninger af bly på samme måde som selentilskud beskytter mod de toksiske virkninger af methylkviksølv. Resultaterne af hans eksperimenter viste, at selen faktisk beskytter mod de toksiske virkninger af bly.

I kommende artikler på denne hjemmeside, vil vi se på nyere forskning om sammenhængen mellem selen og tungmetaller i kroppen.

Professor Clausen: En pioner indenfor forskning i selentilskud
Professor Jørgen Clausen fra Danmark var sammen med professor Matti Tolonen fra Finland blandt de tidligste biomedicinske forskere, der indså behovet  for selentilskud i regioner med selenfattig jord.

 

Kilder

Clausen, J., Nielsen, S. A., & Kristensen, M. (1989). Biochemical and clinical effects of an antioxidative supplementation of geriatric patients. A double blind study. Biological Trace Element Research, 20(1-2), 135-151.

Clausen, J. (1992). The influence of antioxidants on the enhanced respiratory burst reaction in smokers. Annals of the New York Academy of Sciences, 669, 337-341.

Clausen, J. (1991). The influence of selenium and vitamin E on the enhanced respiratory burst reaction in smokers. Biological Trace Element Research, 31(3), 281-291.

Clausen, J., Jensen, G. E., & Nielsen, S. A. (1988). Selenium in chronic neurologic diseases. Multiple sclerosis and Batten’s disease. Biological Trace Element Research, 15179-203.

Jensen, G. E., Gissel-Nielsen, G., & Clausen, J. (1980). Leucocyte glutathione peroxidase activity and selenium level in multiple sclerosis. Journal of the Neurological Sciences, 48(1), 61-67.

Jensen, G. E., & Clausen, J. (1983). Leucocyte glutathione peroxidase activity and selenium level in Batten’s disease. Scandinavian Journal of Clinical and Laboratory Investigation, 43(3), 187-196.

Rastogi, S. C., Clausen, J., & Srivastava, K. C. (1976). Selenium and lead: mutual detoxifying effects. Toxicology, 6(3), 377-388.

Shukla, V. K., Jensen, G. E., & Clausen, J. (1977). Erythrocyte glutathione perioxidase deficiency in multiple sclerosis. Acta Neurologica Scandinavica, 56(6), 542-550.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.