I vores sidste artikel spurgte vi ChatGPT om de sundhedsmæssige fordele ved selentilskud i Europa. Denne gang spurgte vi, hvad der er den bedste form for selentilskud?
Vi bad ChatGPT om information om de forskellige former for selentilskud.
ChatGPT svarede, at den bedste form for selen-tilskud afhænger af forskellige faktorer. Disse faktorer omfatter individuelle sundheds-behov, kostvaner og præferencer. Hver enkelt form for selentilskud har sit eget sæt af fordele og overvejelser.
Selenomethionin: Denne form for selen findes i fødevarer som paranødder, korn og bælgfrugter. Kroppen absorberer selenomethionin godt.
Natriumselenit: Dette er en uorganisk form for selen. Det anses generelt for at have lavere biotilgængelighed sammenlignet med organiske former som selenomethionin og selengær.
Selengær: Selengær fremstilles ved fermentering af gæren Saccharo-myces cerevisiae sammen med selen. Det indeholder forskellige former for selen, herunder selenomethionin. Gæren er inaktiveret i kosttilskuddene.
Redaktørens note: Tilstedeværelsen af forskellige andre former for selen i selengæren kan være vigtig for forebyggelse af kræft. Med andre former mener vi andre selenformer end den selenmethionin, der er i selengærtilskud.
I undersøgelsen Nutritional Prevention of Cancer uddelte forskerne 200 mkg selenberiget gær dagligt i gennemsnitligt 5,4 år. Undersøgelsesresultaterne viste en signifikant reduktion af forekomsten af kræft i tyktarm, lunge, prostata og samlet kræftforekomst [Clark 1996].
I SELECT-undersøgelsen gav forskere selen i form af selenomethionin, 200 mkg/dag. Tilskuddet med selenomethionin alene og også sammen med E-vitamin viste ingen reduktion af risikoen for tyktarms-, lunge- eller prostatakræft efter 5,5 års opfølgning [Lippman 2009].
Det ser således ud til, at den beskyttende effekt mod kræft kan være kommet fra en eller flere af de andre selenformer i selengærpræparatet og ikke fra selenomethioninen i præparatet [Bjørnstedt 2010].
CHATGPT-RÅD NÅR man skal VÆLGE ET SELENTILSKUD
Vi bør overveje følgende faktorer:
Biotilgængelighed: Organiske former som selenomethionin og selengær anses generelt for at være mere biotilgængelige end uorganiske former.
Redaktørens note: Ren selenmethionin og selengær absorberes begge godt. Forskellen kan ligge i den kliniske effekt. Richie og kolleger viste, at selengær, men ikke ren selenmethionin, var forbundet med signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress [Richie 2014].
Dosering: En persons behov for tilskud af selen varierer afhængigt af selenindholdet i jorden og maden i den aktuelle region. ChatGPT advarer om, at overdreven selenindtagelse kan føre til forgiftning. Vi bør ikke overskride de anbefalede niveauer.
Redaktørens note: I selenfattige egne af verden synes dårligt helbred på grund af selenmangel at være et betydeligt større problem end overdreven selen-indtagelse [Schomburg 2021]. Igen er det vigtigt at tale med en kvalificeret sundhedsfaglig person om behovet for selentilskud.
Kvalitet og renhed: Det er vigtigt at vælge et velrenommeret mærke for at sikre kvaliteten og renheden af tilskuddet. Hvis det er muligt, bør vi lede efter et produkt, der er blevet testet af tredjepartsorganisationer med henblik på kvalitetssikring.
Redaktørens note: Vi ønsker dokumenteret evidens for absorptionen, biotilgængeligheden og den kliniske effekt af selengærformuleringen. Forskellige producenters formuleringer af selengæren kan frembringe produkter med forskellige sammensætninger af de forskellige selenformer [Rayman 2004].
Tolerabilitet: Nogle personer kan opleve ubehag fra mave-tarm eller allergiske reaktioner på visse former for selen. Hvis du har en følsom reaktion på et selentilskud, bør du rådføre dig med en sundhedsperson.
Redaktørens note: Følgende er genkendelige tegn på en mulig overdosering med selen:
Skørt hår og negle og tab af hår og negle
Hvidløgsånde
Symptomer fra mave-tarm
Hududslæt
KONKLUSION: CHATGPT OG SELENtilskud
ChatGPT råder dig til at konsultere en sundhedsfaglig person for at afgøre, om du har brug for et selentilskud og for at diskutere den passende form og dosering til dine individuelle helbredsforhold.
Redaktørens note: Det er vigtigt at skelne mellem markedsføringspåstande og videnskabelig dokumentation, når det drejer sig om optagelighed af selen og de sundhedsmæssige fordele. [Rayman 2004].
Kilder
Björnstedt M, Fernandes AP. Selenium in the prevention of human cancers. EPMA J. 2010 Sep;1(3):389-95.
Clark LC, Combs GF Jr, Turnbull BW, Slate EH, Chalker DK, Chow J, Davis LS, Glover RA, Graham GF, Gross EG, Krongrad A, Lesher JL Jr, Park HK, Sanders BB Jr, Smith CL, Taylor JR. Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA. 1996 Dec 25;276(24):1957-63.
Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, et al. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2009;301(1):39-51.
Rayman MP. The use of high-selenium yeast to raise selenium status: how does it measure up? Br J Nutr. 2004 Oct;92(4):557-73.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Schomburg L. Selenium deficiency due to diet, pregnancy, severe illness, or covid-19-a preventable trigger for autoimmune disease. Int J Mol Sci. 2021 Aug 8;22(16):8532.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
En begrundelse for at tage et selengærpræparat: En eller flere af selenforbindelserne i præparatet bortset fra indholdet af selenmethionin kan være former for selen, der har specifikke virkninger mod kræft. Dette er et område for yderligere forskning.
Selengærpræparater anvender Saccharomyces cerevisiae, almindeligvis kendt som ølgær. Gæren dyrkes i et selenberiget medium, hvori gæren optager selenet. Det færdige præparat pasteuriseres, hvilket får gærcellerne til at dø. Selenberigede gærpræparater indeholder mange organiske selen-forbindelser udover selenmethionin.
Denne uge fokuserer vi på undersøgelser udført med et selengærpræparat indeholdende mindst 20 forskellige arter af selen ud over selenomethionin [Bendahl & Gammelgaard 2004].
Randomiserede, dobbeltblindede, kontrollerede kliniske forsøg er guldstandard-metoden til at teste sikkerhed, optagelighed og effektiviteten af kosttilskud og medicinske lægemidler. Nedenfor opsummerer vi nogle af de vigtige kliniske forsøg med ernærings-interventioner ved hjælp af selenberiget gær.
ANTI-CANCER EFFEKT AF SELENBERIGEDE TILSKUD
Bemærk, at SELECT-studiet med selen og E-vitamin og prostatakræft brugte et selenpræparat med 100% selenomethionin. Selenomethioninen aflejres hovedsageligt i musklerne og har ikke vist nogen anti-cancereffekt [Lippman 2009].
I undersøgelsen Nutritional Prevention of Cancer (forebyggelse af kræft med ernæring) brugte forskerne derimod et selengærpræparat, der indeholdt en række selenarter. Data fra undersøgelsen viste, at i gruppen der fik selenberiget gær, så man signifikante reduktioner i total kræftdødelighed, total kræftforekomst og i forekomst af lunge-, tyktarms- og prostatakræft [Clark 1996].
ANTIOXIDANT-EFFEKT AF SELENBERIGEDE GÆRTILSkud
Richie og kolleger gennemførte et randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret forsøg med et selengærtilskud (200 eller 285 mkg/dag) og et selenomethionintilskud (200 mkg/dag) i ni måneder hos 69 raske mænd. Forskerne fandt, at de selenberigede gærtilskud var signifikant forbundet med reduktioner i biomarkører for oxidativ stress. Dette var ikke tilfældet med selenomethionintilskud. Forskerne anydede, at selenberigede gærtilskud indeholder andre selenforbindelser end selenmethionin, der kan forklare reduktionen i oxidativt stress [Richie 2014].
Optagelse AF SELENBERIGEDE GÆRTILSkud
Selenoptagelse, -udskillelse og -tilbageholdelse afhænger af den kemiske form af selen. I en undersøgelse af 12 raske mandlige frivillige i alderen 26-51 år, som regelmæssigt havde taget store mængder kosttilskud indeholdende selen, analyserede forskere blod-, urin- og fæcesprøver med jævne mellemrum i op til 14 dage. De konkluderede, at selen fra et selenberiget gærtilskud optages godt og bibeholdes [Bügel 2004].
Hurst og kolleger udførte en randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret selenintervention hos 119 raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år, der boede i Storbritannien. Deltagerne modtog dagligt placebo eller selen-berigede gærtabletter indeholdende 50, 100 eller 200 mikrogram selen. Ved starten på interventionen var undersøgelsesdeltagernes plasma-selenstatus i gennemsnit 95,7 mkg/L. De havde en anslået selenindtagelse fra kosten på cirka 55 mkg/dag [Hurst 2010].
Et 10 ugers dagligt tilskud med et selenbaseret gærprodukt resulterede i følgende stigninger i plasma-selenstatus [Hurst 2010]:
50 mkg/dag: 118.3 mkg/L
100 mkg/dag: 152.0 mkg/L
200 mkg/day: 177.4 mkg/L
Plasmaniveauerne af selenoprotein P, den primære selentransportør i kroppen, steg signifikant i alle interventionsgrupper [Hurst 2010]. Baseret på selenoprotein P-dataene i denne undersøgelse resulterer tilskud med enten 50 eller 100 mkg Se/dag i forbedringer i selenstatus hos en britisk kohorte med suboptimal selenstatus [Hurst 2010].
Hurst-undersøgelsens data er interessante i lyset af konklusionerne fra et multinationalt, observationelt kohortestudie, der inkluderede patienter med forværret hjertesvigt [Bomer 2020]. I denne undersøgelse blev serumselen-koncentrationer mindre end 70 mkg/L (mangelstatus) set hos hjertesvigt-patienter, som havde dårligere New York Heart Association-klasse, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet og dårligere livskvalitet .
Endnu vigtigere rapporterede forskerne, at hjertesvigtpatienter med serumselen-koncentrationer mellem 70 og 100 mkg/L havde lignende uønskede sammenhænge. Dette tyder på, at serumselenværdier mindre end 100 mkg/L kan betragtes som suboptimale [Bomer 2020].
Hjerte-karsygdomme og SELENBERIGEDE GÆRtilskud
Signifikant reduceret kardiovaskulær dødelighed vedblev efter 12 år hos ældre svenske borgere der have fået et dagligt tilskudt i fire år med en kombination af selenberiget gær og coenzym Q10. Forskerne observerede også de signifikante reduktioner af kardiovaskulær dødelighed i undergrupper af undersøgelsens deltagere med diabetes, blodtryksforhøjelse, iskæmisk hjertesygdom og nedsat hjertefunktion [Alehagen 2018].
DIABETES-risiko og SELENBERIGEDE GÆRtilskud
I et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg tildelte forskere tilfældigt 501 ældre frivillige til seks-måneders intervention med placebo-gær eller til 100, 200 eller 300 mkg selen/dag fra selenberiget gær.
Undersøgelsesdataene viste, at selentilskuddet ikke havde nogen effekt på adiponectin-niveauet efter seks måneders behandling. Det vil sige, at selentilskuddet viste ikke en diabetogen effekt* i en gruppe ældre personer med relativt lav selenstatus ved baseline [Rayman 2012].
*et vedvarende forøget blodsukkerindhold.
NYRESYGDOM OG SELENBERIGEDE GÆRTILskud
Patienter med kronisk nyresygdom har en øget forekomst af kræft.
Lange perioder med hæmodialysebehandling er forbundet med DNA-skader på grund af det associerede oxidative stress. I en undersøgelse af 42 patienter med kronisk nyresygdom og 30 raske kontroller undersøgte forskere effekten af 200 mikrogram af et selenberiget gærpræparat dagligt i tre måneder på forebyggelsen af oxidativ DNA-skade i hvide blodlegemer hos patienter med kronisk nyresygdom på hæmodialyse. Undersøgelsesdataene viste, at hvide blodlegemers DNA-skade er højere hos patienter med kronisk nyresygdom i hæmodialyse end hos raske kontroller, og at tilskud af selengær hjælper med at forhindre oxidativ skade på DNA [Zachara 2011].
KVIKSØLV-TOKSICITET OG SELENBERIGEDE GÆRTILskud
I en undersøgelse af kinesiske personer, der boede i en region præget af høj eksponering for kviksølv, var en intervention med et selenberiget gær-præparat forbundet med en signifikant øget eliminering af kviksølv og med reducerede niveauer af biomarkører for oxidativ stress [Li 2012].
GRAVIDITET OG SELENTILSKUD
I en række undersøgelser af 230 førstegangsgravide kvinder i Storbritannien har forskere undersøgt effekten af tilskud med 60 mikrogram af et selenberiget gærpræparat eller placebo fra 12. graviditetsuge til fødslen. Data fra disse undersøgelser viste, at de gravide kvinder med lav selenstatus havde en signifikant øget risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning og/eller graviditetsinduceret blodtryksforhøjelse [Rayman 2015].
I en anden række undersøgelser tildelte forskere 166 førstegangsgravide kvinder 100 mikrogram af et selenberiget gærpræparat eller en matchende placebo dagligt fra graviditetens første trimester indtil fødslen. Forskerne brugte Edinburgh Postnatal Depression Scale til at evaluere symptomerne på fødselsdepression i de otte uger efter fødslen. Selentilskuddet var forbundet med en signifikant stigning i den gennemsnitlige serumselenkoncentration ved termin, mens serumselenniveauet forblev uændret i kontrolgruppen. Den gennemsnitlige Edinburgh Postnatal Depression Scale-score i selengruppen var signifikant lavere end for kontrolgruppen. Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at tilskud med selen under graviditet kan være en effektiv tilgang til at forebygge fødselsdepression [Mokhber 2011].
I et af undersøgelserne af de 166 førstegangsgravide kvinder, observerede forskerne, at selentilskuddet signifikant reducerede forekomsten af for tidlig (vandafgang) brud på fosterhinden [Tara 2010].
KONKLUSION
Forskere har brugt et patenteret selenberiget gærpræparat i mange af de bedste randomiserede kontrollerede undersøgelser af virkningerne af tilskud med selen:
Optagelse og bibeholdelse
Antioxidant-beskyttelse
Kræftforebyggelse
Risiko for hjertekarsygdomme
Nyrepatienter i dialyse
Kviksølv afgiftning
Graviditet
Kilder
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018 Apr 11;13(4):e0193120.
Bendahl L & Gammelgaard B. Separation of selenium compounds by CE-ICP-MS in dynamically coated capillaries applied to selenized yeast samples. J. Anal. At. Spectrom. 2004;19:143-148.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Bügel S, Larsen EH, Steenberg LC, Moesgaard S. Selenium from a high Se yeast supplement is well absorbed and retained in humans. Metal Ions in Biology & Medicine. 2004;8:206-209.
Clark LC, Combs GF, Turnbull BW, Slate E, & Alberts D. The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993: a randomized clinical trial. JAMA. 1996;276:1957-1963.
Li YF, Dong Z, Chen C, Li B, et al. Organic selenium supplementation increases mercury excretion and decreases oxidative damage. Environ Sci Technol. 2012;46(20):11313-8.
Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM, Gaziano JM, Hartline JA. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA. 2009;301:39–51.
Mokhber N, Namjoo M, Tara F, Boskabadi H. Effect of supplementation with selenium on postpartum depression: a randomized double-blind placebo-controlled trial. J Maternal Fetal Neonatal Med. 2011;24:104-8.
Rayman MP, Blundell-Pound G, Pastor-Barriuso R, Guallar E, Steinbrenner H, Stranges S. A randomized trial of selenium supplementation and risk of type-2 diabetes, as assessed by plasma adiponectin. PLoS One. 2012;7(9):e45269.
Rayman MP, Bath SC, Westaway J, Williams P. Selenium status in U.K. pregnant women and its relationship with hypertensive conditions of pregnancy. Br J Nutr. 2015;113:249-58.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Tara F, Rayman MP, Boskabadi H, Ghayour-Mobarhan M. Selenium supplementation and premature (pre-labour) rupture of membranes: a randomized double-blind placebo-controlled trial. J Obstet Gynecol. 2010;30: 30-4.
Zachara BA, Gromadzinska J, Palus J, Zbrog Z. The effect of selenium supplementation in the prevention of DNA damage in white blood cells of hemodialyzed patients: a pilot study. Biol Trace Elem Res. 2011;142:274-83.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Forskning udført i det sydlige Sverige viser, at tre biomarkører i blodet for tilgængelighed af selen korrelerede omvendt med dødeligheden af brystkræft. Jo lavere niveauet var af de tre selen-biomarkører, jo højere var dødeligheden [Demircan 2021].
En vurdering af selenniveauet på tidspunktet for brystkræftdiagnosen identificerer patienter med usædvanlig høj risiko for en dårlig prognose. Det er de brystkræftpatienter med et lavt niveau af selen, selenoprotein P og glutathion-peroxidase i blodet.
Bio-markørerne i blodet er:
Total selen
Selenoprotein P
Glutathionperoxidase 3
Brystkræftpatienter med blod-koncentrationer af disse tre selen-biomarkører i den højeste kvintil havde signifikant bedre chancer for at overleve sammenlignet med patienter, hvis blodniveauer af disse stoffer var i den laveste kvintil [Demircan 2021].
Sagens kerne: Forudsigelse af overlevelsen baseret på de tre selen-relaterede biomarkører overgik forudsigelsen af overlevelse baseret på etablerede tumorkarakteristika – histologisk gradering, antal involverede lymfeknuder, tumorstørrelse [Demircan 2021].
DET SVEnske kræftskade ANALYSENETVÆRK – bryst-initiativ
Sweden Cancerome Analysis Network – Breast Initiative (SCAN-B Study) er et stort prospektivt kohortestudie med deltagelse af patienter fra flere hospitaler. Den primære analyse, der er opsummeret i denne artikel, var baseret på blodprøvedata fra 1996 patienter, som netop havde fået en ny diagnose på primær invasiv brystkræft. Blodprøvetagningen fandt sted på diagnosetidspunktet. Forskere analyserede den totale mængde selen, selenoprotein P og glutathionperoxidase 3 i serum fra brystkræft-patienternes blod [Demircan 2021].
Professor Urban Alehagen har i KiSel-10-studiet vist, at selentilskud reducerede inflammation og oxidativ stress hos svenske borgere, som havde et lavt selenindtag og en lav serum-selenstatus.
Fakta: Et godt skøn er, at en selenstatus på 120 mkg/l, målt i de røde blodlegemer, er nødvendig for den optimale aktivitet af vigtige selenoenzymer [Alehagen 2022].
Fakta: Et selen-indtag på 100-150 mkg/dag ser ud til at være nødvendigt for en optimal ekspression af selenoprotein P [Alehagen 2022].
SELENINDTAG I VERDENS SELENFATTIGE REGIONER
Betydningen af selen for udfaldene af brystkræft i Scan-B-undersøgelsen får betydning, når vi tænker på, at kvinder i Sverige generelt får mindre end den optimale mængde selen i deres kost.
Vurdering af serum-selen, serum-selenoprotein P og serum-glutathion-peroxidase 3-niveauer på diagnosetidspunktet kan identificere brystkræftpatienter med risiko for en dårlig overlevelses-prognose.
Brystkræftpatienter med lave koncentrationer af selen- og selenoprotein i serum kan reagere positivt på tilskud af selen.
Alehagen U, Johansson P, Svensson E, Aaseth J, Alexander J. Improved cardiovascular health by supplementation with selenium and coenzyme Q10: applying structural equation modelling (SEM) to clinical outcomes and biomarkers to explore underlying mechanisms in a prospective randomized double-blind placebo-controlled intervention project in Sweden. Eur J Nutr. 2022 Apr 6. doi: 10.1007/s00394-022-02876-1. Epub ahead of print.
Demircan K, Bengtsson Y, Sun Q, Schomburg L et al. Serum selenium, selenoprotein P and glutathione peroxidase 3 as predictors of mortality and recurrence following breast cancer diagnosis: A multicentre cohort study. Redox Biol. 2021 Nov;47:102145.
Demircan K, Sun Q, Bengtsson Y, Schomburg L et al. Autoimmunity to selenoprotein P predicts breast cancer recurrence. Redox Biology. 2022;53:102346.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, El-Bayoumy K et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Den svenske kardiolog Dr. Urban Alehagen skriver overbevisende, at der eksisterer et særligt indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10 i forebyggelsen af hjerte-karsygdomme.
Professor Urban Alehagen holder foredrag om de terapeutiske kardiovaskulære fordele ved et kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud.
Prof. Alehagen fremhæver sammen med den norske professor Jan Aaseth, at et lavt selenindtag og en lav selenstatus kan begrænse cellernes evne til at opnå et optimalt indhold af coenzym Q10, og at cellerne har brug for tilstrækkeligt med coenzym Q10 for en optimal funktion af selen [Alehagen & Aaseth 2015a].
De kliniske resultater af KiSel-10 interventions-undersøgelsen, hvor svenske borgere i med en gennemsnitsalder på 78 år, fik selen og coenzym Q10 dagligt i fire år viser, at et kombineret selen- og coenzym Q10 tilskud sammenlignet med placebobehandling kan være gavnligt i befolkningsgrupper, der har en lav selenstatus:
KISEL-10 UNDERSØGELSEN AF et KOMBINERET SELEN OG COENZYM Q10-tilskud
I KiSel-10-undersøgelsen indskrev forskerne 443 ældre svenske statsborgere med lav selen- og Q10-status. De tildelte tilfældigt deltagerne til enten en aktiv behandlingsgruppe (200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 dagligt) eller til en placebogruppe [Alehagen 2020a].
Serum selenstatus ved undersøgelsens start: 67,1 mkg/l
Serum selenstatus efter 48 måneders tilskud: 210,3 mkg/l i den aktive behandlingsgruppe og 72 mkg/l i placebogruppen
Coenzym Q10-status ved undersøgelsens start: 0,82mg/l
Coenzym Q10-status efter 48 måneders tilskud: 2,17 mg/l i den aktive behandlingsgruppe og ingen signifikant ændring i placebogruppen
VÆSENTLIGE RESULTATER AF et KOMBINERET SELEN OG COENZYM Q10-tilskud
Data fra KiSel-10-undersøgelsen viste følgende signifikante resultater i den aktive behandlingsgruppe sammenlignet med placebogruppen:
reducerede serumniveauer af otte biomarkører for fibrose [Alehagen 2018b]
reducerede plasmaniveauer af von Willebrand-faktoren og plasminogen-aktivatorinhibitor-1, begge biomarkører for endotel dysfunktion [Alehagen 2020b]
nedsat fructosamin-koncentration sammenlignet med koncentrationen i placebogruppen, som havde en tendens til at stige. Fruktosamin-koncentration er positivt forbundet med forekomst af diabetes og et øget blodsukkerniveau [Alehagen 2020a]
forbedret nyrefunktion hos ældre med selenmangel [Alehagen 2020c]
forhindret en stigning i D-dimer niveauet, som er forbundet med en øget risiko for trombotiske lidelser, dvs. blodpropper [Alehagen 2021].
RESUMÉ: DOKUMENTEREDE SELEN- OG COENZYM Q10-tilskud
Vi skal huske, at detail-selen og Q10-tilskud ikke alle er lige gode.
Baseret på den tilgængelige dokumentation synes det selenberigede gærprodukt at være et bedre valg af selentilskud [Richie 2014].
Optagelighed og biotilgængelighed af Q10-tilskud kan variere betydeligt; det er bedst at vælge et Q10-tilskud med dokumenteret optagelighed og klinisk effekt [Lopez-Lluch 2019; Mortensen 2014].
Kilder
Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.
Alehagen U, Aaseth J. Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. J Trace Elem Med Biol. 2015a;31:157-62.
Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015b Nov-Dec;41(6):443-52.
Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E, Johansson P. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. PLoS One. 2015c Sep 16;10(9):e0137680.
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. PLoS One. 2016 Jul 1;11(7):e0157541.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018a Apr 11;13(4):e0193120.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Svensson E, Johansson P, Larsson A. Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors. 2018b Mar;44(2):137-147.
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019 Mar 18;16:5.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology. 2020a;61:126541.
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A, Lindahl TL. Significant decrease of von Willebrand factor and plasminogen activator inhibitor-1 by providing supplementation with selenium and coenzyme Q10 to an elderly population with a low selenium status. Eur J Nutr. 2020b Dec;59(8):3581-3590.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Brismar K, Larsson A. Selenium and Coenzyme Q10 Supplementation Improves Renal Function in Elderly Deficient in Selenium: Observational Results and Results from a Subgroup Analysis of a Prospective Randomised Double-Blind Placebo-Controlled Trial. Nutrients. 2020c Dec 9;12(12):3780.
Alehagen U, Aaseth J, Lindahl TL, Larsson A, Alexander J. Dietary Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Prevents Increase in Plasma D-Dimer While Lowering Cardiovascular Mortality in an Elderly Swedish Population. Nutrients. 2021 Apr 17;13(4):1344.
Johansson P, Dahlström Ö, Dahlström U, Alehagen U. Improved Health-Related Quality of Life, and More Days out of Hospital with Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Combined. Results from a Double Blind, Placebo-Controlled Prospective Study. J Nutr Health Aging. 2015 Nov;19(9):870-7.
López-Lluch G, Del Pozo-Cruz J, Sánchez-Cuesta A, Cortés-Rodríguez AB, Navas P. Bioavailability of coenzyme Q10 supplements depends on carrier lipids and solubilization. Nutrition. 2019 Jan;57:133-140.
Mortensen SA, Rosenfeldt F, Kumar A, Dolliner P, Filipiak KJ, Pella D, Alehagen U, Steurer G, Littarru GP; Q-SYMBIO Study Investigators. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014 Dec;2(6):641-9.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Hurst og kolleger gav henholdsvis 50 mkg, 100 mkg eller 200 mkg selen dagligt i ti uger til 119 raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år bosiddende i Storbritannien.
Et sundt immunsystem afhænger af en optimal selenstatus der fremmer biosyntesen af antioxi-dante selenoproteiner.
Forskerne testede effekten af de forskellige daglige doser på plasma selenstatus og plasma selenoprotein P-status. De brugte et farmaceutisk selengær-præparat med en dokumenteret optagelighed på 88,7% [Bügel 2004].
Mændene og kvinderne i undersøgelsen havde et dagligt selenindtag i kosten på ca. 55 mkg/dag. Indtaget af selen i Storbritannien var faldet fra et gennemsnit på 60 mkg/dag i 1991 til et minimum på 30 til 40 mkg/dag i 1995-2000; i 2010 var det gennemsnitlige indtag 48-58 mkg/dag [Hurst 2010].
I løbet af de ti uger steg plasma selenoprotein P signifikant som ses af det følgende i alle seleninterventionsgrupper fra et samlet begyndelses-gennemsnit på 4,99 +/- 0,80 mkg/ml; selenoprotein P-niveauerne så ud til at nå et plateau.
Bügel S, Larsen EH, Sloth JJ, Flytlie K, Overvad K, Steenberg LC & Moesgaard S. Selenium from a high Se yeast supplement is well absorbed and retained in humans. Metal Ions in Biology and Medicine. 2004;8:206-209.
Selentilskud findes i mange former, både organiske og uorganiske. Fordelen ved gærselen-præparater er, at de indeholder 20-30 forskellige selenarter ud over selenomethionin. Nogle af disse selenarter kan have vigtige biologiske virkninger.
Her vil vi opsummere deres fund med hensyn til selen i tilskud med selengær. Vi gør dette af to grunde:
Tilskud med selengær indeholder mere end 20 forskellige selenarter ud over selenomethionin. Det antages, at nogle af de andre selenarter end selenomethionin – for eksempel selenocystein-se-methylselenocystein – tegner sig for selens beskyttende effekt mod kræft [Larsen 2004].
I en artikel fra 2008 rapporterede forskere at have givet raske ældre individer 100, 200 eller 300 mkg selen dagligt i form af et gærselen-præparat i en periode på 5 år. Tilskuddet resulterede i gennemsnitlige plasmaniveauer på henholdsvis 165, 221 og 260 mkg/l. I kontrolgruppen, som fik placebo i 5 år, var plasmaselenkoncentrationen 92 mkg/l [Ravn-Haren 2008].
Hadrup og Ravn-Haren [2021] oplister sammenlignende undersøgelser, der indikerer en højere biotilgængelighed af selen fra selengær end fra uorganiske selenkilder, såsom selenit og selenat, som isoleret set også optages godt.
Distribution af selen
Selen fra mad og fra kosttilskud fordeles til alle væv og organer som selenocystein i de 25 kendte selenoproteiner eller som selenomethionin i den generelle proteinpulje.
Hadrup og Ravn-Haren [2021] har samlet data fra mange selenundersøgelser og har konkluderet, at det normale gennemsnitlige niveau er 139 mkg/l i blod og 23 mkg/l i urin.
Niveauet er 41 mkg/l i modermælk, hvilket er betydeligt lavere end i plasma eller blod. Forskerne antager derfor, at kroppens tildeling af selen til modermælken er reguleret.
De rapporterer, at normale mængder selen i forskellige væv og organer i figur 4 i deres tekst. De spekulerer på, siden selen findes i tilsvarende mængder i forskellige væv, om det betyder, at selen er en byggesten i proteiner, der er til stede i alle væv.
Omsætningen af selen
Hadrup og Ravn-Haren [2021] oplyser, at selen fra både organiske og uorganiske kilder indbygges i proteinpuljen (selen fra organiske kilder) eller omsættes til selenid (selen fra både organiske og uorganiske kilder). Selenidet omsættes yderligere til selenocystein, som derefter indbygges i selenoproteiner, eller selenidet omsættes til affaldsmetabolitter efter methylering.
Alfthan et al. [1991] undersøgte et gærselen-tilskud i en dosis på 200 mkg/dag i 16 uger. De fandt, at halveringstiden for selen i serum var cirka 4 uger.Niveauet af selen i serum fortsatte med at falde i løbet af de følgende 6 uger efter den sidste tilskudsuge som var uge 16.
I Alfthan-undersøgelsen havde finske mænd, der havde taget 200 µg selen dagligt fra selengær-præparater, en øget urinudskillelse (ca. 160 µg/dag i forhold til kontrolværdien på ca. 80 μg/dag.
Hadrup og Ravn-Haren [2021] rapporterer ikke data om urin- og fækal eliminering af selen fra selengær-kilder. De rapporterer om en undersøgelse, hvor en omtrentlig procentdel af selen blev udskilt i urinen og afføringen i løbet af de første to uger efter indtagelse af selenomethionin. I en anden undersøgelse var procentdelen af selen, der udskilles i fæces, betydeligt større end den procentdel, der udskilles i urinen.
Resumé af selens farmakokinetik
Baseret på data fra videnskabelige undersøgelser, herunder sammenlignende undersøgelser, konkluderede Hadrup og Ravn-Haren, at organisk selen er mere biotilgængeligt end uorganisk selen.
Kilder
Alfthan G., Aro A., Arvilommi H., Huttunen J.K. Selenium metabolism and platelet glutathione peroxidase activity in healthy Finnish men: Effects of selenium yeast, selenite, and selenate. Am. J. Clin. Nutr. 1991;53:120–125.
Bügel S, Larsen EH, Sloth JJ, et al. Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food Nutr Res. 2008;52:10.3402/fnr.v52i0.1642.
Hadrup N, Ravn-Haren G. Absorption, distribution, metabolism and excretion (ADME) of oral selenium from organic and inorganic sources: A review. J Trace Elem Med Biol. 2021 Sep;67:126801.
Larsen EH, Moesgaard S, Paulin H, Reid M. Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. J AOAC Int. 2004 Jan-Feb;87(1):225-32.
Ravn-Haren G, Krath BN, Overvad K, Cold S, Moesgaard S, Larsen EH, Dragsted LO. Effect of long-term selenium yeast intervention on activity and gene expression of antioxidant and xenobiotic metabolising enzymes in healthy elderly volunteers from the Danish Prevention of Cancer by Intervention by Selenium (PRECISE) pilot study. Br J Nutr. 2008 Jun;99(6):1190-8.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Roman M, Jitaru P, Barbante C. Selenium biochemistry and its role for human health. Metallomics. 2014 Jan;6(1):25-54.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Data fra en observationsundersøgelse udført i USA har vist følgende forhold [Reja 2020]:
Leversmerter mærkes normalt som en dump, trykkende smerte i øverste højre del af maven. NAFLD er den mest almindelige form for leversygdom. Den er kendetegnet ved ophobning af for meget fedt i levervæv, betændelse og fibrose. Leverfibrose er en degenerativ sygdom, hvor levervævet er beskadiget og erstattet af arvæv.
Højere serum-selenstatus er ensbetydende med lavere risiko for fremskreden leverfibrose.
Denne sammenhæng er særlig stærk hos patienter med leversygdom, der er ældre, som er anglo-amerikansk hvide, eller som er kvinder.
Patienter med non-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD), der havde højere serum-seleniveauer, havde også en 28% lavere andel af dødstilfælde af alle årsager sammenlignet med NAFLD-patienter med de laveste serum-seleniveauer.
Serum-selenniveauer og risikoen for fremskreden leverfibrose og dødelighed af alle årsager hos NAFLD-patienter
Kvindelige patienter i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 68 procent.
Ikke-spanske hvide patienter i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 59 procent.
Patienter over 47 år i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 53 procent.
TAKE-HOME BESKED: SELEN OG LEVERSYGDOM
NAFLD-patienter med fremskreden leverfibrose havde lavere niveauer af serum-selen.
Højere selenindtag og -status spiller en rolle i forebyggelsen af leverfibrose hos NAFLD-patienter.
Serumniveauet af selen er forbundet med en lang række påvirkninger på menneskers sundhed, især antioxidantvirkninger og anti-inflammatoriske virkninger.
Selenmangel kan have skadelige virkninger inklusive, men ikke begrænset til fremskreden leverfibrose og hepatocellulært carcinom [Reja 2020].
YDERLIGERE OPLYSNINGER OM SELEnSTATUS OG SUNDHED
Hvordan er forholdet mellem seleniveauet i Europa og Mellemøsten generelt i forhold til seleniveauet i USA?
Niveauet af serumselen er generelt betydeligt lavere i store dele af Europa og Mellemøsten end i store dele af USA.
Data fra NHANES-undersøgelsen fra 2003-2004 viste, at den gennemsnitlige serum-selenkoncentration hos voksne amerikanere i alderen 40 år eller derover er 136,7 mkg/l[Laclaustra 2010].
Hurst et al. [2010] rapporterer, at niveauet af serum-selenoprotein P er blevet identificeret som en funktionel biomarkør for selenstatus i flere undersøgelser. Selenoprotein P er et plasma-selenprotein med antioxidantaktivitet.
Således kan serum-seleniveauer på 125 mkg/l være et nyttigt mål.
Hvilke doseringer af selenstilskud kræves for at opnå en optimal serum-selenstatus?
I en undersøgelse af 119 raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år bosiddende i Storbritannien (Hurst et al.) blev der fundet følgende sammenhæng mellem selentilskud og en stabil selenstatus:
Undersøgelsesdeltagerne havde en selenstatus ved undersøgelsens start på 95,7 = / – 11,5 mkg/l.
I KiSel-10-undersøgelsen gav professor Urban Alehagen og et team af forskere 200 mikrogram selen fra selengær dagligt til ældre svenske borgere (gennemsnitsalder: 78 år) i fire år.
Ved afslutningen af tilskudsperioden på 48 måneder var den gennemsnitlige selenstatus for undersøgelsesdeltagerne steget til 210,3 mkg/l[Alehagen 2020].
Det daglige tilskud af de svenske ældre med en kombination af 200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 resulterede i signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ skade, systemisk inflammation og fibrose [Alehagen 2018].
Hvilken form for selenstilskud giver de bedste resultater?
Richie et al. [2014] har vist, at tilskud med et selengær-præparat resulterer i en signifikant reduktion i biomarkører for oxidativ stress. Tilskud med tilsvarende mængder med 100% selenomethionin gjorde ikke.
Undersøgelsesresultaterne antyder, at de gavnlige virkninger af selentilskud i forhold til oxidativ stress kommer fra andre former for selen end selenomethionin.
Kilder
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. (2020). Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 61: 126541.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018 Apr 11;13(4):e0193120.
Laclaustra M, Stranges S, Navas-Acien A, Ordovas JM, Guallar E. Serum selenium and serum lipids in US adults: National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) 2003-2004. Atherosclerosis. 2010 Jun;210(2):643-8.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256–1268.
Reja M, Makar M, Visaria A, Marino D, Rustgi V. Increased serum selenium levels are associated with reduced risk of advanced liver fibrosis and all-cause mortality in NAFLD patients: National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) III. Ann Hepatol. 2020 Nov-Dec;19(6):635-640.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
På sin hjemmeside: Nærmere bestemt et faktaark om selen for sundhedsprofessionelle, skriver det amerikanske kontor vedrørende kosttilskud, som er et agentur under Det nationale Sundhedsinstitut, at selen kan spille en rolle i forebyggelsen af kræft af følgende årsager:
selens rolle i DNA-reparation
selens rolle i apoptose
selen i det endokrine system og i immunsystemet
visse selenoproteiners antioxidantegenskaber
Det er ikke muligt at drage nogen konklusioner vedrørende en årsagsforbindelse mellem seleneksponering / -status og forebyggelse af kræft. Imidlertid viser adskillige observationsstudier en omvendt sammenhæng mellem serum-selenstatus og risikoen for kræft.
FORSKELLIGE SELENFORBINDELSER HAR FORSKELLIGE EFFEKTER PÅ KRÆFT
Dokumentationen fra videnskabelig forskning i effekten af selen på kræftforebyggelse kan være forvirrende. Imidlertid kan to observationer om selentilskud hjælpe med at forklare de forvirrende resultater fra eksisterende selen- og kræftundersøgelser:
Forskellige selenholdige forbindelser adskiller sig meget i deres evne til at forebygge kræft. Undersøgelsesresultaterne kan variere alt efter typen af det testede selentilskud.
Selenstilskud er muligvis mere effektiv til kræftforebyggelse hos forsøgsdeltagere med en lav selenstatus ved start af undersøgelsen (under 100 mkg/l) og mindre effektiv hos forsøgsdeltagere med en høj selenstatus ved start af undersøgelsen (over 135 mkg/l).
Det mest åbenlyse eksempel på denne forvirring var valget af syntetisk selenomethionin udelukkende til brug i SELECT-undersøgelsen(Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial).
Flere selenforskere har sagt, at det ville have været bedre at teste et naturligt gærselen-præparat, der indeholder flere forskellige former for organisk bundet selen ud over selenomethionin, f.eks. selenocystein, methyl-selenocystein osv.
Desuden ville det have været bedre at teste selen hos undersøgelsesdeltagerne med et lavere gennemsnitlig serum-selenindhold (SELECT-undersøgelsen: Gennemsnitlig 135 mkg/l serum-selen).
Richie et al. [2014] har i en direkte sammenlignende undersøgelse vist, at kosttilskud med selengær er forbundet med signifikante reduktioner i blodets biomarkører for oxidativ stress, mens tilskud med selenomethionin ikke er. Resultaterne fra Richies undersøgelse antyder, at det ikke er selenomethionin, men i stedet andre selenholdige forbindelser, der er ansvarlig for faldet i oxidativ stress.
En metaanalyse fra 2011 undersøgte den forebyggende virkning af selentilskud på kræft i ni randomiserede kontrollerede forsøg med 32.110 forsøgsdeltagere i tilskudsgrupperne og 120.428 forsøgsdeltagere i placebogrupperne [Lee 2011].
De samlede data fra de ni randomiserede kontrollerede forsøg viste, at selentilskud alene havde en samlet forebyggende effekt på kræftforekomst.Den relative risiko for selentilskud var en statistisk signifikant på 0,76, hvilket betyder, at den relative risiko var 24% mindre i tilskudsgrupperne end i placebogrupperne [Lee 2011].
Forfatterne til undersøgelsen konkluderede, at der er dokumentation for anvendelse af selentilskud alene til kræftforebyggelse i befolkningsgrupper med lav selenstatus ved undersøgelsesstart samt i befolkningsgrupper med høj risiko for kræft [Lee 2011].
SELENTILSkud OG PROSTATKRAFT
Resultater fra det randomiserede kontrollerede forsøg: Nutritional Prevention of Cancer (Ernæringsmæssig Forbyggelse af Kræft) i USA viste, at 200 mkg selen / dag fra et selengær-præparat var forbundet med en 52% til 65% lavere risiko for prostatakræft[Duffield-Lillico 2003]. Anti-cancereffekten var stærkest hos mænd, der havde en serum-selenkoncentration ved undersøgelsesstart på 121 mkg/l.
I ti undersøgelser af selenstatus og fremskreden prostatakræft var den relative risiko for fremskreden prostatakræft 33% lavere med højere selenstatus[Sayehmiri 2018].
I en prospektiv kohorteundersøgelse tog forskere blodprøver fra 538 kvinder diagnosticeret med førstegangs primær invasiv brystkræft. Hver patient blev tildelt en af fire kvartiler baseret på fordelingen af serum-seleniveauer i hele kohorten. Forskerne fulgte patienterne fra diagnose til død eller indtil sidste kendte dato hvor personen var i live (gennemsnitlig opfølgning 7,9 år).
KONKLUSIONER: SELEN med henblik på AT reducere kræftrisikoen
Juryen voterer stadig. Dokumentationen fra observationsstudier er stærkere end dokumentationen fra randomiserede kontrollerede forsøg. En stor grund til denne inklusivitet er brugen af 100% syntetisk selenomethionin i SELECT-undersøgelsen.
På National Institutes of Healths faktaside om selen for sundhedsprofessionelleer der en kvalificeret sundhedsanprisning for fødevarer og kosttilskud med selen, der siger, at mens “noget videnskabelig dokumentation tyder på, at indtagelse af selen kan reducere risikoen for visse former for kræft … har FDA bestemt, at denne dokumentation er begrænset og ikke afgørende”.
Mere forskning er nødvendig for at afgøre, om selentilskud kan hjælpe med at forhindre forskellige former for kræft.
Al-Ansari RF, Al-Gebori AM, Sulaiman GM. Serum levels of zinc, copper, selenium and glutathione peroxidase in the different groups of colorectal cancer patients. Caspian Journal of Internal Medicine. 2020 ;11(4):384-390.
Bao X, Yan L, Lin J, Chen Q, Chen L, Zhuang Z, Wang R, Hong Y, Qian J, Wang J, Chen F, Liu F, Wang J, He B. Selenoprotein genetic variants may modify the association between serum selenium and oral cancer risk. Oral Dis. 2020 Apr 8.
Cai X, Wang C, Yu W, Fan W, Wang S, Shen N, Wu P, Li X, Wang F. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016 Jan 20;6:19213.
Cui Z, Liu D, Liu C, Liu G. Serum selenium levels and prostate cancer risk: A MOOSE-compliant meta-analysis. Medicine (Baltimore). 2017 Feb;96(5):e5944.
Dennert G, Zwahlen M, Brinkman M, Vinceti M, Zeegers MP, Horneber M. Selenium for preventing cancer. Cochrane Database Syst Rev 2011:CD005195.
Duffield-Lillico AJ, Dalkin BL, Reid ME, Turnbull BW, Slate EH, Jacobs ET, et al. Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: an analysis of the complete treatment period of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU Int 2003;91:608-12.
He D, Wang Z, Huang C, Fang X, Chen D. Serum Selenium Levels and Cervical Cancer: Systematic Review and Meta-Analysis. Biol Trace Elem Res. 2017 Oct;179(2):195-202.
Hurst R, Hooper L, Norat T, Lau R, Aune D, Greenwood DC, Vieira R, Collings R, Harvey LJ, Sterne JA, Beynon R, Savović J, Fairweather-Tait SJ. Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2012 Jul;96(1):111-22.
Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.
Lee EH, Myung SK, Jeon YJ, Kim Y, Chang YJ, Ju W, Seo HG, Huh BY. Effects of selenium supplements on cancer prevention: meta-analysis of randomized controlled trials. Nutr Cancer. 2011 Nov;63(8):1185-95.
Lubiński J, Marciniak W, Muszynska M, Jaworowska E, Sulikowski M, Jakubowska A, Kaczmarek K, Sukiennicki G, Falco M, Baszuk P, Mojsiewicz M, Kotsopoulos J, Sun P, Narod SA, Lubiński JA. Serum selenium levels and the risk of progression of laryngeal cancer. PLoS One. 2018 Jan 5;13(1):e0184873.
Nawi AM, Chin SF, Azhar Shah S, Jamal R. Tissue and Serum Trace Elements Concentration among Colorectal Patients: A Systematic Review of Case-Control Studies. Iran J Public Health. 2019 Apr;48(4):632-643.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Sandsveden M, Nilsson E, Borgquist S, Rosendahl AH, Manjer J. Prediagnostic serum selenium levels in relation to breast cancer survival and tumor characteristics. Int J Cancer. 2020 Nov 1;147(9):2424-2436.
Sayehmiri K, Azami M, Mohammadi Y, Soleymani A, Tardeh Z. The association between selenium and prostate cancer: A Systematic Review and Meta-Analysis. Asian Pac J Cancer Prev. 2018 Jun 25;19(6):1431-1437
Szwiec M, Marciniak W, Derkacz R, Lubinski J, et al. Serum selenium level predicts 10-year survival after breast cancer. Nutrients. 2021;13:953.
Tan HW, Mo HY, Lau ATY, Xu YM. Selenium Species: Current Status and Potentials in Cancer Prevention and Therapy. Int J Mol Sci. 2018;20(1):75.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Kliniske undersøgelser viser, at et daglig tilskud med selen kan forbedre fertiliteten hos mænd [Moslemi et al .; Safarinejad & Safarinejad; Scott et al.]
Sædens motilitet er en parameter i sædanalyse, der bruges til at evaluere sædens evne til at bevæge sig fremad. Dårlig sædmotilitet er forbundet med nedsat mandlig fertilitet. En tilstrækkelig serum-selenstatus (>90-100 mkg/l) er forbundet med en forbedret sædkvalitet og forbedret sædmotilitet.
Selen er afgørende for sædfunktion og mandlig fertilitet.
Selenmangel er blevet knyttet til reproduktionsbesvær hos kvæg, kyllinger, mus, svin, rotter og får; selen-tilskud har forbedret reproduktionsevnen hos mus og får og mus [Moslemi et al.].
I en undersøgelse fra 2009, der varede i 26 uger, tildelte forskere i Teheran via lodtrækning infertile mænd med en gennemsnitsalder på 31 år i intervallet 25-48 år til følgende grupper [Safarinejad & Safarinejad]:
Tilskud af selen plus N-acetyl-cystein resulterede i yderligere gavnlige virkninger.
Der var en signifikant positiv korrelation mellem sæd-plasmakoncentrationerne af selen og N-acetyl-cystein og sædparametrene.
Der var en stærk korrelation mellem summen af selen- og N-acetyl-cystein-koncentrationer og den gennemsnitlige sædkoncentration, sædmotilitet og procentdel af morfologisk normale sædceller.
SELENtilskud til MÆND I IRAN 2011
I en åben undersøgelse af 690 infertile mænd med en gennemsnitlig alder på 28,5 år i intervallet 20-45 år, der fik et dagligt selentilskud på 200 mkg sammen med syntetisk vitamin E (400 enheder, α-tocopherol) i mindst 100 dage konkluderede forskerne, at tilskud med selen og E-vitamin forbedrer sædkvaliteten og har gavnlige virkninger på sædmotiliteten [Moslemi et al.].
Resultaterne af den iranske selenundersøgelse fra 2011
Kombinationen af selen og E-vitamin var forbundet med en signifikant stigning den gennemsnitlige sædmotilitet fra undersøgelsens start.
Kombinationen af selen og vitamin E var forbundet med en let, men statistisk signifikant stigning i det normale morfologiske sædratio fra undersøgelsens start.
Vanskeligheder med at opnå graviditet påvirker anslået 48 millioner par verden over, omkring 15% af alle par. Mandlige partnere er eneansvarlige i 20-30% af infertilitetstilfældene, og mandlige fertilitets-problemer bidrager til 50% af problemerne generelt (Agarwal et al.)
SELENtilskud til mænd I SKOTLAND I 1998
I en undersøgelse udført i Glasgow Royal Infirmary blev 64 mænd i gennemsnitsalderen 33 år via lodtrækning tildelt en af tre testgrupper [Scott et al.]:
Et daglig tilskud med 100 mikrogram selen
Et daglig tilskud med 100 mikrogram selen plus 1 milligram A-vitamin, 10 milligram C-vitamin og 15 milligram E-vitamin
Et daglig tilskud med placebo
Resultaterne af Selen-undersøgelsen fra Skotland 1998:
Indholdet af selen i plasma steg markant i gruppe 1 og 2 og steg fra subnormale niveauer (<70-80 mkg/l) til normale niveauer (>100 mkg/l).
Der er dokumentation fra kliniske studier på, at et dagligt selenstilskud forbedrer sædmotiliteten og er forbundet med en forbedret mandlig fertilitet.
Agarwal A, Mulgund A, Hamada A, Chyatte MR. A unique view on male infertility around the globe. Reprod Biol Endocrinol. 2015;13:37.
Mintziori G, Mousiolis A, Duntas LH, Goulis DG. Evidence for a manifold role of selenium in infertility. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):55-59.
Moslemi MK, Tavanbakhsh S. Selenium-vitamin E supplementation in infertile men: effects on semen parameters and pregnancy rate. Int J Gen Med. 2011;4:99-104.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Safarinejad MR, Safarinejad S. Efficacy of selenium and/or N-acetyl-cysteine for improving semen parameters in infertile men: a double-blind, placebo controlled, randomized study. J Urol. 2009;81(2):741-51.
Scott R, MacPherson A, Yates RW, Hussain B, Dixon J. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998 Jul;82(1):76-80.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Kardiologer ved universitetet i Groningen i Holland har offentliggjort en omfattende gennemgang af den aktuelle viden om selenmangel og selenoproteins rolle i patienter med hjertesvigt [Al-Mubarak 2021].
De vigtigste punkter i deres gennemgang er som følger:
Hjertesvigt er en hjertesygdom med høj sygelighed og dødelighed og med en stigende forekomst. Det anslås, at der er mere end 26 millioner patienter med hjertesvigt verden over. Et suboptimalt selenindtag og -status påvirker hjertemusklens funktion negativt.
Selen er et essentielt mikronæringsstof. Det er indbygges i 25 forskellige selenoproteiner, der har mange biologiske funktioner i kroppen.
Et suboptimalt selenindtag og -status fører til nedsat cellulær dannelse af disse selenoproteiner og til en nedsat funktion af selenoproteiner, der kan forværre oxidativ stress og inflammation, som begge er forbundet med sværere tilfælde af hjertesvigt.
Hjertesvigtpatienter med suboptimale serum-selenkoncentrationer har lavere træningskapacitet, lavere livskvalitet og en dårligere prognose end patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer over 100 mkg/L.
Kliniske forsøg med effekten af selentilskud hos patienter med hjertesvigt har vist forbedrede kliniske symptomer såsom forbedringer af NYHA-funktionsklassen, i venstre ventrikulær ejektionsfraktion samt i lipidprofilen.
De hollandske kardiologer foreslår, at patienter med serum-seleniveauer under 100 mkg/l bør anses for at have suboptimale koncentrationer [Bomer 2020].
ObservationsUNDERSØGELSER af SELENkONCENTRATION OG HJERTESVIGT
Tre metaanalyser har skaffet dokumentation for et forhold mellem selenstatus og risikoen for hjertesygdom:
Undersøgelser af selentilskud – KISEL-10-undersøgelsen
Den mest interessante kliniske undersøgelse er KiSel-10-undersøgelsen, hvor ældre borgerne med en gennemsnitlig alder på 78 år, med lav selenstatus (gennemsnitlig baseline-niveau: 67,1 mkg/l) blev behandlet med en kombination af 200 mkg selen fra et selengær-præparat og 200 mg coenzym Q10 dagligt i fire år.
Data fra undersøgelsen viste, at det kombinerede tilskud var signifikant associeret med en reduktion i dødsfald fra hjertesygdom med en reduktion i blodets niveau af NT-proBNP (en kendt biomarkør for hjertesvigt) og med en bedre hjertefunktionsscore på ekkokardiografier [Alehagen 2013].
Underanalysen viste, at selenstilskud var beskyttende for hjertet hos forsøgsdeltagere med en lav serum-selenkoncentration ved undersøgelsens start, lig med eller under 85 mkg/l [Alehagen 2016].
Undersøgelser af selentilskud og hjertesvigt
To randomiserede kontrollerede forsøg udført med små grupper
af patienter med hjertesvigt er af interesse:
Garakyaraghi [2015] gav 32 hjertesvigtpatienter en daglig kombination af 90 mg coenzym Q10 og 200 mkg selen i tre måneder. Tilskuddet var forbundet med en signifikant forbedring af patienternes NYHA-funktionsklasse, venstre ventrikulære ejektionsfraktion og myokardie-præstationsindeks sammenlignet med kontrolgruppen.
De fleste patienter med hjertesvigt har serum-seleniveauer under 100 mkg/l, så tilskud med selen virker lovende i behandlingen af hjertesvigt.
Selen i selenoproteiner kan give gavnlige hjertesundhedseffekter både lokalt i hjertemuskelvævet og systematisk.
Selenoproteiner kan hjælpe med at genoprette hjertefunktion via flere mekanismer, herunder 1) opretholdelse af sunde mitokondrier, 2) reduktion af oxidativ stress, 3) en antiinflammatorisk virkning, 4) forbedring af immunsystemets funktion og 5) reduktion af endoplasmatisk reticulum-stress.
Al-Mubarak, A.A., van der Meer, P. & Bomer, N. Selenium, selenoproteins, and heart failure: current knowledge and future perspective. Curr Heart Fail Rep (2021). https://doi.org/10.1007/s11897-021-00511-4.
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with selenium and Coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status. a secondary analysis of a randomised clinical trial. PLoS One. 2016;11(7):e0157541.
Alehagen U, Johansson P, Bjornstedt M, Rosen A, Dahlstrom U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860–6.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020;22(8):1415–23.
Flores-Mateo G, Navas-Acien A, Pastor-Barriuso R, Guallar E.
Selenium and coronary heart disease: a meta-analysis. Am J Clin
Nutr. 2006;84(4):762–73.
Garakyaraghi M, Bahrami P, Sadeghi M, Rabiei K. Combination
effects of selenium and coenzyme Q10 on left ventricular systolic
function in patients with heart failure. Iran Heart J. 2015;15(4):6–
12.
Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ,
et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized,
double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr.
2010;91(4):923–31.
Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, et al. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;1–10.
Loscalzo J. Keshan disease, selenium deficiency, and the selenoproteome. Longo DL, editor. N Engl J Med. 2014;370(18):1756–60.
Raygan F, Behnejad M, Ostadmohammadi V, Bahmani F, Mansournia MA, Karamali F, et al. Selenium supplementation lowers insulin resistance and markers of cardio-metabolic risk in patients with congestive heart failure: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. Br J Nutr. 2018;120(1):33–40.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256–68.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Zhang X, Liu C, Guo J, Song Y. Selenium status and cardiovascular
diseases: meta-analysis of prospective observational studies
and randomized controlled trials. Eur J Clin Nutr. 2016;70(2):
162–9.
Zhou, H., Wang, T., Li, Q. et al. Prevention of Keshan Disease by selenium supplementation: a systematic review and meta-analysis. Biol Trace Elem Res 186, 98–105 (2018).
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
