Selen og prostatakræft: Analysedata fra tånegle

Meta-analyser har vist et omvendt forhold mellem selenindholdet i plasma eller serum og risikoen for at udvikle prostatakræft. Det samme omvendte forhold er også blevet set i tre studier af høj kvalitet af selenindholdet i tånegle og risikoen for prostatakræft. Data fra den hollandske kohortundersøgelse viser tydeligt, at højere selenindhold i tånegle er forbundet med en signifikant nedsat risiko for at udvikle prostatakræft.

Analyse af data fra en stor hollandsk kohortundersøgelse viser, at højere selenindhold i tånegle er forbundet med en væsentlig reduktion i risikoen for fremskreden prostatakræft. Mænd i den højeste kvintil af tånegleselen havde en statistisk signifikant nedsat risiko på 63% (p = 0,001) for at udvikle fremskreden prostatakræft (stadium III-IV) sammenlignet med mænd i den laveste kvintil [Geybels].

Mænd i den højeste kvintil af selenindhold i tånegle havde et selenniveau der var højere end 0,617 mikrogram selen per gram tånegle. Mænd i den laveste kvintil af selenindhold i tånegle havde et selenniveau der  var lavere end 0.469 mikrogram selen per gram tånegle [Geybels].

Kvintilernes gennemsnitlige selenindhold i tånegle varierede i undersøgelsen fra 0,43 (laveste) til 0,67 (højeste) mikrogram selen per gram tånegle.

Disse selenniveauer svarer til plasma-selenniveauer mellem 64 og 100 mikrogram selen per liter plasma [Geybels].

Effektivt selenniveau til at nedsætte kræftrisiko

De hollandske forskere konkluderede, at det selenniveau de så i deres undersøgelse ligger inden for det område, hvor yderligere selen kan forventes at være gavnligt [Geybels].

Tre tidligere højkvalitetsundersøgelser af tånegleselen og kræftrisiko havde allerede peget på en signifikant nedsat prostatakræftrisiko (estimeret RR: 0,29, 95% CI: 0,14, 0,61) med et selenindhold i tånegle på mellem 0,85 og 0,94 mikrogram selen pr. gram tånegle [Hurst 2010].

Alder ved diagnose for prostatakræft og ryger/ikke-rygerstatus

De hollandske forskere bemærkede, at sammenhængen mellem niveauet af selen i tånegle og risikoen for fremskreden prostatakræft var noget mere udtalt i to undergrupper:

  • hos de mænd hvis prostatakræft blev diagnosticeret i en ældre alder
  • hos de mænd der var eller havde været rygere i forhold til aldrig-rygere

Selens beskyttelse mod kræft hos rygere giver mening i kraft af, at cigaretrygning er forbundet med øget oxidativt stress, og selen er en bestanddel af vigtige selenoproteiner med antioxidantvirkning [Geybels].

Designet af den hollandske kohortundersøgelse og selenanalysen af tånegle

Den hollandske kohortundersøgelse omfattede 58.279 mænd i alderen 55 til 69 år ved undersøgelsens start. Ca. 79% af mændene i undersøgelsen indleverede afklippede  tånegle til analyse. I løbet af 17,3 års opfølgning var de hollandske forskere i stand til at sammenligne selenniveauet i tånegle hos 898 mænd med fremskreden prostatakræft med seleniveauet i tånegle hos 1176 mænd i en undergruppe [Geybels].

Den gennemsnitlige selenkoncentration i tånegle hos mændene i kontrolgruppen var 0,55 mikrogram selen per gram tånegle. Husk lige på, at mændene med signifikant nedsat risiko for fremskreden prostatakræft havde selenkoncentrationer i deres tånegle der var højere end 0,617 mikrogram selen per gram tånegle.

Sammenlignet med mændene i kontrolundergruppen havde mændene der var diagnosticeret med fremskreden prostatakræft to andre interessante karakteristika [Geybels]:

  • De var mere tilbøjelige til at have et nært familiemedlem med prostatakræft.
  • De var mindre tilbøjelige til at have haft diabetes.

Fordelen ved at bruge målinger af selen i tånegle til kræftundersøgelser

Selenkoncentrationen i tånegle betragtes som et mere præcist mål for individuel eksponering for selen over en længere periode, f.eks. de seneste seks måneder til et år. I modsætning hertil synes serum- eller plasma-selenkoncentrationen at vise graden af nylig eksponering for selen, f.eks. i de seneste uger [Geybels].

Konklusion: Seleneksponering og prostatakræft

 

Kilder

Cui, Z., Liu, D., Liu, C., & Liu, G. (2017). Serum selenium levels and prostate cancer risk: A MOOSE-compliant meta-analysis. Medicine, 96(5), e5944.

Etminan, M., FitzGerald, J. M., Gleave, M., & Chambers, K. (2005). Intake of selenium in the prevention of prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. Cancer Causes & Control: CCC, 16(9), 1125–1131.

Geybels, M. S., Verhage, B. J., van Schooten, F. J., Goldbohm, R. A., & van den Brandt, P. A. (2013). Advanced prostate cancer risk in relation to toenail selenium levels. Journal of The National Cancer Institute, 105(18), 1394-1401.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Park, K., Rimm, E., Siscovick, D., Spiegelman, D., Morris, J. S., & Mozaffarian, D. (2011). Demographic and lifestyle factors and selenium levels in men and women in the U.S. Nutrition Research and Practice, 5(4), 357–364.

Sayehmiri, K., Azami, M., Mohammadi, Y., Soleymani, A., & Tardeh, Z. (2018). The association between Selenium and Prostate Cancer: a Systematic Review and Meta-Analysis. Asian Pacific Journal of Cancer Prevention: APJCP, 19(6), 1431–1437.

Stoffaneller, R., & Morse, N. L. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients, 7(3), 1494–1537.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *