Selenindhold i blodet og risiko for aggressiv prostatakræft

En meta-analyse fra 2012 af relevante studier har vist en omvendt sammenhæng mellem selenniveauet i blodet og risiko for prostatakræft. Danmark ligger i en selenfattig del af verden, og den danske befolkning som helhed har et lavt selenindtag og suboptimale selenniveauer i blodet. Danske forskere har derfor undersøgt sammenhængen mellem prædiagnostisk selenniveau og risikoen for total (alle former), fremskreden og aggressiv prostatakræft.

Højere indhold af selen og selenoprotein P i blodet er signifikant forbundet med en nedsat risiko for aggressiv prostatakræft [Outzen].

Forskerne definerede fremskreden prostatakræft som ≥T3 eller med en  Gleason-score ≥7. Aggressiv (high grade) prostatakræft defineredes som  kræftformer med en Gleason-score ≥8.

I overlevelsesanalyser er et højere prædiagnostisk niveau for selen i blodplasma desuden signifikant forbundet med en lavere risiko for total dødelighed hos patienter med prostatakræft [Outzen].

Selen og prostatakræft i den danske kohorte “Kost, kræft og helbred”

Dette er konklusionerne fra en analyse af dataene fra den danske “Kost, kræft og helbred” kohorte. Kohorten der blev rekrutteret til studiet bestod af de 27.179 mænd, bosat i storbyområder i København og Århus.  De var i alderen 50-64 år og havde på rekrutteringstidspunktet ikke tidligere haft kræft [Outzen].

I følgende år blev 784 mænd i kohorten diagnosticeret med prostatakræft. Af disse 784 mænd blev 525 mænd diagnosticeret med fremskreden prostatakræft (Gleason score >7). Af de 525 mænd med fremskreden prostatakræft havde 170 mænd aggressiv prostatakræft (Gleason score >8) [Outzen].

Selenindhold i tånegle og i blod

I vores sidste artikel opsummerede vi den omvendte sammenhæng mellem selenindhold i tånegle og risikoen for fremskreden prostatakræft, som det ses i den hollandske kohorte-undersøgelse [Geybels]. I den aktuelle artikel opsummerer vi resultaterne af en undersøgelse af sammenhængen mellem selenniveauet i blodet og risikoen for prostatakræft.

Målinger af selenindhold i tånegle er vigtige, fordi selenindholdet i tånegle afspejler en længerevarende eksponering for selen, eksempelvis seks måneder til et år, mens blodets selenindhol afspejler en kortere eksponering over nogle få uger. Det overordnede billede fra studier af selenniveauet i tånegle viser et omvendt forhold mellem selenniveauet og risikoen for prostatakræft [Outzen].

Selenindhold i blodet og prostatakræft

Den danske befolkning har et relativt lavt selenindtag, som er typisk for den skandinaviske region undtagen Finland, hvor selengødning af jorden har forbedret selenindtaget [Stoffaneller & Morse].

Generelt ligger det gennemsnitlige europæiske selenniveau i blodet på omkring 70 til 80 mikrogram pr. liter. Den danske befolknings gennemsnitlige selenniveau i blodet anslås at ligge mellem 90 til 100 mikrogram pr. liter. Til sammenligning ligger den gennemsnitlige amerikanske selenkoncentration i blodet mellem 105 og 140 mikrogram pr. liter [Outzen].

En metaanalyse af undersøgelser, der analyserede forholdet mellem selenniveau i blodet og risikoen for prostatakræft, har vist en gradvist faldende risiko i takt med et selenniveau, der stiger fra 60 til 170 mikrogram pr. liter. Associationen mellem selenniveau og risiko for prostatakræft inden for dette område var endnu stærkere ved risikoen for fremskreden prostatakræft [Hurst 2012].

En undersøgelse designet til at etablere et optimalt selenindtag viste, at et daglig indtag på ca. 55 mikrogram selen fra mad og 50 mikrogram selen fra kosttilskud over en ti ugers periode kan øge plasma selen-niveauet https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20181815 som følger [Hurst 2010]:

  • Fra et gennemsnit ved undersøgelsens start på 95,7 mikrogram pr. liter plus/minus 11,5 mikrogram pr. liter til 118,3 plus/minus 13,1 mikrogram pr. liter for deltagere, der tog 50 mikrogram selen dagligt
  • Fra et gennemsnit ved undersøgelsens start på 95,7 mikrogram pr. liter plus/minus 11,5 mikrogram pr. liter til 152,0 plus/minus 24,3 mikrogram pr. liter for deltagere, der tog 100 mikrogram selen dagligt

Betydningen af Selenoprotein P i undersøgelser af selen og prostatakræft

Selen er et vigtigt mikronæringsstof. Vi behøver ikke meget af det, men det, vi har brug for, er vigtigt, ja uundværligt.

Selen findes sjældent ubundet i kroppen. For det meste er det en bestanddel af selenomethionin og selenocystein.

Som en bestanddel af selenocystein bliver selen en del af ca. 25 kendte selenoproteiner, nogle af dem med antioxidantegenskaber, for eksempel glutathionperoxidaserne og thioredoxinreduktaserne [Steinbrenner].

Selenoprotein P er det mest udbredte selenoprotein i blodet. Dens funktion er at levere selen til vævet. Som sådan antages Selenoprotein P at være en optimal markør for funktionelt selen i kroppen. Den maksimale koncentration af Selenoprotein P antages at findes ved et selenniveau i blodet mellem 90 og 125 mikrogram pr. liter [Outzen].

Konklusion: Selentilskud og prostatakræft

Den tilgængelige dokumentation peger på den konklusion, at selentilskud spiller en rolle ved at forsinke udviklingen af prostatakræfttumorer.

En gennemgang af 17 observationsundersøgelser af forholdet mellem selen og risikoen for prostatakræft viste en signifikant lavere risiko for prostatakræft [Vinceti 2014].

Blandt interventionsundersøgelserne af forholdet mellem selen og risikoen for prostatakræft er resultatet blandet på grund af, at SELECT-undersøgelsen ikke viste et signifikant resultat. To faktorer kan muligvis forklare denne mangel på et positivt resultat i dette forsøg:

  • Undersøgelsens deltagere var mænd med ganske høje selenniveauer i blodet ved undersøgelsens start (135 mikrogram pr. liter).
  • Undersøgelsens deltagere fik et syntetisk selenomethionintilskud i stedet for et organisk selengærtilskud [Lippman].

I den amerikanske Nutritional Prevention of Cancer-undersøgelse (undersøgelsen om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft) modtog mænd med betydeligt lavere selenindhold i blodet ved starten (113 mikrogram pr. liter) et naturligt organisk selengærpræparat med mange forskellige selenformer, herunder naturligt selenomethionin.

Et dagligt tilskud med 200 mikrogram selengær var forbundet med et fald i forekomsten af prostatakræft på 52% [Clark].

Ud over sin rolle som kræftforebyggende middel har selen antioxidante, antiinflammatoriske og antivirale egenskaber som udvirkes via aktiviteten af de forskellige selenoproteiner, hvori selen indgår.

For eksempel var et dagligt tilskud med en kombination af 200 mikrogram selen fra selengær og 200 milligram af et patenteret coenzym Q10-præparat knyttet til en signifikant reduceret risiko for hjerte-kardødelighed, forbedret hjertefunktion og bedre livskvalitet hos raske ældre mennesker i Sverige.

I denne undersøgelse, KiSel-10-studiet, var det kombinerede selen- og coenzym Q10-tilskud knyttet til signifikant reducerede niveauer af biomarkører for oxidativt stress og inflammation [Alehagen].

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.

Clark, L.C., Combs, G.F., Jr., Turnbull, B.W., et al. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24):1957-1963.

Geybels, M. S., Verhage, B. J., van Schooten, F. J., Goldbohm, R. A., & van den Brandt, P. A. (2013). Advanced prostate cancer risk in relation to toenail selenium levels. Journal of The National Cancer Institute, 105(18), 1394-1401.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Lippman, S.M., Klein, E.A., Goodman, P.J., et al. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1):39-51.

Steinbrenner, H., Speckmann, B. & Klotz, L.O. (2016). Selenoproteins: Antioxidant selenoenzymes and beyond. Arch Biochem Biophys, 1;595:113-9.

Vinceti, M., Dennert, G., Crespi, C.M., et al. (2014). Selenium for preventing cancer. Cochrane Database of Systematic Reviews, Issue 3. Art. No.: CD005195.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *