Selen er et af de mikronæringsstoffer, der vides at have en vigtig og specifik indflydelse på immunsystemets aktivitet.
Tilskud af selen øger Th1-cellers immun-respons og stimuleringen af T-celler. Afbildet her: T-hjælpercelle. Selen fungerer også som en co-faktor hvor der kan opnås et mere effektivt immunrespons fra COVID-vaccination.
I en gennemgang fra 2022 opsummerer Munteanu og Schwartz de relevante forskningsdata om modulering af immunfunktionen ved hjælp af mikronæringsstoffer, herunder selen og zink [Munteanu 2022].
Selen, som en komponent i aminosyren selenocystein, forbedrer det dannelse af inflammatoriske mediatorer.
Selenbehandling fører til et fald i genekspressionen af de pro-inflammatoriske cytokiner IL-1 og TNF-alfa. Dette indikerer, at selen har en anti-inflammatorisk effekt i kroppen.
Selen øger immunresponset af T-celler og Th1-hjælperceller. T-celler arbejder med at ødelægge celler, der er blevet inficeret af bakterier eller vira. Th1-celler er også ansvarlige for at bekæmpe bakterier og vira.
Selentilskud øger koncentrationen af antistoffer, der forstærker vaccinens virkning.
Selen fungerer som en co-faktor i den immunitet, der medieres af influenzavaccinen. Selen fungerer også som en co-faktor for at opnå en mere effektiv immunrespons på COVID-vaccination.
Selen bidrager til forsvaret mod bakterielle og vitale patogener gennem dets virkninger på redox-signaleringsaktiviteter.
Selentilskud til patienter med cancer øger antistofkoncentrationerne af immunglobulinerne IgA og IgG samt øger antallet af neutrofiler.
Selen – et afgørende mikronæringsstof for et funktionelt immunsystem
Munteanu & Schwartz [2022] fremsætter yderligere følgende punkter om en tilstrækkelig forsyning af selen:
Selen forbedrer ikke kun immunsystemes funktion, men også funktionen af skjoldbruskkirtlens stofskifte og funktionen af det kardiovaskulære system.
Selen kan spille en rolle i forebyggelsen af visse former for kræft.
Selen og COVID-19
Munteanu & Schwartz [2022] rapporterer, at selen sammen med zink har en beskyttende rolle hos COVID-19-patienter. Kombinationen af selen og zink er forbundet med en højere chance for overlevelse.
Desuden hævder Munteanu & Schwartz [2022], at tilskuddet af selen styrker responsen på vaccination mod COVID-19. Tilsvarende øger tilskud af selen koncentrationen af antistoffer mod COVID-19. Selen kan således fungere som en co-faktor i den immunitetsrespons, der medieres af COVID-19-vaccinen.
Selen og polycystisk ovariesyndrom
Hos kvinder, som er infertile som følge af polycystisk ovariesyndrom, og som gennemgår befrugtning in vitro, nedsætter selenbehandling graden af genekspression af cytokinerne IL-1 og TNF-alpha.
Selen og kræft
Hos patienter med kræft øger selentilskud koncentrationerne af immunglobulin IgA og IgG samt øger antallet af neutrofiler. På denne måde er selen involveret i reguleringen af syntesen af inflammatoriske mediatorer.
Derudover kan selen være involveret i en stigning i aktiviteten af fagocytiske celler. Selen er i stand til at forstærke Th1-cellers immunrespons og stimulering af T-celler. Selenstatus har en positiv sammenhæng med antallet af B-celler.
Selen og hjernen
I hjernen er seleninfusion blevet forbundet med dannelsen af nye neuroner (neurogenese) og med stigninger i hippocampale neurale prækursorceller [Munteanu 2022].
Konklusion: Selen gavner immunfunktionen
Munteanu & Schwartz oplister følgende gavnlige virkninger af en tilstrækkelig selenstatus på immunfunktionen:
forbedrer produktionen af inflammatoriske mediatorer
forstærker vaccinens virkning
stimulerer immunreaktionen af T-celler og T-hjælperceller
Selen er et essentielt sporstof. Essential betyder, at tilstrækkeligt med selen er nødvendigt for den normale cellefunktion, og at vores krop ikke kan danne selen for os. Vi skal have det fra vores kost. Sporstof betyder, at selen er et mikronæringsstof, der er nødvendigt i meget små mængder, i mikrogram mængder. Det kan være et vigtigt stof til at forsinke aldringsprocessen.
Selen som en komponent i beskyttende enzymer er med til at holde os sundere i længere tid. Det hjælper med at hæmme oxidativ stress og mindske inflammation, fjerne fejlfoldede proteiner, mindske DNA-skader og øge telomerlængde..
En tilstrækkelig selenstatus spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af hjerte-karsygdomme, inflammation og infektioner. Prof. Margaret P. Rayman, University of Surrey, vurderer, at en serum/plasma-selenstatus på omkring 125 mkg/l er optimal for menneskers sundhed [Rayman 2020].
Selens gavnlige arbejde i celler og væv udføres af selenoproteiner, der indeholder aminosyren selenocystein i sit aktive center. Blandt de selenoproteiner, der vides at have en antioxidant-virkning i kroppen, er glutathionperoxidaserne (GPX1-4 og GPX6) og thioredoxinreduktaserne (TXNRD1-3) [Alehagen 2021].
BEHOV FOR SELEN I senior-årene
Aldring som en proces involverer adskillige ændringer på cellulært og molekylært niveau. Aldring involverer ændringer i celler, mitokondrier, proteiner, stamceller og telomerer; for det meste er ændringerne af degenerativ art.
Ændringerne er forbundet med mild til moderat systemisk inflammation. Aldring involverer også en ubalance mellem antioxidative forsvarsstoffer og reaktive iltarter, populært kendt som frie radikaler.
OXIDATIV STRESS OG INFLAMMATION knyttet til ALDRING
Tilskud til lavselenstatus-personer – selenstatus under 100 mkg/l – med selen fra selengær kan forbedre antioxidantstatus og kan lindre inflammation.
Prof. Urban Alehagen er kardiologen, der ledede forskningen i KiSel-10-under-søgelsen af effekten af et kombineret selen- og Q10-tilskud på dødelighed og hjerte-funktion hos ældre borgere i lokal-samfundet. Her er han afbildet under et foredrag om resultaterne af undersøgelsen.
I det svenske KiSel-10-studie var fire års kombineret tilskud med 200 mkg selen/dag og 2 x 100 mg Q10/dag forbundet med reduktion eller normalisering af biomarkører for inflammation så som C-Reactivt Protein, P- selektin og osteoprotegerin. Det kombinerede tilskudsregime i KiSel-10 studiet var også forbundet med stigninger i insulinlignende vækstfaktor 1 (IGF-1), som anses for at være en central biomarkør i ernæring og inflammation [Alehagen 2021].
Professor Alehagen bemærker, at status for sirtuin-familien (SIRT1 – SIRT7) af signalproteiner er blevet forbundet med en lang levetid. Sirtuiner er involveret i aldersrelaterede processer så som kontrol af oxidativ stressrespons og inflammatorisk respons. På nuværende tidspunkt er mekanismen, hvorved selenstatus er forbundet med sirtuiner, ikke kendt. Der er derfor behov for mere forskning i selens indvirkning på oxidativ stress og inflammation og dets rolle i anti-aldring [Alehagen 2021].
RISIKO FOR Hjerte-karsygdom i forbindelse med aldring
I BIOSTAT-CHFs prospektive kohorte-undersøgelsen havde hjertesvigtspatienter, der manglede selen (mindre end 70 mkg/l i serum), en dårligere NYHA (New York Heart Association) funktionsklasse, en mindre træningskapacitet og lavere livskvalitet end hjertesvigtpatienter med højere selenkoncentrationer i serum. Faktisk observerede forskerne, at den kliniske tilstand hos hjertesvigtpatienter med serumselen-koncentrationer under 100 mkg/l var næsten lige så dårlig som den kliniske tilstand for hjertesvigtpatienter med serumselen-niveauer under 70 mkg/l. Følgelig synes serumselen-koncentrationer under 100 mkg/l at fortjene opmærksomhed som et advarselstegn [Bomer 2020].
I Malmø Preventive Project, et prospektivt kohortestudie med 4366 personer, som blev fulgt op i ni år, fandt forskere ud af, at risikoen for dødelighed af alle årsager, hjerte-kardødelighed og en førstegangs uønsket kardiovaskulær hændelse alle var omvendt forbundet med koncentrationen af selenoprotein P i plasma. [Schomburg 2019].
Kuria og kolleger lavede en meta-analyse af fem kohortestudier og konkluderede, at en højere selenstatus signifikant reducerede forekomst og dødelighed af kardiovaskulær sygdomsammenlignet med en lavere selenstatus [Kuria 2020a]. En anden meta-analyse af 16 observationsstudier har vist en omvendt sammenhæng mellem uønskede kardiovaskulære hændelser og selenniveauer op til 106 mkg/l [Zhang].
RISIKO FOR DEGENERATIV SYGDOM I FORBINDELSE MED ALDRING
Hvad ved vi om neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdom?
Aldring er i sig selv en væsentlig risikofaktor for at lide af en af disse neurodegenerative lidelser.
Mitokondriel dysfunktion og oxidativ stress er blevet foreslået som biologiske mekanismer, der forbinder aldring og neurodegenerative sygdomme.
Forhøjede niveauer af skadelige frie radikaler ser ud til at spille en rolle i
udvikling af Alzheimers og Parkinsons sygdom.
Antioxidantenzymer indeholdende selenforbindelser beskytter mod oxidative skader forårsaget af skadelige frie radikaler.
Epidemiologiske undersøgelser indikerer, at selenoproteiner beskytter mod kognitiv tilbagegang.
Resultaterne af en metaanalyse fra 2019 har vist, at hjernevævet hos Alzheimers-patienter harnedsatte niveauer af selensammenlignet med hjernevævet hos personer, der ikke har Alzheimers [Varikasuvu 2019].
Vi har brug for evidens fra kontrollerede kliniske forsøg, før vi kan drage nogle sikre konklusioner om selens beskyttende rolle i degenerative sygdomme.
RISIKO FOR ANDRE ALDRINGSRELATEREDE SYGDOMME
Prof. Alehagen peger på sammenhængen mellem selenmangel og andre aldersrelaterede sygdomme [Alehagen 2021].
Øget risiko for nedsat nyrefunktion og nyresvigt er forbundet med aldring. Der er en tæt sammenhæng mellem selenstatus og nyrefunktion.Desuden kan hæmodialyse føre til et fald i selenniveauet i kroppen. Selentilskud har vist sig at øge plasma-selenkoncentrationer og plasma-glutathionperoxidase-niveauet betydeligt og at normalisere IL-6-niveauet [Alehagen 2021].
Selenmangel har været forbundet med udviklingen af adskillige virusinfektioner. Antioxidant-selenoproteinerne, fx glutathionperoxidaserne og thioredoxinreduktaserne, synes vigtige i beskyttelsen mod virusinfektioner[Guillin 2019].
Selen reducerer niveauet af systemisk inflammation, undertrykker oxidativ stress, mindsker DNA-skader og fremmer telomerlængden [Alehagen 2021]. Det kan bidrage til at bremse aldringsprocessen.
Kilder
Alehagen U, Opstad TB, Alexander J, Larsson A, Aaseth J. Impact of selenium on biomarkers and clinical aspects related to ageing. A Review. Biomolecules. 2021 Oct 7;11(10):1478.
Al-Mubarak AA, van der Meer P, Bomer N. Selenium, Selenoproteins, and Heart Failure: Current Knowledge and Future Perspective. Curr Heart Fail Rep. 2021;18(3):122-131.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Cai X, Wang C, Yu W, Fan W, Wang S, Shen N, Wu P, Li X, Wang F. Selenium Exposure and Cancer Risk: an Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016 Jan 20;6:19213.
Guillin OM, Vindry C, Ohlmann T, Chavatte L. Selenium, Selenoproteins and Viral Infection. Nutrients. 2019;11(9):2101.
Kuria A., Tian H., Li M., Wang Y., Aaseth J.O., Zang J., Cao Y. Selenium status in the body and cardiovascular disease: A systematic review and meta-analysis. Crit. Rev. Food Sci. Nutr. 2020a:1–10.
Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020b;60(4):684-694.
Schomburg L, Orho-Melander M, Struck J, Bergmann A, Melander O. Selenoprotein-P deficiency predicts cardiovascular disease and death. Nutrients. 2019;11:1852.
Varikasuvu SR, Prasad VS, Kothapalli J, Manne M. Brain selenium in Alzheimer’s Disease (BRAIN SEAD Study): A systematic
review and meta-analysis. Biol. Trace Elem. Res. 2019, 189, 361–369.
Zhang X, Liu C, Guo J, Song Y. Selenium status and cardiovascular diseases: meta-analysis of prospective observational studies and randomized controlled trials. Eur J Clin Nutr. 2016;70(2):162–169.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Lav plasma selenstatus er signifikant forbundet med risiko for hjertesygdom og med forhøjede blod-biomarkører for kronisk inflammation. En tværsnitsundersøgelse fra 2021 af ældre personer i det centrale Italien har afsløret, at personer med en plasma-selenstatus lavere end 60 mkg/l er særligt udsatte for hjertesygdom [Giacconi 2021].
Forskere i Ancona, Italien, har lavet en tværsnitsundersøgelse der viser, at lav plasma-selenstatus er forbundet med øget risiko for hjertesygdom og med forhøjede niveauer af blodbiomarkører for kronisk inflammation.
I de perifere mononukleære blodceller hos ældre personer diagnosticeret med hjertesygdom fandt forskerne desuden, at lav plasma-selenstatus var signifikant forbundet med øget genekspression af inflammatoriske cytokiner og kemokiner og med en nedregulering af sirtuinerne SIRT-1, SIRT-5, SIRT-6 og SIRT-7 [Giacconi 2021].
Bemærk: De mononukleære celler fra perifert blod er lymfocytter (f.eks. T-celler, B-celler, NK-celler) og monocytter til forskel fra blodceller så som erytrocytter, granulocytter og blodplader.
Bemærk: De perifere mononukleære blodlegemerer lymfocytter (f.eks. T-celler, B-celler, NK-celler) og monocytter til forskel fra blodceller så som erytrocytter, granulocytter og blodplader.
Bemærk: Cytokiner og kemokiner er immunsystem-proteiner. Nogle har en pro-inflammatorisk effekt, og nogle har en anti-inflammatorisk effekt.
Bemærk: Sirtuinerer enzymer, der både regulerer modstand mod stress og cellers aldringsprocesser. Desuden viser forskning, at SIRT-1, SIRT-6 og SIRT-7 fungerer som nøgleregulatorer i beskyttelsen mod risikoen for åreforkalkning [Giacconi 2021].
LAV SELENSTATUS OG FORØGET KRONISK INFLAMMATION
Selen er et vigtigt sporstof. Kroppen kan ikke danne det; det skal komme fra kosten.
Selen spiller en vigtig rolle i immunsystemets funktioner. Det modvirker kronisk inflammation ved at regulere inflammatorisk genekspression.
De italienske forskere rapporterede, at de konsekvent fandt tegn på øgede niveauer af inflammatoriske markører hos både patienter med hjertesygdom og hos raske ældre forsøgspersoner, som havde lavere niveauer af plasmaselen [Giacconi 2021].
Deltagerne i undersøgelsen bestod af 606 patienter med hjertesygdom og 858 raske kontrolpersoner født i Marche-regionen i Italien. Patienterne med hjertesygdom havde en gennemsnitsalder på 73 år plus/minus 9 år. De raske kontroldeltagere havde også en gennemsnitsalder på 73 år plus/minus 9 år [Giaconni].
Selentilskud OG REDUCEREDE NIVEAUER AF BLOD-BIOMARKØRER FOR INFLAMMATION
De gavnlige effekter for hjertesundheden af et dagligt tilskud med 200 mkg selen og 2 x 100 mg coenzym Q10 i 48 måneder i KiSel-10-undersøgelsen varede ved i en 12 årig opfølgningsperiode [Alehagen 2018]. Forskerne tilskrev den reducerede kardiovaskulære dødelighed og den forbedrede hjertefunktion som blev set på ekkokardiogrammer reduceret oxidativ stress, reduceret inflammation, reduceret fibrose og et reduceret omfang af endotel dysfunktion [Alehagen 2015a; Alehagen 2015b; Alehagen 2018; Alehagen 2020].
I den centrale italienske undersøgelse var selenmangel uafhængigt forbundet med hjertesygdom og med forhøjede biomarkører for inflammation i blodet.Man så at selenmangel påvirker ekspressionen af cytokiner, kemokiner og sirtuiner i de perifere mononukleære blodceller [Giacconi 2021].
Et lavt selenindtag giver ikke tilstrækkelig selen til at opnå det fysiologiske mætningsniveau for flere selenoprotein-enzymer. Som følge heraf kan et beskedent selentilskud være nødvendigt for at forbedre sundheden for befolkningen i selenfattige regioner i verden [Alehagen 2016].
Kilder
Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E. Levels of sP-selectin and hs-CRP decrease with dietary intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. PLoS One. 2015a;10:e0137680.
Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015b;41:443-52.
Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A. Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. Eur J Clin Nutr. 2016;70:91-6.
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with selenium and coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status: a secondary analysis of a randomised clinical trial. PLoS One. 2016;11:e0157541.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized controlled trial. PLoS One. 2018;13:e0193120 .
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019;16:5.
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Significant decrease of von Willebrand factor and plasminogen activator inhibitor-1 by providing supplementation with selenium and Coenzyme Q10 to an elderly population. European Journal of Nutrition. 2020;59:3581-3590.
Giacconi R, Chiodi L, Boccoli G, Costarelli L, Piacenza F, Provinciali M, Malavolta M. Reduced levels of plasma selenium are associated with increased inflammation and cardiovascular disease in an Italian elderly population. Exp Gerontol. 2021 Mar;145:111219.
Ju W, Li X, Li Z, Wu GR, Fu XF, Yang XM, Zhang XQ, Gao XB. The effect of selenium supplementation on coronary heart disease: A systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. J Trace Elem Med Biol. 2017 Dec;44:8-16.
Raygan F, Behnejad M, Ostadmohammadi V, Bahmani F, Mansournia MA, Karamali F, Asemi Z. Selenium supplementation lowers insulin resistance and markers of cardio-metabolic risk in patients with congestive heart failure: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. Br J Nutr. 2018 Jul;120(1):33-40.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Udviklingen af aldersrelaterede sygdomme synes at være tæt forbundet med omfanget af skader som påføres cellerne af oxidativ stress. Forskere definerer oxidativ stress som skade på proteiner, nukleinsyrer og lipider forårsaget af en ubalance mellem skadelige reaktive iltarter (ofte omtalt som frie radikaler) og kroppens antioxidative forsvar [Alehagen 2021].
Vi ønsker at forblive så unge som muligt så sent i livet som muligt. At sikre, at vi har et optimalt indtag af selen, er forbundet med beskyttelse mod flere aspekter af aldring.
-En optimal selenstatus er nødvendig for dannelse af antioxidant seleno-enzymerne: glutathionperoxidaserne og thioredoxinreduktaserne.
-Selenmangel hos ældre ser ud til at øge risikoen for at udvikle aldersrelaterede sygdomme: Kronisk inflammation, hjerte-karsygdomme, kræft og neurodegenerative sygdomme.
-Selentilskud for at opnå en optimal selenstatus kan hjælpe med at iværksætte de biokemiske og fysiologiske ændringer, der ledsager aldring:
forbedring af immunforsvaret
muliggøre stofskiftemæssig balance
levere antioxidantforsvar
lette giftvirkning fra tungmetaller [Alehagen 2021].
Det ser ud til, at oxidativ stress, inflammation og aldring interagerer med hinanden på komplekse måder. Kronisk inflammation hos ældre repræsenterer en risikofaktor for flere sygdomme, herunder kræft, hjerte-karsygdomme og demens [Alehagen 2021].
I BIOSTAT-CHFs prospektive observationelle kohortestudie havde hjertesvigtspatienter med mangel på selen (defineret som serum-selenstatus under 70 mkg/l) en dårligere funktionsklasse i New York Heart Association (NYHA), mere alvorlige tegn på hjertesvigt, mindre træningskapacitet og lavere livskvalitetend hjertesvigtpatienter med højere plasmaselen. Selenmangel var også forbundet med flere hospitalsindlæggelser for hjertesvigt eller dødelighed af alle årsager. Hjertesvigtpatienter med serum selenstatus mellem 70 og 100 mkg/l havde lignende uønskede sammenhænge; dette tyder på, at en serum-selenstatus under 100 mkg/l kan betragtes som unormal [Bomer 2020].
Epidemiologiske undersøgelser udført i Europa, USA, Kina og Japan har vist en signifikant beskyttende rolle af selen ved kræft [Alehagen 2021].
En mangelfuld selenindtagelse ser ud til at være forbundet med en øget risiko for visse kræftformer hos ældre mennesker.Sammenhængen kan være den ringere beskyttelse mod oxidativ stress og inflammation der er forbundet med lav selenstatus. Mekanismerne i selenbeskyttelse mod kræft er dog endnu ikke kendt [Alehagen 2021].
En metaanalyse fra 2020 konkluderede, at et dagligt selenindtag over 55 mkg/dag var forbundet med fald i kræftrisikoen [Kuria 2020].
Et kombineret tilskud med selen og coenzym Q10 har vist sig at forbedre nyrefunktionen hos ældre personer med selenmangel [Alehagen 2020].
KONKLUSIONER: SELEN OG ALDRING
Biologisk aldring er en kompleks proces, der involverer molekylær skade, stofskiftemæssig ubalance og ændringer i immunfunktionen, hvilket resulterer i øget modtagelighed for sygdomme og miljøbelastninger.
Mangel på selen er tæt forbundet med menneskers aldring og aldersrelaterede sygdomme.
Mekanismerne relateret til selenmangel og aldring er frie radikaler knyttet til oxidativ skade og kronisk inflammation.
Selen fra kost og tilskud er et vigtigt næringsstof i beskyttelsen mod aldersrelaterede sygdomme, der medieres via immunresponset.
Der er stadig modstridende dokumentation vedrørende sammenhængen mellem selenindtag, -status og kræft og hjerte-kar-sygdomme.
Med hensyn til udviklingen af kræft ser det ud til, at et mangelfuldt indtag af selen med den efterfølgende utilstrækkelige dannelse af funktionelle selenoproteiner og nedsatte beskyttelse mod oxidativ stress og inflammation spiller en vigtig rolle.
Kostindtaget af selen varierer betydeligt fra region til region i verden afhængigt af indholdet af selen i jorden og i maden.
Estimatet for en optimal sundhedsfordel ved selen er en plasma/serum-selenstatus på 125 mkg/Ll[Rayman 2020].
Kilder
Aaseth J, Alexander J, Bjorklund G, Hestad K, Dusek P, Roos PM, Alehagen, U. Treatment strategies in Alzheimer’s disease: a review with focus on selenium supplementation. Biometals. 2016;29:827-839.
Aaseth J, Alexander J, Alehagen U, et al. The Aging Kidney-As Influenced by Heavy Metal Exposure and Selenium Supplementation. Biomolecules. 2021;11(8):1078.
Alehagen U, Opstad TB, Alexander J, Larsson A, Aaseth J. Impact of selenium on biomarkers and clinical aspects related to ageing: A review. Biomolecules. 2021;11(10):1478.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Brismar K, Larsson A. Selenium and Coenzyme Q10 supplementation improves renal function in elderly deficient in selenium: observational results and results from a subgroup analysis of a prospective randomised double-blind placebo-controlled trial. Nutrients. 2020 Dec 9;12(12):3780.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS ONE. 2018;13:e0193120.
Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.
Al-Mubarak AA, van der Meer P, Bomer N. Selenium, selenoproteins, and heart failure: current knowledge and future perspective. Curr Heart Fail Rep. 2021;18(3):122-131.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Denic A, Glassock RJ, Rule AD. Structural and functional changes with the aging kidney. Adv Chronic Kidney Dis. 2016 Jan;23(1):19-28
Gonzalez, S, Huerta JM, Fernandez S, Patterson AM, Lasheras C. Life-quality indicators in elderly people are influenced by selenium status. Aging Clin. Exp. Res. 2007;19:10-15.
Hariharan S, Dharmaraj S. Selenium and selenoproteins: its role in regulation of inflammation. Inflammopharmacology. 2020 Jun;28(3):667-695.
Johansson, P, Dahlstrom O, Dahlstrom U, Alehagen, U. Improved health-related quality of life, and more days out of hospital with supplementation with selenium and coenzyme q10 combined. results from a double blind, placebo-controlled prospective study. J. Nutr. Health Aging. 2015;19:870-877.
Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, et al. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;1–10.
Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Critical Reviews in Food Science and Nutrition. 2020;60(4):684-694.
Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):9-14.
Reinhardt W, Dolff S, Benson S, Broecker-Preuß M, Behrendt S, Hög A, Führer D, Schomburg L, Köhrle J. Chronic Kidney Disease Distinctly Affects Relationship Between Selenoprotein P Status and Serum Thyroid Hormone Parameters. Thyroid. 2015 Oct;25(10):1091-6.
Schomburg L, Orho-Melander M, Struck J, Bergmann A, Melander O. Selenoprotein-P deficiency predicts cardiovascular disease and death. Nutrients. 2019;11(8):1852.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297–1299.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) inddeles i to undertyper: Colitis ulcerosa og Crohns sygdom. IBD er en meget kompleks sygdom, der er vanskelig at håndtere. Et skøn er, at 1 million personer i USA og 2,5 millioner personer i Europa lider af IBD. Disse patienter skal kæmpe med den høje pris på medicin, social stigma og nedsat livskvalitet. IBD-patienter lider af malabsorption og mangler ofte selen og andre mikronæringsstoffer.
Hermed konklusionerne fra en gennemgang af den tilgængelige forskningslitteratur om selen og inflammatorisk tarmsygdom [Ala & Kheyri 2021].
Selenmangel er almindeligt at opdage hos patienter med Inflammatorisk Tarmsygdom (IBD), og der er en sammenhæng mellem stigende selenmangel og sygdommens sværhedsgrad.
Selentilskud lindrer colitis (betændelse i tyktarmen).
Selen hjælper med heling af tarmslimhinden gennem modifikation af immunresponset.
Selen kan forbedre aktiviteten af den tarmbeskyttende mikrobiota, som er nedsat ved IBD.
Selen kan reducere risikoen for kræft i tyktarmen ved at modulere flere signalveje.
Hvordan hjælper tilstrækkelig selenstatus patienter med inflammatorisk tarmsygdom?
Tilstrækkelig indtagelse af selen er nødvendig til dannelse af selenoproteiner, som bidrager til den antioxidative beskyttelse af cellerne og til en effektiv funktion af immunsystemet.
Selen som virker via selenoproteiner vides at have antiinflammatoriske egenskaber.
Tilstrækkelig selenstatus understøtter den beskyttende tarmmikrobiota, som indirekte forbedrer styringen af IBD.
Selen kan blokere nogle af de tumorigenese*-veje, der undersøges i colitis-associeret tyktarmskræft.
*Tumorigenese er den proces hvor kræftceller omdanner normale celler til flere kræftceller eller svulster.
Indtagelse af selen varierer fra region til region
Indtagelsen fra kosten og enkeltpersoners niveau af selen i serum varierer fra region til region. For eksempel har den amerikanske befolkning et højere serumniveau af selen (ca. 124 – 193 mkg/l) sammenlignet med de fleste europæiske og mellemøstlige befolkninger (ca. 50-120 mkg/l) simpelthen fordi jorden i mange regioner i Nordamerika er rig på selen.
Normale selenkoncentrationer i blodet skal være inden for et relativt snævert interval på 100 – 170 mkg/l[Rayman 2012 figur 3].
En daglig indtagelse fra kosten og tilskud på 100-200 mkg / dag bør give tilstrækkelig selen til personer med en normal optagelsesevne. Et dagligt indtag af selen på mere end 350-700 mkg / dag menes at være giftigt [Ala & Kheyri 2021].
Transport og distribution af kroppens selenindtagelse
I kroppen erstatter noget af det elementære selen svovlet i aminosyren cystein, som derved bliver til selenocystein. Selenocystein er en bestanddel af 25 identificerede selenoproteiner. Disse selenoproteiner har mange forskellige funktioner, herunder de antioxidative og antiinflammatoriske funktioner.
Det selenholdige selenocystein har brug for en transportør til at fragte det til det væv, der er dets mål. Selenoprotein P (SEPP) er den primære transportør i blodet. Det produceres hovedsageligt i levercellerne [Ala & Kheyri 2021].
Fordelingen af selen i kroppen følger et vævshierarki. Selv i tider med selenmangel opretholder hjernen og testiklerne en højere mængde selen, end deres funktion behøver. Tilførsel af selen til immunsystemet prioriteres derimod ikke så højt. Det meste af kroppens selen lagres i skeletmuskulaturen [Ala & Kheyri 2020].
Antioxidant-virkningen af selenoproteiner
Antioxidanter omdanner skadelige reaktive iltarter, almindeligvis kendt som frie radikaler, til mindre skadelige produkter. De frie radikaler er biprodukter fra cellulære stofskifteprocesser. I små mængder tjener disse frie radikaler nyttige formål såsom celleformering og cellesignalering.
I store mængder kan de frie radikaler beskadige lipider, nukleinsyrer og proteiner [Ala & Kheyri 2021]. Denne tilstand kaldes oxidativ stress.
Reguleringen og dæmpningen af ukontrolleret oxidativ stress hjælper med at håndtere inflammatorisk tarmsygdom [Ala & Kheyri 2021].
Der er en tæt sammenhæng mellem en tilstrækkelig selenstatus og immunsystemets funktion. Selen forøger immunresponset og modificerer også immunresponset.
Funktionen af den medfødte immunitet afhænger i høj grad af produktionen af reaktive iltforbindelser til at deaktivere skadelige mikroorganismer. Fagocytter har brug for selen og selenoproteiner for at reducere deres oxiderede produkter.
Selen er også involveret i den adaptive immunitet. Selen fungerer som forstærker for IL2-receptorsignalering. Desuden fremmer selen human T-celle-aktivering via T-celle receptorer. Det er den øgede ekspression af glutathionperoxidase-1 og thioredoxinreduktase-1, der er involveret i denne effekt på det adaptive immunsystem.
Endvidere, selvom selen forbedrer T-celle-responset, når det er nødvendigt, forhindrer det den ukontrollerede aktivering af immunsystemet i autoimmune sygdomme [Ala & Kheyri 2021].
Kliniske forsøg med selen ved behandling af colitis
Prækliniske undersøgelser viser, at selen kan lindre colitis. Nu er der behov for kliniske forsøg, der kan verificere effekten og bestemme den bedste form og dosis af selen.
Stedman-undersøgelsen
Patienter med mild til moderat ulcerøs colitis fik to selen-tabletter (300 mkg) kombineret med antioxidanter såsom betacaroten, C-vitamin og E-vitamin i otte uger.
Ala M, Kheyri Z. The rationale for selenium supplementation in inflammatory bowel disease: A mechanism-based point of view.
Nutrition. 2021; 111153.
Ghishan FK, Kiela PR. Vitamins and Minerals in Inflammatory Bowel Disease. Gastroenterol Clin North Am. 2017 Dec;46(4):797-808.
Hariharan S, Dharmaraj S. Selenium and selenoproteins: its role in regulation of inflammation. Inflammopharmacology. 2020 Jun;28(3):667-695.
Kudva AK, Shay AE, Prabhu KS. Selenium and inflammatory bowel disease. Am J Physiol Gastrointest Liver Physiol. 2015;309(2):G71-G77.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.
Shapira S, Leshno A, Katz D, Maharshak N, Hevroni G, Jean-David M, et al. Of mice and men: a novel dietary supplement for the treatment of ulcerative colitis. Therapeutic advances in gastroenterology. 2018;11:1756283X17741864.
Stedman JD, Spyrou NM, Millar AD, Altaf WJ, Akanle OA, Rampton DS. Selenium supplementation in the diets of patients suffering from ulcerative colitis. Journal of radioanalytical and nuclear chemistry. 1997;217:189-91.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
I den italienske undersøgelse (Giacconi et al. 2021) rangerede kun rygning over selenmangel som en risikofaktor for hjertesygdom. Alder, BMI, kolesterol, triglyceridniveau og køn rangerede alle lavere end selenmangel som risikofaktorer for hjertesygdom.
Resultater fra en italiensk undersøgelse har bidraget med dokumentation for, at en tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for at forhindre hjertesygdom, især hos ældre.
Et reduceret plasma-selenniveau var forbundet med forhøjede niveauer af inflammatoriske biomarkører, en øget ekspression af cytokiner og nedregulering af sirtuiner i de perifere mononukleære blodceller [Giacconi 2021].
I et klinisk forsøg med en kombination af selen- og co-enzym Q-tilskud til ældre borgere, gennemsnitsalder: 78 år, med lav selenstatus (gennemsnit: 67,1 mikrogram pr. liter) i 48 måneder, fandt forskere en nedsat dødelighed af hjerte-karsygdom efter 10 og 12 års opfølgning [Alehagen 2018, 2015).
I ældre forsøgsdeltagere diagnosticeret med kronisk hjertesvigt fandt forskere, at personer med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram pr. liter havde en dårligere New York Heart Association (NYHA) klassificering, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet (6 minutters gangtest) og dårligere livskvalitet. Personer med serum-seleniveauer mellem 70 og 100 mikrogram pr. liter var næsten lige så dårligt stillede som personerne med serum-seleniveauer under 70 mikrogram pr. liter [Bomer 2019].
Resultater fra observationsundersøgelser
Giacconi et al. citerer dokumentation fra tre observationsundersøgelser, der har vist en omvendt sammenhæng mellem plasma / serum-seleniveauer og risikoen for hjerte-karsygdom inden for et interval på 55-145 mikrogram pr. liter [Giacconi 2021].
Det italienske undersøgelsesdesign: Reduceret plasmaselen og hjertesygdom
En italiensk undersøgelse viser, at selenmangel er uafhængigt forbundet med risikoen for hjerte-karsygdom. En europæisk undersøgelse viser, at mennesker med en plasma / serum-selenstatus under 70 mkg/l har en dårligere NYHA-klassifikation, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet (6-minutters gangtest) samt dårligere livskvalitet.
De italienske forskere undersøgte sammenhængen mellem reduceret plasmaselenstatus – defineret som mindre end 60 mikrogram pr. liter – hos 858 raske kontrolpersoner (gennemsnitsalder: 73,4 ± 9,3) og 606 hjertepatienter (gennemsnitsalder: 72,5 ± 8,7).
Hos både sunde kontrolpersoner og hjertepatienter fandt forskerne en signifikant sammenhæng mellem nedsat plasmaselenstatus og øgede værdier af C-reaktivt protein, en biomarkør for inflammation, forbedret genekspression af cytokiner og kemokiner, et øget kobber/zink-forhold samt nedregulering af flere sirtuiner [Giacconi 2021].
Sirtuiner = proteiner, der er nødvendige for cellernes stabilitet og funktion.
Konklusionen fra dataene: Selenmangel er uafhængigt forbundet med hjerte-karsygdom og med forhøjede inflammatoriske biomarkører. Reduceret selenstatus påvirker ekspressionen af cytokiner, kemokiner og sirtuiner.
Tilstrækkelig selenstatus som beskyttelse mod hjertesygdom
Hvordan hjælper selen med at beskytte mod hjertesygdom? De italienske forskere forklarer [Giacconi 2021]:
Mange europæiske og mellemøstlige lande har et lavt indtag af selen fra kosten. Derudover vides selenmængden at falde med stigende alder, hvilket sætter ældre i større risiko for selenmangel.
Selen som en komponent i aminosyren selenocystein er vigtig for dannelsen af selenoproteiner med antioxidant- og antiinflammatoriske egenskaber.
Et tilstrækkeligt selenniveu kan reducere risikoen for hjerte-karsygdom ved at øge ekspressionen af antioxidanter såsom glutathionperoxidase og thioredoxinreduktase.
Selenmangel eller en utilstrækkelig selenstatus udgør en risikofaktor for kardiovaskulær sygdom og udvikling af åreforkalkning.
Glutathionperoxidase når maksimal aktivitet, når selenkoncentrationer i plasma er mellem 70 og 90 mikrogram pr. liter.
Konklusioner: Selenstatus og risiko for hjertesygdom
Giacconi et al. [2021] fremlagde dokumentation for følgende forhold:
Risikoen for hjertesygdom var signifikant højere – 1,9 gange højere – hos personer med selenmangel.
Den italienske undersøgelse viste ingen forskel mellem kolesterolniveau og glukoseværdier i forhold til selenstatus kvartiler.
Den vigtigste mekanisme hvormed selenmangel synes at fremme hjertesygdom, er den inflammatoriske vej. Selenmangel fremkalder
ekspression af forskellige cytokiner, mens selenoproteiner er involveret i moduleringen af proinflammatoriske gener.
Blandt de evaluerede forhold var det kun rygning, der var højere end selenmangel som en risikofaktor for hjertesygdom
Kilder
Alehagen, U., Lindahl, T.L., Aaseth, J., Svensson, E., Johansson, P. Levels of sPselectin and hs-CRP decrease with dietary intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. PLoS One. 2015;10:e0137680.
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Johansson, P., 2018. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: a validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018;13,e0193120.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Giacconi R, Chiodi L, Boccoli G, Costarelli L, Piacenza F, Provinciali M, Malavolta M. Reduced levels of plasma selenium are associated with increased inflammation and cardiovascular disease in an Italian elderly population. Exp Gerontol. 2021 Mar;145:111219.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Professor Urban Alehagen, Linköpings Universitet i Sverige: Ændringerne i ekspressionen af mikroRNA’er – ændringer der er forbundet med koncentrationen af serumselen og coenzym Q10 – kan være en del af den mekanisme, hvormed selen og coenzym Q10 medvirker til en forbedret hjertesundhed.
Det randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg kendt som KiSel-10-studiet dokumenterede, at et dagligt tilskud til raske, ældre voksne (mænd og kvinder i alderen 70-88 år) i form af 200 mg coenzym Q10 og 200 mikrogram selen fra et selen-gærpræparat giver betydelige sundhedsmæssige gevinster sammenlignet med placebo-tilskud:
Færre dødsfald fra hjertesygdom
Bedre hjertefunktion
Færre tegn på en kronisk lav grad af inflammation
Færre tegn på oxidativt stress (celleskader forårsaget af skadelige frie radikaler)
KiSel-10 undersøgelsen af behandling med selen og coenzym Q10
Professor Alehagen og hans team af forskere i Linköping, Sverige, vidste, at selenindtaget og selenniveauet generelt er lavt i Sverige. De vidste endvidere, at menneskets egenproduktion af coenzym Q10 falder med stigende alder således, at en 80-årigs krop typisk kun producerer omkring halvdelen af den mængde coenzym Q10, som en 25-årig krop producerer.
443 raske ældre borgere der tager selen og coenzym Q10 dagligt
De svenske forskere rekrutterede 443 raske ældre deltagere til studiet som tilfældigt blev tildelt:
Ifølge professor Alehagen leverede den danske virksomhed Pharma Nord SelenoPrecise® selentabletter og Bio-Quinone Q10-kapsler samt matchende placebo-tabletter og kapsler [Alehagen 2013].
Fireårig behandlingsperiode, tiårig opfølgningsperiode
Det daglige tilskud fortsatte i en periode på fire år. Efter 5,2 års opfølgning og igen efter 10 års opfølgning dokumenterede forskerne en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom hos både de mandlige og kvindelige deltagere fra gruppen der havde fået de aktive tilskud i form af selen og coenzym Q10 [Alehagen 2015].
Den underliggende mekanisme til grund for behandlingseffekterne af selen og coenzym Q10
Selvfølgelig tænkte Dr. Alehagen og hans kolleger over, hvorfor selen og coenzym Q10-behandlingen hjalp til at opretholde en god hjertefunktion hos ældre. De kendte også årsagen: Ældre mennesker i Sverige havde et lavt selenindtag fra kosten, og deres krop producerede stadig mindre coenzym Q10 for hvert år der gik.
Men hvad var den biologiske mekanisme, der ligger til grund for de bemærkelsesværdigt fordelagtige kliniske virkninger af tilskud med selen og coenzym Q10? Det var 64 tusinde kroners spørgsmålet.
Selen og coenzym Q10 giver antioxidant-beskyttelse og beskyttelse mod inflammation En del af forklaringen på sundhedseffekterne må nødvendigvis være, at selen i kraft af at være en nøglebestanddel af antioxidative selenoproteiner samt coenzym Q10 er nødvendige forsvarsmekanismer mod oxidativ skade (skadelige virkninger af frie radikaler) og mod en kronisk lav grad af inflammation.
Selen og coenzym Q10 giver en forbedret endotelfunktion
En del af forklaringen må nødvendigvis være den positive effekt af de selenafhængige enzymer og coenzym Q10 på endotelfunktionen (at cellerne i blodkarrenes inderside fungerer som de skal) [Brigelius-Flohé].
Sammenhæng mellem lav selenstatus og ekspression af mikroRNA’er? Men en anden mulig forklaring på de gunstige sundhedsresultater i KiSel-10-studiet er, at selentilskudet påvirkede ekspressionen af mere end 100 forskellige mikroRNAer [Alehagen 2017].
Professor Alehagen og hans team udvalgte tilfældigt 25 mandlige deltagere fra KiSel-10-studiets behandlingsgruppe og 25 mandlige deltagere fra studiets placebogruppe. Deres undersøgelse viste, at ekspressionen af mikroRNA før behandlingen ikke adskilte sig mellem de to grupper.
Hvad er mikroRNAer?
Lad os starte med RNA først. RNA, forkortelsen for ribonukleinsyre, er en nukleinsyre, der findes i alle levende celler. RNA fungerer primært som en budbringer, der bærer DNA-opskriften på dannelse af proteiner. Men RNA har også andre ikke-kodende funktioner.
MikroRNAer er ikke-kodende RNA-molekyler der er involveret i reguleringen af genekspression. MikroRNA er med andre ord en faktor i reguleringen af de gener, der koder for proteiner. De kan hæmme (eller fremme?) ekspressionen af gener. Der er identificeret flere hundrede mikroRNAer, og de spiller en vigtig rolle i udviklingen af kræft, hjertesygdom og diabetes [Clancy].
De fleste mikroRNAer findes i cellerne. Men nogle mikroRNAer cirkulerer i blodbanen. De kan måles i blodet og kan være nyttige som biomarkører ved forskellige former for hjertesygdom. Det er disse ekstracellulære cirkulerende mikroRNAer, som Alehagen-teamet undersøgte.
MicroRNAer er forskellige i normale og syge hjerter
Det er kendt, at niveauerne af ekspression af specifikke mikroRNAer er forskellige i syge menneskers hjerter sammenlignet med niveauerne af ekspression i raske menneskers hjerter. Ekspressionsniveauerne for mikroRNAer synes at variere afhængigt af selenniveauet.
Professor Alehagen har dokumenteret hjertebeskyttende virkninger fra den ændrede ekspression af mikroRNAer som følge af tilskud med selen og coenzym Q10.
En 2,2 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være forbundet med myokardets sundhed, det beskyttende væv omkring hjertet
En 2 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være dårligt udtrykt hos patienter med akut hjertesvigt
En 3 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være dårligt udtrykt hos patienter, der lider af iskæmisk slagtilfælde
Mindsket ekspression af mikroRNA’er, hvis forøgede ekspression er blevet observeret i tilfælde af myokardisk hypertrofi (fortykkelse af hjertemusklen)
Mindsket ekspression af mikroRNAer, hvis forøgede ekspression er blevet observeret i tilfælde af pulmonal hypertension (højt blodtryk der påvirker arterierne i lungerne samt højre side af hjertet)
Professor Alehagen skrev i sin rapport, at ændringerne i ekspressionen af mikroRNAer, der var en følge af behandlingen med selen og coenzym Q10, kan være en forklaring på mekanismen der beskytter hjertemusklen. De gavnlige virkninger af det daglige tilskud med selen og coenzym Q10 finder sandsynligvis sted på molekylært niveau via ændringerne i ekspressionen af mikroRNAer.
Ændringer i mikroRNA-niveauer i gruppen der fik selentilskud
Det kræver mere forskning at forstå de underliggende biologiske mekanismer, men resultaterne af tilskud af selen og coenzym Q10 til raske ældre er imponerende:
Nedsat risiko for dødsfald grundet hjertesygdom
Bedre funktion af hjertemusklen senere i livet
Færre tegn på inflammation
Færre tegn på oxidativ skade på DNA, proteiner og lipider
Kilder
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal Of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced cardiovascular mortality 10 years after supplementation with selenium and coenzyme q10 for four years: follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly citizens. PLoS ONE 10(12): e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641
Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.
PLoS ONE 12(4): e0174880. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0174880
Brigelius-Flohé, R., Banning, A., & Schnurr, K. (2003). Selenium-dependent enzymes in endothelial cell function. Antioxidants & Redox Signaling, 5(2), 205-215.
Clancy, S. (2008) RNA functions. Nature Education 1(1):102.
Creemers, E.E., Tijsen, A.J., Pinto, Y.M. & van Rooij, E. (2012). Circulating microRNAs. Circulation Research, 110:483-495. https://doi.org/10.1161/CIRCRESAHA.111.247452
Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.
Næst efter hudkræft er prostatakræft den mest almindelige kræftform hos mænd i USA. Det er den førende årsag til kræftdødsfald blandt mænd af alle racer og etniske baggrunde. Lav selenstatus er forbundet med øget risiko for prostatakræft.
Der er for nyligt kommet nogle forskningsresultater vedrørende selentilskud og prostatakirtelvæv. Forskere i Holland har offentliggjort resultater der viser, at fem ugers daglig intervention med et tilskud af selengær på 300 mikrogram selen dagligt er forbundet med en nedregulering af gener involveret i cellevækst og proliferation, med cellulær immunrespons og med inflammation. Også gener involveret i sårheling nedreguleres af selentilskud [Kok 2017].
Den hollandske undersøgelse var en randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse. Interessant nok så forskerne den modsatte virkning i placebogruppen. I placebogruppen var der opregulering af generne involveret i cellulær immunrespons [Kok 2017].
Udformningen af den hollandske undersøgelse af selen og prostatavæv
Forskerne udvalgte 23 mænd i alderen 65-73 til at indgå i undersøgelsen. Herudaf blev 12 deltagere tilfældigt udvalgt til at få aktiv behandling i form at et dagligt selentilskud, og de resterende 11 deltagere indgik i placebogruppen. Alle 23 deltagere i undersøgelsen var prostatakræftpatienter som var planlagt til diagnostisk biopsi og efterfølgende radikal prostatektomi (operativ fjernelse af prostata) eller strålebehandling.
Mændene i den aktive behandlingsgruppe modtog 300 mikrogram selen dagligt i form af selengærtabletter (SelenoPrecise® fra Pharma Nord, Danmark). Mændene i placebogruppen fik gærtabletter uden selen, som ikke afveg i lugt, smag eller udseende fra selengær-tabletterne. Hverken forskere eller patienter vidste før undersøgelsens afslutning, hvilke deltagere der havde fået hvilke præparater.
Fem ugers intervention med selen
Forskerne valgte at foretage en fem ugers intervention, fordi fem uger var det gennemsnitlige tidsrum mellem en diagnostisk biopsi og en radikal prostatektomi.
Forskerne indsamlede blodprøver og ikke-angrebet prostatavæv ved starten og ved afslutningen af interventionsperioden på fem uger. I gennemsnit øgede selentilskuddet deltagernes serum-seleniveauer fra 81 til 185 nanogram pr. milliliter (mikrogram pr. liter). Serum-selenniveauerne hos deltagerne i placebogruppen steg ikke markant [Kok].
Analysen af prostatavæv
Forskerne analyserede prostatavævet for ekspression af epitele- og mesenkymale biomarkører. Selenbehandlingen opregulerede ekspressionen af epiteliale biomarkører og nedregulerede ekspression af mesenkymale biomarkører. Forskerne konkluderede, at selen-behandling havde en hæmmende virkning på den såkaldte epitel-mesenkymal-transition (EMT) som er en proces, hvor fastsiddende epitelceller mister deres cellepolaritet og celleadhæsion og får evnen til at migrere og invadere og dermed sprede sig.
Dette er vigtigt, fordi EMT muliggør kræftudvikling og metastasering.
Endvidere var selenbehandlingen forbundet med nedregulering af ekspressionen af gener involveret i sårheling og inflammation. Både sårheling og inflammation er relateret til EMT-transition.
Konklusion fra selen- og prostatavævsundersøgelsen
Forskerne konkluderede ud fra deres data, at selenbehandling i en størrelsesorden 300 mikrogram pr. dag har en positiv effekt på processer involveret i udvikling af prostatakræft.
Hvad de hollandske forskere gjorde
Store interventionsundersøgelser som the Nutritional Prevention of Cancer Trial [Clark 1996] og the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial [Lippman 2009] er utroligt dyre at organisere og udføre. De hollandske forskere valgte i stedet at studere de mekanismer, hvormed selentilskud påvirker udviklingen og spredningen af kræft i prostata.
De analyserede fem biologiske signalveje, som reguleres signifikant af tilskud med selen. De indsamlede prostatavæv inden interventionen begyndte og igen efter fem ugers intervention. Derefter sammenlignede de ændringerne i genekspression i vævsprøverne. Prostatavævsanalyserne førte til opdagelsen af selenets hæmning af aktivitet knyttet til udvikling og spredning af prostatakræft.
Selengær-tabletter foretrækkes frem for l-selenmethionin-tabletter
Det selenpræparat som de hollandske forskere anvendte, var et patenteret selengærpræparat med et stabilt indhold af 67% organisk L-selenomethionin, selenmethyl-selenocystein og helt op mod 30 andre organiske selenforbindelser. Præparatet har en dokumenteret optagelighed på 88,7%.
SelenoPrecise-tabletter er tidligere blevet anvendt i en randomiseret, kontrolleret undersøgelse af effekten af selentilskud på ældre menneskers skjoldbruskkirtelfunktion [Rayman 2008]. De blev også anvendt i CATALYST-undersøgelsen, en randomiseret, kontrolleret, multicenter, klinisk undersøgelse af effekten af selentilskud til patienter med kronisk, autoimmun thyroiditis [Winther 2014].
Kilder
Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., & Rounder, J. (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. British Journal of Urology, 81(5), 730-734.
Kok, D. G., Kiemeney, L. M., Verhaegh, G. W., Schalken, J. A., van Lin, E. T., Sedelaar, J. M., & Afman, L. A. (2017). A short-term intervention with selenium affects expression of genes implicated in the epithelial-to-mesenchymal transition in the prostate. Oncotarget, 8(6), 10565-10579.
Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.
Rayman, M. P., Thompson, A. J., Bekaert, B., Catterick, J., Galassini, R., Hall, E., & … Beckett, G. J. (2008). Randomized controlled trial of the effect of selenium supplementation on thyroid function in the elderly in the United Kingdom. The American Journal of Clinical Nutrition, 87(2), 370-378.
Winther, K. H., Watt, T., Bjørner, J. B., Cramon, P., Feldt-Rasmussen, U., Gluud, C., & Bonnema, S. J. (2014). The chronic autoimmune thyroiditis quality of life selenium trial (CATALYST): study protocol for a randomized controlled trial. Trials, 15115.
Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.
Daglig supplementering med en kombination af organisk, højtberiget selengær og coenzym Q10 i fire år nedsatte den forringelse af hjertefunktionen, der ofte ses i forbindelse med aldringsprocessen.
Vævet i hjertemusklen er ofte det første væv hos mennesker, hvor der opstår skader forårsaget af selenmangel. Når celle-membranerne i hjertemusklen beskadiges af skadelige frie radikaler (også betegnet oxidativ skade), erstattes mange af de raske celler i hjertemusklen af fibrøst væv. Den resulterende tilstand kaldes kardiomyopati.
Kardiomyopati er en sygdom i hjertemusklen, hvor hjertet er forstørret med tykke og stive hjertevægge [Mayo]. Som kardiomyopatien forværres, bliver den svækkede hjertemuskel stadig dårligere til at pumpe tilstrækkeligt blod som transporterer ilt og næringsstoffer til celler og væv i hele kroppen. Til sidst opstår der åndenød, hurtig udtrætning og hævelse i ben, fødder og mave, hvilket er symptomerne på kronisk hjertesvigt.
6 millioner tilfælde af kronisk hjertesvigt i USA
Kardiomyopati er en af de hyppigste årsager til kronisk hjertesvigt. Cirka seks millioner amerikanere lider af kronisk hjertesvigt. Der opstår ca. 700.000 nye tilfælde af hjertesvigt hvert år [Columbianske læger]. Livskvaliteten er ofte alvorligt nedsat hos patienter med kronisk hjertesvigt.
Selens funktion som antioxidant-forsvarssystem
En af selens vigtigste biologiske funktioner er at indgå i aminosyren selenocystein, som selv bliver en bestanddel af antioxidantenzymer såsom glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og selenoprotein P. Disse selenoproteiner tjener til at neutralisere de oxidative skader, der forårsages af skadelige frie radikaler. Hvis de ikke hæmmes, vil de frie radikaler skade proteiner og cellemembraner, celle-DNA og cellelipider.
Selens anti-inflammatoriske virkning
Selens funktion som antioxidant er afgørende for os alle og især for personer med risiko for hjertesygdom. Derudover har selen en anti-inflammatorisk virkning, som kan bidrage til at mindske følgerne af hjertesygdom. For eksempel er det kendt, at lave selenniveauer ofte forkommer i kølvandet på hjerteoperation; supplering med selen kan have anti-inflammatoriske virkninger og kan forhindre endotel dysfunktion [Fink].
Hvad er endotel dysfunktion? Endotelet er det lag af celler, der beklæder indersiden af blodkar og hjerte. Disse endotelceller frigiver stoffer, der har den virkning, at de udvider eller sammentrækker blodkarrene og dermed øger eller sænker blodtrykket. Både Coenzym Q10 og de selenholdige glutathionperoxidaser og thioredoxin reduktaser er kendt som nødvendige for velfungerende endotelceller.
Oxidative skader ved hjertesygdom
Professor Urban Alehagen, Linköping Universitet i Sverige erklærer, at øget oxidativt stress i høj grad er impliceret i udviklingen og sværhedsgraden af både iskæmisk hjertesygdom og kronisk hjertesvigt [Alehagen & Aaseth 2015].
Vi har beskrevet hjertesvigt ovenfor. Iskæmisk hjertesygdom er hjertesygdom forårsaget af nedsat blodtilførsel til hjertemusklen. Typisk er iskæmisk hjertesygdom forårsaget af nedsat eller blokeret blodgennemstrømning i kranspulsårerne, som er en følge af aterosklerose (opbygning af plak inde i arteriernes vægge).
Selens særlige interaktion med coenzym Q10
Både selen i selenoproteinerne glutathionperoxidase og selenoprotein P samt coenzym Q10 i sin reducerede form ubiquinol, har antioxidant-funktioner. De tjener alle til at mindske omfanget af oxidativt stress [Alehagen & Aaseth 2015].
Selen, coenzym Q10 og oxidativt stress
Oxidativt stress kan defineres som en usund ubalance mellem skadelige frie radikaler og beskyttende antioxidanter. Oxidative skader skal forstås som skader på celler forårsaget af et overskud af skadelige frie radikaler.
Dr. Urban Alehagen og hans forskerteam gennemførte et fireårigt randomiseret, kontrolleret studie af effekten af dagligt tilskud med tabletter med højtberiget selengær og kapsler med coenzym Q10 til ældre hjemmeboende borgere. Sammenlignet med placebo reducerede kombinationen af de to kosttilskud signifikant risikoen for at dø af hjertesygdomme. Opfølgende undersøgelser foretaget 10 år efter starten af perioden med tilskud viste, at den beskyttende effekt varede ved.
Oxidative skader er både impliceret i kroniske sygdomme som f.eks. hjertesygdom og i aldrings-processen. Mitokondrierne – de såkaldte “energifabrikker” inde i cellerne – og andre komponenter i cellerne producerer nødvendigvis frie radikaler som en konsekvens af, at de udfører deres tilsigtede stofskiftefunktioner.
Selen, coenzym Q10 og frie radikaler
Frie radikaler er ustabile og meget reaktive molekyler, der kan udløse kæder af skadelige kemiske reaktioner. Der er dog behov for en vis mængde frie radikaler til funktioner som cellesignalering og til genekspression og apoptose (programmeret celledød, der eliminerer aldrende celler og beskadigede celler på en kontrolleret måde).
Teorien om oxidativ skade går ud på, at et overskud af frie radikaler kan forårsage omfattende celle- og DNA-skader, hvilket fører til kroniske degenerative sygdomme og accelereret ældning. Antioxidanter såsom selenafhængige enzymer og coenzym Q10 modvirker overdreven fri radikal-aktivitet.
KiSel-10-studiet med tilskud af selen og coenzym Q10
Siden 2013 har professor Alehagen og hans team af forskere rapporteret om resultaterne fra Kisel-10-studiet, en velkontrolleret, fireårig undersøgelse, hvor raske ældre borgere fik et dagligt tilskud bestående af 200 mikrogram selen fra højtberiget selengær og 200 milligram coenzym Q10 eller matchende placebo. Det coenzym Q10 der blev anvendt, var det samme der blev anvendt i Q-Symbio-undersøgelsen med deltagelse af patienter med kronisk hjertesvigt [Mortensen 2014].
Forskningsresultater fra Kisel-10-studiet med selen og coenzym Q10
Professor Alehagen og hans forskerteam har rapporteret om følgende resultater fra de deltagere i undersøgelsen, der fik tilskud med selen og coenzym Q10 i forhold til de deltagere, der fik placebo-tilskud [Alehagen 2013, 2105]:
En 54% reduktion i risikoen for at dø af hjertesygdom
En reduktion i koncentrationen af NT-proBNP-protein, som er en biologisk markør for hjertesygdom
En reduktion i koncentrationerne af C-reaktivt protein og SP-selectin protein, som er henholdsvis bio-markører for inflammation og oxidativt stress
En reduktion i indlæggelser og derudover forbedringer i den fysiske ydeevne, vitalitet og kognitiv funktion
En reduktion i nedsat hjertefunktionen, der normalt er forbundet med aldring
Reduceret risiko for at dø af hjertesygdom ti år senere
Opfølgende undersøgelser udført af Dr. Alehagen og hans forskerkolleger har vist, at den beskyttende effekt af tilskud med selen og coenzym Q10 er fortsat frem til tidspunktet ti år efter starten på den fire-årige periode med tilskud [Alehagen, Aaseth, & Johansson 2015].
Hvad har vi lært af KiSel-10-studiet? Hvad formåede tilskud med en kombination af højtberiget selengær og Coenzym Q10 (ubiquinon) at udrette for raske ældre borgere?
en nedsat risiko for at dø af hjertesygdom
bremset hastigheden af hjertets aldringsproces
en reduktion af omfanget af inflammation og oxidativt stress
en bedre livskvalitet
Kilder
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.
Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.
Columbia Doctors. (2106). Cardiomyopathy and congestive heart failure. Retrieved from http://columbiasurgery.org/conditions-and-treatments/cardiomyopathy-and-congestive-heart-failure.
Fink, K., Moebes, M., Vetter, C., Bourgeois, N., Schmid, B., Bode, C., & … Busch, H. (2015). Selenium prevents microparticle-induced endothelial inflammation in patients after cardiopulmonary resuscitation. Critical Care (London, England), 19, 58.
Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2013). Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scandinavian Cardiovascular Journal: SCJ, 47(5), 281-288.
Johansson, P., Dahlström, Ö., Alehagen, U. (2015). Improved health-related quality of life, and more days out of hospital with supplementation with selenium and coenzyme Q10 combined. Results from a double blind, placebo-controlled prospective study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19,4, 1-8.
Mayo Medical Laboratories. (2017.) Test ID: SES; selenium, serum. Retrieved from http://www.mayomedicallaboratories.com/test-catalog/Clinical+and+Interpretive/9765.
Mortensen, S. A., Rosenfeldt, F., Kumar, A., Dolliner, P., Filipiak, K. J., Pella, D., & Littarru, G. P. (2014). The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure, 2(6), 641-649.
Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.
