Højere serum-selenkoncentrationer er forbundet med en statistisk signifikant lavere dødelighed på 31% af alle årsager og en statistisk signifikant lavere dødelighed af hjertesygdom på 34% hos personer med type-2 diabetes [Qiu 2021].
Det konkluderer forskere, der har gennemført et relativt stort kohortestudie af patienter med diabetes med en lang opfølgningsperiode. De analyserede data fra 3199 amerikanske voksne med type-2 diabetes; den gennemsnitlige opfølgningsperiode var 12,6 år [Qiu 2021].
I løbet af opfølgningsperioden blev der dokumenteret 1693 dødsfald inklusive 425 dødsfald grundet hjertesygdomme [Qiu 2021].
HØJESTE KVARTIL AF SERUMSELEN i forhold til LAVESTE KVARTIL
Dosis-RESPONS-relationen MELLEM SERUMSELEN OG DØDELIGHED
Desuden observerede forskerne en lineær dosis-respons-relation
mellem serumselen (interval: 89-182 mkg/l) og dødelighed [Qiu 2021].
Det øvre område af serum-selenkoncentration – op til 182 mkg/l – betragtes som en relativt høj selenkoncentration, men det er stadig inden for det normale fysiologiske område [Qiu 2021].
Professor Lutz Schomburg i Berlin forklarer, at man kan finde en højere selenstatus hos diabetespatienter, fordi diabetes ser ud til at forårsage en øget produktion af Selenoprotein P (SELENOP) i leveren og ser ud til at hæve niveauet af cirkulerende SELENOP og selen [Schomburg 2020].
Han forklarer, at insulin under normale forhold nedsætter SELENOP dannelse og udskillelse. I tilfælde af insulinresistens falder denne hæmning imidlertid, hvilket forårsager øgede SELENOP-niveauer og en højere koncentration af cirkulerende selen [Schomburg 2020].
KONTROL AF POTENTIELLE KONFunderende VARIABLER I DIABETESUNDERSØGELSEN
I Qius undersøgelse blev den signifikant reducerede risiko for dødsfald af alle årsager og hjertesygdomsdød observeret, da forskerne stratificerede dataene og justerede for potentielle konfunderende variabler [Qiu 2021]:
- alder
- BMI
- diabetes varighed
- HbA1c-koncentrationer
- fysisk aktivitet
- race
- køn
- rygestatus
OXIDATIV STRESS OG INFLAMMATION VED TYPE-2 DIABETES
Diabetes kan medføre oxidativ stress og aktivere inflammation [Qiu 2021].
Både oxidativ stress og inflammation forstærkes ved kronisk hjertesvigt [Aimo 2020].
Antioxidanter og/eller anti-inflammatoriske midler, herunder antioxidant-selenoenzymer såsom glutathionperoxidaserne og thioredoxin-reduktaserne, kan være nyttige som supplerende behandling for personer i høj risiko for eller med hjertesvigt [Alehagen 2015].
I BioStat-CHF kohortestudiet så man, at hjertesvigtspatienter med serumselen mindre end 70 mkg/l havde værre symptomer, dårligere træningskapacitet, dårligere livskvalitet og en signifikant højere risiko for dødelighed af alle årsager. Hjertesvigtpatienter med serumselen under 100 mkg/l havde næsten lige så dårlige symptomer og livskvalitet [Bomer 2020].
I et kohortestudie fra Kina fandt forskerne, at selenkoncentrationer i plasma ved undersøgelsens start var omvendt forbundet med risiko for hjerte-karsygdom hos 3897 patienter med diabetes over en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 6,2 år [Lang 2019].
KONKLUSION
Højere serum-selenkoncentrationer er blevet forbundet med lavere dødelighed af alle årsager og lavere hjertesygdoms-dødelighed blandt personer med type 2-diabetes.
Kilder
Aimo A, Castiglione V, Borrelli C, Saccaro LF, Franzini M, Masi
S, Emdin M, Giannoni A. Oxidative stress and inflammation in
the evolution of heart failure: from pathophysiology to therapeutic
strategies. Eur J Prev Cardiol. 2020;27(5):494–510.
Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015 Nov-Dec;41(6):443-52.
Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E, Johansson P. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. PLoS One. 2015 Sep 16;10(9):e0137680.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M,
Dokter MM, J IJ, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, et al. Selenium
and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020;22(8):1415–23.
Long T, Wang R, Wang J, Wang F, Xu Y, Wei Y, Zhou L, Zhang X, Yuan
J, Yao P. Plasma metals and cardiovascular disease in patients with
type 2 diabetes. Environ Int. 2019;129:497–506.
Mueller AS, Mueller K,Wolf NM, Pallauf J. Selenium and diabetes: an
enigma? Free Radic Res. 2009;43(11):1029–59.
Qiu Z, Geng T, Wan Z, Lu Q, Guo J, Liu L, Pan A, Liu G. Serum selenium concentrations and risk of all-cause and heart disease mortality among individuals with type 2 diabetes. The American Journal of Clinical Nutrition. 2021;nqab241.
Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.