diabetes – Selenmangel.dk

Selenstatus og dødelighedsrisiko

Dødelighed og sygelighed. Efterhånden som vi bliver ældre, begynder vi at tænke over måder, hvormed vi kan nedsætte risikoen for en tidlig død. Vi ønsker at mindske risikoen for at leve vores liv med dårligt helbred.

Zion National Park i USA — **På billedet: En bæk i Zion National Park i Utah**

Vi tænker over vores kost, motion, 10.000 skridt om dagen, fritidsinteresser og sociale kontakter. Men tænker vi på vores selenindtag og -status? Nu har nogle store undersøgelser udført i USA vist, at en højere selenstatus er signifikant forbundet med en lavere dødelighed.

Hvert år gennemfører National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) i USA undersøgelser, der fokuserer på forskellige befolkningsgrupper eller sundhedsemner. I denne uge præsenterer vi data fra under-søgelser af selenstatus og dødelighed.

SELENSTATUS OG TYPE 2 DIABETES

Qiu og kolleger undersøgte data fra 3199 voksne med type 2-diabetes. Deres analyse viste, at højere serum-selenkoncentrationer er forbundet med lavere dødelighed af alle årsager og lavere hjertesygdomsdødelighed blandt personer med type 2-diabetes [Qiu 2022].

Serum selenstatus fra prøven på 3199 voksne i USA er interessant. Niveauerne er meget højere end hvad man ville forvente i store dele af Europa og Mellemøsten [jf. Stoffaneller & Morse 2015].

Kvartil 1 under 115,1 mkg/l
Kvartil 2 fra 115,1 til 127,0 mkg/l
Kvartil 3 fra 127,0 til 139,1 mkg/l
Kvartil 4 fra 139,1 til 435,0 mkg/l

Medianniveau: 127 mkg/l

Ved at sammenligne deltagere i Kvartil 1 og Kvartil 4 observerede forskerne følgende resultater af en højere serum-selenstatus:

Dødelighed af alle årsager 0,69 (0,54, 0,89) = reduceret odds 31%
Hjertesygdomsdødelighed 0,66 (0,45, 0,99) = reduceret odds 34%

Forskerne så en lineær dosis-respons-relation mellem serumselen og dødelighed i området: 89-182 mkg/l. Dødelighedsrisikoen faldt, da serum-selenstatus steg [Qiu 2022].

SELENSTATUS OG KRONISK NYRESYGDOM

Zhu og kolleger analyserede serum-selenkoncentrationer og dødelighed af alle årsager og hjerte-kardødelighed hos 3063 voksne med kronisk nyresygdom. De fandt, at højere serum-selenkoncentrationer uafhængigt var forbundet med en reduceret risiko for dødelighed af alle årsager og hjerte-karsygdom hos patienter med kronisk nyresygdom [Zhu 2023].

Igen er det højere niveau af serumselen hos voksne i USA interessant. Bemærk at kvartilerne i stikprøven af voksne med nyresygdom er højere end kvartilerne i stikprøven af voksne med diabetes.

Kvartil 1 under 156,1 mkg/l
Kvartil 2 fra 156,1 til 181,7 mkg/l
Kvartil 3 fra 181,7 til 201,5 mkg/l
Kvartil 4 fra 201,5 til 734,8 mkg/l

Mediankoncentrationen (Inter Quartile Range) af serumselen var 181,7 (156,1, 201,5) mkg/l.

Sammenligning af deltagerne i Kvartil 1 med deltagerne i Kvartil 4 viste følgende effekter på dødelighed [Zhu 2023]:

Dødelighed af alle årsager 0,684 (0,549-0,852), dvs. reduceret odds 31,5%
Hjerte-karsygdomsdødelighed 0,513 (0,356-0,739), dvs. reduceret odds 48,7%

SELENSTATUS OG forhøjet blodtryk

I en prøve af voksne med hypertension rekrutteret i 2003-2004 og fulgt for dødelighed indtil 31. december 2015, identificerede Tan og kolleger et U-formet forhold mellem serum-selenkoncentrationer og dødelighed af alle årsager og dødelighed af hjertekarsygdomme [Tan 2021].

Specificeringen af serum-selenkvartilerne var som følger:

Kvartil 1: lig med eller under 124 mkg/l
Kvartil 2: fra 125 til –135 mkg/l
Kvartil 3: fra 136 til 147 mkg/l
Kvartil 4: lig med eller over 148 mkg/l

Den lave dødelighedsrisiko vist på de U-formede kurver, der relaterer serum selenniveauer (x-variablen) til risikoen for dødelighed (y-variablen) opstod [Tan 2021]:

ved 136 mkg/l for dødelighed af alle årsager
ved 130 mkg/l for hjerte-kardødelighed.

Ved de lave punkter for dødelighedsrisiko var oddsene for dødelighed af alle årsager 43% reduceret, og oddsene for dødelighed af hjerte-karsygdomme var 67% reduceret [Tan 2021].

KONKLUSION: DØDELIGHEDSRISIKO OG SELENINDTAG OG STATUS

Hvad frygter vi, når vi bliver ældre? Hjertesygdom, forhøjet blodtryk, diabetes, nyresygdomme – de er alle på listen.

NHANES-undersøgelserne indikerer, at et selenindtag, der svarer til en serum-selenstatus på ca. 127 – 136 mkg/l, er forbundet med en lavere risiko for dødelighed af alle årsager og dødelighed af hjerte-karsygdomme.

Bemærk, at Hurst og kolleger har vist, at et dagligt tilskud med selengær i ti uger vil hæve plasma-selenniveauet hos raske mænd og kvinder i alderen 50 – 64 år som følger [Hurst 2010]:

50 mkg/dag: fra 95,6 til 118,3 mkg/l
100 mkg/dag: fra 95,6 til 152,0 mkg/l

I Hurst-undersøgelsen fik mænd og kvinder cirka 55 mkg selen om dagen i deres mad [Hurst 2010]. Kostindtaget af selen vil variere betydeligt fra region til region.

Kilder

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ, Broadley MR, Motley AK, Fairweather-Tait SJ. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010 Apr;91(4):923-31.

Qiu Z, Geng T, Wan Z, Lu Q, Guo J, Liu L, Pan A, Liu G. Serum selenium concentrations and risk of all-cause and heart disease mortality among individuals with type 2 diabetes. Am J Clin Nutr. 2022 Jan 11;115(1):53-60.

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Tan QH, Huang YQ, Liu XC, Liu L, Lo K, Chen JY, Feng YQ. A U-Shaped relationship between selenium concentrations and all-cause or cardiovascular mortality in patients with hypertension. Front Cardiovasc Med. 2021 Jul 30;8:671618.

Zhu D, Zhong Q, Lin T, Song T. Higher serum selenium concentration is associated with lower risk of all-cause and cardiovascular mortality among individuals with chronic kidney disease: A population-based cohort study of NHANES. Front Nutr. 2023 Mar 31;10:1127188.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Studier med selengær

En begrundelse for at tage et selengærpræparat: En eller flere af selenforbindelserne i præparatet bortset fra indholdet af selenmethionin kan være former for selen, der har specifikke virkninger mod kræft. Dette er et område for yderligere forskning.

Et glas øl baseret på ølgær — Selengærpræparater anvender Saccharomyces cerevisiae, almindeligvis kendt som ølgær. Gæren dyrkes i et selenberiget medium, hvori gæren optager selenet. Det færdige præparat pasteuriseres, hvilket får gærcellerne til at dø. Selenberigede gærpræparater indeholder mange organiske selen-forbindelser udover selenmethionin.

Denne uge fokuserer vi på undersøgelser udført med et selengærpræparat indeholdende mindst 20 forskellige arter af selen ud over selenomethionin [Bendahl & Gammelgaard 2004].

Randomiserede, dobbeltblindede, kontrollerede kliniske forsøg er guldstandard-metoden til at teste sikkerhed, optagelighed og effektiviteten af kosttilskud og medicinske lægemidler. Nedenfor opsummerer vi nogle af de vigtige kliniske forsøg med ernærings-interventioner ved hjælp af selenberiget gær.

ANTI-CANCER EFFEKT AF SELENBERIGEDE TILSKUD

Bemærk, at SELECT-studiet med selen og E-vitamin og prostatakræft brugte et selenpræparat med 100% selenomethionin. Selenomethioninen aflejres hovedsageligt i musklerne og har ikke vist nogen anti-cancereffekt [Lippman 2009].

I undersøgelsen Nutritional Prevention of Cancer (forebyggelse af kræft med ernæring) brugte forskerne derimod et selengærpræparat, der indeholdt en række selenarter. Data fra undersøgelsen viste, at i gruppen der fik selenberiget gær, så man signifikante reduktioner i total kræftdødelighed, total kræftforekomst og i forekomst af lunge-, tyktarms- og prostatakræft [Clark 1996].

ANTIOXIDANT-EFFEKT AF SELENBERIGEDE GÆRTILSkud

Richie og kolleger gennemførte et randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret forsøg med et selengærtilskud (200 eller 285 mkg/dag) og et selenomethionintilskud (200 mkg/dag) i ni måneder hos 69 raske mænd. Forskerne fandt, at de selenberigede gærtilskud var signifikant forbundet med reduktioner i biomarkører for oxidativ stress. Dette var ikke tilfældet med selenomethionintilskud. Forskerne anydede, at selenberigede gærtilskud indeholder andre selenforbindelser end selenmethionin, der kan forklare reduktionen i oxidativt stress [Richie 2014].

Optagelse AF SELENBERIGEDE GÆRTILSkud

Selenoptagelse, -udskillelse og -tilbageholdelse afhænger af den kemiske form af selen. I en undersøgelse af 12 raske mandlige frivillige i alderen 26-51 år, som regelmæssigt havde taget store mængder kosttilskud indeholdende selen, analyserede forskere blod-, urin- og fæcesprøver med jævne mellemrum i op til 14 dage. De konkluderede, at selen fra et selenberiget gærtilskud optages godt og bibeholdes [Bügel 2004].

Hurst og kolleger udførte en randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret selenintervention hos 119 raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år, der boede i Storbritannien. Deltagerne modtog dagligt placebo eller selen-berigede gærtabletter indeholdende 50, 100 eller 200 mikrogram selen. Ved starten på interventionen var undersøgelsesdeltagernes plasma-selenstatus i gennemsnit 95,7 mkg/L. De havde en anslået selenindtagelse fra kosten på cirka 55 mkg/dag [Hurst 2010].

Et 10 ugers dagligt tilskud med et selenbaseret gærprodukt resulterede i følgende stigninger i plasma-selenstatus [Hurst 2010]:

50 mkg/dag: 118.3 mkg/L
100 mkg/dag: 152.0 mkg/L
200 mkg/day: 177.4 mkg/L

Plasmaniveauerne af selenoprotein P, den primære selentransportør i kroppen, steg signifikant i alle interventionsgrupper [Hurst 2010]. Baseret på selenoprotein P-dataene i denne undersøgelse resulterer tilskud med enten 50 eller 100 mkg Se/dag i forbedringer i selenstatus hos en britisk kohorte med suboptimal selenstatus [Hurst 2010].

Hurst-undersøgelsens data er interessante i lyset af konklusionerne fra et multinationalt, observationelt kohortestudie, der inkluderede patienter med forværret hjertesvigt [Bomer 2020]. I denne undersøgelse blev serumselen-koncentrationer mindre end 70 mkg/L (mangelstatus) set hos hjertesvigt-patienter, som havde dårligere New York Heart Association-klasse, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet og dårligere livskvalitet .

Endnu vigtigere rapporterede forskerne, at hjertesvigtpatienter med serumselen-koncentrationer mellem 70 og 100 mkg/L havde lignende uønskede sammenhænge. Dette tyder på, at serumselenværdier mindre end 100 mkg/L kan betragtes som suboptimale [Bomer 2020].

Hjerte-karsygdomme og SELENBERIGEDE GÆRtilskud

Signifikant reduceret kardiovaskulær dødelighed vedblev efter 12 år hos ældre svenske borgere der have fået et dagligt tilskudt i fire år med en kombination af selenberiget gær og coenzym Q10. Forskerne observerede også de signifikante reduktioner af kardiovaskulær dødelighed i undergrupper af undersøgelsens deltagere med diabetes, blodtryksforhøjelse, iskæmisk hjertesygdom og nedsat hjertefunktion [Alehagen 2018].

DIABETES-risiko og SELENBERIGEDE GÆRtilskud

I et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg tildelte forskere tilfældigt 501 ældre frivillige til seks-måneders intervention med placebo-gær eller til 100, 200 eller 300 mkg selen/dag fra selenberiget gær.

Undersøgelsesdataene viste, at selentilskuddet ikke havde nogen effekt på adiponectin-niveauet efter seks måneders behandling. Det vil sige, at selentilskuddet viste ikke en diabetogen effekt* i en gruppe ældre personer med relativt lav selenstatus ved baseline [Rayman 2012].

*et vedvarende forøget blodsukkerindhold.

NYRESYGDOM OG SELENBERIGEDE GÆRTILskud

Patienter med kronisk nyresygdom har en øget forekomst af kræft.
Lange perioder med hæmodialysebehandling er forbundet med DNA-skader på grund af det associerede oxidative stress. I en undersøgelse af 42 patienter med kronisk nyresygdom og 30 raske kontroller undersøgte forskere effekten af 200 mikrogram af et selenberiget gærpræparat dagligt i tre måneder på forebyggelsen af oxidativ DNA-skade i hvide blodlegemer hos patienter med kronisk nyresygdom på hæmodialyse. Undersøgelsesdataene viste, at hvide blodlegemers DNA-skade er højere hos patienter med kronisk nyresygdom i hæmodialyse end hos raske kontroller, og at tilskud af selengær hjælper med at forhindre oxidativ skade på DNA [Zachara 2011].

KVIKSØLV-TOKSICITET OG SELENBERIGEDE GÆRTILskud

I en undersøgelse af kinesiske personer, der boede i en region præget af høj eksponering for kviksølv, var en intervention med et selenberiget gær-præparat forbundet med en signifikant øget eliminering af kviksølv og med reducerede niveauer af biomarkører for oxidativ stress [Li 2012].

GRAVIDITET OG SELENTILSKUD

I en række undersøgelser af 230 førstegangsgravide kvinder i Storbritannien har forskere undersøgt effekten af tilskud med 60 mikrogram af et selenberiget gærpræparat eller placebo fra 12. graviditetsuge til fødslen. Data fra disse undersøgelser viste, at de gravide kvinder med lav selenstatus havde en signifikant øget risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning og/eller graviditetsinduceret blodtryksforhøjelse [Rayman 2015].

I en anden række undersøgelser tildelte forskere 166 førstegangsgravide kvinder 100 mikrogram af et selenberiget gærpræparat eller en matchende placebo dagligt fra graviditetens første trimester indtil fødslen. Forskerne brugte Edinburgh Postnatal Depression Scale til at evaluere symptomerne på fødselsdepression i de otte uger efter fødslen. Selentilskuddet var forbundet med en signifikant stigning i den gennemsnitlige serumselenkoncentration ved termin, mens serumselenniveauet forblev uændret i kontrolgruppen. Den gennemsnitlige Edinburgh Postnatal Depression Scale-score i selengruppen var signifikant lavere end for kontrolgruppen. Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at tilskud med selen under graviditet kan være en effektiv tilgang til at forebygge fødselsdepression [Mokhber 2011].

I et af undersøgelserne af de 166 førstegangsgravide kvinder, observerede forskerne, at selentilskuddet signifikant reducerede forekomsten af for tidlig (vandafgang) brud på fosterhinden [Tara 2010].

KONKLUSION

Forskere har brugt et patenteret selenberiget gærpræparat i mange af de bedste randomiserede kontrollerede undersøgelser af virkningerne af tilskud med selen:

Optagelse og bibeholdelse
Antioxidant-beskyttelse
Kræftforebyggelse
Risiko for hjertekarsygdomme
Nyrepatienter i dialyse
Kviksølv afgiftning
Graviditet

Kilder

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018 Apr 11;13(4):e0193120.

Bendahl L & Gammelgaard B. Separation of selenium compounds by CE-ICP-MS in dynamically coated capillaries applied to selenized yeast samples. J. Anal. At. Spectrom. 2004;19:143-148.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Bügel S, Larsen EH, Steenberg LC, Moesgaard S. Selenium from a high Se yeast supplement is well absorbed and retained in humans. Metal Ions in Biology & Medicine. 2004;8:206-209.

Clark LC, Combs GF, Turnbull BW, Slate E, & Alberts D. The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993: a randomized clinical trial. JAMA. 1996;276:1957-1963.

Li YF, Dong Z, Chen C, Li B, et al. Organic selenium supplementation increases mercury excretion and decreases oxidative damage. Environ Sci Technol. 2012;46(20):11313-8.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM, Gaziano JM, Hartline JA. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA. 2009;301:39–51.

Mokhber N, Namjoo M, Tara F, Boskabadi H. Effect of supplementation with selenium on postpartum depression: a randomized double-blind placebo-controlled trial. J Maternal Fetal Neonatal Med. 2011;24:104-8.

Rayman MP, Blundell-Pound G, Pastor-Barriuso R, Guallar E, Steinbrenner H, Stranges S. A randomized trial of selenium supplementation and risk of type-2 diabetes, as assessed by plasma adiponectin. PLoS One. 2012;7(9):e45269.

Rayman MP, Bath SC, Westaway J, Williams P. Selenium status in U.K. pregnant women and its relationship with hypertensive conditions of pregnancy. Br J Nutr. 2015;113:249-58.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Tara F, Rayman MP, Boskabadi H, Ghayour-Mobarhan M. Selenium supplementation and premature (pre-labour) rupture of membranes: a randomized double-blind placebo-controlled trial. J Obstet Gynecol. 2010;30: 30-4.

Zachara BA, Gromadzinska J, Palus J, Zbrog Z. The effect of selenium supplementation in the prevention of DNA damage in white blood cells of hemodialyzed patients: a pilot study. Biol Trace Elem Res. 2011;142:274-83.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og type 2-diabetes

Type 2 diabetes. Nogle nyhedsrapporter har antydet, at en høj selenindtagelse og -status kan være potentielle risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes. Nuværende data viser dog, at tilskud med selen ikke forårsager diabetes [Schomburg 2020].

Illustration af diabetes-symptomer — **Det forekommer sandsynligt, at diabetes forårsager forhøjede selenniveauer i blodet snarere end omvendt [Schomburg 2020].**

To store randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud har ikke vist nogen diabetesrisiko forårsaget af 1) et selenomethionin-produkt [Lippman 2009] og 2) et selengær-produkt [Thompson 2016; Jacobs 2019]. I ingen af undersøgelserne var der nogen signifikant risiko for diabetes ved den anbefalede dosis, ikke engang blandt personer med tilstrækkeligt selen i forskellige aldre og begge køn [Schomburg 2020].

Desuden så forskerne i selen-undersøgelsen ingen kausal rolle for selen i udviklingen af insulin-resistens eller diabetes. I stedet observerede de nedsatte faste-blodsukkerniveauer i gruppen der fik selentilskud sammenlignet med kontrolgruppen [Jacobs 2019].

Link til bedste forklaring på et UKLART forhold mellem selen og diabetes

Professor Lutz Schomburg, Charité Hospital, Berlin, har forklaret, at det er sandsynligt, at høje selenniveauer i serum ikke forårsager type 2-diabetes, men snarere, at type 2-diabetes forårsager høje selenkoncentrationer i serum [Schomburg 2020].

Hvordan virker det?

Under normale forhold nedsætter tilgængeligheden af insulin dannelse og udskillelse af selenoprotein P i leveren.
Ved tilstande med insulinresistens nedsættes denne hæmning af selenoprotein P-produktionen.
Som en følge heraf stiger niveauet af selenoprotein P ligesom selenindholdet i blodet.
Et højt serumselenniveau øger således ikke diabetesrisikoen. Diabetes forårsager en stigning i selenoprotein P og i blodets indhold af selen.
I de senere stadier af type 2-diabetes med et faldende insulinniveau forårsaget af faldet i beta-cellefunktionen, fortsætter det høje glukoseindhold med at fremme dannelse og udskillelse af selenoprotein P, medmindre selenoprotein P-dannelsen modvirkes af medicin, f.eks. metformin.

Kliniske undersøgelser af selen og diabetes

Prof. Schomburg bemærker, at sygdommen type 2-diabetes er ret kompleks. Der kan skelnes mellem mindst fem forskellige undergrupper af type 2-diabetespatienter.
Det betyder, at seriøse kliniske studier, der sammenligner diabetespatienter med ikke-diabetiske kontroller, skal have mindst 100 forsøgspersoner per diabetesundergruppe inkluderet, hvis resultaterne skal være pålidelige [Schomburg 2020].

Da vi ikke har så stærkt dokumenterede kliniske forsøg, er forholdet mellem et højt selenindtag fra kosten og selenkoncentrationer i blodet og risikoen for type 2-diabetes fortsat uklart og kontroversielt [Alharithy & Alafif 2023].

Konklusion: SELEN OG DIABETES

En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2018 af relevante studier har vist, at resultaterne for forholdet mellem selen og type 2-diabetes adskiller sig mellem observationsstudier og randomiserede kliniske forsøg. Observationsstudier synes at vise en sammenhæng mellem selenniveauet i blodet og risikoen for type 2-diabetes. De randomiserede kontrollerede forsøgsresultater viser derimod ingen signifikant sammenhæng mellem de to variable [Kohler 2018].

Det kan være, at disse forskelle er resultatet af ukontrollerede confounders* i observationsstudierne [Kohler 2018].

*Faktorer der gør det svært at bestemme årsagen til et forskningsresultat.

Det kan være, at sammenhængen mellem diabetes og selenindholdet i blodet kan forklares ved effekten af diabetes på leverens dannelse af selenoprotein P [Schomburg 2020].

Kilder

Alharithy M & Alafif N. Association of selenium intake and selenium concentrations with risk of type 2 diabetes in adults: a narrative review. Metabolites. 2023;13:767.

Jacobs ET, Lance P, Mandarino LJ, Ellis NA, Chow HS, Foote J, Martinez JA, Hsu CP et al. Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diabetes Res Care. 2019:7:e000613.

Kohler LN, Foote J, Kelley CP, Florea A, Shelly C, Chow HS, Hsu P, Batai K, Ellis N, Saboda K, Lance P, Jacobs ET. Selenium and Type 2 Diabetes: Systematic Review. Nutrients. 2018 Dec 5;10(12):1924.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2009;301:39–51.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Thompson PA, Ashbeck EL, Roe DJ, Fales L, Buckmeier J, Wang F, Bhattacharyya A, Hsu CH. Selenium supplementation for prevention of colorectal adenomas and risk of associated type 2 diabetes. J Natl Cancer Inst. 2016;108(12):djw152.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenstatus og risikoen for svangerskabsdiabetes

En lavere selenstatus under graviditeten betyder, at der er større risiko for at udvikle svangerskabsdiabetes (graviditetssukkersyge ) [Hamdan 2022; Xu 2022]. Tre forskellige biomarkører for selen tidligt og sent i graviditeten viser en ganske stærk sammenhæng mellem selen og 1) risikoen for at udvikle diabetes mellitus under graviditeten og 2) fødslen af et barn der er større end forventet i forhold til alder og køn [Demircan 2022].

To storke i en rede — **Lav selenstatus hos moderen er stærkt forbundet med en øget risiko for svanger-skabsdiabetes og med en øget risiko for et stort afkom i svangerskabsperioden.**

Det amerikanske medicinske center Mayo Clinic definerer svangerskabsdiabetes som en førstegangsdiagnose med diabetes under graviditeten. Svangerskabsdiabetes er ligesom andre former for diabetes, idet det påvirker, hvor godt cellerne bruger glukose. Det forårsager høje blodsukkerniveauer, der kan påvirke moderens og babyens helbred [Mayo Clinic 2023].

Blandt de mulige komplikationer der er knyttet til svangerskabsdiabetes er:

Ekstra stor fødselsstørrelse og vægt som giver problemer med fødslen
Tidlig (preterm) fødsel nødvendiggjort af det høje blodsukkerniveau og/eller fordi barnet er så stort
Alvorlig åndedrætsbesvær for den nyfødte baby forårsaget af respiratorisk distress-syndrom (RDS)
Lave blodsukkerniveauer i barnet kort efter fødslen gør omgående amning og muligvis endda en intravenøs glukoseopløsning nødvendig
Større risiko for overvægt og type 2 diabetes for barnet senere i livet
Større risiko for dødfødsel

Selen og svangerskabsdiabetes: Odense Child Cohort undersøgelsen

I en undersøgelse af 2294 serumprøver fra 1346 gravide kvinder fra Odense Child Cohort-undersøgelsen i Danmark, evaluerede forskerne serum-selenniveauet, selenoprotein P-niveauet og glutathionperoxidase 3-aktiviteten i tidlig og sen graviditet. De målte og evaluerede også de gravides fastende blodsukker og insulin i slutningen af graviditeten [Demircan 2022]. Hvad fandt de?

Koncentrationerne af selen og selenoprotein P i serum faldt fra første til tredje trimester.
Faldet i selenbiomarkørerne fra første til tredje trimester var forbundet med højere insulinresistens og med flere tilfælde af svangerskabsdiabetes.
Der var en dosisafhængig omvendt sammenhæng mellem tidlig glutathionperoxidaseaktivitet under graviditeten på den ene side og insulinresistens og fastende blodsukker og fastende blodinsulinniveauer på den anden side.
Selenoprotein P-niveau og glutathionperoxidase 3-aktivitet i tredje trimester var omvendt forbundet med svangerskabsdiabetes og insulinresistens.
Lav glutathionperoxidase 3-aktivitet var forbundet med en højere risiko for store afkom i svangerskabsperioden

Selen og svangerskabsdiabetes: To metaanalyser

En metaanalyse fra 2022 af data fra 27 undersøgelser, der involverede 1588 patienter med svangerskabsdiabetes og 2450 raske gravide, viste, at selenniveauet var signifikant lavere hos kvinder med svangerskabsdiabetes end hos gravide kvinder uden svangerskabsdiabetes. Undergruppeanalyser viste sammenhængen i andet og tredje trimester [Xu 2022].

En anden metaanalyse fra 2022 af data fra 12 undersøgelser (herunder 940 gravide kvinder med svangerskabsdiabetes og 1749 gravide kontroller) fandt evidens for [Hamdan 2022]:

at selenniveauet var signifikant lavere hos kvinder med svangerskabsdiabetes sammenlignet med kontrolgruppen
at selenniveauet var lavere i tredje trimester hos tilfældene med svangerskabsdiabetes end i de normale kontroller

På dette tidspunkt har vi brug for yderligere undersøgelser for at bekræfte den omvendte sammenhæng mellem selenniveauer i blodet – både serumselenniveauer og serumselenoprotein P-niveauer – og risikoen for svangerskabsdiabetes.

Odense Undersøgelsen er en sådan undersøgelse. Bemærk at begge metaanalyser er udført før afslutningen af Odense-undersøgelsen.

Konklusion: Lavt selenniveau øger risikoen for svangerskabsdiabetes

Studiet der blev udført i Odense viser, at tre biomarkører for lav selenstatus er forbundet med en forøget risiko for svangerskabsdiabetes.

Tilskud af en passende mængde selen kan være nyttig til forebyggelse og behandling af svangerskabsdiabetes.

Kilder

Demircan K, Schomburg L, Skovsager Andersen M et al. Association of three selenium biomarkers in early and late pregnancy with gestational diabetes mellitus and large for gestational age offspring: Odense Child Cohort. Lancet Preprint. 2022;

Hamdan HZ, Hamdan SZ, Adam I. Association of Selenium Levels with Gestational Diabetes Mellitus: An Updated Systematic Review and Meta-Analysis. Nutrients. 2022 Sep 23;14(19):3941.

Mayo Clinic. Gestational Diabetes. 2023. Retrieved from https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/gestational-diabetes/symptoms-causes/syc-20355339.

Xu W, Tang Y, Ji Y, Yu H, Li Y, Piao C, Xie L. The association between serum selenium level and gestational diabetes mellitus: A systematic review and meta-analysis. Diabetes Metab Res Rev. 2022 May;38(4):e3522.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenstatus og dødelighed og type 2-diabetes

Højere serum-selenkoncentrationer er forbundet med en statistisk signifikant lavere dødelighed på 31% af alle årsager og en statistisk signifikant lavere dødelighed af hjertesygdom på 34% hos personer med type-2 diabetes [Qiu 2021].

Det konkluderer forskere, der har gennemført et relativt stort kohortestudie af patienter med diabetes med en lang opfølgningsperiode. De analyserede data fra 3199 amerikanske voksne med type-2 diabetes; den gennemsnitlige opfølgningsperiode var 12,6 år [Qiu 2021].

I løbet af opfølgningsperioden blev der dokumenteret 1693 dødsfald inklusive 425 dødsfald grundet hjertesygdomme [Qiu 2021].

HØJESTE KVARTIL AF SERUMSELEN i forhold til LAVESTE KVARTIL

Personer i den højeste kvartil af selenindhold i serum havde signifikant lavere dødelighedsrater af alle årsager og signifikant lavere dødelighedsrater af hjertesygdomme sammenlignet med personer i den laveste kvartil af serum-selen [Qiu 2021].

Dosis-RESPONS-relationen MELLEM SERUMSELEN OG DØDELIGHED

Desuden observerede forskerne en lineær dosis-respons-relation
mellem serumselen (interval: 89-182 mkg/l) og dødelighed [Qiu 2021].

Det øvre område af serum-selenkoncentration – op til 182 mkg/l – betragtes som en relativt høj selenkoncentration, men det er stadig inden for det normale fysiologiske område [Qiu 2021].

Professor Lutz Schomburg i Berlin forklarer, at man kan finde en højere selenstatus hos diabetespatienter, fordi diabetes ser ud til at forårsage en øget produktion af Selenoprotein P (SELENOP) i leveren og ser ud til at hæve niveauet af cirkulerende SELENOP og selen [Schomburg 2020].

Han forklarer, at insulin under normale forhold nedsætter SELENOP dannelse og udskillelse. I tilfælde af insulinresistens falder denne hæmning imidlertid, hvilket forårsager øgede SELENOP-niveauer og en højere koncentration af cirkulerende selen [Schomburg 2020].

KONTROL AF POTENTIELLE KONFunderende VARIABLER I DIABETESUNDERSØGELSEN

I Qius undersøgelse blev den signifikant reducerede risiko for dødsfald af alle årsager og hjertesygdomsdød observeret, da forskerne stratificerede dataene og justerede for potentielle konfunderende variabler [Qiu 2021]:

alder
BMI
diabetes varighed
HbA1c-koncentrationer
fysisk aktivitet
race
køn
rygestatus

OXIDATIV STRESS OG INFLAMMATION VED TYPE-2 DIABETES

Diabetes kan medføre oxidativ stress og aktivere inflammation [Qiu 2021].

Både oxidativ stress og inflammation forstærkes ved kronisk hjertesvigt [Aimo 2020].

Antioxidanter og/eller anti-inflammatoriske midler, herunder antioxidant-selenoenzymer såsom glutathionperoxidaserne og thioredoxin-reduktaserne, kan være nyttige som supplerende behandling for personer i høj risiko for eller med hjertesvigt [Alehagen 2015].

I BioStat-CHF kohortestudiet så man, at hjertesvigtspatienter med serumselen mindre end 70 mkg/l havde værre symptomer, dårligere træningskapacitet, dårligere livskvalitet og en signifikant højere risiko for dødelighed af alle årsager. Hjertesvigtpatienter med serumselen under 100 mkg/l havde næsten lige så dårlige symptomer og livskvalitet [Bomer 2020].

I et kohortestudie fra Kina fandt forskerne, at selenkoncentrationer i plasma ved undersøgelsens start var omvendt forbundet med risiko for hjerte-karsygdom hos 3897 patienter med diabetes over en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 6,2 år [Lang 2019].

KONKLUSION

Højere serum-selenkoncentrationer er blevet forbundet med lavere dødelighed af alle årsager og lavere hjertesygdoms-dødelighed blandt personer med type 2-diabetes.

Kilder

Aimo A, Castiglione V, Borrelli C, Saccaro LF, Franzini M, Masi
S, Emdin M, Giannoni A. Oxidative stress and inflammation in
the evolution of heart failure: from pathophysiology to therapeutic
strategies. Eur J Prev Cardiol. 2020;27(5):494–510.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015 Nov-Dec;41(6):443-52.

Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E, Johansson P. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. PLoS One. 2015 Sep 16;10(9):e0137680.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M,
Dokter MM, J IJ, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, et al. Selenium
and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020;22(8):1415–23.

Long T, Wang R, Wang J, Wang F, Xu Y, Wei Y, Zhou L, Zhang X, Yuan
J, Yao P. Plasma metals and cardiovascular disease in patients with
type 2 diabetes. Environ Int. 2019;129:497–506.

Mueller AS, Mueller K,Wolf NM, Pallauf J. Selenium and diabetes: an
enigma? Free Radic Res. 2009;43(11):1029–59.

Qiu Z, Geng T, Wan Z, Lu Q, Guo J, Liu L, Pan A, Liu G. Serum selenium concentrations and risk of all-cause and heart disease mortality among individuals with type 2 diabetes. The American Journal of Clinical Nutrition. 2021;nqab241.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Lav selenstatus og autoimmune sygdomme

Selen er et vigtigt sporstof, vigtigt i den forstand at vores krop ikke kan danne det, så vi må få det, vi har brug for fra vores kost.

To ældre mennesker — Professor Schomburg skelner mellem selenerstatning – forstået som tilførsel af selen for at korrigere et ernæringsmæssigt underskud – og selentilskud – tilførsel af selen oven i et tilstrækkeligt basisniveau – med et terapeutisk formål. Her ældre personer med ledsmerter.

Et suboptimalt indtag af selen, dvs. en indtagelse under det anbefalede indtagelsesniveau, er forbundet med en øget sygdomsrisiko, især for autoimmune sygdomme, kroniske sygdomme og betændelse mv.

Desværre negligeres sundhedsrisici ved selenmangel ofte. Her er nogle fakta:

Endemiske sygdomme der kan forebygges kendes i regioner med selenmangel, f.eks. i visse dele af Kina.
En tilstrækkelig høj selenstatus er en forudsætning for en tilstrækkelig immunsystemrespons.
Personer, der bor i regioner med selenfattig jord, kvinder der er gravide, personer med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom og personer med alvorlig sygdom, f.eks. COVID-19, vides at have et suboptimalt selenindtag og tilsvarende selenstatus.
Et forbedret kostvalg og/eller selentilskud er effektive måder at undgå alvorlig selenmangel.

Dette er hovedpunkterne i en nylig tidsskrift-artikel udgivet af professor Lutz Schomburg, Charité – Universitätsmedizin Berlin, Freie Universität Berlin og Humboldt Universität zu Berlin.

SELEN OG SELENOPROTEINER

Mikronæringsstoffet selen er en bestanddel af aminosyren selenocystein, som i sig selv er en væsentlig del af de omkring 25 selenoproteiner, der er identificeret i human biologi. Nogle selenoproteiner vides at være afgørende for livet; hvorfor disse fortrinsvis dannes og distribueres. Hjernen har for eksempel en høj prioritet for selen i perioder med mangel på stoffet.

Det kræver et tilstrækkeligt højt selenindtag at forbedre ekspressions-niveauet af selenoprotein samt at øge selenstatus i celler og væv, der har lav forsynings-prioritet af selen i perioder med et lavt selenindtag, f.eks. leveren, muskler, mave-tarmkanal og immunsystemet.

SELENSTATUS OG SYGDOMsRISIKO

Nedenstående oplysninger stammer fra oversigtssartiklen fra 2021 skrevet af professor Schomburg.

Selenstatus og Hashimotos thyroiditis

Hashimotos thyroiditis er en meget udbredt autoimmun sygdom; den er mere udbredt hos kvinder end hos mænd. Forekomsten er høj og i stigning.

Professor Schomburg bemærker, at der er set et afgørende bevis for selenmangels rolle som årsag til stigning af hypothyroidisme i et stort tværsnitsstudie i Kina, der indskrev mere end 6000 forsøgspersoner, som enten boede i et område med decideret selenmangel eller i et område med en moderat selenstatus.

Et randomiseret, kontrolleret forsøg udført i Italien testede tilskud med 200 mkg selen dagligt til gravide med eller uden positive TPO-aAb auto-antistoffer. Interventionen med selen reducerede med succes risikoen for både skjoldbruskkirtelsygdom efter fødslen og permanent hypothyroidisme (nedsat stofskifte). Der blev ikke registreret bivirkninger.

Selenstatus og Graves sygdom

Graves sygdom er den anden hovedform for autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen, næst efter Hashimotos sygdom. Det forårsager symptomer på hypertyreose (for højt stofskifte), og det er også mere udbredt hos kvinder end hos mænd. Forholdet mellem selenstatus og Graves sygdom er mindre godt forstået end det tilsvarende forhold i Hashimotos sygdom.

I den store kinesiske undersøgelse, der er nævnt ovenfor, havde kun de mandlige forsøgspersoner en højere forekomst af Graves sygdom i området med lavt selen sammenlignet med mændene i området med et højere selenindtag; forekomsten af Graves sygdom hos kvinderne var stort set upåvirket af denne forskel i selen. Forskellen i andelen af kvinder og mænd der havde hypertyreose mellem det selenfattige område og det moderate selenområde var statistisk signifikant [Wu 2015].

Hvad angår selenindtag, citerer professor Schomburg et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor en seks måneder lang intervention med selen havde positive helbredseffekter i Graves orbitopati. Seleninterventionen var forbundet med mindskelse af udstående øjenæbler og undertrykkelse af inflammatoriske biomarkører; det daglige selentilskud var forbundet med forbedret øjenmotilitet og forbedret livskvalitet [Marcocci 2011].

Selenstatus og type 1 og type 2 diabetes mellitus

Type 1 diabetes mellitus er den autoimmune form for diabetes, der primært udvikler sig i en ung alder, men den kan også forekomme som en langsomt udviklende autoimmun diabetes hos voksne eller som en pludselig type 1-diabetes hos voksne.
Det er kendetegnet ved en progressiv ødelæggelse af de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen; terapeutisk behandling med insulin er nødvendig.

Det estimeres, at omkring et ud af ti tilfælde af diabetes mellitus skyldes autoimmun sygdom; de fleste tilfælde af diabetes er forbundet med insulinfølsomhed, overvægt og alder og er kendt som type 2 diabetes mellitus. Der er forskellige men overlappende kategorier af diabetes mellitus, hvilket gør en personlig diagnose og behandling et must.

Der er observeret forhøjede serum- eller plasmaseleniveauer hos mange type 2 -diabetespatienter. Professor Schomburg forklarer, at når folk udvikler type 2-diabetes, forstyrres den normale regulering af dannelse af Selenoprotein P i leveren, hvilket igen forårsager et højere indhold af serum-selenoprotein P- og selen i blodet.

Professor Schomburg hævder, at dataene fra store og velkontrollerede randomiserede undersøgelser indikerer, at selentilskud ikke er årsagsmæssigt knyttet til en højere forekomst af type 2-diabetes. Han foreslår, at det kan være omvendt: At høje serum-seleniveauer skyldes udvikling af diabetes [Schomburg 2020].

Selenstatus og leddegigt (reumatoid arthritis)

En tredje hovedgruppe af inflammatoriske og kroniske autoimmune sygdomme er leddegigt, som primært påvirker leddene, men kan sprede sig til større organer i kroppen. Lidelsen påvirker også kvinder mere end mænd; det har en tendens til at toppe i slutningen af voksenalderen.

Serum-selenstatus samt status for tre biomarkører for selenstatus: Niveauet af glutathionperoxidase-3, niveauet af total-selen og niveauet af selenoprotein P. De har vist sig at være signifikant reduceret hos patienter med leddegigt i forhold til de tilsvarende niveauer hos kontrolgrupper. (Zinkmangel er også rapporteret hos patienter med leddegigt).

Reduceret selenstatus er forbundet med en opregulering af en række inflammationsrelevante gener. Den kroniske inflammation, der er forbundet med leddegigt, ser ud til at forringe omsætningen af selen og forringe dannelse af selenoprotein P i leveren, hvilket resulterer i et fald i serum-selenstatus hos patienter med leddegigt sammenlignet med raske kontroller.

Antireumatisk behandling har vist en positiv effekt på selenstatus, og den øgede selenstatus følger sideløbende med en nedsat inflammatorisk aktivitet.

Af ukendte årsager er selentilskud til patienter med leddegigt ikke blevet omfattende eller systematisk undersøgt . Der har været et par interventionsundersøgelser med selentilskud, men de har været karakteriseret ved små grupper af patienter af kort varighed og en begrænset monitorering af biomarkører for selenstatus.

Konklusioner: SELENSTATUS OG risiko for autoimmun sygdom

Vi har brug for et tilstrækkeligt indtag af sporstoffet selen til et normalt fungerende immunsystem.

En suboptimal selenstatus kan forringe immunresponset og gøre os sårbare over for autoimmune sygdomme, f.eks. autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen.

Desuden kan forhøjede cytokinniveauer i et aktivt immunsystem have en dæmpende effekt på dannelsen af selenoproteiner i leveren og på udskillelsen af selenoprotein P til blodkredsløbet, hvilket resulterer i et nedsat selenstofskifte og nedsat selenstatus.

Ved at undgå alvorlig selenmangel kan man reducere risikoen for autoimmun sygdom, og det er muligt at lindre sygdomssymptomer.

Selentilskud kan således stærkt anbefales ved akut eller kronisk mangel.

På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til at være nødvendigt med selentilskud til raske personer, blot niveauet er tilstrækkeligt højt.

Bemærk: Bomer et al. [2019] har vist, at serum-selenstatus under 70 mkg/l klart er forbundet med mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet og dårligere livskvalitet. I deres undersøgelse havde patienter med hjertesvigt med serum-seleniveauer under 100 mkg/l også mærkbart dårligere træningskapacitet og dårligere livskvalitet end patienter med højere serum-selenkoncentrationer.

Kilder

Mao J, Teng W. The relationship between selenoprotein P and glucose metabolism in experimental studies. Nutrients. 2013;5:1937–1948.

Marcocci C, Kahaly GJ, Krassas GE, Bartalena L, Prummel M, Stahl M, Altea MA, Nardi M, Pitz S, Boboridis K et al. Selenium and the course of mild Graves’ orbitopathy. N. Engl. J. Med. 2011;364:1920–1931.

Schomburg L. Selenium deficiency due to diet, pregnancy, severe illness, or covid-19—a preventable trigger for autoimmune disease. Int. J. Mol. Sci. 2021;22(16):8532.

Schomburg L. The other view: The trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones
2020, 19, 15–24.

Speckmann B, Sies H, Steinbrenner H. Attenuation of hepatic expression and secretion of selenoprotein P by metformin. Biochem. Biophys. Res. Commun. 2009, 387, 158–163.

Wu Q, Rayman MP, Lv H, Schomburg L, Cui B, Gao C, Chen P, Zhuang G, Zhang Z, Peng X, et al. Low Population selenium status is associated with increased prevalence of thyroid disease. J. Clin. Endocrinol. Metab. 2015;100: 4037–4047.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen som et næringsstof og forebyggende lægemiddel

Berlin Brandenburger Tor — Professor Dr. Lutz Schomburg, tilknyttet Charité Institute of Experimental Endocrinology har sammen med Humboldt University og Free University i Berlin, gennemgået forskningslitteraturen om selentilskud. Han konkluderer, at de nuværende data viser, at selenstilskud ikke forårsager diabetes.

Den mangeårige selenforsker, professor Dr. Lutz Schomburg, har gennemgået de ernærings-mæssige og forebyggende medicinske aspekter af selentilskud. Efter hans mening udgør mangel på selen i sig selv en sundhedsrisiko, der bør rettes ved hjælp af kostregulering eller ved supplerende selenindtagelse [Schomburg 2020].

Han fortolker den tilgængelige dokumentation for en gunstig virkning på helbredet af selentilskud som resultatet af at korrigere en mangel på eller nedsat virkning af selen.

Hans gennemgang af forskningslitteraturen viser, at selentilskud ikke forårsager diabetes. I stedet antyder den eksisterende dokumentation, at udvikling af type 2-diabetes med lave insulinniveauer og høje glukoseniveauer kan forårsage en stigning i seleniveauet; dermed den iagttagede sammenhæng mellem forekomsten af diabetes og et højere selenniveau[Schomburg 2020].

Sundhedsrisici forbundet med selenmangel

Professor Schomburgs læsning af den tilgængelige litteratur kan sammenfattes som følger:

Gennemgribende selenmangel nedsætter et tilstrækkeligt immunrespons.
Et jævnligt forekommende lavt selenindtag øger risikoen for sygdom i skjoldbruskkirtlen, især hypothyroidisme og hyperthyroidisme, og især hos mænd; desuden reagerer visse patienter med Hashimotos thyroiditis, Graves sygdom eller Graves orbitopati positivt på selentilskud.
De laveste percentiler af selenstatus er forbundet med en stigning i kræftrisici (tyktarm og lever) hos europæiske forsøgspersoner.
Selenmangel er forbundet med en øget dødsrisiko hos patienter i intensiv behandling, hos patienter med alvorlig blodforgiftning og hos patienter med multitraume.
Selenmangel er forbundet med øget risiko for graviditetskomplikationer.
Selenmangel er forbundet med øget risiko for kardiovaskulær dødelighed, især med tilstande med inflammation.
Selenmangel er forbundet med en højere risiko for postoperativ dødelighed.

Selenstatus og diabetes

Lav selenstatus og risiko for metabolisk syndrom

Professor Schomburgs læsning af resultaterne fra undersøgelsen: The Complex Diseases in the Newfoundland Population: Environment and Genetics. (n> 3000 forsøgspersoner) er, at et lavt selenindtag kan være forbundet på en dosisafhængig måde med øget taljevidde, høj BMI og en høj fedtprocent, hvilket igen kan betyde, at selenmangel kan være en risikofaktor for metabolisk syndrom [Schomburg 2020].

Metabolisk syndrom = en kombination af insulinresistens, forhøjet kolesterol og / eller triglyceridniveau, forhøjet faste-blodsukker og forhøjet blodtryk, hvilket øger risikoen for hjerte-karsygdom.

Høj selenstatus og diabetes

Professor Schomburg konkluderer, at resultaterne af undersøgelserne: “Nutritional Prevention of Cancer (NPC)“, “Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT)“, og “University of Arizona Selenium Trial” viser, at selentilskud ikke udgør en relevant diabetesrisiko. , ikke engang blandt velforsynede forsøgspersoner, uanset alder og køn.

Det indbyrdes forhold mellem selenoprotein P og diabetes

Professor Schomburgs analyse af den tilgængelige litteratur indikerer, at en høj selenstatus ikke øger diabetesrisikoen, men snarere at diabetes forårsager stigende selenoprotein P-niveauer.

Han fortæller, at interaktionen mellem selenoprotein P og diabetes er mere tilbøjelig til at være en induktion af selenoprotein P via insulinresistens og ikke omvendt.

I de senere stadier af type 2-diabetes, når insulinniveauet falder på grund af det progressive fald i beta-cellefunktionen, fortsætter de høje glukosekoncentrationer således med at fremme dannelse og udskillelse af selenoprotein P, med mindre de modvirkes af medicin såsom Metformin.

Selenoprotein P = et selenoprotein der indeholder flere selenocysteinrester, der er ansvarlig for transporten af selen, også til væv såsom hjernen og testiklerne.

Selen-tilskud og prostatakræft

For professor Schomburg er det vigtigt at vurdere effekten af selentilskud med hensyn til deltagernes selenstatus ved undersøgelsens start. Hans grundlæggende hypotese er, at de positive sundhedseffekter af selentilskud er begrænset til patienter, hvis forsyning af selen er ringe og som kan betragtes som havende selenmangel og derfor har brug for et højere selenindtag

Ved at se på resultaterne fra undersøgelserne “Nutritional Prevention of Cancer (NPC)” og “Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT)” er han ikke overrasket over, at der blev set signifikante reduktioner i risikoen for prostatakræft hos undersøgelsesdeltagerne, hvis serum-selenstatus ved undersøgelsernes start var under 123 mikrogram pr. liter, dvs. under tærskelværdien for fuld ekspression af selenoprotein P.

Konklusion: Selentilskud i regioner med lav selenindtagelse

Professor Schomburg finder, at fraværet af bivirkninger i selentilskuds-undersøgelser i regioner med et lavt selenindhold i kosten er forenelig med hypotesen om, at genopbygning af selenstatus ved hjælp af selentilskud er sikker.

Han bemærker, at tilskuds-undersøgelser med selendoser på 50-200 mikrogram om dagen ikke udviser nogen grad af toksicitet.

To punkter bør nævnes her:

Dr. Margaret P. Rayman, professor i ernæringsmedicin, University of Surrey, har påpeget, at der synes at være et U-formet forhold mellem selenstatus og sundhed. Hendes kurve på grafen antyder, at mennesker med en selenstatus under 100 mkg/l og over 170 mkg/l er mere tilbøjelige til at lide af helbredsproblemer.
Dr. John P. Richie Jr og kolleger ved Pennsylvania State University i Hershey har vist, at et gærselentilskud beskytter mod oxidativ stress bedre end et tilskud med ren selenomethionin.

Kilder

Duffield-Lillico AJ, Reid ME, Turnbull BW, Combs GF Jr, Slate
EH, Fischbach LA, Marshall JR, Clark LC (2002) Baseline characteristics
and the effect of selenium supplementation on cancer incidence
in a randomized clinical trial: a summary report of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. Cancer Epidemiol Biomark Prev 11:630–639.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM,
Ford LG, Parnes HL, Minasian LM et al (2009) Effect of selenium
and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the
Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT).
JAMA 301:39–51.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68. doi: 10.1016/S0140-6736(11)61452-9.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Thompson PA, Ashbeck EL, Roe DJ, Fales L, Buckmeier J, Wang
F, Bhattacharyya A, Hsu CHet al (2016) Selenium supplementation
for prevention of colorectal adenomas and risk of associated type 2
diabetes. J Natl Cancer Inst 108.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen øger antiviral modstandskraft mod COVID-19-smitte

COVID-19 virus og verdenskort — COVID-19-virusinfektioner ledsages af overdreven aktivering af det medfødte immunsystem i form af progressiv inflammation og cytokin-storme. En gennemgang af de medicinske tidsskrifter viser, at en passende tilførsel af mikronæringsstofferne selen, zink og D-vitamin er nødvendig for at styrke immunfunktionen og reducere inflammationen.

Et tilstrækkeligt indtag af selen, zink og D-vitamin er vigtigt for at sikre modstandskraft mod virusinfektioner, for at fremme en stærk immunfunktion og for at nedsætte niveauet af inflammation. Et team af norske, svenske og russiske forskere anbefaler, at indtages passende tilskud med disse mikro-næringsstoffer i områder med høj risiko og i tilfælde af mistanke om udsættelse for SARS-CoV-2 [Alexander 2020].

Selentilskud til beskyttelse mod hyperinflammation knyttet til COVID-19

Forskerholdet konkluderede efter sin gennemgang af den tilgængelige medicinske litteratur, at en tilstrækkelig selenindtagelse / -status kan beskytte mod hyperinflammation forbundet med Corona-virusinfektioner.

Følgelig bør personer med høj risiko, som har en selenstatus under 100 mikrogram per liter, overveje et dagligt tilskud i størrelsesordem 100-200 mikrogram selen per dag [Alexander 2020].

Personer med høj risiko har følgende karakteristika:

Er ældre
Har en medicinsk tilstand som diabetes, blodtryksforhøjelse eller hjertesygdom
Har en livsstil, der involverer rygning, alkoholbrug og kun lidt motion
Har forhøjede præ-infektionsniveauer af C-reaktivt protein, en biomarkør for systemisk inflammation
Bor eller arbejder i et område med høje infektionsrater
Har lave plasma- / serumkoncentrationer af selen, D-vitamin og zink

Biosyntese af livsvigtige selenoproteiner

Ved at tage et tilskud på 100-200 mikrogram selen fra selengær dagligt, kan disse individer opnå en relativt hurtig biologisk produktion af de vitale selenoproteiner, der repræsenterer en adjuvant tilgang til forebyggelse af aggressive COVID-19-infektioner:

Glutathionperoxidaser
Thioredoxinreduktaser
Selenoproteinerne P, K og S

Sikker øvre grænse for selenindtag fra mad og kosttilskud

Forskerne anbefaler, at den langsigtede kombinerede indtagelse af selen fra mad og kosttilskud ikke overstiger 300 mikrogram selen dagligt, fordi en højere indtagelse kan være forbundet med skadevirkninger.

Professor Urban Alehagen var den ledende forsker i KiSel-10-studiet af virkningen af et kombineret tilskud med selen og coenzym Q10 på hjerte-kardødelighed. Professor Alehagen har også været med i det forskerteam, der undersøgte ernæringsmæssig intervention med selen, zink og D-vitamin med det formål at skabe anti-viral resistens mod COVID-19.

Selentilskud i kombination med coenzym Q10

I den svenske randomiserede placebokontrollerede KiSel-10-undersøgelse fik raske ældre med lav selenstatus (gennemsnit 67 mikrogram pr. liter) et dagligt kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud i fire år. Tilskuddet var på 200 mikrogram selen og 2 x 100 mg coenzym Q10, som reducerede niveauet af uspecifik inflammation som målt ved plasmaniveauer af C-reaktivt protein og andre biomarkører for inflammation [Alehagen 2015; Alehagen 2019].

Overaktive inflammatoriske reaktioner er typisk for svære Corona-virusinfektioner. Kombinationen af selen og coenzym Q10 til at give en betydelig lindring af den inflammatoriske respons er bemærkelsesværdig [Alexander 2020].

Selentilskud i kombination med N-acetylcystein

Funktionen af antioxidant seleno-enzymerne glutathionperoxidase er afhængig af en tilstrækkelig forsyning af cofaktoren glutathion. Et samtidigt tilskud med N-acetylcystein, som er essentielt for dannelse af glutathion, kan være nødvendigt [Alexander 2020].

Konklusioner: Selentilskud og COVID-19

Indtagelse af selen fra fødevarer varierer betydeligt fra område til område verden over. Generelt er selenindtaget i store dele af Europa og Mellemøsten betydeligt lavere end selenindtaget i mange egne af Nordamerika [Stoffaneller & Morse 2015].

Personer med en plasma-selenstatus under 100 mikrogram pr. liter bør overveje et selentilskud på 100-200 mikrogram dagligt sammen med eller uden cofaktorer som coenzym Q10 og N-acetylcystein som en anbefalet adjuvant metode for at forhindre infektion med COIVD-19 virus [Alexander 2020].

En kinesisk undersøgelse har vist, at patienters lave selenstatus var forbundet med en lavere helbredelsesrate af COVID-19-infektioner [Zhang & Rayman 2020].

En tysk undersøgelse har vist, at højere selenstatus og højere selenoprotein P-status var forbundet med højere COVID-19-overlevelsesrater [Moghaddam 2020].

Et tilstrækkeligt dagligt selenindtag fra mad og kosttilskud er nødvendigt for at kunne danne vitale selenoproteiner [Alexander 2020].

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular Mortality and N-terminal-proBNP Reduced after Combined Selenium and Coenzyme Q10 Supplementation: A 5-year Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial Among Elderly Swedish Citizens. International Journal of Cardiology, 2013;167(5), 1860-1866.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019;16:5.

Alexander J, Tinkov A, Strand TA, Alehagen U, Skalny A, Aaseth J. Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2358.

Moghaddam A, Heller RA, Sun Q, et al. Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients. 2020;12(7):2098.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015;7(3):1494-1537.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selentilskud: Ingen bivirkning i form af insulinresistens

Forskere ved Arizona Cancer Center har udgivet undersøgelsesresultater, der ikke understøtter nogen signifikante bivirkninger af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selengær på betacellefunktion eller insulinfølsomhed. Præparater med selengær indeholder flere selenarter med flere biologiske funktioner end præparater med 100% selenmethionin.

Forskere ved University of Arizona Cancer Center i Tucson har rapporteret om interessante fund vedrørende selentilskud [Jacobs 2019]:

Tilskud med 200 mikrogram selen dagligt fra et selengærpræparat i 2,9 år havde ingen effekt på insulinfølsomhed eller betacellefunktion sammenlignet med placebogruppen.
Yderligere stratifikation af dataene efter køn og alder viste ingen effektmodifikation som respons på selentilskuddet.

Budskabet fra denne selenforskning

Forskningen fra Arizona Cancer Center understøtter ikke ideen om at selen spiller en vigtig rolle i insulinfølsomhed eller beta-cellefunktion.
Forskerne fra University of Arizona skriver, at deres resultater indeholder nøgleinformation som klinikere kan videregive til patienter i USA om brugen af kosttilskud med selengær.

Designet af forskningen med selentilskud

Forskerne analyserede dataene fra en undergruppe på 400 individer, der deltog i Selen-undersøgelsen, en randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse af virkningen af et selentilskud på 200 mikrogram dagligt på adenomatøse polypper i tyktarmen [Jacobs 2019].

Dataene inkluderede fastende plasmaglukose og insulin målt både før randomisering og inden for 6 måneder efter afslutningen af interventionen.

Forskerne sammenlignede ændringer i homeostase-modelvurderingen-betacellefunktion (HOMA2-%beta) og insulinfølsomhed (HOMA2-%S) mellem den aktive selenbehandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen.

Forskerne sammenlignede også ændringerne i dataene fra en oral glukosetoleransetest (mOGTT) udarbejdet for en undergruppe på 175 patienter (79 selen og 96 placebo).

Resultaterne af selenstilskudsforsøg

Dataene viste ingen statistisk signifikante forskelle i ændringerne i HOMA2-%beta eller HOMA2-%S mellem de patienter, der modtog selengær-præparater sammenlignet med placebo [Jacobs 2019].

Da forskerne stratificerede dataene efter patienternes køn eller alder, fandt de stadig ingen statistisk signifikante effekter på insulinsensitivitet efter behandlingsgruppe.

Konklusionerne om selenstilskud

Forskerne skriver, at deres fund ikke understøtter hypotesen om, at der kan være en betydelig negativ virkning af et selentilskud med 200 mikrogram selen / dag fra selengær på betacelle-funktion eller insulinfølsomhed [Jacobs 2019].

Note: Insulinresistens er den biomedicinske betegnelse for, at kroppen ikke reagerer godt på det insulin, som bugspytkirtlen fremstiller med den konsekvens, at glukose i blodet har sværere ved at trænge ind i cellerne. Patienter med insulinresistens kan udvikle diabetes type 2.

Note: Betacellefunktionen er den biomedicinske betegnelse for funktionen af de bugspytkirtelceller, der danner og udskiller insulin. Nedsat betacellefunktion fører til utilstrækkelig insulinudskillelse og til høje blodsukkerniveauer.

Beskedent selentilskud uden indflydelse på insulinfølsomhed hos gravide kvinder

Forskere i Storbritannien målte plasmakoncentrationen af adiponectin, der anerkendes som en biomarkør for insulinresistens, i de lagrede plasmaprøver taget fra gravide kvinder i undersøgelsen: Selenium in Pregnancy Intervention Trial (SPRINT) [Mao 2016].

I SPRINT-undersøgelsen blev 230 førstegangs gravide kvinder randomiseret til behandling med selenberiget gær (60 mikrogram / dag) eller placebo fra 12 svangerskabsuge indtil fødslen.

Der var ingen signifikant forskel i ændringen i adiponectin-niveauer mellem selen og placebogrupperne fra uge 12 til graviditetsugen.
Der var stadig ingen signifikant forskel i ændringen af adiponectin-niveauer mellem de to grupper, da forskerne analyserede de laveste og øverste kvartiler af selen i fuldblod ved undersøgelsens start.

Forskerne fandt det betryggende, at en dosis selen på 60 mkg / dag fra selengær ikke havde nogen negativ indvirkning på plasmaindholdet af adiponectin hos gravide kvinder, idet adiponectin er en kendt biomarkør for insulinresistens [Mao 2016].

Hvorfor forskere vælger selenberiget gær (selengær)

Resultater fra kliniske forsøg har antydet, at naturligt, organisk selengær kan være effektivt til at nedsætte risikoen for prostatakræft, hvorimod syntetisk selenomethionin ikke synes at være effektivt [Richie 2014].

I en randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret sammenligning af tilskud med selengær (både 200 og 285 mikrogram / dag) samt med selenomethionin (200 mikrogram / dag) hos 69 raske mænd i 9 måneder, viste forskere, at tilskuddet med selengær var forbundet med en signifikant reduktion af biomarkører for oxidativt stress, hvorimod tilskud med selenethionin ikke var [Richie 2014].

Undersøgelsens resultater antyder, at det er andre selenformer end selenomethionin der er ansvarlig for reduktionen af oxidativt stress.

Formålet med en dosering på 285 mikrogram selen fra selengær var, at denne dosering indeholdt selenomethionin i en mængde svarende til 200 mikrogram selenomethionin i et rent selenomethioninpræparat. Præparater med selengær varierer fra producent til producent, men et godt selengær-præparat vil indeholde 55-60% naturligt selenomethionin plus helt op til 20 andre selenformer i langt lavere mængde og højst 1-2% uorganisk selen.

Oxidativt stress defineres almindeligvis som en forhøjet dannelse af frie radikaler, der beskadiger celler og påvirker signalveje. Oxidativt stress er blevet identificeret som en nøglemekanisme i insulinresistens.

Kilder

Jacobs, ET, Lance, P, Mandarino LJ, … & Thompson, PA. (2019). Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diab Res Care, 7: e000613. doi:10.1136/bmjdrc-2018-000613.

Mao, J, Bath, SC, Vanderlelie, JJ, Perkins, AV, Redman, CW, & Rayman MP. (2016). No effect of modest selenium supplementation on insulin resistance in UK pregnant women, as assessed by plasma adiponectin concentration. Br J Nutr. 2016 Jan 14;115(1):32-8. doi: 10.1017/S0007114515004067. Epub 2015 Oct 20.

Richie, JP, Das, A, Calcagnotto, AM, Sinha, R, Neidig, W, Liao, J, … & El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804. doi: 10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042. Epub 2014 Jun 17.

Sies, H. (2016). The concept of oxidative stress after 30 years. In: Gelpi, R, Boveris, A, & Poderoso, J., eds. Advances in Biochemistry in Health and Disease. New York: Springer, pp. 3–11.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selentilskud og insulinresistens: En klinisk undersøgelse

Den seneste kliniske forskning viser, at selentilskud på 200 mikrogram i form af selengær til ældre voksne i op til tre år ikke har en negativ indvirkning på betacelle-funktionen i bugspytkirtlen eller på insulinfølsomheden.

Resultater fra en klinisk undersøgelse, hvor man sammenlignede tilskud på 200 mikrogram selen med placebo-tilskud, viste ingen effekt af selentilskuddet på insulinsekretion og insulinets virkning [Jacobs].

Disse resultater kan ses som vigtige tegn på, at selentilskud i op til tre år hos ældre individer ikke har nogen diabetesfremkaldende virkninger hos mennesker [Jacobs].

Forskerne der gennemførte selen- og insulinresistensundersøgelsen konkluderede, at undersøgelsens resultater ikke viser nogen årsagssammenhæng mellem selen og udvikling af insulinresistens eller udvikling af type 2-diabetes [Jacobs].

Udformningen af selen og insulinresistens-undersøgelsen

Baggrund: I 2016 rapporterede forskere ved Arizona Cancer Center i Tucson om resultaterne af selenundersøgelsen [Thompson].

I den undersøgelse indskrev forskere mænd og kvinder i alderen 40 til 80 år fra endoskopiklinikker i Arizona, Colorado, New York og Texas. De testede effekten af et selengærtilskud til forebyggelse af kolorektale adenomer samt om der var risiko for at udvikle type 2-diabetes [Thompson].

Til den aktuelle undersøgelse af mulige effekter af selentilskud på risikoen for at udvikle diabetes udvalgte forskerne deltagere fra en større selenundersøgelse. Disse 400 deltagere blev tilfældigt tildelt en gruppe der fik selentilskud (n = 205) eller en placebogruppe (n = 195).

Af de 400 deltagere var 1/3 kvinder og 2/3 mænd.

Deltagerens gennemsnitsalder var 63 år plus / minus 8,9 år.

Analyseresultater fra selen- og insulinresistens-undersøgelsen

Forskerne vurderede to primære endepunkter:

Betacelle-funktionen ved hjælp af HOMA2-% β modellen
Insulinfølsomhed ved hjælp af HOMA2-% S-modellen

HOMA2-analyserne viste følgende resultater:

Ingen statistisk signifikante forskelle mellem selengruppen og placebogruppen på begge målinger (betacellefunktion eller insulinfølsomhed) efter 2.9 år med tilskud [Jacobs]
Ingen statistisk signifikante forskelle mellem selengruppen og placebogruppen, når de inddeles efter alder eller køn [Jacobs].

Sekundær analyse fra selen- og insulinresistensundersøgelsen

For yderligere at teste om der skulle være en sammenhæng mellem selentilskud og risikoen for type 2-diabetes udarbejdede forskerne et passende udvalg på 175 deltagere – 96 deltagere i placebogruppen og 79 deltagere i selen-tilskudsgruppen.

De gav den modificerede orale glukosetolerancetest (mOGTT test) til disse deltagere.

Den orale glukosetolerancetest (OGTT) måler kroppens respons på sukker.

Derfor kan OGTT-testen bruges til at screene for type 2-diabetes. Den modificerede version af OGTT bruges ofte til at diagnosticere svangerskabsdiabetes.

Resultatet af den orale glukosetolerancetest

Både selengruppen og placebogruppen havde i gennemsnit fasteværdier af glukose, som lå inden for normalområdet (= mindre end 100 mg/dl).

Selengruppen: 92,3 mg/dL (plus/minus 12 mg/dl)
Placebogruppen: 96,6 mg/dL (plus/minus 14,6 mg/dl)

Selentilskud og risikoen for prostatakræft

Denne undersøgelse er opmuntrende, fordi den ikke viser nogen diabetesfremkaldende effekt af selentilskud. Derudover synes der ikke at være nogen aldersrelateret effekt af selentilskud på insulinfølsomhed (Jacobs, figur 4).

Dette er især bemærkelsesværdigt, fordi tidligere studier synes at vise, at den bedste beskyttelse mod udviklingen af prostatakræft findes ved et selenindhold i serum på mellem 120 mikrogram pr. Liter til 170 mikrogram pr. Liter [Hurst].

Resultaterne fra en meta-analyse lavet i 2018 og en systematisk gennemgang tyder på, at selen “sandsynligvis har en beskyttende effekt mod prostatakræft og dens udvikling til mere fremskredne stadier.” Derfor konkluderer meta-analysens forfatterne, at “selentilskud kan foreslås som forebyggelse af prostatakræft “[Sayehmiri].

Kilder

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Jacobs, E. T., Lance, P., Mandarino, L. J., Ellis, N. A., Sherry Chow, H-H, … & Thompson, P. A. (2019). Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diabetes Research & Care, 7 e000613, doi: 10.1136/bmjdrc-2018-000613

Sayehmiri, K., Azami, M., Mohammadi, Y., Soleymani, A. & Tardeh, Z. (2018). The association between selenium and prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. Asian Pac J Cancer Prev, 19 (6), 1431-1437.

Thompson, P. A., Ashbeck, E. L., Roe, D. J., Fales, L., Buckmeier, J., Wang, F., & Lance, P. (2016). Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. Journal of The National Cancer Institute, 108(12). https://doi-org.db14.linccweb.org/10.1093/jnci/djw152

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.