diabetes – Selenmangel.dk

Selen og Type 2-diabetes

Selentilskud og den mulige risiko for at udvikle type 2-diabetes, hvad ved vi? Det er et komplekst spørgsmål. Mange forskellige biologiske, hormonelle og miljømæssige faktorer har en effekt på dette forhold.

Den indbyrdes sammenhæng mellem selen og diabetes — Evidens fra observationer peger på relevante kønsforskelle i forholdet mellem selen og diabetes. Der kan være potentielle skadelige effekter hos mænd, der bor i selenrige områder, og hos mænd med et højt dagligt selenindtag. Forskning viser potentielle fordele ved selen på diabetes-risiko i selenfattige områder, hos kvinder eller hos kvinder med et lavt selenindtag.

I en gennemgang fra 2024 under-søgte Demircan og et selen-forskerhold ledet af professor Lutz Schomburg, Charité Berlin, den eksisterende evidens for en sammenhæng mellem selen og type 2-diabetes. Nyere evidens peger på selenindtagelse og serumselenstatus som relevante faktorer i studiet af type 2-diabetes komplikationer og prognose.

To undersøgelser baseret på data fra National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) i USA har identificeret henholdsvis selenindtag og serum-selenstatus som forbundet med den forbedrede overlevelse af type 2-diabetespatienter [Demircan 2024].

SELENSTATUS OG DIABETES OG DETS følgesygdomme

Med hensyn til følgesygdom forbundet med type 2-diabetes bemærkede Demircan og kolleger, at højere serum-selenstatus sammenlignet med lavere serum-selenstatus har vist at have følgende sammenhænge:

lavere risiko for hjertesvigt, blodtryksforhøjelse og slagtilfælde
lavere risiko for dødelighed af alle årsager
lavere risiko for myokardieinfarkt, især hos kvinder
reducerede biomarkører for metabolisk syndrom

Kønnets ROLLE I SELEN- OG DIABETESFORSKNING

Demircan og Schomburg og forskerholdet har udforsket de forskellige perspektiver og bekymringer vedrørende forholdet mellem selen og type 2-diabetesrisiko. I enhver undersøgelse af selen-diabetes-interaktionen understreger de vigtigheden af følgende faktorer [Demircan 2024]:

Undersøgelsesdeltagernes selenstatus ved undersøgelsens start
Undersøgelsesdeltagernes køn
Undersøgelsesdeltagernes helbred og sygdomstilstand

I deres undersøgelse af den nyere observationslitteratur fandt Demircan og kolleger, at der er relevante kønsforskelle på spil i selen-diabetes-sammenhængen. Alt for ofte er forskningsresultater baseret på undersøgelsesdeltagere, der hovedsageligt består af mænd, blevet generaliseret til hele befolkningen og har derfor givet et misvisende billede [Demircan 2024].

Demircan og kolleger bemærker, at de nøjagtige molekylære mediatorer af de kønsspecifikke virkninger af selen på diabetesrisikoen endnu ikke er opdaget.

BETYDNINGen AF selenstatus ved starten på undersøgelser

Ud over forvirringen forårsaget af ekstrapolering fra det ene køn til begge køn, er der en klart genkendelig fare ved at ignorere den rolle, som den såkaldte baseline selenstatus spiller i undersøgelser af selentilskud. Forskellige undersøgelsesprøver varierer betydeligt i deltagernes serumselenstatus. Det er en fejl at kombinere resultaterne fra undersøgelser, der overvejende indskriver selen-rige personer med resultaterne fra undersøgelser, der overvejende indskriver personer med selenmangel [Demircan 2024].

SPØRGSMÅL OM OMVENDT KAUSALITET I OBSERVATIONSUNDERSØGELSER

Demircan og kolleger bemærker, at insulinresistens udvikler sig år før en diagnose af type 2-diabetes stilles. Insulinresistensen fremmer en stigning i sekretionen af selenoprotein P fra leveren. Stigningen i selenoprotein P-udskillelse resulterer i en stigning i cirkulerende selenindhold [Demircan 2024].

På overfladen kan en højere serum-selenstatus således synes at være årsag til udviklingen af type 2-diabetes. Faktisk vil det sandsynligvis være omvendt. Den endnu ikke-diagnosticerede insulinresistens resulterer i højere selenkoncentrationer i blodet længe før insulinresistensen fører til en diagnose af type 2-diabetes [Demircan 2024; Schomburg 2020].

Bemærk: Insulinresistens er den tilstand, hvor cellerne bliver mindre følsomme over for virkningerne af insulin. Dette fører til højere blodsukkerniveauer.

SELENINDTAG OG GRAVIDITET

I Odense Child Cohort-studiet var et lavt serum-selenindhold i graviditeten uafhængigt forbundet med en øget risiko for svangerskabsdiabetes og med afkom, der var store i forhold til svangerskabsalderen. Test af serum-selenstatus under graviditeten kan identificere kvinder med høj risiko for svangerskabsdiabetes, som kan have gavn af selentilskud [Demircan 2023].

Demircan og kolleger rejser spørgsmålet om, hvorvidt selentilskud bør anbefales til gravide kvinder sammen med jod- og folattilskud [Demircan 2024].

Bemærk: Svangerskabsdiabetes mellitus (GDM) er karakteriseret ved høje koncentrationer af glukose i blodet og insulinresistens. GDM udvikler sig typisk i andet og tredje trimester af graviditeten. Det forsvinder ofte efter fødslen, men det kan resultere i langsigtede sundhedsrisici [Demircan 2024].

KONKLUSION: SELENSTATUS OG DIABETESRISIKO

Nyere data indikerer, at kønnet spiller en vigtig rolle i forholdet mellem selenstatus og type 2-diabetesrisiko og insulinresistens [Demircan 2024].

Samlede data fra undersøgelser, der indskriver individer med divergerende selenstatus ved undersøgelsesstart, med forskellige køn, med forskellige helbredssituationer og med tilskud med forskellige selenarter og doser og varighed kan resultere i vildledende resultater.

Nylig observationsevidens tyder på, at en høj selenstatus har en gavnlig effekt på risikoen for dødelighed af alle årsager hos patienter med type 2-diabetes og reducerer risikoen for makrovaskulær type 2-diabetes.

De fleste observationsdata om selenstatus og diabetesrisiko tillader ikke nogen kausal konklusion. Dog synes forskningsresultaterne til dato at gå ind for selentilskud til kvinder med en begrænset selenindtagelse og til kvinder under graviditeten [Demircan 2024].

Selentilskud til gravide kvinder med et begrænset kostindtag giver løfte om en nedsat risiko for svangerskabsdiabetes, skjoldbruskkirtelbetændelse efter fødslen og andre graviditetskomplikationer [Demircan 2024; Demircan 2023].

Kilder

Demircan K, Chillon TS, Bang J, Gladyshev VN, Schomburg L. Selenium, diabetes, and their intricate sex-specific relationship. Trends Endocrinol Metab. 2024 Sep;35(9):781-792.

Demircan K, Jensen RC, Chillon TS, Jensen TK, Sun Q, Bonnema SJ, Hackler J, Korevaar TIM, Glintborg D, Schomburg L, Andersen MS. Serum selenium, selenoprotein P, and glutathione peroxidase 3 during early and late pregnancy in association with gestational diabetes mellitus: Prospective Odense Child Cohort. Am J Clin Nutr. 2023 Dec;118(6):1224-1234.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og D-vitamin for en sund skjoldbruskkirtel

Tilskud med selen og D-vitamin kan forbedre prognosen for type 2-diabetes mellitus og Hashimotos thyroiditis. Ved at tilføje en daglig dosis selen og D-vitamin til konventionel diabetesmedicin kan man opnå betydelige sundhedsmæssige fordele [Yu 2024].

Der prikkes en dråbe blod ud på fingeren med en lancet — En kinesisk undersøgelse tyder på, at hvis konventionel diabetesmedicin kombineres med selen- og D-vitamintilskud, reduceres niveauerne af TSH og TPOAb og blodsukker og blodlipider hos patienter med samtidig type 2-diabetes og Hashimotos thyroiditis.

Forskere ved Hunan University of Chinese Medicine, Hunan-provinsen i Kina, anbefaler 100-200 mkg selen og 100 mkg D-vitamin daglig i tre til seks måneder til patienter med Hashimotos thyroiditis og især til Hashimotos thyroiditis-patienter, som også har type 2 diabetes [Yu 2024].

En undersøgelse fra 2024 af Feng og kolleger har vist, at tilsætning af 200 mkg selen og 100 mkg D-vitamin til standard anti-diabetiske lægemidler forbedrede skjoldbruskkirtlens funktion, skjoldbruskkirtel-antistoffer, blodsukker og blodlipider hos patienter med type 2-diabetes, som også var diagnosticeret med Hashimotos thyroiditis.

OPTIMAL DOSERING AF VITAMIN D

Den optimale dosering af D-vitamintilskud til patienter med Hashimotos thyroiditis er ikke endeligt fastlagt. Yu og kolleger citerer forskellige undersøgelser, der bruger doser af D-vitamin, der spænder fra 25 mkg/dag til 175 mkg/dag. Alle undersøgelserne viser, at D-vitamintilskud er gavnligt for patienter med Hashimotos thyroiditis [Yu 2024].

Værdien af Feng-studiet er, at det viser et godt resultat med 100 mkg/dag D-vitamin. Den relativt høje daglige dosis på 100 mkg var forbundet med en forbedret glukose- og lipidmetabolisme samt med forbedrede skjoldbrusk-kirtel-funktionsindekser [Feng 2024] .

OPTIMAL DOSERING AF SELEN

Bemærk, at det selen, der blev brugt i Feng-undersøgelsen, var selen fra et selenberiget gærpræparat, ikke et rent selenomethioninprodukt og ikke et uorganisk natriumselenitprodukt [Feng 2024].

Yu og kolleger citerer en metaanalyse fra 2024 af randomiserede kontrollerede forsøg. Metaanalysen viser, at selentilskud med 100 mkg/dag reducerede TSH-hormonniveauer og TPOAb-antistofniveauer hos Hashimotos thyroiditispatienter [Huwiler 2024].

Larsen og kolleger foreslår, at serum selenkoncentrationer bør ligge i området 120-130 mkg/l. For at opnå dette niveau, siger de, kræver det et dagligt selenindtag på mindst 100 mkg om dagen [Larsen 2024].

KONKLUSION: MULIG SYNERGI AF D-VITAMIN OG SELEN

Type 2-diabetes og thyroiditis forekommer ofte i kombination. De forårsager begge betydelig skade på kroppen. Der er ingen klar behandling af type-2 diabetes mellitus-patienter med Hashimotos thyroiditis. En kombination af diabetesmedicinsk behandling med adjuverende selen og D-vitamintilskud kan forbedre skjoldbruskkirtelfunktionen samt blodsukker- og lipidniveauer [Feng 2024].

Der kan meget vel være en synergistisk effekt mellem D-vitamin og selen for type 2-diabetespatienter med Hashimotos thyroiditis. Omfanget af synergien og de biologiske mekanismer, der forklarer synergien, er imidlertid uklare og kræver yderligere undersøgelse [Yu 2024].

Der er nogen evidens for, at selen forstærker de terapeutiske virkninger af D-vitamin i Hashimotos thyroiditis. Desuden kan D-vitamintilskud fremme optagelsen af selen. Det vides dog ikke, om D-vitamin øger effektiviteten af selen i behandlingen af Hashimotos thyroiditis [Yu 2024].

Kilder

Feng F, Zhou B, Zhou CL, Huang P. Vitamin D, selenium, and antidiabetic drugs in the treatment of type 2 diabetes mellitus with Hashimoto’s thyroiditis. World J Diabetes. 2024;15:209-219.

Huwiler VV, Maissen-Abgottspon S, Stanga Z, Mühlebach S, Trepp R, Bally L, Bano A. Selenium supplementation in patients with
Hashimoto Thyroiditis: a systematic review and meta-analysis of randomized clinical trials. Thyroid 2024; 34: 295-313.

Larsen C, Winther KH, Cramon PK, Rasmussen ÅK, Feldt-Rasmusssen U, Knudsen NJ, Bjorner JB, Schomburg L, Demircan K, Chillon TS, Gram J, Hansen SG, Brandt F, Nygaard B, Watt T, Hegedus L, Bonnema SJ. Selenium supplementation and placebo are equally effective in improving quality of life in patients with hypothyroidism. Eur Thyroid J. 2024 Jan 1;13(1):e230175.

Yu YF, Shangguan XL, Tan DN, Qin LN. Vitamin D and selenium for type 2 diabetes mellitus with Hashimoto’s thyroiditis: Dosage and duration. World J Diabetes. 2024;15:1824-1828.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Korrigering af selenmangel i skjoldbruskkirtelsygdomme

Selentilskud. Der synes at være to forskellige tilgange. En tilgang betragter selentilskud som en direkte farmaceutisk behandling. For eksempel betragtes det som en form for medicin, der gives til patienter med skjoldbruskkirtellidelser. Alene eller sammen med medicin til skjoldbruskkirtellidelser har selentilskud til formål 1) at lindre symptomer, 2) at bremse udviklingen af lidelsen og 3) måske at kurere [Schomburg 2019].

Selenforsker Urban Alehagen — **Data fra det svenske KiSel-10 studie viser, at et kombineret dagligt tilskud af selen og Coenzym Q10 har en gavnlig effekt på skjold-bruskkirtelhormoner og livskvalitet.**

En anden tilgang til selentilskud betragter ikke tildeling af selen som en farmaceutisk intervention. Den anden tilgang betragter snarere selentilskud som en ernæringsintervention designet til at adressere og korrigere en mangeltilstand. Denne tilgang anerkender, at både en suboptimal selenstatus og selenmangel begrænser kroppens ekspression af vitale selenoproteiner. Disse selenoproteiner er nødvendige for at minimere sundhedsrisici og for at lindre sygdomssymptomer. Tilskud af selen kan være nødvendigt for at muliggøre fuld endogen ekspression af selenoproteiner [Schomburg 2019].

I forbindelse med selenstatus, idet det vedrører skjoldbruskkirtelsygdom, bemærker Schomburg, at situationen er kompliceret. Et længerevarende lavt selenindtag er forbundet med en øget risiko for skjoldbruskkirtelsygdom, både hypothyroidisme og hyperthyroidisme, især hos mænd.

PRIORITET forsyning AF SELEN TIL skjoldbruskkirtlen

Schomburg påpeger, at hjernen og de endokrine kirtler, herunder skjoldbruskkirtlen, tilføres selen på en prioriteret måde. Derfor, siger han, er det ikke sandsynligt, at selenstatus og selenoprotein-ekspression i skjoldbruskkirtlens celler vil blive meget påvirket af relativt små forskelle i kostens selenindtag.

Alligevel viser kliniske undersøgelser, at nogle patienter med Hashimotos thyroiditis, Graves’ sygdom eller Graves’ orbitopati reagerer positivt på selentilskud. Hvordan kan denne positive reaktion forklares?

Effekt AF SELENTILSKUD PÅ IMMUNSYSTEMET

Schomburg foreslår, at den mest sandsynlige forklaring på den kliniske forbedring hos personer med skjoldbruskkirtellidelser har at gøre med selentilskuddets effekt på immunsystemet. Immunsystemet får ikke det samme høje niveau af selen i perioder med lavt selenindtag i kosten, som skjoldbruskkirtlen gør. I en tilstand med selenmangel kan immunsystemet følgelig ikke udtrykke de selenoproteiner, det har brug for fuldt ud, for at lave en gradvis og tilstrækkelig immunrespons, når det udfordres [Schomburg 2019].

Ved tilstande med en utilstrækkelig selenindtagelse er forholdet mellem skjoldbruskkirtelceller og lymfocytter (= hvide blodlegemer, der deltager i immunsystemets respons) forstyrret og suboptimalt. Dette er især tilfældet, når der er en udfordring for immunsystemet, f.eks. udfordringer fra virusinfektioner som HIV- og SARS-infektioner, jodmangel, graviditet, alvorlig sygdom, chock, traumer osv. [Schomburg 2019].

Der er evidens for en årsagssammenhæng mellem selenmangel og udvikling og progression af hypothyroidisme (hovedsageligt Hashimotos thyroiditis) og autoimmunrelateret skade på skjoldbruskkirtlen. Der er også bevis, men kun hos mænd, for en sammenhæng mellem selenmangel og hyperthyroidisme, hovedsageligt Graves’ sygdom [Schomburg 2021].

IDENTIFIKATION AF SELENIUMMANGEL

Schomburg bemærker, at diagnosticering af moderat selenmangel er vanskelig. Selenmangel som en medicinsk tilstand er stort set symptomfri. Lav selenstatus er forbundet med langsigtede sundhedsrisici, der rækker ud over autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom [Schomburg 2019].

Baseret på analyser af data fra European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC) har Schomburg og kolleger identificeret følgende signifikant øgede sundhedsrisici forbundet med et lavt selenindtag og en lav selenstatus:

Risiko for kræft (tyktarm og lever)
Risiko for at dø på intensivafdelingen
Risiko for graviditetskomplikationer
Risiko for kardiovaskulær sygelighed og dødelighed
Risiko for at dø af alle årsager og for kardiovaskulær dødelighed hos seniorer
Højere postoperativ dødelighed
Risiko for aldersrelaterede sygdomme

Et tilstrækkeligt selenindtag er nødvendigt for ekspression af selenoproteiner, der har følgende relevante biologiske egenskaber, som er nødvendige for en god skjoldbruskkirtelsundhed:

Antioxidant beskyttelse af skjoldbruskkirtelceller
Anti-inflammatorisk beskyttelse af skjoldbruskkirtlen
Effekt på immunsystemets respons (aktivering af T-celler og naturlige dræberceller)

MISFORSTÅELSE AF data om SELEN OG TYPE 2 DIABETES

Ligesom forholdet mellem selenstatus og skjoldbruskkirtellidelser er komplekst, så er forholdet mellem selenstatus og type 2-diabetes også.

Schomburg har følgende bemærkninger [Schomburg 2019]:

Selenmangel synes at være en risikofaktor for stofskifteforstyrrelser. Velkontrollerede undersøgelser viser, at et lavt selenindtag kan være forbundet med et højt BMI, en høj kropsfedtprocent og en større taljeomkreds. De relevante data viser en dosisafhængig sammenhæng.
Den ofte gentagne antagelse om, at selentilskud kan forårsage type 2-diabetes, kan være omvendt. Schomburg præsenterer følgende forklaring på fremkomsten af en sammenhæng mellem selenstatus og en øget risiko for type 2-diabetes:

Diabetes kan meget vel forårsage en øget selenoprotein P (SELENOP) dannelse i leveren og dermed øge cirkulerende mineauer af SELENOP og selen. Bemærk: SELENOP er den primære transportør af selen i blodcirkulationen til væv og organer.
Hos ikke-diabetikere nedsætter den normale tilførsel af insulin omfanget af leverens dannelse og udskillelse af SELENOP. Fraværet af diabetes er således forbundet med en lavere selenstatus.
Hos personer med insulinresistens er der imidlertid en mindre hæmning af SELENOP-dannelsen, hvilket resulterer i højere cirkulerende SELENOP-niveauer og dermed højere cirkulerende selenniveauer. Årsagsretningen går fra højere insulinresistens mod højere selenstatus, ikke fra højere selenstatus til højere insulinresistens. Insulinresistensen inducerer højere SELENOP og højere selenniveauer, ikke omvendt.
I de senere stadier af udviklingen af type 2-diabetes falder insulinniveauet på grund af faldet i beta-cellefunktionen. De høje blodsukkerkoncentrationer fortsætter dog med at fremme SELENOP-dannelse og -sekretion. På denne måde forbliver det formodede forhold mellem type 2-diabetes og højere selenstatus modtageligt for fejlfortolkning.

KONKLUSION: SELENS ROLLE I skjoldbruskkirtellidelser og TYPE 2-DIABETES

Selenmangel begrænser omfanget af selenoprotein-ekspression og øger risikoen for autoimmune lidelser. En tilstrækkelig selenindtagelse er nødvendig for at modvirke sundhedsrisici og for at lindre sygdomssymptomer.

Et utilstrækkeligt indtag af selen påvirker skjoldbruskkirtlens sundhed negativt gennem det resulterende nedsatte immunrespons. Vi har brug for mere klinisk forskning for at undersøge effekten af selentilskud på immunsystemet, på oxidativt stress og på såkaldt ‘low grade inflammation’ hos patienter med skjoldbruskkirtelsygdomme [Larsen 2024].

Selentilskud i selenfattige områder muliggør fuld selenoprotein-ekspression. For at optimere udtrykket af SELENOP skal serumselen være i området 120-130 mkg/l. For at opnå den selenstatus kræves et selenindtag på mindst 100 mkg om dagen [Larsen 2024].

Den bedste forklaring på en sammenhæng mellem højere selenstatus og større risiko for type 2 diabetes indikerer, at selentilskud ikke forårsager type 2 diabetes. Snarere forårsager insulinresistens og type 2-diabetes en større SELENOP-dannelse og -sekretion, hvilket resulterer i højere cirkulerende niveauer af selen.

Schomburg [2021] finder det uheldigt, at klinikere for ofte ignorerer sundhedsrisiciene ved selenmangel. Samtidig overdriver de alt for ofte muligheden for uønskede bivirkninger ved selentilskud. Denne tendens er især uheldig i tilfælde af virusinfektioner (herunder COVID-19), graviditet og alvorlig sygdom. I disse situationer vil selenmangel øge risikoen for autoimmun lidelse, vil forårsage langvarige helbredsskader og vil bremse genopretningen [Schomburg 2021].

kilder

Alehagen U, Alexander J, Aaseth JO, Larsson A, Opstad TB. Supplementation with selenium and coenzyme Q10 in an elderly Swedish population low in selenium – positive effects on thyroid hormones, cardiovascular mortality, and quality of life. BMC Med. 2024 May 7;22(1):191.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Schomburg L. Selenium deficiency due to diet, pregnancy, severe illness, or COVID-19: a preventable trigger for autoimmune disease. Int J Mol Sci. 2021 Aug 8;22(16):8532.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenstatus og dødelighedsrisiko

Dødelighed og sygelighed. Efterhånden som vi bliver ældre, begynder vi at tænke over måder, hvormed vi kan nedsætte risikoen for en tidlig død. Vi ønsker at mindske risikoen for at leve vores liv med dårligt helbred.

Zion National Park i USA — **På billedet: En bæk i Zion National Park i Utah**

Vi tænker over vores kost, motion, 10.000 skridt om dagen, fritidsinteresser og sociale kontakter. Men tænker vi på vores selenindtag og -status? Nu har nogle store undersøgelser udført i USA vist, at en højere selenstatus er signifikant forbundet med en lavere dødelighed.

Hvert år gennemfører National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) i USA undersøgelser, der fokuserer på forskellige befolkningsgrupper eller sundhedsemner. I denne uge præsenterer vi data fra under-søgelser af selenstatus og dødelighed.

SELENSTATUS OG TYPE 2 DIABETES

Qiu og kolleger undersøgte data fra 3199 voksne med type 2-diabetes. Deres analyse viste, at højere serum-selenkoncentrationer er forbundet med lavere dødelighed af alle årsager og lavere hjertesygdomsdødelighed blandt personer med type 2-diabetes [Qiu 2022].

Serum selenstatus fra prøven på 3199 voksne i USA er interessant. Niveauerne er meget højere end hvad man ville forvente i store dele af Europa og Mellemøsten [jf. Stoffaneller & Morse 2015].

Kvartil 1 under 115,1 mkg/l
Kvartil 2 fra 115,1 til 127,0 mkg/l
Kvartil 3 fra 127,0 til 139,1 mkg/l
Kvartil 4 fra 139,1 til 435,0 mkg/l

Medianniveau: 127 mkg/l

Ved at sammenligne deltagere i Kvartil 1 og Kvartil 4 observerede forskerne følgende resultater af en højere serum-selenstatus:

Dødelighed af alle årsager 0,69 (0,54, 0,89) = reduceret odds 31%
Hjertesygdomsdødelighed 0,66 (0,45, 0,99) = reduceret odds 34%

Forskerne så en lineær dosis-respons-relation mellem serumselen og dødelighed i området: 89-182 mkg/l. Dødelighedsrisikoen faldt, da serum-selenstatus steg [Qiu 2022].

SELENSTATUS OG KRONISK NYRESYGDOM

Zhu og kolleger analyserede serum-selenkoncentrationer og dødelighed af alle årsager og hjerte-kardødelighed hos 3063 voksne med kronisk nyresygdom. De fandt, at højere serum-selenkoncentrationer uafhængigt var forbundet med en reduceret risiko for dødelighed af alle årsager og hjerte-karsygdom hos patienter med kronisk nyresygdom [Zhu 2023].

Igen er det højere niveau af serumselen hos voksne i USA interessant. Bemærk at kvartilerne i stikprøven af voksne med nyresygdom er højere end kvartilerne i stikprøven af voksne med diabetes.

Kvartil 1 under 156,1 mkg/l
Kvartil 2 fra 156,1 til 181,7 mkg/l
Kvartil 3 fra 181,7 til 201,5 mkg/l
Kvartil 4 fra 201,5 til 734,8 mkg/l

Mediankoncentrationen (Inter Quartile Range) af serumselen var 181,7 (156,1, 201,5) mkg/l.

Sammenligning af deltagerne i Kvartil 1 med deltagerne i Kvartil 4 viste følgende effekter på dødelighed [Zhu 2023]:

Dødelighed af alle årsager 0,684 (0,549-0,852), dvs. reduceret odds 31,5%
Hjerte-karsygdomsdødelighed 0,513 (0,356-0,739), dvs. reduceret odds 48,7%

SELENSTATUS OG forhøjet blodtryk

I en prøve af voksne med hypertension rekrutteret i 2003-2004 og fulgt for dødelighed indtil 31. december 2015, identificerede Tan og kolleger et U-formet forhold mellem serum-selenkoncentrationer og dødelighed af alle årsager og dødelighed af hjertekarsygdomme [Tan 2021].

Specificeringen af serum-selenkvartilerne var som følger:

Kvartil 1: lig med eller under 124 mkg/l
Kvartil 2: fra 125 til –135 mkg/l
Kvartil 3: fra 136 til 147 mkg/l
Kvartil 4: lig med eller over 148 mkg/l

Den lave dødelighedsrisiko vist på de U-formede kurver, der relaterer serum selenniveauer (x-variablen) til risikoen for dødelighed (y-variablen) opstod [Tan 2021]:

ved 136 mkg/l for dødelighed af alle årsager
ved 130 mkg/l for hjerte-kardødelighed.

Ved de lave punkter for dødelighedsrisiko var oddsene for dødelighed af alle årsager 43% reduceret, og oddsene for dødelighed af hjerte-karsygdomme var 67% reduceret [Tan 2021].

KONKLUSION: DØDELIGHEDSRISIKO OG SELENINDTAG OG STATUS

Hvad frygter vi, når vi bliver ældre? Hjertesygdom, forhøjet blodtryk, diabetes, nyresygdomme – de er alle på listen.

NHANES-undersøgelserne indikerer, at et selenindtag, der svarer til en serum-selenstatus på ca. 127 – 136 mkg/l, er forbundet med en lavere risiko for dødelighed af alle årsager og dødelighed af hjerte-karsygdomme.

Bemærk, at Hurst og kolleger har vist, at et dagligt tilskud med selengær i ti uger vil hæve plasma-selenniveauet hos raske mænd og kvinder i alderen 50 – 64 år som følger [Hurst 2010]:

50 mkg/dag: fra 95,6 til 118,3 mkg/l
100 mkg/dag: fra 95,6 til 152,0 mkg/l

I Hurst-undersøgelsen fik mænd og kvinder cirka 55 mkg selen om dagen i deres mad [Hurst 2010]. Kostindtaget af selen vil variere betydeligt fra region til region.

Kilder

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ, Broadley MR, Motley AK, Fairweather-Tait SJ. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010 Apr;91(4):923-31.

Qiu Z, Geng T, Wan Z, Lu Q, Guo J, Liu L, Pan A, Liu G. Serum selenium concentrations and risk of all-cause and heart disease mortality among individuals with type 2 diabetes. Am J Clin Nutr. 2022 Jan 11;115(1):53-60.

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Tan QH, Huang YQ, Liu XC, Liu L, Lo K, Chen JY, Feng YQ. A U-Shaped relationship between selenium concentrations and all-cause or cardiovascular mortality in patients with hypertension. Front Cardiovasc Med. 2021 Jul 30;8:671618.

Zhu D, Zhong Q, Lin T, Song T. Higher serum selenium concentration is associated with lower risk of all-cause and cardiovascular mortality among individuals with chronic kidney disease: A population-based cohort study of NHANES. Front Nutr. 2023 Mar 31;10:1127188.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Studier med selengær

En begrundelse for at tage et selengærpræparat: En eller flere af selenforbindelserne i præparatet bortset fra indholdet af selenmethionin kan være former for selen, der har specifikke virkninger mod kræft. Dette er et område for yderligere forskning.

Et glas øl baseret på ølgær — Selengærpræparater anvender Saccharomyces cerevisiae, almindeligvis kendt som ølgær. Gæren dyrkes i et selenberiget medium, hvori gæren optager selenet. Det færdige præparat pasteuriseres, hvilket får gærcellerne til at dø. Selenberigede gærpræparater indeholder mange organiske selen-forbindelser udover selenmethionin.

Denne uge fokuserer vi på undersøgelser udført med et selengærpræparat indeholdende mindst 20 forskellige arter af selen ud over selenomethionin [Bendahl & Gammelgaard 2004].

Randomiserede, dobbeltblindede, kontrollerede kliniske forsøg er guldstandard-metoden til at teste sikkerhed, optagelighed og effektiviteten af kosttilskud og medicinske lægemidler. Nedenfor opsummerer vi nogle af de vigtige kliniske forsøg med ernærings-interventioner ved hjælp af selenberiget gær.

ANTI-CANCER EFFEKT AF SELENBERIGEDE TILSKUD

Bemærk, at SELECT-studiet med selen og E-vitamin og prostatakræft brugte et selenpræparat med 100% selenomethionin. Selenomethioninen aflejres hovedsageligt i musklerne og har ikke vist nogen anti-cancereffekt [Lippman 2009].

I undersøgelsen Nutritional Prevention of Cancer (forebyggelse af kræft med ernæring) brugte forskerne derimod et selengærpræparat, der indeholdt en række selenarter. Data fra undersøgelsen viste, at i gruppen der fik selenberiget gær, så man signifikante reduktioner i total kræftdødelighed, total kræftforekomst og i forekomst af lunge-, tyktarms- og prostatakræft [Clark 1996].

ANTIOXIDANT-EFFEKT AF SELENBERIGEDE GÆRTILSkud

Richie og kolleger gennemførte et randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret forsøg med et selengærtilskud (200 eller 285 mkg/dag) og et selenomethionintilskud (200 mkg/dag) i ni måneder hos 69 raske mænd. Forskerne fandt, at de selenberigede gærtilskud var signifikant forbundet med reduktioner i biomarkører for oxidativ stress. Dette var ikke tilfældet med selenomethionintilskud. Forskerne anydede, at selenberigede gærtilskud indeholder andre selenforbindelser end selenmethionin, der kan forklare reduktionen i oxidativt stress [Richie 2014].

Optagelse AF SELENBERIGEDE GÆRTILSkud

Selenoptagelse, -udskillelse og -tilbageholdelse afhænger af den kemiske form af selen. I en undersøgelse af 12 raske mandlige frivillige i alderen 26-51 år, som regelmæssigt havde taget store mængder kosttilskud indeholdende selen, analyserede forskere blod-, urin- og fæcesprøver med jævne mellemrum i op til 14 dage. De konkluderede, at selen fra et selenberiget gærtilskud optages godt og bibeholdes [Bügel 2004].

Hurst og kolleger udførte en randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret selenintervention hos 119 raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år, der boede i Storbritannien. Deltagerne modtog dagligt placebo eller selen-berigede gærtabletter indeholdende 50, 100 eller 200 mikrogram selen. Ved starten på interventionen var undersøgelsesdeltagernes plasma-selenstatus i gennemsnit 95,7 mkg/L. De havde en anslået selenindtagelse fra kosten på cirka 55 mkg/dag [Hurst 2010].

Et 10 ugers dagligt tilskud med et selenbaseret gærprodukt resulterede i følgende stigninger i plasma-selenstatus [Hurst 2010]:

50 mkg/dag: 118.3 mkg/L
100 mkg/dag: 152.0 mkg/L
200 mkg/day: 177.4 mkg/L

Plasmaniveauerne af selenoprotein P, den primære selentransportør i kroppen, steg signifikant i alle interventionsgrupper [Hurst 2010]. Baseret på selenoprotein P-dataene i denne undersøgelse resulterer tilskud med enten 50 eller 100 mkg Se/dag i forbedringer i selenstatus hos en britisk kohorte med suboptimal selenstatus [Hurst 2010].

Hurst-undersøgelsens data er interessante i lyset af konklusionerne fra et multinationalt, observationelt kohortestudie, der inkluderede patienter med forværret hjertesvigt [Bomer 2020]. I denne undersøgelse blev serumselen-koncentrationer mindre end 70 mkg/L (mangelstatus) set hos hjertesvigt-patienter, som havde dårligere New York Heart Association-klasse, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet og dårligere livskvalitet .

Endnu vigtigere rapporterede forskerne, at hjertesvigtpatienter med serumselen-koncentrationer mellem 70 og 100 mkg/L havde lignende uønskede sammenhænge. Dette tyder på, at serumselenværdier mindre end 100 mkg/L kan betragtes som suboptimale [Bomer 2020].

Hjerte-karsygdomme og SELENBERIGEDE GÆRtilskud

Signifikant reduceret kardiovaskulær dødelighed vedblev efter 12 år hos ældre svenske borgere der have fået et dagligt tilskudt i fire år med en kombination af selenberiget gær og coenzym Q10. Forskerne observerede også de signifikante reduktioner af kardiovaskulær dødelighed i undergrupper af undersøgelsens deltagere med diabetes, blodtryksforhøjelse, iskæmisk hjertesygdom og nedsat hjertefunktion [Alehagen 2018].

DIABETES-risiko og SELENBERIGEDE GÆRtilskud

I et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg tildelte forskere tilfældigt 501 ældre frivillige til seks-måneders intervention med placebo-gær eller til 100, 200 eller 300 mkg selen/dag fra selenberiget gær.

Undersøgelsesdataene viste, at selentilskuddet ikke havde nogen effekt på adiponectin-niveauet efter seks måneders behandling. Det vil sige, at selentilskuddet viste ikke en diabetogen effekt* i en gruppe ældre personer med relativt lav selenstatus ved baseline [Rayman 2012].

*et vedvarende forøget blodsukkerindhold.

NYRESYGDOM OG SELENBERIGEDE GÆRTILskud

Patienter med kronisk nyresygdom har en øget forekomst af kræft.
Lange perioder med hæmodialysebehandling er forbundet med DNA-skader på grund af det associerede oxidative stress. I en undersøgelse af 42 patienter med kronisk nyresygdom og 30 raske kontroller undersøgte forskere effekten af 200 mikrogram af et selenberiget gærpræparat dagligt i tre måneder på forebyggelsen af oxidativ DNA-skade i hvide blodlegemer hos patienter med kronisk nyresygdom på hæmodialyse. Undersøgelsesdataene viste, at hvide blodlegemers DNA-skade er højere hos patienter med kronisk nyresygdom i hæmodialyse end hos raske kontroller, og at tilskud af selengær hjælper med at forhindre oxidativ skade på DNA [Zachara 2011].

KVIKSØLV-TOKSICITET OG SELENBERIGEDE GÆRTILskud

I en undersøgelse af kinesiske personer, der boede i en region præget af høj eksponering for kviksølv, var en intervention med et selenberiget gær-præparat forbundet med en signifikant øget eliminering af kviksølv og med reducerede niveauer af biomarkører for oxidativ stress [Li 2012].

GRAVIDITET OG SELENTILSKUD

I en række undersøgelser af 230 førstegangsgravide kvinder i Storbritannien har forskere undersøgt effekten af tilskud med 60 mikrogram af et selenberiget gærpræparat eller placebo fra 12. graviditetsuge til fødslen. Data fra disse undersøgelser viste, at de gravide kvinder med lav selenstatus havde en signifikant øget risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning og/eller graviditetsinduceret blodtryksforhøjelse [Rayman 2015].

I en anden række undersøgelser tildelte forskere 166 førstegangsgravide kvinder 100 mikrogram af et selenberiget gærpræparat eller en matchende placebo dagligt fra graviditetens første trimester indtil fødslen. Forskerne brugte Edinburgh Postnatal Depression Scale til at evaluere symptomerne på fødselsdepression i de otte uger efter fødslen. Selentilskuddet var forbundet med en signifikant stigning i den gennemsnitlige serumselenkoncentration ved termin, mens serumselenniveauet forblev uændret i kontrolgruppen. Den gennemsnitlige Edinburgh Postnatal Depression Scale-score i selengruppen var signifikant lavere end for kontrolgruppen. Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at tilskud med selen under graviditet kan være en effektiv tilgang til at forebygge fødselsdepression [Mokhber 2011].

I et af undersøgelserne af de 166 førstegangsgravide kvinder, observerede forskerne, at selentilskuddet signifikant reducerede forekomsten af for tidlig (vandafgang) brud på fosterhinden [Tara 2010].

KONKLUSION

Forskere har brugt et patenteret selenberiget gærpræparat i mange af de bedste randomiserede kontrollerede undersøgelser af virkningerne af tilskud med selen:

Optagelse og bibeholdelse
Antioxidant-beskyttelse
Kræftforebyggelse
Risiko for hjertekarsygdomme
Nyrepatienter i dialyse
Kviksølv afgiftning
Graviditet

Kilder

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018 Apr 11;13(4):e0193120.

Bendahl L & Gammelgaard B. Separation of selenium compounds by CE-ICP-MS in dynamically coated capillaries applied to selenized yeast samples. J. Anal. At. Spectrom. 2004;19:143-148.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Bügel S, Larsen EH, Steenberg LC, Moesgaard S. Selenium from a high Se yeast supplement is well absorbed and retained in humans. Metal Ions in Biology & Medicine. 2004;8:206-209.

Clark LC, Combs GF, Turnbull BW, Slate E, & Alberts D. The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993: a randomized clinical trial. JAMA. 1996;276:1957-1963.

Li YF, Dong Z, Chen C, Li B, et al. Organic selenium supplementation increases mercury excretion and decreases oxidative damage. Environ Sci Technol. 2012;46(20):11313-8.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM, Gaziano JM, Hartline JA. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA. 2009;301:39–51.

Mokhber N, Namjoo M, Tara F, Boskabadi H. Effect of supplementation with selenium on postpartum depression: a randomized double-blind placebo-controlled trial. J Maternal Fetal Neonatal Med. 2011;24:104-8.

Rayman MP, Blundell-Pound G, Pastor-Barriuso R, Guallar E, Steinbrenner H, Stranges S. A randomized trial of selenium supplementation and risk of type-2 diabetes, as assessed by plasma adiponectin. PLoS One. 2012;7(9):e45269.

Rayman MP, Bath SC, Westaway J, Williams P. Selenium status in U.K. pregnant women and its relationship with hypertensive conditions of pregnancy. Br J Nutr. 2015;113:249-58.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Tara F, Rayman MP, Boskabadi H, Ghayour-Mobarhan M. Selenium supplementation and premature (pre-labour) rupture of membranes: a randomized double-blind placebo-controlled trial. J Obstet Gynecol. 2010;30: 30-4.

Zachara BA, Gromadzinska J, Palus J, Zbrog Z. The effect of selenium supplementation in the prevention of DNA damage in white blood cells of hemodialyzed patients: a pilot study. Biol Trace Elem Res. 2011;142:274-83.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og type 2-diabetes

Type 2 diabetes. Nogle nyhedsrapporter har antydet, at en høj selenindtagelse og -status kan være potentielle risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes. Nuværende data viser dog, at tilskud med selen ikke forårsager diabetes [Schomburg 2020].

Illustration af diabetes-symptomer — **Det forekommer sandsynligt, at diabetes forårsager forhøjede selenniveauer i blodet snarere end omvendt [Schomburg 2020].**

To store randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud har ikke vist nogen diabetesrisiko forårsaget af 1) et selenomethionin-produkt [Lippman 2009] og 2) et selengær-produkt [Thompson 2016; Jacobs 2019]. I ingen af undersøgelserne var der nogen signifikant risiko for diabetes ved den anbefalede dosis, ikke engang blandt personer med tilstrækkeligt selen i forskellige aldre og begge køn [Schomburg 2020].

Desuden så forskerne i selen-undersøgelsen ingen kausal rolle for selen i udviklingen af insulin-resistens eller diabetes. I stedet observerede de nedsatte faste-blodsukkerniveauer i gruppen der fik selentilskud sammenlignet med kontrolgruppen [Jacobs 2019].

Link til bedste forklaring på et UKLART forhold mellem selen og diabetes

Professor Lutz Schomburg, Charité Hospital, Berlin, har forklaret, at det er sandsynligt, at høje selenniveauer i serum ikke forårsager type 2-diabetes, men snarere, at type 2-diabetes forårsager høje selenkoncentrationer i serum [Schomburg 2020].

Hvordan virker det?

Under normale forhold nedsætter tilgængeligheden af insulin dannelse og udskillelse af selenoprotein P i leveren.
Ved tilstande med insulinresistens nedsættes denne hæmning af selenoprotein P-produktionen.
Som en følge heraf stiger niveauet af selenoprotein P ligesom selenindholdet i blodet.
Et højt serumselenniveau øger således ikke diabetesrisikoen. Diabetes forårsager en stigning i selenoprotein P og i blodets indhold af selen.
I de senere stadier af type 2-diabetes med et faldende insulinniveau forårsaget af faldet i beta-cellefunktionen, fortsætter det høje glukoseindhold med at fremme dannelse og udskillelse af selenoprotein P, medmindre selenoprotein P-dannelsen modvirkes af medicin, f.eks. metformin.

Kliniske undersøgelser af selen og diabetes

Prof. Schomburg bemærker, at sygdommen type 2-diabetes er ret kompleks. Der kan skelnes mellem mindst fem forskellige undergrupper af type 2-diabetespatienter.
Det betyder, at seriøse kliniske studier, der sammenligner diabetespatienter med ikke-diabetiske kontroller, skal have mindst 100 forsøgspersoner per diabetesundergruppe inkluderet, hvis resultaterne skal være pålidelige [Schomburg 2020].

Da vi ikke har så stærkt dokumenterede kliniske forsøg, er forholdet mellem et højt selenindtag fra kosten og selenkoncentrationer i blodet og risikoen for type 2-diabetes fortsat uklart og kontroversielt [Alharithy & Alafif 2023].

Konklusion: SELEN OG DIABETES

En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2018 af relevante studier har vist, at resultaterne for forholdet mellem selen og type 2-diabetes adskiller sig mellem observationsstudier og randomiserede kliniske forsøg. Observationsstudier synes at vise en sammenhæng mellem selenniveauet i blodet og risikoen for type 2-diabetes. De randomiserede kontrollerede forsøgsresultater viser derimod ingen signifikant sammenhæng mellem de to variable [Kohler 2018].

Det kan være, at disse forskelle er resultatet af ukontrollerede confounders* i observationsstudierne [Kohler 2018].

*Faktorer der gør det svært at bestemme årsagen til et forskningsresultat.

Det kan være, at sammenhængen mellem diabetes og selenindholdet i blodet kan forklares ved effekten af diabetes på leverens dannelse af selenoprotein P [Schomburg 2020].

Kilder

Alharithy M & Alafif N. Association of selenium intake and selenium concentrations with risk of type 2 diabetes in adults: a narrative review. Metabolites. 2023;13:767.

Jacobs ET, Lance P, Mandarino LJ, Ellis NA, Chow HS, Foote J, Martinez JA, Hsu CP et al. Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diabetes Res Care. 2019:7:e000613.

Kohler LN, Foote J, Kelley CP, Florea A, Shelly C, Chow HS, Hsu P, Batai K, Ellis N, Saboda K, Lance P, Jacobs ET. Selenium and Type 2 Diabetes: Systematic Review. Nutrients. 2018 Dec 5;10(12):1924.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2009;301:39–51.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Thompson PA, Ashbeck EL, Roe DJ, Fales L, Buckmeier J, Wang F, Bhattacharyya A, Hsu CH. Selenium supplementation for prevention of colorectal adenomas and risk of associated type 2 diabetes. J Natl Cancer Inst. 2016;108(12):djw152.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenstatus og risikoen for svangerskabsdiabetes

En lavere selenstatus under graviditeten betyder, at der er større risiko for at udvikle svangerskabsdiabetes (graviditetssukkersyge ) [Hamdan 2022; Xu 2022]. Tre forskellige biomarkører for selen tidligt og sent i graviditeten viser en ganske stærk sammenhæng mellem selen og 1) risikoen for at udvikle diabetes mellitus under graviditeten og 2) fødslen af et barn der er større end forventet i forhold til alder og køn [Demircan 2022].

To storke i en rede — **Lav selenstatus hos moderen er stærkt forbundet med en øget risiko for svanger-skabsdiabetes og med en øget risiko for et stort afkom i svangerskabsperioden.**

Det amerikanske medicinske center Mayo Clinic definerer svangerskabsdiabetes som en førstegangsdiagnose med diabetes under graviditeten. Svangerskabsdiabetes er ligesom andre former for diabetes, idet det påvirker, hvor godt cellerne bruger glukose. Det forårsager høje blodsukkerniveauer, der kan påvirke moderens og babyens helbred [Mayo Clinic 2023].

Blandt de mulige komplikationer der er knyttet til svangerskabsdiabetes er:

Ekstra stor fødselsstørrelse og vægt som giver problemer med fødslen
Tidlig (preterm) fødsel nødvendiggjort af det høje blodsukkerniveau og/eller fordi barnet er så stort
Alvorlig åndedrætsbesvær for den nyfødte baby forårsaget af respiratorisk distress-syndrom (RDS)
Lave blodsukkerniveauer i barnet kort efter fødslen gør omgående amning og muligvis endda en intravenøs glukoseopløsning nødvendig
Større risiko for overvægt og type 2 diabetes for barnet senere i livet
Større risiko for dødfødsel

Selen og svangerskabsdiabetes: Odense Child Cohort undersøgelsen

I en undersøgelse af 2294 serumprøver fra 1346 gravide kvinder fra Odense Child Cohort-undersøgelsen i Danmark, evaluerede forskerne serum-selenniveauet, selenoprotein P-niveauet og glutathionperoxidase 3-aktiviteten i tidlig og sen graviditet. De målte og evaluerede også de gravides fastende blodsukker og insulin i slutningen af graviditeten [Demircan 2022]. Hvad fandt de?

Koncentrationerne af selen og selenoprotein P i serum faldt fra første til tredje trimester.
Faldet i selenbiomarkørerne fra første til tredje trimester var forbundet med højere insulinresistens og med flere tilfælde af svangerskabsdiabetes.
Der var en dosisafhængig omvendt sammenhæng mellem tidlig glutathionperoxidaseaktivitet under graviditeten på den ene side og insulinresistens og fastende blodsukker og fastende blodinsulinniveauer på den anden side.
Selenoprotein P-niveau og glutathionperoxidase 3-aktivitet i tredje trimester var omvendt forbundet med svangerskabsdiabetes og insulinresistens.
Lav glutathionperoxidase 3-aktivitet var forbundet med en højere risiko for store afkom i svangerskabsperioden

Selen og svangerskabsdiabetes: To metaanalyser

En metaanalyse fra 2022 af data fra 27 undersøgelser, der involverede 1588 patienter med svangerskabsdiabetes og 2450 raske gravide, viste, at selenniveauet var signifikant lavere hos kvinder med svangerskabsdiabetes end hos gravide kvinder uden svangerskabsdiabetes. Undergruppeanalyser viste sammenhængen i andet og tredje trimester [Xu 2022].

En anden metaanalyse fra 2022 af data fra 12 undersøgelser (herunder 940 gravide kvinder med svangerskabsdiabetes og 1749 gravide kontroller) fandt evidens for [Hamdan 2022]:

at selenniveauet var signifikant lavere hos kvinder med svangerskabsdiabetes sammenlignet med kontrolgruppen
at selenniveauet var lavere i tredje trimester hos tilfældene med svangerskabsdiabetes end i de normale kontroller

På dette tidspunkt har vi brug for yderligere undersøgelser for at bekræfte den omvendte sammenhæng mellem selenniveauer i blodet – både serumselenniveauer og serumselenoprotein P-niveauer – og risikoen for svangerskabsdiabetes.

Odense Undersøgelsen er en sådan undersøgelse. Bemærk at begge metaanalyser er udført før afslutningen af Odense-undersøgelsen.

Konklusion: Lavt selenniveau øger risikoen for svangerskabsdiabetes

Studiet der blev udført i Odense viser, at tre biomarkører for lav selenstatus er forbundet med en forøget risiko for svangerskabsdiabetes.

Tilskud af en passende mængde selen kan være nyttig til forebyggelse og behandling af svangerskabsdiabetes.

Kilder

Demircan K, Schomburg L, Skovsager Andersen M et al. Association of three selenium biomarkers in early and late pregnancy with gestational diabetes mellitus and large for gestational age offspring: Odense Child Cohort. Lancet Preprint. 2022;

Hamdan HZ, Hamdan SZ, Adam I. Association of Selenium Levels with Gestational Diabetes Mellitus: An Updated Systematic Review and Meta-Analysis. Nutrients. 2022 Sep 23;14(19):3941.

Mayo Clinic. Gestational Diabetes. 2023. Retrieved from https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/gestational-diabetes/symptoms-causes/syc-20355339.

Xu W, Tang Y, Ji Y, Yu H, Li Y, Piao C, Xie L. The association between serum selenium level and gestational diabetes mellitus: A systematic review and meta-analysis. Diabetes Metab Res Rev. 2022 May;38(4):e3522.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenstatus og dødelighed og type 2-diabetes

Højere serum-selenkoncentrationer er forbundet med en statistisk signifikant lavere dødelighed på 31% af alle årsager og en statistisk signifikant lavere dødelighed af hjertesygdom på 34% hos personer med type-2 diabetes [Qiu 2021].

Det konkluderer forskere, der har gennemført et relativt stort kohortestudie af patienter med diabetes med en lang opfølgningsperiode. De analyserede data fra 3199 amerikanske voksne med type-2 diabetes; den gennemsnitlige opfølgningsperiode var 12,6 år [Qiu 2021].

I løbet af opfølgningsperioden blev der dokumenteret 1693 dødsfald inklusive 425 dødsfald grundet hjertesygdomme [Qiu 2021].

HØJESTE KVARTIL AF SERUMSELEN i forhold til LAVESTE KVARTIL

Personer i den højeste kvartil af selenindhold i serum havde signifikant lavere dødelighedsrater af alle årsager og signifikant lavere dødelighedsrater af hjertesygdomme sammenlignet med personer i den laveste kvartil af serum-selen [Qiu 2021].

Dosis-RESPONS-relationen MELLEM SERUMSELEN OG DØDELIGHED

Desuden observerede forskerne en lineær dosis-respons-relation
mellem serumselen (interval: 89-182 mkg/l) og dødelighed [Qiu 2021].

Det øvre område af serum-selenkoncentration – op til 182 mkg/l – betragtes som en relativt høj selenkoncentration, men det er stadig inden for det normale fysiologiske område [Qiu 2021].

Professor Lutz Schomburg i Berlin forklarer, at man kan finde en højere selenstatus hos diabetespatienter, fordi diabetes ser ud til at forårsage en øget produktion af Selenoprotein P (SELENOP) i leveren og ser ud til at hæve niveauet af cirkulerende SELENOP og selen [Schomburg 2020].

Han forklarer, at insulin under normale forhold nedsætter SELENOP dannelse og udskillelse. I tilfælde af insulinresistens falder denne hæmning imidlertid, hvilket forårsager øgede SELENOP-niveauer og en højere koncentration af cirkulerende selen [Schomburg 2020].

KONTROL AF POTENTIELLE KONFunderende VARIABLER I DIABETESUNDERSØGELSEN

I Qius undersøgelse blev den signifikant reducerede risiko for dødsfald af alle årsager og hjertesygdomsdød observeret, da forskerne stratificerede dataene og justerede for potentielle konfunderende variabler [Qiu 2021]:

alder
BMI
diabetes varighed
HbA1c-koncentrationer
fysisk aktivitet
race
køn
rygestatus

OXIDATIV STRESS OG INFLAMMATION VED TYPE-2 DIABETES

Diabetes kan medføre oxidativ stress og aktivere inflammation [Qiu 2021].

Både oxidativ stress og inflammation forstærkes ved kronisk hjertesvigt [Aimo 2020].

Antioxidanter og/eller anti-inflammatoriske midler, herunder antioxidant-selenoenzymer såsom glutathionperoxidaserne og thioredoxin-reduktaserne, kan være nyttige som supplerende behandling for personer i høj risiko for eller med hjertesvigt [Alehagen 2015].

I BioStat-CHF kohortestudiet så man, at hjertesvigtspatienter med serumselen mindre end 70 mkg/l havde værre symptomer, dårligere træningskapacitet, dårligere livskvalitet og en signifikant højere risiko for dødelighed af alle årsager. Hjertesvigtpatienter med serumselen under 100 mkg/l havde næsten lige så dårlige symptomer og livskvalitet [Bomer 2020].

I et kohortestudie fra Kina fandt forskerne, at selenkoncentrationer i plasma ved undersøgelsens start var omvendt forbundet med risiko for hjerte-karsygdom hos 3897 patienter med diabetes over en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 6,2 år [Lang 2019].

KONKLUSION

Højere serum-selenkoncentrationer er blevet forbundet med lavere dødelighed af alle årsager og lavere hjertesygdoms-dødelighed blandt personer med type 2-diabetes.

Kilder

Aimo A, Castiglione V, Borrelli C, Saccaro LF, Franzini M, Masi
S, Emdin M, Giannoni A. Oxidative stress and inflammation in
the evolution of heart failure: from pathophysiology to therapeutic
strategies. Eur J Prev Cardiol. 2020;27(5):494–510.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015 Nov-Dec;41(6):443-52.

Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E, Johansson P. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. PLoS One. 2015 Sep 16;10(9):e0137680.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M,
Dokter MM, J IJ, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, et al. Selenium
and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020;22(8):1415–23.

Long T, Wang R, Wang J, Wang F, Xu Y, Wei Y, Zhou L, Zhang X, Yuan
J, Yao P. Plasma metals and cardiovascular disease in patients with
type 2 diabetes. Environ Int. 2019;129:497–506.

Mueller AS, Mueller K,Wolf NM, Pallauf J. Selenium and diabetes: an
enigma? Free Radic Res. 2009;43(11):1029–59.

Qiu Z, Geng T, Wan Z, Lu Q, Guo J, Liu L, Pan A, Liu G. Serum selenium concentrations and risk of all-cause and heart disease mortality among individuals with type 2 diabetes. The American Journal of Clinical Nutrition. 2021;nqab241.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Lav selenstatus og autoimmune sygdomme

Selen er et vigtigt sporstof, vigtigt i den forstand at vores krop ikke kan danne det, så vi må få det, vi har brug for fra vores kost.

To ældre mennesker — Professor Schomburg skelner mellem selenerstatning – forstået som tilførsel af selen for at korrigere et ernæringsmæssigt underskud – og selentilskud – tilførsel af selen oven i et tilstrækkeligt basisniveau – med et terapeutisk formål. Her ældre personer med ledsmerter.

Et suboptimalt indtag af selen, dvs. en indtagelse under det anbefalede indtagelsesniveau, er forbundet med en øget sygdomsrisiko, især for autoimmune sygdomme, kroniske sygdomme og betændelse mv.

Desværre negligeres sundhedsrisici ved selenmangel ofte. Her er nogle fakta:

Endemiske sygdomme der kan forebygges kendes i regioner med selenmangel, f.eks. i visse dele af Kina.
En tilstrækkelig høj selenstatus er en forudsætning for en tilstrækkelig immunsystemrespons.
Personer, der bor i regioner med selenfattig jord, kvinder der er gravide, personer med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom og personer med alvorlig sygdom, f.eks. COVID-19, vides at have et suboptimalt selenindtag og tilsvarende selenstatus.
Et forbedret kostvalg og/eller selentilskud er effektive måder at undgå alvorlig selenmangel.

Dette er hovedpunkterne i en nylig tidsskrift-artikel udgivet af professor Lutz Schomburg, Charité – Universitätsmedizin Berlin, Freie Universität Berlin og Humboldt Universität zu Berlin.

SELEN OG SELENOPROTEINER

Mikronæringsstoffet selen er en bestanddel af aminosyren selenocystein, som i sig selv er en væsentlig del af de omkring 25 selenoproteiner, der er identificeret i human biologi. Nogle selenoproteiner vides at være afgørende for livet; hvorfor disse fortrinsvis dannes og distribueres. Hjernen har for eksempel en høj prioritet for selen i perioder med mangel på stoffet.

Det kræver et tilstrækkeligt højt selenindtag at forbedre ekspressions-niveauet af selenoprotein samt at øge selenstatus i celler og væv, der har lav forsynings-prioritet af selen i perioder med et lavt selenindtag, f.eks. leveren, muskler, mave-tarmkanal og immunsystemet.

SELENSTATUS OG SYGDOMsRISIKO

Nedenstående oplysninger stammer fra oversigtssartiklen fra 2021 skrevet af professor Schomburg.

Selenstatus og Hashimotos thyroiditis

Hashimotos thyroiditis er en meget udbredt autoimmun sygdom; den er mere udbredt hos kvinder end hos mænd. Forekomsten er høj og i stigning.

Professor Schomburg bemærker, at der er set et afgørende bevis for selenmangels rolle som årsag til stigning af hypothyroidisme i et stort tværsnitsstudie i Kina, der indskrev mere end 6000 forsøgspersoner, som enten boede i et område med decideret selenmangel eller i et område med en moderat selenstatus.

Et randomiseret, kontrolleret forsøg udført i Italien testede tilskud med 200 mkg selen dagligt til gravide med eller uden positive TPO-aAb auto-antistoffer. Interventionen med selen reducerede med succes risikoen for både skjoldbruskkirtelsygdom efter fødslen og permanent hypothyroidisme (nedsat stofskifte). Der blev ikke registreret bivirkninger.

Selenstatus og Graves sygdom

Graves sygdom er den anden hovedform for autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen, næst efter Hashimotos sygdom. Det forårsager symptomer på hypertyreose (for højt stofskifte), og det er også mere udbredt hos kvinder end hos mænd. Forholdet mellem selenstatus og Graves sygdom er mindre godt forstået end det tilsvarende forhold i Hashimotos sygdom.

I den store kinesiske undersøgelse, der er nævnt ovenfor, havde kun de mandlige forsøgspersoner en højere forekomst af Graves sygdom i området med lavt selen sammenlignet med mændene i området med et højere selenindtag; forekomsten af Graves sygdom hos kvinderne var stort set upåvirket af denne forskel i selen. Forskellen i andelen af kvinder og mænd der havde hypertyreose mellem det selenfattige område og det moderate selenområde var statistisk signifikant [Wu 2015].

Hvad angår selenindtag, citerer professor Schomburg et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor en seks måneder lang intervention med selen havde positive helbredseffekter i Graves orbitopati. Seleninterventionen var forbundet med mindskelse af udstående øjenæbler og undertrykkelse af inflammatoriske biomarkører; det daglige selentilskud var forbundet med forbedret øjenmotilitet og forbedret livskvalitet [Marcocci 2011].

Selenstatus og type 1 og type 2 diabetes mellitus

Type 1 diabetes mellitus er den autoimmune form for diabetes, der primært udvikler sig i en ung alder, men den kan også forekomme som en langsomt udviklende autoimmun diabetes hos voksne eller som en pludselig type 1-diabetes hos voksne.
Det er kendetegnet ved en progressiv ødelæggelse af de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen; terapeutisk behandling med insulin er nødvendig.

Det estimeres, at omkring et ud af ti tilfælde af diabetes mellitus skyldes autoimmun sygdom; de fleste tilfælde af diabetes er forbundet med insulinfølsomhed, overvægt og alder og er kendt som type 2 diabetes mellitus. Der er forskellige men overlappende kategorier af diabetes mellitus, hvilket gør en personlig diagnose og behandling et must.

Der er observeret forhøjede serum- eller plasmaseleniveauer hos mange type 2 -diabetespatienter. Professor Schomburg forklarer, at når folk udvikler type 2-diabetes, forstyrres den normale regulering af dannelse af Selenoprotein P i leveren, hvilket igen forårsager et højere indhold af serum-selenoprotein P- og selen i blodet.

Professor Schomburg hævder, at dataene fra store og velkontrollerede randomiserede undersøgelser indikerer, at selentilskud ikke er årsagsmæssigt knyttet til en højere forekomst af type 2-diabetes. Han foreslår, at det kan være omvendt: At høje serum-seleniveauer skyldes udvikling af diabetes [Schomburg 2020].

Selenstatus og leddegigt (reumatoid arthritis)

En tredje hovedgruppe af inflammatoriske og kroniske autoimmune sygdomme er leddegigt, som primært påvirker leddene, men kan sprede sig til større organer i kroppen. Lidelsen påvirker også kvinder mere end mænd; det har en tendens til at toppe i slutningen af voksenalderen.

Serum-selenstatus samt status for tre biomarkører for selenstatus: Niveauet af glutathionperoxidase-3, niveauet af total-selen og niveauet af selenoprotein P. De har vist sig at være signifikant reduceret hos patienter med leddegigt i forhold til de tilsvarende niveauer hos kontrolgrupper. (Zinkmangel er også rapporteret hos patienter med leddegigt).

Reduceret selenstatus er forbundet med en opregulering af en række inflammationsrelevante gener. Den kroniske inflammation, der er forbundet med leddegigt, ser ud til at forringe omsætningen af selen og forringe dannelse af selenoprotein P i leveren, hvilket resulterer i et fald i serum-selenstatus hos patienter med leddegigt sammenlignet med raske kontroller.

Antireumatisk behandling har vist en positiv effekt på selenstatus, og den øgede selenstatus følger sideløbende med en nedsat inflammatorisk aktivitet.

Af ukendte årsager er selentilskud til patienter med leddegigt ikke blevet omfattende eller systematisk undersøgt . Der har været et par interventionsundersøgelser med selentilskud, men de har været karakteriseret ved små grupper af patienter af kort varighed og en begrænset monitorering af biomarkører for selenstatus.

Konklusioner: SELENSTATUS OG risiko for autoimmun sygdom

Vi har brug for et tilstrækkeligt indtag af sporstoffet selen til et normalt fungerende immunsystem.

En suboptimal selenstatus kan forringe immunresponset og gøre os sårbare over for autoimmune sygdomme, f.eks. autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen.

Desuden kan forhøjede cytokinniveauer i et aktivt immunsystem have en dæmpende effekt på dannelsen af selenoproteiner i leveren og på udskillelsen af selenoprotein P til blodkredsløbet, hvilket resulterer i et nedsat selenstofskifte og nedsat selenstatus.

Ved at undgå alvorlig selenmangel kan man reducere risikoen for autoimmun sygdom, og det er muligt at lindre sygdomssymptomer.

Selentilskud kan således stærkt anbefales ved akut eller kronisk mangel.

På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til at være nødvendigt med selentilskud til raske personer, blot niveauet er tilstrækkeligt højt.

Bemærk: Bomer et al. [2019] har vist, at serum-selenstatus under 70 mkg/l klart er forbundet med mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet og dårligere livskvalitet. I deres undersøgelse havde patienter med hjertesvigt med serum-seleniveauer under 100 mkg/l også mærkbart dårligere træningskapacitet og dårligere livskvalitet end patienter med højere serum-selenkoncentrationer.

Kilder

Mao J, Teng W. The relationship between selenoprotein P and glucose metabolism in experimental studies. Nutrients. 2013;5:1937–1948.

Marcocci C, Kahaly GJ, Krassas GE, Bartalena L, Prummel M, Stahl M, Altea MA, Nardi M, Pitz S, Boboridis K et al. Selenium and the course of mild Graves’ orbitopathy. N. Engl. J. Med. 2011;364:1920–1931.

Schomburg L. Selenium deficiency due to diet, pregnancy, severe illness, or covid-19—a preventable trigger for autoimmune disease. Int. J. Mol. Sci. 2021;22(16):8532.

Schomburg L. The other view: The trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones
2020, 19, 15–24.

Speckmann B, Sies H, Steinbrenner H. Attenuation of hepatic expression and secretion of selenoprotein P by metformin. Biochem. Biophys. Res. Commun. 2009, 387, 158–163.

Wu Q, Rayman MP, Lv H, Schomburg L, Cui B, Gao C, Chen P, Zhuang G, Zhang Z, Peng X, et al. Low Population selenium status is associated with increased prevalence of thyroid disease. J. Clin. Endocrinol. Metab. 2015;100: 4037–4047.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen som et næringsstof og forebyggende lægemiddel

Berlin Brandenburger Tor — Professor Dr. Lutz Schomburg, tilknyttet Charité Institute of Experimental Endocrinology har sammen med Humboldt University og Free University i Berlin, gennemgået forskningslitteraturen om selentilskud. Han konkluderer, at de nuværende data viser, at selenstilskud ikke forårsager diabetes.

Den mangeårige selenforsker, professor Dr. Lutz Schomburg, har gennemgået de ernærings-mæssige og forebyggende medicinske aspekter af selentilskud. Efter hans mening udgør mangel på selen i sig selv en sundhedsrisiko, der bør rettes ved hjælp af kostregulering eller ved supplerende selenindtagelse [Schomburg 2020].

Han fortolker den tilgængelige dokumentation for en gunstig virkning på helbredet af selentilskud som resultatet af at korrigere en mangel på eller nedsat virkning af selen.

Hans gennemgang af forskningslitteraturen viser, at selentilskud ikke forårsager diabetes. I stedet antyder den eksisterende dokumentation, at udvikling af type 2-diabetes med lave insulinniveauer og høje glukoseniveauer kan forårsage en stigning i seleniveauet; dermed den iagttagede sammenhæng mellem forekomsten af diabetes og et højere selenniveau[Schomburg 2020].

Sundhedsrisici forbundet med selenmangel

Professor Schomburgs læsning af den tilgængelige litteratur kan sammenfattes som følger:

Gennemgribende selenmangel nedsætter et tilstrækkeligt immunrespons.
Et jævnligt forekommende lavt selenindtag øger risikoen for sygdom i skjoldbruskkirtlen, især hypothyroidisme og hyperthyroidisme, og især hos mænd; desuden reagerer visse patienter med Hashimotos thyroiditis, Graves sygdom eller Graves orbitopati positivt på selentilskud.
De laveste percentiler af selenstatus er forbundet med en stigning i kræftrisici (tyktarm og lever) hos europæiske forsøgspersoner.
Selenmangel er forbundet med en øget dødsrisiko hos patienter i intensiv behandling, hos patienter med alvorlig blodforgiftning og hos patienter med multitraume.
Selenmangel er forbundet med øget risiko for graviditetskomplikationer.
Selenmangel er forbundet med øget risiko for kardiovaskulær dødelighed, især med tilstande med inflammation.
Selenmangel er forbundet med en højere risiko for postoperativ dødelighed.

Selenstatus og diabetes

Lav selenstatus og risiko for metabolisk syndrom

Professor Schomburgs læsning af resultaterne fra undersøgelsen: The Complex Diseases in the Newfoundland Population: Environment and Genetics. (n> 3000 forsøgspersoner) er, at et lavt selenindtag kan være forbundet på en dosisafhængig måde med øget taljevidde, høj BMI og en høj fedtprocent, hvilket igen kan betyde, at selenmangel kan være en risikofaktor for metabolisk syndrom [Schomburg 2020].

Metabolisk syndrom = en kombination af insulinresistens, forhøjet kolesterol og / eller triglyceridniveau, forhøjet faste-blodsukker og forhøjet blodtryk, hvilket øger risikoen for hjerte-karsygdom.

Høj selenstatus og diabetes

Professor Schomburg konkluderer, at resultaterne af undersøgelserne: “Nutritional Prevention of Cancer (NPC)“, “Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT)“, og “University of Arizona Selenium Trial” viser, at selentilskud ikke udgør en relevant diabetesrisiko. , ikke engang blandt velforsynede forsøgspersoner, uanset alder og køn.

Det indbyrdes forhold mellem selenoprotein P og diabetes

Professor Schomburgs analyse af den tilgængelige litteratur indikerer, at en høj selenstatus ikke øger diabetesrisikoen, men snarere at diabetes forårsager stigende selenoprotein P-niveauer.

Han fortæller, at interaktionen mellem selenoprotein P og diabetes er mere tilbøjelig til at være en induktion af selenoprotein P via insulinresistens og ikke omvendt.

I de senere stadier af type 2-diabetes, når insulinniveauet falder på grund af det progressive fald i beta-cellefunktionen, fortsætter de høje glukosekoncentrationer således med at fremme dannelse og udskillelse af selenoprotein P, med mindre de modvirkes af medicin såsom Metformin.

Selenoprotein P = et selenoprotein der indeholder flere selenocysteinrester, der er ansvarlig for transporten af selen, også til væv såsom hjernen og testiklerne.

Selen-tilskud og prostatakræft

For professor Schomburg er det vigtigt at vurdere effekten af selentilskud med hensyn til deltagernes selenstatus ved undersøgelsens start. Hans grundlæggende hypotese er, at de positive sundhedseffekter af selentilskud er begrænset til patienter, hvis forsyning af selen er ringe og som kan betragtes som havende selenmangel og derfor har brug for et højere selenindtag

Ved at se på resultaterne fra undersøgelserne “Nutritional Prevention of Cancer (NPC)” og “Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT)” er han ikke overrasket over, at der blev set signifikante reduktioner i risikoen for prostatakræft hos undersøgelsesdeltagerne, hvis serum-selenstatus ved undersøgelsernes start var under 123 mikrogram pr. liter, dvs. under tærskelværdien for fuld ekspression af selenoprotein P.

Konklusion: Selentilskud i regioner med lav selenindtagelse

Professor Schomburg finder, at fraværet af bivirkninger i selentilskuds-undersøgelser i regioner med et lavt selenindhold i kosten er forenelig med hypotesen om, at genopbygning af selenstatus ved hjælp af selentilskud er sikker.

Han bemærker, at tilskuds-undersøgelser med selendoser på 50-200 mikrogram om dagen ikke udviser nogen grad af toksicitet.

To punkter bør nævnes her:

Dr. Margaret P. Rayman, professor i ernæringsmedicin, University of Surrey, har påpeget, at der synes at være et U-formet forhold mellem selenstatus og sundhed. Hendes kurve på grafen antyder, at mennesker med en selenstatus under 100 mkg/l og over 170 mkg/l er mere tilbøjelige til at lide af helbredsproblemer.
Dr. John P. Richie Jr og kolleger ved Pennsylvania State University i Hershey har vist, at et gærselentilskud beskytter mod oxidativ stress bedre end et tilskud med ren selenomethionin.

Kilder

Duffield-Lillico AJ, Reid ME, Turnbull BW, Combs GF Jr, Slate
EH, Fischbach LA, Marshall JR, Clark LC (2002) Baseline characteristics
and the effect of selenium supplementation on cancer incidence
in a randomized clinical trial: a summary report of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. Cancer Epidemiol Biomark Prev 11:630–639.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM,
Ford LG, Parnes HL, Minasian LM et al (2009) Effect of selenium
and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the
Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT).
JAMA 301:39–51.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68. doi: 10.1016/S0140-6736(11)61452-9.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Thompson PA, Ashbeck EL, Roe DJ, Fales L, Buckmeier J, Wang
F, Bhattacharyya A, Hsu CHet al (2016) Selenium supplementation
for prevention of colorectal adenomas and risk of associated type 2
diabetes. J Natl Cancer Inst 108.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.