Mindre systemisk inflammation. Bedre immunforsvar. Selen er et vigtigt sporstof. Vores celler kan ikke danne det. Vi skal have det som en del af vores kost. En tilstrækkelig indtagelse er nødvendig for en optimal funktion af immunsystemet.
Desværre bor mange af os i områder med selenfattig jord og selenfattige afgrøder og frugter. Vi får ikke nok selen fra vores mad [Stoffaneller & Morse 2015]. En tilstrækkelig selenindtagelse og -status er afgørende. Der er øgede sundhedsrisici forbundet med selenmangel.
HVAD DEFINERER SELENMANGEL?
Data fra BIOSTAT-CHF observationskohortestudiet indikerer, at serumselen-koncentrationer under 70 mkg/l udgør en mangeltilstand. Serum selenkoncentrationer under 100 mkg/l udgør et suboptimalt niveau [Bomer 2020].
I en oversigtsartikel er professor Margaret P. Rayman, University of Surrey, Guildford, UK, nået til den konklusion, at en serumselenkoncentration på omkring 125 mkg/l repræsenterer den optimale selenstatus [Rayman 2020, figur 2].
Biomarkører for selenstatus falder betydeligt under følgende forhold. De når ofte kritisk lave koncentrationer [Schomburg 2021]:
- Selenfattig kost
- Graviditet
- Svær sygdom
- Covid-19-sygdom
Desuden er dalende selenstatus blevet forbundet med følgende kliniske tilstande [Schomburg 2021]:
- Akut og kronisk inflammation
- Bakterielle og virale infektioner
- Brandsår
- Fødsel
- Kirurgiske indgreb
- Traumer
TILSTRÆKKELIG SELENSTATUS TIL TILSTRÆKKELIG IMMUNFUNKTION
Først og fremmest har vi brug for en tilstrækkelig høj selenstatus som en forudsætning for et tilstrækkeligt immunrespons. I regioner med markant selenmangel vides det, at forebyggelige endemiske sygdomme forekommer med større hyppighed. Desuden er selenmangel forbundet med en øget risiko for autoimmun sygdom.
Ifølge professor Lutz Schomburg, Charité-Berlin, viser forskningslitteraturen positive effekter på immunsystemet forbundet med selentilskud under graviditet, autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom og bedring efter alvorlig sygdom. Han bemærker dog, at nogle af undersøgelserne ikke rapporterede resultater forbundet med tilskud. Desuden bemærker han, at databasen med relevant litteratur er lille. Derudover har få af undersøgelserne såkaldt guldstandard, dvs. et randomiseret kontrolleret forsøg [Schomburg 2021].
Der er et presserende behov for forskning i sammenhængen mellem autoimmune sygdomme og selenmangel. Det gælder i særlig grad, da det vedrører leddegigt og type 1 diabetes mellitus.
SELENMANGEL OG RISIKO FOR AUTOIMMUN SYGDOM
Pointen med professor Schomburgs gennemgang er, at alvorlig selenmangel kan udløse autoimmun sygdom hos modtagelige personer. Vi kan hjælpe os selv ved at få testet vores serum-selenstatus for at se, om vi er tæt på det ønskede niveau på 125 mkg/l.
For at mindske risikoen for autoimmun sygdom og muligvis forbedre forløbet af autoimmune sygdomme, kan vi træffe bedre valg af fødevarer. Vi kan vælge at tage et selentilskud for at undgå alvorlig selenmangel.
SUNDHEDSRISIKO FOR SELENMMANGEL OFTE NEGLIGERET
Professor Schomburg anser det som uheldigt, at sundhedsrisiciene ved selenmangel ofte negligeres, mens de mulige bivirkninger ved selentilskud overdrives. Dette fører til at sundhedsprofessionelle og den brede offentlighed tilsidesætter, hvad der er “sikre og lovende forebyggende og adjuverende behandlingsmuligheder.”
Efter professor Schomburgs opfattelse er denne situation især uheldig i sager, der involverer graviditet, alvorlig sygdom eller COVID-19. Under disse tilstande kan massiv selenmangel udvikle sig og er forbundet med en øget autoimmun sygdomsrisiko, langvarige helbredssvækkelser og langsom bedring [Schomburg 2021].
I figur 4 i sin oversigtsartikel angiver professor Schomburg [2021] følgende farezonestatus og tilstrækkelig status for enkeltpersoner:
- Farezone: under 45 mkg/l
- Tilstrækkelig zone: over 90 mkg/l
Hvad der også er interessant i professor Schomburgs figur 4 er sammen-hængen mellem selenstatus og selenoprotein P-status. Selenoprotein P er det mest almindelige selenoprotein i blodcirkulationen [Schomburg 2021].
- Det er den primære transportør af selen i blodet.
- Det er både en formidler af hierarkisk selenforsyning og en god indikator for selenstatus
Konklusion: Selentilskud for optimal immunfunktion
Professor Schomburg udtaler, at selentilskud kan være giftigt og endda dødeligt. Han bemærker dog, at de doser, der forårsager akut selenose, er meget højere end de anbefalede mængder fra kosttilskud af høj kvalitet og brugt i kliniske undersøgelser. I kliniske undersøgelser har op til 200 mkg pr. dag vist sig at være sikre, uanset hvilken type seleno-forbindelse der anvendes [Schomburg 2021].
Både den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed og de nordiske ernæringsanbefalinger har sat den tolerable øvre indtagsgrænse til 255 mkg/dag [EFSA 2023; Blomhoff 2023].
Kilder
Blomhoff R et al. Nordic Nutrition Recommendations 2023 – Integrating Environmental Aspects. Copenhagen: Nordic Council of Ministers, 2023.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
EFSA Panel on Nutrition, Novel Foods and Food Allergens. Scientific opinion on the tolerable upper intake level for selenium. EFSA J. 2023 Jan 20;21(1):e07704.
Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):9-14.
Schomburg L. Selenium deficiency due to diet, pregnancy, severe illness, or COVID-19-a preventable trigger for autoimmune disease. Int J Mol Sci. 2021 Aug 8;22(16):8532.
Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
