dødelighed – Page 2 – Selenmangel.dk

Selenstatus og hjertesvigt

Patient ankommer til sygehus i ambulance — Patienter med hjertesvigt med et lavt serum-selenniveau er meget mere tilbøjelige til at blive indlagt på hospitalet og/eller at dø end hjertesvigtpatienter med serum-selenniveauer over 100 mikrogram per liter.

Selenmangel hos patienter med hjertesvigt er forbundet med nedsat træningstolerance og med en 50% højere dødelighed [Bomer].

In vitro-undersøgelser af dyrkede humane hjertemuskelceller fra patienter med hjertesvigt viser, at et lavt seleniveau i hjertemuskelcellerne er forbundet med nedsat funktion af mitokondrierne [Bomer].

Nyere information viser, at op til 50% af patienter med hjertesvigt lider af en form for mikronæringsstof-insufficiens, som f.eks. på selen, zink, jern eller jod [Bomer].

Selen: Et essentielt mikronæringsstof

Selenindtag og -status varierer betydeligt fra det ene geografiske område til det andet alt efter indholdet af selen i landbrugsjorden og i fødevarerne.

Et tilstrækkeligt indtag af selen er nødvendig for vigtige biologiske funktioner:

Antioxidantforsvaret
Immunsystemets funktion
Stofskiftet relateret til skjoldbruskkirtlens hormoner

Tilstrækkelig selenstatus er også vigtig til forebyggelse af visse former for kræft. På molekylært niveau indbygges sporstoffet selen i og er essentielt for den enzymatiske virkning af 25 selenoproteiner [Bomer].

Selenmangel og Keshans sygdom

Alvorlige selenmangel er forbundet med en sjælden, men dødelig form af hjertesygdom kaldet Keshans sygdom. Keshans sygdom er en form for dilateret kardiomyopati, en sygdom, hvor venstre hjerteventrikel forstørres og svækkes og kun i mindre grad er i stand til at pumpe tilstrækkelige mængder blod ud til kroppen. Keshans sygdom er reversibel med selentilskud [Bomer].

BIOSTAT-CHF Multi-Nationale observations- og kohorteundersøgelse: Selen og hjertesvigt

Dr. Nils Bomer og et team af forskere indsamlede information og prøver fra 2516 patienter med hjertesvigt, der blev behandlet i 69 centre i 11 europæiske lande. Hjertesvigtpatienterne i BIOSTAT-CHF-undersøgelsen var patienter, der endnu ikke var påbegyndt standardbehandling (f.eks. ACE / angiotensin-receptorblokkere og/eller betablokkere).

Bemærk: Selenindtaget er generelt betydeligt lavere i Europa og Mellemøsten [Stoffaneller & Morse] end de er i Venezuela, Canada, USA og Japan [Bomer].

Patientkarakteristika fra BIOSTAT-CHF-undersøgelsen

Medianværdien for serum-selenniveauet blandt hjertesvigt-patienterne i studiet var 87 mikrogram per liter [Bomer].

25% havde værdier under 73 mikrogram pr. liter.
75% havde værdier under 103 mikrogram pr. liter [Bomer]:

485 ud af 2516 patienter med hjertesvigt, svarende til 20,4% af alle patienter, blev vurderet til at have selenmangel, fordi de havde et serum-selenindhold under 70 mikrogram per liter. Patienterne med selenmangel havde følgende karakteristika [Bomer]:

De var ældre.
De var oftere kvinder.
De havde værre symptomer og tegn på hjertesvigt.
De var mere tilbøjelige til at have anæmi, jernmangel og kronisk nyresvigt.
De havde lavere serumalbumin og lavere kolesterolniveauer.

Patienterne med selenmangel havde et større påviseligt tab af fysisk funktion sammenlignet med patienter med et højere serum-selenniveau [Bomer]:

Det var i mindre grad i stand til at gennemføre 6 minutters gang.
Hvis de gennemførte 6-minutters gang, gik de en kortere distance.
De havde en lavere samlet score i Kansas City Kardiomyopati Spørgeskemaet.
De havde en højere dødelighed af alle årsager.
De havde en højere grad af genindlæggelse grundet hjertesvigt.

Alt i alt havde patienter med hjertesvigt med serumkoncentrationer under 70 mikrogram per liter sundhedsmæssige problemer:

Dårligere livskvalitet
Dårligere træningskapacitet
Dårligere prognose

Tilstrækkelige serum-selenkoncentrationer

Resultaterne af BIOSTAT-CHF-undersøgelsen viser, at patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer mellem 70 og 100 mikrogram pr. liter havde alvorlige symptomer svarende til dem, der blev set hos patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram per liter [Bomer].

Det antyder, at serumniveauer under 100 mikrogram per liter kan betragtes som unormale [Bomer].
Forholdet mellem selenmangel og tegn og symptomer på hjertesvigt var endnu stærkere end forholdet for jernmangel [Bomer].
I BIOSTAT-CHF-studiet viste dataene om træningskapacitet og livskvalitet kun en negativ effekt ved niveauer under 100 mikrogram per liter [Bomer].

BIOSTAT-CHF in-vitro undersøgelser af hjertemuskelceller

I en søgen after en forklaring på sammenhængen mellem selenmangel og hjertesvigt udførte BIOSTAT-CHF-forskerne nogle in vitro-eksperimenter ved at dyrke humane hjertemuskelmusler fra patienter med hjertesvigt. Resultaterne af eksperimenterne antyder, at selenmangel forstyrrer mitokondriernes elektrontransportkæde-funktion med følgende konsekvenser [Bomer]:

mindre effektiv ATP-produktion
øget produktion af skadelige frie radikaler [Bomer].
Professor Urban Alehagen, ledende forsker i KiSel-10-undersøgelsen, erkendte tidligt, at ældre med lav serum-selenstatus muligvis var i risiko for øget hjerte-kardødelighed. Dataene fra KiSel-10-undersøgelsen viser, at et dagligt tilskud med en kombination af selen og coenzyme Q10 forbedrer hjerte-funktionen, reducerer risikoen for at dø af hjertesygdom og forbedrer den sundhedsrelaterede livskvalitet.

KiSel-10-undersøgelsen af et kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud til ældre borgere

I KiSel-10-undersøgelsen tildelte professor Urban Alehagen og hans team tilfældigt ældre i alderen 70-80 år til enten at få en daglig kombination af 200 mikrogram selen og 200 mg coenzym Q10 eller matchende placebo i en median periode på 5,1 år.

Den daglige selentilskud øgede de ældres serum-selumniveauer fra 45-87 mikrogram per liter ved undersøgelsens start til 185-245 mikrogram per liter efter 48 måneder. Placebo-tilskuddene forbedrede ikke selenkoncentrationerne [Alehagen].

De ældre der fik den aktive behandling i form af selen og coenzym Q10 opnåede betydelige gavnlige virkninger på hjertefunktionen sammenlignet med de ældre, der fik placebo [Alehagen]:

Lavere dødelighed af hjertesygdom
Lavere plasmaniveauer af NT-proBNP-biomarkører for hjertesvigt
Forbedret ekkokardiografisk måleværdi
Forbedret sundhedsrelateret livskvalitet

Konklusion: Selenstatus og hjertesvigt

Tilstrækkelig indtagelse af selen og tilstrækkelig serum-selenstatus er nødvendig for at opretholde et godt helbred, især med hensyn til opretholdelse af en normal mitokondriefunktion og en normal hjertefunktion. Ældre har ofte et lavt serumselen, hvilket er forbundet med mere alvorlige symptomer og en dårligere prognose for hjertesvigt [Bomer].

Det kan være en god ide at få målt ens serum-selenniveau for at se, om man ligger under skæringspunkterne 70 og 100 mikrogram pr. liter.

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA & van der Meer P. (2019). Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2019 Dec 6. doi: 10.1002/ejhf.1644. [Epub ahead of print].

Stoffaneller, R. & Morse, N. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients, 7(3): 1494–1537.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Lav serum-selenstatus og øget dødelighed

Professor Urban Alhagen taler — Kun få undersøgelser har undersøgt forholdet mellem et lavt selenniveau og negative sundhedsvirkninger. Professor Urban Alehagen fra Linköpings Universitet i Sverige har offentliggjort resultaterne af en undersøgelse der viser, at et lavt serum selenniveau er signifikant forbundet med en øget hjerte-kardødelighed samt dødelighed af alle årsager.

I en opfølgningsperiode på næsten syv år havde ældre, sunde, svenske borgere med lave serum-selenkoncentrationer en signifikant øget hjerte-kar-dødelighed og en øget total dødelighed sammenlignet med jævnaldrende med højere serum-selenkoncentrationer. Mere specifikt var der en 56% øget risiko for hjerte-kardødelighed og en 43% øget risiko for at dø af alle årsager. Derfor foreslog de svenske forskere, at selentilskud skulle anbefales til alle svenske borgere med en serumselen-koncentration under 57 mikrogram pr. liter [Alehagen 2016].

Faktisk påpegede professor Urban Alehagen og hans forskerhold på Linköpings Universitet, at de gennemsnitlige serum-selenkoncentrationer i undersøgelsen af ældre svenske borgere – 67,1 mikrogram pr. liter – ikke er tilstrækkelige til at opnå en optimal funktion af de vigtige selenoproteiner, hvor selen indgår som en komponent [Alehagen 2016]:

Glutathionperoxidase
Thioredoxinreductase
Selenoprotein P (SEPP1)

Disse selenoproteiner beskytter væv mod de skadelige virkninger af oxidativt stress og beskytter endotelfunktioner [Rayman 2012].

Tilskud af selen og coenzym Q10 i kombination

I KiSel-10-studiet tildelte de svenske forskere tilfældigt studiedeltagerne til behandlingsgruppen der modtog aktiv behandling i form af 200 mikrogram selengær og 200 mg Q10 i farmaceutisk kvalitet. Deltagerne i den aktive behandlingsgruppe opnåede betydeligt bedre sundhedsresultater sammenlignet med deltagerne i placebogruppen. De gavnlige virkninger vedblev over en tiårig periode [Alehagen 2015]:

Nedsat risiko for at dø af hjertesygdom
Forbedret hjertefunktion vist på ekkokardiogrammer
Nedsat niveau af en biomarkør for hjertesvigt

Dagligt selenindtag og optimal SEPP1-aktivitet

Hurst et al [2010] i Storbritannien har vurderet, at det kræver en samlet selenindtagelse på ca. 105 mikrogram dagligt at opnå optimal SEPP1-aktivitet. I Storbritannien ville det svare til ca. 55 mikrogram fra maden og 50 mikrogram fra et selentilskud. Hurst et al konkluderede i deres arbejde, at det gunstige område for koncentrationen af selen i plasma er intervallet mellem 120 og 150 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].

Det er vigtigt at huske, at jordens indhold af selen og dermed fødeindtaget af selen varierer betydeligt i forskellige regioner af verden. Det ville være en god idé at få målt niveauet af serum-selen for at se om man har brug for 50 eller 100 mikrogram pr. dag fra kosttilskud.

Seleniveauer og oxidativt stress

Oxidativt stress er det biomedicinske udtryk for den potentielle skade på celler, lipider, proteiner og DNA forårsaget af frie radikaler, når antallet af frie radikaler langt overskrider antallet af neutraliserende antioxidanter.

Således kan er en mulig forklaring på den signifikante forbindelse mellem lave serum-selenniveauer og en øget hjerte-kardødelighed og dødelighed af alle årsager være den øgede mængde oxidativt stress hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt. Utilstrækkelige niveauer af selenoproteiner vil resultere i et suboptimalt antioxidativt forsvar mod frie radikaler, hvilket kunne forklare den øgede dødelighed hos ældre mennesker med lavt serum-seleniveau [Alehagen 2016].

Forklaringen der involverer suboptimal selenoproteinaktivitet, idet den vedrører et utilstrækkeligt antioxidantforsvar, forekommer særligt plausibel, fordi de svenske forskere korrigerede for de modificerende virkninger af andre kendte kliniske tilstande, der er forbundet med øget risiko for at dø. For eksempel målte forskerne niveauerne af to biomarkører for inflammation på hver af de fire kvartiler af undersøgelsesdeltagere og fandt ikke signifikante forskelle mellem det kvartil der havde det laveste serum-selenniveau og kvartilerne med et højere serum-selenniveau [Alehagen 2016]:

Niveauet af højfølsom C-reaktivt protein (hs-CRP)
Niveauet af sP-selectin

Serumselen-koncentrationer og rygning

Rygere i undersøgelsen havde lavere serum-seleniveauer end ikke-rygere, men forskellen var ikke statistisk signifikant. Professor Alehagen mente, at manglen på en væsentlig forskel skyldes det lave antal rygere i undersøgelsen (kun 9% af alle deltagere). Nogle undersøgelser har fundet et nedsat seleniveau hos rygere; Andre undersøgelser har ikke kunnet finde en sammenhæng mellem rygning og seleniveau [Alehagen 2016].

Serum-selenkoncentrationer og kræftdødelighed

I dette svenske studie var der ingen signifikant forskel i kræftdødeligheden mellem kvartilen med den laveste selenkoncentration og kvartilerne med noget højere selenkoncentrationer [Alehagen 2016].

Sammenhæng mellem serum-seleniveauer og hjertesygdom

Tidligere studier har også vist en betydelig sammenhæng mellem lavt serum-selennieau og øget risiko for hjerte-karsygdom:

En dansk undersøgelse af mere end 3000 mænd viste, at serum-selenkoncentrationer under 60 mikrogram pr. liter er forbundet med en øget risiko for iskæmisk hjertesygdom [Suadicani 1992].
En finsk case-control-undersøgelse viste, at serum-seleniveauer på mindre end 45 mikrogram pr. liter er forbundet med en øget risiko for både dødelige og ikke-dødelige hjerteanfald [Salonen 1982].
En fransk undersøgelse, en niårig længdesnitsundersøgelse, viste en sammenhæng mellem et lavt plasma-seleniveau og øget dødelighed [Akbaraly 2005].

Konklusion

Vi har brug for flere undersøgelser af selenniveauets betydning og effekten af selentilskud med henblik på positive sundhedsresultater. De undersøgelser, vi har, viser, at et tilstrækkeligt serum-selenniveau spiller en rolle i opretholdelsen af et godt helbred hos ældre.

Forskningsdata fra KiSel-10-undersøgelsen viser, at tilskud til personer med lavt selenniveau med en kombination af selengær og coenzym Q10 forbedrer dødelighed og livskvalitet [Alehagen 2015].

Kilder

Akbaraly, N. T., Arnaud, J., Hininger-Favier, I., Gourlet, V., Roussel, A., & Berr, C. (2005). Selenium and mortality in the elderly: results from the EVA study. Clinical Chemistry, 51(11), 2117-2123.

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96. doi:10.1038/ejcn.2015.92

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Rayman, M.P. (2012). Selenium and human health. Lancet, 379, 1256-1268.

Salonen, J. T., Alfthan, G., Huttunen, J. K., Pikkarainen, J., & Puska, P. (1982). Association between cardiovascular death and myocardial infarction and serum selenium in a matched-pair longitudinal study. Lancet (London, England), 2(8291), 175-179.

Suadicani, P., Hein, H. O., & Gyntelberg, F. (1992). Serum selenium concentration and risk of ischaemic heart disease in a prospective cohort study of 3000 males. Atherosclerosis, 96(1), 33-42.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og hjertesygdom

En undersøgelse af niveauet af serumselen og tilskud med et patenteret, organisk selengærpræparat viser en sammenhæng mellem serum-selenkoncentrationer og det forholdsmæssige antal af dødsfald af hjertesygdom hos raske, ældre undersøgelsesdeltagere.

Der er blevet gjort to bemærkelsesværdige opdagelser i et nyligt, randomiseret, kontrolleret forsøg foretaget af Dr. Urban Alehagen og hans kolleger ved Linköping universitet (Sverige).

For det første fandt man, at mennesker med lave koncentrationer af selen i blodet viste sig at have betydeligt højere risiko for at dø af hjertesygdom.

Dernæst viste en kombination med et patenteret, højtberiget selengær-præparat og et veldokumenteret Q10-præparat, som blev indtaget dagligt i fire år, at det gav en statistisk sikker beskyttelse mod hjertesygdom hos mennesker med en lav serumselen-status.

Kisel-10-undersøgelsen af kardiovaskulær dødelighed
I undersøgelsen deltog 668 raske, ældre personer i alderen 70-80 år. Undersøgelsen var veldesignet og veludført. En gruppe på 219 tilfældigt udvalgte personer modtog tabletter med 200 mikrogram selen fra selengær og kapsler med 200 mg coenzym Q10 dagligt i fire år. En anden tilfældigt udvalgt gruppe på 222 personer modtog tilsvarende placebo-præparater. Den resterende gruppe på 227 personer modtog ingen behandling overhovedet.

Deltagerne i Kisel-10-undersøgelsen af kardiovaskulær dødelighed
Efter den indledende, fireårige behandlingsperiode med tilskud eller placebo fulgte forskerne undersøgelsens deltagere i gennemsnitligt 1870 yderligere dage (lidt over fem ekstra år) efter afslutningen af behandlingsperioden. I opfølgningsperioden registrerede man alle dødsfald relateret til hjertesygdom. Der var ingen forsøgsdeltagere, som forskerne manglede disse data fra.

Husk at deltagerne havde en gennemsnitsalder på 77-78 år ved starten af undersøgelsen. Tænk på hvor gamle de var 10 år senere.

Af hensyn til analysen delte forskerne undersøgelsens deltagere op i tre grupper efter deres serum-selenniveau ved undersøgelsens start:

Selen-indhold under 65 nanogram per milliliter (svarer til 65 mikrogram per liter)
Selen-indhold mellem 65 og 85 nanogram per milliliter
Selen-indhold over 85 nanogram per milliliter

Forholdet mellem mænd og kvinder i de to grupper med de laveste selenindhold var kun en smule over 1: 1. Forholdet i den højeste gruppe var tæt på 2: 1 i mænds favør.

Dr. Urban Alehagen og hans forskerkolleger har øget vores indsigt i effekten af tilskud med selen og coenzym Q10 på dødeligheden af hjerte-karsygdom og på hjertefunktionen hos en ældre befolkningsgruppe.

Serum-selenkoncentrationer og dødsfald fra hjertesygdom
Baseret på selenniveauet ved undersøgelsens start sammenlignede Dr. Alehagen og hans team dødeligheden af hjertesygdom hos undersøgelsens deltagere med dem, der ikke fik nogen kosttilskud. Det vil sige med de deltagere i undersøgelsen, der ikke modtog nogen tilskud, hverken aktiv behandling eller placebo.

Blandt disse deltagere havde dem med et basis-serumselenniveau på under 65 nanogram per milliliter en procentvis andel af dødsfald grundet hjertesygdom på godt 28%. Hos deltagere med et basis-serumselenniveau over 85 nanogram per milliliter, var dødeligheden 14%.

Denne forskel er statistisk signifikant. Den er også klinisk signifikant. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvilken gruppe jeg ønsker at tilhøre.

Virkningen af selentilskud på hjertesygdom
Fire års dagligt tilskud med den patenterede selengær hævede deltagernes serum-selenniveau fra 185 til 245 nanogram per milliliter. Deltagernes serum-selenniveau steg uanset om deres niveau ved undersøgelsens start var under 65 nanogram per milliliter eller om den var over 85 nanogram per milliliter eller derimellem. Derimod forblev serum-selenniveauet uændret hos deltagerne i placebogruppen. Det var helt klart, at selentilskud forbedrede selenniveauet.

Selen og hjertesygdom i den lave gruppe
Hos deltagerne med det laveste serum-selenniveau ved undersøgelsens start, dvs. under 65 nanogram per milliliter, var andelen af dødsfald pga. hjertesygdom på 24,1% blandt de personer der ikke fik det kombinerede tilskud med højtberiget selengær og coenzym Q10.

Derimod havde de personer, der fik det kombinerede tilskud i fire år, en dødelighed på 12,1%. Forskellen på de to dødelighedsprocenter er statistisk signifikant. En absolut reduktion i dødelighed på 12% er i lige så høj grad klinisk signifikant.

Selen og hjertesygdom i midtergruppen
I deres analyse af deltagerene i midtergruppen, dvs. med serumkoncentrationer af selen mellem 65 og 85 nanogram per milliliter ved undersøgelsens start, fandt forskerne en dødelighed af hjertesygdom på 14% blandt de deltagere, der ikke fik tilskud og på 6% blandt de deltagere der fik tilskud. Dette er også en statistisk signifikant reduktion i dødeligheden.

Selen og hjertesygdom i den høje gruppe
Kun i gruppen af deltagere med et serum-selenniveau på over 85 nanogram per milliliter var der ingen statistisk signifikant nedsættelse af risikoen for at dø af hjertesygdom. Men forskerne gør opmærksom på, at den ”høje” gruppe var den mindste.

Antallet af deltagere var lille, og konfidensintervallet var ret bredt. At drage konklusioner ud fra data baseret på dette lille antal er måske ikke en god idé.

Selenindtaget og aktiviteten af vigtige selenoproteiner
Dr. Alehagen påpeger, at et lavt selenindtag fra de fødevarer vi spiser, vil resultere i en lav serum- (eller plasma-) koncentration af selen, der ligger under det niveau, som er nødvendigt for en optimal ekspression og funktion af selenoproteinerne glutathionperoxidase og selenoprotein P, der begge har vigtige antioxidative egenskaber. Desuden har vi brug for tilstrækkelige mængder af selen i form af thioredoxin reduktase fordi thioredoxin reduktase er med til at reducere den oxiderede form af coenzym Q10 (ubiquinon) til dets anti-oxidative form (ubiquinol).

Vi ser, at både selen og coenzym Q10 arbejder på at beskytte hjertemusklens væv mod skader forårsaget af oxidativt stress. Oxidativt stress skal forstås som en ubalance mellem skadelige frie radikaler og neutraliserende antioxidanter i kroppen.

Resumé
Hvad har vi lært af Dr. Alehagens undersøgelse, der er værdifuldt?

Raske ældre har langt højere risiko for at dø af hjertesygdom, hvis deres selenindhold i serum er under 85 nanogram per milliliter.

Et dagligt tilskud med 200 mikrogram organisk, højtberiget selengær vil hæve selenindholdet i serum hos alle personer til omtrent det samme niveau (185 – 245 nanogram per milliliter) uanset niveauet af serumselen ved starten.

Et dagligt tilskud med en kombination af højtberiget selengær og Q10 resulterede i en væsentlig nedsættelse af risikoen for at dø af hjertesygdom.

Kilder

Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. Plos One, 11(7), e0157541.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31, 157-162.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.