Den daglige selenindtagelse

Kvinde sier ris
Indtaget af den daglige mængde selen fra kosten varierer betydeligt fra person til person og fra region til region. Selentilskud er nødvendigt for at hæve selenniveauet tilstrækkeligt til at forhindre oxidativ beskadigelse af cellerne, forbedre immunsystemets funktion og for at reducere risikoen for kræft og hjertesygdom.

Hvor meget selen fra mad og kosttilskud har vi brug for om dagen? Hvilke bio-markører for optimal selenstatus er de bedste til at besvare disse spørgsmål? Dr. Rachel Hurst og Dr. Susan J. Fairweather-Tait fra Norwich Medical School i Storbritannien og deres kolleger satte sig for at finde  nogle svar. Den måde de designede deres undersøgelse på er meget interessant.

De indskrev 119 raske, britiske mænd og kvinder i alderen 50 – 64 år i et randomiseret, dobbelt-blindet, placebokontrolleret studie, der varede 12 uger [Hurst]. De udelukkede følgende personer fra undersøgelsen:

  • rygere
  • overvægtige
  • personer der allerede havde et højt niveau af plasma-selen
  • personer med længerevarende sygdomme
  • personer der tog forskellige former for medicin
  • personer der var uvillige til at ophøre med at tage vitaminer og urtepræparater mindst en måned før starten af undersøgelsen

De 119 deltagere i undersøgelsen fik enten placebo eller en af de følgende behandlinger:

  • selenberigede gærtabletter med 50, 100 eller 200 mikrogram patenteret, organisk selen (SelenoPrecise® leveret af Pharma Nord, Danmark)
  • selenberigede løg-måltider som gav, hvad der svarede til 50 mikrogram selen om dagen
  • ikke-berigede løg-måltider som gav mindre end 4 mikrogram selen om dagen

Målinger af selen
Husk: Selen er et sporstof. Vi måler indtagelsen i mikrogram per dag, ikke i milligram. Vi måler selenstatus i plasma og serum i form af mikrogram per liter (eller tilsvarende i nanogram per milliliter). Selen i tånegle eller hår måler vi i mikrogram per gram.

Resultater fra Hurst-studiet af selenstatus
Ved undersøgelsens start havde deltagernes selenkoncentration i plasma en middelværdi på 95,7 mikrogram per liter med en standardafvigelse på 11,5 mikrogram per liter. Det betyder, at omkring 68 procent af undersøgelsens deltagere havde selenkoncentrationer i plasma, der varierede mellem 84,2 og 107,2 mikrogram per liter. Groft regnet havde 95 procent af undersøgelsens deltagere selenkoncentrationer i plasma, der varierede mellem 72,7 og 118,7 mikrogram per liter.

Sådanne gennemsnitlige koncentrationer af selen i plasma er noget højere, end der kan forventes i hele Storbritannien, som er almindeligt kendt for at være en af verdens selenfattige regioner.

Bemærk venligst: 95,7 mikrogram per liter er den samme koncentration som 95,7 nanogram per milliliter (nanogram er mikrogram divideret med 1000, milliliter er liter divideret med 1000). Du kan støde på nanogram per milliliter, når du læser forskningsrapporter.

Efter 10 ugers tilskud steg Hurst-studiets deltagernes plasma-selenkoncentrationer betydeligt fra deres begyndelsesniveau til følgende niveauer:

  • 118.3 +/- 13.1 mikrogram per liter for deltagere der tog 50 mikrogram selen dagligt
  • 152.0 +/- 24.3 mikrogram per liter for deltagere der tog 100 mikrogram selen dagligt
  • 177.4 +/- 26.3 mikrogram per liter for deltagere der tog 200 mikrogram selen dagligt

Hvad skete der efter 10 uger med selentilskud?
Aktiviteten af plasma-glutathionperoxidase ændrede sig ikke væsentligt.

Baggrundsnotat: Glutathionperoxidaser (forkortet: GPx) er selenoproteiner. De er enzymer, hvis primære biologiske funktion synes at være at tjene som antioxidanter og forhindre oxidative skader forårsaget af skadelige frie radikaler.

Faktisk forventede forskerne ikke, at niveauerne af plasma-glutathionperoxidase ville ændres, fordi det område, hvor plasma-glutathionaktiviteten synes at nå dets optimale niveau, menes at ligge mellem 70 og 90 mikrogram per liter. Deltagerne i undersøgelsen, de fleste af dem, var allerede på dette niveau eller over det, da de begyndte at tage selentilskud.

Aktiviteten af glutathionperoxidase i blodplader ændrede sig ikke væsentligt som følge af de forskellige doseringer eller nogen af de forskellige selenformer fra kosten.

Igen forventede forskerne ikke at se en markant reaktion i aktiviteten af glutathionperoxidase i blodpladerne – som betragtes som en mere følsom markør for selenstatus end aktiviteten af glutathionperoxidase i plasma – fordi den gennemsnitlige plasma-selenkoncentration på 95,7 mikrogram per liter ved undersøgelsens start var inden for de formodede grænseværdier for glutathionperoxidase-koncentrationer i blodplader: 80 – 120 mikrogram per liter.

Niveauerne af Selenoprotein P steg faktisk betydeligt i alle interventionerne med organisk højdoseret selen.

Forskernes konklusion: Plasma-selenoprotein P er en mere anvendelig bio-markør for selenstatus, i det mindste i befolkningsgrupper med en relativt lav selenstatus (defineret som mindre end 100 mikrogram per liter), fordi selenoprotein P responderer bedre på forskellige former for selen i kosten end glutathionperoxidase gør.

Baggrundsnotat: Selen fra tilskud flyder ikke rundt i plasma eller i kroppens væv som et isoleret grundstof. Det indbygges i aminosyrerne selenomethionin og selenocystein. Aminosyren selenocystein er således en afgørende vigtig del af de biologisk aktive selenoproteiner.

Selenoprotein P (forkortet: SePP) er det mest udbredte selenoprotein i blodet hos mennesker. Det udgør ca. 25-50% af den totale mængde plasmaselen. Glutathionperoxidaser er de næstmest udbredte selenoproteiner i blodet, som typisk udgør ca. 10-30% af den totale mængde plasmaselen. Ud over dets antioxidantfunktion som beskytter cellerne mod oxidativ skade, har selenoprotein P også andre vigtige biologiske funktioner [Hurst]:

  • Reducerer risikoen for sygdom og død forårsaget af infektioner
  • Reducerer risikoen for at dø af visse kræftformer
  • Bidrager til at opretholde cellehomeostasen

Selenindtag og selenstatus
Dr. Hurst og Dr. Fairweather-Tait og deres kolleger skønnede, at den almindelige selenindtagelse hos undersøgelsens deltagere lå på omkring 55 mikrogram om dagen. Selvfølgelig er der en anseelig variation i selenindtagelsen i den generelle befolkning.

Men under forudsætning af en gennemsnitlig daglig indtagelse på 55 mikrogram fra kosten, så vil et mindste tilskud på 50 – 100 mikrogram dagligt være nødvendigt for at optimere koncentrationen af plasma-selenoprotein P i mennesker, der biokemisk svarer til deltagerene i Hurst/Fairweather-Tait-undersøgelsen.

Behov for forskning i selentilskud
Hurst / Fairweather-Tait-undersøgelsen har behov for at blive gentaget i forsøg med den samme forsøgsopstilling, men også i forsøg med andre forsøgsopstillinger. Vi har brug for at se, hvor meget stigningerne i selenstatus varierer med forskellige typer af selentilskud og med forskellige undersøgelsesdeltagere (herunder forskelle i deres alder, køn og etniske baggrund). Vi har brug for mere evidens for at etablere sammenhængen mellem plasma-selenstatus og risikoen for forekomst og dødelighed af kræft, hvilket er det, der interesserer os mest i relation til selenindtagelse.

Selen kosttilskud og kræftrisiko
Vi ved fra randomiserede, kontrollerede forsøg, at tilskud af præparater med organisk højtberiget selengær er forbundet med en væsentlig reduktion af kræftrisikoen [Blot, Clark, Yu]. Derudover ved vi, at tilskud af præparater med organisk højtberiget selengær har vist sig at reducere risikoen for tilbagevendende adenomer (polypper) i tyktarmen som er forstadier til kræft [Bonelli].

Kosttilskud med selen og risiko for hjertesygdom
Derudover har tilskud med en kombination af den samme organiske højtberigede selengær og et patenteret Coenzym Q10-præparat signifikant nedsat risikoen for at dø af hjertesygdom [Alehagen].

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.

Blot, W.J., Li, J.Y., Taylor, P.R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G.Q., Yang, C.S., Zheng, S.F., Gail, M., Li, G.Y. (1993).  Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. J Natl Cancer Inst, 85(18):1483-92.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Clark LC, Combs GF, Jr., Turnbull BW, et al. Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA. 1996;276(24):1957-1963.

Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Reid ME, Duffield-Lillico AJ, Slate E, et al. The nutritional prevention of cancer: 400 μg per day selenium treatment. Nutr Cancer. 2008;60(2):155-163.

Yu SY, Zhu YJ, Li WG. Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biol Trace Elem Res. 1997;56(1):117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og tarmkræft: Bonelli-studiet

Kræft awareness-sløjfer
Bonelli-studiet viste, at et selen-baseret antioxidant-multivitamintilskud nedsætter risikoen for at udvikle nye adenomatøse polypper i tyktarmen efter at de er blevet fjernet. Uden forebyggelse eller fjernelse af disse adenomer, kan de udvikle tyktarmskræft.

Dr. Luigina Bonelli og et forskerteam fra Genova, Italien, blev motiveret af følgende række af overbevisende fakta:

  • Tyktarmskræft var den næststørste årsag til kræft-dødsfald i Europa
  • Adenomer (godartede tumorer som undertiden omdannes til ondartede) i tyktarmen var kendt for at være forstadier til tarmkræft
  • Patienter der havde gennemgået en polypektomi af tyktarmen (fjernelse af polypper fra indersiden af tyktarmen) havde en øget risiko for at udvikle tyktarmskræft og havde brug for periodiske, opfølgende koloskopier (kikkertundersøgelser)
  • Øget risiko for udvikling af adenomer blev sidestillet med øget risiko for udvikling af tyktarmskræft
  • Observationsstudier viste, at der var en sammenhæng mellem plasma- eller serumkoncentrationerne af adskillige antioxidanter, herunder selen og risikoen for tyktarmskræft
  • I nogle interventionsstudier blev selentilskud knyttet til reduktioner i forekomsten af tyktarmskræft

Tiden var moden til at iværksætte en stor undersøgelse af effektiviteten af selen og andre antioxidanters evne til at reducere risikoen for tyktarmskræft.

Selen for nedsætte risikoen for tyktarmskræft
Dr. Bonelli og hendes kolleger ønskede at se, om et dagligt tilskud af antioxidanter med selen kunne nedsætte risikoen for tilbagevendende adenomer hos patienter, som havde fået en eller flere adenomatøse polypper fjernet. Forskerne designede et randomiseret, dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret klinisk forsøg, og over en periode på mange år, inkluderede de i alt 411 patienter, der havde gennemgået en polypektomi.

Selen og antioxidanter versus placebo
I Bonelli-studiet blev patienterne randomiseret til enten at få den aktive behandling eller det tilsvarende placebo-præparat. Den aktive behandling bestod af dagligt tilskud i fem år af et tilskud med følgende ingredienser:

  • 200 mikrogram selen
  • 30 milligram zink
  • 2 milligram vitamin A
  • 4,4 mg vitamin B6
  • 180 milligram vitamin C
  • 30 milligram vitamin E

Dr. Bonelli skriver i sin artikel i Journal of Gastroenterology (2013), at “det aktive præparat og placebo-præparatet var identisk af udseende og blev leveret af Pharma Nord (Danmark). Den tildelte behandling skulle tages i 5 år” eller indtil der opstod et nyt adenom. Selenindholdet i den aktive behandling var en organisk selenforbindelse.

Resultatet af selen- og antioxidanttilskuddet: 39% nedsat risiko
I løbet af undersøgelsen, foretog forskerne opfølgende koloskopier på 330 af deltagerne: 164 i den aktive behandlingsgruppe og 166 i placebogruppen. Ud af de 330 patienter havde 100 haft et adenom, der var vendt tilbage.

38 af disse adenomer blev fundet i den aktive behandlingsgruppe, og 62 af adenomerne blev fundet i placebo-gruppen. Der var derfor en reduktion i risikoen for tilbagefald, som kunne tilskrives den aktive behandling med selen, zink og vitaminer med antioxidantfunktion.

Samme resultater for to typer adenomer
Det er interessant, at risikonedsættelsen var ens og signifikant for både små rørformede adenomer og mere udviklede adenomer.

Konklusioner om selen, adenomer og tyktarmskræft
Bonelli-studiet var et omhyggeligt designet klinisk forsøg struktureret på en sådan måde, at det eliminerede indflydelsen af mulige fejlkilder (bias) på resultatet (genopdukken af adenomer i tyktarmen).

Undersøgelsen leverede et statistisk signifikant bevis for, at antioxidant-tilskud med selen som den primære komponent nedsætter antallet af tilbagevendende adenomer. Fordi adenomer er kendt for at være forstadier til kræft i tyktarmen, anbefalede forskerne, at der udføres flere kliniske forsøg der belyser selen og andre antioxidanters rolle hos forskellige undergrupper, som menes at have en øget risiko for tarmkræft.

Anbefalet fremtidig forskning
Forskerne anbefalede mere forskning i effekten af selen og andre antioxidanter på forskellige undergrupper. For eksempel hvorfor den aktive behandling med selen er mere effektiv til rygere end til ikke-rygere, er mere effektiv til mandlige deltagere end til kvindelige deltagere, samt hvorfor den er mere effektiv til deltagere med en selenstatus under gennemsnittet end til deltagere med en normal selenstatus ved forsøgets start?

Desuden kunne det være interessant at finde ud af, om selentilskud alene har samme statistisk signifikant virkning på forekomsten af tyktarms-adenomer som behandlingen med selen og en kombination af antioxidanter havde i Bonelli-studiet.

Konklusion
Bonelli-studiet var en randomiseret, kontrolleret undersøgelse, der viste, at tilskud af selen og andre almindelige antioxidanter kan nedsætte risikoen markant for at udvikle tyktarmskræft.

Efterskrift: I 2015 undersøgte Dr. David Hughes ved Royal College of Surgeons i Irland sammen med forskerkolleger i hele Europa sammenhængen mellem selenniveau og risikoen for tyktarmskræft i en nested case-control undersøgelse med 966 tyktarms-patienter og 966 matchede kontroller. Forskernes resultater viste, at blodets selenindhold samt niveauet af selenoprotein P er sub-optimalt hos den voksne befolkning i mange europæiske lande; forskernes resultater pegede endvidere på, at der eksisterer et omvendt forhold mellem risikoen for tyktarmskræft og et højt selenindhold i blodet. Dette omvendte forhold mellem risikoen for tyktarmskræft og blodets selenindhold kom mest til udtryk hos kvinder.

I 2013 lavede Lener og kolleger en undersøgelse med 169 tyktarmspatienter og 169 i kontrolgruppen. Her fandt forskene en stærk signifikant sammenhæng mellem et lavt selenniveau og risikoen for tyktarmskræft.

 

Kilder:

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Hughes, D. J., Fedirko, V., Jenab, M., Schomburg, L., Méplan, C., Freisling, H., & … Hesketh, J. E. (2015). Selenium status is associated with colorectal cancer risk in the European prospective investigation of cancer and nutrition cohort. International Journal Of Cancer, 136(5), 1149-1161.

Lener, M. R., Gupta, S., Scott, R. J., Tootsi, M., Kulp, M., Tammesoo, M., & Lubiński, J. (2013). Can selenium levels act as a marker of colorectal cancer risk? BMC Cancer, 13214.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Et nyt website – selenmangel.dk

Dr. Urban Alehagen
Forskning udført ved Linköping Universitet i Sverige af Dr. Urban Alehagen og hans kolleger har vist en relativt høj dødelighed hos ældre svenske borgere med lav selenstatus. Et dagligt tilskud af selen og coenzym Q10 i fem år reducerede signifikant risikoen for at dø af hjertesygdom hos hjemmeboende, raske, ældre, svenske statsborgere.

Hvad er formålet med et nyt website kaldet selenmangel.dk?

Formålet med denne website er i bund og grund at præsentere videnskabelige forskningsresultater fra udgivne, fagfælleevaluerede, videnskabelige undersøgelser af sikkerheden og virkningsgraden af selentilskud.

Et tvillinge-website til q10facts.com
Vi vil forsøge at gøre det samme med seleniumfacts.com, som vi har gjort med q10facts.com

Vi ønsker at rapportere om resultaterne fra undersøgelser med mennesker, der er blevet udført i form af randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg. Vi ønsker at præsentere følgende typer af oplysninger om undersøgelser af selentilskud og om selenstatus:

  • Studiets design
  • Antal deltagere
  • Deltagernes sammensætning
  • Selentype og dosering
  • Studiets længde
  • Mulige fejlkilder i studiet
  • Studiets resultat
  • Forskernes fortolkning af resultatet

Interventionsundersøgelser af selentilskud
Grundlæggende er der to typer af humane studier: Observationsstudier og interventionsstudier. Den store forskel mellem observationsstudier og interventionsstudier er, at forskerne kontrollerer brugen af den uafhængige variabel i interventionsstudier, men ikke i observationsstudier.

Den uafhængige variabel er den variabel, der testes. Det er det input, som forskerne undersøger for at se, om det medfører et statistisk sikkert resultat. Den afhængige variabel er så det målte resultat. Sædvanligvis er det målte resultat en eller anden grad af forøget eller nedsat risiko for sygdom.

Interventionen: Tilskud med selen
I de undersøgelser vi ønsker at undersøge, består interventionen af selentilskud, og forskerne bestemmer typen og doseringen af tilskud samt hvor hyppigt der skal gives tilskud. De analyserer derefter dataene for at se om interventionen (selentilskuddet) har haft statistisk signifikante virkninger på nogle aspekter af menneskers sundhed, som placebo-tilskuddet ikke har.

Det randomiserede kontrollerede studie
Ikke engang randomiserede kontrollerede studier (Randomized Controlled Trials, RCT) er fejlsikre og dermed i stand til at producere upartiske resultater hver gang, men RCT repræsenterer faktisk den mest videnskabelige metode, vi har til at teste sikkerheden og effektiviteten af kosttilskud.

Den grundlæggende idé bag RCT: At eliminere fejlkilder
At randomisere studiet betyder, at undersøgelsens deltagere tilfældigt tildeles en af to forskellige grupper, en aktiv behandlingsgruppe eller en placebo-kontrolgruppe. De to grupper vil være ens med hensyn til alder, kost, etnicitet, motion, aktivitet, køn, sundhedstilstand, medicinsk tilstand, og andre relevante, men potentielt forstyrrende variabler. Alt på betingelse af, at antallet af deltagere er rimeligt stort. Den aktive behandling, i dette tilfælde selen, er den eneste variabel, der bør være væsentligt forskellig mellem den aktive behandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen.

At gøre studiet dobbelt-blindt betyder, at hverken forskerne eller forsøgsdeltagerne ved hvilke deltagere der får de aktive stoffer, og hvilke deltagere der får placebo-tilskud, før undersøgelsen er afsluttet, og forsøgsprotokollens forsegling er blevet brudt. Ved at gøre studier dobbelt-blinde nedsættes sandsynligheden for såkaldte ”opfyldte profeti-virkninger” eller virkninger af placebo på resultatet. Det er dog ikke altid let at gøre studier med selentilskud dobbelt-blinde, fordi nogle selentilskud har en meget karakteristisk lugt og smag.

Et kontrolleret studie er en undersøgelse, hvor nogle af studiets deltagere tager et matchende placebo-tilskud, som ikke indeholder den aktive bestanddel. Data fra placebo-kontrolgruppen skal vise, hvad der ville være sket, hvis deltagerne i den aktive behandlingsgruppe ikke havde taget det aktive selentilskud.

Enkelttilskud eller antioxidant-cocktail
Det er naturligvis lettest at isolere virkningen af selentilskud, hvis selen er det eneste aktive stof i behandlingen. Hvis alle andre variable er blevet kontrolleret, så menes selentilskuddet at være årsag til det anderledes resultat i behandlingsgruppen sammenlignet med placebogruppen.

Nogle gange ønsker forskerne imidlertid at give deres patienter den bedst mulige behandling, og i de tilfælde kombinerer de selentilskud med andre antioxidanter i en antioxidant-cocktail. En typisk antioxidant-cocktail kan indeholde vitamin C og -E, betacaroten og zink samt selen. Et gavnligt, dagligt kombinationstilskud er kombinationen af coenzym Q10 og selen (mere herom nedenfor).

Potentielle sundhedsmæssige fordele af selentilskud
Der burde være masser af materiale fra interventionsundersøgelser om de mulige fordele ved selentilskud på de følgende områder:

  • Cancer
  • Hjerte-karsygdom
  • Sygdom i skjoldbruskkirtlen
  • HIV/AIDS
  • Belastning med kviksølv, cadmium og bly
  • Graviditet
  • Diabetes

Selens særlige samspil med Coenzym Q10
Det svenske KiSel-10 studie der blev afsluttet og udgivet i 2013 med opfølgende publikationer i 2015, er et godt eksempel på et stort, velkontrolleret studie. Forskerne fordelte ældre, hjemmelevende borgere i alderen 70 – 88 år til enten en placebogruppe eller en tilskudsgruppen, som modtog 200 mikrogram selen i form af SelenoPrecise-tabletter med selengær og 200 milligram Q10 i form af Bio-Quinon Gold Coenzym Q10 kapsler dagligt i fem år.

Det aktive, kombinerede tilskud reducerede risikoen for at dø af hjertesygdom betydeligt med 54%. Desuden oplevede undersøgelsens deltagere i den aktive selen / coenzym Q10 gruppe en signifikant forbedring af den biokemiske markør, NT-proBNP, der er en pålidelig indikator for tilstedeværelsen og sværhedsgraden af hjertesvigt.

Disse er spændende resultater for alle midaldrende og ældre, der så længe som muligt ønsker at udskyde begyndende symptomer på hjertesvigt og sygdom i koronararterierne: Åndenød, træthed, hjertebanken og brystsmerter.

Vi vil skrive mere om de offentliggjorte resultater fra Kisel-10 studiet i kommende artikler på dette website.

Tak for interessen for dette website og for q10facts.com.