Selenindtag og risikoen for kræft: To metaanalyser

Blå prostata-kræft awareness-sløjfe
På trods af de milliarder dollars, der er brugt i krigen mod kræft, er kræft i dens forskellige former fortsat en førende dødsårsag på verdensplan. Behandling er dyrt. Prognosen er ofte dårlig. Alligevel vurderer Verdenssundhedsorganisationen, at muligvis en tredjedel af alle kræfttilfælde kunne forhindres med ændringer i adfærd og kostvaner. Der er fundet en omvendt lineær sammenhæng mellem et øget selenindtag og reduceret risiko for alle kræftformer. Da selenindtagelsen steg, faldt den samlede kræftrisiko [Kuria 2020].
En metaanalyse fra 2020 af befolkningsbaserede prospektive studier viser, at selentilskud har en beskyttende virkning mod kræft; de gavnlige virkninger af selentilskud varierer imidlertid med de forskellige typer af kræft. Forskellene i virkningen af selenindtag på risikoen for forskellige kræftformer tilskrives forskelle i kræftens patofysiologi [Kuria 2020].

Kort fortalt viser data fra metaanalysen, at selen mindsker risikoen for kræft ved de højeste daglige indtagelsesniveauer i de inkluderede studier.

Dette resultat er i overensstemmelse med resultaterne fra en tidligere undersøgelse, der viser en beskyttende virkning af selen ved høje doser sammenlignet med lave doser [Cai 2016]. En metaanalyse fra 2018, der anvendte forskellige metoder til vurdering af seleneksponeringen, viste ingen sammenhæng mellem selen ved høje doser sammenlignet med lave doser [Vinceti 2018].

Selenbeskyttelse mod kræft kan variere med kræftformen

Data fra de 37 observations- og interventionsundersøgelser, der blev inkluderet i 2020-metaanalysen, viste følgende sammenhænge [Kuria 2020].

Selenindtag i doser over 55 mikrogram dagligt var forbundet med en nedsat risiko for alle kræftformer

De beskyttende virkninger af selen på specifikke kræftformer varierede.

Nogle kræftformer viste en signifikant nedsat risiko:

  • Spiserør
  • Lever
  • Bugspytkirtel
  • Mave

Nogle kræftformer viste en statistisk ikke-signifikant øget risiko:

  • Blære
  • Bryst

Hudkræft viste oprindeligt øget risiko, men denne forbindelse forsvandt, efter at forskere kontrollerede for confounders* som alder, BMI og rygning.

*Noget andet end det, der studeres, som kan forårsage de resultater, der ses i undersøgelsen.

Selen og prostatakræft: Meta-analyse 2018

Forfatterne til en 2018-metaanalyse af 38 undersøgelser af sammenhængen mellem selenindtag og risikoen for prostatakræft konkluderede, at selen sandsynligvis har en beskyttende rolle mod udvikling af prostatakræft og dens udvikling til mere avancerede stadier. De var enige om, at selenstilskud kan foreslås til forebyggelse af prostatakræft [Sayehmiri 2018].

Meta-analysen fra 2018 omfattede data fra 36.419 tilfælde og 105.293 kontroller. Den samlede relative risiko for forholdet mellem selen og prostatakræft var 0,86. Relative risici baseret på serum-, plasma- og negleprøver af selenstatus var henholdsvis 0,69, 0,85 og 0,66.

Ifølge data fra 10 undersøgelser er sammenhængen mellem selenindtag/-status og forekomsten af fremskreden prostatakræft 0,67.

Bemærk: En relativ risiko på 1,00 ville have betydet, at risikoen for at få prostatakræft var ens i grupperne med den høje og den lave selenindtagelse/-status. At de relative risici var statistisk signifikant under 1,00, indikerer, at en høj selenindtagelse/-status er knyttet til en nedsat risiko for prostatakræft.

Selenindtag/-status og lungekræft: Cochrane Review

Forfatterne til en Cochrane database-gennemgang fra 2020 konkluderede, at mænds selenindhold kun i mindre grad eller slet ikke giver nogen forskel i forekomst og dødelighed af lungekræft [Cortés-Jofré 2020]. Deres konklusion er dog baseret på en analyse af data fra et enkelt randomiseret, kontrolleret forsøg, SELECT-studiet, hvor et syntetisk selenomethionin-tilskud blev brugt i stedet for et naturligt tilskud af selenberiget gær, og hvor undersøgelsesdeltagerne havde en høj selenstatus ved undersøgelsens start (gennemsnit: 135 mkg/L) [Lippman 2009].

Der er god grund til at tro, at det selenberigede gærtilskud er den foretrukne tilskudsform [Richie 2014]. Selengær indeholder flere former for selen ud over selenomethionin; andre selenformer end selenomethionin kan resultere i et fald i oxidativt stress og en reduktion i kræftforekomst. En eller flere af disse andre former for selen kan have kræftbeskyttende virkninger.

Konklusioner: Selenindtag og kræft

Forfatterne til meta-analysen om selenindtag og kræftrisiko skrev:

“Resultaterne fra vores metaanalyse antyder, at selen ved de højeste daglige indtagelsesniveauer i de inkluderede studier nedsætter risikoen for kræft” [Kuria 2020, s. 689].

“Yderligere selen fra kosttilskud viste en signifikant beskyttende virkning i modsætning til selen udelukkende fra kosten. Dette indikerer, at et ekstra indtag ud over kostens selenindhold kan være afgørende for kræftforebyggelse” [Kuria 2020, s. 692].

Kilder

Cai X, Wang C, Yu W, et al. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016;6:19213.

Cortés-Jofré M, Rueda JR, Asenjo-Lobos C, Madrid E, Bonfill Cosp X. Drugs for preventing lung cancer in healthy people. Cochrane Database Syst Rev. 2020;3(3):CD002141.

Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, et al. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2009;301(1):39-51.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.

Sayehmiri K, Azami M, Mohammadi Y, Soleymani A, Tardeh Z. The association between Selenium and Prostate Cancer: a Systematic Review and Meta-Analysis. Asian Pac J Cancer Prev. 2018;19(6):1431-1437.

Vinceti M, Filippini T, Del Giovane C, et al. Selenium for preventing cancer. Cochrane Database Syst Rev. 2018;1(1):CD005195.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen: beskyttelse mod virus og bakterier

Kvinde med mundbind i virulente omgivelser
Ændring af vores adfærd hjælper med at beskytte os mod virusinfektioner, f.eks. ved at bære maske offentligt, vaske hænder med sæbe og vand eller et alkoholbaseret middel, holde en afstand på mindst en meter fra andre mennesker, undgå overfyldte steder, ikke røre vores øjne, næse og mund, hoste eller nyse i en bøjet albue eller i en serviet og selvisolere, hvis vi har symptomer. Men lige så vigtigt er at sørge for, at vi har et optimalt selenindtag og dermed et optimalt selenindhold. Selen styrker immunforsvaret og beskytter mod virus- og bakterieinfektioner.

I en gennemgang fra 2015 af forskningslitteraturen giver selenforskerne Holger Steinbrenner og Helmut Sies fra Heinrich-Heine-universitetet i Düsseldorf, Tyskland, en oversigt over effekten af selenstatus og selentilskud ved infektions-sygdomme forårsaget af vira (f.eks. HIV, influenza A-virus, hepatitis C-virus, poliovirus, West Nile-virus) og bakterier (f.eks. M. tuberculosis og Helicobacter pylori) [Steinbrenner 2015].

  • Mangelfuld indtagelse og lavt niveau af det essentielle sporstof selen er forbundet med virus- og bakterieinfektioner.
  • I fravær af en tilstrækkelig selenstatus, kan ellers godartede stammer af Coxsackie-virus og influenzavirus mutere til stærkt virulente stammer.
  • Kosttilskud med selen for at øge selenstatus ser ud til at give sundhedsmæssige fordele for patienter, der lider af nogle virussygdomme, især patienter med HIV og influenza A-virusinfektioner.
  • Multi-mikronæringsstoffer der indeholder selen har vist sig at forbedre flere kliniske og livsstilsvariabler hos patienter, som samtidig er inficeret med HIV og Mycobacterium tuberculosis.
  • Selenstatus kan påvirke funktionen af ​​celler med både adaptiv og medfødt immunitet.
  • Supplerende indtagelse af selen er forbundet med den forøgede proliferation og differentiering af naive (ikke-aktiverede) CD4-positive T-lymfocytter mod T-hjælper 1-celler og understøtter derved den akutte cellulære immunrespons.
  • Tilsvarende er supplerende indtagelse af selen forbundet med en dirigering af ​​makrofager i retning af M2-typen, hvorved en overdreven aktivering af immunsystemet med resulterende vævsbeskadigelse hos værten modvirkes.
  • Data fra epidemiologiske studier og interventionsforsøg med selen givet alene eller i kombination med andre mikronæringsstoffer har vist, at selenstatus og -indtag påvirker immunsystemets funktioner.

Selen status og indtag

I sin oversigtsartikel i The Lancet fra 2012 påpeger selenforskeren Margaret P. Rayman, at det gennemsnitlige selenindtag / dag i Europa udgør 40 mikrogram sammenlignet med 93 mikrogram / dag for kvinder og 134 mikrogram / dag for mænd i USA. Kosttilskud kan give yderligere 50-200 mikrogram selen pr. dag [Rayman 2012].

Steinbrenner og Sies rapporterer, at den øvre tolerable grænse for indtagelse er sat til 300-450 mikrogram selen pr. dag. De påpeger, at folk, der tager en daglig multivitamin- og mineraltablet, skal være opmærksomme på selenindholdet i tabletten.

I en undersøgelse fra 2010 med henblik på at etablere det optimale selenindtag rapporterede Hurst og kolleger, at raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år, der boede i Storbritannien havde en gennemsnitlig plasma-seleniumkoncentration på 95,7 +/- 11,5 mikrogram/l.

  • Ti ugers tilskud med 50 mikrogram selen fra selenberiget gær øgede plasmaselenkoncentrationen til 118,3 +/- 13,1 mikrogram/l.
  • Ti ugers tilskud med 100 mikrogram selen fra selenberiget gær øgede plasmaselenkoncentrationen til 152,0 +/- 24,3 mikrogram/l.
  • Ti ugers tilskud med 200 mikrogram selen fra selenberiget gær øgede plasmaselenkoncentrationen til 177,4 +/- 26,3 mikrogram/l.

I figur 3 i hendes artikel fra 2012 viser professor Rayman, at effekten af selenstatus på sundhed og sygdom kan vises som en U-formet kurve. Hendes graf viser, at den optimale serum-selenstatus for ennedsat risiko for at dø af alle årsager ligger mellem ca. 110 mikrogram/l og 170 mikrogram/l [Rayman 2012].

Bedste form for selentilskud

I et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret forsøg fra 2014 viste forskere fra Penn State University, at tlskud med selenberiget gær, men ikke selenomethionintilskud er signifikant forbundet med en reduktion i biomarkører for oxidativ stress hos raske mænd. Deres fund antyder, at det er andre selenholdige forbindelser end selenomethionin, der tegner sig for faldet i oxidativ stress [Richie 2014]. Denne konstatering er især spændende, fordi tidligere kliniske forsøg har antydet, at selenberiget gær, men ikke selenomethionin, kan være effektiv til at reducere risikoen for prostatakræft.

Sammendrag: Selen og immunsystem

  • En tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for immunsystembeskyttelse mod virus- og bakterieinfektioner.
  • Der er regionale forskelle i tilgængeligheden af selen i kosten. Det synes tilrådeligt med en selenindtagelse, der er tilstrækkelig til at opnå og opretholde en serum-selenstatus mellem ca. 110 og 170 mikrogram per liter.
  • Det er muligt at få målt sin serum-selenstatus.
  • Tilskud med selengær, der indeholder op mod 20 forskellige selenformer, synes at være et bedre valg end selenomethionintilskud, som kum består en enkelt selenform.

Kilder

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ. Establishing Optimal Selenium Status: Results of a Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Trial; Am J Clin Nutr 2010; 91: 923-31.

Rayman MP. Selenium and Human Health. Lancet 2012; 379: 1256-68.

Richie JP, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, & Berg A. Comparative Effects of Two Different Forms of Selenium on Oxidative Stress Biomarkers in Healthy Men: A Randomized Clinical Trial. Cancer Prev Res (Phila) 2014; 7: 796-804.

Steinbrenner H, Al-Quraishy S, Dkhil MA, Wunderlich F. & Sies H. Dietary Selenium in Adjuvant Therapy of Viral and Bacterial Infections. Adv Nutr 2015; 6:73–82.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen som enkeltmiddel i kræftforebyggelse

Hvedebrød på  skærebrædt
I mange egne af verden medfører lavt selenindhold i jorden, at der produceres hvede med lavt selenindhold. Derefter resulterer formaling og forarbejdning af hveden, at der er 14% mindre selen i hvedemel end det, der findes i uforarbejdet hvede. Det samlede resultat er en nedsat indtagelse af selen fra kosten og en øget risiko for kræft. Undersøgelser viser, at tilskud med selengærpræparater i lav-selenområder har en kræftforebyggende virkning.

På denne blog-site, selenmangel.dk, fokuserer vi på de sundhedsmæssige og ernæringsmæssige fordele ved selentilskud. Vi ser på følgende typer af studier:

  • Humane studier frem for laboratorieundersøgelser eller dyreforsøg
  • Interventionsstudier frem for observationsstudier
  • Randomiserede, kontrollerede undersøgelser når det er muligt

Kræft med selen som eneste behandlingsmiddel

De bedste undersøgelser af selen som enkeltmiddel til at forebygge eller behandle kræft viser signifikante resultater i egne med lav selenindtagelse og/eller en høj kræftrisiko.

Professor Clarks NPC-studie

Det store gennembrud kom, da professor Larry Clark offentliggjorde resultaterne fra undersøgelsen om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC-studiet) i det prestigefyldte tidsskrift JAMA: Journal of the American Medical Association.

NPC-studiet var et multi-center, randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie udført i en selenfattig egn af det sydøstlige USA. Studiedeltagerne der tog 200 mikrogram selengær over en gennemsnitlig 4,5-årig periode, udviste betydelige sundhedsmæssige forbedringer (sammenlignet med placebo):

  • 50% lavere kræftdødelighed
  • 37% færre samlede antal kræfttilfælde
  • 46% færre tilfælde af lungekræft
  • 58% færre tilfælde af tyktarmskræft
  • 63% færre tilfælde af prostatakræft [Clark]

Studiedeltagerne udgjorde 75% amerikanske mænd; Derfor var der ingen meningsfulde data med hensyn til brystkræft.

I 2006 rapporterede Dr. Reid og kolleger resultaterne fra en sekundær analyse af NPC-studiets data vedrørende selentilskud og risikoen for tyktarmskræft. Analysen afslørede en signifikant reduktion af risikoen i to undergrupper af studiedeltagerne:

  • Studiedeltagere hvis selenstatus ved undersøgelsens start lå i den laveste tredjedel
  • Studiedeltagere kendt for at være nuværende rygere [Reid 2006]

Dr. Yus primære leverkræftstudier

I Qidong-provinsen som er en selenfattig egn af Kina, studerede Dr. Yu og kolleger effekten af selentilskud mod hepatitis B-virus og primær levercancer.

  • Selenberiget bordsalt som selen-interventionsmiddel medførte en 35% reduktion i primær leverkræft sammenlignet med virkningen af ikke-selenberiget bordsalt.
  • Daglige selengær-tabletter som selen-interventionsmiddel resulterede i at udviklingen af primær levercancer ophørte hos hepatitis B patienter over en fireårig periode. I samme periode udviklede seks procent af de hepatitis B-deltagere, der fik placebo-præparatet, primær levercancer [Yu].

Særligt interessant: I begge Yus studier begyndte andelen af primær leverkræft at stige, da undersøgelsens deltagere ophørte med at tage tilskud med selen. Vedvarende tilskud med selen havde en kræftforebyggende virkning [Yu].

Professor Lis primære leverkræftstudie

I et senere og større studie i Qidong-provinsen, en region med en kendt, høj risiko for leverkræft, testede Dr. Li og kollegaer 2.065 studiedeltagere i tre år. De tildelte tilfældigt studiedeltagerne til en behandlingsgruppe, der fik et selentilskud, eller til en placebogruppe.

I selenbehandlingsgruppen var niveauet af mikronukleus-celler i lymfocytterne signifikant lavere end i placebogruppen.

Bemærk: En test for mikronukleus-celler er en pålidelig test for stoffer, der er kræftfremkaldende, dvs. som forårsager kræft ved at beskadige gener.

Endvidere var forekomsten af nye tilfælde af leverkræft signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i kontrolgruppen.

Dr. Karamalis undersøgelse af selen og kvinder med celleforandringer i livmoderhalsen

Dr. Karamali og kolleger rapporterede om længerevarende gavnlige virkninger af supplerende selenbehandling til kvinder med 1. stadie af celleforandringer i livmoderhalsen (cervical intraepitelial neoplasi 1. grad, fokortet CIN1).

Bemærk: Cervical intraepitelial neoplasi er det medicinske udtryk for begyndende abnorm vækst af epithelceller på overfladen af livmoderhalsen.

Kvinderne i Dr. Karamalis studie blev tilfældigt tildelt en behandlingsgruppe der modtog 200 mikrogram dagligt af et selen-gærpræparat eller en placebogruppe.

  • Tilskud med selen førte til regression af celleforandringer i livmoderhalsen.
  • Tilskud med selen havde gavnlige virkninger på kvindernes stofskifteprofiler, f.eks. faldende glukosegenniveauer og øget insulinfølsomhed.
  • Tilskud med selen var forbundet med nedsat oxidativt stress [Karamali].

PRECISE pilotundersøgelser med selen-gærpræparater

PRECISE-undersøgelsen blev designet som et studie, der med stor styrke kunne undersøge effekten af tilskud med selengær til 32.000 kræftpatienter i USA, Storbritannien, Danmark og Sverige. Den store PRECISE-undersøgelse blev ikke til noget på grund af manglende finansiering.

I stedet gik den nødvendige finansiering til Selenium and Vitamin E Cancer Prevention-studiet udført af Southwest Oncology Group i USA. PRECISE-forskere lavede dog pilotstudier i Danmark og Storbritannien.

Studiedeltagerne i de to PRECISE-pilotundersøgelsesprøver fik selen-gærpræparatet SelenoPrecise® i varierende mængder på 100, 200 eller 300 mikrogram pr. dag. Seks måneders tilskud med hver dosering øgede studiedeltagernes plasma- og helblodniveau af selen betydeligt.

I den britiske PRECISE pilotundersøgelse resulterede 200 mikrogram SelenoPrecise® selengær dagligt i signifikant højere plasma-seleniveauer og højere stigninger af selen fra udgangspunktet, end det havde været tilfældet med professor Clarks NPC-studiedeltagere [Larsen].

Desværre fandt vi aldrig ud af om et stort randomiseret, kontrolleret forsøg med 200 mikrogram dagligt af selengæren SelenoPrecise® ville have gentaget de signifikante resultater fra NPC-studiet og Qidong-studierne.

SELECT-studiet: Selen og vitamin E kræftforebyggelses-studiet

Jeg har til gode at rapportere om SELECT-studiet.

SELECT-studiet blev afbrudt før den planlagte afslutningsdato, fordi foreløbige data viste, at hverken selen eller vitamin E reducerede risikoen for prostatakræft i perioden 2001 – 2004. Jeg vil skrive mere udførligt om SELECT-studiet i en fremtidig artikel.

Indtil videre kan vi nøjes med at sige, at SELECT-studiet var den forkerte undersøgelse. SELECT-undersøgelsen blev udført:

  • med den forkerte gruppe af undersøgelsesdeltagere (et højt selenniveau ved undersøgelsesstart)
  • med det forkerte selenpræparat (et syntetisk l-selenomethioninpræparat i stedet for et organisk selen-gærpræparat)

I bakspejlet kan vi ærgre os over, at SELECT-studiets finansiering (angiveligt 114 millioner dollars) ikke gik til PRECISE-undersøgelsen i stedet.

Hvad har vi lært af kræft- og selenstudierne?

Dr. Lee og kolleger lavede en meta-analyse af randomiserede, kontrollerede studier af virkningerne af selentilskud på kræftforebyggelse.

De konkluderede: Selentilskud som eneste interventionsmiddel er effektive til at reducere risikoen for kræft i befolkningsgrupper med et lavt selenniveau samt i befolkningsgrupper med høj risiko for kræft.

Konklusion: Randomiserede kontrollerede studier af selen og kræft

Randomiserede kontrollerede studier er dyre at sætte i værk og køre. Det er svært for forskerne at få finansiering til store dyre studier af selen, fordi selen er et grundstof.

Alligevel er der foretaget bemærkelsesværdige undersøgelser af effekten af selentilskud til forebyggelse og/eller behandling af forskellige former for kræft. I en kommende artikel vil jeg præsentere dokumentation for kræftforebyggelse fra studier af selentilskud i kombination med andre antioxidanter.

De følgende undersøgelser af selen plus andre antioxidanter til forebyggelse af kræft er vigtige:

  • Professor Blots Linxian-studie
  • Professor Hercbergs Su.Vi.Max.-studie
  • Dr. Bonellis studie af tilbagevendende adenomer
  • Dr. Prasads mikronukleus og DNA-addukt-studie
  • Southwest Oncology-gruppens SELECT-studie

Kilder

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Karamali, M., Nourgostar, S., Zamani, A., Vahedpoor, Z., & Asemi, Z. (2015). The favourable effects of long-term selenium supplementation on regression of cervical tissues and metabolic profiles of patients with cervical intraepithelial neoplasia: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. The British Journal of Nutrition, 114(12), 2039-2045.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lee, E.H., Myung, S.K., Jeon, Y.J., Kim, Y., Chang, Y.J., Ju, W., Seo, H.G., & Huh B.Y. (2011). Effects of selenium supplements on cancer prevention: meta-analysis of randomized controlled trials.  Nutr Cancer, 63(8):1185-95.
doi: 10.1080/01635581.2011.607544

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & … Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Reid, M. E., Duffield-Lillico, A. J., Sunga, A., Fakih, M., Alberts, D. S., & Marshall, J. R. (2006). Selenium supplementation and colorectal adenomas: an analysis of the nutritional prevention of cancer trial. International Journal of Cancer, 118(7), 1777-1781.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og kræftforebyggelse: Linxian-undersøgelsen

Kinesisk kvinde
I 1990’erne og tidligere var befolkningens kost i Linxian-provinsen i Kina fattig på vigtige mikronæringsstoffer. I særlig grad var indbyggernes selenstatus lav. Hyppigheden af kræft var høj. Tilskud med selen og andre antioxidanter reducerede tilfældene af kræft og dødeligheden.

De ernærings-interventionsundersøgelser der blev udført i Linxian-provinsen i Kina gav nogle af de første lovende resultater, som knytter selentilskud til en nedsat kræfthyppighed og -dødelighed. Linxian-provinsen var på det tidspunkt præget af en selenfattig kost.

Behandlingsgruppen der fik selentilskud, var den gruppe der fik betydelige helbredsmæssige gevinster af tilskuddet:

  • Signifikant lavere total dødelighed
  • Signifikant lavere kræftdødelighed
  • Signifikant lavere mavekræftdødelighed

Den reducerede dødelighed begyndte så småt at vise sig allerede efter 1 til 2 års tilskud. Mønsteret for nedsat kræfthyppighed nærmede sig generelt mønsteret for kræftdødelighed [Blot].

Resultaterne fra Linxian-undersøgelsen var spændende, fordi de blev offentliggjort i Journal of the National Cancer Institute og fordi de kom frem før resultaterne af the Nutritional Prevention of Cancer (Den nationale kræftundersøgelse) i USA [Clark].

Linxian-undersøgelsen af selen og kræft
Hvordan blev undersøgelsen designet? Forskerne rekrutterede 29.584 voksne i alderen 40-69 år fra fire områder i Linxian-provinsen. De blev tilfældigt tildelt en ud af fire behandlingsgrupper:

  • Gruppe A: Retinol og zinktilskud
  • Gruppe B: Riboflavin og niacintilskud
  • Gruppe C: Vitamin C og molybdæntilskud
  • Gruppe D: Selen, betacaroten og vitamin E-tilskud

De anvendte doser var omkring en til to gange større end den amerikanske anbefalede daglige tilførsel.

Data der knytter selen til en nedsat kræftrisiko
Derefter fulgte forskerne de indkomne data for dødelighed og kræfttilfælde fra 1986 til 1991. Analysen af disse data fra den fem år lange tilskudperiode viste, at kun den behandlingsgruppe, der fik en daglig dosis selen, betacaroten og vitamin E, havde signifikant færre kræfttilfælde og mindre -dødelighed [blot].

Yderligere sundhedsmæssige fordele ved selentilskud
Ud af de fire behandlingsgrupper i Linxian Nutrition Intervention-undersøgelsen havde behandlingsgruppe D – selen-, betacaroten- og vitamin E-gruppen – også den største reduktion i dødsfald fra slagtilfælde. Noget overraskende var reduktionen i disse dødsfald fra slagtilfælde ikke ledsaget af udbredte blodtryksnedsættelser ved forsøgets afslutning, som man ellers kunne have forventet [Mark 1998].

Forskerne gennemførte en parallel, klinisk undersøgelse i Linxian-provinsen, hvor 3318 mænd og kvinder tilfældigt blev tildelt til enten at modtage et dagligt tilskud bestående af 26 vitaminer og mineraler, herunder selen, i en dosering der typisk var dobbelt eller tredobbelt så stor som den anbefalede daglige tilførsel i USA – eller placebo – i 6 år. Resultatet af denne parallel-undersøgelse viste en sammenhæng mellem det aktive tilskud og reduktioner i cerebrovaskulær sygdom (blodkarsygdom i hjernen) samt i blodtryk [Mark 1996].

De virkeligt store selen- og kræftundersøgelser
Resultaterne af Linxian-undersøgelsen var en opmuntring for videnskabsfolk og selenforskere. Efter Linxian har der været andre store undersøgelser af selentilskud og kræftrisiko som har givet lovende resultater.

I kommende artikler vil jeg dykke ned i designet og resultaterne af disse studier:

Mikrokerne og Carcinogen DNA Addukt-undersøgelsen, 1995 [Prasad]
Tilskud i et år med et selen-gærpræparat i kombination med vitamin A, riboflavin og zink reducerede signifikant hyppigheden af mikrokerner og DNA-addukter sammenlignet med en placebobehandling. Dannelsen af mikrokerner og DNA-addukter er normalt tegn på DNA-beskadigelse og begyndende kræftaktivitet.

Ernæringsmæssig forebyggelse af kræft-undersøgelsen, 1996 [Clark]
Tilskud i 4,5 år med et selen-gærpræparat var forbundet med signifikante reduktioner i den samlede kræftdødelighed, det samlede antal kræfttilfælde samt tilfælde af lunge-, tyktarms- og prostatakræft.

Qidong (Kina) Primær leverkræft-undersøgelsen, 1997 [Yu]
Tilskud i to år med et selen-gærpræparat reducerede risikoen signifikant for primær levercancer.

Qidong (Kina) Primær leverkræft-undersøgelsen, 2000 [Li]
Tilskud i tre år med et selen-gærpræparat reducerede risikoen signifikant for primær leverkræft.

Su.Vi.Max-undersøgelsen, 2004 [Hercberg]
Tilskud i 7,5 år med selen, zink og antioxidant-vitaminer reducerede det samlede antal af kræfttilfælde samt dødsfald af alle årsager hos mænd, men ikke hos kvinder.

Forebyggelse af kræft ved intervention med selen (PRECISE)-undersøgelsen, 2004 [Larsen]
Tilskud af lige store doser (300 mikrogram dagligt) af præparatet SelenoPrecise® selen-gær og et syntetisk l-selenomethioninpræparat viste signifikant højere koncentrationer af selen i helblod i gruppen der fik selengær.

SELECT-undersøgelsen, 2009 [Lippman]
Tilskud i fem år med selen alene eller i kombination med E-vitamin reducerede ikke forekomsten af prostatakræft signifikant. Der foreligger to mulige forklaringer på det manglende signifikante resultat:

Tilbagevendende adenomer-undersøgelsen, 2013 [Bonelli]
Tilskud i fire år med selen, zink og antioxidant-vitaminer reducerede tilbagevendende adenomer signifikant i tyktarmen.

Den yderst vigtige formulering af selentilskuddet
Der er to ting, der er særligt interessante vedrørende designet af disse selen- og kræftundersøgelser:

  • Forskellene i anvendelsen af selen som et selvstændigt tilskud eller i kombination med andre mikronæringsstoffer
  • Forskellen i formuleringen af selve selentilskuddet

Selengær-præparater bedst
På nuværende tidspunkt viser de foreliggende undersøgelser, at selen-gærpræparater med deres indhold af organisk selenomethionin, Se-methylselenocystein og små mængder af op mod 30 andre selenarter giver den bedste optagelse, biotilgængelighed og kræftbeskyttelse.

 

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., et al.  (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & … Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Clark, L. C., Combs, G. F., Turnbull, B. W., Slate, E., & Alberts, D.  (1996).  The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.

Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. F., & Turnbull, B. W.  (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. Brit. J. Urol, 81: 730-734.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

Mark, S. D., Wang, W., Fraumeni, J. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Wang, G. Q., & Blot, W. J. (1998). Do nutritional supplements lower the risk of stroke or hypertension? Epidemiology (Cambridge, Mass.), 9(1), 9-15.

Mark, S. D., Wang, W., Fraumeni, J. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Wang, G. Q., & Blot, W. J. (1996). Lowered risks of hypertension and cerebrovascular disease after vitamin/mineral supplementation: the Linxian Nutrition Intervention Trial. American Journal of Epidemiology, 143(7), 658-664.

Prasad, M. P., Mukunda, M. A., & Krishnaswamy, K.  (1995).  Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. Eur. J. Cancer B Oral Oncol, 31B: 155-159.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Hvor meget selen dagligt?

Asiatisk kvinde
Ja, et godt helbred afhænger af gode gener. Men det afhænger også af en god kost, god motion, god søvn og et passende indtag af essentielle næringsstoffer som f.eks. selen og coenzym Q10.

Den passende daglige dosering af selen til normale mennesker? Normale mennesker? Hvor mange af os er omtrent normale? 68 procent af os, måske? Ja, vi mennesker er mere ens på mange måder end vi er forskellige. Imidlertid er der en betydelig biokemisk variation blandt os mennesker. Så det er svært at sige, hvem der er gennemsnitlig og normal og derefter foreslå en ideel daglig dosis selen.

Hvad siger tallene fra selenestudier?
Lad os se på tallene fra den offentliggjorte forskning og se, om vi kan få mening ud af dem. Husk: Vi mennesker har brug for tilstrækkelige selenkoncentrationer i vores plama for at opnå en optimal antioxidant- antiviral- og anti-kræftfremkaldende beskyttelse [Schrauzer 2009].

Det formodede, gavnlige område for plasma-selenniveauet
Hurst og Fairweather-Tait og kolleger, forskere fra Norwich Medical School, University of East Anglia, i Storbritannien har peget på, at det “formodede gavnlige område” ligger mellem 120 og 150 nanogram selen per milliliter plasma [Hurst 2010].

Dette giver os et udgangspunkt. Hvordan holder vi vores plasma-selensstatus på det niveau?

I 2010 rapporterede Hurst og Fairweather-Tait og deres kolleger om  resultaterne fra et randomiseret, kontrolleret forsøg med et gær-selenpræparat til raske, britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år. Den gennemsnitlige koncentration af plasmaselen hos undersøgelsesdeltagerne ved forsøgets start var 95,7 nanogram per milliliter, klart under det foreslåede gavnlige område.

Ti uger med et dagligt tilskud på 50 milligram selen fra en selengærtablet øgede deltagernes plasma-selenkoncentrationer til et gennemsnit på 118,3 nanogram per milliliter.

Ti uger med et dagligt tilskud på 100 milligram selen fra en selengærtablet øgede deltagernes plasma-selenkoncentrationer til et gennemsnit på 152,0 nanogram per milliliter.

Den daglige selengærtablet med 50 milligram selen bragte deltagernes selenniveau op til den nedre grænse for det formodede gavnlige område. Den daglige selengærtablet med 100 mikrogram selen bragte deltagernes selenniveau op til den øvre grænse for det formodede gavnlige område.

Men vær opmærksom på, at disse resultater som Hurst, Fairweather-Tait og kolleger rapporterede, blev opnået af mænd og kvinder i alderen 50-64 år af kaukasisk afstamning, som havde en klart, lav plasma-selenkoncentration ved undersøgelsens start. Vi bør være forsigtige med at generalisere ud fra denne ret homogene gruppe i forhold til langt mere forskellige befolkningsgrupper.

Plasma-seleniveauer og risiko for prostatakræft
I 2012 offentliggjorde Hurst og Fairweather-Tait og deres kolleger resultaterne af en systematisk gennemgang og meta-analyse af forskningsresultater fra randomiserede kontrollerede forsøg, case-control-studier og prospektive kohortestudier. Alt i alt gennemgik de 12 studier med i alt 13.254 deltagere.

Deres meta-analyse viste, at plasma-selenkoncentrationer i området fra 120 nanogram per milliliter op til 170 nanogram per milliliter var forbundet med en nedsat risiko for prostatakræft [Hurst 2012]. Det er brugbare oplysninger.

Plasma-selenoprotein-niveauer
Selen udfører sine biologiske funktioner primært som en bestanddel af aminosyren selenocystein. Selenocystein er til gengæld en bestanddel af 25 selenoproteiner. Blandt de bedre kendte selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodothyronin-deiodinaser samt selenoprotein P.

Nu undrer du dig måske over, hvorfor vi er så optaget af plasma-seleniveauer? Ville det ikke være bedre at se på plasmaniveauerne af nogle af de helt vigtige selenoproteiner? Hvad viser undersøgelserne?

Plasma- og blodpladeniveauer af glutathionperoxidase
Hurst, Fairweather-Tait og kolleger giver os nogle tal, som vi kan se på. For eksempel viste de i deres randomiserede, kontrollerede forsøg med tilskud af selengær til raske, britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år, at doser på 50, 100 og 200 mikrogram pr. dag ikke signifikant ændrede niveauet af plasma-glutathionperoxidase eller blodplade-glutathionperoxidase.

Selv hos deltagere med et ret lavt gennemsnitligt niveau ved undersøgelsens start (95,7 nanogram per milliliter) var plasma-glutathionperoxidase og blodplade-peroxidase ikke følsomme nok som markører for kroppens selenstatus.

Baggrundsnotat: Glutathionperoxidase er navnet på en hel familie af antioxidant-enzymer, der beskytter celler og væv mod oxidative skader forårsaget af skadelige frie radikaler. Glutathionperoxidase udgør normalt 10 til 30 procent af den samlede mængde selen i plasma.

Husk: Selen flyder ikke rundt i kroppen som et enkelt grundstof; det findes næsten overalt i kroppen som en bestanddel af et selenoprotein.

Optimal glutathionperoxidaseaktivitet ser ud til at nå et plateau ved plasmakoncentrationer omkring 70 – 90 nanogram per milliliter. Det vil sige, at  plasma-glutathionperoxidase synes at nå sin optimale aktivitet ved et niveau lavere end de niveauer, der menes at korrelere med en nedsat kræftrisiko [Hurst 2010]. Hverken plasma- eller blodplade-glutathionperoxidasestatus er følsom nok til at fungere som markør for en tilstrækkelig selenindtagelse og et tilstrækkeligt selenniveau.

Plasmaniveauer af selenoprotein P
Selenoprotein P er det mest almindelige selenoprotein i plasma som tegner sig for ca. 25% – 50% af den samlede selenmængde i plasma. Det er særligt rigt på selenocystein, den 21. aminosyre, der udgør en vital komponent i selenoproteinerne. Selenoprotein P fungerer som en antioxidant, men har også andre biologiske funktioner.

Koncentrationen af plasma-selenoprotein P er uden tvivl et bedre indeks for kroppens selenstatus end glutathionperoxidase, fordi glutathionperoxidaseaktiviteten når optimale niveauer ved lavere plasmakoncentrationer.

Plasma selenoprotein P koncentrationer
Hurst-undersøgelsen – husk data fra undersøgelsens deltagere – viste plasmakoncentrationer af selenoprotein P, der begyndte at stabilisere sig ved et niveau på 110-118 nanogram pr. milliliter.

Sammenlign med plasma-glutathionperoxidase-aktiviteten som synes at stabilisere sig ved 90 nanogram per milliliter [Duffield 1999].

NB: Mange faktorer påvirker selenstatus
Husk at det er svært at specificere, hvilke doser daglig selen, der vil resultere i hvilke gavnlige niveauer af plasma- (eller serum)-selen for alle individer. Der er simpelthen for mange faktorer, der påvirker optagelsen af selen fra vores mad og vores selentilskud.

Kostfaktorer der hæmmer selenoptagelsen
Nogle mineraler og andre kostkomponenter kan hæmme optagelsen af selen. Schrauzer identificerede en lang liste over mineraler og tungmetaller i fødevarer og vand som vil interagere med selen, hvoraf mange af dem er selen-antagonister. Når selen binder sig til tungmetaller, f.eks. kviksølv eller cadmium opnås en gavnlig afgiftning. Imidlertid vil selenets binding til andre grundstoffer resultere i et lavere reservoir af selen til fysiologiske formål [Schrauzer].

Biokemiske forskelle der påvirker selenoptagelsen
Evnen til at optage selen fra fordøjelsessystemet varierer fra individ til individ. For eksempel er der nogle tegn på, at kroppens respons på selenindtagelse kan variere afhængigt af køn [Ogawa-Wong]. Alder kan også spille en rolle for kroppens respons på selenindtagelse [Thompson].

Mange selenundersøgelser er blevet udført med overvejende kaukasiske deltagere fra USA og Europa. Vi har brug for at kende andre befolkningsgruppers respons på selentilskud.

Selentilskud, formuleringer og optagelse
Forskellige formuleringer af selentilskud kan have stor indflydelse på den hastighed hvormed og i hvilken udstrækning tilskuddet ændrer plasma-seleniveauet. På nuværende tidspunkt er den bedste formulering til nedsættelse af kræftrisikoen, en organisk selengær.

Tilskud baseret på selengær synes at optages bedre og blive længere i kroppen end tilskud baseret på syntetisk L-selenomethionin og uorganisk natriumselenit [Bügel; Larsen].

Hvad kan vi gøre med disse tal?
For dem, der ikke ved, hvor meget selen vi får i vores mad, er det måske et godt sted at starte at få målt selenindholdet i plasma eller serum? Når vi har en ide om vores plasma-selenstatus, kan vi overveje, hvor stort et selentilskud vi mener, vi har brug for: 50 eller 100 mikrogram om dagen?

Kombinationen af selengær-tabletter og coenzym Q10-kapsler
En sidste tanke: Det er også værd at nævne, at der eksisterer et særligt indbyrdes forhold mellem mikronæringsstoffet selen og det biologiske næringsstof coenzym Q10. Taget i kombination synes de to tilskud at give et bedre sundhedsmæssigt resultat [Alehagen].

 

Kilder

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Alfthan G., Aro A., Arvilommi H., Huttunen J.K. (1991). Selenium metabolism and platelet glutathione peroxidase activity in healthy Finnish men: Effects of selenium yeast, selenite, and selenate. Am. J. Clin. Nutr. 53:120–125.

Bügel, S., Larsen, E. H., Sloth, J. J., Flytlie, K., Overvad, K., Steenberg, L. C., & Moesgaard, S. (2008). Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food & Nutrition Research, 52doi:10.3402/fnr.v52i0.1642.

Duffield A.J., Thomson C.D., Hill K.E., Williams S.  (1999). An estimation of selenium requirements for New Zealanders. Am. J. Clin. Nutr. 70:896–903.

Duffield, A. J., Thomson, C. D., Hill, K. E., & Williams, S. (1999). An estimation of selenium requirements for New Zealanders. The American Journal Of Clinical Nutrition, 70(5), 896-903.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal Of AOAC International, 87(1), 225-232.

Ogawa-Wong, A. N., Berry, M. J., & Seale, L. A. (2016). Selenium and Metabolic Disorders: An Emphasis on Type 2 Diabetes Risk. Nutrients, 8(2), 80.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews in Biotechnology, 29(1), 10-17.

Thompson, P. A., Ashbeck, E. L., Roe, D. J., Fales, L., Buckmeier, J., Wang, F., & Lance, P. (2016). Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. Journal of The National Cancer Institute, 108(12),

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.