Selenforbindelser bekæmper kræft

Blodprøve fra et prik i fingeren
Kroppens selenniveau kan måles ved hjælp af en blodprøve

Danske forskere fra københavns Universitet har i en ny videnskabelig undersøgelse påvist, at methylerede selenforbindelser kan regulere kroppens immunforsvar så det bedre kan bekæmpe visse kræftformer. Disse selenforbindelse findes i visse fødevarer som hvidløg og broccoli, men også i selenpræparater med selengær.

Visse kræftformer som hudkræft, prostatakræft samt nogle leukæmityper svækker kroppens immunsystem ved at overstimulere det, indtil det til sidst bryder sammen, hvilket giver kræftceller frit spil i kroppen. Det denne forskning viser er, at indtagelse af selenforbindelser som omsættes til methylselenol kan forbedre immunforsvarets evne til at bekæmpe kræft.

Det immunaktiverende stof NKG2D
Omsætningen af forskellige organiske- og uorganiske selenforbindelser i kroppen er kompleks og nøje reguleret. Selenforbindelsen methylselenol regulerer dannelsen af et stof kaldet NKG2D. Det er et stof som aktiverer kroppens immunfunktion og som ses i store mængder ved for eksempel varmechock, virusinfektioner og inflammation, men også i blodet og på overfladen af tumorer hos kræftpatienter. Dette stof bruges derfor også som markør for alvorlig sygdom. De selenforbindelser der omsættes til selenid i kroppen, er derimod ikke i stand til at regulere dannelsen af NKG2D og er derfor mindre effektive som kræftbekæmpende stoffer.

Selengær
Det er her præparater med selengær kommer ind i billedet, idet det indeholder de methylerede selenforbindelser, som har vist sig mest effektive i kræftbehandlingen. Danmark har for eksempel et lægemiddel med selengær der som det eneste præparat der er godkendt til forebyggelse og behandling af selenmangel og som derfor må anbefales i en dosering på 200 µg dagligt.

Selens virkningsmekanismer
Selen bekæmper primært kræft af to veje: Apoptose og antiangiogenese.  Ved apoptose påvirkes enzymer som får kræftcellerne til at dø. Det kaldes også programmeret celledød. Den anden vej, antiangiogenese er en process der hæmmer dannelse af nye blodkar til kræfttumoren. Uden tilførsel af tilstrækkelig næring via nye blodkar, dør kræftcellerne.

Faktisk forstærker konventionel kemoterapi selenets virkninger på kræft.

Tilskud nødvendigt
Andre videnskabelige undersøgelser med selen har vist, at et dagligt tilskud af 200 µg selengær har kunnet nedsætte antallet af kræfttilfælde samt dødsfald der skyldtes kræft, men overstående forskning peger på, at den type selen der anvendes mod kræft har stor betydning for resultatet. Det er bemærkelsesværdigt, at SELECT-studiet fra 2008, hvor man gav selenmethionin (som er en ikke-methyleret selenforbindelse) til kræftpatienter, ikke viste en statistisk signifikant virkning mod kræft. Dette negative resultat, som har overrasket mange, er blevet tilskrevet flere ting, blandt andet at patienterne ikke manglede selen, men ifølge dette nye, danske forskningsresultat kunne forklaringen også være, at de ikke fik methylerede selenforbindelser.

En anden ting der påpeges af forskerne er, at man ikke via kosten kan spise sig til de selenmængder, der kan bekæmpe kræft.

 

Refs.
Hagemann-Jensen M, et al. The Selenium Metabolite Methylselenol Regulates the Expression of Ligands That Trigger Immune Activation through the Lymphocyte Receptor NKG2D. J Biol Chem. 2014;289(45):31576-90.
Weekley CM, et al. Uptake, distribution, and speciation of selenoamino acids by human cancer cells: X-ray absorption and fluorescence methods. Biochemistry. 2011;50(10):1641-50.

Moderat selenmangel kan øge risikoen for kronisk sygdom

En selentablet i hånden
Et tilskud på 100 mikrogram elementært selen om dagen er i stand til at mætte de mest kritiske selenoproteiner.

Moderat selenmangel er forbundet med øget risiko for kronisk sygdom: Kræft, hjerte-sygdomme og skjoldbruskkirtel-forstyrrelser. Omvendt vil hvad der svarer til 100 mikrogram selen dagligt kunne reducere risikoen for alvorlige, aldersrelaterede sygdomme ifølge den kendte forsker Bruce Ames såkaldte triageringsteori.

Forskerne Joyce McCann og Bruce Ames fra Children’s Hospital Oakland Research Institute har analyseret data fra hundredevis af videnskabelige artikler. De konkluderer, at de selen-afhængige proteiner der anses som “mest betydningsfulde” for kroppens overlevelse indtil den når den reproduktive alder er langt mere resistente over for selenmangel end “mindre betydningsfulde” selenoproteiner.

Triagering
Den nye undersøgelse støtter Dr. Ames triageringsteori fremsat første gang i 2006 i tidsskriftet PNAS for at forklare, hvorfor aldersrelaterede sygdomme som f.eks. hjertesygdom, kræft og demens kunne være utilsigtede konsekvenser af mekanismer som er blevet udviklet i løbet af menneskets udviklingshistorie for at beskytte os mod periodevise vitamin- og mineralmangler.

Triagering – fra fransk: Trier som betyder at sortere, separere eller vælge blev udviklet under Napoleonskrigene, hvor man havde behov for et system, der kunne prioritere behandlingen af de sårede baseret på deres sandsynlige chance for at overleve. Derved kunne man hurtigt identificere de soldater der hurtigst kunne returnere i kamp.

Dr. Ames teori minder om dette princip.

Triageringsteorien
Triageringsteorien går ud på, at en moderat mangel på ethvert vitamin eller mineral kan forøge aldersrelaterede sygdomme. De vitamin- og mineralafhængige proteiner der er nødvendige for overlevelsen på kort sigt eller for reproduktionsevnen, kategoriseres som “mest betydningsfulde” og forventes at blive beskyttet mod vitamin- og mineralmangler i forhold til andre “mindre betydningsfulde” vitamin- og mineral-afhængige proteiner som kun er nødvendige for den mere langsigtede sundhed. Resultatet af denne prioritering, som kroppen foretager er en langsom ophobning af skader og fejlfunktioner som med tiden øger risikon for sygdom.

Kortsigtet nødforanstaltning
Et godt eksempel der illustrerer Dr. Ames triageringsteori er, når calcium frigives fra knoglerne til blodet som et kortsigtet overlevelsesreaktion for at neutralisere det syreoverskud i blodet, som stammer fra en høj proteinindtagelse. Denne kortsigtede nødforanstaltning som kroppen laver, har ofte den konsekvens på lang sigt, at der udvikles knogleskørhed.

Forskerne har tidligere med succes afprøvet teorien på K-vitaminet. I denne, nye undersøgelse gennemgås omkring halvdelen af de 25 kendte selenoproteiner hos pattedyr.

Triageringsteorien er en metode til at “måle” de snigende skader der foregår over tid. Det er mit forsøg på at give ernæring en solidt fundament, har dr. Ames udtalt.

Ny indsigt
Ved at analysere aktiviteten og koncentrationen af 12 selenoproteiner, hvoraf fem blev klassificeret som ”mest betydningsfulde” og syv som ”mindre betydningsfulde”, opdagede McCann og Ames, at aktiviteten og niveauet af de mindre betydningsfulde selenoproteiner fortrinsvis gik tabt, når organismen led af moderat selenmangel. Dette analyseresultat støtter i høj grad Dr. Ames teori, at blandt alle selenoproteiner, vil fejlfunktion af de i mindre betydningsfulde selenoproteiner sandsynligvis være en væsentlig årsag til forøget risiko for sygdom senere i livet.

Betydning for ADT
Forskerne anser tillige at den nuværende anbefalede daglige tilførsel på 55 µg selen om dagen, svarende til ca. 100 µg pr liter plasma-selen – baseret på den maksimale aktivitet i blodet af selen-enzymet glutathion peroxidase (GPX) – kan være utilstrækkelig, idet et livsvigtigt selenafhængigt protein kaldet Sepp1 har vist sig at være mere følsomt over for selenmangel end GPX. De forslår, at ADT for selen hæves til 75 µg om dagen. EU’s øvre tolerable grænse ligger på 300 µg om dagen.

Referencer
McCann JC, Ames BN. Adaptive dysfunction of selenoproteins from the perspective of the triage theory: why modest selenium deficiency may increase risk of diseases of aging. FASEB Journal 2011;25(6):1793-814.
nutraingredients-usa.com