Selenstatus og risiko for prostatakræft

Tre kræft-awareness-bånd
Det lyseblå bånd er et såkaldt awareness-bånd om kræft i prostata. Sammen med hudkræft er prostatakræft den mest almindelige kræftform blandt amerikanske mænd. American Cancer Society vurderer, at én mand ud af ni vil få diagnosen prostatakræft i løbet af hans levetid. Forskning viser, at blodets selenstatus inden for et specifikt område er forbundet med en nedsat risiko for prostatakræft.

En af de store udfordringer inden for selenforskning er at optimere det daglige selenindtag for at nedsætte risikoen for prostatakræft. Vi har brug for flere forskningsresultater for at kunne besvare følgende spørgsmål om brugen af selentilskud til at nedsætte risikoen for prostatakræft [Waters & Chiang 2017]:

  • Hvad er den optimale formulering af et selentilskud?
  • Hvad er den korrekte daglige dosis?
  • Hvilket område af selenindhold i blodet indikerer et behov for selentilskud?
  • Ved hvilket selenindhold i blodet vil selentilskud ikke reducere risikoen for prostatakræft yderligere?

Ideen om at selenindtagelsen og selenniveauet er en vigtig faktor for risikoen for prostatakræft begyndte at få betydelig opmærksomhed efter at Professor Larry Clark fra University of Arizona offentliggjorde resultaterne af sin undersøgelse: “Nutritional Prevention of Cancer” i tidsskriftet JAMA i december 1996 [Clark 1996].

Tilskud med selengær i undersøgelsen: Nutritional Prevention of Cancer

Nutritional Prevention of Cancer (NPC – Den ernæringsmæssige forebyggelse af kræft-forsøget) var et tilskudsforsøg med anvendelse af 200 mikrogram selen fra selengær eller placebo med en gennemsnitlig varighed på 4,5 år. Deltagerne i undersøgelsen var 1312 mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 63 år.

Deltagerne i NPCT-studiet var for det meste mænd, ca. 75%. Kun cirka en ud af tre deltagere var en nuværende ryger. Ved studiets start havde deltagerne et gennemsnitligt indhold af selen i plasma på 114 mikrogram pr. liter. Undersøgelsens primære endepunkt var tilbagevendende hudkræft [Clark 1996].

Selentilskuddet nedsatte ikke risikoen for hudkræft. Forskerne fandt imidlertid, at det daglige tilskud af selengær signifikant reducerede forekomsten af tilfælde af prostatakræft med 63% [Clark 1996].

Syntetiske selenometionintilskud i SELECT-undersøgelsen

I 2001, motiveret af resultaterne af NPCT-studiet, startede forskere den hidtil største undersøgelse af forebyggelse af prostatakræft hos mænd kaldet Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (Selen og E-vitamin kræftforebyggelsesundersøgelsen – forkortet SELECT).

I denne nye undersøgelse indgik over 35.000 mænd i alderen 50 år og derover som tilfældigt fik én af de følgende behandlinger:

  1. Vitamin E
  2. Selen i form af syntetisk selenomethionin
  3. Både vitamin E og selen
  4. Placebo

Disse mænd havde et gennemsnitligt selenindhold i serum ved undersøgelsens start på 135 mikrogram per liter. Det primære endepunkt var forekomst af prostatakræft [Lippman 2009].

Hele 78% af deltagerne i SELECT-undersøgelsen havde et serum-seleniveau, der lå over de to laveste tredjedele i NPC-undersøgelsen. Følgelig havde disse mænd i SELECT-undersøgelsen ved undersøgelsens start serum-selenniveauer der lå over serumniveauerne hos deltagerne i NPC-undersøgelsen som havde gavn af selentilskud [Nicastro & Dunn 2013].

I 2008 gennemgik et uafhængigt data- og sikkerhedsovervågningsudvalg SELECT-undersøgelsens data og fandt, at selen og E-vitamin taget alene eller sammen, ikke nedsatte risikoen for prostatakræft. På dette tidspunkt fik deltagerne i SELECT-undersøgelsen besked om at stoppe med at tage deres forsøgstilskud [Lippman 2009].

Bemærk: I 2008 var der ingen statistisk signifikant forskel i antallet af prostatakræfttilfælde mellem de fire grupper i undersøgelsen. Der var flere tilfælde af prostatakræft hos de mænd, der kun tog E-vitamin, men forskellen var ikke statistisk signifikant [Lippman 2009].

I 2008 var der også flere nye tilfælde af diabetes hos mænd, der kun tog selen sammenlignet med mænd, der fik placebo. Dette forskningsresultat var heller ikke statistisk signifikant og beviste ikke en øget risiko ved selen. De første resultater af SELECT-undersøgelsem blev offentliggjort online i JAMA-Express den 9. december 2008 og fandtes i den første trykte udgave af JAMA i januar 2009 [Lippman 2009]. Der var ingen forskel i forekomsten af lunge- eller tyktarmskræft, alle samlede kræftformer og alle samlede dødsfald.

I 2011 rapporterede forskerne i SELECT-studiet, at der var flere der udviklede prostatakræft i gruppen af mænd, der tog selentilskuddet alene samt i gruppen af mænd, der tog E-vitamin og selen sammen end der var i gruppen af mænd, der tog placebo; dog – et stort men – forøgelserne var små og var ikke statistisk signifikante. Det kunne lige så godt skyldes, at mænd med særlige karakteristika tilfældigvis var havnet i selengrupperne [Klein 2011].

Hvorfor forskellige resultater af NPCT-undersøgelsen og SELECT-undersøgelsen?

Man kan sige, at undersøgelsesdeltagerne i NPCT-undersøgelsen manglede selen sammenlignet med mændene i SELECT-undersøgelsen (et gennemsnitligt seleniveau ved undersøgelsesstart på 114 mikrogram pr. liter sammenlignet med 135 mikrogram pr. liter). Selentilskud reducerer sandsynligvis kun risikoen for prostatakræft hos mænd med lav selenstatus og ikke hos den samlede population af mænd. Mange af deltagerne i SELECT-undersøgelsen kan have fået kosttilskud, der hævede deres selenstatus over det beskyttende niveau.

Den form for selen der blev anvendt i NPCT-studiet (selengær) indeholdt en naturlig udgave af selenomethionin som dens primære selenform, men den indeholdt også omkring 20 andre selenformer, hvoraf en eller flere kan have været mere vigtige i kræftforebyggelse end selenomethionin. Mændene i SELECT-undersøgelsen modtog 100% syntetisk selenomethionin.

Dr. Schrauzer var internationalt kendt for sit arbejde med selens biologiske funktioner, især i relation til selens kræftbeskyttende egenskaber.

Som professor Gerhard N. Schrauzer har påpeget, anvendte SELECT-undersøgelsen endvidere selenometionin i ren form og ikke i en proteinbundet form. Selenomethioninet i præparater med selengær er proteinbundet [Schrauzer 2009].

Et U-formet forhold mellem selenstatus og risikoen for prostatakræft?

Waters og Chiang har vist, at koncentrationen af selen i ældre hundes tånegle udviser et U-formet forhold til DNA-skader i hundernes prostata. (Hunde kan ligesom mennesker udvikle prostatakræft).

Derudover har Waters og Chiang vist, at det samme U-formede forhold beskriver resultaterne fra studier af selen og personer med prostatakræft. De har vurderet, at det optimale niveau af selen i serum/ plasma til reduktion af risikoen for prostatakræft ligger i området 119-137 mikrogram pr. liter [Waters & Chiang 2018].

Over dette seleniveau vil selen give ringe eller ingen yderligere beskyttelse mod prostatakræft og kan endda begynde at være skadeligt ved endnu højere niveauer. Ved seleniveauer under 119 – 137 mikrogram per liter kan risikoen for at udvikle prostatacancer stige på grund af utilstrækkelig biotilgængelighed af selen [Waters & Chiang 2018].

Bemærk venligst, at den bedste beskyttelse mod prostatakræft i NPC-undersøgelsen blev set hos mænd med et selenindhold ved undersøgelsens start på under 123,2 mikrogram pr. liter.

Sammenfatning: Selentilskud til forebyggelse af prostatakræft

  • En persons serum/plasma-selenstatus ser ud til at diktere, hvor stort et tilskud det er nødvendigt eller om det er nødvendigt for at opnå og opretholde det fordelagtige niveau mellem 119 og 137 mikrogram per liter [Waters & Chiang 2018].
  • En metaanalyse af 12 studier med 5007 tilfælde af prostatakræft og i alt 13.254 deltagere viste, at risikoen for prostatakræft faldt med blod-seleniveauer fra 60 mikrogram selen pr. liter op til 170 mikrogram selen pr. liter [Hurst].
    Det sikreste område for en potentiel nedsat risiko for prostatakræft syntes at være en plasma-selenkoncentration i området fra 120 til 170 mikrogram selen pr. liter [Hurst].
  • For personer hvis indtagelse af selen fra kosten er ca. 55 mikrogram dagligt, og hvis selenindhold i plasma ved udgangspunktet er ca. 95 mikrogram per liter, bør et selentilskud på 50 mikrogram dagligt få selenstatus op på 118 mikrogram per liter. For den samme person bør et dagligt tilskud på 100-mikrogram selen øge selenstatus til 152 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].
  • Der synes at være en U-formet kurve, der beskriver den ønskelige selenstatus til beskyttelse mod prostatakræft. Bunden af Uet ligger mellem 119 og 137 mikrogram pr. liter [Waters & Chiang 2018].
  • Tilskud med selengær synes at være den foretrukne form for selen. En sammenlignende undersøgelse har vist, at raske mænd der tog kosttilskud med selengær, havde signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress efter tilskuddet; mænd, der tog tilskud af selenomethionin, havde ikke [Richie 2014].

De undersøgelser hvor selentilskud har været forbundet med forebyggelse af forskellige former for kræft, er blevet udført med selengærpræparater:

Kilder

Clark LC, Combs GF, Turnbull BW, Slate E, & Alberts D.  (1996).  The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.

Hurst, R, Armah, CN, Dainty JR, Hart, DJ, Teucher, B, Goldson, AJ, Broadley, MR, Motley, AK, Fairweather-Tait, SJ.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Klein EA, Thompson IM, Tangen CM, Crowley JJ, Lucia MS, Goodman PJ, Minasian LM, Ford LG, Parnes HL, Gaziano JM, et al. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 306:1549–1556.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM, Gaziano JM, Hartline JA, et al. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 301:39–51.

Richie, JP, Das, A, Calcagnotto, AM, Sinha, R, Neidig, W, Liao, J, & El-Bayoumy, K. (2014).  Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial.  Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology, 29(1), 10-17.

Waters DJ & Chiang EC. (2018).  Five threads: how u-shaped thinking weaves together dogs, men, selenium, and prostate cancer risk. Free Radical Biology and Medicine, https://doi.org/10.1016/j.freeradbiomed.2017.12.039.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og glukosestofskiftet

Forsker arbejder i et laboratorie.
I vores forståelse af kost og fitness skal videnskabelig forskning være vores højeste autoritet. Resultaterne fra randomiserede, kontrollerede undersøgelser er det bedste bevis for en mulig årsag-virknings-sammenhæng mellem behandling med et selen- (eller coenzym Q10-) tilskud og gode helbredsresultater.

For nylig søgte jeg i Medline-databasen om selentilskud og dets virkning eller manglende virkning på glukosestofskiftet, insulinresistens, glykæmisk kontrol osv. Jeg begrænsede min søgning til artikler med data fra randomiserede, kontrollerede forsøg.

Samlet gav Medlinesøgningen 48 hits. Ved gennemgang af resumeer fra de 48 tidskriftsartikler, var jeg i stand til at udelukke 30 referencer fra yderligere overvejelse. Disse 30 undersøgelser inkluderede alle mine søgeord, men havde faktisk ikke målt virkningen af intervention med selen på nogle aspekter af glucosestofskiftet.

18 gode undersøgelser med selentilskud
Jeg stod tilbage med 18 gode interventionsundersøgelser, der opfyldte mine søgekriterier. Jeg læste disse undersøgelser og opdelte dem i tre forskellige kategorier relateret til effekten af selentilskud på glukosestofskifte og insulinfølsomhed:

  • Gavnlig virkning af selentilskud (n = 6)
  • Ingen effekt af selentilskud (n = 9)
  • Ikke gavnlig virkning af selentilskud (n = 3)

Selentilskud gavnlig for glukosestofskiftet
I de seks undersøgelser, der viste gavnlige virkninger af selentilskud på glukosestofskiftet og/eller insulinfølsomheden, indgik ialt 402 patienter. Alle seks undersøgelser blev udført på iranske patienter.

Faktisk viste disse seks undersøgelser, at selentilskud var forbundet med følgende sundhedsmæssige fordele:

  • Nedsatte plasma-glukoseniveauer
  • Nedsatte serum-insulinniveauer
  • Nedsatte plasma-HOMA-B niveauer
  • Nedsatte plasma-HOMA-IR niveauer

Note:  HOMA (homeostasis model assessment) Målinger er baseret på plasma-niveauer af faste-glucose og insulin.  HOMA-pointtal er valideret til at repræsentere graden af insulinresistens [Song].

Selentilskud uden virkning på glukosestofskiftet
De ni undersøgelser der ikke viste en virkning af selentilskud – hverken positiv eller negativ – på glukosestofskiftet, medtog i alt 8568 patienter, de var alle studerende i Storbritannien, USA eller Frankrig.

I disse ni undersøgelser var selentilskud ikke forbundet med nogen væsentlige forandringer:

  • I plasma- eller serumglucoseniveauer
  • I målinger for insulinfølsomhed
  • I biomarkører for insulinresistens

Selentilskud med ugunstig effekt på glukosestofskiftet
De tre undersøgelser hvor selentilskud viste en uønsket effekt på glukosestofskiftet medtog i alt 1315 patienter og undersøgelsesdeltagere. Patienterne i to af undersøgelserne (n = 113) var af iransk oprindelse. Deltagerne i den tredje undersøgelse (n = 1202) boede i USA.

  • En iransk undersøgelse (n = 60) rapporterede øget insulinresistens [Hosseinzadeh].
  • Den anden iranske undersøgelse (n = 53) rapporterede øget faste-plasmaglukose [Faghihi].
  • Den store amerikanske undersøgelse (n = 1202) var en post-hoc-undersøgelse ledet af Dr. Saverio Stranges af data fra den såkaldte Nutritional Prevention of Cancer (NPC)-undersøgelse.

NPC-undersøgelsens data viser en stærk sammenhæng mellem et dagligt tilskud på 200 mikrogram selen fra et selengærpræparat og en signifikant nedsættelse af den totale kræftdødelighed, det samlede antal kræfttilfælde og forekomst af prostatakræft [Clark].

Dr. Stranges rapporterede om fundet af en “eksponerings-responsgradient” på tværs af plasma-selenkoncentrationer i tertilerne* ved undersøgelsesstart. Han rapporterede kun om en øget risiko for type 2-diabetes i den højeste tertil, den tertil med et plasmaseleniveau over 121,6 mikrogram pr. Liter ved undersøgelsesstart.
* Tertil: Tredjedel. Forsøgsdeltagerne inddeles i tre grupper i forhold til mængden af selen i deres plasma.

Dr. Stranges konstaterede, at hans undersøgelse havde den begrænsning, at diabetes var et sekundært endemål i NPC-undersøgelsen, og at diagnoserne af diabetes var selvrapporterede [Stranges].

U-formet kurve i forholdet mellem selen og glucosestofskiftet?
Forholdet mellem selen og glukosestofskiftet er helt klart en kompleks sag. Professor Rayman, University of Surrey, Guildford, Storbritannien, har foreslået, at der kunne være et U-formet forhold mellem niveauet af visse selenoproteiner og glukosestofskiftet eller insulinresistensen [Rayman].

I så fald kan det være, at både lave niveauer af selen og høje niveauer af selen over en længere periode kan have skadelige virkninger.

Det beskyttende område for niveauet af plasmaselen synes at være 120-170 mikrogram pr. Liter [Hurst].

En systematisk gennemgang og meta-analyse af fem observationsstudier (note: Ikke interventionsstudier) offentliggjort i 2016, har også foreslået et U-formet forhold mellem selenstatus og risikoen for type 2-diabetes. Befolkningsgrupper med forholdsvis lave og relativt høje niveauer af serumselen blev anset for at have en øget risiko [Wang].

Passende niveau af selentilskud
I betragtning af hvad vi ved om de gavnlige virkninger af et optimalt selenniveau, vælger jeg at få testet mit blods serum-selenniveau.

  • gavnlige virkninger på forebyggelsen af kræft
  • gavnlige virkninger på forebyggelsen af skjoldbruskkirtelsygdomme
  • gavnlige virkninger på styrkelsen af immunsystemet
  • gavnlige virkninger på forebyggelse af hjertesygdomme

Derefter kan jeg med testresultaterne i hånden afgøre, hvor meget selen – 50, 100 eller 200 mikrogram dagligt i form af selentilskud – der passer til mig.

Begrænsninger i den tilgængelige forskning
De randomiserede, kontrollerede undersøgelser, der er foretaget på effekten af selentilskud på glukosestofskifte, er blevet udført på forsøgspersoner med stor heterogenitet med hensyn til alder, køn, etnisk baggrund og helbredstilstand.

Desuden kommer de fleste data fra undersøgelser, hvor effekten på glukosestofskiftet ikke var det primære endemål.

Vi har brug for flere og bedre undersøgelser. Imidlertid er det ikke sandsynligt, at vi vil opleve finansiering af store veldesignede undersøgelser, fordi selen ikke er et stof, der kan patenteres. Det bedste, vi kan gøre er, at sørge for, at vores selenstatus i det estimerede beskyttende sområde [Hurst].

 

Kilder

Undersøgelser der viser en gavnlig effekt:

Alizadeh, M., Safaeiyan, A., Ostadrahimi, A., Estakhri, R., Daneghian, S., Ghaffari, A., & Gargari, B. P. (2012). Effect of L-arginine and selenium added to a hypocaloric diet enriched with legumes on cardiovascular disease risk factors in women with central obesity: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Annals Of Nutrition & Metabolism, 60(2), 157-168.

Asemi, Z., Jamilian, M., Mesdaghinia, E., & Esmaillzadeh, A. (2015). Effects of selenium supplementation on glucose homeostasis, inflammation, and oxidative stress in gestational diabetes: Randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Nutrition (Burbank, Los Angeles County, Calif.), 31(10), 1235-1242.

Bahmani, F., Kia, M., Soleimani, A., Asemi, Z., & Esmaillzadeh, A. (2016). Effect of Selenium Supplementation on Glycemic Control and Lipid Profiles in Patients with Diabetic Nephropathy. Biological Trace Element Research, 172(2), 282-289.

Farrokhian, A., Bahmani, F., Taghizadeh, M., Mirhashemi, S. M., Aarabi, M. H., Raygan, F., & Asemi, Z. (2016). Selenium Supplementation Affects Insulin Resistance and Serum hs-CRP in Patients with Type 2 Diabetes and Coronary Heart Disease. Hormone and Metabolic Research, 48(4).

Jamilian, M., Razavi, M., Fakhrie Kashan, Z., Ghandi, Y., Bagherian, T., & Asemi, Z. (2015). Metabolic response to selenium supplementation in women with polycystic ovary syndrome: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Clinical Endocrinology, 82(6), 885-891.

Karamali, M., Nourgostar, S., Zamani, A., Vahedpoor, Z., & Asemi, Z. (2015). The favourable effects of long-term selenium supplementation on regression of cervical tissues and metabolic profiles of patients with cervical intraepithelial neoplasia: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. The British Journal of Nutrition, 114(12), 2039-2045.

Undersøgelser uden effekt:

Algotar, A. M., Hsu, C., Singh, P., & Stratton, S. P. (2013). Selenium supplementation has no effect on serum glucose levels in men at high risk of prostate cancer. Journal of Diabetes, 5(4), 465-470.

Algotar, A. M., Stratton, M. S., Stratton, S. P., Hsu, C., & Ahmann, F. R. (2010). No effect of selenium supplementation on serum glucose levels in men with prostate cancer. The American Journal of Medicine, 123(8), 765-768.

Czernichow, S., Couthouis, A., Bertrais, S., Vergnaud, A., Dauchet, L., Galan, P., & Hercberg, S. (2006). Antioxidant supplementation does not affect fasting plasma glucose in the Supplementation with Antioxidant Vitamins and Minerals (SU.VI.MAX) study in France: association with dietary intake and plasma concentrations. The American Journal of Clinical Nutrition, 84(2), 395-399.

Karp, D. D., Lee, S. J., Keller, S. M., Wright, G. S., Aisner, S., Belinsky, S. A., & Khuri, F. R. (2013). Randomized, double-blind, placebo-controlled, phase III chemoprevention trial of selenium supplementation in patients with resected stage I non-small-cell lung cancer: ECOG 5597. Journal of Clinical Oncology, 31(33), 4179-4187.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.

Mao, J., Bath, S. C., Vanderlelie, J. J., Perkins, A. V., Redman, C. G., & Rayman, M. P. (2016). No effect of modest selenium supplementation on insulin resistance in UK pregnant women, as assessed by plasma adiponectin concentration. The British Journal of Nutrition, 115(1), 32-38.

Rayman, M. P., Blundell-Pound, G., Pastor-Barriuso, R., Guallar, E., Steinbrenner, H., & Stranges, S. (2012). A randomized trial of selenium supplementation and risk of type-2 diabetes, as assessed by plasma adiponectin. Plos One, 7(9), e45269. doi:10.1371/journal.pone.0045269

Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804.

Thompson, P. A., Ashbeck, E. L., Roe, D. J., Fales, L., Buckmeier, J., Wang, F., & Lance, P. (2016). Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. Journal of The National Cancer Institute, 108(12), doi:10.1093/jnci/djw152.

Undersøgelser der viser en ikke-gavnlig effekt:

Faghihi, T., Radfar, M., Barmal, M., Amini, P., Qorbani, M., Abdollahi, M., & Larijani, B. (2014). A randomized, placebo-controlled trial of selenium supplementation in patients with type 2 diabetes: effects on glucose homeostasis, oxidative stress, and lipid profile. American Journal of Therapeutics, 21(6), 491-495.

Mohammad Hosseinzadeh, F., Hosseinzadeh-Attar, M. J., Yekaninejad, M. S., & Rashidi, B. (2016). Effects of selenium supplementation on glucose homeostasis and free androgen index in women with polycystic ovary syndrome: A randomized, double blinded, placebo controlled clinical trial. Journal Of Trace Elements In Medicine And Biology, 3456-61.

Stranges, S., Marshall, J. R., Natarajan, R., Donahue, R. P., Trevisan, M., Combs, G. F., & Reid, M. E. (2007). Effects of long-term selenium supplementation on the incidence of type 2 diabetes: a randomized trial. Annals of Internal Medicine, 147(4), 217-223.

Andre relevante undersøgelser:

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Rayman, M. P., & Stranges, S. (2013). Epidemiology of selenium and type 2 diabetes: can we make sense of it? Free Radical Biology & Medicine, 65,1557-1564.

Song, Y., Manson, J. E., Tinker, L., Howard, B. V., Kuller, L. H., Nathan, L., & Liu, S. (2007). Insulin sensitivity and insulin secretion determined by homeostasis model assessment and risk of diabetes in a multiethnic cohort of women: the Women’s Health Initiative Observational Study. Diabetes Care, 30(7), 1747-1752.

Wang, X., Yang, T., Wei, J., Lei, G., & Zeng, C. (2016). Association between serum selenium level and type 2 diabetes mellitus: a non-linear dose-response meta-analysis of observational studies. Nutrition Journal, 15(1), 48

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selenstatus og risiko for prostatakræft

Bagerbrød
Selentilskud i form af tabletter med organisk selengær giver den bedste beskyttelse mod kræft. Disse tilskud er fremstillet med brug af gærstammen Saccharomyces cerevisiae som har vokset i et selenrigt vækstmedie. Gærcellerne der bruges til gærtabletterne gøres inaktive. Det sker ved hjælp af en opvarmningsproces. Tilsvarende gærstammer bruges også til at brygge øl og lave brød.

Selentilskud og risikoen for prostatakræft? Hvad ved vi? Vi skal være forsigtige med at fortolke de forskningsresultater, vi har (og vi har brug for mere forskning), men ja, der er tegn på en omvendt sammenhæng mellem prostatakræftrisiko og selenstatus [Hurst 2012].

Mens dette skrives (april 2017) synes den beskyttende virkning af selentilskud mod prostatakræft at kunne findes i et relativt smalt område af plasma-selenniveauet [Hurst 2012]. Derudover synes der at være et U-formet forhold mellem selenstatus og beskyttelse mod prostatakræft.

Hvis koncentrationen af selen i plasma er for lav, er der øget risiko for prostatakræft. Dette er et alvorligt problem i mange områder af verden.

Hvis koncentrationen af selen i plasma er for høj, ses den beskyttende virkning mod prostatakræft ikke længere i samme grad.

Selenniveauets kritiske spændvidde for beskyttelse mod prostatakræft
Den beskyttende virkning af selen mod prostatakræft forekommer i plasma-selenniveauer fra 120 nanogram per milliliter til 170 nanogram per milliliter [Hurst 2012].

Plasma-selenniveauer under 120 nanogram per milliliter er højst sandsynligt forbundet med en øget risiko for prostatakræft. I den anden ende begynder den beskyttende virkning af selen at falde ved plasma-seleniveauer over 170 nanogram per milliliter.

Dosis-respons-metaanalyse af selen og prostatakræft
Bevismaterialet for plasma-selens kritiske grænseværdier kommer fra en systematisk gennemgang og dosis-respons-metaanalyser af forholdet mellem selenstatus og risikoen for prostatakræft. Dr. Hurst og Dr. Fairweather-Tait og deres forskerkolleger ved Norwich Medical School, University of East Anglia i England analyserede data fra 12 undersøgelser, der medtog 13.254 deltagere og rummede 5007 tilfælde af prostatakræft [hurst 2012].

Bemærk: Forskerne fokuserede på biomarkører for selenstatus – plasma-, serum- eller tåneglskoncentrationer – snarere end på selenindtag, fordi det er meget vanskeligt at få nøjagtige målinger af en længerevarende, samlet selenindtagelse fra kosten. Data fra spørgeskemaer om måltidshyppighed, kosthistorik og diæt-optegnelser er bare ikke pålidelige nok. Undersøgelser hvor man måler selenindholdet i plasma-, serum- eller tånegle giver mere pålidelige data.

Store, randomiserede, kontrollerede forsøg med selen og prostakræft
Når vi taler om selen og prostatakræft, tænker vi først og fremmest på de store, randomiserede, kontrollerede forsøg:

  • Nutritional Prevention of Cancer Trial (NPC-forsøget)
  • Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT-forsøget)

Nutritional Prevention of Cancer forsøget
NPC-forsøget viste en statistisk, signifikant, beskyttende virkning med en daglig dosis på 200 mikrogram selen fra et selengær-præparat hos en gruppe mænd tæt på risikozonen for selenmangel [Clark 1998]. Dette er spændende nyt. Den beskyttende virkning af selentilskuddet blev set hos mænd med en selenstatus under 123,2 nanogram per milliliter [Duffield-Lillico 2003].

SELECT forsøget
SELECT-forsøget afveg fra NPC-forsøget i mindst to vigtige henseender:

  • Forsøgsdeltagernes selenkoncentrationer ved starten på SELECT-forsøget, dvs. baseline selen (mænd = 136 nanogram per milliliter) var meget højere end baseline selen i NPC-forsøget (gennemsnit = 114 nanogram per milliliter).
  • Det præparat der blev anvendt i SELECT-forsøget var et syntetisk selenomethioninpræparat i modsætning til det organiske gær-selenpræparat, der blev anvendt i NPC-forsøget.

Det selentilskud i form af et selenmethionin-præparat, der blev anvendt til SELECT-forsøgets selenfyldte deltagere, viste ikke en beskyttende virkning mod prostatakræft [Lippman].

Andre undersøgelser af selen og prostatakræft
Der er lavet to store tværsnitsundersøgelser, der har vist en klar sammenhæng mellem lav selenstatus og en øget risiko for prostatakræft.

  • Den ene undersøgelse blev udført i Danmark og rummede data fra 27.179 mandlige deltagere [Outzen 2016].
  • Den anden undersøgelse blev udført i Holland og analyserede data fra 58.279 mandlige deltagere [Geybels 2013].

Den systematiske gennemgang foretaget af Hurst og kolleger omfattede forskning offentliggjort i perioden 2005 til 2010. En tidligere systematisk gennemgang foretaget af Dr. Etminan analyserede resultater fra kohortstudier og case-control-undersøgelser offentliggjort i perioden 1996 – 2005.

De samlede resultater fra 16 undersøgelser viste en 26% reduktion i risikoen for prostatakræft hos personer med et højere selenniveau. Dr. Etminans analyse viste, at en stigning i selenniveauet fra selentilskud havde en udpræget beskyttende virkning mod prostatakræft [Etminan 2005].

Typen af selentilskud
Dr. Etminans analyse viste, at selentilskuddets type er en vigtig faktor for selenets beskyttende virkning [Etminan 2005]. Denne konklusion blev senere bekræftet i en sammenlignende undersøgelse foretaget af Dr. Richie og Dr. el-Bayoumy [Richie 2014].

De sammenlignede resultaterne af tablet-tilskud med selengær og selenomethionin på biomarkører for prostatakræft. De meldte om følgende resultater:

  • Faldet i risikoen for prostatakræft var størst hos de forsøgsdeltagere med lave baseline selenkoncentrationer i plasma (mindre end 127 nanogram per milliliter).
  • Tilskud med selengærpræparater var positivt korreleret med signifikant færre markører for oxidativt stress.
  • Anvendelsen af præparater med syntetisk selenomethionin var ikke positivt korreleret med nogen signifikante reduktioner af markører for oxidativt stress.

Dr. Richie og Dr. el-Bayoumy mente, at der må være nogle selenholdige forbindelser i selengærpræparater, som medfører en nedsættelse af oxidativt stress. Selenomethionin alene resulterede ikke i en nedsættelse af oxidativt stress [Richie 2014].

Sagens kerne

  • Selentilskud har en potentielt beskyttende virkning mod udviklingen af prostatakræft.
  • Den hidtidige forskning viser, at den mest gavnlige form for selentilskud til kræftforebyggelse er gærselen, somme tider også betegnet selenberiget gær og den engelsksprogede betegnelse selenized yeast.
  • Når kosttilskuddet er lavet på den rigtige måde og er klar til detailsalg, vil det indeholde l-selenomethionin og ca. 30 andre former for selen [Larsen].

Kilder

Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., & Rounder, J. (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. British Journal of Urology, 81(5), 730-734.

Duffield-Lillico, A. J., Dalkin, B. L., Reid, M. E., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Jacobs, E. T., & Clark, L. C. (2003). Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: an analysis of the complete treatment period of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU International, 91(7), 608-612.

Etminan, M., FitzGerald, J. M., Gleave, M., & Chambers, K. (2005). Intake of selenium in the prevention of prostate cancer: a systematic review and meta- analysis. Cancer Causes & Control: CCC, 16(9), 1125-1131.

Geybels, M. S., Verhage, B. J., van Schooten, F. J., Goldbohm, R. A., & van den Brandt, P. A. (2013). Advanced prostate cancer risk in relation to toenail selenium levels. Journal of The National Cancer Institute, 105(18), 1394-1401.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.

Outzen, M., Tjønneland, A., Larsen, E. H., Friis, S., Larsen, S. B., Christensen, J., & Olsen, A. (2016). Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. The British Journal of Nutrition, 115(9), 1669-1677.

Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og nedsat risiko for kræft

Illustration af kvinde med kræft-awareness-sløjfe
Resultaterne fra Dr. Larry Clarks studie “Nutritional Prevention of Cancer” viste, at selentilskud formåede at reducere risikoen for tyktarmskræft, lungekræft og prostatakræft. Nu viser en meta-analyse af 69 undersøgelser, at et højere selenniveau er forbundet med en reduktion i risikoen for brystkræft, lungekræft og prostakræft.

Forfatterne til en nylig meta-analyse af 69 undersøgelser af selen (kroppens selenindhold uden og med tilskud)  og kræftrisiko har konkluderet, at et højt selenindhold kan reducere risikoen for kræft, især et højt selenindhold, som afspejles i et højt plasma- eller serum-selenniveau og / eller en høj selenkoncentration i tånegle [Cai 2016]. Ganske vist kan højere selenindtag (sammenlignet med lavere selenindtag) påvirke forskellige former for kræft forskelligt. Vi har stadig brug for mere forskning for at udrede hvilke former og doseringer af selen fra kosten og tilskud, der er mest effektive til at reducere kræftrisikoen. I denne artikel vil jeg opsummere resultaterne fra Dr. Xianlei Cai og hans kolleger.

Hvad er en meta-analyse af selenstatus og kræftrisiko?
En metaanalyse er en forskningsmetode, som kombinerer data fra flere udvalgte forskningsundersøgelser for at nå frem til konklusioner, der har en større statistisk styrke. I det foreliggende tilfælde udvalgte Cai og kolleger 69 studier, der opfyldte deres inklusionskriterier. Hver af de 69 udvalgte studier havde følgende karakteristika:

  • var et randomiseret kontrolleret forsøg eller et kohorte studie eller en case-kontrolundersøgelse
  • havde målinger af selen ved undersøgelsens start og kræftrisiko som et resultat
  • var udgivet på engelsk mellem 1980 og 2014
  • rummede de nødvendige data til metaanalysen

De 69 studier indeholdt data fra 364.742 deltagere med 26.138 tilfælde af kræft. Det krævede en seriøs omgang talbehandling. For at sikre valide resultater var forskerne først nødt til at kontrollere, at variabler så som graden af eksponering, geografisk region og studiedesign ikke påvirkede resultaterne uafhængigt af hinanden. De kontrollerede også for kønsforskelle relateret til selenniveau, men fandt at kønnet ikke havde nogen signifikant indvirkning på dette.

Hvad var resultaterne af metaanalysen?
Den totale kræftrisiko
Forskerne konkluderede, at et højt selenniveau har en beskyttende effekt mod kræft. Det vil sige, at de undersøgelsesdeltagere der lå højt i selenniveau, havde en signifikant mindre risiko for at udvikle kræft end undersøgelsesdeltagerne med det laveste selenniveau. [Cai 2016].

En undersøgelse fra 2010 af Hurst og kolleger, som sigtede mod at fastsætte det optimale niveau for plasmaselen, viste, at en lav plasma-selenstatus generelt synes at være plasma-selenkoncentrationer på under 100 nanogram per milliliter (også udtrykt som 100 mikrogram per liter). Hurst og kolleger mener, at det som et minimum kræver et plasma-selenniveau på 110 – 118 nanogram per milliliter for at opnå en optimal ekspression af selenoprotein P [Hurst 2010].

Brystkræftrisiko
Forskerne fandt, at ved en høj seleneksponering faldt risikoen for brystkræft.

Lungekræftrisiko
Forskerne fandt, at høj seleneksponering havde en beskyttende virkning mod lungekræft.

Prostatakræftrisiko
Forskerne fandt, at høj seleneksponering reducerede risikoen for prostatacancer.

Bemærk: Jeg vil opsummere resultaterne i en særskilt artikel af en meta-analyse fra 2012 med fokus på seleneksponering og risiko for prostatakræft. Det var en meta-analyse, der omfattede 12 studier med i alt 13,254 deltagere og 5007 tilfælde af prostatakræft [Hurst 2012]. Meta-analysen viste, at risikoen for prostatakræft faldt med et stigende plasma- / serumselenniveau op til 170 nanogram per milliliter.

Hvad konkluderede forskerne om selen og kræftrisiko?
Dr. Cai og forskerteamet sammenfattede resultaterne af deres meta-analyse som følger:

  • der eksisterer et omvendt forhold mellem seleneksponering og den samlede kræftrisiko
  • der eksisterer en nedadgående tendens mellem niveauet af serum/plasma-selen og kræftrisiko
  • der eksisterer en nedadgående tendens mellem niveauet af tånegl-selen og kræftrisiko
  • seleneksponering har forskellige virkninger på bestemte typer af kræft
  • forskellige former for selen kan have forskellige virkninger på menneskers sundhed
  • selenindtaget skal nødvendigvis være tilstrækkeligt højt for at tillade fuld ekspression af selenoprotein P for at optimere kræftforebyggende virkninger

Hvilke mekanismer bruger selen til at nedsætte kræftrisikoen?
De eksakte mekanismer som selen indgår i og som forebygger kræft er ikke kendt i præcise detaljer. Der dog en række hypoteser der forklarer den positive effekt:

  • selenoproteinernes antioxidanteffekt, glutathionperoxidaserne og selenoprotein P i særdeleshed
  • selens virkning på maligne cellers apoptose
  • selens virkning på DNA-stabiliteten

En afsluttende bemærkning om selen og kræftundersøgelser
Cai og kolleger koncentrerede sig om undersøgelser af selenindtag og kræftrisiko. Følgelig har deres metaanalyse ikke medtaget undersøgelser, der involverede effekten på kræftrisikoen af et selentilskud i kombination med andre antioxidanter. Derfor er nogle vigtige, randomiserede, kontrollerede forsøg ikke inkluderet i Cais metaanalyse:

Jeg vil gerne skrive mere om resultaterne af disse randomiserede, kontrollerede forsøg med selen sammen med andre antioxidanter i kommende artikler på denne hjemmeside. Og naturligvis vil jeg skrive mere om de store, randomiserede, kontrollerede selenforsøg:

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., & Wang, G. Q. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: an Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hercberg, S., Kesse-Guyot, E., Druesne-Pecollo, N., Touvier, M., Favier, A., Latino-Martel, P., & Galan, P. (2010). Incidence of cancers, ischemic cardiovascular diseases and mortality during 5-year follow-up after stopping antioxidant vitamins and minerals supplements: a postintervention follow-up in the SU.VI.MAX Study. International Journal of Cancer, 127(8), 1875-1881.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Vores krop kan ikke producere selen

Kviinde ved bogreol
Forskning i tilskud med selen viser behovet for en passende daglig selenindtagelse og et passende selenniveau i kroppen. Både formuleringen og doseringen af selentilskud er meget vigtige.

Den daglige selenindtagelse? Vi har behov for dette essentielle sporstof — selen — i vores kost og i vores kosttilskud, fordi vores krop ikke kan fremstille det for os. Forskning udført af Dr. Gerhard N. Schrauzer, Dr. Raymond J. Shamberger og Dr. Douglas V. Frost har vist, at der er et omvendt forhold mellem vores selenstatus og risikoen for at dø af kræft. Dyreforsøg viser også en omvendt korrelation mellem selenstatus og forekomsten af kræft. Observations-undersøgelser viser lavere risiko for forskellige former for kræft med højere selenstatus.

Interventionsstudier af selentilskud og kræft
Kliniske studier i Kina

Store interventionsstudier i Kina, et af de områder i verden med selenfattig jord og selenfattige fødevarer, har vist, at kosttilskud med selen beskytter mod hepatitis B-virus og primær leverkræft [Yu], og at tilskud med en kombination af selen og andre antioxidanter reducerer forekomsten af kræft og dødelighed i en region præget af en høj kræftdødelighed [Blot].

Ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC-studiet)
Dr. Larry Clark og hans forskerkollegers forsøg (The Nutritional Prevention of Cancer) har vist, at et længerevarende dagligt tilskud med 200 mikrogram organisk, højtberiget selengær resulterede i signifikante nedsættelser af kræft i prostata, tyktarm og lunger samt af den samlede andel af kræft [Clark].

The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT-studiet)
I stedet for at forsøge at gentage NPC-studiet ved at anvende det samme organiske, højtberigede selengærpræparat, anvendte forskerne i SELECT-studiet et helt andet selenpræparat, et syntetisk selenomethionin-præparat, og de tilføjede også et E-vitaminpræparat til behandlingen. Tilskud med disse nye præparater var ikke i stand til at give den samme sundhedsmæssige gevinst som NPC-studiet gjorde, og SELECT-studiet blev standset før tid.

Problemet med SELECT-studiet synes at være forårsaget af formuleringen samt undersøgelsen design og ikke af selenindholdet i sig selv (jeg vil uddybe dette emne om selenomethionin versus andre selenformer i kommende artikler på denne website).

Bonellis studie af selen og tilbagevendende adenomer
Det langvarige Bonelli-studie viste, at tilskud i fem år med følgende kosttilskud i væsentlig grad reducerede antallet af patienter med tilbagevendende adenomer (godartede svulster) i tyktarmen:

  • 200 mikrogram selen
  • 30 milligram zink
  • 2 milligram vitamin A
  • 180 milligram vitamin C
  • 30 milligram vitamin E

Tilskuddet, som blev leveret af Pharma Nord, havde en beskyttende virkning der rakte langt ud over studiets fem-årige tilskudsperiode.

Note: Jeg vil skrive mere detaljeret om NPC-studiet, SELECT-studiet og Bonelli-studiet i kommende artikler på denne website.

Interventionsstudie af selen, coenzym Q10 og hjertesygdom
I fire år gav professor Urban Alehagen og hans forskerkolleger ved Linköping Universitet i Sverige en gruppe raske, ældre borgere i alderen 70 – 88 år en daglig kombination af 200 mikrogram selen og 200 milligram Coenzym Q10 eller tilsvarende placebo. De deltagere i studiet der modtog den aktive behandling med selen og coenzym Q10 opnåede en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom opgjort både ved den første opgørelse efter 5,2 år (i gennemsnit) og i en opfølgende undersøgelse 10 år efter studiets start [Alehagen].

Selenafhængige enzymers antioxidantegenskaber
En plausibel forklaring på den beskyttende virkning af selen og coenzym Q10-tilskud mod kræft og hjertesygdomme er baseret på de to stoffers vigtige antioxidant-egenskaber. Selen er en vigtig del af glutationperoxidase-enzymernes antioxidantfunktion samt af andre selenafhængige antioxidant-enzymer, der tjener til at minimere skader på proteiner og DNA i cellerne forårsaget af skadelige frie radikaler såsom hydrogenperoxider og organiske peroxider.

Selens biokemi
Selens biokemi er kompliceret, når det handler om det daglige selenindtag og om selenstatus. For eksempel viste NPC-studiet en betydlige sundhedsgevinst med 200 mikrogram selen dagligt; tilskud med 400 mikrogram selen gjorde imidlertid ikke [Reid]. Det er helt klart, at selentilskuddets form og dosering er vigtig.

Forskellige formuleringer og doseringer af selen
Forskellige former for selen synes at have forskellige virkninger med hensyn til optagelse og oplagring. Det er derfor vanskeligt at specificere præcise formuleringer og præcise doseringer, der vil give og opretholde den ønskede koncentration af selen i blodet [Thomson].

Forskellige kostfaktorer der påvirker selenoptagelse
Enkeltpersoner har en forskellig biokemi. Kosten varierer i sin kemiske sammensætning. Raske mennesker og patienters forskellige karakteristika påvirker optagelse og fastholdelse af selen i kroppen. For eksempel synes der at være stor forskel på den måde rygere og ikke-rygere omsætter selen fra kosten og kosttilskud. Noget kost kan indeholde flere (eller færre) vitaminer og mineraler, der virker synergistisk eller antagonistisk overfor selen. Noget kost kan indeholde andre stoffer der påvirker optagelsen og aktiviteten af selen i kroppen, f.eks.tungmetaller så som kviksølv.

Lav selenstatus og kræftrisiko
Et vigtigt spørgsmål har længe været: Forårsager kræft en lav selenstatus, eller bidrager en lav selenstatus til udviklingen af kræft?

Willett og kolleger lavede en undersøgelse for at minimere muligheden for, at det er kræft, der forårsager det lave selenniveau. De fandt, at den femtedel af patienterne med det laveste selenindhold i blodet havde en risiko for at dø af kræft, der var dobbelt så høj som patienterne i den femtedel med det højeste selenindhold i blodet. En lav selenstatus øger risikoen for at udvikle kræft.

Nødvendige og tilstrækkelige koncentrationer af selen i blodet
På nuværende tidspunkt (2016) rummer vores vidensbase ikke præcise oplysninger om, hvilken mængde selen i blodet der er nødvendig for at opnå følgende resultater:

  • Optimal aktivitet af glutationperoxidase
  • Optimal aktivitet af selenoprotein P
  • Optimal immunfunktion
  • Optimal beskyttelse mod udviklingen af kræft og hjertesygdom

Biomarkører for tilstrækkelig selenstatus
Forskere i selen er ikke færdige med at undersøge, hvilke biomarkører der er de bedst egnede som markører for et passende selenniveu. Koncentrationen af selen i tånegle og hår er blevet foreslået som bedre langsigtede markører end selenkoncentrationen i plasma. Koncentrationerne af glutathionperoxidase i plasma og blodplader er blevet undersøgt. I nyere tid er en begyndende koncensus begyndt at udvikle sig omkring koncentrationen af selenoprotein P (Sepp) som en egnet markør af selen status.

I en kommende artikel vil jeg gerne præsentere resultaterne fra Hurst-studiet. Forskeren Hurst og kolleger lavede et randomiseret, kontrolleret studie i England, hvor de forsøgte at finde det optimale selenniveau og at relatere dette optimale selenniveau til en optimal selenindtagelse – en vanskelig opgave.

Hvorfor er et optimalt selenniveau afgørende?
Selens biologiske funktioner kommer primært fra dets inkorporering i aminosyren selenocystein, som i sig selv udgør en vigtig komponent i 25 forskellige selenoproteiner. Blandt disse selenoproteiner fortjener følgende biologiske funktioner vores opmærksomhed:

  • Glutathionperoxidaserne er vigtige antioxidantenzymer
  • Thioredoxinreduktaser regulerer cellevækst og regenererer andre antioxidanter, ikke mindst coenzym Q10
  • Iodthyronindeiodinaser regulerer skjoldbruskkirtelens funktion
  • Selenoprotein P er det selenoprotein der er mest af i plasma. Det fungerer som en antioxidant ud over at udføre andre vigtige biologiske funktioner

Randomiserede, kontrollerede studier har vist, at selentilskud er forbundet med en beskyttende virkning mod udviklingen af kræft og hjertesygdom.

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.

Blot, W.J., Li, J.Y., Taylor, P.R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G.Q., Yang, C.S., Zheng, S.F., Gail, M., Li, G.Y. (1993).  Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. J Natl Cancer Inst, 85(18):1483-92.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & … Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Clark LC, Combs GF, Jr., Turnbull BW, et al. Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA. 1996;276(24):1957-1963.

Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Reid ME, Duffield-Lillico AJ, Slate E, et al. The nutritional prevention of cancer: 400 μg per day selenium treatment. Nutr Cancer. 2008;60(2):155-163.

Thomson, C.D. (2004). Assessment of requirements for selenium and adequacy of selenium status: a review. Eur J Clin Nutr 58, 391-402.

Willett, W.C., Polk, B.F., & Morris,J.S. (1983). Prediagnostic serum selenium and risk of cancer. Lancet, ii: 130-4.

Yu SY, Zhu YJ, Li WG. Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biol Trace Elem Res. 1997;56(1):117-124.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.