Selenindtag og helbredstilstand

En tallerken med salat
Mængden af selen i fødevarer kan være utilstrækkelig i store dele af verden. Det er rapporter om, at en suboptimal selenstatus er udbredt i store dele af Europa, Storbritannien og Mellemøsten [Stoffaneller & Morse]. Kystregioner i USA har en tendens til at have selenfattig jord. Store områder af Kina, Korea, Sibirien, Tibet og New Zealand er lav-selen-områder. Lav selenstatus er forbundet med en øget risiko for kræft, hjerte-karsygdom og lidelser i skjoldbruskkirtlen [Tolonen].
De hidtidige forskningsresultater tyder på, at der er en U-formet forbindelse mellem selenindtagelse og helbred. Ifølge en nylig rapport fra den mangeårige selenforsker, professor Dr. Margaret P. Rayman, University of Surrey, England, er både selenmangel og for meget selen blevet forbundet med negative sundhedseffekter.

Tilstande der angiver et behov for selentilskud

Professor Rayman oplister en række tilstande, der i forskningslitteraturen er blevet knyttet til selenmangel:

  • Keshans sygdom (en hjertemuskelsygdom forårsaget af en selenmangel sammen med en stamme af Coxsackie-virus)
  • Kashin-Beck sygdom (en knoglesygdom, hvor selenmangel er en faktor)
  • Forøget viral virulens
  • Øget dødelighed
  • Ringe immunfunktion
  • Problemer med fertilitet / reproduktion
  • Skjoldbruskkirtel-relateret autoimmun sygdom
  • Nedsat kognition / demens
  • Type-2 diabetes
  • Risiko for prostatakræft
  • Risiko for kræft i tyk- og endetarm (hos kvinder)
  • Øget risiko for tuberkulose hos HIV-patienter

Professor Rayman specificerer ikke et plasma/serum-seleniveau for selenmangel.

Hun nævner en amerikansk undersøgelse: US National Health and Nutrition Examination Survey, der målte serum-seleniveauet i 13.887 voksne deltagere og derefter fulgte op på dødelighed i op til 18 år. Dødeligheden i denne undersøgelse viste en U-formet forbindelse mellem serum-selen og dødsfald med en serum-selen koncentration på 135 mikrogram per liter i bunden af U-kurven [Rayman 2019].

Foreslåede tilstrækkelige plasma-seleniveauer

Professor C. D. Thomson har foreslået følgende plasma-selenkoncentrationer som laveste tilstrækkelige selenniveauer:

  • > 20 mkg/L For at forhindre selenmangel-sygdommen Keshans syge
  • > 79-95 mkg/L For at maksimere plasmaindholdet af selenoproteinerne GPx og SeppP
  • > 118 mkg/L For at beskytte mod nogle kræftformer

Note: GPx henviser til de selenholdige antioxidant-enzymer glutathionperoxidase, der neutraliserer hydrogenperoxid og lipidperoxid-radikaler.

SeppP henviser til det selenholdige selenoprotein, der er den vigtigste plasma-selentransportør til kropsvæv.

Det nødvendige selenindtag til at hæve plasma-seleniveauet

Selenindtaget og mængden af selen i plasma/serum varierer betydeligt fra egn til egn afhængigt af tilgængeligheden af selen i jorden, i foder og i fødevarer. Et skøn er, at de gennemsnitlige europæiske blodselen-niveauer varierer fra 70 til 80 mikrogram pr. liter, mens det gennemsnitlige amerikanske blodselen-niveau er mellem 105 og 140 mikrogram per liter [Outzen].

En undersøgelse designet til at finde det optimale selenindtag viste, at 55 mikrogram selen dagligt fra mad plus 50 eller 100 mikrogram selen dagligt fra kosttilskud i 10 uger vil hæve plasmaselen-niveauerne som følger [Hurst 2010]:

  • Fra 95,7 mikrogram per liter op til 118,3 mikrogram per liter med et dagligt selentilskud på 50 mikrogram
  • Fra 95,7 mikrogram per liter op til 152,0 mikrogram per liter med et dagligt selentilskud på 100 mikrogram

Analyser af studier af sammenhængen mellem blodselen-niveauer og risiko for prostatakræft har vist, at kræftrisikoen langsomt faldt i takt med, at de målte blodselen-niveauer steg fra 60 til 170 mikrogram pr. liter [Hurst 2012].

Længerevarende indtagelse at høje daglige doser af selen

Figur 1 i professor Raymans rapport viser, at daglige doser af selentilskud på 300 mikrogram i fem år i et land med moderat lav selenstatus (Danmark) er forbundet med en stigning i dødeligheden af alle årsager 10 år senere [Rayman 2019].

Hun fortsætter dog med at forklare, at visse andre befolkningsgrupper med indtagelse af høje selendoser i lange perioder ser ud til at være i stand til at klare det høje selenindtag uden skadelige virkninger, f.eks. inuiterne i Grønland og det nordlige Canada samt visse befolkningsgrupper i det brasilianske Amazon-område samt regioner i Kina [Rayman].

Hun angiver fire mulige grunde til denne tolerance over for høje selendoseringer [Rayman 2019]:

  1. Nogle mennesker kan have polymorfismer i generne, der påvirker evnen til at håndtere en høj seleneksponering.
  2. Et højt selenniveau giver sundhedsmæssige fordele uden toksiske effekter i befolkningsgrupper, der er udsat for høje niveauer af arsen, cadmium og kviksølv.
  3. Omfanget af skader forårsaget af en høj eksponering af selen kan afhænge af formen (arten) af det indtagne selen.
  4. Sammensætningen af tarmens mikrobiota kan muligvis påvirke virkningen af den høje eksponering af selen.

Konklusion: Selen-indtagelse/status og helbred

Professor Rayman konkluderer, at begrebet et U-formet forhold mellem selen-indtagelse/status og sundhedseffekter er nyttigt, men også er noget forenklet.

Det selenindtag der er knyttet til et optimalt helbred varierer helt klart fra region til region og fra befolkning til befolkning og endda fra individ til individ.

Logisk set er det bedste man kan gøre, at få målt ens plasma- eller serum-seleniveau for at se, hvor det ligger i intervallet mellem 60 og 170 mikrogram pr. liter, som er det område, hvor der ses en gradvis reduktion i risikoen for prostatakræft [Hurst 2012].

Kilder

Haug, A., Graham, R. D., Christophersen, O. A., & Lyons, G. H. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microbial Ecology in Health and Disease, 19(4), 209-228.

Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Outzen, M., Tjønneland, A., Larsen, E. H., Friis, S., Larsen, S. B., Christensen, J., & Olsen, A. (2016). Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. The British Journal of Nutrition, 115(9), 1669-1677.

Rayman, M.P. (2019). Selenium intake, status, and health: a complex relationship.  Hormones, doi: 10.1007/s42000-019-00125-5. [Epub ahead of print].

Thomson, C.D. (2004). Assessment of requirements for selenium and adequacy of selenium status: a review.  Eur J Clin Nutr, 58(3): 391-402.

Tolonen, M. (1990). Vitamins and minerals in health and nutrition. New York: Ellis Horwood.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen hjælper med at undgå graviditetskomplikationer

Gravid kvinde
Tilstrækkelig indtagelse af selen kan medvirke til at reducere risikoen for nogle af de mere alvorlige komplikationer af graviditeten. Undersøgelser udført med et tilskud af organisk selengær har givet opmuntrende resultater.

Kvinder, der aborterer under første trimester eller oplever tilbagevendende aborter, har vist sig at have signifikant lavere selenstatus end kvinder, der ikke aborterer. Professor Margaret Rayman påpeger, at indholdet af selen i blodet typisk er lavere under graviditet, delvis fordi der sker en øget produktion af blod. Imidlertid kan øget inflammation – som er involveret i aborter – også være årsag til en nedsat mængde af det selen, der cirkulerer i blodet [Rayman 2012]

Til denne artikel har jeg søgt i Medline-databasen efter resultater fra randomiserede, kontrollerede undersøgelser, der involverer selentilskud til gravide kvinder med lav selenstatus. Der har vist sig en række interessante resultater.

Selen og oxidativt stress hos gravide kvinder
Dr. Tara og en gruppe forskere lavede en samtidig analyse af belastningen af prooxidanter og antioxidantkapaciteten på i alt 166 førstegangsgravide kvinder. I deres første trimester blev kvinderne tilfældigt tildelt en aktiv behandlingsgruppe, som modtog 100 mikrogram selen dagligt fra et selen-gærpraparat (n = 83) eller placebo (n = 83) indtil den dag de fødte.

Undersøgelsesresultaterne viste, at selentilskud kan reducere oxidativt stress forbundet med graviditet. Oxidativt stress er det biomedicinske udtryk for den skade, som frie radikaler udøver på celler, hvis de frie radikaler ikke neutraliseres af antioxidanter, såsom forskellige selenholdige selenoproteiner, Coenzyme Q10, vitaminer C og E osv. [Tara].

Selen og skjoldbruskkirtelfunktion hos gravide kvinder
Dr. Negro og et team af forskere undersøgte den beskyttende effekt af at give gravide kvinder tilskud med 200 mikrogram selen dagligt i løbet af kvindernes graviditet.

Forskningsresultaterne viste, at selentilskud under graviditeten og i postpartum-perioden reducerede inflammatorisk aktivitet i skjoldbruskkirtlen og forekomsten af hypothyroidisme [Negro].

Selen og højt blodtryk hos gravide kvinder
Dr. Han og Dr. Zhou studerede effekten af tilskud med 100 mikrogram selen dagligt i 6-8 uger under den sene graviditet. Kvinderne i selenbehandlingsgruppen og i placebogruppen modtog den samme prænatale behandling. Undersøgelsesresultaterne viste, at selentilskuddet til de gravide kvinder forhindrede og nedsatte forekomsten af graviditetsinduceret blodtryksforhøjelse og svangerskabsødem [Han].

Selen og svangerskabsforgiftning hos gravide kvinder
Svangerskabsforgiftning er en alvorlig komplikation i graviditeten præget af forhøjet blodtryk midtvejs i graviditeten hos kvinder, hvis blodtryk har været normalt. Hvis tilstanden ikke behandles, kan svangerskabsforgiftning få alvorlige konsekvenser for moderen og fosteret.

Dr. Rayman og et team af forskere testede, om tilskud med 60 mikrogram dagligt af et organisk selen-gærpræparat ville beskytte gravide kvinder mod svangerskabsforgiftning. Fra uge 12 – 14 i graviditeten modtog kvinderne i undersøgelsen den aktive selen-tablet eller en placebo-tablet. Tilskuddet fortsatte indtil barnets fødsel.

I uge 35 målte forskerne deltagernes serumkoncentrationer af sFlt-1. SFlt-1-molekylerne er vaskulære endotel-vækstfaktorreceptor-1-proteiner, som er gode til at forudsige risikoen for svangerskabsforgiftning. Koncentrationerne af sFlt-1 var signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i placebogruppen blandt de gravide kvinder med det laveste selenindhold ved undersøgelsens start.

Forskerne konkluderede, at selentilskud kan reducere risikoen for svangerskabsforgiftning hos kvinder med lav selenstatus [Rayman 2014].

Selen og for tidlig brist af fosterhinden hos gravide kvinder
Dr. Tara og et team af forskere rapporterede, at 166 kvinder, som var gravide for første gang, og som var i første trimester, blev tilfældigt tildelt til at modtage 100 mikrogram dagligt af et patenteret organisk selen-gærpræparat eller en matchende placebo tablet.

Data fra undersøgelsen viste, at forekomsten af for tidlig brist af fosterhinden (præterm vandafgang) var signifikant lavere i selengruppen end i placebo-kontrolgruppen [Tara].

Selen og fødselsdepression hos nye mødre
Dr. Mokhber og en forskergruppe tildelte 44 førstegangsfødende kvinder til en selen-tilskudsgruppe og 41 førstegangsfødende til en placebogruppe. Efter at kvinderne havde født, anvendte forskerne deltagernes svar fra det spørgeskema der hedder Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS).

Kvinderne i selenbehandlingsgruppen havde en EPDS-depressions-score, der lå signifikant lavere end kvinderne i placebo-kontrolgruppens EPDS-score. Forskerne konkluderede, at tilskud med et organisk selen-gærpræparat under graviditeten kunne reducere risikoen for fødselsdepression.

Sikkerheden ved selentilskud under graviditet
Tilskud af et organisk selen-gærpræparat til 83 førstegangsfødende kvinder fra første trimester til fødsel i en undersøgelse foretaget af Dr. Tara og hendes team øgede de gennemsnitlige serum-seleniveauer ved graviditetens afslutning. De gravide kvinder, der modtog det aktive selentilskud, rapporterede ikke om nogen større bivirkninger [Tara].

Resumé: Selentilskud og gravide kvinder
Både selenstatus og selenindtagelse synes at spille en vigtig rolle for at mindske risikoen for graviditetskomplikationer:

  • risiko for et forhøjet niveau af oxidativt stress og / eller betændelse
  • risiko for abort eller for tidlig fødsel
  • risiko for svangerskabsforgiftning og graviditetsforårsaget forhøjet blodtryk
  • risiko for fødselsdepression.

Kilder

Han, L., & Zhou, S. M. (1994). Selenium supplement in the prevention of pregnancy induced hypertension. Chinese Medical Journal, 107(11), 870-871.

Mokhber, N., Namjoo, M., Tara, F., Boskabadi, H., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., & Ferns, G. (2011). Effect of supplementation with selenium on postpartum depression: a randomized double-blind placebo-controlled trial. The Journal of Maternal-Fetal & Neonatal Medicine, 24(1), 104-108.

Negro, R., Greco, G., Mangieri, T., Pezzarossa, A., Dazzi, D., & Hassan, H. (2007). The influence of selenium supplementation on postpartum thyroid status in pregnant women with thyroid peroxidase autoantibodies. The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, 92(4), 1263-1268.

Rayman, M.P., Searle, E., Kelly, L., Johnsen, S. (2014). Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. British Journal of Nutrition, 112(1), 99-111.

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Alamdari, D. H., & Ferns, G. (2010). Prooxidant-antioxidant balance in pregnancy: a randomized double-blind placebo-controlled trial of selenium supplementation. Journal of Perinatal Medicine, 38(5), 473-478.

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and premature (pre-labour) rupture of membranes: a randomised double-blind placebo-controlled trial. Journal of Obstetrics and Gynaecology, 30(1), 30-34.

Tara, F., Maamouri, G., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and the incidence of preeclampsia in pregnant Iranian women: a randomized, double-blind, placebo-controlled pilot trial. Taiwanese Journal of Obstetrics & Gynecology, 49(2), 181-187.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og coenzym Q10 og hjertesundhed

Kvinde der spiller tennis
Der synes at være en særlig biologisk sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, således at de i kombination kan give betydelige sundhedsmæssige fordele for hjertet.

Mine tanker bliver ved med at vende tilbage til spørgsmålet om hjertesundhed og den rolle, selentilskud spiller for hjertesundheden. Det vil muligvis overraske mange af jer, fordi vi plejer at tænke på selentilskud primært til forebyggelse af kræft og til forebyggelse af lidelser i  skjoldbruskkirtelen og til beskyttelse mod de toksiske virkninger af tungmetaller som kviksølv og cadmium. Vi ved, at vores immunsystem har brug for en tilstrækkelig selenindtagelse, hvis det skal fungere optimalt. Ikke sandt?

Selentilskud og god hjertesundhed
Men hvad med forholdet mellem selenindtag, -status og hjertesundhed? Professor Margaret P. Rayman, University of Surrey i Guildford, England, oplister og dokumenterer i tidsskriftet The Lancet de følgende måder, hvormed en tilstrækkelig selenstatus og optimale niveauer af selenoproteiner potentielt kan gavne hjertet [Rayman 2012]:

  • Forebyggelse af den oxidative skade på lipider
  • Hæmning af blodpladesammenklumpning
  • Reduktion af inflammation

Desuden citerer professor Rayman en meta-analyse af 25 observationsstudier. Denne meta-analyse har vist, at en 50% stigning i selenkoncentrationen er forbundet med en 24% gennemsnitlig (konfidensinterval: 7%, 38%) reduktion i risikoen for koronar hjertesygdom [Flores-Mateo].

Behov for interventionsundersøgelser af selentilskud og hjertesundhed
Okay, disse undersøgelser var observationsstudier. Det vi har brug for, er data fra interventionsstudier, dvs. randomiserede, kontrollerede undersøgelser, hvor der er en behandlingsgruppe, der modtager et daglig selentilskud og en kontrolgruppe, der modtager et matchende placebotilskud.

Mens dette skrives, 2017, har vi nogle data fra veldesignede interventions-undersøgelser hvor man brugte et organisk gær-selenpræparat af farmaceutisk kvalitet som forsøgstilskud. Lad os tage et kig.

Det engelske PRECISE pilotstudie af selen og kolesterol
Professor Rayman og hendes forskerteam rapporterede resultaterne fra en undersøgelse med 501 ældre britiske borgere med lavt selenniveau. I denne pilotundersøgelse viste seks måneders tilskud med både 100 mikrogram og 200 mikrogram, at total serumkolesterol og non-HDL-kolesterol blev sænket signifikant.

Selentilskuddets evne til at forbedre forholdet mellem total kolesterol og HDL-kolesterol antyder, at selentilskud har en potentielt gavnlig virkning på risikoen for hjertesygdom hos ældre befolkningsgrupper med lav selenstatus [Rayman 2011].

KiSel-10 undersøgelsen med en kombination af selen- og coenzym Q10-tilskud
Der er kommet spændende resultater fra en undersøgelse udført i Sverige af professor Urban Alehagen og hans forskerkollegier. I KiSel-10-undersøgelsen indskrev forskerne 443 ældre borgere fra en landkommune i Sverige.

Deltagerne i undersøgelsen blev tilfældigt tildelt behandlingsgruppen eller kontrolgruppen. Deltagerne i behandlingsgruppen modtog tabletter med 200 mikrogram selen fra organisk selengær og kapsler med 200 milligram coenzym Q10 dagligt. Deltagerne i kontrolgruppen modtog matchende placebo dagligt. Behandlingen fortsatte i fire år.

Betydelige fordele ved at kombinere tilskud med selen og coenzym Q10
Data fra KiSel-10-undersøgelsen viste følgende statistisk signifikante fordele ved det kombinerede tilskud sammenlignet med placebo-tilskuddet [Alehagen 2013; Johansson; Alehagen 2015]:

  • Nedsat risiko for dødsfald grundet hjertesygdom
  • Mindre aldersrelateret nedgang i hjertefunktionen som vist på ekkokardiogrammer
  • Lavere indhold i blodet af NT-proBNP-biomarkøren for sværhedsgrad af hjertesvigt
  • Lavere indhold i blodet af biomarkører for skader efter oxidativt stress
  • Lavere indhold i blodet af biomarkører for inflammation
  • Nedsat behov for gen-indlæggelser

Ti-års opfølgende resultater af selen- og coenzym Q10-tilskud
De svenske forskere brugte registre over dødsattester og obduktionsrapporter til at kontrollere effekten af den fireårige periode med kombi-tilskud til deltagerne i op til ti år efter tilskudsperioden. De rapporterede, at de ikke mistede overblikket over en eneste af undersøgelsens deltagere.

Og resultaterne af den opfølgende undersøgelse? Den signifikant nedsatte risiko for dødsfald af hjertesygdom vedblev i de undersøgte ti år efter undersøgelsens aktive behandlingsperiode. Denne vedholdende følgevirkning var stærk hos begge køn [Alehagen 2015].

Den særlige sammenhæng mellem selen og coenzym Q10
Professor Alehagen (Sverige) og Professor Aaseth (Norge) har forklaret den særlige sammenhæng mellem selen og coenzyme Q10 på følgende måde:

  • Et lavt selenniveau begrænser cellernes evne til at opnå optimale koncentrationer af coenzym Q10.
  • Tilstrækkelige niveauer af coenzym Q10 er nødvendigt for, at cellerne kan realisere en optimal funktion af de selenholdige selenoproteiner [Alehagen & Aaseth 2014].

Selen-Coenzym Q10-kombi til hjertekirurgiske patienter
I 2010 rapporterede Dr. Franklin Rosenfeldt og hans forskerteam i Melbourne, Australien, om resultaterne fra en undersøgelse, hvor 117 patienter til koronararterie-bypass-kirurgi og/eller hjerteventilkirurgi blev tilfældigt udtrukket til enten at indgå i en aktiv behandlingsgruppe, der fik en kombination af kosttilskud eller i en placebogruppe [Leong].

Den aktive behandling bestod af følgende tilskud:

  • Selen
  • Coenzym Q10
  • Magnesiumorotat
  • Liponsyre
  • Omega-3 fedtsyrer

Behandling i begge grupper, den aktive behandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen, begyndte ca. to måneder før operationen og varede til en måned efter operationen.

Resultaterne viste, at det daglige tilskud af selen og coenzym Q10 reducerede omfanget af de oxidative stressskader forårsaget af de kirurgiske indgreb og forkortede længden af hospitalsopholdet efter operationen [Leong]. Tilskuddet til operationspatienterne var sikkert, billigt og effektivt.

Selen-coenzym Q10-kombi til patienter med hjertesvigt
I 2005 rapporterede dr. Klaus Witte og en forskergruppe i England om resultaterne af en ni måneders randomiseret, kontrolleret undersøgelse, hvor patienter med hjertesvigt enten blev tildelt en aktiv behandlingsgruppe der fik en daglig dosis selen og coenzym Q10 samt andre mikronæringsstoffer eller placebo [Witte].

Data fra undersøgelsen viste, at behandlingen af ældre hjerteinsufficiens-patienter med selen og coenzym Q10 samt andre mikronæringsstoffer havde følgende sundhedsmæssige fordele:

  • Forbedret venstre ventrikels volumen
  • Forbedret venstre ventrikels uddrivningsfraktion
  • Bedre pointscore for livskvalitet

Selen + coenzym Q10 = bedre hjertesundhed
Dr. Rosenfeldt sagde det bedst, synes jeg. Han sagde, at den supplerende behandling med et dagligt tilskud selen og coenzym Q10 var sikkert, billigt og sparede både patienterne og hospitalerne penge.

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452. doi:10.1002/biof.1245

Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680. doi:10.1371/journal.pone.0137680

Flores-Mateo, G., Navas-Acien, A., Pastor-Barriuso, R., & Guallar, E. (2006). Selenium and coronary heart disease: a meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 84(4), 762-773.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2013). Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scandinavian Cardiovascular Journal: SCJ, 47(5), 281-288.

Leong, J., van der Merwe, J., Pepe, S., Bailey, M., Perkins, A., Lymbury, R., & … Rosenfeldt, F. (2010). Perioperative metabolic therapy improves redox status and outcomes in cardiac surgery patients: a randomised trial. Heart, Lung & Circulation, 19(10), 584-591. doi:10.1016/j.hlc.2010.06.659

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268. doi:10.1016/S0140-6736(11)61452-9.

Rayman, M. P., Stranges, S., Griffin, B. A., Pastor-Barriuso, R., & Guallar, E. (2011). Effect of supplementation with high-selenium yeast on plasma lipids: a randomized trial. Annals of Internal Medicine, 154(10), 656-665. doi:10.7326/0003-4819-154-10-201105170-00005

Witte, K. A., Nikitin, N. P., Parker, A. C., von Haehling, S., Volk, H., Anker, S. D., & … Cleland, J. F. (2005). The effect of micronutrient supplementation on quality-of-life and left ventricular function in elderly patients with chronic heart failure. European Heart Journal, 26(21), 2238-2244.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selenindtagelse og type 2 diabetes

To sandwiches
I mange områder i verden er det måske ikke muligt at få en optimal mængde selen fra måltiderne. Indholdet af selen i vores mad afhænger af tilgængeligheden af selen i jorden. Kendte selenfattige områder findes i store dele af Europa og Mellemøsten, Kina, Korea, Japan og New Zealand. I USA har kystområderne en tendens til at have et lavere selenindhold end i midten af landet.

I 2013 gennemgik dr. Margaret Rayman fra University of Surrey i England de offentliggjorte artikler om randomiserede, kontrollerede forsøg, hvor man havde anvendt selentilskud som eneste behandling, og hvor der var lavet opfølgende analyser eller undergruppe-analyser af effekten af selentilskuddene på risikoen for type 2 diabetes.

Dr. Rayman fandt fem sådanne undersøgelser. Jeg vil opsummere Dr. Raymans gennemgang, og så vil jeg se, hvilke undersøgelser der er lavet siden 2013.

Selen og diabetes-undersøgelser
Ernæringsmæssig Forebyggelse af Kræft (NPC-undersøgelsen)
I 2007 offentliggjorde Dr. Saverio Stranges resultaterne af en post-hoc-analyse, (en søgning efter mønstre, der ikke var specificeret ved undersøgelsens tilrettelæggelse) af data fra NPC-undersøgelsen. I NPC-undersøgelsen resulterede tilskud med 200 mikrogram selen fra gærselentabletter i gennemsnitligt 4,5 år i en væsentlig nedsat risiko for lungekræft, tyktarmskraft og prostatakræft [Clark 1996]. Hovedparten af deltagerne i undersøgelsen var 63 år, plus, minus 10 år.

I sin post-fact-analyse fandt Dr. Stranges, at risikoen for type 2-diabetes kun var højere i den højeste terti (den højeste tredjedel) af undersøgelsens deltagere. Det var de deltagere som ved undersøgelsens start havde plasma-selenkoncentrationer der var større end 121,6 mikrogram pr. Liter [Stranges].

Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT-undersøgelsen)
I SELECT-undersøgelsen, som udelukkende indrullerede mænd, var der en gruppe, hvor behandlingsmuligheden sammenlignet med placebo-gruppen kun bestod af et tilskud på 200 mikrogram selen dagligt(uden vitamin E). SELECT-studiets opfølgningsperiode var 5,5 år. De fleste deltagere havde en alder på 64 år, plus eller minus 6 år.

Det selentilskud, der blev anvendt i SELECT-studiet, var et syntetisk selen-methioninpræparat i modsætning til de selen-gærpræparater, der blev anvendt i andre undersøgelser af kræftforebyggelse gennemgået af Dr. Rayman [2013]:

  • NPC-undersøgelsen
  • PRECISE-undersøgelsen
  • Watchful Waiting-undersøgelsen
  • HDEL and selenium-undersøgelsen

SELECT-undersøgelsen viste ikke signifikante reduktioner af risikoen for kræft, og undersøgelsen blev standset tidligt. Forskellen i form af selentilskuddet samt forskellen i deltagernes serum-selenniveauer ved undersøgelsens start blev anset for at være plausible forklaringer på selentilskudets manglende effekt på risikoen for kræft i denne undersøgelse [Kristal 2008].

Den gennemsnitlige serum-selenkoncentration ved undersøgelsesstart i SELECT-studiet var 136 mikrogram pr. Liter, væsentligt højere end basisniveauet i NPC-studiet (114 mikrogram pr. Liter) og PRECISE-undersøgelsen (92 mikrogram pr. Liter).

Under alle omstændigheder viste analysen af de deltagere i SELECT-undersøgelsen, som udelukkende fik selen, at der var ingen  statistisk signifikant risiko for type 2-diabetes med selentilskuddet [Klein 2011].

Forebyggelse af kræft ved intervention med selen (PRECISE)-undersøgelsen
PRECISE-undersøgelsen var kortere i varighed end NPC- og SELECT-undersøgelserne. Det varede seks måneder, indrullerede ældre deltagere i alderen 60-74 år og sammenlignede virkningerne af et dagligt tilskud med 100, 200 eller 300 mikrogram af et organisk selengærpræparat med virkningerne af den tilsvarende placebobehandling.

Det gennemsnitlige plasma-seleniveau ved starten af PRECISE undersøgelsen var 92 mikrogram pr. liter. Der var ingen effekt af selentilskuddet på niveauet af plasma-adiponectin. Plasma-adiponectin er en anerkendt biomarkør for og uafhængig indikator for risikoen for type 2-diabetes [Rayman 2012]. Derudover var der ingen tegn på at selentilskuddet i PRECISE-undersøgelsen øgede risikoen for udvikling af diabetes.

Watchful Waiting-undersøgelsen
I Watchful Waiting-undersøgelsen, der var et andet studie kun med mænd, indgik deltagerne tilfældigt i en gruppe, der enten fik 200 mikrogram dagligt, 800 mikrogram dagligt eller indgik i en placebogruppe i en periode på fem år. Det anvendte selenpræparat var et selengærpræparat. De fleste af deltagerne i undersøgelsen var 73 år plus minus 6 år.

Serum-glukoseprøver blev indsamlet hver sjette måned i femårsperioden. Der var ingen effekt af selentilskuddet på serumglukoseniveauerne, hverken med 200 mikrogram dagligt eller med 800 mikrogram dagligt [Algotar 2010].

HDEL og selen-undersøgelsen
Iranske forskere rapporterede om resultaterne af en undersøgelse designet til at teste om en daglig tilsætning af l-arginin og selen taget enkeltvis eller sammen øger effekten af en lavkalorie diæt beriget med bælgfrugter (HDEL) hos raske præmenopausale, overvægtige kvinder over en seks ugers periode. Selentilskuddet var et selen-gærpræparat på 200 µg dagligt.

Forskerne fandt, at selentilskuddet signifikant sænkede seruminsulinniveauerne hos fastende og  sænkede signifikant niveauet af en markør for insulinresistens [Alizadeh 2012]. Selentilskuddet syntes at reducere risikoen for diabetes og indikerede en gavnlig effekt på insulinresistens.

Selen-undersøgelser siden Raymans gennemgang
Systematisk analyse og meta-analyse
I 2013 analyserede Rees og kolleger data fra 12 randomiserede, kontrollerede forsøg, hvor selen var det eneste anvendte interventionsstof. I de 12 studier indgik der i alt 19.715 deltagere hvor effekten af selentilskud på risikoen for hjertesygdom blev undersøgt. Deres analyse viste en lille forøget risiko for type 2-diabetes, men stigningen var ikke statistisk signifikant [Rees]. Den lille stigning kunne have været forårsaget tilfældigt.

Selen og forebyggelse af type-2 diabetes
I 2014 lavede S. Mao og kolleger en meta-analyse af data fra fire randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud. De fire forsøg havde indrulleret i alt 20.294 deltagere af kaukasisk oprindelse. I analysen af disse data så forskerne ikke nogen væsentlig ændring i risikoen for udvikling af diabetes [Mao]. I meta-regressionsanalyser havde hverken alder eller undersøgelsens længde nogen indflydelse på den relative risiko [Mao].

Fremskreden alder en mulig covariabel
Thompson og kolleger fandt ingen samlet stigning i risikoen for diabetes med selen i SEL/CEL-undersøgelsen af selentilskud til forebyggelse af tilbagevendende adenomer i tyktarmen. Deltagerne i undersøgelsen tog 200 mikrogram selen fra et gærselentilskud eller placebo i gennemsnitligt 33 måneder. Da forskerne lavede en underanalyse, hvor de opdelte deltagerne i to grupper – dem under 63 år og dem på 63 år eller ældre – var der en sammenhæng mellem højere alder og selentilskud og diabetesrisiko [Thompson].

Selentilskud og graviditet og insulinfølsomhed
I 2016 rapporterede J. Mao og Rayman og kolleger om resultaterne af en randomiseret, kontrolleret undersøgelse af selentilskud til gravide kvinder med en dosering på 60 mikrogram dagligt. De gravide kvinder tog selentilskuddene fra den 12. svangerskabsuge og frem til fødslen. Selentilskuddet havde ingen negativ effekt på insulinfølsomhed og insulinresistens [Mao 2016].

Behov for flere undersøgelser
Det må være klart, at før vi drager nogen konklusioner, har vi brug for beviser fra flere randomiserede, kontrollerede undersøgelser, hvor selen anvendes som enkeltmiddel-intervention. Mere specifikt har vi brug for undersøgelser, der ser på sammenhængen, om nogen, mellem selenindtagelse og risikoen for diabetes med fokus på følgende forskelle hos undersøgelsens deltagere:

  • alder
  • selenniveau ved undersøgelsens start
  • kropsvægt (overvægt? fedme?)
  • graden af motion
  • type og dosis af selentilskud
  • køn
  • genotype

Det der skal afklares, er det optimale indtag efter et specificeret selenniveau ved tilskudsstart med henblik på at opnå følgende sundhedsmæssige fordele:

  • Beskyttelse mod oxidativ skade på cellerne
  • Forbedring af immunsystemfunktionen
  • Forebyggelse af kræft og hjertesygdom
  • Fremme af en god skjoldbruskkirtelfunktion

Resumé
Selen er involveret i kroppens glukosestofskifte på måder, der ikke er fuldstændigt forstået på nuværende tidspunkt.

Evidensen fra kliniske forsøg viser ikke definitivt, at selentilskud øger eller mindsker risikoen for type 2-diabetes.

Med ordene fra professor Holger Steinbrenner fra Friedrich-Schiller-Universitetet i Jena, Tyskland, er seleniveauerne i normal kost og kosttilskud sandsynligvis ikke nok til at forårsage åbenbar diabetes hos raske individer [Steinbrenner].

Evidensen fra randomiserede, kontrollerede forsøg viser, at den eneste forøgede risiko for type 2-diabetes er blevet rapporteret hos personer med et usædvanligt højt seleniveau som udgangspunkt. Desuden er denne påvirkning kun blevet set hos mænd. Det kan være, at mænd og kvinder reagerer på selen på forskellig vis [Ogawa-Wong].

 

Kilder

Algotar, A. M., Hsu, C., Singh, P., & Stratton, S. P. (2013). Selenium supplementation has no effect on serum glucose levels in men at high risk of prostate cancer. Journal of Diabetes, 5(4), 465-470.

Alizadeh, M., Safaeiyan, A., Ostadrahimi, A., Estakhri, R., Daneghian, S., Ghaffari, A., & Gargari, B. P. (2012). Effect of L-arginine and selenium added to a hypocaloric diet enriched with legumes on cardiovascular disease risk factors in women with central obesity: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Annals of Nutrition & Metabolism, 60(2), 157-168.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Klein, E. A., Thompson, I. J., Tangen, C. M., Crowley, J. J., Lucia, M. S., Goodman, P. J., & … Baker, L. H. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 306(14), 1549-1556.

Kristal, A. R. (2008). Are clinical trials the “gold standard” for cancer prevention research? Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, 17(12), 3289-3291.

Mao, J., Bath, S. C., Vanderlelie, J. J., Perkins, A. V., Redman, C. G., & Rayman, M. P. (2016). No effect of modest selenium supplementation on insulin resistance in UK pregnant women, as assessed by plasma adiponectin concentration. The British Journal of Nutrition, 115(1), 32-38.

Mao, S., Zhang, A., & Huang, S. (2014). Selenium supplementation and the risk of type 2 diabetes mellitus: a meta-analysis of randomized controlled trials. Endocrine, 47(3), 758-763.

Ogawa-Wong, A. N., Berry, M. J., & Seale, L. A. (2016). Selenium and Metabolic Disorders: An Emphasis on Type 2 Diabetes Risk. Nutrients, 8(2), 80.

Rayman, M. P., Blundell-Pound, G., Pastor-Barriuso, R., Guallar, E., Steinbrenner, H., & Stranges, S. (2012). A randomized trial of selenium supplementation and risk of type-2 diabetes, as assessed by plasma adiponectin. Plos One, 7(9), e45269.

Rayman, M. P., & Stranges, S. (2013). Epidemiology of selenium and type 2 diabetes: can we make sense of it?  Free Radical Biology & Medicine, 651557-1564.

Rees, K., Hartley, L., Day, C., Flowers, N., Clarke, A., & Stranges, S. (2013).  Selenium supplementation for the primary prevention of cardiovascular disease. The Cochrane Database of Systematic Reviews, (1), CD009671.

Steinbrenner, H. (2013). Interference of selenium and selenoproteins with the insulin-regulated carbohydrate and lipid metabolism. Free Radical Biology & Medicine, 65, 1538-1547.

Stranges, S., Marshall, J. R., Natarajan, R., Donahue, R. P., Trevisan, M., Combs, G. F., & Reid, M. E. (2007). Effects of long-term selenium supplementation on the incidence of type 2 diabetes: a randomized trial. Annals of Internal Medicine, 147(4), 217-223.

Thompson, P. A., Ashbeck, E. L., Roe, D. J., Fales, L., Buckmeier, J., Wang, F., & Lance, P. (2016). Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. Journal of The National Cancer Institute, 108(12), djw152.

Wang, X., Yang, T., Wei, J., Lei, G., & Zeng, C. (2016). Association between serum selenium level and type 2 diabetes mellitus: a non-linear dose-response meta-analysis of observational studies. Nutrition Journal, 15(1), 48.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og risikoen for svangerskabsforgiftning

Gravid kvinde læner sig op af et træ
Svangerskabsforgiftning er en alvorlig tilstand, der forårsager for højt blodtryk hos gravide kvinder, som ikke havde for højt blodtryk før deres graviditet. Det høje blodtryk udvikler sig typisk efter graviditetens 20. uge. Videnskabelige undersøgelser viser, at et dagligt selentilskud kan reducere risikoen for svangerskabsforgiftning.

Der er et klart forhold mellem en gravid kvindes selenniveau og hendes risiko for svangerskabsforgiftning. Observationsundersøgelser viser, at et lavt selenniveau er forbundet med en større risiko for svangerskabsforgiftning. Undersøgelser med brug af selentilskud har vist en nedsat forekomst af svangerskabsforgiftning [Xu].

Hvad er svangerskabsforgiftning?
Svangerskabsforgiftning er en kompleks tilstand karakteriseret ved følgende symptomer, der begynder omkring graviditetens uge 20:

  • et unormalt højt proteinindhold i urinen (som indikerer mulig skade på nyrerne)
  • et systolisk blodtryk højere end 140 mmHg eller et diastolisk blodtryk over 90 mmHg, målt to gange med et interval på mindst 4-6 timer og med højst 7 dages mellemrum [Uzan]
  • svær hovedpine
  • sløret syn
  • en nedsat mængde blodplader i blodet [Mayo Clinic]

Svangerskabsforgiftning synes at være forårsaget af en unormal udvikling af de nye blodkar, der er nødvendige for at transportere blod til moderkagen. De nye blodkar er snævrere end de burde være, og de reagerer anderledes på hormonal påvirkning [Mayo Clinic].

Svangerskabsforgiftning er en alvorlig lidelse under graviditeten; den kan forårsage for tidlig fødsel eller endda moderens eller barnets død ved og omkring fødslen [Uzan].

Selentilskud og risikoen for svangerskabsforgiftning: en meta-analyse
I 2016 rapporterede Dr. Xu og hans kolleger om resultaterne af en meta-analyse af 13 observationsstudier med 1515 deltagere og 3 randomiserede, kontrollerede undersøgelser med 439 deltagere.

De kombinerede resultater af de 3 randomiserede, kontrollerede undersøgelser viste en relativ risiko på 0,28 (konfidensinterval: 0,09 til 0,84) for svangerskabsforgiftning i selentilskudsgruppen.

Relativ risiko forstås som forholdet mellem risikoen i selenbehandlingsgruppen og risikoen i placebogruppen. Den relative risiko på 0,28 viser en stærk beskyttende virkning af selentilskuddet. Konfidensintervallet viser, at forskerne var 95% sikre på, at befolkningens relative risiko ligger et sted mellem 0,09 og 0,84.

Ved at trække 0,28 fra 1,0 får vi 0,72, altså en relativ risikonedsættelse på 72% som følge af brugen af selentilskud sammenlignet med placebo. Den sande relative risikonedsættelse ligger sandsynligvis et sted mellem 16% og 91%. Pointen er, at der var en betydelig nedsat risiko i selentilskuds-grupperne i disse tre undersøgelser.

Hvis den beregnede relative risiko for de 3 undersøgelser var større end 1,0, ville vi have mistænkt, at selentilskuddet var skadeligt. Men resultaterne af meta-analysen viser, at selentilskuddet med statistisk sikkerhed er gavnligt ved at reducere risikoen for svangerskabsforgiftning [Xu]. Det er gode nyheder.

Individuelle undersøgelser af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
Lad os se på nogle af de interessante, randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede forsøg med selentilskud og dets virkning på risikoen for svangerskabsforgiftning.

Rayman-undersøgelsen af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
I 2014 rapporterede professor Margaret P. Rayman og hendes kolleger om resultaterne af en undersøgelse, hvor 230 førstegangsgravide tilfældigt blev tildelt en af to forsøgsgrupper

  • en selenbehandlingsgruppe, hvor hver deltager fik en tablet med 60 µg selen fra selenberiget gær dagligt
  • en placebo-gruppe, der fik en matchende placebo-gærtablet dagligt

Behandlingen begyndte ved graviditetens 12. til 14. uge og fortsatte indtil kvinderne fødte.

Forskerne målte kvindernes selenkoncentrationer i helblod ved undersøgelsens start og ved 35. uge. De målte også kvindernes selenoprotein P-koncentrationer i plasma ved 35. uge.

Koncentrationen af selen i helblod steg signifikant hos de gravide kvinder i selenbehandlingsgruppen, mens selenkoncentrationen i helblod hos de gravide kvinder i placebogruppen faldt signifikant. I uge 35 var koncentrationerne af selen i helblod og selenoprotein P hos kvinderne i behandlingsgruppen signifikant højere end de tilsvarende koncentrationer hos kvinderne i placebogruppen [Rayman 2014].

Det primære mål med undersøgelsen involverede sammenligning af niveauerne af sFlt-1 protein i blodet, der er kendt for at deaktivere de proteiner, der fremmer vækst og udvikling af blodkar. Øgede koncentrationer af sFlt-1-proteinet er en bio-markør for en forhøjet risiko for svangerskabsforgiftning.

I uge 35 viste målinger af koncentrationerne af sFlt-1-proteinet, at koncentrationerne var signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i placebogruppen, hvilket betød en nedsat risiko for svangerskabsforgiftning (Rayman 2014).

Tara-studiet af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
I 2010 rapporterede Dr. Tara, Dr. Rayman og deres hold af forskere om resultaterne af en undersøgelse, hvor 166 førstegangs-gravide i deres første trimester tilfældigt blev tildelt en af to deltagergrupper:

  • En selenbehandlingsgruppe hvor deltagerne fik 100 mikrogram selen fra et selenberiget gærpræparat dagligt
  • En kontrolgruppe hvor deltagerne fik en matchende placebo-gærtablet dagligt

Undersøgelsen fortsatte indtil kvinderne fødte. Forskernes målinger viste, at serum-selenkoncentrationerne hos kvinderne i behandlingsgruppen steg markant; serum selenkoncentrationen hos kvinderne i placebogruppen forblev uændret i løbet af undersøgelsen. Selentilskuddet var ikke forbundet med nogen større bivirkninger [Tara].

Der var ingen tilfælde af svangerskabsforgiftning i selen-behandlingsgruppen; Der var 3 tilfælde af svangerskabsforgiftning i placebogruppen, hvilket tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem selentilskud og en lavere frekvens af svangerskabsforgiftning. Selv om forskellen ikke nåede niveauet for statistisk signifikans, kan det være klinisk signifikant [Tara].

Tabletterne med højtberiget selengær og de tilsvarende placebo-gærtabletter, der blev anvendt i Rayman og Taras undersøgelser, blev leveret af den danske farmaceutiske virksomhed, Pharma Nord.

Han-undersøgelsen af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
Dr. Han og et forskerteam studerede effekten af selentilskud på 100 gravide kvinder med høj risiko for at få graviditetsinduceret forhøjet blodtryk. Disse højrisiko-kvinder blev tilfældigt tildelt en af to grupper:

  • en behandlingsgruppe hvor hver deltager fik 100 mikrogram selen i en tilskudsdrik hver dag
  • en kontrolgruppe hvor hver fik en lignende placebovæske hver dag

De gravide kvinder tog deres tildelte tilskud i 6 til 8 uger i den senere del af graviditeten. Den pleje de fik, var den samme uanset hvilken undersøgelsesgruppe de var blevet tildelt.

Resultaterne fra undersøgelsen viste, at selentilskuddet øgede blodets selenindhold betydeligt hos de gravide kvinder i behandlingsgruppen, mens blod-seleniveauet hos de gravide kvinder i kontrolgruppen faldt signifikant under graviditeten.

Selentilskuddet forhindrede og nedsatte forekomsten af ​​forhøjet blodtryk og forekomst af ​ødemer forårsaget af graviditet [Han].

Resumé: selentilskud og svangerskabsforgiftning
I en oversigtsartikel har professor Rayman fra Det Sundhedsvidenskabelige og Medicinske Fakultet, University of Surrey, Guildford, Storbritannien, dokumenteret følgende relevante forhold:

  • Kvinder i første trimester og / eller med tilbagevendende aborter, har signifikant lavere selenniveau end gravide kvinder, der ikke aborterer.
  • Selenindtag og selenstatus har begge blevet knyttet til risiko for svangerskabsforgiftning.
  • Kvinder med svangerskabsforgiftning har et signifikant lavere indhold af selen i deres plasma og tånegle end tilsvarende sunde, gravide kvinder.
  • Forøget plasmavolumen under graviditeten kan redegøre for en del af det nedsatte selenniveu, men systemisk betændelse – som er forbundet med både abort og præeklampsi – kan også være en faktor, der nedsætter blodets selenniveau [Rayman 2012].

De ovenfor beskrevne randomiserede, kontrollerede forsøg med selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning viser en gavnlig sundhedsvirkning for gravide kvinder med lavt selenniveau.

 

Kilder

Han, L., & Zhou, S. M. (1994). Selenium supplement in the prevention of pregnancy induced hypertension. Chinese Medical Journal, 107(11), 870-871.

Mayo Clinic. (2017). Preeclampsia.  Symptoms and Causes.  Retrieved from
http://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/preeclampsia/symptoms-causes/dxc-20316143.

Rayman, M. P., Searle, E., Kelly, L., Johnsen, S., Bodman-Smith, K., Bath, S. C., & … Redman, C. G. (2014). Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. The British Journal of Nutrition, 112(1), 99-111.

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268.

Tara, F., Maamouri, G., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and the incidence of preeclampsia in pregnant Iranian women: a randomized, double-blind, placebo-controlled pilot trial. Taiwanese Journal of Obstetrics & Gynecology, 49(2), 181-187.

Uzan, J., Carbonnel, M., Piconne, O., Asmar, R., & Ayoubi, J. (2011). Pre-eclampsia: pathophysiology, diagnosis, and management. Vascular Health and Risk Management, 7467-474.

Xu, M., Guo, D., Gu, H., Zhang, L., & Lv, S. (2016). Selenium and Preeclampsia: a Systematic Review and Meta-analysis. Biological Trace Element Research, 171(2), 283-292. doi:10.1007/s12011-015-0545-7.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og mandlig infertilitet

De selenholdige selenoproteiner glutathionperoxidase 4 (GPx4) findes i sædceller i overraskende store mængder. Biologer forklarer, at GPx4 udfører to funktioner i sædceller. Det beskytter de modnende sædceller mod oxidativ skade forårsaget af toksiske peroxider, og det bidrager senere til sædcellernes strukturelle opbygning [Strauss].
Her er et mindre kendt faktum. Menneskets testikler indeholder høje koncentrationer af et af de vigtige selenholdige antioxidantenzymer, selenoproteinet glutathionperoxidase nummer 4 (GPx4). Desuden har testiklerne særlige receptorer til et andet af de vigtige selenoproteiner, selenoprotein P [Rayman 2012].

Det kræver en tilstrækkelig selenindtagelse at kunne danne de selenoproteiner, der er nødvendige for at producere modne og levedygtige sædceller. Selenoprotein GPX4 synes at være uundværligt:

  • for udvikling og modning af sædcellerne
  • for sædcellernes antioxidantbeskyttelse
  • for sædcellernes strukturelle opbygning
  • for sædcellernes bevægelighed og levedygtighed [Foresta]

Selen og sædkvalitet
Hvad taler vi om her? Lad os definere nogle forhold, der er relevante for mænds fertilitet.

Vores krop producerer sæd ved at kombinere sædceller fra testiklerne med forskellige væsker fra sædblærerne, prostata og de to små kirtler kaldet Cowperske kirtler. Sæden skal indeholde store mængder sædceller – gerne over 200 millioner – og skal indeholde sædceller, der har en god motilitet, hvis en af sædcellerne skal lykkes med at nå frem og befrugte kvindens modne æg.

Motilitet er biologernes betegnelse for cellers og organismers evne til at bruge energi på at bevæge sig spontant og aktivt.

Selentilskud og sædkvalitet
Hvad viser studier med selentilskud? Har selentilskud en effekt på sædens kvalitet?

Dr. Safarinejad har testet effektiviteten af selentilskud til forbedring af sædparametre hos infertile mænd. I hans undersøgelse indgik 116 infertile mænd, som fik 200 mikrogram selen dagligt og 118 infertile mænd, som fik tilsvarende placebotabletter i 26 uger.

Mændene varierede i alder fra 25 til 48 år med en gennemsnitlig alder på 31 år. Størrelsen af mændenes testikler varierede ikke signifikant fra den ene gruppe til den anden.

I begyndelsen af undersøgelsen målte forskerne det gennemsnitlige sædcelleantal, sædkoncentration, sædvolumen, sædmotilitet og sædmorfologi samt plasma-selenkoncentration og sædens selenindhold. De fandt ikke nogen væsentlige forskelle mellem de to grupper [Safarinejad].

Forøgelse af plasma-selenkoncentrationer
Allerede efter en måneds tilskud med selen steg mændenes plasma-selenkoncentrationer betydeligt. Plasma-seleniveauerne forblev derefter konstante i resten af behandlingsperioden.

Øgede selenkoncentrationer i sæden
Sædens selenindhold reagerede noget langsommere på selentilskuddet, hvor niveauet fladede ud efter kun efter 12 ugers tilskud.

Forøgelse af sædcellernes antal og motilitet
I slutningen af den 26-uger lange undersøgelsen så forskerne, at selentilskuddet signifikant havde øget det gennemsnitlige totale antal sædceller sammenlignet med placebo. På samme vis var selentilskuddet efter 26 uger forbundet med en signifikant stigning i den gennemsnitlige sædmotilitet sammenlignet med placebo. Det var gode nyheder.

Samlet set forbedrede et dagligt tiskud med 200 mikrogram selen signifikant sædparametrene hos infertile mænd. Samlet set udgjorde forbedringerne en 30% stigning i antallet af sædceller, en 19% stigning i sædmotilitet og en 26% forbedring i sædmorfologi. Derudover noterede forskerne ingen bivirkninger af selentilskuddet.

Forskerne fortsatte med at følge undersøgelsens deltagerne efter de 26-ugers tilskud. I uge 56, uden tilskud, var selenniveauerne i plasma og sæd tilbage ved de oprindelige niveauer. Sædparametrene vendte også gradvist tilbage til de oprindelige niveauer, fordi selentilskuddet var stoppet.

En anden undersøgelse af selentilskud og sædmotilitet
Dr. Scott, Dr. MacPherson og deres forskerkolleger udførte en randomiseret, kontrolleret undersøgelse, hvor de fordelte 69 mænd med lav selenstatus og lav sædmotilitet til en af tre grupper:

  • En gruppe der kun fik selen
  • En gruppe der fik selen plus vitaminerne A, C og E
  • En placebogruppe

Undersøgelsens deltagerne tog kosttilskud eller placebo dagligt i tre måneder. I slutningen af undersøgelsen målte forskerne deltagernes plasma-selenstatus og sædkvalitet endnu engang.

Forøgelser af plasma-seleniveauer
Begge de grupper der fik selen forøgede deres plasma-selenkoncentrationer betydeligt. Plasma-selenkoncentrationerne steg ikke mærkbart i placebogruppen.

Forøgelse af sædmotilitet
Ved afslutningen af undersøgelsen var sædmotiliteten hos deltagerne i begge selengrupper øget, mens sædmotiliteten hos placebogruppens deltagere var faldet en smule. Forøgelserne af sædmotiliteten i de behandlede grupper var dog ikke tilstrækkeligt høj til at være statistisk signifikant.

Da forskerne imidlertid kombinerede resultaterne fra de to grupper der havde fået selen og sammenlignede de kombinerede resultater med resultaterne fra placebogruppen, så var selenbehandlingen signifikant knyttet til forøget sædmotilitet.

Dr. Scott og kolleger konkluderede, at selentilskud kan forbedre sædmotiliteten hos subfertile mænd med et lavt selenniveau. På den måde kan selentilskud forbedre chancen for en succesfuld befrugtning.

Tilskud med selen er et simpelt og billigt middel mod mandlig infertilitet
Safarinejad-undersøgelsen og Scott-undersøgelsen viser, at selentilskud er en simpel, sikker og relativt billig metode til forbedring af sædparametrene hos infertile mænd.

 

Kilder

Foresta, C., Flohé, L., Garolla, A., Roveri, A., Ursini, F., & Maiorino, M. (2002). Male fertility is linked to the selenoprotein phospholipid hydroperoxide glutathione peroxidase. Biology Of Reproduction, 67(3), 967-971.

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268.

Safarinejad, M. R., & Safarinejad, S. (2009). Efficacy of selenium and/or N-acetyl-cysteine for improving semen parameters in infertile men: a double-blind, placebo controlled, randomized study. The Journal of Urology, 181(2), 741-751.

Scott, R., MacPherson, A., Yates, R. W., Hussain, B., & Dixon, J. (1998). The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. British Journal of Urology, 82(1), 76-80.

Strauss, E. (1999).  Selenium’s role in infertility explained.  Science, 285, 1339.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.