Covid-19, selen og coenzym Q10

Niveauet af selen og coenzym Q10 hos en person kan være en afgørende faktor for immunsystems reaktion på SARS-CoV-2-virus, der forårsager akut åndedrætsbesvær ved Covid-19-infektion.

Coronavirus
Et systematisk review viser, at tilskud af selen- og Q10 har positive virkninger på fri radikal-induceret oxidativ stress og den inflammation der knytter til patienter med COVID-19-sygdom.

Især immunsystemets celler kræver tilstrækkeligt selen og coenzym Q10 for at beskytte mod oxidativ stress og for at modulere den inflammatoriske virkning.

Dette er konklusionen fra forfatterne til en gennemgang i 2021 af den relevante forskningslitteratur [Hargreaves & Mantle].

Iain R. Hargreaves, fakultetsmedlem inden for biokemi i afdelingen for farmaci og biomolekylære videnskaber ved Liverpool John Moores University har sammen med lægen David Mantle skrevet, at en tilstrækkelig selen- og coenzym Q10-status kan være vigtige faktorer:

  • på den måde, immunsystemet i første omgang reagerer på Covid-19-virusset
  • på den måde den resulterende inflammation efterfølgende håndteres

I deres review fra 2021 har Hargreaves og Mantle understreget konsekvensen af en suboptimal status for selen og coenzym Q10 på inflammation og oxidativ stress [Hargreaves & Mantle 2021].

Hargreaves og Mantle når frem til, at en optimal status for både selen og coenzym Q10 er nødvendig for en effektiv forebyggelse og behandling af Covid-19-infektioner. Selen og coenzym Q10 er afgørende på to måder:

  • ved at opretholde immunsystem-balancen mod Covid-19 virusinfektioner
  • ved at undgå en cytokinstorm, som er årsag til syndromet med lungeskader og åndedrætsbesvær hos patienter med alvorlige infektioner
HVAD ER OPTIMAL STATUS FOR SELEN OG COENZYM Q10?

Der er endnu ingen videnskabelig konsensus om de optimale niveauer af selen og coenzym Q10.

Optimal selenstatus

Bomer og kolleger konkluderer ud fra data fra en stor europæisk kohorteundersøgelse, at serum – selenkoncentrationer under 100 mkg/l er forbundet med hjertesvigt-patienter med alvorlige symptomer på hjertesvigt, ringe træningskapacitet, dårligere livskvalitet og dårligere prognose [Bomer]. Det er et godt sted at starte, når det drejer sig om optimale serum-seleniveauer.

I en skelsættende reviewartikel i The Lancet har Rayman antaget, at de optimale serum/plasmakoncentrationer af selen giver gode resultater for sundheden, når de er i området 120-150 mkg/l [se figur 3 side 4 i hendes artikel].

Optimal coenzym Q10-status

Langsjoen [2014, s. 9] antyder, at det er vigtigt at hæve niveauet af Q10 over 2,5 mg/l i plasma/serum for at opnå en terapeutisk effekt med tilskud.

SELENSTATUS OG IMMUNSYSTEMET

Selen er et vigtigt sporstof. Vores celler kan ikke danne det. Derfor skal vi have det selen, vi har brug for, fra den mad, vi spiser og/eller fra selentilskud. I mange egne af verden er jorden og maden fattig på selen, hvilket gør tilskud til en nødvendighed [Haug].

Selen er nødvendigt i tilstrækkelige mængder for at give det medfødte og adaptive immunsystem mulighed for at fungere optimalt [Hargreaves & Mantle 2021].

Selen er en bestanddel af aminosyren selenocystein, der igen er en væsentlig komponent i antioxidante selenoproteiner, f.eks. glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser [Hargreaves & Mantle 2021].

Selen er nødvendigt for dannelsen af thioredoxinreduktaser, der spiller en vigtig rolle i reduktionen af Q10-molekyler til ubiquinol-formen. Uden tilstedeværelse af tilstrækkelig thioredoxinreduktase vil coenzym Q10 sandsynligvis ikke have så stor antioxidant-virkning, som den kunne have [Xia; Nordman].

SELEN OG COENZYM Q10 I Et SYNERGISTISK FORHOLD

Alehagen og Aaseth [2015] har undersøgt det særlige indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10 og konkluderer:

  • at suboptimale indtag af selen begrænser cellernes evne til at få tilstrækkelige mængder af antioxidantformen af coenzym Q10
  • at suboptimal Q10-status vil påvirke selens biologiske funktion i cellerne negativt

Således er selen og coenzym Q10 – og selen og coenzym Q10 i kombination – nødvendige i tilstrækkelige mængder for en optimal funktion af immunsystemet [Alehagen & Aaseth].

OXIDATIV STRESS

Lav selenstatus gør vores celler sårbare over for oxidativ stress, dvs. skader på celler, proteiner, DNA og lipider forårsaget af et overskud af skadelige frie radikaler på to måder:

  1. Der er øget skade på celler og væv fra oxidativ stress hos personer med suboptimal selenstatus.
  2. Der er øget sandsynlighed for, at patogene vira udvikler mere virulente stammer i fravær af tilstrækkeligt selen [Beck].

Bemærk f.eks., at professor Urban Alehagen og kolleger i KiSel-10-undersøgelsen med en kombination af selen og coenzym Q10 til ældre svenske borgere med en gennemsnitsalder på 78 år og med lave seleniveauer ved starten af undersøgelsen (67,1 mkg/l) viste, at denne kombination signifikant forbedrede biomarkører i blodet for oxidativ stress og inflammation [Alehagen 2015a; Alehagen 2015b].

Inflammation

I normale tilfælde af inflammatorisk reaktion på skade og sygdom lukker immunsystemet den inflammatoriske proces efter et det beskadigede væv er helet op.

Hos nogle Covid-19-patienter kommer inflammationen ud af kontrol, og det fører til cytokinstorme, der ikke alene er ødelæggende for lungerne, men også for hjertet og leveren og nyrerne.

Hargreaves og Mantle antager, at sårbarheden over for cytokinstorme vil være større hos patienter, der har en suboptimal selen- og coenzym Q10-status.

Konklusion: tilskud MED SELEN

En optimal selenstatus er nødvendig for effektiv antioxidantbeskyttelse og for modulering af den inflammatoriske respons. Hargreaves og Mantle peger på en påvist forbindelse mellem lav regional selenstatus og ringere bedring hos Covid-19-patienter i Kina [Zhang].

Sagens kerne: KOMBINERET tilskud af Q10 OG SELEN

KiSel-10-studiet, et fireårigt randomiseret kontrolleret forsøg, har vist effektiviteten af et kombineret tilskud af selen- og coenzym Q10 til at reducere omfanget af oxidativ stress og inflammation hos ældre med lav initial selenstatus [Alehagen 2015a; Alehagen 2015b].

De SIDSTE ORD: Tilskud i lægemiddelkvalitet

Kommercielt tilgængelige kosttilskud har ikke alle den samme optagelighed og effekt. Hargreaves og Mantle anbefaler at man finder og køber selen i farmaceutisk kvalitet samt coenzym Q10 kosttilskud med dokumenteret optagelighed.

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: A 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial. Int J Cardiol. 2013;167:1860-1866.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015a;41:443-52.

Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E. Levels of sP-selectin and hs-CRP decrease with dietary intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. PLoS One. 2015b;10:e0137680.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019;16:5.

Beck MA, Levander OA, Handy J. Selenium deficiency and viral infection. J Nutr. 2003 May;133(5 Suppl 1):1463S-7S.

Hargreaves IR / Mantle D. COVID-19, Coenzyme Q10, and Selenium. Chapter 13 in: Guest PC, ed. Identification of Biomarkers, New Treatments, and Vaccines for COVID-19. Advances in Experimental Medicine and Biology. 2021;1327:163-168.

Haug A, Graham RD, Christophersen OA, Lyons GH. How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microbial Ecology in Health and Disease. 2007 Dec;19(4):209-228.

Langsjoen PH, Langsjoen AM. Comparison study of plasma coenzyme Q10 levels in healthy subjects supplemented with ubiquinol versus ubiquinone. Clin Pharmacol Drug Dev. 2014 Jan;3(1):13-7.

Nordman T, Xia L, Björkhem-Bergman L, Damdimopoulos A, Nalvarte I, Arnér ES, Spyrou G, Eriksson LC, Björnstedt M, Olsson JM. Regeneration of the antioxidant ubiquinol by lipoamide dehydrogenase, thioredoxin reductase and glutathione reductase. Biofactors. 2003;18(1-4):45-50.

Okuyama H, Langsjoen PH, Hamazaki T, Ogushi Y, Hama R, Kobayashi T, Uchino H. Statins stimulate atherosclerosis and heart failure: pharmacological mechanisms. Expert Rev Clin Pharmacol. 2015 Mar;8(2):189-99.

Xia L, Nordman T, Olsson JM, Damdimopoulos A, Björkhem-Bergman L, Nalvarte I, Eriksson LC, Arnér ES, Spyrou G, Björnstedt M. The mammalian cytosolic selenoenzyme thioredoxin reductase reduces ubiquinone. A novel mechanism for defense against oxidative stress. J Biol Chem. 2003 Jan 24;278(4):2141-6.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020 Jun 1;111(6):1297-1299.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Plasmaseleniveauer og risikoen for et slagtilfælde

En kinesisk undersøgelse har vist, at der er en signifikant negativ sammenhæng mellem plasmakoncentrationen af selen og risikoen for at mænd, men ikke kvinder, får et slagtilfælde. Dette er ikke første gang, at der ses kønsforskelle i forhold til omsætningen af selen i kroppen. Mere om det senere.

Illustration af hjernen fra siden og bagfra
Typisk vil der være mange flere slagtilfælde (apopleksi), der skyldes blodpropper i hjernen, end slagtilfælde der skyldes bristede blodkar. En tilstrækkelig forsyning af selen til hjernen kan beskytte mod risikoen for slagtilfælde.

Plasmaseleniveauer og risikoen for at få et slagtilfælde for første gang

De kinesiske forskere analyserede resultaterne fra en nested case-kontrol undersøgelse med 1255 tilfælde af første slagtilfælde og 1255 matchede kontroller [Hu 2021].

N.B. I denne undersøgelse var der mange flere tilfælde af førstegangs-iskæmisk slagtilfælde (n = 1079), end der var tilfælde af førstegangs-hæmoragisk slagtilfælde (n = 171). Fem tilfælde var af usikker oprindelse.

Dokumentation fra andre undersøgelser af seleniveau og risiko for slagtilfælde

Resultaterne fra undersøgelser af seleniveau og slagtilfælde har hidtil været noget forvirrende:

  • En kinesisk case-control-undersøgelse fra 2019 med 1304 deltagere viste, at højere plasma-seleniveauer var signifikant forbundet med en lavere risiko for blødning, men ikke for iskæmisk slagtilfælde [Xiao 2019].
  • En anden kinesisk undersøgelse fra 2019, en case-control-undersøgelse med 1277 deltagere, viste, at højere plasma-seleniveauer var forbundet med en nedsat risiko for iskæmisk slagtilfælde [Wen 2019].
  • Den canadiske Health Measures-undersøgelse, US National Health and Nutrition Examination-undersøgelsen og Inuit Health-undersøgelsen har alle fundet omvendte sammenhænge mellem helblodselen og forekomsten af slagtilfælde [Hu 2019, 2017].

Seleniveauer og risiko for at dø af et slagtilfælde

De tilgængelige oplysninger om forholdet mellem selenstatus og død efter slagtilfælde er sparsomme.

-En kinesisk kohorteundersøgelse, der omfattede 1103 kinesiske deltagere, fandt ingen signifikant sammenhæng mellem plasma-seleniveau og dødelighed efter slagtilfælde [Wei 2004].

Resultaterne af undersøgelser af selenstatus og død efter slagtilfælde er stadig ikke entydige. Vi har brug for flere undersøgelser.

Forklaringer på sammenhængen mellem selenstatus og første slagtilfælde

Hvilke biokemiske mekanismer kunne forklare det omvendte forhold mellem selenstatus og risiko for slagtilfælde [Hu 2021]?

  • Selen, der er indbygges i forskellige selenoproteiner, har en beskyttende virkning mod oxidativ lipidskade i hjernen og modulerer neurotoksicitet og oxidativ stress i nervevævet.
  • Selen, igen som komponent i selenoproteiner, har en modulerende virkning på inflammatorisk og stofskiftemæssig signalering.
  • Selen i selenoproteiner hjælper med at bevare mitokondriernes funktion.

Fra Bomer-undersøgelsen i 2019 ved vi, at selenmangel hos patienter med hjertesvigt er forbundet med nedsat træningstolerance og en højere dødelighed samt med nedsat mitokondriefunktion i humane hjertemuskelceller in vitro.

Kønsforskelle i selenstofskiftet

Vi ved, at der er forskelle. For eksempel i den franske Su.Vi.Max-undersøgelse sænkede 7,5 års lavdosis antioxidanttilskud inklusiv selen den totale kræftforekomst og dødelighed af alle årsager hos mænd, men ikke hos kvinder [Hercberg 2004].

De kinesiske forskere spekulerer på om kønsforskellene i deres undersøgelse kan forklares med forskelle i den måde, hvorpå selen omsættes i reproduktionssystemet hos mænd og kvinder. De påpeger, at tilbageholdelsen af selen er høj i testiklerne, mens det kvindelige reproduktive system ikke holder på selen nær så effektivt.

De kinesiske forskere stiller også det spørgsmål, om testiklerne måske konkurrerer med hjernen om selenudnyttelse i tilfælde, hvor selenniveauet er lavt. I så fald er den mandlige hjerne muligvis mere modtagelig for selenmangel og for mere oxidativ stress end den kvindelige hjerne er.

Ligeledes spekulerer de kinesiske forskere på, om interaktionen mellem selen og skjoldbruskkirtlen kan forklare kønsforskellene i selenstofskiftet som kunne være en anden grund til forskellene. Wang et al. [2019] har vist betydelige kønsforskelle i risikoen for og udviklingen af for højt stofskifte (hypertyreose).

Det ser ud til, at selenmangel er en større risikofaktor for hypertyreose hos mænd end hos kvinder. Fordi hyperthyroidisme er forbundet med en 2 til 3 gange øget risiko for iskæmisk- og ikke-iskæmisk slagtilfælde, kan dette forhold forklare, hvorfor mænd, men ikke kvinder med lav selenstatus, har større risiko for et første slagtilfælde.

Konklusion: Tilstrækkelig selenstatus til at mindske risikoen for slagtilfælde

De kinesiske forskere bemærkede et kraftigt fald i risikoen for et første slagtilfælde, når selen i plasma var over 94 mikrogram pr. liter.

Tilsvarende har Bomer et al [2019] vist, at patienter med hjertesvigt med en plasma-selenstatus over 100 mikrogram per liter har bedre træningskapacitet og mindre risiko for at dø af hjertesvigt.

Det er i princippet let nok at få undersøgt ens serum-seleniveau næste gang man får taget en blodprøve.

Kilder

Bleys J, Navas-Acien A, Guallar E. Serum selenium levels and all-cause, cancer, and cardiovascular mortality among US adults. Arch Intern Med. 2008; 168: 404-410.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423. doi: 10.1002/ejhf.1644.

Hercberg S, Galan P, Preziosi P, Bertrais S, Mennen L, Malvy D, Roussel AM, Favier A, Briançon S. The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Arch Intern Med. 2004 Nov 22;164(21):2335-42.

Hu H, Bi C, Liu L, et al. Sex difference in the association between plasma selenium and first stroke: a community-based nested case-control study. Biology of Sex Differences. 2021. In Review. DOI: 10.21203/rs.3.rs-141452/v1.

Hu XF, Stranges S, Chan LHM. Circulating selenium concentration is inversely associated with the prevalence of stroke: Results From the Canadian Health Measures Survey and the National Health and Nutrition Examination Survey. J Am Heart Assoc. 2019; 8: e012290.

Hu XF, Sharin T, Chan HM. Dietary and blood selenium are inversely associated with the prevalence of stroke among Inuit in Canada. Trace. Elem. Med. Biol. 2017; 44: 322-330.

Virtamo J, Valkeila E, Alfthan G, Punsar S, Huttunen JK, Karvonen MJ. Serum selenium and the risk of coronary heart disease and stroke. Am J Epidemiol. 1985; 122: 276-282.

Wang Y, Zhao F, Rijntjes E, Wu L, Wu Q, Sui J, et al. Role of Selenium Intake for Risk and Development of Hyperthyroidism. J Clin Endocrinol Metab. 2019; 104: 568-580.

Wei WQ, Abnet CC, Qiao YL, Dawsey SM, Dong ZW, Sun XD, et al. Prospective study of serum selenium concentrations and esophageal and gastric cardia cancer, heart disease, stroke, and total death. Am J Clin Nutr. 2004; 79: 80-85.

Wen Y, Huang S, Zhang Y, Zhang H, Zhou L, Li D, et al. Associations of multiple plasma metals with the risk of ischemic stroke: A case-control study. Int. 2019; 125: 125-134.

Xiao Y, Yuan Y, Liu Y, Yu Y, Jia N, Zhou L, et al. Circulating Multiple Metals and Incident Stroke in Chinese Adults. Stroke. 2019; 50: 1661-1668.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen øger antiviral modstandskraft mod COVID-19-smitte

COVID-19 virus og verdenskort
COVID-19-virusinfektioner ledsages af overdreven aktivering af det medfødte immunsystem i form af progressiv inflammation og cytokin-storme. En gennemgang af de medicinske tidsskrifter viser, at en passende tilførsel af mikronæringsstofferne selen, zink og D-vitamin er nødvendig for at styrke immunfunktionen og reducere inflammationen.

Et tilstrækkeligt indtag af selen, zink og D-vitamin er vigtigt for at sikre modstandskraft mod virusinfektioner, for at fremme en stærk immunfunktion og for at nedsætte niveauet af inflammation. Et team af norske, svenske og russiske forskere anbefaler, at indtages passende tilskud med disse mikro-næringsstoffer i områder med høj risiko og i tilfælde af mistanke om udsættelse for SARS-CoV-2 [Alexander 2020].

Selentilskud til beskyttelse mod hyperinflammation knyttet til COVID-19

Forskerholdet konkluderede efter sin gennemgang af den tilgængelige medicinske litteratur, at en tilstrækkelig selenindtagelse / -status kan beskytte mod hyperinflammation forbundet med Corona-virusinfektioner.

Følgelig bør personer med høj risiko, som har en selenstatus under 100 mikrogram per liter, overveje et dagligt tilskud i størrelsesordem 100-200 mikrogram selen per dag [Alexander 2020].

Personer med høj risiko har følgende karakteristika:

  • Er ældre
  • Har en medicinsk tilstand som diabetes, blodtryksforhøjelse eller hjertesygdom
  • Har en livsstil, der involverer rygning, alkoholbrug og kun lidt motion
  • Har forhøjede præ-infektionsniveauer af C-reaktivt protein, en biomarkør for systemisk inflammation
  • Bor eller arbejder i et område med høje infektionsrater
  • Har lave plasma- / serumkoncentrationer af selen, D-vitamin og zink

Biosyntese af livsvigtige selenoproteiner

Ved at tage et tilskud på 100-200 mikrogram selen fra selengær dagligt, kan disse individer opnå en relativt hurtig biologisk produktion af de vitale selenoproteiner, der repræsenterer en adjuvant tilgang til forebyggelse af aggressive COVID-19-infektioner:

  • Glutathionperoxidaser
  • Thioredoxinreduktaser
  • Selenoproteinerne P, K og S

Sikker øvre grænse for selenindtag fra mad og kosttilskud

Forskerne anbefaler, at den langsigtede kombinerede indtagelse af selen fra mad og kosttilskud ikke overstiger 300 mikrogram selen dagligt, fordi en højere indtagelse kan være forbundet med skadevirkninger.

Professor Urban Alehagen
Professor Urban Alehagen var den ledende forsker i KiSel-10-studiet af virkningen af et kombineret tilskud med selen og coenzym Q10 på hjerte-kardødelighed. Professor Alehagen har også været med i det forskerteam, der undersøgte ernæringsmæssig intervention med selen, zink og D-vitamin med det formål at skabe anti-viral resistens mod COVID-19.

Selentilskud i kombination med coenzym Q10

I den svenske randomiserede placebokontrollerede KiSel-10-undersøgelse fik raske ældre med lav selenstatus (gennemsnit 67 mikrogram pr. liter) et dagligt kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud i fire år. Tilskuddet var på 200 mikrogram selen og 2 x 100 mg coenzym Q10, som reducerede niveauet af uspecifik inflammation som målt ved plasmaniveauer af C-reaktivt protein og andre biomarkører for inflammation [Alehagen 2015; Alehagen 2019].

Overaktive inflammatoriske reaktioner er typisk for svære Corona-virusinfektioner. Kombinationen af selen og coenzym Q10 til at give en betydelig lindring af den inflammatoriske respons er bemærkelsesværdig [Alexander 2020].

Selentilskud i kombination med N-acetylcystein

Funktionen af antioxidant seleno-enzymerne glutathionperoxidase er afhængig af en tilstrækkelig forsyning af cofaktoren glutathion. Et samtidigt tilskud med N-acetylcystein, som er essentielt for dannelse af glutathion, kan være nødvendigt [Alexander 2020].

Konklusioner: Selentilskud og COVID-19

Indtagelse af selen fra fødevarer varierer betydeligt fra område til område verden over. Generelt er selenindtaget i store dele af Europa og Mellemøsten betydeligt lavere end selenindtaget i mange egne af Nordamerika [Stoffaneller & Morse 2015].

Personer med en plasma-selenstatus under 100 mikrogram pr. liter bør overveje et selentilskud på 100-200 mikrogram dagligt sammen med eller uden cofaktorer som coenzym Q10 og N-acetylcystein som en anbefalet adjuvant metode for at forhindre infektion med COIVD-19 virus [Alexander 2020].

En kinesisk undersøgelse har vist, at patienters lave selenstatus var forbundet med en lavere helbredelsesrate af COVID-19-infektioner [Zhang & Rayman 2020].

En tysk undersøgelse har vist, at højere selenstatus og højere selenoprotein P-status var forbundet med højere COVID-19-overlevelsesrater [Moghaddam 2020].

Et tilstrækkeligt dagligt selenindtag fra mad og kosttilskud er nødvendigt for at kunne danne vitale selenoproteiner [Alexander 2020].

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular Mortality and N-terminal-proBNP Reduced after Combined Selenium and Coenzyme Q10 Supplementation: A 5-year Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial Among Elderly Swedish Citizens. International Journal of Cardiology, 2013;167(5), 1860-1866.

Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E, Johansson P. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. PLoS One. 2015;10(9):e0137680.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019;16:5.

Alexander J, Tinkov A, Strand TA, Alehagen U, Skalny A, Aaseth J. Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2358.

Moghaddam A, Heller RA, Sun Q, et al. Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients. 2020;12(7):2098.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015;7(3):1494-1537.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og virusinfektioner

Virus med spikeproteiner
Selenmangel er forbundet med øget virulens af vira i humane værter.

Selen og selenoproteiner har en rolle at spille i beskyttelsen af mennesker mod virusinfektioner [Méplan & Hughes 2020].

Virus og virusinfektioner er uhyggelige nok i sig selv. Se blot virkningerne af den aktuelle corona virus-pandemi COVID-19.

Endnu mere skræmmende er virkningerne af ernæringsmangler såsom selenmangel på kroppens evne til at bekæmpe en virusinfektion.

Selenmangel forbundet med øget virulens af vira

Lav selenstatus, defineret lidt forskelligt som serum-selenstatus under 70 mikrogram pr. liter eller under 85 mikrogram per liter, er forbundet med følgende skadelige virkninger af virusinfektioner [Méplan & Hughes 2020]:

  • De virale patogener inducerer oxidativ stress ved at generere flere skadelige frie radikaler. Resultatet er oxidativ skade på celler, proteiner og DNA.
  • De virale patogener mindsker cellernes antioxidantforsvar, herunder mindsker aktiviteten af ​​de antioxidante selenozymer, f.eks. glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser.
  • De virale patogener øger oxidativ stress i det omfang, at det kan inducere mutationer i den angribende virus’ genom. Resultatet er, at de muterede vira er mere virulente end de oprindelige vira var. Denne forøgede virulens af muterede vira er set i både coxsackie-virus og influenzavirus. Konsekvensen af ​​den øgede virulens er at virusserne bliver farligere, selv for personer med tilstrækkelig selenstatus.
  • De virale patogener reducerer immunsystemets evne til at reagere på virussen. Denne reducerede immunrespons på vira er også set i responsen fra mennesker med selenmangel, på HIV-virus og hepatitis B- og C-vira.

Ang. selenmangel: Bomer og kolleger rapporterede om mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt og dårligere træningskapacitet samt dårligere livskvalitet hos patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 70 mkg /l. Rayman rapporterede, at serum- og plasmaniveauer under 85 mkg /l er forbundet med nedsat overlevelse hos HIV-inficerede patienter [Bomer 2019; Rayman 2012].

Professor Margaret P. Rayman, University of Surrey, Guildford, UK, angiver i figur 2 i sin artikel fra 2019 med titlen “Selenium-indtagelse, status og sundhed”, at en selenstatus på cirka 125 mkg/l er en sikker og sund serumkoncentration [Rayman 2019].

Selenstatus og immunrespons


Avery og kolleger [2019] rapporterer følgende virkninger af en tilstrækkelig selenstatus på immunresponsen:

  • Højere selenstatus har en gavnlig virkning på spredningen og differentieringen af ​​CD4 + T-hjælperceller.
  • Mere information om virkningen af ​​seleniveauet på cytotoksiske CD8 + T-celler er nødvendig.
  • Selenniveauet påvirker makrofagernes inflammatoriske signalkapacitet og antipatogen-aktivitet.
  • Selen i kosten påvirker de naturlige dræbercellers aktivitet direkte og indirekte.
  • Både medfødt og adaptiv immunrespons mod bakterielle og parasitære infektioner er afhængige af en tilstrækkelig selenstatus til at eliminere patogenerne.
  • Antioxidant-egenskaber ved nogle selenoproteiner bidrager til at øge den antivirale immunitet.
  • Det bedste bevis for selens rolle i den anti-virale immunitet ses ved HIV-infektioner, der direkte nedsætter immuniteten. Lav selenstatus er helt klart impliceret i udviklingen af HIV-sygdom. Et lavt selenindtag er blevet knyttet til forekomsten af ​​HIV-infektion. Endvidere er selenstatus hos HIV-positive patienter blevet korreleret med status for CD4 + T-celletal.

Sagens kerne: Selen, selenoproteiner og immunsystemet

  • Selenindtagelse, selenstatus og ekspression af selenoproteiner er vigtige faktorer i immunsystemets respons på patogener.
  • Medfødt og adaptiv immunrespons er nedsat hos mennesker med lav selenstatus (defineret som selenstatus mindre end 85 mikrogram per liter).
  • Selentilskud kan være nødvendigt for at forbedre immunresponset mod patogener.
  • Manipulering af individuelle selenoproteiner kan forbedre immunsystemets respons og dæmpe virkningerne af kronisk inflammation.

Kilder

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF & Streng KW. 2019. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail; doi:10.1002/ejhf.1644.

Guillin OM, Vindry C, Ohlmann T & Chavatte L. 2019. Selenium, selenoproteins and viral infection. Nutrients; 11(9). pii: E2101.

Méplan C & Hughes DJ. 2020. The Role of selenium in health and disease: emerging and recurring trends. Nutrients; 12(4). pii: E1049.

Rayman MP. 2012. Selenium and human health. Lancet; 379(9822): 1256-68.

Rayman MP. 2019. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens); 19(1): 9-14.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Hvor meget selen dagligt?

Asiatisk kvinde
Ja, et godt helbred afhænger af gode gener. Men det afhænger også af en god kost, god motion, god søvn og et passende indtag af essentielle næringsstoffer som f.eks. selen og coenzym Q10.

Den passende daglige dosering af selen til normale mennesker? Normale mennesker? Hvor mange af os er omtrent normale? 68 procent af os, måske? Ja, vi mennesker er mere ens på mange måder end vi er forskellige. Imidlertid er der en betydelig biokemisk variation blandt os mennesker. Så det er svært at sige, hvem der er gennemsnitlig og normal og derefter foreslå en ideel daglig dosis selen.

Hvad siger tallene fra selenestudier?
Lad os se på tallene fra den offentliggjorte forskning og se, om vi kan få mening ud af dem. Husk: Vi mennesker har brug for tilstrækkelige selenkoncentrationer i vores plama for at opnå en optimal antioxidant- antiviral- og anti-kræftfremkaldende beskyttelse [Schrauzer 2009].

Det formodede, gavnlige område for plasma-selenniveauet
Hurst og Fairweather-Tait og kolleger, forskere fra Norwich Medical School, University of East Anglia, i Storbritannien har peget på, at det “formodede gavnlige område” ligger mellem 120 og 150 nanogram selen per milliliter plasma [Hurst 2010].

Dette giver os et udgangspunkt. Hvordan holder vi vores plasma-selensstatus på det niveau?

I 2010 rapporterede Hurst og Fairweather-Tait og deres kolleger om  resultaterne fra et randomiseret, kontrolleret forsøg med et gær-selenpræparat til raske, britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år. Den gennemsnitlige koncentration af plasmaselen hos undersøgelsesdeltagerne ved forsøgets start var 95,7 nanogram per milliliter, klart under det foreslåede gavnlige område.

Ti uger med et dagligt tilskud på 50 milligram selen fra en selengærtablet øgede deltagernes plasma-selenkoncentrationer til et gennemsnit på 118,3 nanogram per milliliter.

Ti uger med et dagligt tilskud på 100 milligram selen fra en selengærtablet øgede deltagernes plasma-selenkoncentrationer til et gennemsnit på 152,0 nanogram per milliliter.

Den daglige selengærtablet med 50 milligram selen bragte deltagernes selenniveau op til den nedre grænse for det formodede gavnlige område. Den daglige selengærtablet med 100 mikrogram selen bragte deltagernes selenniveau op til den øvre grænse for det formodede gavnlige område.

Men vær opmærksom på, at disse resultater som Hurst, Fairweather-Tait og kolleger rapporterede, blev opnået af mænd og kvinder i alderen 50-64 år af kaukasisk afstamning, som havde en klart, lav plasma-selenkoncentration ved undersøgelsens start. Vi bør være forsigtige med at generalisere ud fra denne ret homogene gruppe i forhold til langt mere forskellige befolkningsgrupper.

Plasma-seleniveauer og risiko for prostatakræft
I 2012 offentliggjorde Hurst og Fairweather-Tait og deres kolleger resultaterne af en systematisk gennemgang og meta-analyse af forskningsresultater fra randomiserede kontrollerede forsøg, case-control-studier og prospektive kohortestudier. Alt i alt gennemgik de 12 studier med i alt 13.254 deltagere.

Deres meta-analyse viste, at plasma-selenkoncentrationer i området fra 120 nanogram per milliliter op til 170 nanogram per milliliter var forbundet med en nedsat risiko for prostatakræft [Hurst 2012]. Det er brugbare oplysninger.

Plasma-selenoprotein-niveauer
Selen udfører sine biologiske funktioner primært som en bestanddel af aminosyren selenocystein. Selenocystein er til gengæld en bestanddel af 25 selenoproteiner. Blandt de bedre kendte selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodothyronin-deiodinaser samt selenoprotein P.

Nu undrer du dig måske over, hvorfor vi er så optaget af plasma-seleniveauer? Ville det ikke være bedre at se på plasmaniveauerne af nogle af de helt vigtige selenoproteiner? Hvad viser undersøgelserne?

Plasma- og blodpladeniveauer af glutathionperoxidase
Hurst, Fairweather-Tait og kolleger giver os nogle tal, som vi kan se på. For eksempel viste de i deres randomiserede, kontrollerede forsøg med tilskud af selengær til raske, britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år, at doser på 50, 100 og 200 mikrogram pr. dag ikke signifikant ændrede niveauet af plasma-glutathionperoxidase eller blodplade-glutathionperoxidase.

Selv hos deltagere med et ret lavt gennemsnitligt niveau ved undersøgelsens start (95,7 nanogram per milliliter) var plasma-glutathionperoxidase og blodplade-peroxidase ikke følsomme nok som markører for kroppens selenstatus.

Baggrundsnotat: Glutathionperoxidase er navnet på en hel familie af antioxidant-enzymer, der beskytter celler og væv mod oxidative skader forårsaget af skadelige frie radikaler. Glutathionperoxidase udgør normalt 10 til 30 procent af den samlede mængde selen i plasma.

Husk: Selen flyder ikke rundt i kroppen som et enkelt grundstof; det findes næsten overalt i kroppen som en bestanddel af et selenoprotein.

Optimal glutathionperoxidaseaktivitet ser ud til at nå et plateau ved plasmakoncentrationer omkring 70 – 90 nanogram per milliliter. Det vil sige, at  plasma-glutathionperoxidase synes at nå sin optimale aktivitet ved et niveau lavere end de niveauer, der menes at korrelere med en nedsat kræftrisiko [Hurst 2010]. Hverken plasma- eller blodplade-glutathionperoxidasestatus er følsom nok til at fungere som markør for en tilstrækkelig selenindtagelse og et tilstrækkeligt selenniveau.

Plasmaniveauer af selenoprotein P
Selenoprotein P er det mest almindelige selenoprotein i plasma som tegner sig for ca. 25% – 50% af den samlede selenmængde i plasma. Det er særligt rigt på selenocystein, den 21. aminosyre, der udgør en vital komponent i selenoproteinerne. Selenoprotein P fungerer som en antioxidant, men har også andre biologiske funktioner.

Koncentrationen af plasma-selenoprotein P er uden tvivl et bedre indeks for kroppens selenstatus end glutathionperoxidase, fordi glutathionperoxidaseaktiviteten når optimale niveauer ved lavere plasmakoncentrationer.

Plasma selenoprotein P koncentrationer
Hurst-undersøgelsen – husk data fra undersøgelsens deltagere – viste plasmakoncentrationer af selenoprotein P, der begyndte at stabilisere sig ved et niveau på 110-118 nanogram pr. milliliter.

Sammenlign med plasma-glutathionperoxidase-aktiviteten som synes at stabilisere sig ved 90 nanogram per milliliter [Duffield 1999].

NB: Mange faktorer påvirker selenstatus
Husk at det er svært at specificere, hvilke doser daglig selen, der vil resultere i hvilke gavnlige niveauer af plasma- (eller serum)-selen for alle individer. Der er simpelthen for mange faktorer, der påvirker optagelsen af selen fra vores mad og vores selentilskud.

Kostfaktorer der hæmmer selenoptagelsen
Nogle mineraler og andre kostkomponenter kan hæmme optagelsen af selen. Schrauzer identificerede en lang liste over mineraler og tungmetaller i fødevarer og vand som vil interagere med selen, hvoraf mange af dem er selen-antagonister. Når selen binder sig til tungmetaller, f.eks. kviksølv eller cadmium opnås en gavnlig afgiftning. Imidlertid vil selenets binding til andre grundstoffer resultere i et lavere reservoir af selen til fysiologiske formål [Schrauzer].

Biokemiske forskelle der påvirker selenoptagelsen
Evnen til at optage selen fra fordøjelsessystemet varierer fra individ til individ. For eksempel er der nogle tegn på, at kroppens respons på selenindtagelse kan variere afhængigt af køn [Ogawa-Wong]. Alder kan også spille en rolle for kroppens respons på selenindtagelse [Thompson].

Mange selenundersøgelser er blevet udført med overvejende kaukasiske deltagere fra USA og Europa. Vi har brug for at kende andre befolkningsgruppers respons på selentilskud.

Selentilskud, formuleringer og optagelse
Forskellige formuleringer af selentilskud kan have stor indflydelse på den hastighed hvormed og i hvilken udstrækning tilskuddet ændrer plasma-seleniveauet. På nuværende tidspunkt er den bedste formulering til nedsættelse af kræftrisikoen, en organisk selengær.

Tilskud baseret på selengær synes at optages bedre og blive længere i kroppen end tilskud baseret på syntetisk L-selenomethionin og uorganisk natriumselenit [Bügel; Larsen].

Hvad kan vi gøre med disse tal?
For dem, der ikke ved, hvor meget selen vi får i vores mad, er det måske et godt sted at starte at få målt selenindholdet i plasma eller serum? Når vi har en ide om vores plasma-selenstatus, kan vi overveje, hvor stort et selentilskud vi mener, vi har brug for: 50 eller 100 mikrogram om dagen?

Kombinationen af selengær-tabletter og coenzym Q10-kapsler
En sidste tanke: Det er også værd at nævne, at der eksisterer et særligt indbyrdes forhold mellem mikronæringsstoffet selen og det biologiske næringsstof coenzym Q10. Taget i kombination synes de to tilskud at give et bedre sundhedsmæssigt resultat [Alehagen].

 

Kilder

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Alfthan G., Aro A., Arvilommi H., Huttunen J.K. (1991). Selenium metabolism and platelet glutathione peroxidase activity in healthy Finnish men: Effects of selenium yeast, selenite, and selenate. Am. J. Clin. Nutr. 53:120–125.

Bügel, S., Larsen, E. H., Sloth, J. J., Flytlie, K., Overvad, K., Steenberg, L. C., & Moesgaard, S. (2008). Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food & Nutrition Research, 52doi:10.3402/fnr.v52i0.1642.

Duffield A.J., Thomson C.D., Hill K.E., Williams S.  (1999). An estimation of selenium requirements for New Zealanders. Am. J. Clin. Nutr. 70:896–903.

Duffield, A. J., Thomson, C. D., Hill, K. E., & Williams, S. (1999). An estimation of selenium requirements for New Zealanders. The American Journal Of Clinical Nutrition, 70(5), 896-903.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal Of AOAC International, 87(1), 225-232.

Ogawa-Wong, A. N., Berry, M. J., & Seale, L. A. (2016). Selenium and Metabolic Disorders: An Emphasis on Type 2 Diabetes Risk. Nutrients, 8(2), 80.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews in Biotechnology, 29(1), 10-17.

Thompson, P. A., Ashbeck, E. L., Roe, D. J., Fales, L., Buckmeier, J., Wang, F., & Lance, P. (2016). Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. Journal of The National Cancer Institute, 108(12),

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selenstatus og risiko for prostatakræft

Bagerbrød
Selentilskud i form af tabletter med organisk selengær giver den bedste beskyttelse mod kræft. Disse tilskud er fremstillet med brug af gærstammen Saccharomyces cerevisiae som har vokset i et selenrigt vækstmedie. Gærcellerne der bruges til gærtabletterne gøres inaktive. Det sker ved hjælp af en opvarmningsproces. Tilsvarende gærstammer bruges også til at brygge øl og lave brød.

Selentilskud og risikoen for prostatakræft? Hvad ved vi? Vi skal være forsigtige med at fortolke de forskningsresultater, vi har (og vi har brug for mere forskning), men ja, der er tegn på en omvendt sammenhæng mellem prostatakræftrisiko og selenstatus [Hurst 2012].

Mens dette skrives (april 2017) synes den beskyttende virkning af selentilskud mod prostatakræft at kunne findes i et relativt smalt område af plasma-selenniveauet [Hurst 2012]. Derudover synes der at være et U-formet forhold mellem selenstatus og beskyttelse mod prostatakræft.

Hvis koncentrationen af selen i plasma er for lav, er der øget risiko for prostatakræft. Dette er et alvorligt problem i mange områder af verden.

Hvis koncentrationen af selen i plasma er for høj, ses den beskyttende virkning mod prostatakræft ikke længere i samme grad.

Selenniveauets kritiske spændvidde for beskyttelse mod prostatakræft
Den beskyttende virkning af selen mod prostatakræft forekommer i plasma-selenniveauer fra 120 nanogram per milliliter til 170 nanogram per milliliter [Hurst 2012].

Plasma-selenniveauer under 120 nanogram per milliliter er højst sandsynligt forbundet med en øget risiko for prostatakræft. I den anden ende begynder den beskyttende virkning af selen at falde ved plasma-seleniveauer over 170 nanogram per milliliter.

Dosis-respons-metaanalyse af selen og prostatakræft
Bevismaterialet for plasma-selens kritiske grænseværdier kommer fra en systematisk gennemgang og dosis-respons-metaanalyser af forholdet mellem selenstatus og risikoen for prostatakræft. Dr. Hurst og Dr. Fairweather-Tait og deres forskerkolleger ved Norwich Medical School, University of East Anglia i England analyserede data fra 12 undersøgelser, der medtog 13.254 deltagere og rummede 5007 tilfælde af prostatakræft [hurst 2012].

Bemærk: Forskerne fokuserede på biomarkører for selenstatus – plasma-, serum- eller tåneglskoncentrationer – snarere end på selenindtag, fordi det er meget vanskeligt at få nøjagtige målinger af en længerevarende, samlet selenindtagelse fra kosten. Data fra spørgeskemaer om måltidshyppighed, kosthistorik og diæt-optegnelser er bare ikke pålidelige nok. Undersøgelser hvor man måler selenindholdet i plasma-, serum- eller tånegle giver mere pålidelige data.

Store, randomiserede, kontrollerede forsøg med selen og prostakræft
Når vi taler om selen og prostatakræft, tænker vi først og fremmest på de store, randomiserede, kontrollerede forsøg:

  • Nutritional Prevention of Cancer Trial (NPC-forsøget)
  • Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT-forsøget)

Nutritional Prevention of Cancer forsøget
NPC-forsøget viste en statistisk, signifikant, beskyttende virkning med en daglig dosis på 200 mikrogram selen fra et selengær-præparat hos en gruppe mænd tæt på risikozonen for selenmangel [Clark 1998]. Dette er spændende nyt. Den beskyttende virkning af selentilskuddet blev set hos mænd med en selenstatus under 123,2 nanogram per milliliter [Duffield-Lillico 2003].

SELECT forsøget
SELECT-forsøget afveg fra NPC-forsøget i mindst to vigtige henseender:

  • Forsøgsdeltagernes selenkoncentrationer ved starten på SELECT-forsøget, dvs. baseline selen (mænd = 136 nanogram per milliliter) var meget højere end baseline selen i NPC-forsøget (gennemsnit = 114 nanogram per milliliter).
  • Det præparat der blev anvendt i SELECT-forsøget var et syntetisk selenomethioninpræparat i modsætning til det organiske gær-selenpræparat, der blev anvendt i NPC-forsøget.

Det selentilskud i form af et selenmethionin-præparat, der blev anvendt til SELECT-forsøgets selenfyldte deltagere, viste ikke en beskyttende virkning mod prostatakræft [Lippman].

Andre undersøgelser af selen og prostatakræft
Der er lavet to store tværsnitsundersøgelser, der har vist en klar sammenhæng mellem lav selenstatus og en øget risiko for prostatakræft.

  • Den ene undersøgelse blev udført i Danmark og rummede data fra 27.179 mandlige deltagere [Outzen 2016].
  • Den anden undersøgelse blev udført i Holland og analyserede data fra 58.279 mandlige deltagere [Geybels 2013].

Den systematiske gennemgang foretaget af Hurst og kolleger omfattede forskning offentliggjort i perioden 2005 til 2010. En tidligere systematisk gennemgang foretaget af Dr. Etminan analyserede resultater fra kohortstudier og case-control-undersøgelser offentliggjort i perioden 1996 – 2005.

De samlede resultater fra 16 undersøgelser viste en 26% reduktion i risikoen for prostatakræft hos personer med et højere selenniveau. Dr. Etminans analyse viste, at en stigning i selenniveauet fra selentilskud havde en udpræget beskyttende virkning mod prostatakræft [Etminan 2005].

Typen af selentilskud
Dr. Etminans analyse viste, at selentilskuddets type er en vigtig faktor for selenets beskyttende virkning [Etminan 2005]. Denne konklusion blev senere bekræftet i en sammenlignende undersøgelse foretaget af Dr. Richie og Dr. el-Bayoumy [Richie 2014].

De sammenlignede resultaterne af tablet-tilskud med selengær og selenomethionin på biomarkører for prostatakræft. De meldte om følgende resultater:

  • Faldet i risikoen for prostatakræft var størst hos de forsøgsdeltagere med lave baseline selenkoncentrationer i plasma (mindre end 127 nanogram per milliliter).
  • Tilskud med selengærpræparater var positivt korreleret med signifikant færre markører for oxidativt stress.
  • Anvendelsen af præparater med syntetisk selenomethionin var ikke positivt korreleret med nogen signifikante reduktioner af markører for oxidativt stress.

Dr. Richie og Dr. el-Bayoumy mente, at der må være nogle selenholdige forbindelser i selengærpræparater, som medfører en nedsættelse af oxidativt stress. Selenomethionin alene resulterede ikke i en nedsættelse af oxidativt stress [Richie 2014].

Sagens kerne

  • Selentilskud har en potentielt beskyttende virkning mod udviklingen af prostatakræft.
  • Den hidtidige forskning viser, at den mest gavnlige form for selentilskud til kræftforebyggelse er gærselen, somme tider også betegnet selenberiget gær og den engelsksprogede betegnelse selenized yeast.
  • Når kosttilskuddet er lavet på den rigtige måde og er klar til detailsalg, vil det indeholde l-selenomethionin og ca. 30 andre former for selen [Larsen].

Kilder

Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., & Rounder, J. (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. British Journal of Urology, 81(5), 730-734.

Duffield-Lillico, A. J., Dalkin, B. L., Reid, M. E., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Jacobs, E. T., & Clark, L. C. (2003). Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: an analysis of the complete treatment period of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU International, 91(7), 608-612.

Etminan, M., FitzGerald, J. M., Gleave, M., & Chambers, K. (2005). Intake of selenium in the prevention of prostate cancer: a systematic review and meta- analysis. Cancer Causes & Control: CCC, 16(9), 1125-1131.

Geybels, M. S., Verhage, B. J., van Schooten, F. J., Goldbohm, R. A., & van den Brandt, P. A. (2013). Advanced prostate cancer risk in relation to toenail selenium levels. Journal of The National Cancer Institute, 105(18), 1394-1401.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.

Outzen, M., Tjønneland, A., Larsen, E. H., Friis, S., Larsen, S. B., Christensen, J., & Olsen, A. (2016). Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. The British Journal of Nutrition, 115(9), 1669-1677.

Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.