Vegetarer og veganere, får de nok selen i deres kost? Det er et vigtigt spørgsmål, fordi antallet af vegetarer rundt om i verden vokser af etiske og miljømæssige årsager. Hvordan måler vi selenstatus i forskellige grupper af mennesker?
Landbrugsjorden i store dele af Europa indeholder et suboptimalt indhold af selen, hvilket betyder, at de planter, der dyrkes der, også er fattige på selen. På billedet: En vingård i Tyskland.
Selen er et vigtigt sporstof. Essentiel betyder, at vi skal få det fra vores mad eller fra kosttilskud. Den menneskelige krop danner ikke selen. Det, kroppen danner, er selenoproteinerne, hvoraf selen i aminosyren selenocystein er en vigtig aktiv komponent.
Især i store dele af Europa og Mellemøsten har jorden og planterne et relativt lavt indhold af selen. I mange lande suppleres husdyrene med selen for at forbedre deres ernæringsindtag og deres sundhed og for at undgå selenmangel-syndromer.
Har tyske vegetarer selenmangel?
I Tyskland har forskere undersøgt, om vegetarer har en målbar selenmangel [Hoeflich 2010].
Først sammenlignede de unge vegetarer (n = 54) og omnivorer (n = 53). De målte deres selenstatus ved at lave tre forskellige vurderinger:
Den vegetariske undersøgelse gav følgende resultater. Forskerne så, at det at stole på en enkelt måling af selenstatus kunne give et misvisende billede af et individs selenstatus. [Hoeflich 2010]:
Niveauet af GPX3-aktivitet var ikke forskelligt mellem de to grupper.
Koncentrationerne af både total serumselen og serumselenoprotein P var signifikant lavere i vegetargruppen: 79,5 % og 71,2 % hos vegetarerne sammenlignet med omnivorerne.
SELENSTATUS FOR VEGANERe SAMMENLIGNET MED VEGETARER
Da de tyske forskere opdelte gruppen af vegetarer i veganere (n = 26) og vegetarer, der indtog mælk og ægprodukter (n = 28), fandt de ud af, at ingen af de tre selenafhængige biomarkører viste en signifikant forskel mellem de to grupper [Hoeflich 2010].
KONKLUSION: SELENINDTAGet hos VEGETARER OG VEGANERE
Undersøgelser der sammenligner selenkoncentrationen hos vegetarer og omnivorer fra forskellige lande verden over, har ikke givet konsistente resultater. Serum-selenkoncentrationen hos veganere og vegetarer har dog haft en tendens til at være lavere, især i regioner med et marginalt selenindtag [Hoeflich 2010].
De tyske forskere konkluderede, at en lav serum-selenstatus afspejles af et lavt cirkulerende selenoprotein P-indhold, men ikke af en reduceret GPX3-aktivitet hos individer, som marginalt forsynes med selen fra deres kost [Hoeflich 2010].
Afhængigt af valget af biomarkør kan individer derfor klassificeres som havende selenmangel eller have et tilstrækkeligt selenniveau [Hoeflich 2010].
Brugen af en kombination af biomarkører for selenstatus – total selenstatus, selenoprotein P-status og GPX3-aktivitet – kan give et klarere billede af selenstatus hos ethvert individ [Hoeflich 2010].
Bemærk, at selenoprotein P-status er en nyttig biomarkør for et individs selenstatus, fordi dannelsen af selenoprotein P i leveren når et plateau, efter en fuld selenstatus er opnået [Schomburg & Melander 2019].
Plasma glutathionperoxidase ser ud til at nå et plateau ved en plasma/serum selenkoncentration på 70 mkg/l. I modsætning hertil blev der i en selenfyldt amerikansk kohorte med en gennemsnitlig plasma-selenkoncentration på 125 mkg/l ikke påvist en yderligere stigning i selenoprotein P efter selentilskud på 200 eller 600 mkg/dag, hvilket tyder på, at dette er niveauet, hvor syntese af selenoprotein P når plateau [Hurst 2010].
Kilder
Hoeflich J, Hollenbach B, Behrends T, Hoeg A, Stosnach H, Schomburg L. The choice of biomarkers determines the selenium status in young German vegans and vegetarians. Br J Nutr. 2010 Dec;104(11):1601-4.
Schomburg L & Melander O. Letter by Schomburg and Melander Regarding Article, “Selenoprotein P Promotes the Development of Pulmonary Arterial Hypertension: A Possible Novel Therapeutic Target”. Circulation. 2019;139(5):722-23.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Selen spiller en vigtig rolle i et optimal immunforsvar og den endokrine systemfunktion. Den rolle, som selen spiller med hensyn til skjoldbruskkirtelfunktionen, er kompleks [Chmura 2022]:
En god skjoldbruskkirtelfunktion forbedrer stofskifte, vækst og udvikling og øger effekten af katekolaminer. Bemærk: Katekolaminer er hormoner, der frigives som reaktion på følelsesmæssig eller fysisk stress. (Tilskrivning: Mikael Häggström, Public domain, via Wikimedia Commons).
Skjoldbruskkirtlen er det organ der har den største mængde selen pr. gram væv.
En tilstrækkelig forsyning af selen er nødvendig for at danne de enzymer – jodthyronin-deiodinaserne – der er involveret i omsætningen af skjold-bruskkirtelhormoner.
Selentilskud kan være gavnlige for patienter med autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen.
Der er en signifikant sammenhæng mellem selenmangel og skjoldbrusk-kirteldysfunktion. Selenmangel er defineret som serum- eller plasma-selenniveauer under 70 mkg/l. Optimale serum/plasma selenniveauer er ca. 125 mkg/l[Winter 2020].
Selenniveauet er ofte lavt hos patienter med autoimmun thyroiditis.
Selentilskud kan sænke TPO-Ab og Tg-Ab antistofniveauerne hos patienter med Hashimotos sygdom (den mest almindelige form for hypothyroidisme).
Bemærk: Thyroidperoxidase-antistoffer (TPO-Ab) virker ved at forhindre thyreoideaperoxidase i at katalysere dannelsen af T4 thyreoideahormon. Forhøjede niveauer af TPO-Ab-antistoffer er en indikation på en autoimmun sygdom såsom Hashimotos sygdom eller Graves sygdom.
Bemærk: Thyroglobulin-antistoffer (Tg-Ab) hindrer proteinet thyroglobulin i at danne triiodothyronin og thyroxinhormoner. Forhøjede niveauer af Tg-Ab er en indikation på en autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom.
Tildeling af selentilskud til patienter med Graves’ orbitopati har resulteret i en forsinket udvikling af orbitopatien og i en mindre sværhedsgrad af sygdom-men. (Omkring 50% af patienter med Graves’ sygdom lider af orbitopati – hævelse af vævet i området omkring øjnene, hvilket forårsager en udbuling af øjnene.)
Selentilskud kan også øge effektiviteten af skjoldbruskkirtelmedicin hos patienter med Graves’ sygdom (den mest almindelige form for hyper-thyroidisme).
Der er en sammenhæng mellem selenmangel og udvikling af struma og skjoldbruskkirtelknuder.
Til dato er den videnskabelige dokumentation for selentilskud til gravide kvinder med autoimmun thyroiditis inkonsekvent.
Data om selenindtagelse har vist, at 500 millioner til en milliard mennesker verden over kan betragtes som havende selenmangel ved at bruge referenceværdien på 70 mkg selen per liter i serum eller plasma [Haug 2007].
For at opnå en optimal ekspression af selenoprotein P, det primære selenoprotein, der transporterer selen i blodet, kræver det et estimeret dagligt indtag på 100-150 mkg/dag selen [Alehagen 2022].
At opnå en optimal ekspression af mange selenoproteiner kræver omkring 120 mkg/l, når det måles i de røde blodlegemer [Alehagen 2022].
HVORDAN SELEN HJÆLPER skjoldbruskkirtlens funktion
Selen spiller en vigtig rolle i skjoldbruskkirtlens funktion på to måder [Chmura 2022]:
Selen er en væsentlig bestanddel af antioxidantfamilien af glutathionperoxidase-selenoenzymer, som giver beskyttelse mod oxidativ stress i skjoldbruskkirtlen.
Selen er en essentiel bestanddel af iodthyronindeiodinase-selenoenzymer, som er nødvendige for en optimal omdannelse af skjoldbruskkirtelhormen T3-til-T4 og for optimale TSH-niveauer.
Skjoldbruskkirtlen prioriteres i forsyningen af selen. Immunsystemet tildeles ikke samme høje prioritet i forsyningen af selen. Så et lavt selenindtag er mindre tilbøjeligt til at påvirke skjoldbruskkirtelceller end immunsystemets celler.
Adskillige selenoproteiner – herunder Selenoprotein P, Selenoprotein S, Selenoprotein K, adskillige glutathionperoxidaser, to iodthyronin-deiodinaser og to thioredoxinreduktaser er afgørende for en optimal skjoldbruskkirtel-funktion [Winther 2020].
Hos patienter diagnosticeret med kronisk autoimmun thyroiditis reducerer selentilskud de cirkulerende niveauer af skjoldbruskkirtel-autoantistoffer sammenlignet med placebotilskud [Winther 2020; Chmura 2022].
Visse patienter med Hashimotos thyroiditis, Graves’ sygdom eller Graves’ orbitopati reagerer positivt på selentilskud [Schomburg 2019].
Selentilskud kan være vigtigt for personer med kendt selenmangel (plasma/serum selenkoncentrationer under 70 mkg/l) og for personer med marginal selenmangel (plasma/serum selenkoncentrationer mellem 70 og 85 mkg/l). De optimale plasma/serum selenkoncentrationer ser ud til at være omkring 125 mkg/l [Winther 2020].
Videnskabelige undersøgelser har ikke vist nogen toksicitet forbundet med selendoseringer på 50-200 mkg/dag [Schomburg 2019].
Kilder
Al-Mubarak AA, van der Meer P, Bomer N. Selenium, Selenoproteins, and Heart Failure: Current Knowledge and Future Perspective. Curr Heart Fail Rep. 2021 Jun;18(3):122-131.
Alehagen U, Johansson P, Svensson E, Aaseth J, Alexander J. Improved cardiovascular health by supplementation with selenium and coenzyme Q10: applying structural equation modelling (SEM) to clinical outcomes and biomarkers to explore underlying mechanisms in a prospective randomized double-blind placebo-controlled intervention project in Sweden. Eur J Nutr. 2022 Sep;61(6):3135-3148.
Chmura A, Baciur P, Skowrońska K, Białas F, Pondel K. Influence of selenium deficiency on the development of thyroid disorders – a literature review. Journal of Education, Health and Sport. 2022;12(9):525-531.
Haug A, Graham RD, Christophersen OA, Lyons GH. How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microb Ecol Health Dis. 2007 Dec;19(4):209-228.
Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.
Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.
Winther KH, Rayman MP, Bonnema SJ, Hegedüs L. Selenium in thyroid disorders – essential knowledge for clinicians. Nat Rev Endocrinol. 2020 Mar;16(3):165-176.
The information presented in this review article is not intended as medical advice and should not be used as such.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Aldring. At komme op i årene. At stræbe efter at leve så længe som muligt og at være så stærk og sund som muligt. På et tidspunkt bliver et godt helbred en vigtigere bekymring end rigdom. Optimal selenstatus er afgørende for et godt helbred [Alehagen 2021].
Professor Jan Aaseth, dr.med., Ph.d., forsker i intern medicin, endokrinologi og toksikologi og specialist i selen-forskning.
I en oversigtsartikel oplister professor Urban Alehagen og professor Jan Aaseth følgende forhold forbundet med biologisk aldring [Alehagen 2021]:
kronisk mild til moderat systemisk inflammation
skadelige DNA-ændringer
mitokondriel dysfunktion
oxidativ stress forårsaget af skadelige frie radikaler
telomerforkortelse
At blive gammel er uundgåeligt. Biologisk aldring involverer nødvendigvis en svækkelse af immunsystemet og en øget modtagelighed for sygdomme og miljøbelastninger.
SELENMangel I forbindelse med aldring og aldersrelateret sygdom
Mitokondrie-skader er en vigtig faktor i ældningsprocessen af menneskelige celler. Et biprodukt af mitokondriernes dannelse af ATP-energi i cellerne er produktionen af reaktive iltarter, hvoraf nogle er nyttige og andre er skadelige. Udsivningen af disse skadelige frie radikaler fra mitokondriernes respirations-kæde stiger med alderen, hvilket resulterer i cellulær oxidativ skade, når der ikke er nok antioxidanter til at neutralisere virkningerne af de frie radikaler.
Mitokondrierne er små bønneformede organeller i menneskelige cellers cytoplasma. Mitokondrierne omdanner mad til kemisk energi i form af ATP. I processen produceres skadelige frie radikaler, som siver ud i cellerne.
Mitokondriel dysfunktion, oxidativ stress, kronisk systemisk inflammation og biologisk aldringinteragerer med hinanden på komplekse måder. Oxidativ stress og kronisk inflammation hos ældre personer repræsenterer risikofaktorer for kræft, hjerte-karsygdom og neurodegenerative lidelser [Alehagen 2021].
Undersøgelser har vist, at et lavt indtag af selen ser ud til at øge sårbarheden over for forskellige sygdomme og reducere menneskets forventede levetid. I denne henseende fungerer selenkoncentrationer i blodet som et levetidsindeks hos ældre personer [Alehagen 2021].
En 2020-metaanalyse af de samlede data fra 37 undersøgelser viste, at selenindtag på et dagligt niveau over 55 mkg var forbundet med en reduceret risiko for kræft. Desuden var en ekstra selenindtagelse fra kosttilskud beskyttende ved niveauer lig med eller større end 55 mkg/dag. Metaanalysen viste et omvendt forhold mellem selenindtag og den samlede kræftrisiko efter justering for alder, BMI og rygning. Disse fund tyder på, at selen beskytter mod kræft; dog varierer de beskyttende virkninger med forskellige kræftformer[Kuria 2020].
Den tilgængelige videnskabelige dokumentation synes at vise, at et suboptimalt indtag af selen er forbundet med en øget risiko for visse kræftformer hos ældre mennesker, muligvis fordi et lavt selenindtag resulterer i mindre beskyttelse mod oxidativ stress og inflammation. Yderligere beskyttelse mod kræft fra selentilskud forventes ikke hos personer med en tilstrækkelig plasmaselenstatus, dvs. plasmaniveauer, der er klart over
1,0-1,2 mikromol/l (over 80-95 mkg/l) [Alehagen 2021].
I BIOSTAT-CHF kohortestudiet havde patienter med forværret hjerteinsufficiens, som havde mangel på selen (plasmakoncentrationer under 70 mkg/l), mere alvorlige tegn på hjertesvigt og lavere livskvalitet end hjertesvigtpatienter med højere serum-selenkoncentrationer. I undersøgelsen så hjertesvigtspatienter med serum-selenkoncentrationer på 70-100 mkg/l ud til at have lignende uønskede sammenhænge, hvilket tyder på, at serum-selenværdier under 100 mkg/l kan betragtes som unormale [Bomer 2020].
Aldring er en væsentlig risikofaktor for udvikling af en neurodegenerativ lidelse. Mitokondriel dysfunktion og oxidativ stress repræsenterer en foreslået sammenhæng mellem aldring og neurodegenerative lidelser [Alehagen 2021].
Selenoproteiner er kendt for at beskytte mod oxidativt stress; selenmangel kan således øge ældre personers sårbarhed over for disse lidelser. Faktisk ser forhøjede niveauer af reaktive oxygenarter ud til at spille en rolle i
sygdomsbilledet af Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom. Antioxidante selenoenzymer kan udfylde beskyttende funktioner [Alehagen 2021].
Efterhånden som vi bliver ældre, bliver vi mere sårbare over for de negative virkninger af miljøbelastninger og over for sygdomspatologi.
Undersøgelser viser, at selenmangel er tæt forbundet med biologisk aldring og med aldersrelaterede sygdomme [Alehagen 2021].
Selen fra kost og tilskud er vigtige ernæringskilder i beskyttelsen mod aldersrelateret sygdom via en styrkelse af immunresponset [Alehagen 2021].
Opretholdelse af en serum-selenkoncentration på ca. 125 mkg/l er den anbefaling vi får fra selenforskere [Winther 2020].
At tage et tilskud af selengær, som indeholder mange forskellige selenformer, synes det bedste valg [Richie 2014].
Kilder
Alehagen U, Opstad TB, Alexander J, Larsson A, Aaseth J. Impact of Selenium on Biomarkers and Clinical Aspects Related to Ageing. A Review. Biomolecules. 2021; 11(10):1478.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Hariharan S, Dharmaraj S. Selenium and selenoproteins: Its role in regulation of inflammation. Inflammopharmacology. 2020;28:667–695.
Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, Cao Y. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2021;61(21):3616-3625.
Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.
Pereira ME, Souza JV, Galiciolli MEA, Sare F, Vieira GS, Kruk IL, Oliveira CS. Effects of selenium supplementation in patients with mild cognitive impairment or alzheimer’s disease: a systematic review and meta-analysis. Nutrients. 2022 Aug 5;14(15):3205.
Reddy VS, Bukke S, Dutt N, Rana P, Pandey AK. A systematic review and meta-analysis of the circulatory, erythrocellular and CSF selenium levels in Alzheimer’s disease: A metal meta-analysis (AMMA study-I). J Trace Elem Med Biol. 2017 Jul;42:68-75.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Schomburg L, Orho-Melander M, Struck J, Bergmann A, Melander O. Selenoprotein-P deficiency predicts cardiovascular disease and death. Nutrients. 2019;11:1852.
Winther KH, Rayman MP, Bonnema SJ, Hegedüs L. Selenium in thyroid disorders – essential knowledge for clinicians. Nat Rev Endocrinol. 2020 Mar;16(3):165-176.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Hjertesvigt – hjertemusklens manglende evne til at pumpe en tilstrækkelig mængde blod ud til kroppen – er en invaliderende sygdom, der resulterer i åndenød, overbelastning af lungerne og ophobning af blod i underekstremiteterne. Hjertesvigt medfører nedsat livskvalitet.
Illustration af et mitokondrie. Mitokondrierne i vores celler omdanner energikilder såsom fedtsyrer, glukose og ketoner til ATP-energimolekyler. Et tilstrækkeligt indtag af mikronærings-stoffer som selen, coenzym Q10 og zink er vigtige for mitokondriel energiproduktion og for antioxidant-beskyttelse af celler, lipider, proteiner og DNA.
Prognosen for hjertesvigt er dårlig, og de tilgængelige medicinske behandlinger til patienter med hjertesvigt er utilstrækkelige. Der er brug for nye behandlingsstrategier [Mortensen 2015].
Yin og kolleger har analyseret data fra 39.757 voksne i en tværsnitsundersøgelse fra 2005-2018 US National Health and Nutrition Examination Survey. Deres resultater tyder på, at høje niveauer af kombinerede antioxidant mikronæringsstoffer fra kosten er forbundet med nedsat forekomst af forskellige former for hjerte-karsygdomme, og at selen yder det største bidrag til denne sammenhæng [Yin 2022].
Nils Bomer og en gruppe kardiologer i Holland, Skotland og England har foreslået, at kardiologer holder opmærksomheden rettet mod hjerte-svigtpatienters status med hensyn til mikronæringsstofferne selen, coenzym Q10, zink, jern og kobber, og at de ser kosttilskud som en nyttig terapeutisk strategi til behandling af hjertesvigtpatienter [Bomer 2022].
SUB-OPTIMAL SELEN-, COENZYM Q10-, ZINK-, JERN- OG KOBBERSTATUS HOS HJERTESVIgtPATIENTER
Mitokondriernes elektrontransportkæder har brug for selen, coenzym Q10, zink, jern og kobber til en effektiv ATP-energiproduktion og til et antioxidantforsvar mod virkningerne af skadelige frie radikaler. Hjertesvigt-patienter er kendt for at have lave indtag af selen, zink og jern; desuden er hjertesvigtspatienter kendt for at danne mindre coenzym Q10 end raske personer [Bomer 2022].
En mangelfuld eller suboptimal status for disse mikronæringsstoffer kan bidrage til en defekt mitokondriefunktion, en nedsat antioxidant-beskyttelse og til en reduceret kapacitet til dannelse af energi i form af ATP hos hjertesvigtspatienter [Bomer 2022].
SELEN OG HJERTESUNDHED
Selen er nødvendig som en komponent i aminosyren selenocystein. Selenocystein er nødvendig som en komponent i selenoproteinerne, glutathionperoxidaserne og thioredoxinreduktaserne. Disse selenoproteiner fungerer som antioxidantenzymer der forhindrer den skadelige ophobning af det skadelige frie radikal hydrogenperoxid inde i cellerne og i mitokondrierne [Bomer 2022].
I den randomiserede kontrollerede KiSel-10-undersøgelse, gav professor Urban Alehagen og hans team af forskere et tilskud af selen og coenzym Q10 eller placebo til ældre hjemmeboende borgere i alderen 70-88 år. Det gennemsnitlige serum-selenniveau hos deltagerne i undersøgelsen var ret lavt: 67,1 mkg/l [Alehagen 2013; Alehagen 2020].
Den primære kilde til coenzym Q10 er endogen biosyntese. Voksne menneskers dannelse af coenzym Q10 falder med stigende alder [Kalén 1989]. Tilskud er nødvendigt for at kompensere for den nedsatte biosyntese. Hos patienter med hjertesvigt er lave koncentrationer af Q10 i plasma forbundet med en dårligere New York Heart Association (NYHA) funktionsklasse, en lavere venstre ventrikulær ejektionsfraktion og højere plasma-koncentrationer af NT-proBNP, en kendtbiomarkør i blodet for hjertesvigt [Bomer 2022].
Coenzym Q10 spiller en nøglerolle i produktionen af ATP i mitokondrierne.Derudover hæmmer Q10 peroxidationen af lipider og lipoproteiner og beskytter cellemembraner mod oxidation.Det oxidative stress, der følger med hjertesvigt, kan dræne Q10-niveauet [Bomer 2022].
Vi har nævnt brugen af Q10-tilskud i KiSel-10-undersøgelsen. I den randomiserede kontrollerede undersøgelse, Q-Symbio Studiet, gav Dr. Svend Aage Mortensen og hans forskningskolleger Coenzym Q10 3 x 100 mg/dag eller tilsvarende placebo til patienter med kronisk hjertesvigt i to år. Q10-tilskuddet var signifikant forbundet med et reduceret behov for hospitals-indlæggelse, nedsat forværring af hjertesvigt, reduceret forekomst af kardiovaskulær død, reduceret behov for mekanisk hjertepumpe eller akut hjertetransplantation sammenlignet med placebo. Derudover var Q10-tilskuddet signifikant forbundet med en reduktion i dødelighed af alle årsager [Mortensen 2014].
Tilsvarende gav forskerne i Morisco-undersøgelsen 2 mg Coenzym Q10 pr. kilogram kropsvægt eller placebo pr. dag i et 12-måneders randomiseret kontrolleret forsøg. De hjertesvigtspatienter, der modtog den aktive behandling, rapporterede om signifikant færre hjertesvigt-relaterede indlæggelser og komplikationerend hjertesvigtspatienterne i placebogruppen [Morisco 1993].
ZINK OG HJERTESUNDHED
Bomer og kolleger [2022] bemærker, at zinkmangel hos hjertesvigtpatienter kan være forårsaget af et lavt indtag fra kosten, der er almindeligt i mange egne af verden, af nedsat optagelse fra mave-tarm og/eller øget udskillelse som et resultat af en neurohormonal aktivering. Medicin til at sænke blodtrykket såsom ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorblokkere øger også zinkudskillelsen.
Zink er en vigtig bestanddel af det endogene superoxid-dismutase-antioxidant-enzym. Når produktionen af skadelige frie radikaler i mitokondrierne overstiger antioxidantaktiviteten af superoxiddismutase, sker der en øget celledegeneration og i sidste ende celledød [Bomer 2022].
Observationsstudier har vist, at serum-zinkkoncentrationer er lavere hos hjertesvigtpatienter end hos raske frivillige, og at serum-zinkkoncentrationer under 75 mkg/dl hos hjertesvigtpatienter er forbundet med en højere hjerte-kar-dødelighed og en højere dødelighed af alle årsager [Bomer 2022] . Der er behov for kliniske forsøg med at inddrage hjertesvigtspatienter med zinkmangel for at teste den terapeutiske rolle af zinktilskud.
JERN OG HJERTESUNDhed
Bomer og kolleger [2022] anfører, at jernmangel er forbundet med hypoxi, dvs. en utilstrækkelig forsyning af ilt til væv og organer, hvilket resulterer i mitokondriel dysfunktion, reduceret ATP-produktion og svækket
sammentrækning og afspænding af hjertemusklen. Et overskud af ubundet jern i mitokondrierne kan dog også føre til produktion af skadelige frie radikaler, der ukontrolleret skader mitokondrierne og andre organeller i cellerne. I mitokondrierne skal det meste af jernet bindes til ferritin [Bomer 2022].
Jernmangel er en almindelig ernæringsfejl,og kliniske undersøgelser viser, at IV jerntilskud til patienter med hjertesvigt er forbundet med gavnlige effekter på patienternes symptomer, livskvalitet og træningskapacitet. Oralt jerntilskud har ikke givet de samme gavnlige resultater. Det anbefales således, at alle hjertesvigtpatienter testes for jernmangel og behandles med IV jern efter behov [Bomer 2022].
KOBBER OG HJERTESUNDHED
Bomer og kolleger [2022] har ikke fundet beviser for at anbefale kobber-tilskud. Generelt advarer de om, at undersøgelser viser højere koncentrationer af kobber i blodet hos patienter med hjertesvigt end hos raske kontrol-personer. En undersøgelse har fundet, at patienter, der døde eller blev indlagt på grund af hjertesvigt, i gennemsnit havde en højere serumkobber-koncentration end dem, der ikke døde eller skulle indlægges.
En meta-analyse af data fra 13 undersøgelser med 1504 deltagere i undersøgelsen viste en sammenhæng mellem hjertesvigt og et højt indhold af kobber i serum.
Kost med TILSTRÆKKELIGE MAKRONÆRINGSSTOFFER MEN IKKE MIKRONÆRINGSSTOFFER
Ved at analysere årsagen til, at hjertemusklen begynder at generere for lidt ATP-energi, indså Bomer og kollegerl, at problemet ikke ligger i kostens forsyning af makronæringsstoffer såsom fedtsyrer, mælkesyre og kulhydrater. Den typiske kost giver tilstrækkelige mængder af disse kilder til ATP-energiproduktion.
I stedet er det, der mangler ofte en tilstrækkelig forsyning af mikronæringsstofferne – selen, coenzym Q10, zink og jern. Disse mikronæringsstoffer er nødvendige i tilstrækkelige mængder til at muliggøre mitokondriel produktion af ATP-energi og for at give antioxidantbeskyttelse mod de skadelige frie radikaler, der dannes i forbindelse med ATP-energiproduktionen.
Reduktionen i den bioenergetiske kapacitet forårsaget af en suboptimal forsyning af disse mikronæringsstoffer kan spille en stor rolle i udviklingen og forværringen af hjertesvigt, ifølge Bomer [2022].
KONKLUSION: HJERTEMUSKELDEFEKT PÅ GRUND AF MIKRONÆRINGSMANGEL
Bomer og kolleger behandler spørgsmålet om en svigtende hjertemuskel, der ser ud til at være “tømt for brændstof.”
De konkluderer, at det ikke vil hjælpe meget at fylde mere brændstof på i form af fedtsyrer, glukose og ketoner til hjertemusklen, hvis mitokondrierne i hjertemusklen ikke har nok mikronæringsstoffer til at omdanne fedtsyrer, glukose og ketoner til ATP-energi uden at gøre overdreven oxidativ skade på hjertemusklen [Bomer 2022].
Når der er mangler af selen og coenzym Q10, er hjertemusklen især sårbar over for skader forårsaget af skadelige frie radikaler, der er et biprodukt af processen eller ATP-energidannelsen [Bomer 2022].
Mangel på mikronæringsstoffer, siger de, ændrer paradigmet fra en hjertemuskel uden brændstof til en hjertemuskel, der er defekt og “på vej til selvdestruktion” [Bomer 2022].
Kilder
Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018;13(4):e0193120.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P, Larsson A. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status – A four-year, prospective, randomised, double-blind placebo-controlled trial. J Trace Elem Med Biol. 2020 May 4;61:126541.
Bomer N, Pavez-Giani MG, Grote Beverborg N, Cleland JGF, van Veldhuisen DJ, van der Meer P. Micronutrient deficiencies in heart failure: Mitochondrial dysfunction as a common pathophysiological mechanism? J Intern Med. 2022 Feb 9. Epub ahead of print.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Girerd N. Is the correction of micronutrient deficiencies the next step in heart failure management? J. Intern Med. 2022 Feb 9. Epub ahead of print.
Kalén A, Appelkvist EL, Dallner G. Age-related changes in the lipid compositions of rat and human tissues. Lipids. 1989 Jul;24(7):579-84.
Morisco C, Trimarco B, Condorelli M. Effect of coenzyme Q10 therapy in patients with congestive heart failure: a long-term multicenter randomized study. Clin Investig. 1993;71(8 Suppl):S134-6.
Mortensen SA, Rosenfeldt F, Kumar A, Dolliner P, Filipiak KJ, Pella D, Alehagen U, Steurer G, Littarru GP; Q-SYMBIO Study Investigators. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014 Dec;2(6):641-9.
Mortensen, S. A. Coenzyme Q10: will this natural substance become a guideline-directed adjunctive therapy in heart failure? JACC. Heart Failure. 2015;3(3):270-271.
Yin T, Zhu X, Xu D, Lin H, Lu X, Tang Y, Shi M, Yao W, Zhou Y, Zhang H and Li X. The Association between dietary antioxidant micronutrients and cardiovascular disease in adults in the United States: A cross-Sectional
study. Front. Nutr. 2022;8:799095.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Data fra en observationsundersøgelse udført i USA har vist følgende forhold [Reja 2020]:
Leversmerter mærkes normalt som en dump, trykkende smerte i øverste højre del af maven. NAFLD er den mest almindelige form for leversygdom. Den er kendetegnet ved ophobning af for meget fedt i levervæv, betændelse og fibrose. Leverfibrose er en degenerativ sygdom, hvor levervævet er beskadiget og erstattet af arvæv.
Højere serum-selenstatus er ensbetydende med lavere risiko for fremskreden leverfibrose.
Denne sammenhæng er særlig stærk hos patienter med leversygdom, der er ældre, som er anglo-amerikansk hvide, eller som er kvinder.
Patienter med non-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD), der havde højere serum-seleniveauer, havde også en 28% lavere andel af dødstilfælde af alle årsager sammenlignet med NAFLD-patienter med de laveste serum-seleniveauer.
Serum-selenniveauer og risikoen for fremskreden leverfibrose og dødelighed af alle årsager hos NAFLD-patienter
Kvindelige patienter i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 68 procent.
Ikke-spanske hvide patienter i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 59 procent.
Patienter over 47 år i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 53 procent.
TAKE-HOME BESKED: SELEN OG LEVERSYGDOM
NAFLD-patienter med fremskreden leverfibrose havde lavere niveauer af serum-selen.
Højere selenindtag og -status spiller en rolle i forebyggelsen af leverfibrose hos NAFLD-patienter.
Serumniveauet af selen er forbundet med en lang række påvirkninger på menneskers sundhed, især antioxidantvirkninger og anti-inflammatoriske virkninger.
Selenmangel kan have skadelige virkninger inklusive, men ikke begrænset til fremskreden leverfibrose og hepatocellulært carcinom [Reja 2020].
YDERLIGERE OPLYSNINGER OM SELEnSTATUS OG SUNDHED
Hvordan er forholdet mellem seleniveauet i Europa og Mellemøsten generelt i forhold til seleniveauet i USA?
Niveauet af serumselen er generelt betydeligt lavere i store dele af Europa og Mellemøsten end i store dele af USA.
Data fra NHANES-undersøgelsen fra 2003-2004 viste, at den gennemsnitlige serum-selenkoncentration hos voksne amerikanere i alderen 40 år eller derover er 136,7 mkg/l[Laclaustra 2010].
Hurst et al. [2010] rapporterer, at niveauet af serum-selenoprotein P er blevet identificeret som en funktionel biomarkør for selenstatus i flere undersøgelser. Selenoprotein P er et plasma-selenprotein med antioxidantaktivitet.
Således kan serum-seleniveauer på 125 mkg/l være et nyttigt mål.
Hvilke doseringer af selenstilskud kræves for at opnå en optimal serum-selenstatus?
I en undersøgelse af 119 raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år bosiddende i Storbritannien (Hurst et al.) blev der fundet følgende sammenhæng mellem selentilskud og en stabil selenstatus:
Undersøgelsesdeltagerne havde en selenstatus ved undersøgelsens start på 95,7 = / – 11,5 mkg/l.
I KiSel-10-undersøgelsen gav professor Urban Alehagen og et team af forskere 200 mikrogram selen fra selengær dagligt til ældre svenske borgere (gennemsnitsalder: 78 år) i fire år.
Ved afslutningen af tilskudsperioden på 48 måneder var den gennemsnitlige selenstatus for undersøgelsesdeltagerne steget til 210,3 mkg/l[Alehagen 2020].
Det daglige tilskud af de svenske ældre med en kombination af 200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 resulterede i signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ skade, systemisk inflammation og fibrose [Alehagen 2018].
Hvilken form for selenstilskud giver de bedste resultater?
Richie et al. [2014] har vist, at tilskud med et selengær-præparat resulterer i en signifikant reduktion i biomarkører for oxidativ stress. Tilskud med tilsvarende mængder med 100% selenomethionin gjorde ikke.
Undersøgelsesresultaterne antyder, at de gavnlige virkninger af selentilskud i forhold til oxidativ stress kommer fra andre former for selen end selenomethionin.
Kilder
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. (2020). Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 61: 126541.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018 Apr 11;13(4):e0193120.
Laclaustra M, Stranges S, Navas-Acien A, Ordovas JM, Guallar E. Serum selenium and serum lipids in US adults: National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) 2003-2004. Atherosclerosis. 2010 Jun;210(2):643-8.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256–1268.
Reja M, Makar M, Visaria A, Marino D, Rustgi V. Increased serum selenium levels are associated with reduced risk of advanced liver fibrosis and all-cause mortality in NAFLD patients: National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) III. Ann Hepatol. 2020 Nov-Dec;19(6):635-640.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Kliniske undersøgelser viser, at et daglig tilskud med selen kan forbedre fertiliteten hos mænd [Moslemi et al .; Safarinejad & Safarinejad; Scott et al.]
Sædens motilitet er en parameter i sædanalyse, der bruges til at evaluere sædens evne til at bevæge sig fremad. Dårlig sædmotilitet er forbundet med nedsat mandlig fertilitet. En tilstrækkelig serum-selenstatus (>90-100 mkg/l) er forbundet med en forbedret sædkvalitet og forbedret sædmotilitet.
Selen er afgørende for sædfunktion og mandlig fertilitet.
Selenmangel er blevet knyttet til reproduktionsbesvær hos kvæg, kyllinger, mus, svin, rotter og får; selen-tilskud har forbedret reproduktionsevnen hos mus og får og mus [Moslemi et al.].
I en undersøgelse fra 2009, der varede i 26 uger, tildelte forskere i Teheran via lodtrækning infertile mænd med en gennemsnitsalder på 31 år i intervallet 25-48 år til følgende grupper [Safarinejad & Safarinejad]:
Tilskud af selen plus N-acetyl-cystein resulterede i yderligere gavnlige virkninger.
Der var en signifikant positiv korrelation mellem sæd-plasmakoncentrationerne af selen og N-acetyl-cystein og sædparametrene.
Der var en stærk korrelation mellem summen af selen- og N-acetyl-cystein-koncentrationer og den gennemsnitlige sædkoncentration, sædmotilitet og procentdel af morfologisk normale sædceller.
SELENtilskud til MÆND I IRAN 2011
I en åben undersøgelse af 690 infertile mænd med en gennemsnitlig alder på 28,5 år i intervallet 20-45 år, der fik et dagligt selentilskud på 200 mkg sammen med syntetisk vitamin E (400 enheder, α-tocopherol) i mindst 100 dage konkluderede forskerne, at tilskud med selen og E-vitamin forbedrer sædkvaliteten og har gavnlige virkninger på sædmotiliteten [Moslemi et al.].
Resultaterne af den iranske selenundersøgelse fra 2011
Kombinationen af selen og E-vitamin var forbundet med en signifikant stigning den gennemsnitlige sædmotilitet fra undersøgelsens start.
Kombinationen af selen og vitamin E var forbundet med en let, men statistisk signifikant stigning i det normale morfologiske sædratio fra undersøgelsens start.
Vanskeligheder med at opnå graviditet påvirker anslået 48 millioner par verden over, omkring 15% af alle par. Mandlige partnere er eneansvarlige i 20-30% af infertilitetstilfældene, og mandlige fertilitets-problemer bidrager til 50% af problemerne generelt (Agarwal et al.)
SELENtilskud til mænd I SKOTLAND I 1998
I en undersøgelse udført i Glasgow Royal Infirmary blev 64 mænd i gennemsnitsalderen 33 år via lodtrækning tildelt en af tre testgrupper [Scott et al.]:
Et daglig tilskud med 100 mikrogram selen
Et daglig tilskud med 100 mikrogram selen plus 1 milligram A-vitamin, 10 milligram C-vitamin og 15 milligram E-vitamin
Et daglig tilskud med placebo
Resultaterne af Selen-undersøgelsen fra Skotland 1998:
Indholdet af selen i plasma steg markant i gruppe 1 og 2 og steg fra subnormale niveauer (<70-80 mkg/l) til normale niveauer (>100 mkg/l).
Der er dokumentation fra kliniske studier på, at et dagligt selenstilskud forbedrer sædmotiliteten og er forbundet med en forbedret mandlig fertilitet.
Agarwal A, Mulgund A, Hamada A, Chyatte MR. A unique view on male infertility around the globe. Reprod Biol Endocrinol. 2015;13:37.
Mintziori G, Mousiolis A, Duntas LH, Goulis DG. Evidence for a manifold role of selenium in infertility. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):55-59.
Moslemi MK, Tavanbakhsh S. Selenium-vitamin E supplementation in infertile men: effects on semen parameters and pregnancy rate. Int J Gen Med. 2011;4:99-104.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Safarinejad MR, Safarinejad S. Efficacy of selenium and/or N-acetyl-cysteine for improving semen parameters in infertile men: a double-blind, placebo controlled, randomized study. J Urol. 2009;81(2):741-51.
Scott R, MacPherson A, Yates RW, Hussain B, Dixon J. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998 Jul;82(1):76-80.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Personer med lave serum-selen-koncentrationer, f.eks. under 70 mkg/l har større risiko for at få Covid-19 samt en større risiko for et mere alvorligt forløb. Selentilskud kan give en terapeutisk fordel.
SARS-CoV-2 er en enkeltstrenget RNA-virus, der er ansvarlig for Covid-19-infektioner. Covid-19-infektioner har et komplekst stofskifte, der kan sammenlignes med RNA-virusinfektioner, såsom coxsackievirus, influenzavirus, Hanta-virus og HIV-virusinfektioner.
Selenmangel er forbundet med en højere modtagelighed for RNA-virusinfektioner og med mere alvorlige sygdomsresultater [Hiffler 2020].
Selenmangel er forbundet med forøget mutation, replikation og virulens af RNA-vira [Hiffler 2020].
SELENMANGEL FREMMER MUTATIONER, REPLIKATION OG ØGET VIRULENS AF RNA-VIRUS
Selenmangel – ofte defineret som en serum selenstatus under 70 mkg/l – øger risikoen for infektion med RNA-vira:
Coxsackie-virus:
Beck og Levander har vist, at en mild Coxsackie-virus kan blive meget virulent hos mus der mangeler selen. Tilsvarende viste en normalt mild stamme af influenzavirus, influenza A, også øget virulens, når den blev givet til mus med mangel på selen. Den øgede virulens ledsages af flere ændringer i det virale genom i et segment, der tidligere blev anset for at være relativt stabilt [Beck 2003].
I byen Enshi, en by i Kina med et af de højeste selenindtag i verden, var helbredelsesgraden fra COVID-19 næsten tre gange den gennemsnitlige helbredelsesgrad for resten af byerne i Hubei-provinsen, herunder Wuhan [Zhang 2020].
TERAPEUTISKE FORDELE MED SELENIUMTILSKUD
Selentilskud til personer med lav serum-selenstatus kan være gavnlig med hensyn til gendannelse af værtscellens antioxidantkapacitet, reduktion af apoptose, begrænsning af skader på endotelceller og nedsat blodplade-sammenklæbning.
Gendannelse af værtscellens lager af selenoproteiner, der bidrager til immunsystemets funktion og til antiinflammatoriske virkninger [Rayman 2012].
Hæmning af NFκB-signalering – NFκB er protein-signalkomplekset, der fungerer som en central mediator af de proinflammatoriske molekyler, der er involveret i livstruende cytokinstorme i COVID-19-infektioner.
Beskyttelse af endotelcellernes funktion, hvilket nedsætter risikoen for inflammation i endotelcellerne pga. Covid-19.
Styrkelse af antitrombotiske effekter, der beskytter mod den forbundne risiko for arteriel og dyb venetrombose, lungeemboli og mikro-vaskulær trombose fra Covid-19.
resumé
Lav serum-selenstatus er almindelig ved tilstandene – fedme, metabolisk syndrom – der øger risikoen for svære COVID-19-infektioner, især hos ældre.
Tilskud til personer med lav serum-selenstatus kan have præventive og terapeutiske virkninger med hensyn til modtagelighed over for og sværhedsgrad af Covid-19-infektion.
Kilder
Baum MK, Campa A, Lai S, Sales Martinez S, Tsalaile L, Burns P, Farahani M, Li Y, van Widenfelt E, Page JB, Bussmann H, Fawzi WW, Moyo S, Makhema J, Thior I, Essex M, Marlink R. Effect of micronutrient supplementation on disease progression in asymptomatic, antiretroviral-naive, HIV-infected adults in Botswana: a randomized clinical trial. JAMA. 2013 Nov 27;310(20):2154-63.
Beck MA, Levander OA, Handy J. Selenium deficiency and viral infection. J Nutr. 2003;133:1463–7S.
Fang L-Q, Goeijenbier M, Zuo S-Q, Wang L-P, Liang S, Klein S, et al.
The Association between Hantavirus infection and selenium deficiency in Mainland China. Viruses. 2015;7:333-51.
Hiffler L, Rakotoambinina B. Selenium and RNA Virus Interactions: Potential Implications for SARS-CoV-2 Infection (COVID-19). Front Nutr. 2020 Sep;7:164.
Moya M, Bautista EG, Velázquez-González A, Vázquez-Gutiérrez F,
Tzintzun G, García-Arreola ME, et al. Potentially-toxic and essential
elements profile of AH1N1 patients in Mexico City. Sci Rep. 2013;3:1284.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. (2012) 379:1256-
68.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;11:1297–9.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Hos mennesker med selenmangel (defineret forskelligt som et serum-selenniveau under 60 mkg/l eller 70 mkg/l) kan reaktionerne fra det medfødte og adaptive immunsystem være nedsat.
Selenindtag og -status spiller en stor rolle i immunsystemets funktion. Selenoproteiner hjælper med at sænke oxidativ stress, reducere inflammation og styrke immunresponset mod patogener.
I cellekulturmodeller, i gnaver-modeller, i husdyr- og fjerkræ-undersøgelser og i humane studier har forskere fundet dokumen-tation for, at et tilstrækkeligt niveau af selen i kosten og effektiv indbygning af selen i selenoproteinerne er vigtigt for immunsystemets funktion [Avery & Hoffmann 2018].
Undersøgelser af selentilskud, der så på en øgning af immuniteten mod patogener, har ikke givet helt klare resultater; selen og selenoproteiner spiller imidlertid en rolle i reguleringen af immuncellernes funktioner. En dysregulering af disse immuncelleprocesser kan føre til inflammation og immunrelaterede sygdomme [Avery & Hoffmann 2018].
SELENTILSKUD TIL PERSONER MED LAV SELENSTATUS
Selentilskud er for det meste immunstimulerende; denne effekt er målt med flere forskellige parametre [gennemgået af Avery & Hoffmann 2018]. Virkningerne af selentilskud synes at afhænge af selenstatus ved starten af undersøgelsen:
De stærkeste gavnlige virkninger er set, når tilskuddet har hævet seleniveauerne fra utilstrækkelige (under 70 mkg/l) til tilstrækkelige (over 100 mkg/l).
Fordelene ved tilskud har været mindre tydelige i undersøgelser, hvor et passende seleniveau (generelt mellem 100 mkg/l og 170 mkg/l) er blevet hævet til et forhøjet niveau (defineret som over 170 mkg/l).
OVERSIGT OVER DET MEDFØDTE OG ERHVERVEDE IMMUNSYSTEM
Det menneskelige immunsystem består af to systemer: det medfødte (innate) immunsystem og det erhvervede (adaptive) immunsystem. Det medfødte immunsystem er tilstede fra fødslen; det giver et øjeblikkeligt respons på invaderende patogener (vira, bakterier, svampe).
Det medfødte immunsystem bruger fagocytter til at opsluge og ødelægge invaderende mikroorganismer. De mest fremtrædende typer af fagocytter er monocytter, makrofager, neutrofiler, dendritiske celler og mastceller. Fagocytter håndterer skadelige invaderende mikroorganismer ved at forårsage inflammatoriske reaktioner, ved at optage og nedbryde patogener og ødelægge patogener ved at udsætte dem for oxidativ stress fra reaktive iltarter.
Hvide blodlegemer, kendt som naturlige dræberceller eller NK-celler, er en del af det medfødte immunsystem. NK-cellerne spiller en vigtig rolle i begrænsningen og kontrollen af mikrobielle infektioner. De dræber celler inficeret med vira, og de dræber også mange tumorceller.
Efter det umiddelbare medfødte immunrespons aktiverer kroppen i tilfælde af mere alvorlige infektioner det adaptive immunsystem. Det adaptive immunsystem reagerer ved at inddrage B- og T-lymfocytter (hvide blodlegemer i blod, lymfe og lymfoidt væv). B-lymfocytter producerer antistoffer, der neutraliserer specifikke antigener (antigener = toksiner der har fremkaldt et immunrespons).
T-lymfocytterne har tre forskellige former og roller i deres respons på tilstedeværelsen af inficerede celler i kroppen:
T-hjælper-celler udskiller kemiske signalstoffer (cytokiner) som er det, der sætter gang i B-cellernes produktion af antistoffer.
De regulatoriske T-celler styrer omfanget af immunreaktioner.
De cytotoksiske T-celler binder sig til og dræber inficerede celler og kræftceller.
Bindingsleddet mellem det medfødte og det adaptive immunsystem er cytokinerne, de signalmolekyler, der udskilles, når patogener støder på celler. Cytokiner er budbringere, der fortæller de to immunsystemer, hvilken type svar der skal mobiliseres. En inflammatorisk reaktion er et af de immunresponser, som cytokiner fremkalder. Som vi ved fra Covid-19, kan for mange cytokiner have en negativ effekt ved at producere en “cytokin-storm”.
SELEN OG DET MEDFØDTE IMMUNSYSTEM
Selenstatus påvirker medfødte immuncellefunktioner på forskellige måder:
Seleniveauet påvirker makrofagernes inflammatoriske signalerings-kapacitet og antipatogen-aktivitet.
Seleniveauet og selenoproteiner regulerer makrofag-migration og fagocytose-funktioner i makrofagerne.
Der er mindre information tilgængelig vedrørende seleniveau og neutrofil funktion. En undersøgelse har vist, at et øget selenindtag kan beskytte neutrofiler mod endogen oxidativ stress.
Den mængde selen vi får fra kosten påvirker NK-celler både direkte og indirekte.
Hos mus øgede selen-tilskud de cytotoksiske funktioner i NK-celler.
SELEN OG DET ADAPTIVE IMMUNESYSTEM
Selenindtag og -status påvirker aktiveringen og funktionerne af B-celler og T-celler.
Et højere seleniveau har en positiv effekt på spredning og differentiering af CD4 + T-hjælperceller.
Effekten af selenstatus på cytotoksiske CD8 + T-celler er ikke blevet undersøgt særlig meget: en musestudie har vist, at cytotoksiske T-celler fra aldrende mus (24 måneder gamle) havde forbedret spredning, når musene blev behandlet med selentilskud.
Musemodeller har vist, at selenoproteiner spiller en rolle i antistofproduktionen.
IMMUNRESPONS PÅ PATOGENER UDSAT FOR SELEN
Det kræver en tilstrækkelig selenstatus for at det medfødte og adaptive immunrespons mod infektioner skal være effektiv.
Selen og bakterielle infektioner
Selen er et af mange næringsstoffer, der er blevet impliceret i sværhedsgraden og progressionen af tuberkulose forårsaget af bakterien Mycobacterium tuberculosis.
Patienter med lunge-TB har lavere selenstatus sammenlignet med sunde kontroller.
Selenstatus er blevet knyttet til, i hvilket omfang kronisk hepatitis C-virus påvirker niveauet af oxidativ stress hos mennesker.
Lav selenstatus kan føre til større virulens af visse vira, f.eks. coxsackie-virus B3 og influenzavirus.
Selentilskud der øger selenniveauet hos personer med en lav selenindtagelse og -status kan være et effektivt middel til at forbedre individuelle reaktioner på vaccinen.
En tilstrækkelig selenstatus hjælper med at beskytte mod sårbarhed over for virale patogener, f.eks. polio- og influenzapatogener.
Selenstatus og HIV-infektioner
Selens rolle i antiviral immunitet er bedst undersøgt hos patienter med HIV-infektioner, som er infektioner, der direkte forringer immunresponset.
Lav selenindtagelse er forbundet med HIV-prævalens.
Lav selenindtagelse er forbundet med reduceret antal CD4 + T-celler hos HIV-positive patienter.
Kohorteundersøgelser har vist en sammenhæng mellem selenmangel og en forøget AIDS-relateret dødelighed.
Randomiserede kontrollerede undersøgelser har vist, at selentilskud minimerer indlæggelser og diarrésygdom og forbedrer CD4 + T-celletallet.
HIV-positive patienter med selenmangel har tendens til at have et lavt plasma-seleniveau, et lavt niveau af selen i de røde blodlegemer, nedsat aktivitet af antioxidant-selenoproteinet glutathionperoxidase og nedsat biotilgængelighed af selen i hjertemuskelvævet
KONKLUSION: U-FORMET FORHOLD MELLEM SELENSTATUS OG SUNDHED
Næsten alle væv er påvirket af ændringer i selenstatus og ændringer i selenoprotein-ekspression.
Selenstatus under et bestemt niveau (60-70 mkg/l) er forbundet med nedsat adaptiv immunitet og forværret inflammation [Avery & Hoffmann 2018].
Optimal selenstatus (100-170 mkg/l) er forbundet med forbedret T-celleproliferation, forbedret NK-celleaktivitet og forbedret medfødt immunsystemfunktion [Avery & Hoffmann 2018].
Optimal selenstatus (100-170 mkg/l) er forbundet med en stærkere reaktion på vacciner og et mere robust immunforsvar mod patogener [Avery & Hoffmann 2018].
Optimal selenstatus (100-170 mkg/l) er forbundet med mindre alvorlig inflammation i lungevæv og tarmvæv [Avery & Hoffmann 2018].
Kilder
Avery JC, Hoffmann PR. Selenium, Selenoproteins, and Immunity. Nutrients. 2018 Sep 1;10(9):1203.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Guillin OM, Vindry C, Ohlmann T, Chavatte L. Selenium, Selenoproteins and Viral Infection. Nutrients. 2019 Sep 4;11(9):2101.
Hiffler L, Rakotoambinina B. Selenium and RNA Virus Interactions: Potential Implications for SARS-CoV-2 Infection (COVID-19). Front Nutr. 2020 Sep 4;7:164.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) inddeles i to undertyper: Colitis ulcerosa og Crohns sygdom. IBD er en meget kompleks sygdom, der er vanskelig at håndtere. Et skøn er, at 1 million personer i USA og 2,5 millioner personer i Europa lider af IBD. Disse patienter skal kæmpe med den høje pris på medicin, social stigma og nedsat livskvalitet. IBD-patienter lider af malabsorption og mangler ofte selen og andre mikronæringsstoffer.
Hermed konklusionerne fra en gennemgang af den tilgængelige forskningslitteratur om selen og inflammatorisk tarmsygdom [Ala & Kheyri 2021].
Selenmangel er almindeligt at opdage hos patienter med Inflammatorisk Tarmsygdom (IBD), og der er en sammenhæng mellem stigende selenmangel og sygdommens sværhedsgrad.
Selentilskud lindrer colitis (betændelse i tyktarmen).
Selen hjælper med heling af tarmslimhinden gennem modifikation af immunresponset.
Selen kan forbedre aktiviteten af den tarmbeskyttende mikrobiota, som er nedsat ved IBD.
Selen kan reducere risikoen for kræft i tyktarmen ved at modulere flere signalveje.
Hvordan hjælper tilstrækkelig selenstatus patienter med inflammatorisk tarmsygdom?
Tilstrækkelig indtagelse af selen er nødvendig til dannelse af selenoproteiner, som bidrager til den antioxidative beskyttelse af cellerne og til en effektiv funktion af immunsystemet.
Selen som virker via selenoproteiner vides at have antiinflammatoriske egenskaber.
Tilstrækkelig selenstatus understøtter den beskyttende tarmmikrobiota, som indirekte forbedrer styringen af IBD.
Selen kan blokere nogle af de tumorigenese*-veje, der undersøges i colitis-associeret tyktarmskræft.
*Tumorigenese er den proces hvor kræftceller omdanner normale celler til flere kræftceller eller svulster.
Indtagelse af selen varierer fra region til region
Indtagelsen fra kosten og enkeltpersoners niveau af selen i serum varierer fra region til region. For eksempel har den amerikanske befolkning et højere serumniveau af selen (ca. 124 – 193 mkg/l) sammenlignet med de fleste europæiske og mellemøstlige befolkninger (ca. 50-120 mkg/l) simpelthen fordi jorden i mange regioner i Nordamerika er rig på selen.
Normale selenkoncentrationer i blodet skal være inden for et relativt snævert interval på 100 – 170 mkg/l[Rayman 2012 figur 3].
En daglig indtagelse fra kosten og tilskud på 100-200 mkg / dag bør give tilstrækkelig selen til personer med en normal optagelsesevne. Et dagligt indtag af selen på mere end 350-700 mkg / dag menes at være giftigt [Ala & Kheyri 2021].
Transport og distribution af kroppens selenindtagelse
I kroppen erstatter noget af det elementære selen svovlet i aminosyren cystein, som derved bliver til selenocystein. Selenocystein er en bestanddel af 25 identificerede selenoproteiner. Disse selenoproteiner har mange forskellige funktioner, herunder de antioxidative og antiinflammatoriske funktioner.
Det selenholdige selenocystein har brug for en transportør til at fragte det til det væv, der er dets mål. Selenoprotein P (SEPP) er den primære transportør i blodet. Det produceres hovedsageligt i levercellerne [Ala & Kheyri 2021].
Fordelingen af selen i kroppen følger et vævshierarki. Selv i tider med selenmangel opretholder hjernen og testiklerne en højere mængde selen, end deres funktion behøver. Tilførsel af selen til immunsystemet prioriteres derimod ikke så højt. Det meste af kroppens selen lagres i skeletmuskulaturen [Ala & Kheyri 2020].
Antioxidant-virkningen af selenoproteiner
Antioxidanter omdanner skadelige reaktive iltarter, almindeligvis kendt som frie radikaler, til mindre skadelige produkter. De frie radikaler er biprodukter fra cellulære stofskifteprocesser. I små mængder tjener disse frie radikaler nyttige formål såsom celleformering og cellesignalering.
I store mængder kan de frie radikaler beskadige lipider, nukleinsyrer og proteiner [Ala & Kheyri 2021]. Denne tilstand kaldes oxidativ stress.
Reguleringen og dæmpningen af ukontrolleret oxidativ stress hjælper med at håndtere inflammatorisk tarmsygdom [Ala & Kheyri 2021].
Der er en tæt sammenhæng mellem en tilstrækkelig selenstatus og immunsystemets funktion. Selen forøger immunresponset og modificerer også immunresponset.
Funktionen af den medfødte immunitet afhænger i høj grad af produktionen af reaktive iltforbindelser til at deaktivere skadelige mikroorganismer. Fagocytter har brug for selen og selenoproteiner for at reducere deres oxiderede produkter.
Selen er også involveret i den adaptive immunitet. Selen fungerer som forstærker for IL2-receptorsignalering. Desuden fremmer selen human T-celle-aktivering via T-celle receptorer. Det er den øgede ekspression af glutathionperoxidase-1 og thioredoxinreduktase-1, der er involveret i denne effekt på det adaptive immunsystem.
Endvidere, selvom selen forbedrer T-celle-responset, når det er nødvendigt, forhindrer det den ukontrollerede aktivering af immunsystemet i autoimmune sygdomme [Ala & Kheyri 2021].
Kliniske forsøg med selen ved behandling af colitis
Prækliniske undersøgelser viser, at selen kan lindre colitis. Nu er der behov for kliniske forsøg, der kan verificere effekten og bestemme den bedste form og dosis af selen.
Stedman-undersøgelsen
Patienter med mild til moderat ulcerøs colitis fik to selen-tabletter (300 mkg) kombineret med antioxidanter såsom betacaroten, C-vitamin og E-vitamin i otte uger.
Ala M, Kheyri Z. The rationale for selenium supplementation in inflammatory bowel disease: A mechanism-based point of view.
Nutrition. 2021; 111153.
Ghishan FK, Kiela PR. Vitamins and Minerals in Inflammatory Bowel Disease. Gastroenterol Clin North Am. 2017 Dec;46(4):797-808.
Hariharan S, Dharmaraj S. Selenium and selenoproteins: its role in regulation of inflammation. Inflammopharmacology. 2020 Jun;28(3):667-695.
Kudva AK, Shay AE, Prabhu KS. Selenium and inflammatory bowel disease. Am J Physiol Gastrointest Liver Physiol. 2015;309(2):G71-G77.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.
Shapira S, Leshno A, Katz D, Maharshak N, Hevroni G, Jean-David M, et al. Of mice and men: a novel dietary supplement for the treatment of ulcerative colitis. Therapeutic advances in gastroenterology. 2018;11:1756283X17741864.
Stedman JD, Spyrou NM, Millar AD, Altaf WJ, Akanle OA, Rampton DS. Selenium supplementation in the diets of patients suffering from ulcerative colitis. Journal of radioanalytical and nuclear chemistry. 1997;217:189-91.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
I den italienske undersøgelse (Giacconi et al. 2021) rangerede kun rygning over selenmangel som en risikofaktor for hjertesygdom. Alder, BMI, kolesterol, triglyceridniveau og køn rangerede alle lavere end selenmangel som risikofaktorer for hjertesygdom.
Resultater fra en italiensk undersøgelse har bidraget med dokumentation for, at en tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for at forhindre hjertesygdom, især hos ældre.
Et reduceret plasma-selenniveau var forbundet med forhøjede niveauer af inflammatoriske biomarkører, en øget ekspression af cytokiner og nedregulering af sirtuiner i de perifere mononukleære blodceller [Giacconi 2021].
I et klinisk forsøg med en kombination af selen- og co-enzym Q-tilskud til ældre borgere, gennemsnitsalder: 78 år, med lav selenstatus (gennemsnit: 67,1 mikrogram pr. liter) i 48 måneder, fandt forskere en nedsat dødelighed af hjerte-karsygdom efter 10 og 12 års opfølgning [Alehagen 2018, 2015).
I ældre forsøgsdeltagere diagnosticeret med kronisk hjertesvigt fandt forskere, at personer med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram pr. liter havde en dårligere New York Heart Association (NYHA) klassificering, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet (6 minutters gangtest) og dårligere livskvalitet. Personer med serum-seleniveauer mellem 70 og 100 mikrogram pr. liter var næsten lige så dårligt stillede som personerne med serum-seleniveauer under 70 mikrogram pr. liter [Bomer 2019].
Resultater fra observationsundersøgelser
Giacconi et al. citerer dokumentation fra tre observationsundersøgelser, der har vist en omvendt sammenhæng mellem plasma / serum-seleniveauer og risikoen for hjerte-karsygdom inden for et interval på 55-145 mikrogram pr. liter [Giacconi 2021].
Det italienske undersøgelsesdesign: Reduceret plasmaselen og hjertesygdom
En italiensk undersøgelse viser, at selenmangel er uafhængigt forbundet med risikoen for hjerte-karsygdom. En europæisk undersøgelse viser, at mennesker med en plasma / serum-selenstatus under 70 mkg/l har en dårligere NYHA-klassifikation, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet (6-minutters gangtest) samt dårligere livskvalitet.
De italienske forskere undersøgte sammenhængen mellem reduceret plasmaselenstatus – defineret som mindre end 60 mikrogram pr. liter – hos 858 raske kontrolpersoner (gennemsnitsalder: 73,4 ± 9,3) og 606 hjertepatienter (gennemsnitsalder: 72,5 ± 8,7).
Hos både sunde kontrolpersoner og hjertepatienter fandt forskerne en signifikant sammenhæng mellem nedsat plasmaselenstatus og øgede værdier af C-reaktivt protein, en biomarkør for inflammation, forbedret genekspression af cytokiner og kemokiner, et øget kobber/zink-forhold samt nedregulering af flere sirtuiner [Giacconi 2021].
Sirtuiner = proteiner, der er nødvendige for cellernes stabilitet og funktion.
Konklusionen fra dataene: Selenmangel er uafhængigt forbundet med hjerte-karsygdom og med forhøjede inflammatoriske biomarkører. Reduceret selenstatus påvirker ekspressionen af cytokiner, kemokiner og sirtuiner.
Tilstrækkelig selenstatus som beskyttelse mod hjertesygdom
Hvordan hjælper selen med at beskytte mod hjertesygdom? De italienske forskere forklarer [Giacconi 2021]:
Mange europæiske og mellemøstlige lande har et lavt indtag af selen fra kosten. Derudover vides selenmængden at falde med stigende alder, hvilket sætter ældre i større risiko for selenmangel.
Selen som en komponent i aminosyren selenocystein er vigtig for dannelsen af selenoproteiner med antioxidant- og antiinflammatoriske egenskaber.
Et tilstrækkeligt selenniveu kan reducere risikoen for hjerte-karsygdom ved at øge ekspressionen af antioxidanter såsom glutathionperoxidase og thioredoxinreduktase.
Selenmangel eller en utilstrækkelig selenstatus udgør en risikofaktor for kardiovaskulær sygdom og udvikling af åreforkalkning.
Glutathionperoxidase når maksimal aktivitet, når selenkoncentrationer i plasma er mellem 70 og 90 mikrogram pr. liter.
Konklusioner: Selenstatus og risiko for hjertesygdom
Giacconi et al. [2021] fremlagde dokumentation for følgende forhold:
Risikoen for hjertesygdom var signifikant højere – 1,9 gange højere – hos personer med selenmangel.
Den italienske undersøgelse viste ingen forskel mellem kolesterolniveau og glukoseværdier i forhold til selenstatus kvartiler.
Den vigtigste mekanisme hvormed selenmangel synes at fremme hjertesygdom, er den inflammatoriske vej. Selenmangel fremkalder
ekspression af forskellige cytokiner, mens selenoproteiner er involveret i moduleringen af proinflammatoriske gener.
Blandt de evaluerede forhold var det kun rygning, der var højere end selenmangel som en risikofaktor for hjertesygdom
Kilder
Alehagen, U., Lindahl, T.L., Aaseth, J., Svensson, E., Johansson, P. Levels of sPselectin and hs-CRP decrease with dietary intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. PLoS One. 2015;10:e0137680.
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Johansson, P., 2018. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: a validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018;13,e0193120.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Giacconi R, Chiodi L, Boccoli G, Costarelli L, Piacenza F, Provinciali M, Malavolta M. Reduced levels of plasma selenium are associated with increased inflammation and cardiovascular disease in an Italian elderly population. Exp Gerontol. 2021 Mar;145:111219.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
