Selen er et vigtigt sporstof, der er nødvendigt for at vores celler fungerer som de skal. Det er nødvendigt i meget små mængder, men det kan være en god ide at få foretaget en blodprøve for at kontrollere sit serum-seleniveau.
Mayo Clinic Laboratories oplyser, at den normale koncentration i voksne menneskers blodserum er 70 til 150 mikrogram per liter (det samme som 70 til 150 nanogram pr. ml). Ifølge Mayo Clinic er den amerikanske befolknings middelværdi 98 mikrogram per liter [Mayo Clinic].
Variationer i serum-seleniveauer
Kost, geografisk placering, demografiske faktorer og miljøfaktorer er alle faktorer, der påvirker serumniveauer.
Følgende faktorer kan uafhængigt forudsige en højere selenstatus i USA [Park]:
- mandlige køn
- bor i de vestlige og nord-midtvestlige regioner i USA
- indtagelse af brød og oksekødsprodukter
- indtagelse af selentilskud
Andre faktorer der uafhængigt kan forudsige en lavere selenstatus i USA [Park]:
- cigaretrygning
- alkoholindtagelse
- fremskreden alder
- indtagelse af æg, hvide ris, mejeriprodukter, kaffe
Regional variation i selenindtag og -status
USA
Der findes en betydelig geografisk variation i selenstatus i USA og i hele verden. I betragtning af det omfattende transportsystem for fødevarer i USA er det noget overraskende, at der stadig er så store regionale forskelle i selenindholdet i fødevarer i forskellige regioner, men flere undersøgelser har vist regionale forskelle i indholdet af selen i jord og fødevarer [Parkere].
Amerikanere, der bor i de midtvestlige stater, i vesten og i syd, har et markant højere seleniveau i tåneglene end amerikanere, der bor i andre egne af landet. Mænd, der bor i de nordvestlige stater, har generelt højere selenniveauer end mænd, der bor i de sydøstlige stater [Park].
- De højeste niveauer af selenstatus findes i Wyoming, South Dakota, North Dakota, Nebraska og Washington, med serum-seleniveauer, der spænder fra 94 til 100 mikrogram per liter.
- De laveste seleniveauer findes i North Carolina, Kentucky, Pennsylvania, Nevada og South Carolina med serumselenniveauer fra 75 til 77 mikrogram per liter.
Der er ingen holdepunkter for, at disse geografiske variationer i selenstatus er forvanskes ved inddragelse af køn, rygning eller tilskud [Park].
Europa og Mellemøsten
En gennemgang fra 2015 viste, at selenstatus i Europa og Mellemøsten generelt er væsentligt lavere end i USA.
Forskerne rapporterede om en suboptimal selenstatus i hele Europa, Storbritannien og Mellemøsten [Stoffaneller & Morse].
- Mennesker der bor i østeuropæiske lande har generelt et endnu lavere selenindtag end mennesker, der bor i vesteuropæiske lande.
- Det anslåede daglige kostindtag af selen i mange europæiske lande ligger under det amerikanske anbefalede kostindtag på 55 mikrogram pr. dag.
- Selenindtaget i landene i Mellemøsten varierer betydeligt, muligvis på grund af variation i madvaner og import i de forskellige regioner og inden for forskellige socioøkonomiske grupper.
- Det anslåede daglige kostindtag af selen i Iran, Jordan og Tyrkiet ligger under USAs anbefalede kostindtag på 55 mikrogram per dag.
- Tidligere forskning viste, at mindst 98,7 mikrogram pr. liter selen i plasma eller serum er nødvendig for optimal aktivitet af antioxidantenzymet glutathionperoxidase (GPx). Med denne standard i tankerne konkluderede Stoffaneller og Morse, at selenindtagelse og -status i europæiske og mellemøstlige lande generelt er suboptimal, omend noget mindre konsekvent end i Mellemøsten.
Asien og Afrika
Store dele af Afrika og Asien, især dele af Kina, Korea, Sibirien og Tibet er kendt for deres lave selenindhold i landbrugsjorden og i maden. Det samme gælder New Zealand [Haug].
Selengødning af landbrugsjorden vs selentilskud
I selenfattige egne af verden medfører selentilskud mindre spild og er mere bæredygtigt end gødskningsprogrammer i stor skala med selenberiget gødning svarende til det vellykkede selengødskningsprogram af landbrugsjorden, der blev gennemført i Finland. Desuden er den årlige selenproduktion tilsyneladende ikke stor nok til at kunne levere selen til storskala selengødskning [Haug].
Bemærk: Se min artikel med titlen “Selenindtag og helbredstilstand“ for mere information om selentilskud.
Hvorfor vi har brug for et tilstrækkeligt niveau af selen i kroppen
Selen er et afgørende mikronæringsstof, fordi det er indbygges i vigtige selenoproteiner og enzymer. Disse selenoproteiner og enzymer er vigtige [Rayman 2004]:
- til antioxidantforsvar af vores celler mod oxidativ skade
- til reduktion af systemisk inflammation
- til dannelse af skjoldbruskkirtelhormon
- til DNA-syntese
- til fertilitet og reproduktion
- til reduktion af risikoen for hjertesygdom og nogle former for kræft
I en fireårig randomiseret kontrolleret undersøgelse undersøgte professor Urban Alehagen og et team af forskere fra Linköpings Universitet virkningen af et dagligt tilskud til ældre med en kombination af 200 mikrogram selen fra selengær og 200 mg coenzym Q10. Forskerne rapporterede følgende statistisk signifikante resultater fra undersøgelsen:
- reduceret dødelighed som følge af hjertesygdom
- forbedret hjertefunktion
- lavere niveauer af biomarkører for oxidativ stress, inflammation og fibrose
- forbedret sundhedsrelateret livskvalitet
- vedvarende nedsat dødelighed af hjertesygdom 12 år efter
Selenmangel er direkte forbundet med tre specifikke sygdomme:
- Keshans sygdom karakteriseret ved et forstørret hjerte og dårlig hjertefunktion
- Kashin-Becks sygdom der resulterer i osteoarthropati, en sygdom i leddene
- Myxedematøs endemisk kretinisme der resulterer i mental retardering
Kilder
Haug, A, Graham, RD, Christophersen, OA & Lyons, GH. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microb Ecol Health Dis. 2007 Dec; 19(4): 209–228.
Mayo Clinic Laboratories. (2019). Selenium, serum. Retrieved from https://pediatric.testcatalog.org/show/SES
Park, K, Rimm, E, Siscovick, D, Spiegelman, D, Morris, JS & Mozaffarian, D. (2011). Demographic and lifestyle factors and selenium levels in men and women in the U.S. Nutr Res Pract. 2011 Aug; 5(4): 357–364.
Rayman MP. (2004). The use of high-selenium yeast to raise selenium status: how does it measure up? British Journal of Nutrition, 92, 557-573.
Stoffaneller, R & Morse, NL. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
