Tag: Selenoprotein P

Posted on

Selen og type 2-diabetes

Type 2 diabetes. Nogle nyhedsrapporter har antydet, at en høj selenindtagelse og -status kan være potentielle risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes. Nuværende data viser dog, at tilskud med selen ikke forårsager diabetes [Schomburg 2020].

Illustration af diabetes-symptomer
Det forekommer sandsynligt, at diabetes forårsager forhøjede selenniveauer i blodet snarere end omvendt [Schomburg 2020].

To store randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud har ikke vist nogen diabetesrisiko forårsaget af 1) et selenomethionin-produkt [Lippman 2009] og 2) et selengær-produkt [Thompson 2016; Jacobs 2019]. I ingen af undersøgelserne var der nogen signifikant risiko for diabetes ved den anbefalede dosis, ikke engang blandt personer med tilstrækkeligt selen i forskellige aldre og begge køn [Schomburg 2020].

Desuden så forskerne i selen-undersøgelsen ingen kausal rolle for selen i udviklingen af insulin-resistens eller diabetes. I stedet observerede de nedsatte faste-blodsukkerniveauer i gruppen der fik selentilskud sammenlignet med kontrolgruppen [Jacobs 2019].

Link til bedste forklaring på et UKLART forhold mellem selen og diabetes

Professor Lutz Schomburg, Charité Hospital, Berlin, har forklaret, at det er sandsynligt, at høje selenniveauer i serum ikke forårsager type 2-diabetes, men snarere, at type 2-diabetes forårsager høje selenkoncentrationer i serum [Schomburg 2020].

Hvordan virker det?

  1. Under normale forhold nedsætter tilgængeligheden af insulin dannelse og udskillelse af selenoprotein P i leveren.
  2. Ved tilstande med insulinresistens nedsættes denne hæmning af selenoprotein P-produktionen.
  3. Som en følge heraf stiger niveauet af selenoprotein P ligesom selenindholdet i blodet.
  4. Et højt serumselenniveau øger således ikke diabetesrisikoen. Diabetes forårsager en stigning i selenoprotein P og i blodets indhold af selen.
  5. I de senere stadier af type 2-diabetes med et faldende insulinniveau forårsaget af faldet i beta-cellefunktionen, fortsætter det høje glukoseindhold med at fremme dannelse og udskillelse af selenoprotein P, medmindre selenoprotein P-dannelsen modvirkes af medicin, f.eks. metformin.
Kliniske undersøgelser af selen og diabetes

Prof. Schomburg bemærker, at sygdommen type 2-diabetes er ret kompleks. Der kan skelnes mellem mindst fem forskellige undergrupper af type 2-diabetespatienter.
Det betyder, at seriøse kliniske studier, der sammenligner diabetespatienter med ikke-diabetiske kontroller, skal have mindst 100 forsøgspersoner per diabetesundergruppe inkluderet, hvis resultaterne skal være pålidelige [Schomburg 2020].

Da vi ikke har så stærkt dokumenterede kliniske forsøg, er forholdet mellem et højt selenindtag fra kosten og selenkoncentrationer i blodet og risikoen for type 2-diabetes fortsat uklart og kontroversielt [Alharithy & Alafif 2023].

Konklusion: SELEN OG DIABETES

En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2018 af relevante studier har vist, at resultaterne for forholdet mellem selen og type 2-diabetes adskiller sig mellem observationsstudier og randomiserede kliniske forsøg. Observationsstudier synes at vise en sammenhæng mellem selenniveauet i blodet og risikoen for type 2-diabetes. De randomiserede kontrollerede forsøgsresultater viser derimod ingen signifikant sammenhæng mellem de to variable [Kohler 2018].

Det kan være, at disse forskelle er resultatet af ukontrollerede confounders* i observationsstudierne [Kohler 2018].

*Faktorer der gør det svært at bestemme årsagen til et forskningsresultat.

Det kan være, at sammenhængen mellem diabetes og selenindholdet i blodet kan forklares ved effekten af diabetes på leverens dannelse af selenoprotein P [Schomburg 2020].

Kilder

Alharithy M & Alafif N. Association of selenium intake and selenium concentrations with risk of type 2 diabetes in adults: a narrative review. Metabolites. 2023;13:767.

Jacobs ET, Lance P, Mandarino LJ, Ellis NA, Chow HS, Foote J, Martinez JA, Hsu CP et al. Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diabetes Res Care. 2019:7:e000613.

Kohler LN, Foote J, Kelley CP, Florea A, Shelly C, Chow HS, Hsu P, Batai K, Ellis N, Saboda K, Lance P, Jacobs ET. Selenium and Type 2 Diabetes: Systematic Review. Nutrients. 2018 Dec 5;10(12):1924.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2009;301:39–51.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Thompson PA, Ashbeck EL, Roe DJ, Fales L, Buckmeier J, Wang F, Bhattacharyya A, Hsu CH. Selenium supplementation for prevention of colorectal adenomas and risk of associated type 2 diabetes. J Natl Cancer Inst. 2016;108(12):djw152.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selentilskud til vegetarer og veganere

Vegetarer og veganere, får de nok selen i deres kost? Det er et vigtigt spørgsmål, fordi antallet af vegetarer rundt om i verden vokser af etiske og miljømæssige årsager. Hvordan måler vi selenstatus i forskellige grupper af mennesker?

Vingård i Tyskland med selenfattig jord.
Landbrugsjorden i store dele af Europa indeholder et suboptimalt indhold af selen, hvilket betyder, at de planter, der dyrkes der, også er fattige på selen. På billedet: En vingård i Tyskland.

Selen er et vigtigt sporstof. Essentiel betyder, at vi skal få det fra vores mad eller fra kosttilskud. Den menneskelige krop danner ikke selen. Det, kroppen danner, er selenoproteinerne, hvoraf selen i aminosyren selenocystein er en vigtig aktiv komponent.

Især i store dele af Europa og Mellemøsten har jorden og planterne et relativt lavt indhold af selen. I mange lande suppleres husdyrene med selen for at forbedre deres ernæringsindtag og deres sundhed og for at undgå selenmangel-syndromer.

Har tyske vegetarer selenmangel?

I Tyskland har forskere undersøgt, om vegetarer har en målbar selenmangel [Hoeflich 2010].

Først sammenlignede de unge vegetarer (n = 54) og omnivorer (n = 53). De målte deres selenstatus ved at lave tre forskellige vurderinger:

  • Ekstracellulær glutathionperoxidase 3 (GPX3)-aktivitet
  • Total selenkoncentration i serum
  • Cirkulerende selen-transportprotein selenoprotein P-niveauer
TYSKE VEGETARERS SELENSTATUS

Den vegetariske undersøgelse gav følgende resultater. Forskerne så, at det at stole på en enkelt måling af selenstatus kunne give et misvisende billede af et individs selenstatus. [Hoeflich 2010]:

  • Niveauet af GPX3-aktivitet var ikke forskelligt mellem de to grupper.
  • Koncentrationerne af både total serumselen og serumselenoprotein P var signifikant lavere i vegetargruppen: 79,5 % og 71,2 % hos vegetarerne sammenlignet med omnivorerne.
SELENSTATUS FOR VEGANERe SAMMENLIGNET MED VEGETARER

Da de tyske forskere opdelte gruppen af vegetarer i veganere (n = 26) og vegetarer, der indtog mælk og ægprodukter (n = 28), fandt de ud af, at ingen af de tre selenafhængige biomarkører viste en signifikant forskel mellem de to grupper [Hoeflich 2010].

KONKLUSION: SELENINDTAGet hos VEGETARER OG VEGANERE

Undersøgelser der sammenligner selenkoncentrationen hos vegetarer og omnivorer fra forskellige lande verden over, har ikke givet konsistente resultater. Serum-selenkoncentrationen hos veganere og vegetarer har dog haft en tendens til at være lavere, især i regioner med et marginalt selenindtag [Hoeflich 2010].

De tyske forskere konkluderede, at en lav serum-selenstatus afspejles af et lavt cirkulerende selenoprotein P-indhold, men ikke af en reduceret GPX3-aktivitet hos individer, som marginalt forsynes med selen fra deres kost [Hoeflich 2010].

Afhængigt af valget af biomarkør kan individer derfor klassificeres som havende selenmangel eller have et tilstrækkeligt selenniveau [Hoeflich 2010].

Brugen af en kombination af biomarkører for selenstatus – total selenstatus, selenoprotein P-status og GPX3-aktivitet – kan give et klarere billede af selenstatus hos ethvert individ [Hoeflich 2010].

Bemærk, at selenoprotein P-status er en nyttig biomarkør for et individs selenstatus, fordi dannelsen af selenoprotein P i leveren når et plateau, efter en fuld selenstatus er opnået [Schomburg & Melander 2019].

Plasma glutathionperoxidase ser ud til at nå et plateau ved en plasma/serum selenkoncentration på 70 mkg/l. I modsætning hertil blev der i en selenfyldt amerikansk kohorte med en gennemsnitlig plasma-selenkoncentration på 125 mkg/l ikke påvist en yderligere stigning i selenoprotein P efter selentilskud på 200 eller 600 mkg/dag, hvilket tyder på, at dette er niveauet, hvor syntese af selenoprotein P når plateau [Hurst 2010].

Kilder

Hoeflich J, Hollenbach B, Behrends T, Hoeg A, Stosnach H, Schomburg L. The choice of biomarkers determines the selenium status in young German vegans and vegetarians. Br J Nutr. 2010 Dec;104(11):1601-4.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ, Broadley MR, Motley AK, Fairweather-Tait SJ. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010 Apr;91(4):923-31.

Schomburg L & Melander O. Letter by Schomburg and Melander Regarding Article, “Selenoprotein P Promotes the Development of Pulmonary Arterial Hypertension: A Possible Novel Therapeutic Target”. Circulation. 2019;139(5):722-23.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenoprotein P – transportprotein og biomarkør for selenstatus

Selen og selenoproteiner er afgørende for menneskers sundhed [Rayman 2012]. Men selenindtaget fra fødevarer varierer betydeligt fra region til region i verden, afhængigt af hvor frugtbar eller udpint jorden og fødevarerne er.

Selenforsker Professor Urban Alehagen
Professor Urban Alehagen indså, at det lave selenindhold i jorden i Sverige og i store dele af Europa resulterer i et udbredt lavt selenindtag fra kosten og i selenmangel. I den svenske KiSel-10-undersøgelse var den gennemsnitlige selenkoncentration i serum ganske lav: 67 mkg/l.

For eksempel er udbredt sub-optimal selenstatus blevet rapporteret i hele Europa, Storbritannien og Mellemøsten [Stoffaneller & Morse 2015].  I modsætning hertil har jorden og fødevarerne i store dele af USA og Canada et meget højere selen-indhold, end det er tilfældet i Europa. Serum-selenniveauer hos amerikanske borgere er generelt over 120 mkg/l. I mange euro-pæiske lande er de tilsvarende selenniveauer i serum i gennem-snit 90 mkg/l [Alehagen 2016].

  • Det bedste estimat for en serum selenstatus, der er tilstrækkelig til et godt helbred, er omkring 125 mkg/l [Winther 2020, fig. 3].
  • Serum-selenniveauer under 70 mkg/l er tegn på selenmangel [Bomer 2020].
  • Serum-selenniveauer under 100 mkg/l er tegn på suboptimal selenstatus [Al-Mubarak 2021].
SELENOPROTEIN P SOM DET STØRSTE SELEN-TRANSPORTPROTEIN

Selen fra kosten indbygges i aminosyren selenocystein, som bliver en integreret bestanddel af 25 selenoproteiner. De bedst kendte selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og
iodthyronin deiodinase [Schomburg 2019].

Selenoprotein P er det mest fremtrædende selenoprotein i blodcirkulationen. Selenoprotein P dannes i leveren. Det formidler transporten af selen til de organer, der er vigtigst for overlevelse og reproduktion, f.eks. til hjernen og de endokrine kirtler. I tider med lav selenforsyning forsynes disse organer fortrinsvis [Schomburg 2022].

SELENOPROTEIN P SOM BIOMARKØR for SELENSTATUS

Selenoprotein P er også en funktionel biomarkør for selenstatus, i det mindste indtil selenoprotein P-niveauet når et plateau. Kliniske undersøgelser har vist  en tæt sammenhæng mellem lave cirkulerende selenoprotein P-niveauer og sundhedsrisici [Schomburg 2022].

  • I det svenske Malmö Preventive Project-kohortestudie fandt forskere, at selenoprotein P-mangel forudsagde en større risiko for hjerte-karsygdom og død [Schomburg 2019].
  • I det svenske SCAN-B-studie korrelerede tre komplementære biomarkører for serum-selenstatus – totalt serumselen, serum-selenoprotein P og serum-glutathionperoxidaseaktivitet – omvendt med dødelighed og med recidiv hos patienter diagnosticeret med brystkræft. Forudsigelsen af dødelighed baseret på alle tre biomarkører overgik forudsigelsen af dødelighed baseret på tumorstørrelse og karakteristika og antallet af påvirkede lymfeknuder [Demircan 2021].
  • I en tysk undersøgelse var lave totalt serum-selenniveauer og lave serumselenoprotein P-niveauer signifikant forbundet med dødelighedsrisiko fra COVID-19 [Moghaddam 2020].
  • I en svensk kohorteundersøgelse af akut hjertesvigt målte forskere plasma selenoprotein P-koncentrationer. De fandt, at hver standardafvigelsesstigning i plasmaselenoprotein P var forbundet med en reduceret risiko for 1) dårlig helbredsrelateret livskvalitet, 2) 30 dages genindlæggelse på hospitalet og 3) dødelighed [Jujic 2019].

Bemærk: Ovennævnte undersøgelser er udført i Sverige og Tyskland, lande med selenfattig jord og en utilstrækkelig selenindtagelse [Alehagen 2016; Muecke 2018].

TESTning af SELENSTATUS

Selenforskere har foreslået, at en trestrenget tilgang til at teste selenstatus er at foretrække frem for kun at teste den totale selenkoncentration i serum.

Disse forskere går videre og tester for koncentrationen af selenoprotein P i serum og for omfanget af glutathionperoxidase-aktivitet i serum. For eksempel korrelerede disse tre komplementære serum-selenstatus-biomarkører i SCAN-B-undersøgelsen omvendt med dødelighed og med recidiv (tilbagefald af sygdom) hos patienter diagnosticeret med brystkræft [Demircan 2021].

KONKLUSION: SELENOPROTEIN P SOM BIOMARKØR FOR LAV SELENSTATUS

Selenoprotein P er den primære transportør af selen til målorganerne i kroppen [Schomburg 2022].

Plasma- eller serumkoncentrationer af selenoprotein P er en nyttig biomarkør for selenstatus i befolkninger med et relativt lavt selenindtag, fordi selenoprotein P reagerer på forskellige kostformer af selen [Hurst 2010].

Den totale plasma/serumkoncentration af selen, der er nødvendig for, at selenoprotein P-aktivitet kan nå et plateau, anslås at være noget større end 125 mkg/l [Hurst 2010].

Hos personer med en lav til moderat selenstatus, dvs. mindre end 100 mkg/l, korrelerer serum-selenoprotein P-niveauerne tæt med selenindtagelse og selenstatus. Men når personerne når fuld selenstatus, ophører den lineære korrelation mellem serumselenstatus og serumselenoprotein P-niveauerne. Et mættet selenoprotein P-ekspressionsplateau strækker sig over selenindtags-niveauer fra ca. 100 til 300 mkg/dag [Schomburg 2022, fig. 6].

Bemærk, at EFSA har sat den tolerable øvre grænse for selenindtag til 255 mkg/dag [EFSA 2023].

Et supplerende selenindtag på 50 mkg/dag fra et selengærpræparat optimerede plasmaselenoprotein P-koncentrationerne hos raske britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år. Undersøgelsesdeltagerne havde et gennemsnitligt dagligt indtag på 55 mkg selen fra kosten og et totalt serum-selenniveau før tilskud på 95 mkg/l [Hurst 2010].

Kilder

Al-Mubarak AA, van der Meer P, Bomer N. Selenium, Selenoproteins, and Heart Failure: Current Knowledge and Future Perspective. Curr Heart Fail Rep. 2021 Jun;18(3):122-131.

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Post C, Aaseth J. Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. Eur J Clin Nutr. 2016 Jan;70(1):91-6.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Demircan K, Bengtsson Y, Sun Q, Brange A, Vallon-Christersson J, Rijntjes E, Malmberg M, Saal LH, Rydén L, Borg Å, Manjer J, Schomburg L. Serum selenium, selenoprotein P and glutathione peroxidase 3 as predictors of mortality and recurrence following breast cancer diagnosis: A multicentre cohort study. Redox Biol. 2021 Nov;47:102145.

EFSA Panel on Nutrition, Novel Foods and Food Allergens (NDA); Turck D, Bohn T, Castenmiller J, de Henauw S, Hirsch-Ernst KI, Knutsen HK, Maciuk A, Mangelsdorf I, McArdle HJ, Peláez C, Pentieva K, Siani A, Thies F, Tsabouri S, Vinceti M, Aggett P, Crous Bou M, Cubadda F, Ciccolallo L, de Sesmaisons Lecarré A, Fabiani L, Titz A, Naska A. Scientific opinion on the tolerable upper intake level for selenium. EFSA J. 2023 Jan 20;21(1):e07704.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ, Broadley MR, Motley AK, Fairweather-Tait SJ. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010 Apr;91(4):923-31.

Jujić A, Melander O, Bergmann A, Hartmann O, Nilsson PM, Bachus E, Struck J, Magnusson M. Selenoprotein P Deficiency and Risk of Mortality and Rehospitalization in Acute Heart Failure. J Am Coll Cardiol. 2019 Aug 20;74(7):1009-1011.

Moghaddam A, Heller RA, Sun Q, Seelig J, Cherkezov A, Seibert L, Hackler J, Seemann P, Diegmann J, Pilz M, Bachmann M, Minich WB, Schomburg L. Selenium deficiency is associated with mortality risk from COVID-19. Nutrients. 2020 Jul 16;12(7):2098.

Muecke R, Micke O, Schomburg L, Buentzel J, Kisters K, Adamietz IA; AKTE. Selenium in radiation oncology-15 years of experiences in Germany. Nutrients. 2018 Apr 13;10(4):483.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.

Schomburg L. Selenoprotein P – Selenium transport protein, enzyme and biomarker of selenium status. Free Radic Biol Med. 2022 Oct;191:150-163.

Schomburg L, Orho-Melander M, Struck J, Bergmann A, Melander O. Selenoprotein-P Deficiency Predicts Cardiovascular Disease and Death. Nutrients. 2019 Aug 9;11(8):1852.

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Winther KH, Rayman MP, Bonnema SJ, Hegedüs L. Selenium in thyroid disorders – essential knowledge for clinicians. Nat Rev Endocrinol. 2020 Mar;16(3):165-176.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenstatus og risikoen for svangerskabsdiabetes

En lavere selenstatus under graviditeten betyder, at der er større risiko for at udvikle  svangerskabsdiabetes (graviditetssukkersyge ) [Hamdan 2022; Xu 2022]. Tre forskellige biomarkører for selen tidligt og sent i graviditeten viser en ganske stærk sammenhæng mellem selen og 1) risikoen for at udvikle diabetes mellitus under graviditeten og 2) fødslen af et barn der er større end forventet i forhold til alder og køn [Demircan 2022].

To storke i en rede
Lav selenstatus hos moderen er stærkt forbundet med en øget risiko for svanger-skabsdiabetes og med en øget risiko for et stort afkom i svangerskabsperioden.

Det amerikanske medicinske center Mayo Clinic definerer svangerskabsdiabetes som en førstegangsdiagnose med  diabetes under graviditeten. Svangerskabsdiabetes er ligesom andre former for diabetes, idet det påvirker, hvor godt cellerne bruger glukose. Det forårsager høje blodsukkerniveauer, der kan påvirke moderens  og babyens helbred [Mayo Clinic 2023].

Blandt de mulige komplikationer der er knyttet til  svangerskabsdiabetes er:

  • Ekstra stor fødselsstørrelse og vægt som giver problemer med fødslen
  • Tidlig (preterm) fødsel nødvendiggjort af det høje blodsukkerniveau og/eller fordi barnet er så stort
  • Alvorlig åndedrætsbesvær for den nyfødte baby forårsaget af respiratorisk distress-syndrom (RDS)
  • Lave blodsukkerniveauer i barnet kort efter fødslen gør omgående amning og muligvis endda en intravenøs glukoseopløsning nødvendig
  • Større risiko for overvægt og type 2 diabetes for barnet senere i livet
  • Større risiko for dødfødsel

Selen og svangerskabsdiabetes: Odense Child Cohort undersøgelsen

I en undersøgelse af 2294 serumprøver fra 1346 gravide kvinder fra Odense Child Cohort-undersøgelsen i Danmark, evaluerede forskerne serum-selenniveauet, selenoprotein P-niveauet og glutathionperoxidase 3-aktiviteten i tidlig og sen graviditet. De målte og evaluerede også de gravides fastende blodsukker og insulin i slutningen af graviditeten [Demircan 2022]. Hvad fandt de?

  • Koncentrationerne af selen og selenoprotein P i serum faldt fra første til tredje trimester.
  • Faldet i selenbiomarkørerne fra første til tredje trimester var forbundet med højere insulinresistens og med flere tilfælde af svangerskabsdiabetes.
  • Der var en dosisafhængig omvendt sammenhæng mellem tidlig glutathionperoxidaseaktivitet under graviditeten på den ene side og insulinresistens og fastende blodsukker og fastende blodinsulinniveauer på den anden side.
  • Selenoprotein P-niveau og glutathionperoxidase 3-aktivitet i tredje trimester var omvendt forbundet med svangerskabsdiabetes og insulinresistens.
  • Lav glutathionperoxidase 3-aktivitet var forbundet med en højere risiko for store afkom i svangerskabsperioden

Selen og svangerskabsdiabetes: To metaanalyser

En metaanalyse fra 2022 af data fra 27 undersøgelser, der involverede 1588 patienter med svangerskabsdiabetes og 2450 raske gravide, viste, at selenniveauet var signifikant lavere hos kvinder med svangerskabsdiabetes end hos gravide kvinder uden svangerskabsdiabetes. Undergruppeanalyser viste sammenhængen i andet og tredje trimester [Xu 2022].

En anden metaanalyse fra 2022 af data fra 12 undersøgelser (herunder 940 gravide kvinder med svangerskabsdiabetes og 1749 gravide kontroller) fandt evidens for [Hamdan 2022]:

På dette tidspunkt har vi brug for yderligere undersøgelser for at bekræfte den omvendte sammenhæng mellem selenniveauer i blodet – både serumselenniveauer og serumselenoprotein P-niveauer – og risikoen for svangerskabsdiabetes.

Odense Undersøgelsen er en sådan undersøgelse. Bemærk at begge metaanalyser er udført før afslutningen af Odense-undersøgelsen.

Konklusion: Lavt selenniveau øger risikoen for svangerskabsdiabetes

Studiet der blev udført i Odense  viser, at tre biomarkører for lav selenstatus er forbundet med en forøget risiko for svangerskabsdiabetes.

Tilskud af en passende mængde selen kan være nyttig til forebyggelse og behandling af svangerskabsdiabetes.

Kilder

Demircan K, Schomburg L, Skovsager Andersen M et al. Association of three selenium biomarkers in early and late pregnancy with gestational diabetes mellitus and large for gestational age offspring: Odense Child Cohort. Lancet Preprint. 2022;

Hamdan HZ, Hamdan SZ, Adam I. Association of Selenium Levels with Gestational Diabetes Mellitus: An Updated Systematic Review and Meta-Analysis. Nutrients. 2022 Sep 23;14(19):3941.

Mayo Clinic. Gestational Diabetes. 2023. Retrieved from https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/gestational-diabetes/symptoms-causes/syc-20355339.

Xu W, Tang Y, Ji Y, Yu H, Li Y, Piao C, Xie L. The association between serum selenium level and gestational diabetes mellitus: A systematic review and meta-analysis. Diabetes Metab Res Rev. 2022 May;38(4):e3522.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Opnåelse af optimal plasmaselenstatus

Hurst og kolleger gav henholdsvis 50 mkg, 100 mkg eller 200 mkg selen dagligt i ti uger til 119 raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år bosiddende i Storbritannien.

Ung mand med ansigtsmaske
Et sundt immunsystem afhænger af en optimal selenstatus der fremmer biosyntesen af antioxi-dante selenoproteiner.

Forskerne testede effekten af de forskellige daglige doser på plasma selenstatus og plasma selenoprotein P-status. De brugte et farmaceutisk selengær-præparat med en dokumenteret optagelighed på 88,7% [Bügel 2004].

Mændene og kvinderne i undersøgelsen havde et dagligt selenindtag i kosten på ca. 55 mkg/dag. Indtaget af selen i Storbritannien var faldet fra et gennemsnit på 60 mkg/dag i 1991 til et minimum på 30 til 40 mkg/dag i 1995-2000; i 2010 var det gennemsnitlige indtag 48-58 mkg/dag [Hurst 2010].

ETABLERING AF OPTIMAL SELENSTATUS

I Hurst-studiet var den gennemsnitlige plasma-selenkoncentration ved undersøgelsens start for alle deltagere i undersøgelsen 95,7 +/- 11,5 mkg/l. Ti ugers dagligt tilskud førte til signifikant øgede steady-state koncentrationer som følger:

  • 118.3 +/- 13.1 mkg/l med 50 mkg/dag
  • 152.0 +/- 24.3 mkg/l med 100 mkg/dag
  • 177.4 +/- 26.3 mkg/l with 200 mkg/l dag

I løbet af de ti uger steg plasma selenoprotein P signifikant som ses af det følgende i alle seleninterventionsgrupper fra et samlet begyndelses-gennemsnit på 4,99 +/- 0,80 mkg/ml; selenoprotein P-niveauerne så ud til at nå et plateau.

  • 6.17 +/- 0.85 mkg/ml med 50 mkg/dag
  • 6.73 +/- 1.01 mkg/ml med 100 mkg/dag
  • 6.59 +/- 0.64 mkg/ml med 200 mkg/dag
MÅL-SELEN-KONCENTRATIONER

I en oversigtsartikel fra 2020 angiver professor Margaret P. Rayman, at en serumselenkoncentration på 125 mkg/l ser ud til at være optimal for et godt helbred [Rayman 2020, figur 2].

Kilder

Bügel S, Larsen EH, Sloth JJ, Flytlie K, Overvad K, Steenberg LC & Moesgaard S.  Selenium from a high Se yeast supplement is well absorbed and retained in humans. Metal Ions in Biology and Medicine. 2004;8:206-209.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ, Broadley MR, Motley AK, Fairweather-Tait SJ. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010 Apr;91(4):923-31.

Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):9-14.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Niveauet af selenoprotein P og risikoen for hjerte-karsygdom

Forskningskonklusion: “De 20 % med de laveste SELENO-P-koncentrationer i en nordeuropæisk befolkning uden tidligere hjertekarsygdom har markant forhøjet risiko for hjerte-karrelateret sygelighed og dødelighed” [Schomburg 2019].

Hjerteanfald
Mangel på selenoprotein-P forudsiger hjerte-karsygdom og død. Et Lavt selenindtag resulterer i suboptimal biosyntese af selenoprotein P i leveren. Nu viser forskning, at lave koncentrationer af selenoprotein P-k er forbundet med øget risiko for hjerte-karsygdom og dødelighed.

Dette er konklusionen fra Malmö Preventive Project, et befolk-ningsbaseret prospektivt kohortestudie i det sydlige Sverige, der undersøgte sammenhængen mellem plasma selenoprotein P-status og 1) risiko for dødelighed af alle årsager, 2) risiko for kardiovaskulær dødelighed og 3) risiko for en første kardiovaskulær hændelse hos 4366 undersøgelses-deltagere.

Bemærk at dette var en undersøgelse udført med deltagere, som ikke havde nogen tidligee historie med hjerte-karsygdom. Det var i den grad en undersøgelse af forholdet mellem selenstatus og risikoen for hjertesygdom.

Forskerne brugte undersøgelsesdeltagernes personlige identifikations-nummer til at opspore de tre endepunkter i det svenske udskrivningsregister, det svenske dødsårsagsregister, registeret over slagtilfældet i Malmø og det svenske koronar angiografi og angioplastikregister.

SELENOPROTEIN P OG RISIKO FOR Hjerte- og karsygdomme

Malmø Preventive Project havde en median opfølgningstid på 9,3 år med et interkvartil-interval opfølgningstid. på 8,3 år til 11 år.

  • Til dataanalyseformål inddelte forskerne undersøgelsesdeltagerne i kvintiler efter plasma-selenoprotein P-status, hvor kvintil 1 var studiedeltagerne med de laveste niveauer af plasma-selenoprotein P, og kvintil 5 var deltagerne med de højeste plasma-selenoprotein P-niveauer.
  • Undersøgelsesdeltagerne i kvintil 2 til 5 havde signifikant lavere risiko end undersøgelsesdeltagerne i kvintil 1 i alle tre endepunkter: 1) mortalitet af alle årsager, 2) kardiovaskulær dødelighed og 3) en første kardiovaskulære hændelse.
  • Risikoen for alle tre endepunkter faldt gradvist med den laveste risiko nået i kvintil 4.
  • I kvintil 4 sammenlignet med kvintil 1 var risikoen for dødelighed af alle årsager reduceret 43%, risikoen for kardiovaskulær dødelighed var reduceret 48%, og risikoen for en første kardiovaskulær hændelse var reduceret 44%.
  • Den lavere risiko for en første kardiovaskulær hændelse i kvintil 2-5 sammenlignet med kvintil 1 var signifikant for både koronar-arteriesygdom og slagtilfælde.
SELEN OG SELENOPROTEINER
  • Selen er et essentielt sporstof, som vi ikke kan danne i vores celler. Vi har brug for et tilstrækkeligt indtag fra vores mad.
  • Selenindtag og -status varierer betydeligt fra region til region i verden, afhængig af indholdet af selen i jorden og i fødevarer. Schomburg [2019] anser det meste af Europa, Afrika og Asien som utilstrækkeligt forsynet med selen i modsætning til store dele af USA og Canada.
  • Hos mennesker indeholder en lille gruppe på 25 proteiner selen i form af aminosyren selenocystein. Disse selenoproteiner inkluderer glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodthyronin-deiodinaser, selenoprotein P og andre [Schomburg 2019].
  • Et lavt selenindtag resulterer i utilstrækkelig ekspression af selenoproteiner, i lave selenkoncentrationer i blodkredsløbet og i væv og i en øget risiko for visse sygdomme, herunder tyktarmskræft, autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom og subresponsiv immunfunktion [Schomburg 2019].
  • Selenoprotein P produceres i leveren og tjener som det primære transportprotein til levering af selen fra leveren til væv. Desuden er selenoprotein P involveret i enzymatisk aktivitet og menes at beskytte vaskulære endotelceller mod beskadigelse af skadelige frie radikaler [Schomburg 2019].
HVORFOR SELENOPROTEIN P SOM BIO-MARKØR FOR SELENSTATUS?
  • Den fulde ekspression af selenoprotein P kræver et højere selenindtag end der kræves til mætning af glutathionperoxidase-1 og glutathionperoxidase-3 seleno-enzymer; følgelig betragtes selenoprotein P-mætning som den mest egnede proteinbaserede biomarkør for selenstatus.
  • Selenoprotein P bliver maksimalt udtrykt ved serum- eller plasmaselenkoncentrationer på 125 mkg/l.
  • En total serum-selenkoncentration i området 70 mkg/l og lavere indikerer en suboptimal ekspression af de cirkulerende selenoproteiner glutathionperoxidase og selenoprotein P.
  • Lavrisikokvintilen (Kvintil 1) i Malmø Preventive Project havde koncentrationer af serumselenoprotein P under 4,3 mg/l, svarende til serum-selenkoncentrationer mindre end 70 mkg/l.
KISEL-10 UNDERSØGELSEN AF tilskud med SELEN OG COENZYM Q10

I en undersøgelse af raske ældre svenske borgere rapporterede professor Urban Alehagen et al. to vigtige resultater:

  1. Studiedeltagerne havde en lav gennemsnitlig serum-selenkoncentration, 67 mkg/l, og den kardiovaskulære dødelighed var højere i undergruppen med de lavere selenkoncentrationer < 65 mkg/l end i undergruppen med en serum-selenkoncentration > 85 mkg/l.
  2. Tilskud med selen og coenzym Q10 var hjertebeskyttende hos dem med en lav selenkoncentration, ≤ 85 mkg/l ved inklusion.
BIOSTAT-CHF Undersøgelse af selenstatus hos hjertesvigtspatienter

I et multinationalt, observationelt kohortestudie, der inkluderede patienter med forværret hjertesvigt, fandt Bomer et al. [2019] ud af, at patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 70 mkg/l, havde dårligere New York Heart Association (NYHA) funktionsklasse, havde mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, havde dårligere træningskapacitet (6-minutters gangtest) og dårligere livskvalitet. Forskerne fandt ud af, at patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 100 mkg/l havde symptomer, der var næsten lige så slemme som patienter der lå under 70 mkg/l, hvilket tyder på, at den egentlige begyndelse på suboptimale niveauer af selen i blodet starter, når individer falder til under 90-100 mkg/l.

KURIAs META-ANALYSE AF SELENSTATUS OG HJERTESYGDOM

I en 2020-metaanalyse af fem kohortestudier, konkluderede Kuria et al.  at høj selenstatus signifikant reducerede kardiovaskulær dødelighed og forekomst af kardiovaskulær sygdom sammenlignet med lav selenstatus.

KONKLUSION: SERUMSELEN OG RISIKO FOR HJERTESYGDOM

Ovenstående dokumentation fører til én konklusion: Personer, der bor i regioner hvor selenindtagelsen er lav, bør testes for selenoprotein P-mangel og rådgives om de potentielle fordele for hjertesundheden ved at tage naturlige selenrige produkter eller -tilskud.

Enhver med en serum-selenkoncentration på under 70 mkg/l eller, som en sikkerhedsforanstaltning, under 90-100 mkg/l vil måske konsultere en læge om at tage et selentilskud.

Kilder

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. PLoS One. 2016 Jul 1;11(7):e0157541.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, et al. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;1–10.

Schomburg L, Orho-Melander M, Struck J, Bergmann A, Melander O. Selenoprotein-P deficiency predicts cardiovascular disease and death. Nutrients. 2019 Aug 9;11(8):1852.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Hvad er en tilstrækkelig selenstatus?

Mange mennesker i verden lever i regioner med selenfattig jord og følgelig med selenfattig mad. Kroppen kan ikke danne selen, som er et vigtigt metal-lignende sporstof, som vi har brug for i små mængder. En nylig gennemgang af selenstatus og risikoen for kardiovaskulær sygdom tyder på, at en serum-selenstatus under 100 mkg/l er forbundet med øget risiko for hjertesygdom, nedsat træningskapacitet, nedsat livskvalitet samt med en dårligere prognose [Al-Murbarak].

  • Lavt indtag af selen betyder lav selenstatus.
  • Tilstrækkeligt selen er påkrævet for dannelsen af aminosyren selenocystein, som igen er en væsentlig komponent i selenoproteiner.
  • Lav selenstatus over længere perioder kan sætte personer i større risiko for hjerte -kar -sygdomme, kræft og autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme.
  • Tilstrækkeligt selenindtag og status er nødvendig for god immunfunktion og beskyttelse mod infektionssygdomme.Forskere taler sammen
    Dem der er særligt sårbare over for lav selenstatus er vegetarer og veganere, gravide og ammende kvinder, overvægtige eller fede individer, hiv-patienter, nyredialyse-patienter og personer der får parenteral ernæring samt personer, der bor i selenfattige områder.

Hvor er selenstatus sandsynligvis lav?

Stoffaneller og Morse gennemførte en omfattende undersøgelse – 143 referencer – af selenstatus i Europa, Storbritannien og Mellemøsten. De konkluderede, at selenindtag og -status generelt er suboptimal i europæiske og mellemøstlige lande med noget mere variation i Mellemøsten. De rapporterede, at suboptimal selenstatus er udbredt i hele Europa og Storbritannien, hvor østeuropæiske lande har et lavere selenindtag end vesteuropæiske lande. I landene i Mellemøsten fandt de forskellige resultater, som muligvis var forårsaget af forskellige madvaner og forskellig import i forskellige regioner og inden for forskellige socioøkonomiske grupper [Stoffaneller & Morse].

I store dele af Afrika og Asien (især nogle regioner i Kina, Sibirien, Tibet og Korea) er der et lavt selenindhold i jord og mad. Ligeledes har New Zealand, dele af Australien samt dele af Sydamerika selenfattige områder [Haug].

I USA tenderer områderne i den vestlige del, især Nordvest, Nordøst og i Sydøst ned til Florida til at have lavere udbredelse af selen i jorden end i resten af landet [Ralston].

Derimod findes de regioner i verden med et usædvanligt højt selenindhold i jorden i Wyoming samt Nord- og Syd Dakota i USA, i Enshi-regionen i Kina, i dele af Irland, Colombia og Venezuela [Haug].

Flag of Finland
Finland er det eneste land, der har gennemført et landsdækkende selen-gødningsprogram. Programmet har hævet den gennemsnitlige humane plasma-selenkoncentration fra 0,89 μmol/l til et generelt niveau på 1,40 μmol/l (fra 70 mkg/l til 110,5 mkg/l). Der er ikke nok selen i verden til, at alle selenfattige lande kan gøre, som Finland har gjort. Tilskud er nødvendigt i selenfattige områder.

Bemærk. Mængden af selen i verden er begrænset, og der går meget selen til industrielle formål. Følgelig er gødning med selen til landbrugsjorden i stor skala, som det er blevet gjort i Finland, ikke økonomisk gennemførligt i de selenfattige områder i verden [Alfthan; Haug]. Selentilskud er en løsning med mindre spild og mere bæredygtighed.

Hvorfor er en tilstrækkelig selenstatus vigtig?

Højere selenstatus er forbundet med en forbedret immunfunktion og med et bedre forløb af virusinfektioner, herunder progression af HIV-infektion til AIDS. Højere selenstatus er også forbundet med mindre risiko for nogle former for kræft, med forbedret mandlig fertilitet, en større andel af graviditeter samt lavere risiko for hjerte-karsygdomme [Mangiapane].

Selen er involveret i mange biologiske funktioner, primært som en del af aminosyren, selenocystein, som findes i mindst 25 selenholdige proteiner (selenoproteiner). Selenocystein er den grundlæggende byggesten, som selen indbygges i; selenocystein er afgørende for den katalytiske aktivitet af mange enzymer [Mangipane].

Nogle selenoproteiner er bedre karakteriseret end andre. Blandt de velkendte selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodothyronindeiodinaser og selenoprotein P.

Personer med lav selenstatus eller selenmangel kan have dårlige fysiologiske reaktioner på stress, herunder oxidativ stress.

Bemærk: Oxidativ stress er blevet defineret som en ubalance mellem produktionen af reaktive iltarter (frie radikaler) og antioxidantforsvaret [Betteridge].

For eksempel er Keshan-kardiomyopati og Kashin-Beck-osteoarthropati sygdomme, der forekommer specifikt i selenfattige områder i Asien og som er specifikt knyttet til et lavt selenindtag [Delage].

Hvor meget selen er nok?

Det mest almindelige selenprotein, glutathionperoxidase-1, er afhængig af en tilstrækkelig selenforsyning. Normal glutathionperoxidase-aktivitet kræver en serum-selenværdi på mindst 90-100 mkg/l [Duffield]. Selens vigtige transportprotein, Selenoprotein P, der er det mest udbredte selenoprotein i blodet, kræver plasma-seleniveauer på mindst 125 mkg/l [Hurst 2010].

En meta-analyse af 12 undersøgelser med 13.254 deltagere (5007 tilfælde af prostatakræft) har vist en sammenhæng mellem plasma/serum seleniveauer og forekomsten af prostatakræft, hvor risikoen for prostata faldt med stigende plasma/serum selen fra 60 mkg/l op til 170 mkg/l [Hurst 2012].

Koncentrationen af serum/plasma selenoprotein P er følgelig en mere passende biomarkør end koncentrationen af serum/plasma-glutathionperoxidase [Hurst 2012].

En gennemgang af prospektive undersøgelser har vist, at forholdet mellem koncentrationen af selen i blodet og risikoen for ringe sundhed og øget dødelighed kan beskrives ved en U-formet kurve. Tilstrækkelig selenstatus – det område, hvor risikoen for dårligt helbred og for at dø er lavest – synes at ligge i området 130 – 150 mkg/l serumselen [Rayman].

Hurst et al. [2010] har vist, at ti ugers dagligt tilskud med 50 mkg og 100 mkg selen fra et selengær-præparat vil øge plasma-seleniveauet hos raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år fra en plasma-selenkoncentration ved undersøgelses-start på 95,7 mkg/l til henholdsvis 118,3 mkg/l og 152,0 mkg/l.

Hvilken form for selentilskud giver beskyttelse mod antioxidanter?

Richie et al. gennemførte et randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret forsøg med gærselen-præparater (indeholdende 200 eller 285 mkg/dag) og selenomethionin (200 mkg/dag) givet i 9 måneder til 69 raske mænd. Compliance, dvs. efterlevelsen af ordinationen var høj i alle grupper (> 95%).

Deltagernes plasma-seleniveauer steg henholdsvis 93%, 54% og 86% efter ni måneder i henholdsvis selenomethionin-gruppen og lavdosis og højdosis gærselen-grupperne. Plasma-selenkoncentrationen vendte tilbage til begyndelsesniveauet (baseline) efter en tre måneders udvaskningsperiode.

Forskningsdataene viste betydelige reduktioner i biomarkører for oxidativ stress efter tilskud med selengær-præparater, men ikke med selenomethionin-præparatet. Resultaterne tyder på, at andre selenformer end selenomethionin tegner sig for faldet i oxidativt stress [Richie].

Kilder

Al-Mubarak AA, van der Meer P, Bomer N. Selenium, Selenoproteins, and Heart Failure: Current Knowledge and Future Perspective. Curr Heart Fail Rep. 2021 Jun;18(3):122-131.

Alfthan G, Eurola M, Ekholm P, Venäläinen E-R, Root T, Korkalainen K. Effects of nationwide addition of selenium to fertilizers on foods, and animal and human health in Finland: From deficiency to optimal selenium status of the population. J Trace Elem Med Biol. 2015;31:142–7.

Betteridge DJ. What is oxidative stress? Metabolism. 2000 Feb;49(2 Suppl 1):3-8.

Delage B. Selenium. Oregon State University. Linus Pauling Institute. Micronutrient Information Center. 2014. Retrieved from https://lpi.oregonstate.edu/mic/minerals/selenium.

Duffield AJ, Thomson CD, Hill KE, Williams S. An estimation of selenium requirements for New Zealanders. Am. J. Clin. Nutr. 1999;70:896–903.

Haug A, Graham RD, Christophersen OA & Lyons GH. How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microb Ecol Health Dis. 2007;19(4):209–228.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ, Broadley MR, Motley AK, Fairweather-Tait SJ. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010 Apr;91(4):923-31.

Hurst R, Hooper L, Norat T, Lau R, Aune D, Greenwood DC, Vieira R, Collings R, Harvey LJ, Sterne JA, Beynon R, Savović J, Fairweather-Tait SJ. Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2012 Jul;96(1):111-22.

Mangiapane E, Pessione A, Pessione E. Selenium and selenoproteins: an overview on different biological systems. Curr Protein Pept Sci. 2014;15(6):598-607.

National Institutes of Health. Office of Dietary Supplements. Selenium Fact Sheet for Health Professionals. 2021. Retrieved from https://ods.od.nih.gov/factsheets/Selenium-HealthProfessional/.

Ralston N. Selenium’s pivotal roles in relation to mercury exposure risks. EERC Conference: Promoting Healthy Communities. September 26, 2011.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenstatus og risiko for non-alkoholisk fedtleversygdom

Data fra en observationsundersøgelse udført i USA har vist følgende forhold [Reja 2020]:

  • Mavesmerter i øvre højre side
    Leversmerter mærkes normalt som en dump, trykkende smerte i øverste højre del af maven. NAFLD er den mest almindelige form for leversygdom. Den er kendetegnet ved ophobning af for meget fedt i levervæv, betændelse og fibrose. Leverfibrose er en degenerativ sygdom, hvor levervævet er beskadiget og erstattet af arvæv.

    Højere serum-selenstatus er ensbetydende med lavere risiko for fremskreden leverfibrose.

  • Denne sammenhæng er særlig stærk hos patienter med leversygdom, der er ældre, som er anglo-amerikansk hvide, eller som er kvinder.
  • Patienter med non-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD), der havde højere serum-seleniveauer, havde også en 28% lavere andel af dødstilfælde af alle årsager sammenlignet med NAFLD-patienter med de laveste serum-seleniveauer.
Serum-selenniveauer og risikoen for fremskreden leverfibrose og dødelighed af alle årsager hos NAFLD-patienter
Hvad var undersøgelsen baseret på?

De analyserede data i undersøgelsen kom fra 33.944 NAFLD-patienter, der blev identificeret i den tredje nationale sundheds- og ernæringsundersøgelse i USA (NHANES).

Hvad var serum-seleniveauerne i undersøgelsen?

Forskerne analyserede sværhedsgraden af leverfibrose med hensyn til patienternes serum-seleniveauer opdelt i kvartiler:

  • Kvartil 1: Mindre end 113 mkg/l
  • Kvartil 2: 113 – 122 mkg/l
  • Kvartil 3: 122 – 133 mkg/l
  • Kvartil 4: Større end 133 mkg/l
Hvad var undersøgelsesresultaterne?

NAFLD-patienter i den højeste serum-selenkvartil (større end 133 mkg/l) havde 45 procent nedsat risiko for avanceret leverfibrose.

  • Kvindelige patienter i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 68 procent.
  • Ikke-spanske hvide patienter i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 59 procent.
  • Patienter over 47 år i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 53 procent.
TAKE-HOME BESKED: SELEN OG LEVERSYGDOM

NAFLD-patienter med fremskreden leverfibrose havde lavere niveauer af serum-selen.

  • Højere selenindtag og -status spiller en rolle i forebyggelsen af leverfibrose hos NAFLD-patienter.
  • Serumniveauet af selen er forbundet med en lang række påvirkninger på menneskers sundhed, især antioxidantvirkninger og anti-inflammatoriske virkninger.
  • Selenmangel kan have skadelige virkninger inklusive, men ikke begrænset til fremskreden leverfibrose og hepatocellulært carcinom [Reja 2020].
YDERLIGERE OPLYSNINGER OM SELEnSTATUS OG SUNDHED
Hvordan er forholdet mellem seleniveauet i Europa og Mellemøsten generelt i forhold til seleniveauet i USA?

Niveauet af serumselen er generelt betydeligt lavere i store dele af Europa og Mellemøsten end i store dele af USA.

Data fra NHANES-undersøgelsen fra 2003-2004 viste, at den gennemsnitlige serum-selenkoncentration hos voksne amerikanere i alderen 40 år eller derover er 136,7 mkg/l [Laclaustra 2010].

En gennemgang foretaget af Stoffaneller & Morse [2015] af 48 europæiske / britiske studier og 44 studier fra Mellemøsten viste, at en suboptimal selenstatus er udbredt i hele Europa, Storbritannien og Mellemøsten. Suboptimal selenstatus blev defineret som et seleniveau under 90-100 mkg/l.

Hvad er det sunde interval for serum-seleniveauer?

Professor Margaret P. Rayman har foreslået et U-formet forhold mellem selenstatus og sundhed. I hendes graf er det gavnlige interval for serum-selenstatus området mellem 100 og 170 mkg/l [Rayman 2012, side 4, figur 3].

Hurst et al. [2010] rapporterer, at niveauet af serum-selenoprotein P er blevet identificeret som en funktionel biomarkør for selenstatus i flere undersøgelser. Selenoprotein P er et plasma-selenprotein med antioxidantaktivitet.

Niveauet af selenoprotein P i blodet ser ud til at nå et plateau ved et serum-seleniveau på mere end 125 mkg/l.

Således kan serum-seleniveauer på 125 mkg/l være et nyttigt mål.

Hvilke doseringer af selenstilskud kræves for at opnå en optimal serum-selenstatus?

I en undersøgelse af 119 raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år bosiddende i Storbritannien (Hurst et al.) blev der fundet følgende sammenhæng mellem selentilskud og en stabil selenstatus:

I KiSel-10-undersøgelsen gav professor Urban Alehagen og et team af forskere 200 mikrogram selen fra selengær dagligt til ældre svenske borgere (gennemsnitsalder: 78 år) i fire år.

  • De svenske undersøgelsesdeltagere havde en gennemsnitlig selenstatus på 67,1 mkg/l ved starten af undersøgelsen.
  • Ved afslutningen af tilskudsperioden på 48 måneder var den gennemsnitlige selenstatus for undersøgelsesdeltagerne steget til 210,3 mkg/l [Alehagen 2020].
  • Det daglige tilskud af de svenske ældre med en kombination af 200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 resulterede i signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ skade, systemisk inflammation og fibrose [Alehagen 2018].
Hvilken form for selenstilskud giver de bedste resultater?

Richie et al. [2014] har vist, at tilskud med et selengær-præparat resulterer i en signifikant reduktion i biomarkører for oxidativ stress. Tilskud med tilsvarende mængder med 100% selenomethionin gjorde ikke.

Undersøgelsesresultaterne antyder, at de gavnlige virkninger af selentilskud i forhold til oxidativ stress kommer fra andre former for selen end selenomethionin.

Kilder

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. (2020). Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 61: 126541.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018 Apr 11;13(4):e0193120.

Laclaustra M, Stranges S, Navas-Acien A, Ordovas JM, Guallar E. Serum selenium and serum lipids in US adults: National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) 2003-2004. Atherosclerosis. 2010 Jun;210(2):643-8.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256–1268.

Reja M, Makar M, Visaria A, Marino D, Rustgi V. Increased serum selenium levels are associated with reduced risk of advanced liver fibrosis and all-cause mortality in NAFLD patients: National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) III. Ann Hepatol. 2020 Nov-Dec;19(6):635-640.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Kønsforskel i selenomsætningen og selenoproteiner

Couple on the beach
Mænd og kvinder er forskellige på måder, der ligger hinsides morfologien i deres kønsorganer. Denne seksuelle dimorfisme påvirker kritiske aspekter af selen-omsætningen hos dyr og mennesker. Her gernnemgår Seale et al. de tilgængelige oplysninger om indflydelsen af biologiske kønsparametre på omsætningen af selen og effekten af selen og selenoproteiner på kønshormoner.

En ting som Covid-19-infektionerne har lært os er, at biologisk kønsforskel påvirker den måde, vi reagerer på virussen på. Johns Hopkins University-biolog Dr. Sabra Klein siger, at mænd er mere tilbøjelige til at dø af Covid-19 og mere tilbøjelige til at blive indlagt på hospitalet med alvorlige tilfælde af sygdommen.

Dette ser ud til at holde stik, selvom kvinder er lige så tilbøjelige til at blive smittet, også selv når forskere kontrollerer for effekten af faktorer som alder og region.

Kvinder ser ud til at have en stærkere immunrespons på patogener – bakterier, vira, parasitter – og have en højere antistofproduktion efter vaccination. På den anden side har kvinder større risiko for udvikling af autoimmune sygdomme.

Hvorfor mænds og kvinders immunsystem synes at reagere forskelligt på en smitsom sygdom vides ikke. Forklaringen kan meget vel ligge i kønsrelaterede forskelle i genekspression og hormonaktivitet.

KØNSFORSKELLER I EFFEKTEN AF SELENIUM PÅ DØDSRISIKOEN AF ALLE ÅRSAGER SAMT HJERTE-KARSYGDOM

Li et al. [2020] undersøgte, hvordan kønsforskelle kan påvirke forholdet mellem serum-selenkoncentrationer og dødelighed af alle årsager (All-Cause) og hjerte-karsygdomme (CVD).

Forskerne brugte data fra datasættet US National Health and Nutrition Examination Survey 1999-2006.

  • I deres undersøgelse havde de 2.903 forsøgspersoner (50,7% kvinder) med en gennemsnitsalder på 61,9 ± 13,7 år og en gennemsnitlig serum-selenkoncentration på 136,4 ± 19,6 mkg/l.
  • Der var 858 (29,6%) tilfælde af dødelighed af alle årsager og 126 (4,3%) tilfælde af CVD-dødelighed i den mediane opfølgningsperiode på 10,2 år.
  • I gennemsnit havde afdøde deltagere lavere serum-seleniveauer (135,1 ± 22,3 vs. 137,0 ± 18,4 mkg/l; P = 0,02).
  • Serumselenium var også lavere hos kvinder end mænd (134,7 ± 19,7 vs. 138,2 ± 19,4 mkg/l; P <0,01).

Sammenlignet med den laveste kvartil havde deltagere med den højeste serum-selenkoncentration en lavere risiko for ‘alle årsager’ (HR: 0,60, 95% CI: 0,45, 0,78; P <0,01, P for trend* <0,01) og ‘CVD-dødelighed’ (HR: 0,73, 95% CI: 0,37, 1,43; P = 0,36, P for trend* = 0,90).
*sandsynligheden for fejl

Selen var signifikant associeret med dødelighed af ‘alle årsager’ og af ‘hjerte-karsygdom’ blandt både mænd og kvinder, men kun forbundet med hjerte-kardødelighed blandt kvinder.

Konklusion: Denne undersøgelse viste en signifikant sammenhæng mellem serumselen og dødelighed af alle årsager i begge køn, men forholdet til hjerte-kardødelighed var kun signifikant hos kvinder.

KØNSFORSKELLE / KØNSHORMONER, SELENOMSÆTNING OG DANNELSE AF SELENOPROTEINER

Seale et al [2018] har foretaget en gennemgang af seksuel dimorfisme i selenomsætning og selenoproteiner. Her følger en kort opsummering af deres resultater:

Selenoptagelse

Optagelsen af selenomethionin fra tarmen har vist sig at være ca. 96% hos raske kvinder og ca. 76% hos raske mænd. Den molekylære forklaring på denne kønsrelaterede forskel er ikke kendt.

Selen i blodcirkulationen

Med hensyn til kønnets indflydelse på cirkulerende selenforbindelser hos mennesker har kvinder vist sig at have højere aktivitet af glutathionperoxidase i blodet end mænd, men generelt ikke højere seleniveauer.

Hos mennesker synes kønsforskelle at spille en rolle i selenfordelingen i plasma hos mennesker med det samme totale seleniveau. Forskning har vist kønsrelaterede forskelle i forholdet mellem selen bundet til albumin og selen indbygget i selenoproteinerne Selenoprotein P eller GPX3. De biologiske konsekvenser af disse forskelle er endnu ikke kendt.

Selentilskud

  • Når de mangler selen, optager hunrotter selen mere effektivt end hanrotter.
  • Hunrotter der får tilskud øger GPX-aktiviteten i plasma mere end hanrotter.
  • Hunrotter har et lavere selenbehov end mænd.
  • I reproduktionsorganerne optages selen og opbevares meget effektivt i testiklerne; de kvindelige reproduktive organer optager eller bevarer ikke betydende niveauer af selen.

Selenomethionins omdannelse til selenocystein

Den tilgængelige dokumentation viser, at kønshormoner regulerer trans-seleneringsprocessen, hvorved den indtagne selenomethionin omdannes til selenocystein og cirkuleres i blodet med selenoprotein P.

Seale et al [2018] antyder, at omsætningen af selenomethionin og efterfølgende selenocysteindannelse og tilgængelighed af selenocystein til dannelse af selenoprotein ikke er den samme hos kvinder og mænd.

Selenoprotein-ekspression

  • Der er adskillige eksempler, hovedsagelig fra dyreforsøg, på kønsspecifikke forskelle i ekspressionen og funktionen af selenoproteiner.
  • Selenit i kosten påvirker glutathionperoxidase 1 i rotters lever på en kønsafhængig måde; GPx1-aktivitet forbedres dobbelt så meget hos kvinder som hos mænd.
  • I gnaverundersøgelser prioriterede hanner selen til testiklerne på bekostning af selen til hjernen, hvor det bruges til at opretholde den neurologiske funktion.
  • Der er obseveret et differentieret kønsrelateret mønster for nedregulering af selenoproteiner under hensyntagen til alder og niveauet af selen i kosten.
  • Undersøgelser tyder på, at kønnet påvirker de med stigende alder stadig skrøbeligere mekanismer, der indbygger selenocystein

Selen og energistofskiftet

Enzymer involveret i omsætningen af selen har vist sig at virke på glukosens omsætningsveje

Selenocysteinlyase er et enzym der er involveret i omsætningen af selen; det katalyserer nedbrydningen af selenocystein til alanin og selenid.

Mus med mangel på selenocysteinlyase udvikler metabolisk syndrom. Hvis de er hanner, udvikler de fedme, glukoseintolerance, hyperinsulinæmi og hyperkolesterolæmi. Hvis de er kvinder, tager de på i vægt, men udviser ikke de andre symptomer. Reguleringen af selen ser ud til at være kønsspecifik, med forskelle i udviklingen af metabolisk syndrom hos han- og hunmus.

Kønsforskelle i selenocysteinlyase-aktivitet i væv med et stofskifte antyder forskellige roller for selenocysteinlyase hos mænd og kvinder.

Forskerne bemærker, at selenoproteiner også har vist sig at virke på glukosestofskiftet; dog er en kønsforskel endnu ikke fundet.

Selen og virkningen på kønshormoner

Selen understøtter testosteronproduktion; rotter med selenmangel udviser mangelfuld testosteronsekretion.

Selen spiller en direkte rolle i dannelse af sædceller; normal GPX4-ekspression er nødvendig for at opretholde den strukturelle integritet af sædceller.

Virkningerne af selen på østrogen er ikke afklaret. Flere undersøgelser er nødvendige for at afklare forholdet mellem selen og de kvindelige kønshormoner.

Virkning af kønshormoner på selenfordeling og selenoproteinekspression

Seale et al. anvender følgende ræsonnementer for at konkludere, at kønshormoner i delvist ukendt omfang tegner sig for kønsforskelle i selenoprotein-reguleringen.

  1. Ingen af de gener, der koder for selenoproteiner eller faktorer der indbygger selenocystein findes i kønskromosomer hos mennesker eller mus.
  2. Kønsforskelle i selenoprotein-ekspression eller selenocystein-indbygningsfaktorer skal derefter reguleres af andre faktorer, f.eks. kønshormoner.
  3. Kønsrelaterede forskelle i selen-fordeling og selenoprotein-ekspression er veldokumenterede.
  4. Kønshormoner ser ud til at spille en direkte rolle i fordelingen og omsætningen af selen.
KONKLUSION – KØN EN FAKTOR IN SELENOMSÆTNINGEN

Selenforskere må redegøre for indflydelsen fra kønsforskelle på undersøgelsesresultater.

For eksempel viste resultater fra en nested case-control-undersøgelse, der anvendte data fra Women’s Health Initiative observationsundersøgelsen (804 tilfælde af tyktarmskræft og 805 matchede kontroller) ingen beskyttende virkning af selen på tyktarmskræft blandt kvinder. Tilsvarende viste en metaanalyse af 12 observationsstudier og to kliniske forsøg med selen ingen sammenhæng mellem selen og risiko for tumorer i tyktarmen hos kvinder.

Imidlertid viste metaanalysen en signifikant omvendt sammenhæng mellem selenstatus og risikoen for tumorer i tyktarmen hos mænd [Takata 2011].

Ikke at analysere undersøgelsesresultaterne i forhold til køn kan skævvride dokumentationen i en forkert retning for et af kønnene.

Et andet eksempel:

I den franske SU.VI.MAX-undersøgelse som var et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg med primær forebyggelse, der inkluderede 13.017 voksne franskmænd (7876 kvinder i alderen 35-60 år og 5141 mænd i alderen 45-60 år), tog deltagerne 100 mkg selen sammen med andre antioxidanter eller placebo.

Den mediane opfølgningstid var 7,5 år.

Ved at analysere dataene så forskerne ingen større forskelle mellem de to grupper i total kræftforekomst. Yderligere analyse viste imidlertid en signifikant interaktion mellem køn og gruppeeffekter på kræftforekomst. En kønsstratificeret analyse viste en beskyttende virkning af selen og antioxidanter hos mænd, men ikke hos kvinder. En lignende tendens blev observeret for ‘dødelighed af alle årsager’ hos mænd, men ikke hos kvinder [Hercberg 2004].

Kilder

Hercberg S, Galan P, Preziosi P, Bertrais S, Mennen L, Malvy D, Roussel AM, Favier A, Briançon S. The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Arch Intern Med. 2004 Nov 22;164(21):2335-42.

Li J, Lo K, Shen G, Feng YQ, Huang YQ. Gender difference in the association of serum selenium with all-cause and cardiovascular mortality. Postgraduate Medicine. 2020 Mar;132(2):148-155.

Seale LA, Ogawa-Wong AN, Berry MJ. Sexual Dimorphism in Selenium Metabolism and Selenoproteins. Free Radic Biol Med. 2018 Nov 1;127:198-205.

Takata, Y., Kristal, A. R., King, I. B., Song, X., Diamond, A. M., Foster, C. B., Hutter, C. M., Hsu, L., Duggan, D. J., Langer, R. D., Petrovitch, H., Shikany, J. M., Vaughan, T. L., Lampe, J. W., Prentice, R. L., & Peters, U. Serum selenium, genetic variation in selenoenzymes, and risk of colorectal cancer: primary analysis from the Women’s Health Initiative Observational Study and meta-analysis. Cancer epidemiology, biomarkers & prevention. 2011;20(9), 1822–1830.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen som et næringsstof og forebyggende lægemiddel

Berlin Brandenburger Tor
Professor Dr. Lutz Schomburg, tilknyttet Charité Institute of Experimental Endocrinology har sammen med Humboldt University og Free University i Berlin, gennemgået forskningslitteraturen om selentilskud. Han konkluderer, at de nuværende data viser, at selenstilskud ikke forårsager diabetes.

Den mangeårige selenforsker, professor Dr. Lutz Schomburg, har gennemgået de ernærings-mæssige og forebyggende medicinske aspekter af selentilskud. Efter hans mening udgør mangel på selen i sig selv en sundhedsrisiko, der bør rettes ved hjælp af kostregulering eller ved supplerende selenindtagelse [Schomburg 2020].

Han fortolker den tilgængelige dokumentation for en gunstig virkning på helbredet af selentilskud som resultatet af at korrigere en mangel på eller nedsat virkning af selen.

Hans gennemgang af forskningslitteraturen viser, at selentilskud ikke forårsager diabetes. I stedet antyder den eksisterende dokumentation, at udvikling af type 2-diabetes med lave insulinniveauer og høje glukoseniveauer kan forårsage en stigning i seleniveauet; dermed den iagttagede sammenhæng mellem forekomsten af diabetes og et højere selenniveau[Schomburg 2020].

Sundhedsrisici forbundet med selenmangel

Professor Schomburgs læsning af den tilgængelige litteratur kan sammenfattes som følger:

  • Gennemgribende selenmangel nedsætter et tilstrækkeligt immunrespons.
  • Et jævnligt forekommende lavt selenindtag øger risikoen for sygdom i skjoldbruskkirtlen, især hypothyroidisme og hyperthyroidisme, og især hos mænd; desuden reagerer visse patienter med Hashimotos thyroiditis, Graves sygdom eller Graves orbitopati positivt på selentilskud.
  • De laveste percentiler af selenstatus er forbundet med en stigning i kræftrisici (tyktarm og lever) hos europæiske forsøgspersoner.
  • Selenmangel er forbundet med en øget dødsrisiko hos patienter i intensiv behandling, hos patienter med alvorlig blodforgiftning og hos patienter med multitraume.
  • Selenmangel er forbundet med øget risiko for graviditetskomplikationer.
  • Selenmangel er forbundet med øget risiko for kardiovaskulær dødelighed, især med tilstande med inflammation.
  • Selenmangel er forbundet med en højere risiko for postoperativ dødelighed.

Selenstatus og diabetes

Lav selenstatus og risiko for metabolisk syndrom

Professor Schomburgs læsning af resultaterne fra undersøgelsen: The Complex Diseases in the Newfoundland Population: Environment and Genetics. (n> 3000 forsøgspersoner) er, at et lavt selenindtag kan være forbundet på en dosisafhængig måde med øget taljevidde, høj BMI og en høj fedtprocent, hvilket igen kan betyde, at selenmangel kan være en risikofaktor for metabolisk syndrom [Schomburg 2020].

Metabolisk syndrom = en kombination af insulinresistens, forhøjet kolesterol og / eller triglyceridniveau, forhøjet faste-blodsukker og forhøjet blodtryk, hvilket øger risikoen for hjerte-karsygdom.

Høj selenstatus og diabetes

Professor Schomburg konkluderer, at resultaterne af undersøgelserne: “Nutritional Prevention of Cancer (NPC)“, “Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT)“, og “University of Arizona Selenium Trial” viser, at selentilskud ikke udgør en relevant diabetesrisiko. , ikke engang blandt velforsynede forsøgspersoner, uanset alder og køn.

Det indbyrdes forhold mellem selenoprotein P og diabetes

Professor Schomburgs analyse af den tilgængelige litteratur indikerer, at en høj selenstatus ikke øger diabetesrisikoen, men snarere at diabetes forårsager stigende selenoprotein P-niveauer.

Han fortæller, at interaktionen mellem selenoprotein P og diabetes er mere tilbøjelig til at være en induktion af selenoprotein P via insulinresistens og ikke omvendt.

I de senere stadier af type 2-diabetes, når insulinniveauet falder på grund af det progressive fald i beta-cellefunktionen, fortsætter de høje glukosekoncentrationer således med at fremme dannelse og udskillelse af selenoprotein P, med mindre de modvirkes af medicin såsom Metformin.

Selenoprotein P = et selenoprotein der indeholder flere selenocysteinrester, der er ansvarlig for transporten af selen, også til væv såsom hjernen og testiklerne.

Selen-tilskud og prostatakræft

For professor Schomburg er det vigtigt at vurdere effekten af selentilskud med hensyn til deltagernes selenstatus ved undersøgelsens start. Hans grundlæggende hypotese er, at de positive sundhedseffekter af selentilskud er begrænset til patienter, hvis forsyning af selen er ringe og som kan betragtes som havende selenmangel og derfor har brug for et højere selenindtag

Ved at se på resultaterne fra undersøgelserne “Nutritional Prevention of Cancer (NPC)” og “Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT)” er han ikke overrasket over, at der blev set signifikante reduktioner i risikoen for prostatakræft hos undersøgelsesdeltagerne, hvis serum-selenstatus ved undersøgelsernes start var under 123 mikrogram pr. liter, dvs. under tærskelværdien for fuld ekspression af selenoprotein P.

Konklusion: Selentilskud i regioner med lav selenindtagelse

Professor Schomburg finder, at fraværet af bivirkninger i selentilskuds-undersøgelser i regioner med et lavt selenindhold i kosten er forenelig med hypotesen om, at genopbygning af selenstatus ved hjælp af selentilskud er sikker.

Han bemærker, at tilskuds-undersøgelser med selendoser på 50-200 mikrogram om dagen ikke udviser nogen grad af toksicitet.

To punkter bør nævnes her:

  1. Dr. Margaret P. Rayman, professor i ernæringsmedicin, University of Surrey, har påpeget, at der synes at være et U-formet forhold mellem selenstatus og sundhed. Hendes kurve på grafen antyder, at mennesker med en selenstatus under 100 mkg/l og over 170 mkg/l er mere tilbøjelige til at lide af helbredsproblemer.
  2. Dr. John P. Richie Jr og kolleger ved Pennsylvania State University i Hershey har vist, at et gærselentilskud beskytter mod oxidativ stress bedre end et tilskud med ren selenomethionin.

Kilder

Duffield-Lillico AJ, Reid ME, Turnbull BW, Combs GF Jr, Slate
EH, Fischbach LA, Marshall JR, Clark LC (2002) Baseline characteristics
and the effect of selenium supplementation on cancer incidence
in a randomized clinical trial: a summary report of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. Cancer Epidemiol Biomark Prev 11:630–639.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM,
Ford LG, Parnes HL, Minasian LM et al (2009) Effect of selenium
and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the
Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT).
JAMA 301:39–51.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68. doi: 10.1016/S0140-6736(11)61452-9.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Thompson PA, Ashbeck EL, Roe DJ, Fales L, Buckmeier J, Wang
F, Bhattacharyya A, Hsu CHet al (2016) Selenium supplementation
for prevention of colorectal adenomas and risk of associated type 2
diabetes. J Natl Cancer Inst 108.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.