En grundlæggende guide til selen

Åben kobbermine
Selen er et biprodukt ved udvinding og raffinering af kobber. Der er ingen steder i verden, hvor man udelukkende udvinder selen. På grund af dets relative knaphed og dens mange anvendelsesmuligheder — industri og landbrug samt ernæringsmæssige — vil selen til kosttilskud helt sikkert blive dyrere i fremtiden, og der kan meget vel opstå mangel på det i fremtiden. Derfor er det vigtigt for os at bruge det klogt og bevare det.

Selen er et vigtigt mikronæringsstof. Det er afgørende for livet for både mennesker og dyr. Kroppen kan ikke danne selen og er derfor afhængig af det selen, vi kan få fra kosten. I mange områder af verden er der for lidt selen i jorden og i fødevarerne, og tilskud er derfor nødvendigt for at opnå optimal sundhed.

Regioner med selenfattig jord
I mange områder af verden er indholdet af selen i jorden er ganske lavt. I store dele af Asien, især Kina og i store dele af Europa og Mellemøsten er der er lave niveauer af selen i jorden.

Planter optager uorganisk selen fra jorden og omdanner det til organisk selen. På den måde kommer selen ind i fødekæden. For eksempel ved køer som spiser græs der indeholder selen, og noget af dette selen havner i kød og mælk fra køerne. Folk spiser kødet og drikker mælken. For lidt selen i jorden betyder således for lidt selen i fødevarerne.

Den finske eksperiment med at tilsætte selen til gødning
I 1985 besluttede den finske regering, at der skulle tilsættes selen til al landbrugsgødning. Baggrunden for denne beslutning var en intens debat, hvor fortalere for selentilsætning præsenterede data om de lave niveauer af selen i den finske befolkning. Selenniveauet hos finske borgere havde nået et så lavt niveau, at sundhedsmyndighederne i Finland var bekymrede over farerne ved selenmangel.

Succesen med selengødningsprojektet i Finland
Tyve år senere, i 2005, udstedte de finske myndigheder en rapport med en opsummering af de første 20 år med selengødning. De nye data viste, at tilsætning af selen til lansbrugsgødning havde været en sikker og effektiv løsning på problemet med det finske folks lave selenstatus. Faktisk viste målingerne af selen i blodprøver, i mælkeprøver og i prøver af kød alle viste en positiv tendens, undtagen inden for økologisk landbrug, hvor brugen af kunstgødning ikke er tilladt.

Ikke nok selen til at kopiere det finske eksperiment
På trods af succesen med det finske eksperiment har ingen andre lande i Europa taget en lignende beslutning. En vigtig årsag er, at selen er et sjældent sporstof, og at der produceres relativt lidt selen hvert år. Ud af den årligt producerede mængde, går hovedparten til industrielle formål.

Der er helt enkelt ikke nok selen til rådighed til at gøde dyrkede marker og græsgange med det i alle selenfattige lande i verden i det omfang, finnerne har gjort. Selen er så forholdsvis sjældent, at vi mennesker har brug for at administrere anvendelsen af det omhyggeligt og bør begynde at opbygge lagre af det til brug for kommende generationer [Haug].

Anbefalet daglig tilførsel af selen fra kosten
I dag er den anbefalede tilførsel af selen fra kosten i USA og Canada og mange lande i Europa fastsat til 55 mikrogram per dag. Det er den daglige mængde som menes at medføre optimal aktivitet af det selen-afhængige antioxidantenzym glutathionperoxidase.

Siden etableringen af denne grænseværdi for indtagelse har selenforskere peget på, at der kan være behov for en højere indtagelse grundet en selenafhængig beskyttelse mod kræft og andre kroniske sygdomme. Det formodede gavnlige niveau af selen i plasma ligger mellem 120 og 170 nanogram per milliliter [Hurst 2010]. Bevismaterialet fra Hurst’ forskning tyder på, at vi har brug for omkring 105 mikrogram per dag for at nå den nedre grænse af dette interval og ca. 155 mikrogram per dag for at nå den øvre grænse af intervallet. Begge indtag er pænt under den øvre tolerable grænse for daglig indtagelse fastsat af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA i februar 2006: 300 mikrogram selen om dagen.

Særlige grupper med risiko for at få for lidt selen
Selv med det anbefalede niveau på 55 mikrogram selen om dagen, kan der være særlige grupper af mennesker med risiko for at få for lidt selen i deres kost. For eksempel vil vegetarer og veganere sandsynligvis være i fare, fordi kød, fisk, og mejeriprodukter er vigtige kilder til selen i kosten.

En anden gruppe der kan være udsat, er den gruppe af mennesker, der er følsomme over for gluten og som derfor undgå kornprodukter. Korn ligger lige under fisk og kød fra pattedyr på listen over vigtige kostkilder til selen.

Ældre mennesker der spiser mindre kan være i fare. Rygere kan have behov for ekstra selen. Også kropsstørrelse og graden af motion kan påvirke den daglige, nødvendige mængde selen.

Selen, selenocystein og selenoproteiner
Selenoproteiner er proteiner i kroppen, der indeholder selenocystein, den 21. aminosyre. Selenocystein er selv afhængig af, at der er selen til rådighed til dets dannelse. Forskere har identificeret 25 selenoproteiner, der spiller en rolle i menneskers sundhed. Disse selenoproteiner har adskillige biologiske funktioner:

  • fungerer som antioxidanter, der beskytter cellerne og DNA mod oxidativ skade
  • aktiverer skjoldbruskkirtelhormoner
  • styrker immunsystemet
  • beskytter prostata
  • støtter produktionen af sunde sædceller
  • bidrager til hjernens udvikling

Selen og selenoprotein P
En af de vigtigste selenoproteiner er selenoprotein P. Det er det mest udbredte selenoprotein i blodplasmaet, som udgør 25 – 50 procent af den samlede mængde selen i plasma. Det er et vigtigt selenoprotein til beskyttelse af prostata. Det er en nyttig bio-markør for menneskers selenniveu, fordi det er mere følsomt overfor lave og mellemstore niveauer af plasmaselen end glutathionperoxidase er [Hurst 2010].

Dansk undersøgelse af mænds selenstatus
I en dansk tværsnitsundersøgelse af 27.000 mænd, viste data, at 80% af mændene havde for lidt selen i blodet til at optimere aktiviteten af selenoprotein P. Undersøgelsen, som blev offentliggjort i British Journal of Nutrition i 2016, havde til formål at se, om et lavt selenniveau udgjorde en sundhedsrisiko for danske mænd. I undersøgelsen blev højere niveauer af plasmaselen og selenoprotein P forbundet med lavere risiko for aggressiv kræft [Outzen].

Lav selenstatus og risiko for prostatakræft
Resultaterne fra den danske undersøgelse svarer til resultaterne fra en tilsvarende undersøgelse foretaget i Holland. I den hollandske undersøgelse viste data, at højere selenniveauer i tånegle var forbundet med betydelige fald i risikoen for fremskreden prostatakræft. Selenniveauet i tånegle anses som en bedre langsigtet markør af selenstatus end plasma- eller serumselen-niveauer [Geybels].

Resumé: Hvad er selen?

Et sjældent og essentielt mikronæringsstof som ikke syntetiseres i kroppen
Selen er et sjældent mikronæringsstof, som vi mennesker ikke selv kan producere, og det er afgørende for et godt helbred. Idet vi ikke kan syntetisere det selv, men behøver det, minder selen om et vitamin. Det har også egenskaber tilfælles med C-vitamin og E-vitamin i den forstand, at det tjener som en vigtig antioxidant via dets deltagelse som komponent i selenoproteiner.

Bruges mest til industrielle formål
Selen er et biprodukt fra udvinding af kobber. Langt den største udnyttelse af jordens selenressourcer går til industriel produktion af elektronik, metal- og glasprodukter. For eksempel anvendes selen til fremstilling af røde glasprodukter. Kun omkring 10% af verdens årlige produktion af selen anvendes til at gøde landbrugsjord. Langt under 10% er til rådighed til brug i kosttilskud.

Ulige fordelt i verden
Den ulige fordeling af selen i verden er et bekymrende problem. Næsten 70% af Jordens selenreserver er koncentreret i fire lande: Chile (25%), Rusland (20%), Peru (13%) og USA (10%), Der er ingen kendte, store reserver nogen steder i Europa . Reserverne af selen er så relativt små, at nogle forskere foreslår, at det nuværende forbrug af selen administreres omhyggeligt, og at der bør oplagres selen til brug for kommende generationer.

En passende indtagelse er nødvendigt for et godt helbred
Forskning har vist, at et tilstrækkeligt indtag af selen er nødvendigt for et godt cellestofskifte, en stærk immunrespons, produktion af sunde sædceller, beskyttelse af cellens DNA-struktur og funktion samt et sundt hår og stærke negle. Nogle epidemiologiske undersøgelser tyder på, at en tilstrækkelig selenstatus er knyttet til forebyggelse af kroniske sygdomme.

 

Kilder

Geybels, M. S., Verhage, B. J., van Schooten, F. J., Goldbohm, R. A., & van den Brandt, P. A. (2013). Advanced prostate cancer risk in relation to toenail selenium levels. Journal Of The National Cancer Institute, 105(18), 1394-1401.

Haug, A., Graham, R. D., Christophersen, O. A., & Lyons, G. H. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microbial Ecology In Health And Disease, 19(4), 209-228.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal Of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal Of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Outzen, M., Tjønneland, A., Larsen, E. H., Friis, S., Larsen, S. B., Christensen, J., & Olsen, A. (2016). Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. The British Journal Of Nutrition, 115(9), 1669-1677.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Vores krop kan ikke producere selen

Kviinde ved bogreol
Forskning i tilskud med selen viser behovet for en passende daglig selenindtagelse og et passende selenniveau i kroppen. Både formuleringen og doseringen af selentilskud er meget vigtige.

Den daglige selenindtagelse? Vi har behov for dette essentielle sporstof — selen — i vores kost og i vores kosttilskud, fordi vores krop ikke kan fremstille det for os. Forskning udført af Dr. Gerhard N. Schrauzer, Dr. Raymond J. Shamberger og Dr. Douglas V. Frost har vist, at der er et omvendt forhold mellem vores selenstatus og risikoen for at dø af kræft. Dyreforsøg viser også en omvendt korrelation mellem selenstatus og forekomsten af kræft. Observations-undersøgelser viser lavere risiko for forskellige former for kræft med højere selenstatus.

Interventionsstudier af selentilskud og kræft
Kliniske studier i Kina

Store interventionsstudier i Kina, et af de områder i verden med selenfattig jord og selenfattige fødevarer, har vist, at kosttilskud med selen beskytter mod hepatitis B-virus og primær leverkræft [Yu], og at tilskud med en kombination af selen og andre antioxidanter reducerer forekomsten af kræft og dødelighed i en region præget af en høj kræftdødelighed [Blot].

Ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC-studiet)
Dr. Larry Clark og hans forskerkollegers forsøg (The Nutritional Prevention of Cancer) har vist, at et længerevarende dagligt tilskud med 200 mikrogram organisk, højtberiget selengær resulterede i signifikante nedsættelser af kræft i prostata, tyktarm og lunger samt af den samlede andel af kræft [Clark].

The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT-studiet)
I stedet for at forsøge at gentage NPC-studiet ved at anvende det samme organiske, højtberigede selengærpræparat, anvendte forskerne i SELECT-studiet et helt andet selenpræparat, et syntetisk selenomethionin-præparat, og de tilføjede også et E-vitaminpræparat til behandlingen. Tilskud med disse nye præparater var ikke i stand til at give den samme sundhedsmæssige gevinst som NPC-studiet gjorde, og SELECT-studiet blev standset før tid.

Problemet med SELECT-studiet synes at være forårsaget af formuleringen samt undersøgelsen design og ikke af selenindholdet i sig selv (jeg vil uddybe dette emne om selenomethionin versus andre selenformer i kommende artikler på denne website).

Bonellis studie af selen og tilbagevendende adenomer
Det langvarige Bonelli-studie viste, at tilskud i fem år med følgende kosttilskud i væsentlig grad reducerede antallet af patienter med tilbagevendende adenomer (godartede svulster) i tyktarmen:

  • 200 mikrogram selen
  • 30 milligram zink
  • 2 milligram vitamin A
  • 180 milligram vitamin C
  • 30 milligram vitamin E

Tilskuddet, som blev leveret af Pharma Nord, havde en beskyttende virkning der rakte langt ud over studiets fem-årige tilskudsperiode.

Note: Jeg vil skrive mere detaljeret om NPC-studiet, SELECT-studiet og Bonelli-studiet i kommende artikler på denne website.

Interventionsstudie af selen, coenzym Q10 og hjertesygdom
I fire år gav professor Urban Alehagen og hans forskerkolleger ved Linköping Universitet i Sverige en gruppe raske, ældre borgere i alderen 70 – 88 år en daglig kombination af 200 mikrogram selen og 200 milligram Coenzym Q10 eller tilsvarende placebo. De deltagere i studiet der modtog den aktive behandling med selen og coenzym Q10 opnåede en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom opgjort både ved den første opgørelse efter 5,2 år (i gennemsnit) og i en opfølgende undersøgelse 10 år efter studiets start [Alehagen].

Selenafhængige enzymers antioxidantegenskaber
En plausibel forklaring på den beskyttende virkning af selen og coenzym Q10-tilskud mod kræft og hjertesygdomme er baseret på de to stoffers vigtige antioxidant-egenskaber. Selen er en vigtig del af glutationperoxidase-enzymernes antioxidantfunktion samt af andre selenafhængige antioxidant-enzymer, der tjener til at minimere skader på proteiner og DNA i cellerne forårsaget af skadelige frie radikaler såsom hydrogenperoxider og organiske peroxider.

Selens biokemi
Selens biokemi er kompliceret, når det handler om det daglige selenindtag og om selenstatus. For eksempel viste NPC-studiet en betydlige sundhedsgevinst med 200 mikrogram selen dagligt; tilskud med 400 mikrogram selen gjorde imidlertid ikke [Reid]. Det er helt klart, at selentilskuddets form og dosering er vigtig.

Forskellige formuleringer og doseringer af selen
Forskellige former for selen synes at have forskellige virkninger med hensyn til optagelse og oplagring. Det er derfor vanskeligt at specificere præcise formuleringer og præcise doseringer, der vil give og opretholde den ønskede koncentration af selen i blodet [Thomson].

Forskellige kostfaktorer der påvirker selenoptagelse
Enkeltpersoner har en forskellig biokemi. Kosten varierer i sin kemiske sammensætning. Raske mennesker og patienters forskellige karakteristika påvirker optagelse og fastholdelse af selen i kroppen. For eksempel synes der at være stor forskel på den måde rygere og ikke-rygere omsætter selen fra kosten og kosttilskud. Noget kost kan indeholde flere (eller færre) vitaminer og mineraler, der virker synergistisk eller antagonistisk overfor selen. Noget kost kan indeholde andre stoffer der påvirker optagelsen og aktiviteten af selen i kroppen, f.eks.tungmetaller så som kviksølv.

Lav selenstatus og kræftrisiko
Et vigtigt spørgsmål har længe været: Forårsager kræft en lav selenstatus, eller bidrager en lav selenstatus til udviklingen af kræft?

Willett og kolleger lavede en undersøgelse for at minimere muligheden for, at det er kræft, der forårsager det lave selenniveau. De fandt, at den femtedel af patienterne med det laveste selenindhold i blodet havde en risiko for at dø af kræft, der var dobbelt så høj som patienterne i den femtedel med det højeste selenindhold i blodet. En lav selenstatus øger risikoen for at udvikle kræft.

Nødvendige og tilstrækkelige koncentrationer af selen i blodet
På nuværende tidspunkt (2016) rummer vores vidensbase ikke præcise oplysninger om, hvilken mængde selen i blodet der er nødvendig for at opnå følgende resultater:

  • Optimal aktivitet af glutationperoxidase
  • Optimal aktivitet af selenoprotein P
  • Optimal immunfunktion
  • Optimal beskyttelse mod udviklingen af kræft og hjertesygdom

Biomarkører for tilstrækkelig selenstatus
Forskere i selen er ikke færdige med at undersøge, hvilke biomarkører der er de bedst egnede som markører for et passende selenniveu. Koncentrationen af selen i tånegle og hår er blevet foreslået som bedre langsigtede markører end selenkoncentrationen i plasma. Koncentrationerne af glutathionperoxidase i plasma og blodplader er blevet undersøgt. I nyere tid er en begyndende koncensus begyndt at udvikle sig omkring koncentrationen af selenoprotein P (Sepp) som en egnet markør af selen status.

I en kommende artikel vil jeg gerne præsentere resultaterne fra Hurst-studiet. Forskeren Hurst og kolleger lavede et randomiseret, kontrolleret studie i England, hvor de forsøgte at finde det optimale selenniveau og at relatere dette optimale selenniveau til en optimal selenindtagelse – en vanskelig opgave.

Hvorfor er et optimalt selenniveau afgørende?
Selens biologiske funktioner kommer primært fra dets inkorporering i aminosyren selenocystein, som i sig selv udgør en vigtig komponent i 25 forskellige selenoproteiner. Blandt disse selenoproteiner fortjener følgende biologiske funktioner vores opmærksomhed:

  • Glutathionperoxidaserne er vigtige antioxidantenzymer
  • Thioredoxinreduktaser regulerer cellevækst og regenererer andre antioxidanter, ikke mindst coenzym Q10
  • Iodthyronindeiodinaser regulerer skjoldbruskkirtelens funktion
  • Selenoprotein P er det selenoprotein der er mest af i plasma. Det fungerer som en antioxidant ud over at udføre andre vigtige biologiske funktioner

Randomiserede, kontrollerede studier har vist, at selentilskud er forbundet med en beskyttende virkning mod udviklingen af kræft og hjertesygdom.

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.

Blot, W.J., Li, J.Y., Taylor, P.R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G.Q., Yang, C.S., Zheng, S.F., Gail, M., Li, G.Y. (1993).  Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. J Natl Cancer Inst, 85(18):1483-92.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & … Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Clark LC, Combs GF, Jr., Turnbull BW, et al. Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA. 1996;276(24):1957-1963.

Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Reid ME, Duffield-Lillico AJ, Slate E, et al. The nutritional prevention of cancer: 400 μg per day selenium treatment. Nutr Cancer. 2008;60(2):155-163.

Thomson, C.D. (2004). Assessment of requirements for selenium and adequacy of selenium status: a review. Eur J Clin Nutr 58, 391-402.

Willett, W.C., Polk, B.F., & Morris,J.S. (1983). Prediagnostic serum selenium and risk of cancer. Lancet, ii: 130-4.

Yu SY, Zhu YJ, Li WG. Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biol Trace Elem Res. 1997;56(1):117-124.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.