Sporstoffet selen udgør en væsentlig del af de selenafhængige enzymer kaldet selenoproteiner. Vi har brug for disse selenoproteiner for en optimal biologisk funktion af vores celler. Konkret har vi brug for et tilstrækkeligt dagligt selenindtag til at beskytte den cellulære DNA, til en velfungerende reproduktionsevne, til en ordentlig skjoldbruskkirtelfunktion, til beskyttelse mod infektioner, til antioxidativ beskyttelse mod skader forårsaget af frie radikaler og ikke mindst til at forebygge kræft og hjertesygdom.
Hvilken slags selen er bedst?
Mange af os får ikke tilstrækkeligt selen fra vores kost, især hvis vi ikke regelmæssigt spiser paranødder (som er meget selenholdige), eller hvis vi spiser relativt lidt kød og fisk. Men der er forskellige former for selentilskud til rådighed for os som forbrugere.
Der er både organiske og uorganiske selenformer til rådighed. Organiske former er kemiske forbindelser, der indeholder kulstofatomer; for eksempel indeholder selenomethionin-molekylet, C5H11NO2Se fem kulstofatomer.
Tilskud med højtberiget selengær indeholder organiske former af selen. Højtberiget selengær er den bedste form for selentilskud, vi har til rådighed. Det er en naturlig form (ikke syntetisk). Det er en form, som indeholder flere forskellige former for selen, som hver især kan påvirke de biologiske funktioner forskelligt.
Organiske selenformer er at foretrække
Generelt optages kosttilskud med organiske selenformer bedre, bliver længere i kroppen og har større sundhedsmæssige fordele end uorganiske former.
Især blandt de organiske former for selentilskud, præparater med selengær (også kendt som selenberigede gærpræparater), har det vist sig, at de giver de bedste sundhedsmæssige fordele (mere om dette længere fremme i artiklen).
Uorganiske selenformer kan kendes ved deres navne
De uorganiske former for selen, som også har en god absorption, men som har vist sig ikke at have lige så gode sundhedsmæssige virkninger som de organiske former, kan kendes ved deres navne.
De uorganiske selentilskud består af salte: Ioniske forbindelser dannet ved en reaktion mellem en syre og en base. Således indeholder de mest almindeligt forekommende kosttilskud med uorganisk selen, selenforbindelser med navne som natriumselenit og natriumselenat.
Disse uorganiske selensalte bliver i stigende grad erstattet med organiske former som selenmethionin og højtberiget selengær i kosttilskud til mennesker samt i dyrefoder.
Præparater med højtberiget selengær
Præparater med højtberiget selengær er kosttilskud, som er blevet fremstillet ved dyrkning af gærstammen Saccharomyces cerevisiae – den samme gærstamme der anvendes i bagning og til ølbrygning – i et selenrigt næringssubstrat.
Selenberigelsen af gærcellerne sker ved tilsætning af uorganisk selen, typisk natriumselenit, til det næringssubstrat, som gærcellerne dyrkes i.
Selenatomer i næringssubstratet indarbejdes i gærens proteiner og bliver dermed organisk bundet til gæren.
De selenholdige gærceller er døde og inaktive i kosttilskud med højtberiget selengær
Ved afslutningen af gærens vækstperiode, tørres gærcellerne, hvorved gæren gøres inaktiv. I gærselen-tilskud af høj kvalitet steriliseres gærcellerne af varmebehandlingen og cellevæggene brydes op i fragmenter. Disse cellefragmenter udgør et protein- og selenrigt pulver, som derefter presses til tabletter.
Ingen grund til bekymring om selengær og gærinfektioner
Der er således ingen grund til at bekymre sig om at få en gærinfektion, f.eks en opblussen af Candida albicans. Men da der stadig er gær-allergener tilstede i dette gærpulver, kan det ikke udelukkes, at nogle der allerede har en Candida-infektion kan opleve en allergi-relateret forværring af deres symptomer.
Adskillige selenformer i tilskud med højtberiget selengær
For det meste indeholder tabletter med højtberiget selengær mellem 60 og 80 procent selenomethionin, men samtidig vil der i et velformuleret selenberiget præparat være op mod 30 andre selenformer. For eksempel vil der i præparater med højtberiget selengær sandsynligvis være små mængder af selenformer som gamma-glutamyl Se-methylselenocystein og methylselenocystein, hvilket er selenformer som findes i broccoli, kål, hvidløg og løg.
Selenomethionin-præparater
Grunden til at foretrække præparater med højtberiget selengær frem for præparater med ren selenomethionin er tofold:
- Præparater med højtberiget selengær tilfører kroppen en række ekstra selenformer, der meget vel kan have vigtige biologiske funktioner
- Præparater med højtberiget selengær har klaret sig bedre i videnskabelige studier af kræftforebyggelse end de rene selenomethionin-former har
Højtberiget selengær og kræft
Vi ved fra observationsstudier, at lav selenstatus er forbundet med øget risiko for kræft [Vinceti]. Desuden ved vi fra en metaanalyse af 69 undersøgelser, at høje selenindtag har en beskyttende virkning på risikoen for kræft [Cai].
Tre randomiserede, kontrollerede undersøgelser med tilskud af højtberiget selengær har vist signifikant nedsat risiko for kræft:
- Linxian-studiet i Kina viste signifikant nedsat kræftdødelighed [Blot]
- Nutritional Prevention of Cancer-studiet viste betydelige nedsættelser af risikoen for tyktarmskræft, lungekræft og prostatakræft [Clark]
- SU.VI.MAX-studiet viste signifikant nedsat forekomst af kræft og kræftrelaterede dødsfald [Hercberg].
Selenomethionin og kræft
En stor kræftforebyggelsesundersøgelse, hvor man brugte tilskud med syntetisk selenomethionin, blev standset tidligt, fordi man ikke så nogen forbedringer [Klein, Lippman].
Højtberiget selengær og hjertesygdom
Udviklingen og forløbet af hjertesygdom – uanset om det er iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt – kan meget vel påvirkes af patienternes nedsatte anti-oxidative kapacitet. Et randomiseret kontrolleret studie, hvor man både brugte højtberiget selengær og et coenzym Q10 præparat af høj kvalitet til en gruppe ældre deltagere, viste en signifikant nedsættelse af dødeligheden af hjertesygdom, en forbedret hjertefunktion og en lavere spænding i hjertemusklen sammenlignet med placebo [Alehagen].
Konklusion
Resultaterne fra randomiserede, kontrollerede forsøg favoriserer helt klart præparater med højtberiget selengær frem for præparater med selenomethionin eller natriumselenit.
Kilder
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.
Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.
Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium exposure and cancer risk: an updated meta-analysis and meta-regression. Scientific Reports, 619213.
Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.
Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.
Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.
Klein, E. A., Thompson, I. J., Tangen, C. M., Crowley, J. J., Lucia, M. S., Goodman, P. J., & Baker, L. H. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 306(14), 1549-1556.
Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.
Vinceti, M., Dennert, G., & Crespi, C.M. (2014). Selenium for preventing cancer. Cochrane Database Syst Rev., 3:CD005195.
Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.
