Uden en optimal selenstatus kommer storken ikke med en baby. Selentilskud kan forbedre den mandlige reproduktionsevne ved at beskytte umodne spermatozoer og ved at forbedre sædens motilitet.
Cirka 50% af problemerne hos par, hvor kvinden ikke er i stand til at blive gravid, kan henføres til mandlig infertilitet. Omtrent to procent af alle mænd har suboptimale sædparametre [Kumar og Singh 2015]:
lav sædkoncentration
dårlig sædmotilitet
unormal sædcelle-morfologi
eller kombinationer deraf
Selenstatus og infertilitet hos mænd
Selens rolle i mandlig infertilitet er ikke blevet fuldt ud forklaret. Nogle data viser imidlertid, at selen spiller en rolle i beskyttelsen af sædceller mod oxidativ stress [Buhling 2019].
I testiklerne beskytter GPx4-selenoproteiner umodne spermatozoceller mod oxidativ skade.
GPx4-selenoproteiner er også vigtige for en god sædmotilitet.
Selenoprotein P forsyner testiklerne med selen.
Selen er et spormineral, der er essentielt for mange vigtige processer i menneskets krop. Selen bliver inkorporeret i enzymer, der fungerer som antioxidanter. Balancen mellem beskyttende antioxidanter og skadelige frie radikaler i cellerne spiller en afgørende rolle i forebyggelsen af sygdom [Rayman 2002].
Videnskabelig dokumentation fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Metaanalyser af selentilskud og undersøgelser af mandlig infertilitet
En metaanalyse fra 2019 viser, at selentilskud til infertile mænd med doser på 100 mkg / dag og 200 mkg / dag er forbundet med en betydelig forbedring af sædparametrene [Buhling 2019].
Udvalgte studier af selentilskud og undersøgelser af infertilitet hos mænd
I en randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse af en kombination med selen (200 mkg / dag) og N-Acetyl-cystein (600 mg / dag) af infertile mænd med idiopatisk oligoasthenoteratospermi blev den aktive behandling signifikant forbundet med stigninger i det totale antal sædceller og sædmotilitet efter 26 uger [Safarinejad 2009].
I en randomiseret åben undersøgelse tildelte forskere 28 mænd et dagligt indtag på 225 mkg selen sammen med 400 mg E-vitamin i 3 måneder. De tildelte yderligere 26 patienter en sammensat vitamin B-behandling (750 mg vitamin B1, 750 mg vitamin B6 og 3 mg vitamin B12 tre gange dagligt, i alt 4,5 gram B-vitamin dagligt) i 3 måneder.
I modsætning til tilskuddet med B-vitamin gav det kombinerede selen- og E-vitamintilskud et markant fald i koncentrationen af sædcelle-malondialdehyd (en biomarkør for lipidperoxidation) samt en forbedring af sædens motilitet. Resultaterne bekræfter de beskyttende og gavnlige virkninger af E-vitamin og selen på sædkvaliteten [Keskes-Ammar 2003].
I en undersøgelse fra 2011 modtog 690 infertile mænd med idiopatisk asthenoteratospermi et dagligt selentilskud (200 μg) i kombination med E-vitamin (400 enheder) i mindst 100 dage. Resultaterne af undersøgelsen viste en samlet forbedring 52,6% (362 tilfælde) af sædmotilitet, morfologi eller begge dele og 10,8% (75 tilfælde) af spontan graviditet sammenlignet med ingen behandling. Ingen respons på behandlingen forekom i 253 tilfælde (36,6%) efter 14 ugers kombinationsterapi. Forskerne konkluderede, at tilskud med selen og E-vitamin kan forbedre sædkvaliteten og have gunstige og beskyttende effekter, især på sædmotilitet [Moslemi 2011].
I to forsøg, der blev udført i Skotland, blev betydningen af selen for mænds fertilitet fastslået I det første forsøg øgede tilskud med selen motiliteten af sædceller hos mænd med kompromitteret sædkvalitet [Macpherson 1993]. I et lignende, dobbeltblindt forsøg, hvor 69 infertile mænd modtog selentilskud kombineret med små mængder vitaminer, blev effekten af selen på sædcellemotiliteten bekræftet. I selengruppen opnåede 11% af undersøgelsesdeltagerne faderskab sammenlignet med ingen i placebogruppen [Scott 1998].
Kernepunkter: Selen og mandlig infertilitet
Tilstrækkelig selenstatus er vigtig for mandlig fertilitet.
Flere undersøgelser har udforsket virkningsmekanismen for selen og selenoproteiner i den mandlige del af reproduktionen.
Oxidativ stress er blevet identificeret som en førende årsag til mandlig infertilitet.
Selenoenzymet glutathione peroxidase (GPx-4) spiller en væsentlig rolle i reguleringen af sædcelleproduktionen.
Kilder
Buhling K, Schumacher A, Eulenburg CZ, Laakmann E: Influence of oral vitamin and mineral supplementation on male infertility: a meta-analysis and systematic review.; Reprod Biomed Online 2019 39 269-279.
European Food Safety Authority: Scientific Opinion on the Substantiation of Health Claims related to Selenium.; EFSA Journal 2009 1220.
Keskes-Ammar L, Feki-Chakroun N, Rebai T, Sahnoun Z, et al.: Sperm oxidative stress and the effect of an oral vitamin E and selenium supplement on semen quality in infertile men.; Arch Androl 2003 49 83-94.
Kumar N & Singh AK. 2015. Trends of male factor infertility, an important cause of infertility: A review of literature. J Hum Reprod Sci. 2015 Oct-Dec; 8(4): 191–196.
Macpherson A, Scott R, Yates R: The effect of selenium supplementation in sub-fertile males (abstract); 8th Intl.Conf. on Trace Element Metabolism in Man and Animals. 1993.
Moslemi MK, Tavanbaksh S: Selenium-vitamin E supplementation in infertile men: effects on semen parameters and pregnancy rate; Int J Gen Med 2011 99-104.
Rayman MP: Selenium and human health.; Lancet 2012 379 9822 1256-68.
Rayman MP: The argument for increasing selenium intake.; Proc Nutr Soc 2002 61 203-15.
Safarinejad MR, Safarinejad S: Efficacy of selenium and/or N-acetyl-cysteine for improving semen parameters in infertile men; J Urol 2009 181 741-51.
Salas-Huetos A, Rosique-Esteban N, Becerra-Tomas N, Vizmanos B: TheEffect of nutrients and dietary supplements on sperm quality parameters: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials.; Adv Nutr 2018 833-848.
Scott R, MacPherson A, Yates RW, Hussain B, et al.: The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility.; Br J Urol 1998 82 76-80.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Lav selenstatus er forbundet med øget risiko for Graves sygdom (også kaldet Basedows sygdom). Graves sygdom er en autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen. Det er den mest almindelige årsag til hypertyreoidisme (for højt stofskifte). Den resulterer ofte i en forstørret skjoldbruskkirtel.
En meta-analyse fra 2018 af randomiserede kontrollerede forsøg viser, at selentilskud som adjuvant behandling kan forbedre genoprettelsen af en normal skjoldbruskkirtelfunktion hos patienter med Graves sygdom [Zheng].
Graves sygdom er den mest almindelige årsag til hypertyreoidisme hos voksne. Den er kendetegnet ved subnormale serum-TSH-niveauer og øgede serumniveauer af frit thyroxin (FT4) og / eller triiodothyronin (T3). Det basale stofskifte hos patienter med Graves sygdom øges; resultatet er en stigning i produktionen af skadelige frie radikaler og reaktive iltforbindelser [Zheng].
Intracellulære antioxidantenszymer, såsom superoxid-dismutase (SOD), glutathionreduktase og glutathionperoxidase (GPx) beskytter mod celleskader forårsaget af oxidativ stress.
Selen er essentielt for en normal funktion af skjoldbruskkirtlens hormoner
Kun meget lidt selen fra selentilskud findes i kroppen i sin elementære form. Noget af selenet indbygges i aminosyren selenocystein. Selenocystein bliver til gengæld en bestanddel af 25 kendte selenoproteiner, hvoraf den ene er glutathionperoxidase.
Glutathionperoxidase er navnet på en familie af otte forskellige glutathionperoxidase-selenoenzymer. Glutathionperoxidaseenzymer katalyserer nedbrydningen af hydrogenperoxid og lipidhydroperoxid, som begge er forøget hps personer med Graves sygdom.
Selen og autoimmun thyroiditis
Selenoproteiner vides at spille en uerstattelig rolle i autoimmune processer i skjoldbruskkirtlen [Zheng]:
Selenmangel er en vigtig faktor i fremkomsten og udviklingen af autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom.
Serum-seleniveauet hos patienter med nydiagnosticeret Graves sygdom er generelt lavere end hos tilfældige kontrolpersoner.
Serumniveauer på over 120 mikrogram pr. liter er observeret i remissionsgruppen i en undersøgelse af resultaterne af Graves sygdom.
Selentilskud kan øge effektiviteten af lægemiddelbehandling og forbedre skjoldbruskkirtelfunktionen i tilfælde af tilbagevendende hyperthyreoidisme forårsaget af Graves sygdom.
Lav selenstatus er forbundet med Graves ophthalmopati (inflammatorisk øjensygdom).
De sammenlagte data viste, at kombinationen af selentilskud med den konventionelle medicin mod en overaktiv skjoldbruskkirtel sammenlignet med kontrolgruppen var forbundet med et signifikant fald i FT3 efter 3 måneder (to studier) og efter 6 måneder (fire studier), men ikke ved 9 måneder (tre studier) [Zheng]
De samlede data om FT4-niveauer i de ni forsøg (736 deltagere) viste et markant fald i FT4-niveauet hos deltagere i gruppen der fik adjuvant behandling sammenlignet med kontrolgruppen efter 3 måneder (to studier) og efter 6 måneder (fire studier) men ikke efter 9 måneder (tre studier) [Zheng].
I syv af forsøgene, der involverede 651 deltagere, var den adjuvante selenbehandling forbundet med en signifikant stigning i TSH-niveauer efter 6 måneder (tre studier) sammenlignet med kontrolgruppen, men ikke efter 3 måneder (et studie) eller efter 9 måneder (tre studier) [Zheng].
I seks studier med 736 deltagere havde gruppen der fik adjuvant selenbehandling et markant fald i TRAb-niveauer efter 6 måneder (tre studier), men ikke efter 9 måneder (tre studier) sammenlignet med kontrolgruppen [Zheng].
Hvorfor effekt af selen efter 6 måneder, men ikke 9 måneder?
Metaanalysen viste klinisk vigtige og statistisk signifikante effekter af kombineret selen- og konventionel skjoldbruskkirtelmedicin på FT4-, FT3-, TSH- og TRAb-niveauerne hos patienter med Graves sygdom efter 3 måneder og 6 måneders adjuvant tilskud.
Hvorfor var 9 måneder med adjuvant selentilskud tilsyneladende ikke mere effektiv til at kontrollere Graves sygdom end konventionel skjoldbruskkirtelmedicin taget alene?
U-formet kurve af selens effekt
Forskerne antyder, at den positive virkning af adjuvant selentilskud efter 6 måneder og den neutrale virkning efter 9 måneder kan relateres til det, der kaldes den U-formede teori om selenniveau i kroppen.
Professor Margaret P. Rayman indikerer i figur 2 i sin oversigtsartikel fra 2019 med titlen “Selenium intake, status, and health: a complex relationship”, at den optimale serum-selenstatus for godt helbred er omkring 125 mikrogram per liter [Rayman].
Ved serumniveauer der er meget lavere end dette, særligt fra 85 mikrogram per liter eller lavere, er der øget risiko for autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom, dårligere immunrespons, øget dødelighed osv. [Rayman].
Tilsvarende ved serumniveauer betydeligt over 125 mikrogram per liter – Professor Rayman specificerer ikke en øvre tærskel – er der formodentlig også øgede sundhedsrisici [Rayman].
I tilfælde med adjuvant selentilskud til patienter med Graves sygdom kan det være, at selen-tilskuddet i løbet af de første seks måneder opbygger patienternes serumstatus i en grad, der giver en gavnlig virkning.
Derefter kan det i de følgende tre måneder til ni måneder med selentilskud være, at selenindholdet i serum stiger til det punkt, hvor virkningen begynder at flade ud. På dette tidspunkt er der ikke længere en signifikant forskel mellem virkningen af konventionel skjoldbruskkirtelmedicin alene og effekten af selentilskud sammen med konventionel skjoldbruskkirtelmedicin.
Selentilskud til patienter med Graves sygdom (GRASS-forsøget)
I mellemtiden venter vi på, at GRASS-forsøget med selentilskud til patienter med Graves sygdom afsluttes, og at resultaterne offentliggøres. GRASS-forsøget er en multicenter-randomiseret, dobbeltblind placebo-kontrolleret undersøgelse, hvor forskerne agter at inkludere 492 deltagere, randomisering (1:1) til enten to tabletter med 100 mikrogram selen en gang daglig i en interventionsperiode på 24 til 30 måneder eller to matchende placebo-tabletter en gang daglig [Watt].
Det primære resultat af GRASS-forsøget er andelen af deltagere med mislykket behandling med skjoldbruskkirtelmedicin ved afslutningen af interventionsperioden (24 til 30 måneder) [Watt].
Sekundære resultater er [Watt]:
Livskvalitet relateret til skjoldbruskkirtlen det første år efter randomisering
Niveauet af thyreoidea-stimulerende hormonreceptor-antistoffer 18 måneder efter randomisering samt ved afslutningen af interventionsperioden (24 til 30 måneder)
Symptomer på overaktiv skjoldbruskkirtel det første år efter randomisering
Øjensymptomer det første år efter randomisering samt ved afslutningen af interventionsperioden (24 til 30 måneder)
Bivirkninger i interventionsperioden
Alvorlige bivirkninger i interventionsperioden
Kilder
Fan Y, Xu F, Zhang H, Cao W, Wang K, Chen G, Di H, Cao M & Liu C. (2014). Selenium supplementation for autoimmune thyroiditis: a systematic review and meta-analysis. International Journal of Endocrinology Volume 2014, Article ID 904573. http://dx.doi.org/10.1155/2014/904573
Rayman, MP. (2019). Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones, doi: 10.1007/s42000-019-00125-5. [Epub ahead of print].
Watt, T, Cramon P, […], & Krogh Rasmussen Å. (2013) Selenium supplementation for patients with Graves’ hyperthyroidism (the GRASS trial): study protocol for a randomized controlled trial. Trials; 14: 119.
Wichman J, Winther KH, Bonnema SJ & Hegedüs L (2016). Selenium supplementation significantly reduces thyroid autoantibody levels in patients with chronic autoimmune thyroiditis: a systematic review and meta-analysis,” Thyroid, 26(12):1681–1692.
Zheng H, Wei J, Wang L, Wang Q, Zhao J, Chen S & Wei F. (2018). Effects of selenium supplementation on Graves’ Disease: a systematic review and meta-analysis. Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine; Volume 2018, Article ID 3763565. https://doi.org/10.1155/2018/3763565
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Tilskud med selen og med coenzym Q10 har gavnlige virkninger på sædceller, sædmotilitet og sædmorfologi. Der ser ud til at være et specielt indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10, således at der er behov for tilstrækkelige koncentrationer af begge for at de hver især kan fungere optimalt.
Data fra to randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at selentilskud har følgende signifikante fordelagtige virkninger [Salas-Huertos]:
forbedret sædvolumen og koncentration
forbedret sædmotilitet
forbedret sædmorfologi
Et selentilskud på 100 mikrogram per dag i 3 måneder forbedrede sædens bevægelighed og øgede chancen for befrugtning. Et selentilskud på 200 mikrogram per dag i 6 måneder forbedrede sædens volumen, det samlede antal sædceller, deres koncentration og morfologi [Salas-Huertos].
Data fra fem andre randomiserede kontrollerede studier har vist, at coenzym Q10-tilskud er signifikant forbundet med følgende gavnlige virkninger:
forbedret antal sædceller
forbedret sædkoncentration
forbedret sædmotilitet
forbedret sædmorfologi
Coenzym Q10-tilskud var mest effektiv, når tilskuddet lå i intervallet 200 – 300 mg pr. dag (i opdelte doser) i mindst 3 måneder og især efter 6 måneder [Salas-Huertos].
Oxidativ stress – et overskud af skadelige frie radikaler i forhold til de beskyttende antioxidanter – er en stærk mellemliggende faktor ved mandlig infertilitet. Oxidativ stress er forbundet med dysfunktion af sæden og sædcelle-skader. Høje niveauer af skadelige frie radikaler er forbundet med DNA-sædskade og lav sædmotilitet [Salas-Huertos].
Både selen i form af selenoproteiner – glutathionperoxidaser, thioredoxin-reduktaser og iodothyronin-deiodinaser – og coenzym Q10 i sin reducerede form spiller en vigtig rolle som antioxidanter, der dæmper omfanget af oxidativ stress og celleskader.
Selen og coenzym Q10: En særlig sammenhæng?
I KiSel-10-studiet tildelte professor Urban Alehagen og et team af forskere tilfældigt ældre til enten at få 200 mikrogram selen fra selengær samt 200 mg coenzym Q10 eller tilsvarende placebo dagligt i fire år. Gruppen, der fik den aktive behandling opnåede følgende gavnlige resultater [Alehagen]:
nedsat dødelighed af hjertesygdom
forbedret hjertefunktion
bedre sundhedsrelateret livskvalitet
Professor Alehagen lægger vægt på det særlige indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10. Han har forklaret, at en utilstrækkelig selenindtagelse kan forhindre cellerne i at få tilstrækkeligt coenzym Q10, og at der er behov for et tilstrækkeligt niveau af coenzym Q10, hvis cellerne skal have en optimal selenfunktion [Alehagen].
Den antioxidantbeskyttende virkning af selen og coenzym Q10, der blev set i KiSel-10-studiet, kan også forklare de fordelagtige virkninger af selen og coenzym Q10 på sædparametre.
Randomiserede, kontrollerede undersøgelser med selen og Q10
Randomiserede kontrollerede undersøgelser er guldstandarden når det drejer sig om at designe forskning af effeken af et tilskud. Randomisering er vigtigt, fordi det sikrer, at hver deltager i undersøgelsen har lige stor chance for at havne i den aktive behandlingsgruppe som i den tilsvarende placebogruppe. Randomisering er en metode der reducerer eller eliminerer eksistensen af såkaldt bias* ved fordelingen af undersøgelsesdeltagere. *forvrængning af undersøgelsesresultater som kan skyldes forudindtagethed eller metodiske fejl.
Kontrollerede undersøgelser er forsøg, hvor resultaterne af den aktive behandling – selentilskuddet eller Q10-tilskuddet kan sammenlignes med resultaterne af placebotilskuddet. Typisk er de randomiserede kontrollerede forsøg dobbeltblinde undersøgelser. Hverken forskerne eller undersøgelsesdeltagerne ved, hvem der får ægte tilskud eller placebo før undersøgelsen er afsluttet, og forseglingen med koden er blevet brudt. Ved at dobbeltblinde en undersøgelse elimineres virkningen af den holdning, man måtte have til medicinens virkning , både fra forskernes side og fra deltagernes.
Sammendrag: Selen og coenzym Q10 og mandlig fertilitet
Der er dokumentation for, at cellerne har brug for tilstrækkelige mængder af coenzym Q10 for at have en optimal selenfunktion. Dette kan lige så vel gælde for sædceller som for muskelceller og nerveceller samt andre celler.
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162.
Salas-Huetos A, Rosique-Esteban N, Becerra-Tomas N & Vizmanos B. (2018). The effect of nutrients and dietary supplements on sperm quality parameters: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Adv Nutr; 9(6): 833-848.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Det lyseblå bånd er et såkaldt awareness-bånd om kræft i prostata. Sammen med hudkræft er prostatakræft den mest almindelige kræftform blandt amerikanske mænd. American Cancer Society vurderer, at én mand ud af ni vil få diagnosen prostatakræft i løbet af hans levetid. Forskning viser, at blodets selenstatus inden for et specifikt område er forbundet med en nedsat risiko for prostatakræft.
En af de store udfordringer inden for selenforskning er at optimere det daglige selenindtag for at nedsætte risikoen for prostatakræft. Vi har brug for flere forskningsresultater for at kunne besvare følgende spørgsmål om brugen af selentilskud til at nedsætte risikoen for prostatakræft [Waters & Chiang 2017]:
Hvad er den optimale formulering af et selentilskud?
Hvad er den korrekte daglige dosis?
Hvilket område af selenindhold i blodet indikerer et behov for selentilskud?
Ved hvilket selenindhold i blodet vil selentilskud ikke reducere risikoen for prostatakræft yderligere?
Ideen om at selenindtagelsen og selenniveauet er en vigtig faktor for risikoen for prostatakræft begyndte at få betydelig opmærksomhed efter at Professor Larry Clark fra University of Arizona offentliggjorde resultaterne af sin undersøgelse: “Nutritional Prevention of Cancer” i tidsskriftet JAMA i december 1996 [Clark 1996].
Tilskud med selengær i undersøgelsen: Nutritional Prevention of Cancer
Nutritional Prevention of Cancer (NPC – Den ernæringsmæssige forebyggelse af kræft-forsøget) var et tilskudsforsøg med anvendelse af 200 mikrogram selen fra selengær eller placebo med en gennemsnitlig varighed på 4,5 år. Deltagerne i undersøgelsen var 1312 mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 63 år.
Deltagerne i NPCT-studiet var for det meste mænd, ca. 75%. Kun cirka en ud af tre deltagere var en nuværende ryger. Ved studiets start havde deltagerne et gennemsnitligt indhold af selen i plasma på 114 mikrogram pr. liter. Undersøgelsens primære endepunkt var tilbagevendende hudkræft [Clark 1996].
Selentilskuddet nedsatte ikke risikoen for hudkræft. Forskerne fandt imidlertid, at det daglige tilskud af selengær signifikant reducerede forekomsten af tilfælde af prostatakræft med 63% [Clark 1996].
Syntetiske selenometionintilskud i SELECT-undersøgelsen
I 2001, motiveret af resultaterne af NPCT-studiet, startede forskere den hidtil største undersøgelse af forebyggelse af prostatakræft hos mænd kaldet Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (Selen og E-vitamin kræftforebyggelsesundersøgelsen – forkortet SELECT).
I denne nye undersøgelse indgik over 35.000 mænd i alderen 50 år og derover som tilfældigt fik én af de følgende behandlinger:
Vitamin E
Selen i form af syntetisk selenomethionin
Både vitamin E og selen
Placebo
Disse mænd havde et gennemsnitligt selenindhold i serum ved undersøgelsens start på 135 mikrogram per liter. Det primære endepunkt var forekomst af prostatakræft [Lippman 2009].
Hele 78% af deltagerne i SELECT-undersøgelsen havde et serum-seleniveau, der lå over de to laveste tredjedele i NPC-undersøgelsen. Følgelig havde disse mænd i SELECT-undersøgelsen ved undersøgelsens start serum-selenniveauer der lå over serumniveauerne hos deltagerne i NPC-undersøgelsen som havde gavn af selentilskud [Nicastro & Dunn 2013].
I 2008 gennemgik et uafhængigt data- og sikkerhedsovervågningsudvalg SELECT-undersøgelsens data og fandt, at selen og E-vitamin taget alene eller sammen, ikke nedsatte risikoen for prostatakræft. På dette tidspunkt fik deltagerne i SELECT-undersøgelsen besked om at stoppe med at tage deres forsøgstilskud [Lippman 2009].
Bemærk: I 2008 var der ingen statistisk signifikant forskel i antallet af prostatakræfttilfælde mellem de fire grupper i undersøgelsen. Der var flere tilfælde af prostatakræft hos de mænd, der kun tog E-vitamin, men forskellen var ikke statistisk signifikant [Lippman 2009].
I 2008 var der også flere nye tilfælde af diabetes hos mænd, der kun tog selen sammenlignet med mænd, der fik placebo. Dette forskningsresultat var heller ikke statistisk signifikant og beviste ikke en øget risiko ved selen. De første resultater af SELECT-undersøgelsem blev offentliggjort online i JAMA-Express den 9. december 2008 og fandtes i den første trykte udgave af JAMA i januar 2009 [Lippman 2009]. Der var ingen forskel i forekomsten af lunge- eller tyktarmskræft, alle samlede kræftformer og alle samlede dødsfald.
I 2011 rapporterede forskerne i SELECT-studiet, at der var flere der udviklede prostatakræft i gruppen af mænd, der tog selentilskuddet alene samt i gruppen af mænd, der tog E-vitamin og selen sammen end der var i gruppen af mænd, der tog placebo; dog – et stort men – forøgelserne var små og var ikke statistisk signifikante. Det kunne lige så godt skyldes, at mænd med særlige karakteristika tilfældigvis var havnet i selengrupperne [Klein 2011].
Hvorfor forskellige resultater af NPCT-undersøgelsen og SELECT-undersøgelsen?
Man kan sige, at undersøgelsesdeltagerne i NPCT-undersøgelsen manglede selen sammenlignet med mændene i SELECT-undersøgelsen (et gennemsnitligt seleniveau ved undersøgelsesstart på 114 mikrogram pr. liter sammenlignet med 135 mikrogram pr. liter). Selentilskud reducerer sandsynligvis kun risikoen for prostatakræft hos mænd med lav selenstatus og ikke hos den samlede population af mænd. Mange af deltagerne i SELECT-undersøgelsen kan have fået kosttilskud, der hævede deres selenstatus over det beskyttende niveau.
Den form for selen der blev anvendt i NPCT-studiet (selengær) indeholdt en naturlig udgave af selenomethionin som dens primære selenform, men den indeholdt også omkring 20 andre selenformer, hvoraf en eller flere kan have været mere vigtige i kræftforebyggelse end selenomethionin. Mændene i SELECT-undersøgelsen modtog 100% syntetisk selenomethionin.
Dr. Schrauzer var internationalt kendt for sit arbejde med selens biologiske funktioner, især i relation til selens kræftbeskyttende egenskaber.
Et U-formet forhold mellem selenstatus og risikoen for prostatakræft?
Waters og Chiang har vist, at koncentrationen af selen i ældre hundes tånegle udviser et U-formet forhold til DNA-skader i hundernes prostata. (Hunde kan ligesom mennesker udvikle prostatakræft).
Derudover har Waters og Chiang vist, at det samme U-formede forhold beskriver resultaterne fra studier af selen og personer med prostatakræft. De har vurderet, at det optimale niveau af selen i serum/ plasma til reduktion af risikoen for prostatakræft ligger i området 119-137 mikrogram pr. liter[Waters & Chiang 2018].
Over dette seleniveau vil selen give ringe eller ingen yderligere beskyttelse mod prostatakræft og kan endda begynde at være skadeligt ved endnu højere niveauer. Ved seleniveauer under 119 – 137 mikrogram per liter kan risikoen for at udvikle prostatacancer stige på grund af utilstrækkelig biotilgængelighed af selen [Waters & Chiang 2018].
Bemærk venligst, at den bedste beskyttelse mod prostatakræft i NPC-undersøgelsen blev set hos mænd med et selenindhold ved undersøgelsens start på under 123,2 mikrogram pr. liter.
Sammenfatning: Selentilskud til forebyggelse af prostatakræft
En persons serum/plasma-selenstatusser ud til at diktere, hvor stort et tilskud det er nødvendigt eller om det er nødvendigt for at opnå og opretholde det fordelagtige niveau mellem 119 og 137 mikrogram per liter [Waters & Chiang 2018].
En metaanalyse af 12 studier med 5007 tilfælde af prostatakræft og i alt 13.254 deltagere viste, at risikoen for prostatakræft faldt med blod-seleniveauer fra 60 mikrogram selen pr. liter op til 170 mikrogram selen pr. liter[Hurst].
Det sikreste område for en potentiel nedsat risiko for prostatakræft syntes at være en plasma-selenkoncentration i området fra 120 til 170 mikrogram selen pr. liter[Hurst].
For personer hvis indtagelse af selen fra kosten er ca. 55 mikrogram dagligt, og hvis selenindhold i plasma ved udgangspunktet er ca. 95 mikrogram per liter, bør et selentilskud på 50 mikrogram dagligt få selenstatus op på 118 mikrogram per liter. For den samme person bør et dagligt tilskud på 100-mikrogram selen øge selenstatus til 152 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].
Der synes at være en U-formet kurve, der beskriver den ønskelige selenstatus til beskyttelse mod prostatakræft. Bunden af Uet ligger mellem 119 og 137 mikrogram pr. liter [Waters & Chiang 2018].
Tilskud med selengær synes at være den foretrukne form for selen. En sammenlignende undersøgelse har vist, at raske mænd der tog kosttilskud med selengær, havde signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress efter tilskuddet; mænd, der tog tilskud af selenomethionin, havde ikke [Richie 2014].
De undersøgelser hvor selentilskud har været forbundet med forebyggelse af forskellige former for kræft, er blevet udført med selengærpræparater:
Clark LC, Combs GF, Turnbull BW, Slate E, & Alberts D. (1996). The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.
Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.
Klein EA, Thompson IM, Tangen CM, Crowley JJ, Lucia MS, Goodman PJ, Minasian LM, Ford LG, Parnes HL, Gaziano JM, et al. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 306:1549–1556.
Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM, Gaziano JM, Hartline JA, et al. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 301:39–51.
Richie, JP, Das, A, Calcagnotto, AM, Sinha, R, Neidig, W, Liao, J, & El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology, 29(1), 10-17.
Waters DJ & Chiang EC. (2018). Five threads: how u-shaped thinking weaves together dogs, men, selenium, and prostate cancer risk. Free Radical Biology and Medicine, https://doi.org/10.1016/j.freeradbiomed.2017.12.039.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Forskere ved Arizona Cancer Center har udgivet undersøgelsesresultater, der ikke understøtter nogen signifikante bivirkninger af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selengær på betacellefunktion eller insulinfølsomhed. Præparater med selengær indeholder flere selenarter med flere biologiske funktioner end præparater med 100% selenmethionin.
Forskere ved University of Arizona Cancer Center i Tucson har rapporteret om interessante fund vedrørende selentilskud [Jacobs 2019]:
Tilskud med 200 mikrogram selen dagligt fra et selengærpræparat i 2,9 år havde ingen effekt på insulinfølsomhed eller betacellefunktion sammenlignet med placebogruppen.
Yderligere stratifikation af dataene efter køn og alder viste ingen effektmodifikation som respons på selentilskuddet.
Forskerne fra University of Arizona skriver, at deres resultater indeholder nøgleinformation som klinikere kan videregive til patienter i USA om brugen af kosttilskud med selengær.
Designet af forskningen med selentilskud
Forskerne analyserede dataene fra en undergruppe på 400 individer, der deltog i Selen-undersøgelsen, en randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse af virkningen af et selentilskud på 200 mikrogram dagligt på adenomatøse polypper i tyktarmen [Jacobs 2019].
Dataene inkluderede fastende plasmaglukose og insulin målt både før randomisering og inden for 6 måneder efter afslutningen af interventionen.
Forskerne sammenlignede ændringer i homeostase-modelvurderingen-betacellefunktion (HOMA2-%beta) og insulinfølsomhed (HOMA2-%S) mellem den aktive selenbehandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen.
Forskerne sammenlignede også ændringerne i dataene fra en oral glukosetoleransetest (mOGTT) udarbejdet for en undergruppe på 175 patienter (79 selen og 96 placebo).
Resultaterne af selenstilskudsforsøg
Dataene viste ingen statistisk signifikante forskelle i ændringerne i HOMA2-%beta eller HOMA2-%S mellem de patienter, der modtog selengær-præparater sammenlignet med placebo [Jacobs 2019].
Da forskerne stratificerede dataene efter patienternes køn eller alder, fandt de stadig ingen statistisk signifikante effekter på insulinsensitivitet efter behandlingsgruppe.
Konklusionerne om selenstilskud
Forskerne skriver, at deres fund ikke understøtter hypotesen om, at der kan være en betydelig negativ virkning af et selentilskud med 200 mikrogram selen / dag fra selengær på betacelle-funktion eller insulinfølsomhed [Jacobs 2019].
Note: Insulinresistenser den biomedicinske betegnelse for, at kroppen ikke reagerer godt på det insulin, som bugspytkirtlen fremstiller med den konsekvens, at glukose i blodet har sværere ved at trænge ind i cellerne. Patienter med insulinresistens kan udvikle diabetes type 2.
Note: Betacellefunktionen er den biomedicinske betegnelse for funktionen af de bugspytkirtelceller, der danner og udskiller insulin. Nedsat betacellefunktion fører til utilstrækkelig insulinudskillelse og til høje blodsukkerniveauer.
Beskedent selentilskud uden indflydelse på insulinfølsomhed hos gravide kvinder
Forskere i Storbritannien målte plasmakoncentrationen af adiponectin, der anerkendes som en biomarkør for insulinresistens, i de lagrede plasmaprøver taget fra gravide kvinder i undersøgelsen: Selenium in Pregnancy Intervention Trial (SPRINT) [Mao 2016].
I SPRINT-undersøgelsen blev 230 førstegangs gravide kvinder randomiseret til behandling med selenberiget gær (60 mikrogram / dag) eller placebo fra 12 svangerskabsuge indtil fødslen.
Der var ingen signifikant forskel i ændringen i adiponectin-niveauer mellem selen og placebogrupperne fra uge 12 til graviditetsugen.
Der var stadig ingen signifikant forskel i ændringen af adiponectin-niveauer mellem de to grupper, da forskerne analyserede de laveste og øverste kvartiler af selen i fuldblod ved undersøgelsens start.
Forskerne fandt det betryggende, at en dosis selen på 60 mkg / dag fra selengær ikke havde nogen negativ indvirkning på plasmaindholdet af adiponectin hos gravide kvinder, idet adiponectin er en kendt biomarkør for insulinresistens [Mao 2016].
Resultater fra kliniske forsøg har antydet, at naturligt, organisk selengær kan være effektivt til at nedsætte risikoen for prostatakræft, hvorimod syntetisk selenomethionin ikke synes at være effektivt [Richie 2014].
I en randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret sammenligning af tilskud med selengær (både 200 og 285 mikrogram / dag) samt med selenomethionin (200 mikrogram / dag) hos 69 raske mænd i 9 måneder, viste forskere, at tilskuddet med selengær var forbundet med en signifikant reduktion af biomarkører for oxidativt stress, hvorimod tilskud med selenethionin ikke var [Richie 2014].
Undersøgelsens resultater antyder, at det er andre selenformer end selenomethionin der er ansvarlig for reduktionen af oxidativt stress.
Formålet med en dosering på 285 mikrogram selen fra selengær var, at denne dosering indeholdt selenomethionin i en mængde svarende til 200 mikrogram selenomethionin i et rent selenomethioninpræparat. Præparater med selengær varierer fra producent til producent, men et godt selengær-præparat vil indeholde 55-60% naturligt selenomethionin plus helt op til 20 andre selenformer i langt lavere mængde og højst 1-2% uorganisk selen.
Oxidativt stress defineres almindeligvis som en forhøjet dannelse af frie radikaler, der beskadiger celler og påvirker signalveje. Oxidativt stress er blevet identificeret som en nøglemekanisme i insulinresistens.
Kilder
Jacobs, ET, Lance, P, Mandarino LJ, … & Thompson, PA. (2019). Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diab Res Care, 7: e000613. doi:10.1136/bmjdrc-2018-000613.
Mao, J, Bath, SC, Vanderlelie, JJ, Perkins, AV, Redman, CW, & Rayman MP. (2016). No effect of modest selenium supplementation on insulin resistance in UK pregnant women, as assessed by plasma adiponectin concentration. Br J Nutr. 2016 Jan 14;115(1):32-8. doi: 10.1017/S0007114515004067. Epub 2015 Oct 20.
Richie, JP, Das, A, Calcagnotto, AM, Sinha, R, Neidig, W, Liao, J, … & El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804. doi: 10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042. Epub 2014 Jun 17.
Sies, H. (2016). The concept of oxidative stress after 30 years. In: Gelpi, R, Boveris, A, & Poderoso, J., eds. Advances in Biochemistry in Health and Disease. New York: Springer, pp. 3–11.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
For tidligt fødte defineres som babyer født mere end tre uger før termin, dvs. før den 37. uge af svangerskabet. Sepsis – en tilstand forårsaget af skadelige bakterier, der kommer ind i blodbanen – er en af komplikationerne forbundet med for tidlig fødsel. Selentilskud kan nedsætte risikoen for sent indsættende sepsis hos for tidligt fødte.
Tre undersøgelser udført i lavselen-lande – Australien, New Zealand og Indien – har vist en positiv effekt af selentilskud til nedsættelse af forekomsten af sepsis (blodforgiftning) hos for tidligt fødte babyer [Daniels; Darlow; Aggarwal].
Selentilskud – både selen givet oralt og selen givet parenteralt – forbedrede signifikant selenniveauet hos for tidligt fødte babyer og nedsatte forekomsten af “sent indsættende” sepsis [Darlow].
I ingen af de tre kliniske undersøgelser var der nogen negative reaktioner på selentilskuddet [Daniels; Darlow; Aggarwal].
Øget risiko for sepsis hos for tidligt fødte babyer uden tilskud af selen
“Sent indsættende” sepsis viser sig typisk en uge eller mere efter fødslen og skyldes udsættelse for infektion på hospitalet. En “sent indsættende” sepsis forekommer hos ca. en ud af fem for tidligt fødte babyer med en fødselsvægt under 1500 gram.
I modsætning hertil viser sepsis med “tidlig indsættelse” sig inden for de første syv dage efter fødslen og skyldes sædvanligvis udsættelse for smitsomme mikroorganismer i perioden fra veerne sætter ind til fødslen af moderkagen.
For tidligt fødte babyer født så tidligt som den 22. uge af graviditeten har en 58% risiko for at få sepsis, mens for tidligt fødte babyer født den 28. uge af graviditeten har en 20% risiko for sepsis [Camacho-Gonzalez].
Den normale længde af menneskers svangerskab er omkring 40 uger målt fra den første dag i kvindens sidste menstruationsperiode.
Et fald i spædbørns selenniveau efter fødslen er almindeligt
Forskellen er, at for tidligt fødte babyer, der vejer mindre end 1500 gram, fødes med et meget lavere selenindhold i serum til at begynde med.
Derfor, når de for tidligt fødte babyers serum-seleniveau begynder at falde i ugerne efter fødslen, falder de derfor til farligt lave niveauer [Daniels]. Følgelig har for tidligt fødte babyer en høj risiko for selenmangel i ugerne efter fødslen og samtidig en høj risiko for sepsis.
Betydningen af mikronæringsstoffet Selen
Selen i kosten er livsvigtigt i små mængder. Det udfører sine mange biologiske funktioner som en bestanddel af 25 selenoproteiner. Blandt de vigtigste af disse selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodothyronin-deiodinaser og selenoproteinet P.
Selen og selenoproteiner spiller en vigtig rolle i følgende biologiske funktioner:
Antioxidantbeskyttelse mod oxidative skader
En ordentlig immunsystem-funktion
En ordentlig skjoldbruskkirtelfunktion
Beskyttelse mod smitsomme sygdomme, f.eks. AIDS, sepsis
Nogle observationsundersøgelser og nogle eksperimentelle undersøgelser har vist en kemopreventiv virkning af seleneksponering eller -tilskud på visse former for kræft.
Opsummering: Forbedret selenstatus = Mindre risiko for sepsis hos for tidligt fødte babyer
Tilførslen af det livsvigtige sporstof selen i fødevarer varierer betydeligt fra region til region, afhængigt primært af selenindholdet i jorden. Mange lande i Europa, især lande i Skandinavien (undtagen Finland, der beriger jorden med selen) samt i Mellemøsten, er kendt for at være selen-fattige regioner[Stoffaneller & Morse].
Staterne ved de østlige og vestlige kyster i USA har generelt et lavere selenindhold i jorden end staterne i midten af landet [National Research Council].
Spædbørn med lav fødselsvægt under 1500 gram der fik selen, fik 7 mikrogram selen pr kilo pr dag parenteralt eller 5 mikrogram selen pr kilo pr dag oralt. Signifikant færre spædbørn på tilskud havde en sepsis-diagnose efter den første leveuge (p <0,038).
Der er behov for mere forskning i den optimale form og dosering af selen til for tidligt fødte børn.
Konklusion: Selentilskud som antioxidantbeskyttelse
Sepsis er en alvorlig, potentielt livstruende tilstand, der skyldes immunsystemets reaktion på en infektion. Sepsis ledsages af et systemisk inflammatorisk respons-syndrom, som typisk indebærer ekstrem oxidativt stress.
Derfor kan tilskud med mikronæringsstoffer med antioxidanteffekt som selen forbedre det kliniske resultat for inficerede patienter ved at neutralisere skadelige frie radikaler. To meta-analyser har vist, at selentilskud til patienter med sepsis og Systemisk inflammatorisk respons syndrom (SIRS) reducerer dødsrisikoen væsentligt [Alhazzani; Huang].
Yderligere undersøgelser er nødvendige for at bestemme en passende indgivelsesmåde, dosering og varighed af selenbehandlingen.
Kilder
Aggarwal, R., Gathwala, G., Yadav, S., & Kumar, P. (2016). Selenium supplementation for prevention of late-onset sepsis in very low birth weight preterm neonates. J Trop Pediatr, 62(3):185-93.
Alhazzani, W., Jacobi, J., Sindi, A. & Jaeschke, R.Z. (2013). The effect of selenium therapy on mortality in patients with sepsis syndrome: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Crit Care Med, 41(6):1555-1564.
Camacho-Gonzalez, A., Spearman, P.W. & Stoll, B.J. (2013). Neonatal infectious diseases: evaluation of neonatal sepsis. Pediatr Clin North Am, 60(2):367-89.
Chen, J. (2012). An original discovery: selenium deficiency and Keshan disease (an endemic heart disease). Asia Pac J Clin Nutr, 21(3):320-326.
Daniels, L., Gibson, R. & Simmer, K. (1996). Randomised clinical trial of parenteral selenium supplementation in preterm infants. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed, 74(3):F158-164.
Darlow, B.A., Winterbourn, C.C., Inder, T.E., Graham, P.J., Harding, J.E., Weston, P.J., Austin, N.C., Elder, D.E., Mogridge, N., Buss, I.H. & Sluis, K.B. (2000). The effect of selenium supplementation on outcome in very low birth weight infants: a randomized controlled trial. The New Zealand Neonatal Study Group. J Pediatr, 136(4):473-80.
Huang, T.S., Shyu, Y.C., Chen, H.Y. & Chen, P.J. (2013) Effect of parenteral selenium supplementation in critically ill patients: a systematic review and meta-analysis. PLoS One, 8(1): e54431.
Muntau, A.C., Streiter, M., Kappler, M., Röschinger, W., Schmid, I., Rehnert, A., Schramel, P. & Roscher. A.A. (2002). Age-related reference values for serum selenium concentrations in infants and children. Clin Chem, 48(3):555-60.
National Research Council. (1983). Selenium in Nutrition. Revised Edition. Washington, DC: The National Academies Press.
Stoffaneller, R., & Morse, N. L. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients, 7(3), 1494–1537.
Zou, K., Liu, G., Wu, T. & Du, L. (2009). Selenium for preventing Kashin-Beck osteoarthropathy in children: a meta-analysis. Osteoarthritis Cartilage, 17(2):144-151.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Selentilskud til HIV-inficerede patienter kan nedsætte virusets udvikling, forbedre CD4-tallet og reducere risikoen for at dø af infektionen. Arten af og doseringen af selentilskuddet skal undersøges yderligere. På nuværende tidspunkt synes tilskud med 200 mikrogram selen fra selengær mest lovende, men doseringen varierer afhængigt af regionale forskelle i jordens og madens selenindhold.
Mennesker med et lavt selenindhiold i blodet er mere tilbøjelige til at have nedsat immunfunktion og en hurtigere mutation af godartede varianter af RNA-vira til virulente former. Et lavt selenindhold i blodet er koncentrationer mindre end 1 mikromol selen per liter blod = mindre end 78 mikrogram selen per liter blod [Harthill].
Hvis en virusinficeret person med selenmangel får et selentilskud, har virussets mutationshastighed en tendens til at falde, og immunfunktionen har tendens til at bedres [Harthill].
Således kan personens selenniveauet have en dybtgående indvirkning på udviklingen af en virusinfektion. I tilfælde af selenmangel kan en normalt ikke-virulent virus blive virulent. En virus kan blive sygdomsfremkaldende ved at formere sig i en person med ernæringsmangler [Beck].
Selenmangel og udvikling af HIV-infektion
Hos HIV-inficerede patienter er mangel på forskellige mikronæringsstoffer, herunder selenmangel, forbundet med en øget risiko for udvikling af HIV-relateret sygdom og øget dødelighed.
Antiretroviral behandling består i dagligt at tage en kombination af HIV-lægemidler, som ikke gør det af med viruset, men forhindrer dets vækst. Formålet med den antiretrovirale terapi er et nedsætte mængden af HIV i blodet til så lavt et niveau, at det ikke kan måles.
Patienter på antiretroviral behandling, der opnår sådanne umålelige mængder vira, kan leve længere og sundere og har næsten ingen risiko for at overføre viruset til en sexpartner.
Et vigtigt spørgsmål, der skal afgøres, er, om selentilskud kan være en nyttig supplerende behandling til patienter i antiretroviral behandling. Der er trods alt brug for en tilstrækkelig mængde selen til dannelsen af antioxidant-selenoproteinerne, glutathion-peroxidaserne og thioredoxin-reduktaser, der er forbundet med reduceret oxidativt stress [Stone].
Randomiserede kontrollerede forsøg eller selentilskud og HIV-infektion
Burbano-studiet 2002
Et dagligt tilskud til 186 HIV-positive voksne med 200 mikrogram selen eller placebo i to år viste en signifikant nedsættelse af de samlede hospitalsindlæggelser hos selengruppen som en procentdel af hospitalsindlæggelser grundet infektion og omkostninger til patientpleje.
Hurwitz-studiet 2007
Et dagligt tilskud til 174 HIV-positive personer med 200 mikrogram selen fra selengær eller placebo i ni måneder viste, at selentilskuddet kan undertrykke udviklingen af HIV-virusbelastningen og forbedre CD4-T-lymfocyt-tallet.
Kupka-studiet 2008
Et dagligt tilskud til 913 HIV-positive gravide med deltagelse i perioden mellem uge 12 og 27 af svangerskabet og indtil seks måneder efter fødslen med 200 mikrogram selen fra selenomethionin eller placebo havde ingen effekt på moderens HIV-virusbelastning eller CD4-leukocyt-tal, men reducerede signifikant risikoen for akut eller vedvarende diarré og reducerede spædbørnenes dødsrisiko betydeligt efter seks uger hos de mødre der fik selentilskud.
Baum-studiet 2013
I dette firearmede kliniske forsøg blev 878 HIV-positive voksne, som endnu ikke var i antiretroviral terapi, tilfældigt tildelt en af fire daglige behandlingsformer i 24 måneder:
Behandling med multivitaminer (vitaminerne B, C og E)
Behandling med 200 mikrogram selen
Behandling med både multivitaminer og selen
Behandling med placebo
Det kombinerede tilskud med multivitaminer plus selen reducerede signifikant deltagernes risiko for at ryge under et CD4-celletal på 250 CD4-celler pr. mikroliter blod. Multivitaminer plus selen reducerede også risikoen for foruddefinerede sekundære endepunkter for sygdomsudvikling. Multivitaminer alene og selentilskud alene var ikke statistisk forskellige fra placebo for alle endepunkter.
Imidlertid havde ingen af tilskudsvarianterne – multivitaminer alene, selen alene, multivitaminer + selen, placebo – en signifikant effekt på HIV-virusbelastningen. Det vil sige, de reducerede ikke signifikant antallet af kopier af HIV-RNA i blodet.
For at sammenfatte, det var godt, at multivitaminerne + selen holdt HIV-patienternes CD4-tal oppe, idet HIV-virusbelastningen ikke faldt mærkbart.
Kamwesiga-studiet 2015
Et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen eller placebo i 24 måneder til 300 HIV-inficerede voksne, der endnu ikke havde fået antiretroviral behandling, viste, at selentilskud signifikant reducerer nedsættelsen af CD4-celletallet hos patienter, der ikke er i antiretroviral behandling.
Kilder
Baum, M. K., Miguez-Burbano, M.J., Campa, A. & Shor-Posner, G. (2000). Selenium and interleukins in persons infected with human immunodeficiency virus type 1. J Infect Dis, 182 Suppl 1:S69-73.
Baum, M.K., Campa, A., Lai, S., et al. (2013). Effect of micronutrient supplementation on disease progression in asymptomatic, antiretroviral-naive, HIV-infected adults in Botswana: a randomized clinical trial. JAMA, 310(20):2154-2163.
Beck, M.A. (2000). Nutritionally induced oxidative stress: effect on viral disease. Am J Clin Nutr. 71(6 Suppl):1676S-81S.
Burbano, X., Miguez-Burbano, M. J., McCollister, K., Zhang, G., Rodriguez, A., Ruiz, P. & Shor-Posner, G. (2002). Impact of a selenium chemoprevention clinical trial on hospital admissions of HIV-infected participants. HIV Clinical Trials, 3(6), 483–491.
Drain, P.K., Kupka, R., Mugusi, F. & Fawzi, W.W. Micronutrients in HIV-positive persons receiving highly active antiretroviral therapy. Am J Clin Nutr, 85(2):333-345.
Harthill, M. (2011). Review: micronutrient selenium deficiency influences evolution of some viral infectious diseases. Biol Trace Elem Res. 143(3):1325-36.
Kamwesiga, J., Mutabazi, V., Kayumba, J., Tayari, J.-C. K., Uwimbabazi, J. C., Batanage, G., … Mukazayire, E. (2015). Effect of selenium supplementation on CD4+ T-cell recovery, viral suppression and morbidity of HIV-infected patients in Rwanda: a randomized controlled trial. AIDS (London, England), 29(9), 1045–1052.
Kupka, R., Mugusi, F., Aboud, S., Msamanga, G. I., Finkelstein, J. L., Spiegelman, D., & Fawzi, W. W. (2008). Randomized, double-blind, placebo-controlled trial of selenium supplements among HIV-infected pregnant women in Tanzania: effects on maternal and child outcomes. The American Journal of Clinical Nutrition, 87(6), 1802–1808.
Stone, C.A., Kawai, K., Kupka, R. & Fawzi, W.W. (2010). Role of selenium in HIV infection. Nutr Rev, 68(11):671-681.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Signifikant forbedring i scoren for Beck Depression Inventory (BDI), scoren for spørgeskema om generel sundhed samt scoren for depression, angst og stress sammenlignet med placebo
Signifikant nedsat total testosteron-niveau, hirsutisme, højfølsom CRP (en biomarkør for inflammation) og malondialdehyd-niveau (en biomarkør for oxidativt stress) samt signifikant forøget total antioxidantkapacitet og total glutathion (GSH ) -niveauer sammenlignet med placebo
Forskerne konkluderede, at samtidig tilførsel af probiotika og selen i 12 uger til kvinder med PCOS havde en gavnlig helbredseffekt.
Selen: Virkning på stofskifteprofil hos patienter med PCOS
I en randomiseret kontrolleret undersøgelse med 70 kvinder i alderen 18-40 år var et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen i 8 uger forbundet med følgende resultater sammenlignet med placebo [Jamilian 2015]:
Signifikant nedsat serum-insulinniveau
Signifikant nedsat HOMA-IR insulinresistens-niveau og HOMA-B betacelle-funktionsniveau
Forskerne konkluderede, at selentilskud havde gavnlige virkninger på parametre for insulin stofskiftet [Jamilian 2015].
Selen: Virkning på inflammation og oxidativt stress hos patienter med PCOS
I en randomiseret kontrolleret undersøgelse med 64 kvinder i alderen 18-40 år var en daglig indtagelse af 200 mikrogram selen i 8 uger forbundet med følgende resultater [Razavi 2016]:
Flere graviditeter i selenruppen end i placebogruppen
Signifikant faldende niveau af højfølsom CRP i serum (en biomarkør for inflammation)
signifikant nedsat plasma-malondialdehydniveau (en biomarkør for oxidativ stress)
Forskerne konkluderede, at selentilskud til PCOS patienter i 8 uger havde gavnlige virkninger på reproduktion, inflammation og oxidativt stress.
Selen: Virkning på genudtryk relateret til insulin hos patienter med PCOS
I en randomiseret kontrolleret undersøgelse med 40 infertile kvinder var en daglig indtagelse af 200 mikrogram selen i 8 uger forbundet med følgende resultater [Zadeh Modarres 2018]:
Selentilskuddet opregulerede genudtrykket af Peroxisom proliferator-activeret receptor gamma (PPAR-γ = vigtig for regulering af fedtsyredeponering og sukkerstofskifte) samt glucosetransportør 1 (GLUT-1 = vigtigt for glukoseoptagelsen, som er nødvendig for at opretholde cellerespirationen) i lymfocytter hos kvinder med PCOS, der var kandidater til IVF (reagensglasbehandling).
Selentilskud nedregulerede genudtrykket af lavdensitets lipoproteinreceptor (LDLR = vigtig for lavdensitets lipoproteinreceptorerne) i lymfocytter hos kvinder med PCOS, som var kandidater til IVF.
Konklusion: Selentilskud og PCOS
Der er brug for mere forskning i virkningerne af selenmangel og selentilskud mod inflammation og oxidativt stress hos patienter med PCOS. De undersøgelser, der er opsummeret ovenfor, repræsenterer en start.
Kilder
Jamilian, M., Mansury, S., Bahmani, F., Heidar, Z., Amirani, E., & Asemi, Z. (2018). The effects of probiotic and selenium co-supplementation on parameters of mental health, hormonal profiles, and biomarkers of inflammation and oxidative stress in women with polycystic ovary syndrome. Journal of Ovarian Research, 11(1), 80.
Jamilian, M., Razavi, M., Fakhrie Kashan, Z., Ghandi, Y., Bagherian, T., & Asemi, Z. (2015). Metabolic response to selenium supplementation in women with polycystic ovary syndrome: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Clinical Endocrinology, 82(6), 885–891.
Mayo Clinic. (2019). Polycystic ovary syndrome (PCOS). Patient Care and Health Information. Retrieved from https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/pcos/symptoms-causes/syc-20353439
Razavi, M., Jamilian, M., Kashan, Z. F., Heidar, Z., Mohseni, M., Ghandi, Y. and Asemi, Z. (2016). Selenium Supplementation and the Effects on Reproductive Outcomes, Biomarkers of Inflammation, and Oxidative Stress in Women with Polycystic Ovary Syndrome. Hormone and Metabolic Research, 48(3), 185–190.
Zadeh Modarres, S., Heidar, Z., Foroozanfard, F., Rahmati, Z., Aghadavod, E., & Asemi, Z. (2018). The Effects of Selenium Supplementation on Gene Expression Related to Insulin and Lipid in Infertile Polycystic Ovary Syndrome Women Candidate for In Vitro Fertilization: a Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Trial. Biological Trace Element Research, 183(2), 218–225.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Et Cochrane review er en systematisk gennemgang af forskningsresultater indenfor human sundhedspleje eller sundhedspolitik. Forfatterne til et review opsummerer og analyserer resultaterne fra observationsstudier og randomiserede kontrollerede undersøgelser. Observationsstudier er undersøgelser, hvor prædiktorvariablen (deltagernes eksponering for selen) ikke er under forskernes kontrol. I randomiserede, kontrollerede undersøgelser er prædiktor-variablen (selentilskud til nogle af deltagerne) under forskernes kontrol, selvom de almindeligvis blindes fra at vide, hvilke deltagere der modtager det aktive stof i stedet for placebo indtil studiet er afsluttet.
Observationsstudier viser overvejende og konsekvent en omvendt sammenhæng mellem seleneksponering og risikoen for visse kræftformer [Vinceti 2018; Cai 2016]. Resultaterne fra omkring 70 observations-undersøgelser tyder på, at større eksponering for selen er forbundet med lavere niveauer af kræfttilfælde og dødelighed [Vinceti 2018]. Hvad observationsstudierne endnu ikke har vist, er et systematisk mønster, der tyder på specifikke dosis-responsforhold. [Vinceti 2018].
Resultaterne fra observations-studier indikerer også, at der kan være en U-formet form for forholdet mellem selen-eksponering og sygdomsrisiko. For eksempel antyder en undersøgelse, at det bedste serum selenområde for beskyttelse mod prostatacancer er mellem 119 og 137 mikrogram pr. Liter [Chiang 2010]. En anden undersøgelse viser, at risikoen for prostatakræft falder gradvist, idet selenkoncentrationerne stiger i området fra 60 mikrogram selen pr. liter plasma op til 170 mikrogram pr. liter. Over 170 mikrogram pr. Liter ophører beskyttelsen [Hurst 2012].
Resultater fra randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) er mindre entydige end resultater fra observationsundersøgelser. Det seneste Cochrane-review analyserer resultaterne fra 11 randomiserede, kontrollerede undersøgelser af selentilskud og kræftrisiko med i alt 44.743 deltagere (94% mænd). Det konkluderes, at selentilskud ikke signifikant reducerede den samlede forekomst af kræft eller dødelighed [Vinceti 2018].
Det er i nogen grad et forunderligt resultat. Hvorfor, tænker man, afviger resultaterne fra de 11 randomiserede, kontrollerede undersøgelser sig så markant fra resultaterne fra de 70 observationsstudier, der blev analyseret i reviewet?
Virkningen af selen og vitamin E-kræftforebyggelses-undersøgelsen (SELECT-studiet) på Cochrane-reviewet.
“Gorillaen på 800 pund” i Cochrane-undersøgelsen er SELECT-studiet, som var et randomiseret, placebokontrolleret studie af selen og / eller E-vitamin-tilskud med henblik på forebyggelse af prostatakræft [Lippman 2009].
34.888 mænd gennemførte SELECT-studiet. De 34.888 deltagere udgør 78% af det samlede antal deltagere i undersøgelsen, der blev medtaget i RCT-delen af Cochrane-reviewet. (RTC = Randomiseret, kontrolleret undersøgelse)
Forfatterne til Cochrane Reviewet udtaler: “SELECT-studiet havde den stærkeste indflydelse på effektopgørelsen” af enhver kræftrisiko, af risikoen for tyktarmskræft, af risikoen for blærekræft og af risikoen for prostatakræft [Vinceti 2018].
Bemærk: SELECT-forsøget blev standset tidligt, da data viste, at hverken E-vitamin eller selentilskud var forbundet med forebyggelse af prostatakræft.
Foreslåede årsager til at SELECT-studiet fejlede
Selenforskere har fremlagt to mulige forklaringer på, at SELECT-studiet ikke kunne gentage de lovende resultater med nedsat-risiko-for-prostatakræft fra den tidligere Ernæringsmæssig Forebyggelse af Kræft (NPC-studiet) [Duffield-Lillico 2002].
Typen af selentilskud: I SELECT-studiet anvendte forskerne et syntetisk selenomethionintilskud, hvorimod forskerne havde anvendt et selengær-tilskud i NPC-studiet.
Deltagernes selenstatus ved undersøgelsesstart: SELECT-deltagere (gennemsnit: 135 mikrogram pr. liter) havde et selenindhold ved undersøgelsesstart der var meget højere end NPC-deltagernes indhold ved undersøgelsesstart (gennemsnitlig 114 mikrogram pr. liter). De bedste kræftforebyggelses-resultater blev set hos de studiedeltagere, der havde et plasmaindhold af selen på under 121,6 mikrogram pr. liter [Duffield-Lillico 2002].
Betydningen af formen af selentilskuddet
En generel konklusion fra resultaterne af SELECT-studiet er, at den foretrukne formulering af selentilskud er den form, der blev anvendt i NPC-studiet: Selenberiget gær, også blot kendt som selengær.
Tilskud med selenberiget gær – gær-selentilskud – er kosttilskud der produceres ved at dyrke en gærstamme i et selenrigt medium. Selenatomerne i mediet inkorporeres i gærens proteiner og bliver derved organisk bundet til gæren. Gærcellerne tørres og dør og er inaktive i selengær-tilskuddet.
Tilskud med gærselen i høj kvalitet indeholder ca. 60% naturligt selenomethionin og yderligere op mod 30 andre selenarter, hvoraf nogle eller mange synes at have vigtige biologiske funktioner og kan være ansvarlige for den kræftforebyggelse der blev set i NPC-studiet.
Bemærk: Modsætningen mellem de naturlige selenformer i selengær-præparater og den 100% syntetiske selenomethionin-sammensætning, der blev anvendt i SELECT-studiet. Modsætningen mellem begyndelsesniveauerne af selen i de to forskellige typer studier.
Bemærk desuden, at en undersøgelse fra New Zealand har vist, at en dosis på 200 mikrogram selengær pr. dag er et mere sikkert tilskud end den tilsvarende dosis syntetisk selenomethionin [Karunasinghe 2013].
Separat sammenligning af selengær-studier
I visse henseender synes det at analysere og sammenblande resultaterne af kræftstudier der har anvendt syntetisk selenomethionin og kræftstudier der har anvendt selengær, som at sammenligne æbler og pærer.
Hvad sker der, hvis man undersøger de studier, der har anvendt selengær, separat, for sig selv, og altså udelader studierne, hvor der er anvendt syntetisk selenomethionin?
Selengær- og kræftstudierne
Algotar [2013], 699 deltagere = ingen signifikante resultater over fem år på forekomst af prostatakræft hos mænd med høj risiko for prostatakræft fra studiestart
Dreno [2007], 184 deltagere = Ingen signifikant forebyggelse over tre år af hudlæsioner forbundet med humant papillomavirus (HPV)
Duffield-Lillico [2002], 1312 deltagere = signifikant reduceret forekomst af samlet mængde kræft og prostatakræft over seks års med opfølgning hvor de stærkeste gavnlige virkninger blev set hos deltagere med plasmakoncentrationer ved undersøgelsesstart på under 121,6 mikrogram pr. liter
Karp [2013], 1561 deltagere = ingen signifikant reduktion i forekomsten af tilbagevendende primære tumorer i løbet af fem år hos patienter med resekterbar ikke-småcellet lungekræft
Reid [2008], 423 deltagere = signifikant reduceret samlet antal kræfttilfælde (med 25%) ved tilskud på 200 mikrogram dagligt; ingen signifikant reduktion ved tilskud på 400 mikrogram dagligt
Yu [1991], 2474 deltagere = signifikant reduceret primær leverkræft-forekomst (med 35%) under 8 års opfølgning
Yu [1997], 226 deltagere = signifikant hæmmet primær leverkræft og hepatitis B-virusinfektion over fire år
Der har været andre selengær- og kræftstudier, der var randomiserede og kontrollerede, og som viste signifikante, gavnlige resultater af tilskuddet. Disse undersøgelser blev ikke analyseret i Cochrane-undersøgelsen, fordi disse studier undersøgte selens virkning på kræft i kombination med andre antioxidanter:
SU.VI.MAX-studiet: Signifikant lavere total kræftforekomst og risiko for at dø af alle årsager hos mænd [Hercberg 2004]
Preliminære konklusioner om selengær- og kræftstudier
Hvad ser vi?
Selengær- og kræftstudier udgør kun 16% af det samlede antal deltagere i Cochrane Reviewet. Kræftstudier med syntetisk selenomethionin, SELECT-studiet [Lippman 2009] og Marshall-studiet [2011] udgør 78% af det samlede antal deltagere i Cochrane Reviewet [Vinceti 2018]. De resterende 6% af de kontrollerede lodtrækningsstudier, der er analyseret i Cochrane Reviewet, er studier der har anvendt uorganiske selenitpræparater [Vinceti 2018].
Der er for få studier og for få deltagere i selengær- og kræftstudierne til definitivt at konkludere, at selen-gærtilskud ikke signifikant nedsætter det samlede antal kræfttilfælde eller dødeligheden.
Resultaterne af Nutritional Prevention of Cancer-studiet [Duffield-Lillico 2002; Reid 2008] er opmuntrende, ligesom resultaterne af Yu-studierne [1991; 1997], Linxianstudierne [Blot 1993] og Su.Vi.Max. studiet [Hercberg 2004]. Disse studier anvendte en anden form for selentilskud til deltagere med et meget lavere serum-selenindhold ved undersøgelsens start
Mere finansiering er nødvendig til flere studier af selengær og kræft
Vi vil gerne se finansiering af tilsvarende studier der kan bekræfte de resultater der er opnået med brug af selengær-præparater i befolkningsgrupper med lav selenstatus og med deltagelse af et passende antal både mænd og kvinder. Det er for tidligt at afskrive selentilskud til kræftforebyggelse på grund af resultaterne af SELECT-studiet.
Kilder
Algotar, A. M., Stratton, M. S., Stratton, S. P., Hsu, C., & Ahmann, F. R. (2010). No effect of selenium supplementation on serum glucose levels in men with prostate cancer. The American Journal of Medicine, 123(8), 765-768.
Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., et al. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.
Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium exposure and cancer risk: an updated meta-analysis and meta-regression. Scientific Reports, 619213.
Chiang, E. C., Shuren, S., Kengeri, S. S., Xu, H., Combs, Jr., G. F., Morris, J. S., Bostwick, D. G., & Waters, D. J. (2010). Defining the Optimal Selenium Dose for Prostate Cancer Risk Reduction: Insights from the U-Shaped Relationship between Selenium Status, DNA Damage, and Apoptosis. Dose Response, 8(3): 285–300. doi: 10.2203/dose-response.09-036.
Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.
Dréno, B., Euvrard, S., Frances, C., Moyse, D., & Nandeuil, A. (2007). Effect of selenium intake on the prevention of cutaneous epithelial lesions in organ transplant recipients. European Journal of Dermatology: EJD, 17(2), 140-145.
Duffield-Lillico, A. J., Reid, M. E., Turnbull, B. W., Combs, G. J., Slate, E. H., Fischbach, L. A., & … Clark, L. C. (2002). Baseline characteristics and the effect of selenium supplementation on cancer incidence in a randomized clinical trial: a summary report of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, 11(7), 630-639.
Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.
Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122. doi:10.3945/ajcn.111.033373
Karp, D. D., Lee, S. J., Keller, S. M., Wright, G. S., Aisner, S., Belinsky, S. A., & Khuri, F. R. (2013). Randomized, double-blind, placebo-controlled, phase III chemoprevention trial of selenium supplementation in patients with resected stage I non-small-cell lung cancer: ECOG 5597. Journal of Clinical Oncology, 31(33), 4179-4187.
Karunasinghe, N., Han, D.Y., Zhu, S., Duan, H., Ko, Y.J., Yu, J.F., Triggs, C.M. & Ferguson, L.R. (2013). Effects of supplementation with selenium, as selenized yeast, in a healthy male population from New Zealand. Nutr Cancer, 65(3):355-66. doi: 10.1080/01635581.2013.760743.
Lippman, S.M., Klein, E.A., Goodman, P.J., Lucia, M.S., Thompson, I.M., Ford, L.G., et al. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1):39–51.
Prasad, M. P., Mukunda, M. A., & Krishnaswamy, K. (1995). Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. Eur. J. Cancer B Oral Oncol, 31B: 155-159.
Reid, M.E., Duffield-Lillico, A.J., Slate, E., et al. The nutritional prevention of cancer: 400 μg per day selenium treatment. Nutr Cancer. 2008;60(2):155-163.
Vinceti, M., Filippini, T., Del Giovane, C., Dennert, G., Zwahlen, M., Brinkman, M., & … Crespi, C. M. (2018). Selenium for preventing cancer. The Cochrane Database of Systematic Reviews, 1CD005195. doi:10.1002/14651858.CD005195.pub4
Yu, S.Y., Zhu, Y.J. & Li, W.G. Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biol Trace Elem Res. 1997;56(1):117-124.
Yu, S. Y., Zhu, Y. J., Li, W. G., Huang, Q. S., Huang, C. Z., Zhang, Q. N., & Hou, C. (1991). A preliminary report on the intervention trials of primary liver cancer in high-risk populations with nutritional supplementation of selenium in China. Biological Trace Element Research, 29(3), 289-294.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Billedet: En sund hjerne og en hjerne der lider af Alzheimers sygdom i svær grad. Nu er spørgsmålet: Hvilken rolle spiller de selenafhængige antioxidant-selenoenzymer i forebyggelsen af Alzheimers sygdom? Professorer Aaseth og Alehagen tilbyder en forklaring.
Der er ingen pålidelig metode til at forhindre udviklingen og forværring af Alzheimers sygdom. Der er ingen kendt kur mod Alzheimers. De tilgange som vi har forsøgt i de sidste 20-25 år, har ikke forhindret eller hæmmet nedgangen i den kognitive funktion, der er forbundet med Alzheimers.
Der er ingen pålidelig metode til at forhindre udviklingen og forværring af Alzheimers sygdom. Der er ingen kendt kur mod Alzheimers. De tilgange som vi har forsøgt i de sidste 20-25 år, har ikke forhindret eller hæmmet nedgangen i den kognitive funktion, der er forbundet med Alzheimers.
Nu foreslår professor Jan Aaseth (Norge) og professor Urban Alehagen (Sverige) selentilskud som en profylaktisk foranstaltning til at hæmme nedgangen i den kognitive funktion – især i de selen-fattige regioner i verden. De fremsætter den hypotese, at et optimal funktion af selenoproteinerne SEPP, GPx og TrxR er nødvendig for at beskytte mod den kognitive nedgang, der er knyttet til Alzheimers sygdom.
Det er en betydelig mængde forskning i studier med mennesker, der danner grundlag for deres henstilling.
Selen og hjernefunktion En tilstrækkelig forsyning af selen er afgørende for de cerebrale funktioner. I tilfælde af en lav selenstatus opretholdes hjernes selenniveau på bekostning af selen til andre celler og væv i kroppen.
Selenoproteinet SEPP – den cirkulerende selenransportør – er det vigtigste ekstracellulære selenoprotein. Det er det selenoprotein, der leverer selen til hjernen og neuronerne.
Selenoproteinerne GPx1 og GPx4 (glutathionperoxidaser) og TrxR (thioredoxinreduktaser) er vigtige intracellulære antioxidanter i hjernen og neuronerne.
Observationsundersøgelser af selenstatus og kognitiv tilbagegang Lægerne Aaseth og Alehagen har samlet en hel del data fra studier med mennesker, der viser en sammenhæng mellem et lavt selenindtag og / eller en lav selenstatus og forskellige aspekter af kognitiv tilbagegang.
Vær opmærksom på, at forskere ved East Anglia University i Storbritannien har vurderet, at det mest sandsynlige niveau for en optimal funktion af selenoproteiner ligger mellem 120 og 150 mikrogram selen pr. Liter plasma [ Hurst 2010].
En italiensk undersøgelse med 1012 voksne i alderen 65 år eller ældre viste en lavere koordinations-score og lavere mini mental status-score (MMSE-score) hos personer med seleniveauer under 66,7 mikrogram pr. Liter sammenlignet med personer med seleniveauer over 82,3 mikrogram pr. Liter.
En fransk undersøgelse af 1166 voksne i alderen 60-70 år viste et større kognitivt fald hos individer med seleniveauer under 75,8 mikrogram pr. Liter sammenlignet med personer med seleniveauer over 86,9 mikrogram pr. Liter. Desuden viste den franske undersøgelse, at nedgangen i kognitiv formåen over en niårig periode var forbundet med et fald i plasma-selenkoncentrationerne. I takt med at den tilgængelige mængde selen til hjernen og neuronerne gik ned, gjorde den kognitive evne det også.
En kinesisk undersøgelse af 2000 voksne, 65 år eller ældre, der boede i landdistrikterne, viste en sammenhæng mellem et lavt indhold af selen i tåneglene og en lav kognitiv præstation.
En spansk undersøgelse viste lavere serum-selenkoncentrationer hos patienter med Alzheimers sygdom (gennemsnitlig: 121 mikrogram pr. Liter) end hos patienter med let kognitiv svækkelse (gennemsnitlig: 127 mikrogram pr. Liter).
En hollandsk undersøgelse viste lavere selenstatus hos patienter med meget mild Alzheimers (82,2 mikrogram pr. Liter) i modsætning til sunde, ældre voksne (93,2 mikrogram pr. Liter).
Interventionsstudier af selen og kognitiv tilbagegang
Der har været færre interventionsundersøgelser end observationsundersøgelser, men resultaterne er i hvert fald mere interessante.
En hollandsk undersøgelse af 225 Alzheimers behandlingsnaive patienter*, der indtog en “medicinsk fødevare” med 60 mikrogram selen dagligt i 12 uger viste signifikant forbedring i en forsinket verbal genkaldelsesopgave sammenlignet med patienter, der fik tilsvarende placebo. *behandlingsnaive patienter = patienter som ikke tidligere har fået deres sygdom behandlet med lægemidler.
En brasiliansk undersøgelse af 31 ældre voksne med mild kognitiv svækkelse (MCI) som spiste en paranød hver dag (et estimeret indtag på 288,75 mikrogram selen dagligt) i 6 måneder viste en forbedring af deres selenniveau samt positive virkninger på nogle kognitive funktioner sammenlignet med personerne i kontrolgruppen.
I den svenske KiSel-10-undersøgelse med 443 ældre hjemmeboende voksne, hvor Dr. Alehagen var ledende forsker, fik deltagerne et daglig tilskud på 200 mikrogram selen fra et selen-gærpræparat og 200 mg coenzym Q10 i fire år, hvilket resulterede i i væsentlige forbedringer af den sundhedsrelaterede livskvalitet og vitalitet samt i et nedsat inflammationsniveau.
Selentilskud og kognitiv nedgang i Alzheimers
Lægerne Aaseth og Alehagen foreslår tre mekanismer, hvor selentilskud til forøgelse af selenniveauet kunne være en effektiv måde til at modvirke det kognitive fald knyttet til Alzheimers sygdom.
Det virker indlysende for dem, at neurodegeneration er relateret til et lavt selenniveau og lave niveauer af selenoprotein P (SEPP).
For det første foreslår de, at SEPP-selenoproteiner danner stærke bindinger med metaller så som kobber og jern. SEPP-bindingen med kobber og jern kunne medvirke til at blokere den metal-medierede ophobning af beta-amyloid.
Husk: Sammenklumpningen af beta-amyloidproteinerne er, hvad der danner hjerneplakken, som er karakteristisk for Alzheimers sygdom.
For det andet foreslår de, at selen er nødvendigt for at forhindre eller hæmme sammenfiltringen af tau-proteiner i de neurofibrillære tangler, der er typiske for Alzheimers sygdom.
For det tredje adresserer de GPx og TrxR selenoproteinernes intracellulære rolle som antioxidanter. I den forbindelse påpeger de, at en lav selenstatus indebærer mindre SEPP selenoprotein til at forhindre beta-amyloidophobning, og at inddragelsen af de tilgængelige SEPP selenoproteiner i beta-amyloidplakken indebærer, at der bliver mindre selen tilgængeligt til GPx og TrxR selenoproteinernes antioxidantfunktion.
Optimale selenoproteinniveauer nødvendige for at undgå neurodegenerering
I mange egne af verden er det daglige indtag af selen ikke tilstrækkeligt til at sikre selenoproteinernes optimale funktion. Disse selenoproteiner er særligt vigtige for hjernens funktion og i forebyggelse, opståelse og udvikling af neurodegenerative sygdomme såsom Alzheimers.
Et tilskud af selengær i farmaceutisk kvalitet som det, der blev anvendt i KiSel-10-undersøgelsen, kan være en del af svaret på forebyggelse af aldersrelaterede sygdomme såsom hjertesygdomme, kræft og Alzheimers. Selvfølgelig involverer Alzheimers flere biologiske signalveje, men nogle af de vigtige signalveje kræver en tilstrækkelig tilførsel af selen.
Kilder
Aaseth, J., Alexander, J., Bjørklund, G., Hestad, K., Dusek, P., Roos, P. M., & Alehagen, U. (2016). Treatment strategies in Alzheimer’s disease: a review with focus on selenium supplementation. Biometals: An International Journal on The Role of Metal Ions in Biology, Biochemistry, and Medicine, 29(5), 827-839. doi:10.1007/s10534-016-9959-8
Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. Plos One, 11(7), e0157541. doi:10.1371/journal.pone.0157541
Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680. doi:10.1371/journal.pone.0137680
Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.
Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2015). Improved Health-Related Quality of Life, and More Days out of Hospital with Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Combined. Results from a Double Blind, Placebo-Controlled Prospective Study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19(9), 870-877. doi:10.1007/s12603-015-0509-9
Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.
