Selentilskud og Graves sygdom

Lav selenstatus er forbundet med øget risiko for Graves sygdom (også kaldet Basedows sygdom). Graves sygdom er en autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen. Det er den mest almindelige årsag til hypertyreoidisme (for højt stofskifte). Den resulterer ofte i en forstørret skjoldbruskkirtel.

En meta-analyse fra 2018 af randomiserede kontrollerede forsøg viser, at selentilskud som adjuvant behandling kan forbedre genoprettelsen af en normal skjoldbruskkirtelfunktion hos patienter med Graves sygdom [Zheng].

Graves sygdom er den mest almindelige årsag til hypertyreoidisme hos voksne. Den er kendetegnet ved subnormale serum-TSH-niveauer og øgede serumniveauer af frit thyroxin (FT4) og / eller triiodothyronin (T3). Det basale stofskifte hos patienter med Graves sygdom øges; resultatet er en stigning i produktionen af skadelige frie radikaler og reaktive iltforbindelser [Zheng].

Intracellulære antioxidantenszymer, såsom superoxid-dismutase (SOD), glutathionreduktase og glutathionperoxidase (GPx) beskytter mod celleskader forårsaget af oxidativ stress.

Selen er essentielt for en normal funktion af skjoldbruskkirtlens hormoner

Kun meget lidt selen fra selentilskud findes i kroppen i sin elementære form. Noget af selenet indbygges i aminosyren selenocystein. Selenocystein bliver til gengæld en bestanddel af 25 kendte selenoproteiner, hvoraf den ene er glutathionperoxidase.

Glutathionperoxidase er navnet på en familie af otte forskellige glutathionperoxidase-selenoenzymer. Glutathionperoxidaseenzymer katalyserer nedbrydningen af hydrogenperoxid og lipidhydroperoxid, som begge er forøget hps personer med Graves sygdom.

Selen og autoimmun thyroiditis

Selenoproteiner vides at spille en uerstattelig rolle i autoimmune processer i skjoldbruskkirtlen [Zheng]:

Selentilskud og Graves sygdom: Meta-analyse

Forskerne analyserede resultaterne af ni randomiserede, dobbeltblinde, placebokontrollerede forsøg, der inkluderede 736 deltagere [Zheng].

  • De sammenlagte data viste, at kombinationen af ​​selentilskud med den konventionelle medicin mod en overaktiv skjoldbruskkirtel sammenlignet med kontrolgruppen var forbundet med et signifikant fald i FT3 efter 3 måneder (to studier) og efter 6 måneder (fire studier), men ikke ved 9 måneder (tre studier) [Zheng]
  • De samlede data om FT4-niveauer i de ni forsøg (736 deltagere) viste et markant fald i FT4-niveauet hos deltagere i gruppen der fik adjuvant behandling sammenlignet med kontrolgruppen efter 3 måneder (to studier) og efter 6 måneder (fire studier) men ikke efter 9 måneder (tre studier) [Zheng].
  • I syv af forsøgene, der involverede 651 deltagere, var den adjuvante selenbehandling forbundet med en signifikant stigning i TSH-niveauer efter 6 måneder (tre studier) sammenlignet med kontrolgruppen, men ikke efter 3 måneder (et studie) eller efter 9 måneder (tre studier) [Zheng].
  • I seks studier med 736 deltagere havde gruppen der fik adjuvant selenbehandling et markant fald i TRAb-niveauer efter 6 måneder (tre studier), men ikke efter 9 måneder (tre studier) sammenlignet med kontrolgruppen [Zheng].

Hvorfor effekt af selen efter 6 måneder, men ikke 9 måneder?

Metaanalysen viste klinisk vigtige og statistisk signifikante effekter af kombineret selen- og konventionel skjoldbruskkirtelmedicin på FT4-, FT3-, TSH- og TRAb-niveauerne hos patienter med Graves sygdom efter 3 måneder og 6 måneders adjuvant tilskud.

Hvorfor var 9 måneder med adjuvant selentilskud tilsyneladende ikke mere effektiv til at kontrollere Graves sygdom end konventionel skjoldbruskkirtelmedicin taget alene?

U-formet kurve af selens effekt

Forskerne antyder, at den positive virkning af adjuvant selentilskud efter 6 måneder og den neutrale virkning efter 9 måneder kan relateres til det, der kaldes den U-formede teori om selenniveau i kroppen.

Professor Margaret P. Rayman indikerer i figur 2 i sin oversigtsartikel fra 2019 med titlen “Selenium intake, status, and health: a complex relationship”, at den optimale serum-selenstatus for godt helbred er omkring 125 mikrogram per liter [Rayman].

Ved serumniveauer der er meget lavere end dette, særligt fra 85 mikrogram per liter eller lavere, er der øget risiko for autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom, dårligere immunrespons, øget dødelighed osv. [Rayman].

Tilsvarende ved serumniveauer betydeligt over 125 mikrogram per liter – Professor Rayman specificerer ikke en øvre tærskel – er der formodentlig også øgede sundhedsrisici [Rayman].

I tilfælde med adjuvant selentilskud til patienter med Graves sygdom kan det være, at selen-tilskuddet i løbet af de første seks måneder opbygger patienternes serumstatus i en grad, der giver en gavnlig virkning.

Derefter kan det i de følgende tre måneder til ni måneder med selentilskud være, at selenindholdet i serum stiger til det punkt, hvor virkningen begynder at flade ud. På dette tidspunkt er der ikke længere en signifikant forskel mellem virkningen af konventionel skjoldbruskkirtelmedicin alene og effekten af selentilskud sammen med konventionel skjoldbruskkirtelmedicin.

Selentilskud til patienter med Graves sygdom (GRASS-forsøget)

I mellemtiden venter vi på, at GRASS-forsøget med selentilskud til patienter med Graves sygdom afsluttes, og at resultaterne offentliggøres. GRASS-forsøget er en multicenter-randomiseret, dobbeltblind placebo-kontrolleret undersøgelse, hvor forskerne agter at inkludere 492 deltagere, randomisering (1:1) til enten to tabletter med 100 mikrogram selen en gang daglig i en interventionsperiode på 24 til 30 måneder eller to matchende placebo-tabletter en gang daglig [Watt].

Det primære resultat af GRASS-forsøget er andelen af deltagere med mislykket behandling med skjoldbruskkirtelmedicin ved afslutningen af interventionsperioden (24 til 30 måneder) [Watt].

Sekundære resultater er [Watt]:

  • Livskvalitet relateret til skjoldbruskkirtlen det første år efter randomisering
  • Niveauet af thyreoidea-stimulerende hormonreceptor-antistoffer 18 måneder efter randomisering samt ved afslutningen af interventionsperioden (24 til 30 måneder)
  • Symptomer på overaktiv skjoldbruskkirtel det første år efter randomisering
  • Øjensymptomer det første år efter randomisering samt ved afslutningen af interventionsperioden (24 til 30 måneder)
  • Bivirkninger i interventionsperioden
  • Alvorlige bivirkninger i interventionsperioden

Kilder

Fan Y, Xu F, Zhang H, Cao W, Wang K, Chen G, Di H, Cao M & Liu C. (2014). Selenium supplementation for autoimmune thyroiditis: a systematic review and meta-analysis. International Journal of Endocrinology Volume 2014, Article ID 904573. http://dx.doi.org/10.1155/2014/904573

Rayman, MP. (2019). Selenium intake, status, and health: a complex relationship.  Hormones, doi: 10.1007/s42000-019-00125-5. [Epub ahead of print].

Watt, T, Cramon P, […], & Krogh Rasmussen Å. (2013) Selenium supplementation for patients with Graves’ hyperthyroidism (the GRASS trial): study protocol for a randomized controlled trial. Trials; 14: 119.

Wichman J, Winther KH, Bonnema SJ & Hegedüs L (2016). Selenium supplementation significantly reduces thyroid autoantibody levels in patients with chronic autoimmune thyroiditis: a systematic review and meta-analysis,” Thyroid, 26(12):1681–1692.

Zheng H, Wei J, Wang L, Wang Q, Zhao J, Chen S & Wei F. (2018). Effects of selenium supplementation on Graves’ Disease: a systematic review and meta-analysis. Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine; Volume 2018, Article ID 3763565. https://doi.org/10.1155/2018/3763565

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *