Oxidativ stress. En ny undersøgelse viser, at selentilskud sammen med tilskud af coenzym Q10 reducerer niveauet af systemisk oxidativ stress i kroppen. I undersøgelsen er reduktionen af systemisk oxidativ stress signifikant forbundet med en reduktion i risikoen for død af hjerte-kar-sygdomme [Dunning & Alehagen 2023].
Prof. Urban Alehagen, den ledende forsker bag KiSel-10 under-søgelsen, der har vist, at et kombineret tilskud af selen og coenzym Q10 reducerer oxidativ stress og inflamma-tion, forbedrer hjertefunktionen og reducerer risikoen for at dø af hjerte-karsygdomme.
Oxidativt stress: En ubalance af skadelige frie radikaler i forhold til beskyttende antioxidanter fører til oxidativ skade på DNA, lipider og proteiner i kroppen og til en forstyrrelse af redox-signalerings-processer i cellerne [Dunning & Alehagen 2023].
I en KiSel-10-delanalyse fra 2023 undersøgte prof. Urban Alehagen og hans forskerkolleger niveauet af frie thioler i serum fra ældre undersøgelsesdeltagere, der tog 200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 dagligt i 48 måneder [Dunning & Alehagen 2023].
Bemærk: Thioler er svovlholdige organiske forbindelser med formlen R-SH, hvor R står for enhver kulbrinte-gruppe.
Signifikant øget risiko for uønskede kardiovaskulære sygdomme og dødelighed af alle årsager er forbundet med lavere serumfri thiolniveauer.
Signifikant lavere risiko for hjertesvigt og signifikant mere gunstige forløb af hjertesygdom er forbundet med højere niveauer af serumfri thiolniveauer.
COENZYM Q10 OG SELEN REDUCERER SYSTEMISK OXIDATIV STRESS
Efter 48 måneders tilskud med selen- og coenzym Q10-kombinationen eller med matchende placebo, var der signifikant øgede niveauer af serumfri thioler i den aktive behandlingsgruppe sammenlignet med placebogruppen. Dette var et tegn på reduceret systemisk oxidativ stress [Dunning & Alehagen 2023].
Et kombineret tilskud med coenzym Q10 og selen er en effektiv terapi til regulering af systemisk oxidativ stress.
HØJERE FRI THIOL-NIVEAUER FORBUNDET MED nedsat RISIKO FOR at dø AF HJERTESYGDOm
Særligt interessant var opdagelsen af, at de øgede niveauer af frie thioler i blodcirkulationen var forbundet med et signifikant fald i risikoen for dødsfald knyttet til hjerte-karsygdom [Dunning & Alehagen 2023].
Ti år efter påbegyndelsen af det fire år lange selen- og Q10-tilskud var 128 deltagere døde på grund af en uønsket kardiovaskulær hændelse. Langt den største andel af dødelighed knyttet til kardiovaskulær sygdom – 40 % – forekom i den laveste kvartil af fri thiolkoncentrationer ved undersøgelsens start [Dunning & Alehagen 2023].
Den forhøjede risiko for at dø som følge af hjertesygdom var forbundet med de lavere serumniveauer af frie thioler, selv efter at forskerne havde kontrolleret for forstyrrende variabler såsom alder, atrieflimren, diabetes, forhøjet blodtryk, iskæmisk hjertesygdom og køn [Dunning & Alehagen 2023] .
KONKLUSION: SELEN, COENZYM Q10 OG HJERTESUNDHED
Systemisk oxidativ stress mindskes hos ældre personer med en tilstrækkelig forsyning af selen og coenzym Q10. Denne undersøgelse af serumfri thiolkoncentrationer bekræfter vigtigheden af et kombineret tilskud til ældre personer med et lavt selen- og Q10-niveau [Dunning & Alehagen 2023].
En kombination af selen og Q10 er en sikker, effektiv og overkommelig behandling til at reducere systemisk oxidativ stress og til at reducere risikoen for uønsket hjertekarsygdom [Dunning & Alehagen 2023].
Kilder
Abdulle AE, Bourgonje AR, Kieneker LM, Koning AM, la Bastide-van Gemert S, Bulthuis MLC, Dijkstra G, Faber KN, Dullaart RPF, Bakker SJL, Gans ROB, Gansevoort RT, Mulder DJ, Pasch A, van Goor H. Serum free thiols predict cardiovascular events and all-cause mortality in the general population: a prospective cohort study. BMC Med. 2020 May 27;18(1):130.
Dunning BJ, Bourgonje AR, Bulthuis ML, Alexander J, Aaseth JO, Larsson A, van Goor H, Alehagen U. Selenium and coenzyme Q10 improve the systemic redox status while reducing cardiovascular mortality in elderly population-based individuals. Free Radical Biology and Medicine. 2023; volume page.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Den svenske kardiolog Dr. Urban Alehagen skriver overbevisende, at der eksisterer et særligt indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10 i forebyggelsen af hjerte-karsygdomme.
Professor Urban Alehagen holder foredrag om de terapeutiske kardiovaskulære fordele ved et kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud.
Prof. Alehagen fremhæver sammen med den norske professor Jan Aaseth, at et lavt selenindtag og en lav selenstatus kan begrænse cellernes evne til at opnå et optimalt indhold af coenzym Q10, og at cellerne har brug for tilstrækkeligt med coenzym Q10 for en optimal funktion af selen [Alehagen & Aaseth 2015a].
De kliniske resultater af KiSel-10 interventions-undersøgelsen, hvor svenske borgere i med en gennemsnitsalder på 78 år, fik selen og coenzym Q10 dagligt i fire år viser, at et kombineret selen- og coenzym Q10 tilskud sammenlignet med placebobehandling kan være gavnligt i befolkningsgrupper, der har en lav selenstatus:
KISEL-10 UNDERSØGELSEN AF et KOMBINERET SELEN OG COENZYM Q10-tilskud
I KiSel-10-undersøgelsen indskrev forskerne 443 ældre svenske statsborgere med lav selen- og Q10-status. De tildelte tilfældigt deltagerne til enten en aktiv behandlingsgruppe (200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 dagligt) eller til en placebogruppe [Alehagen 2020a].
Serum selenstatus ved undersøgelsens start: 67,1 mkg/l
Serum selenstatus efter 48 måneders tilskud: 210,3 mkg/l i den aktive behandlingsgruppe og 72 mkg/l i placebogruppen
Coenzym Q10-status ved undersøgelsens start: 0,82mg/l
Coenzym Q10-status efter 48 måneders tilskud: 2,17 mg/l i den aktive behandlingsgruppe og ingen signifikant ændring i placebogruppen
VÆSENTLIGE RESULTATER AF et KOMBINERET SELEN OG COENZYM Q10-tilskud
Data fra KiSel-10-undersøgelsen viste følgende signifikante resultater i den aktive behandlingsgruppe sammenlignet med placebogruppen:
reducerede serumniveauer af otte biomarkører for fibrose [Alehagen 2018b]
reducerede plasmaniveauer af von Willebrand-faktoren og plasminogen-aktivatorinhibitor-1, begge biomarkører for endotel dysfunktion [Alehagen 2020b]
nedsat fructosamin-koncentration sammenlignet med koncentrationen i placebogruppen, som havde en tendens til at stige. Fruktosamin-koncentration er positivt forbundet med forekomst af diabetes og et øget blodsukkerniveau [Alehagen 2020a]
forbedret nyrefunktion hos ældre med selenmangel [Alehagen 2020c]
forhindret en stigning i D-dimer niveauet, som er forbundet med en øget risiko for trombotiske lidelser, dvs. blodpropper [Alehagen 2021].
RESUMÉ: DOKUMENTEREDE SELEN- OG COENZYM Q10-tilskud
Vi skal huske, at detail-selen og Q10-tilskud ikke alle er lige gode.
Baseret på den tilgængelige dokumentation synes det selenberigede gærprodukt at være et bedre valg af selentilskud [Richie 2014].
Optagelighed og biotilgængelighed af Q10-tilskud kan variere betydeligt; det er bedst at vælge et Q10-tilskud med dokumenteret optagelighed og klinisk effekt [Lopez-Lluch 2019; Mortensen 2014].
Kilder
Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.
Alehagen U, Aaseth J. Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. J Trace Elem Med Biol. 2015a;31:157-62.
Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015b Nov-Dec;41(6):443-52.
Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E, Johansson P. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. PLoS One. 2015c Sep 16;10(9):e0137680.
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. PLoS One. 2016 Jul 1;11(7):e0157541.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018a Apr 11;13(4):e0193120.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Svensson E, Johansson P, Larsson A. Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors. 2018b Mar;44(2):137-147.
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019 Mar 18;16:5.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology. 2020a;61:126541.
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A, Lindahl TL. Significant decrease of von Willebrand factor and plasminogen activator inhibitor-1 by providing supplementation with selenium and coenzyme Q10 to an elderly population with a low selenium status. Eur J Nutr. 2020b Dec;59(8):3581-3590.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Brismar K, Larsson A. Selenium and Coenzyme Q10 Supplementation Improves Renal Function in Elderly Deficient in Selenium: Observational Results and Results from a Subgroup Analysis of a Prospective Randomised Double-Blind Placebo-Controlled Trial. Nutrients. 2020c Dec 9;12(12):3780.
Alehagen U, Aaseth J, Lindahl TL, Larsson A, Alexander J. Dietary Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Prevents Increase in Plasma D-Dimer While Lowering Cardiovascular Mortality in an Elderly Swedish Population. Nutrients. 2021 Apr 17;13(4):1344.
Johansson P, Dahlström Ö, Dahlström U, Alehagen U. Improved Health-Related Quality of Life, and More Days out of Hospital with Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Combined. Results from a Double Blind, Placebo-Controlled Prospective Study. J Nutr Health Aging. 2015 Nov;19(9):870-7.
López-Lluch G, Del Pozo-Cruz J, Sánchez-Cuesta A, Cortés-Rodríguez AB, Navas P. Bioavailability of coenzyme Q10 supplements depends on carrier lipids and solubilization. Nutrition. 2019 Jan;57:133-140.
Mortensen SA, Rosenfeldt F, Kumar A, Dolliner P, Filipiak KJ, Pella D, Alehagen U, Steurer G, Littarru GP; Q-SYMBIO Study Investigators. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014 Dec;2(6):641-9.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
COVID-19-virusinfektioner ledsages af overdreven aktivering af det medfødte immunsystem i form af progressiv inflammation og cytokin-storme. En gennemgang af de medicinske tidsskrifter viser, at en passende tilførsel af mikronæringsstofferne selen, zink og D-vitamin er nødvendig for at styrke immunfunktionen og reducere inflammationen.
Et tilstrækkeligt indtag af selen, zink og D-vitamin er vigtigt for at sikre modstandskraft mod virusinfektioner, for at fremme en stærk immunfunktion og for at nedsætte niveauet af inflammation. Et team af norske, svenske og russiske forskere anbefaler, at indtages passende tilskud med disse mikro-næringsstoffer i områder med høj risiko og i tilfælde af mistanke om udsættelse for SARS-CoV-2 [Alexander 2020].
Selentilskud til beskyttelse mod hyperinflammation knyttet til COVID-19
Følgelig bør personer med høj risiko, som har en selenstatus under 100 mikrogram per liter, overveje et dagligt tilskud i størrelsesordem 100-200 mikrogram selen per dag [Alexander 2020].
Personer med høj risiko har følgende karakteristika:
Er ældre
Har en medicinsk tilstand som diabetes, blodtryksforhøjelse eller hjertesygdom
Har en livsstil, der involverer rygning, alkoholbrug og kun lidt motion
Har forhøjede præ-infektionsniveauer af C-reaktivt protein, en biomarkør for systemisk inflammation
Bor eller arbejder i et område med høje infektionsrater
Har lave plasma- / serumkoncentrationer af selen, D-vitamin og zink
Biosyntese af livsvigtige selenoproteiner
Ved at tage et tilskud på 100-200 mikrogram selen fra selengær dagligt, kan disse individer opnå en relativt hurtig biologisk produktion af de vitale selenoproteiner, der repræsenterer en adjuvant tilgang til forebyggelse af aggressive COVID-19-infektioner:
Glutathionperoxidaser
Thioredoxinreduktaser
Selenoproteinerne P, K og S
Sikker øvre grænse for selenindtag fra mad og kosttilskud
Forskerne anbefaler, at den langsigtede kombinerede indtagelse af selen fra mad og kosttilskud ikke overstiger 300 mikrogram selen dagligt, fordi en højere indtagelse kan være forbundet med skadevirkninger.
Professor Urban Alehagen var den ledende forsker i KiSel-10-studiet af virkningen af et kombineret tilskud med selen og coenzym Q10 på hjerte-kardødelighed. Professor Alehagen har også været med i det forskerteam, der undersøgte ernæringsmæssig intervention med selen, zink og D-vitamin med det formål at skabe anti-viral resistens mod COVID-19.
Overaktive inflammatoriske reaktioner er typisk for svære Corona-virusinfektioner. Kombinationen af selen og coenzym Q10 til at give en betydelig lindring af den inflammatoriske respons er bemærkelsesværdig [Alexander 2020].
Selentilskud i kombination med N-acetylcystein
Funktionen af antioxidant seleno-enzymerne glutathionperoxidase er afhængig af en tilstrækkelig forsyning af cofaktoren glutathion. Et samtidigt tilskud med N-acetylcystein, som er essentielt for dannelse af glutathion, kan være nødvendigt [Alexander 2020].
Et tilstrækkeligt dagligt selenindtag fra mad og kosttilskud er nødvendigt for at kunne danne vitale selenoproteiner [Alexander 2020].
Kilder
Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular Mortality and N-terminal-proBNP Reduced after Combined Selenium and Coenzyme Q10 Supplementation: A 5-year Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial Among Elderly Swedish Citizens. International Journal of Cardiology, 2013;167(5), 1860-1866.
Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E, Johansson P. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. PLoS One. 2015;10(9):e0137680.
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019;16:5.
Alexander J, Tinkov A, Strand TA, Alehagen U, Skalny A, Aaseth J. Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2358.
Moghaddam A, Heller RA, Sun Q, et al. Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients. 2020;12(7):2098.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.
Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015;7(3):1494-1537.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Ligesom en god detektiv har professor Urban Alehagen undersøgt de biologiske mekanismer, der kan forklare, hvordan et kombineret tilskud af selen og coenzym Q10 reducerer ældres risiko for at dø af hjertesygdom. Blandt de mistænkte, som han har undersøgt, er oxidativ stress, systemisk inflammation, fibrose og endotelfunktionen.
Fire år med et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen fra et patenteret selengær og 200 mg coenzym Q10 (i opdelte doser: 2 x 100 mg) har nedsat risikoen for at dø af hjerte-karsygdom markant med 54% (p = 0,02) [Alehagen 2013].
Undersøgelsesdeltagerne var ældre i alderen 70-88 år (gennemsnitsalder: 78 år), som stadig var i stand til at bo hjemme.
Sammenlignet med ældre i placebogruppen opnåede de ældre i den aktive behandlingsgruppe en signifikant forbedret hjertefunktion målt på ekkokardiogrammer sammenlignet med placebo (p = 0,03) og en signifikant forbedring af den biokemisk markør, NT-proBNP (p = 0,014). NT-proBNP er en pålidelig indikator for hjertesygdom; hjertemuskulaturen producerer typisk mere NT-proBNP-protein, når hjertet udsættes for stress eller skade [Alehagen 2013].
Særligt forhold mellem coenzym Q10 og selen
I forbindelse med beslutningen om den aktive behandling, hvor selen kombineres med coenzym Q10, trak professor Alehagen på forskning, der viser, at der er et centralt intracellulært forhold mellem de to stoffer [Alehagen 2013]. Grundlæggende viste forskningen, at et suboptimalt seleniveau vil begrænse cellernes evne til at opnå en optimal koncentration af coenzym Q10, og at cellerne er afhængige af et tilstrækkeligt niveau af coenzym Q10 for at opnå en optimal funktion af selen [Alehagen & Aaseth 2015].
Hjertebeskyttelses-mekanismer med coenzym Q10 og selen
Professor Alehagen og forskerteamet gennemførte en række delundersøgelser for at udrede de mulige biologiske mekanismer, der kunne forklare de gavnlige effekter på hjertesundheden af det kombinerede tilskud med selen og coenzym Q10: Den reducerede risiko for at dø af hjertesygdom og den forbedrede hjertefunktion der blev set på ekkokardiogrammerne.
Nedsatte niveauer af biomarkører for oxidativ stress [Alehagen 2015]
Nedsatte niveauer af biomarkører for systemisk inflammation [Alehagen 2015; Alehagen 2018]
Nedsatte niveauer af biomarkører for fibrose [Alehagen 2017]
Nedsatte niveauer af biomarkører, der indikerer endotel-dysfunktion [Alehagen 2020]
Øgede niveauer af biomarkører for insulinlignende vækstfaktor-1 [Alehagen 2017]
Klare forskelle i stofskifteprofiler set i plasma mellem den aktive behandlingsgruppe og placebogruppen [Alehagen 2019]
Klare forskelle i status for adskillige mikroRNA’er mellem den aktive behandlingsgruppe og placebogruppen [Alehagen 2017]
Vedvarende effekter af coenzym Q10- og selenbehandling
Med adgang til oplysninger i det svenske nationalregister for dødsattester og i obduktionsrapporter var professor Alehagen i stand til at følge op på deltagerne i undersøgelsen i op til 10 og 12 år efter den fire år lange interventionsperiode. Ingen undersøgelsesdeltager blev tabt i denne opfølgning [Alehagen 2015; Alehagen 2018].
Den signifikant reducerede risiko for at dø af hjertesygdom, der først blev rapporteret i 2013, kunne stadig ses i hele den 12-årige opfølgningsperiode hos de undersøgelsesdeltagerne, der havde fået kombinationen af coenzym Q10 og selen. En undergruppeanalyse af dataene viste, at effekten varede ved hos både mænd og kvinder.
Sammendrag: Kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud
48 måneders daglige tilskud med en kombination af gærselen og coenzym Q10 var forbundet med en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom samt med signifikant forbedret hjertefunktion hos ældre hjemmeboende. Den nedsatte risiko for at dø af hjertesygdom varede ved set i en 12 års opfølgning [Alehagen 2018].
Hovedbudskaberne:
Mennesker, der bor i selenfattige egne af verden har brug for selentilskud; det er bedst at få undersøgt selensstatus.
Mennesker producerer normalt mindre coenzym Q10 i takt med at de bliver ældre. Derfor opstår behovet for et dokumenteret Q10-tilskud.
Selen og coenzym Q10 har en særlig indbyrdes virkemekanisme, der fremmer en god hjerte-karsundhed.
De mekanismer hvormed selen og coenzym Q10 beskytter hjertefunktionen, er ikke beskrevet fuldt ud, men menes at omfatte gavnlige effekter på oxidativ stress, inflammation, fibrose og endotelfunktion.
Selengær der indeholder op til 20 forskellige selenformer, er den bedste form for selentilskud [Richie 2014].
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162.
Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162. doi:10.1016/j.jtemb.2014.11.006
Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. Plos One, 11(7), e0157541.
Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and Coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(4), e0174880.
Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Brismar, K. (2017). Increase in insulin-like growth factor 1 (IGF-1) and insulin-like growth factor binding protein 1 after supplementation with selenium and Coenzyme Q10. A prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(6), e0178614.
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Svensson, E., Johansson, P., & Larsson, A. (2017). Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors (Oxford, England), doi:10.1002/biof.1404
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.
Alehagen, U., Alexander, J., Aaseth, J. & Larsson, A. (2019). Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and Coenzyme Q10: a sub-analysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2, and TWEAK. Journal of Inflammation, 16,5,1-9.
Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J, Surowiec I, Lundstedt-Enkel K & Lundstedt T. (2019). Significant changes in metabolic profiles after intervention with selenium and Coenzyme Q10 in an elderly population. Biomolecules, 9(10): 10.3390/biom9100553.
Alehagen, U., Alexander, J., Aaseth, J. et al. (2020). Significant decrease of von Willebrand factor and plasminogen activator inhibitor-1 by providing supplementation with selenium and coenzyme Q10 to an elderly population with a low selenium status. Eur J Nutr. Epub.
Richie, JP, Das, A, Calcagnotto, AM, Sinha, et al. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: A randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila); 7(8): 796-804.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Professor Urban Alehagen, Linköping Universitet i Sverige, var en nøglefigur som forsker på den kliniske Q-Symbio-undersøgelse og var den ledende forsker i KiSel-10-undersøgelsen. Han har vist, at tilskud med en kombination af selen og coenzym Q10 til ældre mennesker med lav selenstatus reducerer risikoen for at dø af hjerte-karsygdom og forbedrer hjertefunktionen.
Den svenske KiSel-10-undersøgelse giver randomiseret og kontrolleret dokumentation for, at en daglig kombination af et organisk selen-gærtilskud og et conezym Q10-præparat i lægemiddelkvalitet kan reducere hjertedødeligheden, forbedre hjertefunktionen og øge den sundhedsrelaterede livskvalitet hos ældre borgere [Alehagen 2013].
Lavt selenindhold i blodet og højere risiko for hjertesygdom
Professor Urban Alehagen og et team af forskere fra Linköpings Universitet undersøgte seleniveauet i blodet hos 688 svenske seniorer. Det gennemsnitlige blodseleniveau var 67,1 mikrogram pr. liter, hvilket er ret lavt men ikke overraskende, da Sverige er et land med lavt selenindhold i jorden og selenfattige fødevarer [Alehagen 2016].
Da forskerne korrigerede for køn, rygning, koronar-arteriesygdom, diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom og nedsat hjertefunktion, opdagede de, at kvartilet af ældre med det laveste niveau selen i blodet havde en 43% højere risiko for at dø (all-cause) og en 56% højere risiko for at dø af en hjerte-karsygdom [Alehagen 2016].
Rationale for at give selen og coenzym Q10 i KiSel-10-undersøgelsen
Han vidste, at der er en særlig sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, således at cellerne har brug for selen for at aktivere coenzym Q10, hvilket er afgørende for mitokondriernes produktion af energi i form af ATP, og fordi Q10 er en vigtig fedtopløselig antioxidant [Alehagen 2015].
Endvidere er kroppens produktion af coenzym Q10 kendt for at falde med stigende alder i voksenårene [Kalen 1989]. Derfor kunne de svenske seniorer forventes at have et lavt indhold af coenzym Q10 og af selen i blodet.
Fordelene ved adjuverende behandling af kroniske hjertesvigt-patienter med coenzym Q10 blev påvist i Q-Symbio-studiet, hvor patienterne tog et præparat med 100 mg coenzym Q10 i farmaceutisk kvalitet tre gange dagligt i to år ud over deres konventionelle medicin og havde som følge heraf signifikant færre symptomer og bedre overlevelse [Mortensen 2014].
Desuden medfører den særlige sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, at cellerne har brug for tilstrækkeligt coenzym Q10 for at kunne producere en optimal mængde selenoproteiner, hvoraf nogle har antioxidant-funktioner og andre biologiske funktioner i kroppen [Alehagen 2015].
Design af KiSel-10 undersøgelsen om selen og coenzym Q10 og hjertefunktion
Derfor rekrutterede professor Alehagen 443 seniorer der var 70-88 år ved undersøgelsens start med en gennemsnitlig alder på 78 år og som stadig var raske nok til at bo hjemme og som havde et lavt niveau af selen og coenzym Q10 i blodet.
I KiSel-10-undersøgelsen tildelte professor Alehagen og hans team seniorerne til behandlingsgruppen eller til placebo-kontrolgruppen ved hjælp af lodtrækning.
Behandlingsgruppen der fik de aktive stoffer modtog tabletter med 200 mikrogram selen (SelenoPrecise®) dagligt og 200 milligram coenzym Q10 (Bio-Quinone) i opdelte doser (2 gange 100 milligram til måltider). Placebo-gruppen modtog matchende placebo-tabletter og -kapsler [Alehagen 2013].
Resultater fra KiSel-10-undersøgelsen af selen, coenzym Q10 og hjertefunktion
Der var statistisk signifikante forskelle mellem den aktive behandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen:
Hos seniorerne i placebogruppen var dødeligheden i hjerte-karsygdomme 12,6%, mens den i selen- og coenzym Q10-gruppen var 5,9%. Den absolutte forskel på 6,7% i dødelighed fra hjertesygdomme betyder, at 60 til 70 ældre mennesker ud af 1.000 kan forventes at leve længere og have en bedre sundhedsrelateret livskvalitet, hvilket giver dem mere tid til børnebørn, rejser og hobbyer.
NT-pro-BNP er en biomarkør til diagnose og prognose af hjertesvigt. Den gennemsnitlige niveau af NT-proBNP i placebogruppen var 302 nanogram pr. milliliter. I gruppen som fik selen og coenzym Q10, var gennemsnittet 214 nanogram pr. milliliter.
Deltagerne i selen- og coenzym Q10-gruppen havde signifikant bedre hjertefunktion på ekkokardiogrammet end deltagerne i placebogruppen.
Forskerne konkluderede, at den signifikant lavere dødelighed i hjerte-karsygdomme skyldtes en forbedret hjertefunktion takket være den daglige indtagelse af selengær og coenzym Q10 [Alehagen 2013].
Opfølgning af KiSel-10 undersøgelsen af selen og CoQ10 og hjertefunktion
I en tiårig opfølgning opdagede forskerne, at risikoen for at dø af hjertesygdomme for seniorerne i den aktive behandlingsgruppe kun var 51% af risikoen for dø af kardiovaskulær sygdom for seniorerne i placebogruppen [Alehagen 2015] .
To år senere fandt forskerne, at hjerte-kardødeligheden hos de resterende undersøgelsesdeltagere var 28,1% i selen- og coenzym Q10-gruppen sammenlignet med 45% i placebogruppen. Det vil sige, at der var en vedvarende effekt af det kombinerede selen- og coenzym Q10-tilskud [Alehagen 2018].
Forbedret livskvalitet med tilskud af selen og Q10
Det fireårige behandlingsforløb med selengær og coenzym Q10 forlængede ikke kun de ældste deltagers overlevelse i KiSel-10-studiet. Behandlingen har også bidraget til at bevare livskvaliteten eller i det mindste til at nedsætte omfanget af et aldersrelateret tab af kvalitet målt på de følgende områder[Johansson 2015]:
fysisk ydeevne
vitalitet
konativ funktion (= et mål for viljen til at udføre og handling)
nervesystemets funktion
samlet livskvalitet
Virkningsmekanismer af Selen- og Q10-tilskud
Hvordan kan kombinationen af selenberiget gær og coenzym Q10 forlænge overlevelse og forbedre ældres livskvalitet?
Mindre hjertefibrose
I en underanalyse fandt forskerne, at de deltagere i undersøgelsen der fik tilskud, havde signifikant lavere niveauer af forskellige biomarkører for hjertefibrose [Alehagen 2017]. Mindre hjertefibrose (fortykket og stift hjertemuskelvæv) kan være en af mekanismerne hvormed selen- og Q10-tilskuddet gavnede de ældre i KiSel-10-studiet.
Ændringer i microRNA
I en anden underanalyse fandt forskerne, at de to grupper i studiet havde signifikante forskelle i helt op til 70 mikroRNA’er. MicroRNA’er er involverede i ekspression eller ikke-ekspression af gener og i forlængelse heraf, i dannelse af proteiner. De kan spille en vigtig rolle i hjertesygdomme. Indflydelsen af selen og coenzym Q10 på microRNA kan være en mekanisme, som påvirker hjerte-kardødelighed samt hjertefunktionen [Alehagen 2017].
Mindre oxidativt stress
Analyse af niveauer af biomarkører for oxidativ stress – overproduktionen af skadelige frie radikaler – i de to grupper viste, at selen- og Q10-tilskuddet havde en gavnlig virkning sammenlignet med placebo. Den nedsatte oxidative stress kunne være en af forklaringerne på den kardio-beskyttende effekt af det kombinerede tilskud [Alehagen 2015].
Lavere niveau af inflammation
På samme måde viste separate analyser nedsatte niveauer af forskellige biomarkører for inflammation [Alehagen 2015]. Inflammation er ikke blevet vist at være en direkte årsag til hjertesygdom, men det ses ganske hyppigt i tilfælde af hjertesygdom og slagtilfælde. Nedsat inflammation kan være endnu en mekanisme, der ligger til grund for den forbedrede hjertefunktion og den lavere risiko for hjertesygdom efter tilskud af selen og coenzym Q10.
Sammendrag af KiSel-10-undersøgelsen
I en fireårig undersøgelse af et kombineret tilskud med selengærpræparat og et patenteret farmaceutisk Q10-præparat opnåede den aktive behandlingsgruppe en 54% reduktion i hjerte-kardødelighed sammenlignet med placebogruppen. Derudover opnåede den aktive behandlingsgruppe signifikant bedre ekkokardiogrammer sammenlignet med placebogruppen og havde lavere koncentrationer i blodet af en kendt biomarkør for hjertesvigt.
Disse gavnlige virkninger af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen og 200 milligram coenzym Q10 i to opdelte 100 milligramsdoser varede ved i 10-årige og 12-årige opfølgninger.
Kilder
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.
Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96.
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Svensson, E., Johansson, P., & Larsson, A. (2017). Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors (Oxford, England), doi:10.1002/biof.1404.
Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and Coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(4), e0174880.
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.
Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2015). Improved Health-Related Quality of Life, and More Days out of Hospital with Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Combined. Results from a Double Blind, Placebo-Controlled Prospective Study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19(9), 870-877.
Kalén, A., Appelkvist E.L., Dallner G. (1989). Age-related changes in the lipid compositions of rat and human tissues. Lipids, 24(7):579–584.
Mortensen, S. A., Rosenfeldt, F., Kumar, A., Dolliner, P., Filipiak, K. J., Pella, D., & Littarru, G. P. (2014). The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure, 2(6), 641-649.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
En nylig undersøgelse har fundet en relativt høj mortalitetsrisiko hos ældre svenskere med lav selenstatus. Tilskud med et selengær-præparat og et coenzyme Q10-præparat resulterede i en signifikant reduceret risiko for at dø af hjertesygdom, en bedre hjertefunktion og en bedre livskvalitet for ældre. Den gavnlige virkning af disse tilskud er fortsat i 12 år efter undersøgelsen.
Lave plasma- / serum-selenkoncentrationer er forbundet med øget risiko for at dø af hjertesygdom og en øget risiko for død af alle årsager. Professor Urban Alehagen og et team af forskere ved Linköpings Universitet i Sverige har undersøgt forholdet mellem et lavt seleniveau og risikoen for hjertesygdom.
Selentilskud foreslået til voksne med meget lave Se-niveauer
Den svenske undersøgelse viser, at voksne med en serum selenkoncentration på under 57 mikrogram pr. liter har en signifikant højere risiko for at dø af alle årsager (43% øget risiko) og for at dø af hjertesygdom (56% øget risiko) [Alehagen 2016].
57 mikrogram selen per liter serum. Wow! Det er lavt.
Disse signifikante sammenhænge forblev solide, selv efter at forskerne havde justeret for virkningerne af eventuelle modificerende faktorer:
Mandligt køn
Rygning
Iskæmisk hjertesygdom
Diabetes
Kronisk obstruktiv lungesygdom
Nedsat hjertefunktion [Alehagen 2016]
Professor Alehagen foreslår, at voksne med serum-seleniveauer under 57 mikrogram pr. liter anbefales at tage et selentilskud.
Ingen forskelle fundet i kræft-mortalitet
Interessant nok viste den svenske undersøgelse ikke en signifikant forskel i kræftdødelighed blandt de fire kvartiler af studietalere. Bemærk dog, at den gennemsnitlige serumselenkoncentration i alle de fire kvartiler, der blev sammenlignet i undersøgelsen var ret lav:
Kvartil 1: < 57,2 mkg/l
Kvartil 2: 57,2 – 67,1 mkg/l
Kvartil 3: 67,1 – 76,1 mkg/l
Kvartil 4: > 76,1 mkg/l
Husk: Den bedste vurdering vi har for en beskyttende virkning af selen mod prostatakræft, er en plasma-selenkoncentration på mellem 120 og 170 mikrogram pr. liter [Hurst 2012].
Det kunne være, at kræftdødeligheden i alle fire kvartiler i den svenske undersøgelse ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden, men er allesammen forhøjede i forhold til kohorter, der opretholder et serum-seleniveau på over 120 mikrogram pr. liter.
Hvorfor behovet for selentilskud?
Professor Alehagen forklarer, at selenindholdet i jorden og dermed i levnedsmidler rundt om i verden varierer betydeligt fra region til region. Madvaner varierer også, hvilket betyder, at folk får mere eller mindre selen i deres kost, afhængigt af hvor de bor.
Selen er afgørende for en række cellulære funktioner. Sporstoffet selen findes sjældent som et isoleret stof i kroppen. Det udfylder sine væsentlige biologiske funktioner som en bestanddel af aminosyren selenocystein.
Selenocystein er således selv en nødvendig bestanddel af 25 kendte selenoproteiner. Mange af disse selenoproteiner, især glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser, beskytter vores celler og væv mod de skadelige virkninger af oxidativt stress [Alehagen 2016].
I lyset af de regionale variationer i optagelsen af selen og betydningen af en tilstrækkelig serum-selenkoncentration for en længere livslængde og en bedre livskvalitet, synes det tilrådeligt at få sin serum-selenkoncentration målt for at se, hvor det ligger sammenlignet med de svenske studiedeltagere.
Hvor meget selentilskud?
Professor Fairweather-Tait og kolleger i Storbritannien har rapporteret om resultaterne af et studie med tilskud til middelaldrende, sunde britiske mænd og kvinder (50-64 år). Studiedeltagernes gennemsnitlige plasma-selenkoncentration ved studiets start var lige over 95 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].
Tilskud med endaglig selengærtablet på 50 mikrogram i 10 uger øgede deltagernes plasma-selenindhold til et gennemsnit på 118,3 mikrogram pr. liter.
Tilskud med en daglig selengærtablet på 100 mikrogram i 10 uger øgede deltagernes plasma-selenindhold til et gennemsnit på 152 mikrogram pr. liter.
Sammendrag af svensk undersøgelse af serum-seleniveauer og dødelighed
Professor Alehagens svenske undersøgelse viste en signifikant øget risiko for at dø af hjertesygdom samt fra alle årsager hos forsøgsdeltagere med serum-seleniveauer under 57,2 mikrogram pr. liter. Andre undersøgelser har vist lignende sammenhænge mellem et lavt serum-seleniveau og øget dødelighed:
Dansk undersøgelse: En undersøgelse af mere end 3000 mænd med serum selenkoncentrationer under 60 mikrogram pr. liter viste en øget risiko for hjerteanfald (Suadicani 1992).
Finske undersøgelser: Undersøgelser fra 1970’erne, perioden før Finland begyndte at gøde jorden med selen, viste en sammenhæng mellem et lavt serum-seleniveau og en øget risiko for at dø af hjertesygdom [Salonen 1982].
Fransk undersøgelse: En fransk undersøgelse af ældre franskmænd rapporterede om en sammenhæng mellem lave plasma-selenkoncentrationer og øget dødelighed [Akbaraly 2005].
Beskyttende virkninger af selentilskud
Selen i tilstrækkelige koncentrationer har vigtige antioxidant- og immunsystemsfunktioner. Det er sandsynligt, at den beskyttende virkning af tilstrækkelige plasmakoncentrationer af selen er relateret til selenoproteinernes virkning:
Reduktion af oxidativt stress
Reduktion af inflammation
Kilder
Akbaraly, N.T., Arnaud, J., Hininger-Favier, I., Gourlet, V., Roussel, A.M. & Berr, C. 92005). Selenium
and mortality in the elderly: results from the EVA study. Clin Chem, 51:2117–2123.
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96. doi:10.1038/ejcn.2015.92
Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.
Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.
Salonen, J.T., Alfthan, G., Huttunen, J.K., Pikkarainen, J. & Puska, P. (1982). Association between cardiovascular death and myocardial infarction and serum selenium in a matched-pair longitudinal study. Lancet, 2: 175–179.
Suadicani, P., Hein, H.O. & Gyntelberg, F. (1992). Serum selenium concentration and risk of ischaemic heart disease in a prospective cohort study of 3000 males. Atherosclerosis, 96: 33–42.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Der synes at være en særlig biologisk sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, således at de i kombination kan give betydelige sundhedsmæssige fordele for hjertet.
Mine tanker bliver ved med at vende tilbage til spørgsmålet om hjertesundhed og den rolle, selentilskud spiller for hjertesundheden. Det vil muligvis overraske mange af jer, fordi vi plejer at tænke på selentilskud primært til forebyggelse af kræft og til forebyggelse af lidelser i skjoldbruskkirtelen og til beskyttelse mod de toksiske virkninger af tungmetaller som kviksølv og cadmium. Vi ved, at vores immunsystem har brug for en tilstrækkelig selenindtagelse, hvis det skal fungere optimalt. Ikke sandt?
Selentilskud og god hjertesundhed
Men hvad med forholdet mellem selenindtag, -status og hjertesundhed? Professor Margaret P. Rayman, University of Surrey i Guildford, England, oplister og dokumenterer i tidsskriftet The Lancet de følgende måder, hvormed en tilstrækkelig selenstatus og optimale niveauer af selenoproteiner potentielt kan gavne hjertet [Rayman 2012]:
Forebyggelse af den oxidative skade på lipider
Hæmning af blodpladesammenklumpning
Reduktion af inflammation
Desuden citerer professor Rayman en meta-analyse af 25 observationsstudier. Denne meta-analyse har vist, at en 50% stigning i selenkoncentrationen er forbundet med en 24% gennemsnitlig (konfidensinterval: 7%, 38%) reduktion i risikoen for koronar hjertesygdom [Flores-Mateo].
Behov for interventionsundersøgelser af selentilskud og hjertesundhed
Okay, disse undersøgelser var observationsstudier. Det vi har brug for, er data fra interventionsstudier, dvs. randomiserede, kontrollerede undersøgelser, hvor der er en behandlingsgruppe, der modtager et daglig selentilskud og en kontrolgruppe, der modtager et matchende placebotilskud.
Mens dette skrives, 2017, har vi nogle data fra veldesignede interventions-undersøgelser hvor man brugte et organisk gær-selenpræparat af farmaceutisk kvalitet som forsøgstilskud. Lad os tage et kig.
Det engelske PRECISE pilotstudie af selen og kolesterol
Professor Rayman og hendes forskerteam rapporterede resultaterne fra en undersøgelse med 501 ældre britiske borgere med lavt selenniveau. I denne pilotundersøgelse viste seks måneders tilskud med både 100 mikrogram og 200 mikrogram, at total serumkolesterol og non-HDL-kolesterol blev sænket signifikant.
Selentilskuddets evne til at forbedre forholdet mellem total kolesterol og HDL-kolesterol antyder, at selentilskud har en potentielt gavnlig virkning på risikoen for hjertesygdom hos ældre befolkningsgrupper med lav selenstatus [Rayman 2011].
KiSel-10 undersøgelsen med en kombination af selen- og coenzym Q10-tilskud
Der er kommet spændende resultater fra en undersøgelse udført i Sverige af professor Urban Alehagen og hans forskerkollegier. I KiSel-10-undersøgelsen indskrev forskerne 443 ældre borgere fra en landkommune i Sverige.
Deltagerne i undersøgelsen blev tilfældigt tildelt behandlingsgruppen eller kontrolgruppen. Deltagerne i behandlingsgruppen modtog tabletter med 200 mikrogram selen fra organisk selengær og kapsler med 200 milligram coenzym Q10 dagligt. Deltagerne i kontrolgruppen modtog matchende placebo dagligt. Behandlingen fortsatte i fire år.
Betydelige fordele ved at kombinere tilskud med selen og coenzym Q10
Data fra KiSel-10-undersøgelsen viste følgende statistisk signifikante fordele ved det kombinerede tilskud sammenlignet med placebo-tilskuddet [Alehagen 2013; Johansson; Alehagen 2015]:
Nedsat risiko for dødsfald grundet hjertesygdom
Mindre aldersrelateret nedgang i hjertefunktionen som vist på ekkokardiogrammer
Lavere indhold i blodet af NT-proBNP-biomarkøren for sværhedsgrad af hjertesvigt
Lavere indhold i blodet af biomarkører for skader efter oxidativt stress
Lavere indhold i blodet af biomarkører for inflammation
Nedsat behov for gen-indlæggelser
Ti-års opfølgende resultater af selen- og coenzym Q10-tilskud
De svenske forskere brugte registre over dødsattester og obduktionsrapporter til at kontrollere effekten af den fireårige periode med kombi-tilskud til deltagerne i op til ti år efter tilskudsperioden. De rapporterede, at de ikke mistede overblikket over en eneste af undersøgelsens deltagere.
Og resultaterne af den opfølgende undersøgelse? Den signifikant nedsatte risiko for dødsfald af hjertesygdom vedblev i de undersøgte ti år efter undersøgelsens aktive behandlingsperiode. Denne vedholdende følgevirkning var stærk hos begge køn [Alehagen 2015].
Den særlige sammenhæng mellem selen og coenzym Q10
Professor Alehagen (Sverige) og Professor Aaseth (Norge) har forklaret den særlige sammenhæng mellem selen og coenzyme Q10 på følgende måde:
Et lavt selenniveau begrænser cellernes evne til at opnå optimale koncentrationer af coenzym Q10.
Tilstrækkelige niveauer af coenzym Q10 er nødvendigt for, at cellerne kan realisere en optimal funktion af de selenholdige selenoproteiner [Alehagen & Aaseth 2014].
Selen-Coenzym Q10-kombi til hjertekirurgiske patienter
I 2010 rapporterede Dr. Franklin Rosenfeldt og hans forskerteam i Melbourne, Australien, om resultaterne fra en undersøgelse, hvor 117 patienter til koronararterie-bypass-kirurgi og/eller hjerteventilkirurgi blev tilfældigt udtrukket til enten at indgå i en aktiv behandlingsgruppe, der fik en kombination af kosttilskud eller i en placebogruppe [Leong].
Den aktive behandling bestod af følgende tilskud:
Selen
Coenzym Q10
Magnesiumorotat
Liponsyre
Omega-3 fedtsyrer
Behandling i begge grupper, den aktive behandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen, begyndte ca. to måneder før operationen og varede til en måned efter operationen.
Resultaterne viste, at det daglige tilskud af selen og coenzym Q10 reducerede omfanget af de oxidative stressskader forårsaget af de kirurgiske indgreb og forkortede længden af hospitalsopholdet efter operationen [Leong]. Tilskuddet til operationspatienterne var sikkert, billigt og effektivt.
Selen-coenzym Q10-kombi til patienter med hjertesvigt
I 2005 rapporterede dr. Klaus Witte og en forskergruppe i England om resultaterne af en ni måneders randomiseret, kontrolleret undersøgelse, hvor patienter med hjertesvigt enten blev tildelt en aktiv behandlingsgruppe der fik en daglig dosis selen og coenzym Q10 samt andre mikronæringsstoffer eller placebo [Witte].
Data fra undersøgelsen viste, at behandlingen af ældre hjerteinsufficiens-patienter med selen og coenzym Q10 samt andre mikronæringsstoffer havde følgende sundhedsmæssige fordele:
Forbedret venstre ventrikels volumen
Forbedret venstre ventrikels uddrivningsfraktion
Bedre pointscore for livskvalitet
Selen + coenzym Q10 = bedre hjertesundhed Dr. Rosenfeldt sagde det bedst, synes jeg. Han sagde, at den supplerende behandling med et dagligt tilskud selen og coenzym Q10 var sikkert, billigt og sparede både patienterne og hospitalerne penge.
Kilder
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452. doi:10.1002/biof.1245
Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680. doi:10.1371/journal.pone.0137680
Flores-Mateo, G., Navas-Acien, A., Pastor-Barriuso, R., & Guallar, E. (2006). Selenium and coronary heart disease: a meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 84(4), 762-773.
Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2013). Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scandinavian Cardiovascular Journal: SCJ, 47(5), 281-288.
Leong, J., van der Merwe, J., Pepe, S., Bailey, M., Perkins, A., Lymbury, R., & … Rosenfeldt, F. (2010). Perioperative metabolic therapy improves redox status and outcomes in cardiac surgery patients: a randomised trial. Heart, Lung & Circulation, 19(10), 584-591. doi:10.1016/j.hlc.2010.06.659
Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268. doi:10.1016/S0140-6736(11)61452-9.
Rayman, M. P., Stranges, S., Griffin, B. A., Pastor-Barriuso, R., & Guallar, E. (2011). Effect of supplementation with high-selenium yeast on plasma lipids: a randomized trial. Annals of Internal Medicine, 154(10), 656-665. doi:10.7326/0003-4819-154-10-201105170-00005
Witte, K. A., Nikitin, N. P., Parker, A. C., von Haehling, S., Volk, H., Anker, S. D., & … Cleland, J. F. (2005). The effect of micronutrient supplementation on quality-of-life and left ventricular function in elderly patients with chronic heart failure. European Heart Journal, 26(21), 2238-2244.
Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.
Ja, et godt helbred afhænger af gode gener. Men det afhænger også af en god kost, god motion, god søvn og et passende indtag af essentielle næringsstoffer som f.eks. selen og coenzym Q10.
Den passende daglige dosering af selen til normale mennesker? Normale mennesker? Hvor mange af os er omtrent normale? 68 procent af os, måske? Ja, vi mennesker er mere ens på mange måder end vi er forskellige. Imidlertid er der en betydelig biokemisk variation blandt os mennesker. Så det er svært at sige, hvem der er gennemsnitlig og normal og derefter foreslå en ideel daglig dosis selen.
Hvad siger tallene fra selenestudier?
Lad os se på tallene fra den offentliggjorte forskning og se, om vi kan få mening ud af dem. Husk: Vi mennesker har brug for tilstrækkelige selenkoncentrationer i vores plama for at opnå en optimal antioxidant- antiviral- og anti-kræftfremkaldende beskyttelse [Schrauzer 2009].
Det formodede, gavnlige område for plasma-selenniveauet
Hurst og Fairweather-Tait og kolleger, forskere fra Norwich Medical School, University of East Anglia, i Storbritannien har peget på, at det “formodede gavnlige område” ligger mellem 120 og 150 nanogram selen per milliliter plasma [Hurst 2010].
Dette giver os et udgangspunkt. Hvordan holder vi vores plasma-selensstatus på det niveau?
I 2010 rapporterede Hurst og Fairweather-Tait og deres kolleger om resultaterne fra et randomiseret, kontrolleret forsøg med et gær-selenpræparat til raske, britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år. Den gennemsnitlige koncentration af plasmaselen hos undersøgelsesdeltagerne ved forsøgets start var 95,7 nanogram per milliliter, klart under det foreslåede gavnlige område.
Ti uger med et dagligt tilskud på 50 milligram selen fra en selengærtablet øgede deltagernes plasma-selenkoncentrationer til et gennemsnit på 118,3 nanogram per milliliter.
Ti uger med et dagligt tilskud på 100 milligram selen fra en selengærtablet øgede deltagernes plasma-selenkoncentrationer til et gennemsnit på 152,0 nanogram per milliliter.
Den daglige selengærtablet med 50 milligram selen bragte deltagernes selenniveau op til den nedre grænse for det formodede gavnlige område. Den daglige selengærtablet med 100 mikrogram selen bragte deltagernes selenniveau op til den øvre grænse for det formodede gavnlige område.
Men vær opmærksom på, at disse resultater som Hurst, Fairweather-Tait og kolleger rapporterede, blev opnået af mænd og kvinder i alderen 50-64 år af kaukasisk afstamning, som havde en klart, lav plasma-selenkoncentration ved undersøgelsens start. Vi bør være forsigtige med at generalisere ud fra denne ret homogene gruppe i forhold til langt mere forskellige befolkningsgrupper.
Plasma-seleniveauer og risiko for prostatakræft
I 2012 offentliggjorde Hurst og Fairweather-Tait og deres kolleger resultaterne af en systematisk gennemgang og meta-analyse af forskningsresultater fra randomiserede kontrollerede forsøg, case-control-studier og prospektive kohortestudier. Alt i alt gennemgik de 12 studier med i alt 13.254 deltagere.
Deres meta-analyse viste, at plasma-selenkoncentrationer i området fra 120 nanogram per milliliter op til 170 nanogram per milliliter var forbundet med en nedsat risiko for prostatakræft [Hurst 2012]. Det er brugbare oplysninger.
Plasma-selenoprotein-niveauer
Selen udfører sine biologiske funktioner primært som en bestanddel af aminosyren selenocystein. Selenocystein er til gengæld en bestanddel af 25 selenoproteiner. Blandt de bedre kendte selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodothyronin-deiodinaser samt selenoprotein P.
Nu undrer du dig måske over, hvorfor vi er så optaget af plasma-seleniveauer? Ville det ikke være bedre at se på plasmaniveauerne af nogle af de helt vigtige selenoproteiner? Hvad viser undersøgelserne?
Plasma- og blodpladeniveauer af glutathionperoxidase
Hurst, Fairweather-Tait og kolleger giver os nogle tal, som vi kan se på. For eksempel viste de i deres randomiserede, kontrollerede forsøg med tilskud af selengær til raske, britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år, at doser på 50, 100 og 200 mikrogram pr. dag ikke signifikant ændrede niveauet af plasma-glutathionperoxidase eller blodplade-glutathionperoxidase.
Selv hos deltagere med et ret lavt gennemsnitligt niveau ved undersøgelsens start (95,7 nanogram per milliliter) var plasma-glutathionperoxidase og blodplade-peroxidase ikke følsomme nok som markører for kroppens selenstatus.
Baggrundsnotat: Glutathionperoxidase er navnet på en hel familie af antioxidant-enzymer, der beskytter celler og væv mod oxidative skader forårsaget af skadelige frie radikaler. Glutathionperoxidase udgør normalt 10 til 30 procent af den samlede mængde selen i plasma.
Husk: Selen flyder ikke rundt i kroppen som et enkelt grundstof; det findes næsten overalt i kroppen som en bestanddel af et selenoprotein.
Optimal glutathionperoxidaseaktivitet ser ud til at nå et plateau ved plasmakoncentrationer omkring 70 – 90 nanogram per milliliter. Det vil sige, at plasma-glutathionperoxidase synes at nå sin optimale aktivitet ved et niveau lavere end de niveauer, der menes at korrelere med en nedsat kræftrisiko [Hurst 2010]. Hverken plasma- eller blodplade-glutathionperoxidasestatus er følsom nok til at fungere som markør for en tilstrækkelig selenindtagelse og et tilstrækkeligt selenniveau.
Plasmaniveauer af selenoprotein P
Selenoprotein P er det mest almindelige selenoprotein i plasma som tegner sig for ca. 25% – 50% af den samlede selenmængde i plasma. Det er særligt rigt på selenocystein, den 21. aminosyre, der udgør en vital komponent i selenoproteinerne. Selenoprotein P fungerer som en antioxidant, men har også andre biologiske funktioner.
Koncentrationen af plasma-selenoprotein P er uden tvivl et bedre indeks for kroppens selenstatus end glutathionperoxidase, fordi glutathionperoxidaseaktiviteten når optimale niveauer ved lavere plasmakoncentrationer.
Plasma selenoprotein P koncentrationer
Hurst-undersøgelsen – husk data fra undersøgelsens deltagere – viste plasmakoncentrationer af selenoprotein P, der begyndte at stabilisere sig ved et niveau på 110-118 nanogram pr. milliliter.
Sammenlign med plasma-glutathionperoxidase-aktiviteten som synes at stabilisere sig ved 90 nanogram per milliliter [Duffield 1999].
NB: Mange faktorer påvirker selenstatus
Husk at det er svært at specificere, hvilke doser daglig selen, der vil resultere i hvilke gavnlige niveauer af plasma- (eller serum)-selen for alle individer. Der er simpelthen for mange faktorer, der påvirker optagelsen af selen fra vores mad og vores selentilskud.
Kostfaktorer der hæmmer selenoptagelsen
Nogle mineraler og andre kostkomponenter kan hæmme optagelsen af selen. Schrauzer identificerede en lang liste over mineraler og tungmetaller i fødevarer og vand som vil interagere med selen, hvoraf mange af dem er selen-antagonister. Når selen binder sig til tungmetaller, f.eks. kviksølv eller cadmium opnås en gavnlig afgiftning. Imidlertid vil selenets binding til andre grundstoffer resultere i et lavere reservoir af selen til fysiologiske formål [Schrauzer].
Biokemiske forskelle der påvirker selenoptagelsen
Evnen til at optage selen fra fordøjelsessystemet varierer fra individ til individ. For eksempel er der nogle tegn på, at kroppens respons på selenindtagelse kan variere afhængigt af køn [Ogawa-Wong]. Alder kan også spille en rolle for kroppens respons på selenindtagelse [Thompson].
Mange selenundersøgelser er blevet udført med overvejende kaukasiske deltagere fra USA og Europa. Vi har brug for at kende andre befolkningsgruppers respons på selentilskud.
Selentilskud, formuleringer og optagelse
Forskellige formuleringer af selentilskud kan have stor indflydelse på den hastighed hvormed og i hvilken udstrækning tilskuddet ændrer plasma-seleniveauet. På nuværende tidspunkt er den bedste formulering til nedsættelse af kræftrisikoen, en organisk selengær.
Tilskud baseret på selengær synes at optages bedre og blive længere i kroppen end tilskud baseret på syntetisk L-selenomethionin og uorganisk natriumselenit [Bügel; Larsen].
Hvad kan vi gøre med disse tal?
For dem, der ikke ved, hvor meget selen vi får i vores mad, er det måske et godt sted at starte at få målt selenindholdet i plasma eller serum? Når vi har en ide om vores plasma-selenstatus, kan vi overveje, hvor stort et selentilskud vi mener, vi har brug for: 50 eller 100 mikrogram om dagen?
Kombinationen af selengær-tabletter og coenzym Q10-kapsler
En sidste tanke: Det er også værd at nævne, at der eksisterer et særligt indbyrdes forhold mellem mikronæringsstoffet selen og det biologiske næringsstof coenzym Q10. Taget i kombination synes de to tilskud at give et bedre sundhedsmæssigt resultat [Alehagen].
Kilder
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.
Alfthan G., Aro A., Arvilommi H., Huttunen J.K. (1991). Selenium metabolism and platelet glutathione peroxidase activity in healthy Finnish men: Effects of selenium yeast, selenite, and selenate. Am. J. Clin. Nutr. 53:120–125.
Bügel, S., Larsen, E. H., Sloth, J. J., Flytlie, K., Overvad, K., Steenberg, L. C., & Moesgaard, S. (2008). Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food & Nutrition Research, 52doi:10.3402/fnr.v52i0.1642.
Duffield A.J., Thomson C.D., Hill K.E., Williams S. (1999). An estimation of selenium requirements for New Zealanders. Am. J. Clin. Nutr. 70:896–903.
Duffield, A. J., Thomson, C. D., Hill, K. E., & Williams, S. (1999). An estimation of selenium requirements for New Zealanders. The American Journal Of Clinical Nutrition, 70(5), 896-903.
Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.
Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.
Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal Of AOAC International, 87(1), 225-232.
Ogawa-Wong, A. N., Berry, M. J., & Seale, L. A. (2016). Selenium and Metabolic Disorders: An Emphasis on Type 2 Diabetes Risk. Nutrients, 8(2), 80.
Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews in Biotechnology, 29(1), 10-17.
Thompson, P. A., Ashbeck, E. L., Roe, D. J., Fales, L., Buckmeier, J., Wang, F., & Lance, P. (2016). Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. Journal of The National Cancer Institute, 108(12),
Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.
En undersøgelse af niveauet af serumselen og tilskud med et patenteret, organisk selengærpræparat viser en sammenhæng mellem serum-selenkoncentrationer og det forholdsmæssige antal af dødsfald af hjertesygdom hos raske, ældre undersøgelsesdeltagere.
Der er blevet gjort to bemærkelsesværdige opdagelser i et nyligt, randomiseret, kontrolleret forsøg foretaget af Dr. Urban Alehagen og hans kolleger ved Linköping universitet (Sverige).
For det første fandt man, at mennesker med lave koncentrationer af selen i blodet viste sig at have betydeligt højere risiko for at dø af hjertesygdom.
Dernæst viste en kombination med et patenteret, højtberiget selengær-præparat og et veldokumenteret Q10-præparat, som blev indtaget dagligt i fire år, at det gav en statistisk sikker beskyttelse mod hjertesygdom hos mennesker med en lav serumselen-status.
Kisel-10-undersøgelsen af kardiovaskulær dødelighed
I undersøgelsen deltog 668 raske, ældre personer i alderen 70-80 år. Undersøgelsen var veldesignet og veludført. En gruppe på 219 tilfældigt udvalgte personer modtog tabletter med 200 mikrogram selen fra selengær og kapsler med 200 mg coenzym Q10 dagligt i fire år. En anden tilfældigt udvalgt gruppe på 222 personer modtog tilsvarende placebo-præparater. Den resterende gruppe på 227 personer modtog ingen behandling overhovedet.
Deltagerne i Kisel-10-undersøgelsen af kardiovaskulær dødelighed
Efter den indledende, fireårige behandlingsperiode med tilskud eller placebo fulgte forskerne undersøgelsens deltagere i gennemsnitligt 1870 yderligere dage (lidt over fem ekstra år) efter afslutningen af behandlingsperioden. I opfølgningsperioden registrerede man alle dødsfald relateret til hjertesygdom. Der var ingen forsøgsdeltagere, som forskerne manglede disse data fra.
Husk at deltagerne havde en gennemsnitsalder på 77-78 år ved starten af undersøgelsen. Tænk på hvor gamle de var 10 år senere.
Af hensyn til analysen delte forskerne undersøgelsens deltagere op i tre grupper efter deres serum-selenniveau ved undersøgelsens start:
Selen-indhold under 65 nanogram per milliliter (svarer til 65 mikrogram per liter)
Selen-indhold mellem 65 og 85 nanogram per milliliter
Selen-indhold over 85 nanogram per milliliter
Forholdet mellem mænd og kvinder i de to grupper med de laveste selenindhold var kun en smule over 1: 1. Forholdet i den højeste gruppe var tæt på 2: 1 i mænds favør.
Dr. Urban Alehagen og hans forskerkolleger har øget vores indsigt i effekten af tilskud med selen og coenzym Q10 på dødeligheden af hjerte-karsygdom og på hjertefunktionen hos en ældre befolkningsgruppe.
Serum-selenkoncentrationer og dødsfald fra hjertesygdom
Baseret på selenniveauet ved undersøgelsens start sammenlignede Dr. Alehagen og hans team dødeligheden af hjertesygdom hos undersøgelsens deltagere med dem, der ikke fik nogen kosttilskud. Det vil sige med de deltagere i undersøgelsen, der ikke modtog nogen tilskud, hverken aktiv behandling eller placebo.
Blandt disse deltagere havde dem med et basis-serumselenniveau på under 65 nanogram per milliliter en procentvis andel af dødsfald grundet hjertesygdom på godt 28%. Hos deltagere med et basis-serumselenniveau over 85 nanogram per milliliter, var dødeligheden 14%.
Denne forskel er statistisk signifikant. Den er også klinisk signifikant. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvilken gruppe jeg ønsker at tilhøre.
Virkningen af selentilskud på hjertesygdom Fire års dagligt tilskud med den patenterede selengær hævede deltagernes serum-selenniveau fra 185 til 245 nanogram per milliliter. Deltagernes serum-selenniveau steg uanset om deres niveau ved undersøgelsens start var under 65 nanogram per milliliter eller om den var over 85 nanogram per milliliter eller derimellem. Derimod forblev serum-selenniveauet uændret hos deltagerne i placebogruppen. Det var helt klart, at selentilskud forbedrede selenniveauet.
Selen og hjertesygdom i den lave gruppe
Hos deltagerne med det laveste serum-selenniveau ved undersøgelsens start, dvs. under 65 nanogram per milliliter, var andelen af dødsfald pga. hjertesygdom på 24,1% blandt de personer der ikke fik det kombinerede tilskud med højtberiget selengær og coenzym Q10.
Derimod havde de personer, der fik det kombinerede tilskud i fire år, en dødelighed på 12,1%. Forskellen på de to dødelighedsprocenter er statistisk signifikant. En absolut reduktion i dødelighed på 12% er i lige så høj grad klinisk signifikant.
Selen og hjertesygdom i midtergruppen
I deres analyse af deltagerene i midtergruppen, dvs. med serumkoncentrationer af selen mellem 65 og 85 nanogram per milliliter ved undersøgelsens start, fandt forskerne en dødelighed af hjertesygdom på 14% blandt de deltagere, der ikke fik tilskud og på 6% blandt de deltagere der fik tilskud. Dette er også en statistisk signifikant reduktion i dødeligheden.
Selen og hjertesygdom i den høje gruppe
Kun i gruppen af deltagere med et serum-selenniveau på over 85 nanogram per milliliter var der ingen statistisk signifikant nedsættelse af risikoen for at dø af hjertesygdom. Men forskerne gør opmærksom på, at den ”høje” gruppe var den mindste.
Antallet af deltagere var lille, og konfidensintervallet var ret bredt. At drage konklusioner ud fra data baseret på dette lille antal er måske ikke en god idé.
Selenindtaget og aktiviteten af vigtige selenoproteiner
Dr. Alehagen påpeger, at et lavt selenindtag fra de fødevarer vi spiser, vil resultere i en lav serum- (eller plasma-) koncentration af selen, der ligger under det niveau, som er nødvendigt for en optimal ekspression og funktion af selenoproteinerne glutathionperoxidase og selenoprotein P, der begge har vigtige antioxidative egenskaber. Desuden har vi brug for tilstrækkelige mængder af selen i form af thioredoxin reduktase fordi thioredoxin reduktase er med til at reducere den oxiderede form af coenzym Q10 (ubiquinon) til dets anti-oxidative form (ubiquinol).
Vi ser, at både selen og coenzym Q10 arbejder på at beskytte hjertemusklens væv mod skader forårsaget af oxidativt stress. Oxidativt stress skal forstås som en ubalance mellem skadelige frie radikaler og neutraliserende antioxidanter i kroppen.
Resumé
Hvad har vi lært af Dr. Alehagens undersøgelse, der er værdifuldt?
Raske ældre har langt højere risiko for at dø af hjertesygdom, hvis deres selenindhold i serum er under 85 nanogram per milliliter.
Et dagligt tilskud med 200 mikrogram organisk, højtberiget selengær vil hæve selenindholdet i serum hos alle personer til omtrent det samme niveau (185 – 245 nanogram per milliliter) uanset niveauet af serumselen ved starten.
Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. Plos One, 11(7), e0157541.
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31, 157-162.
Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.
Daglig supplementering med en kombination af organisk, højtberiget selengær og coenzym Q10 i fire år nedsatte den forringelse af hjertefunktionen, der ofte ses i forbindelse med aldringsprocessen.
Vævet i hjertemusklen er ofte det første væv hos mennesker, hvor der opstår skader forårsaget af selenmangel. Når celle-membranerne i hjertemusklen beskadiges af skadelige frie radikaler (også betegnet oxidativ skade), erstattes mange af de raske celler i hjertemusklen af fibrøst væv. Den resulterende tilstand kaldes kardiomyopati.
Kardiomyopati er en sygdom i hjertemusklen, hvor hjertet er forstørret med tykke og stive hjertevægge [Mayo]. Som kardiomyopatien forværres, bliver den svækkede hjertemuskel stadig dårligere til at pumpe tilstrækkeligt blod som transporterer ilt og næringsstoffer til celler og væv i hele kroppen. Til sidst opstår der åndenød, hurtig udtrætning og hævelse i ben, fødder og mave, hvilket er symptomerne på kronisk hjertesvigt.
6 millioner tilfælde af kronisk hjertesvigt i USA
Kardiomyopati er en af de hyppigste årsager til kronisk hjertesvigt. Cirka seks millioner amerikanere lider af kronisk hjertesvigt. Der opstår ca. 700.000 nye tilfælde af hjertesvigt hvert år [Columbianske læger]. Livskvaliteten er ofte alvorligt nedsat hos patienter med kronisk hjertesvigt.
Selens funktion som antioxidant-forsvarssystem
En af selens vigtigste biologiske funktioner er at indgå i aminosyren selenocystein, som selv bliver en bestanddel af antioxidantenzymer såsom glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og selenoprotein P. Disse selenoproteiner tjener til at neutralisere de oxidative skader, der forårsages af skadelige frie radikaler. Hvis de ikke hæmmes, vil de frie radikaler skade proteiner og cellemembraner, celle-DNA og cellelipider.
Selens anti-inflammatoriske virkning
Selens funktion som antioxidant er afgørende for os alle og især for personer med risiko for hjertesygdom. Derudover har selen en anti-inflammatorisk virkning, som kan bidrage til at mindske følgerne af hjertesygdom. For eksempel er det kendt, at lave selenniveauer ofte forkommer i kølvandet på hjerteoperation; supplering med selen kan have anti-inflammatoriske virkninger og kan forhindre endotel dysfunktion [Fink].
Hvad er endotel dysfunktion? Endotelet er det lag af celler, der beklæder indersiden af blodkar og hjerte. Disse endotelceller frigiver stoffer, der har den virkning, at de udvider eller sammentrækker blodkarrene og dermed øger eller sænker blodtrykket. Både Coenzym Q10 og de selenholdige glutathionperoxidaser og thioredoxin reduktaser er kendt som nødvendige for velfungerende endotelceller.
Oxidative skader ved hjertesygdom
Professor Urban Alehagen, Linköping Universitet i Sverige erklærer, at øget oxidativt stress i høj grad er impliceret i udviklingen og sværhedsgraden af både iskæmisk hjertesygdom og kronisk hjertesvigt [Alehagen & Aaseth 2015].
Vi har beskrevet hjertesvigt ovenfor. Iskæmisk hjertesygdom er hjertesygdom forårsaget af nedsat blodtilførsel til hjertemusklen. Typisk er iskæmisk hjertesygdom forårsaget af nedsat eller blokeret blodgennemstrømning i kranspulsårerne, som er en følge af aterosklerose (opbygning af plak inde i arteriernes vægge).
Selens særlige interaktion med coenzym Q10
Både selen i selenoproteinerne glutathionperoxidase og selenoprotein P samt coenzym Q10 i sin reducerede form ubiquinol, har antioxidant-funktioner. De tjener alle til at mindske omfanget af oxidativt stress [Alehagen & Aaseth 2015].
Selen, coenzym Q10 og oxidativt stress
Oxidativt stress kan defineres som en usund ubalance mellem skadelige frie radikaler og beskyttende antioxidanter. Oxidative skader skal forstås som skader på celler forårsaget af et overskud af skadelige frie radikaler.
Dr. Urban Alehagen og hans forskerteam gennemførte et fireårigt randomiseret, kontrolleret studie af effekten af dagligt tilskud med tabletter med højtberiget selengær og kapsler med coenzym Q10 til ældre hjemmeboende borgere. Sammenlignet med placebo reducerede kombinationen af de to kosttilskud signifikant risikoen for at dø af hjertesygdomme. Opfølgende undersøgelser foretaget 10 år efter starten af perioden med tilskud viste, at den beskyttende effekt varede ved.
Oxidative skader er både impliceret i kroniske sygdomme som f.eks. hjertesygdom og i aldrings-processen. Mitokondrierne – de såkaldte “energifabrikker” inde i cellerne – og andre komponenter i cellerne producerer nødvendigvis frie radikaler som en konsekvens af, at de udfører deres tilsigtede stofskiftefunktioner.
Selen, coenzym Q10 og frie radikaler
Frie radikaler er ustabile og meget reaktive molekyler, der kan udløse kæder af skadelige kemiske reaktioner. Der er dog behov for en vis mængde frie radikaler til funktioner som cellesignalering og til genekspression og apoptose (programmeret celledød, der eliminerer aldrende celler og beskadigede celler på en kontrolleret måde).
Teorien om oxidativ skade går ud på, at et overskud af frie radikaler kan forårsage omfattende celle- og DNA-skader, hvilket fører til kroniske degenerative sygdomme og accelereret ældning. Antioxidanter såsom selenafhængige enzymer og coenzym Q10 modvirker overdreven fri radikal-aktivitet.
KiSel-10-studiet med tilskud af selen og coenzym Q10
Siden 2013 har professor Alehagen og hans team af forskere rapporteret om resultaterne fra Kisel-10-studiet, en velkontrolleret, fireårig undersøgelse, hvor raske ældre borgere fik et dagligt tilskud bestående af 200 mikrogram selen fra højtberiget selengær og 200 milligram coenzym Q10 eller matchende placebo. Det coenzym Q10 der blev anvendt, var det samme der blev anvendt i Q-Symbio-undersøgelsen med deltagelse af patienter med kronisk hjertesvigt [Mortensen 2014].
Forskningsresultater fra Kisel-10-studiet med selen og coenzym Q10
Professor Alehagen og hans forskerteam har rapporteret om følgende resultater fra de deltagere i undersøgelsen, der fik tilskud med selen og coenzym Q10 i forhold til de deltagere, der fik placebo-tilskud [Alehagen 2013, 2105]:
En 54% reduktion i risikoen for at dø af hjertesygdom
En reduktion i koncentrationen af NT-proBNP-protein, som er en biologisk markør for hjertesygdom
En reduktion i koncentrationerne af C-reaktivt protein og SP-selectin protein, som er henholdsvis bio-markører for inflammation og oxidativt stress
En reduktion i indlæggelser og derudover forbedringer i den fysiske ydeevne, vitalitet og kognitiv funktion
En reduktion i nedsat hjertefunktionen, der normalt er forbundet med aldring
Reduceret risiko for at dø af hjertesygdom ti år senere
Opfølgende undersøgelser udført af Dr. Alehagen og hans forskerkolleger har vist, at den beskyttende effekt af tilskud med selen og coenzym Q10 er fortsat frem til tidspunktet ti år efter starten på den fire-årige periode med tilskud [Alehagen, Aaseth, & Johansson 2015].
Hvad har vi lært af KiSel-10-studiet? Hvad formåede tilskud med en kombination af højtberiget selengær og Coenzym Q10 (ubiquinon) at udrette for raske ældre borgere?
en nedsat risiko for at dø af hjertesygdom
bremset hastigheden af hjertets aldringsproces
en reduktion af omfanget af inflammation og oxidativt stress
en bedre livskvalitet
Kilder
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.
Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.
Columbia Doctors. (2106). Cardiomyopathy and congestive heart failure. Retrieved from http://columbiasurgery.org/conditions-and-treatments/cardiomyopathy-and-congestive-heart-failure.
Fink, K., Moebes, M., Vetter, C., Bourgeois, N., Schmid, B., Bode, C., & … Busch, H. (2015). Selenium prevents microparticle-induced endothelial inflammation in patients after cardiopulmonary resuscitation. Critical Care (London, England), 19, 58.
Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2013). Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scandinavian Cardiovascular Journal: SCJ, 47(5), 281-288.
Johansson, P., Dahlström, Ö., Alehagen, U. (2015). Improved health-related quality of life, and more days out of hospital with supplementation with selenium and coenzyme Q10 combined. Results from a double blind, placebo-controlled prospective study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19,4, 1-8.
Mayo Medical Laboratories. (2017.) Test ID: SES; selenium, serum. Retrieved from http://www.mayomedicallaboratories.com/test-catalog/Clinical+and+Interpretive/9765.
Mortensen, S. A., Rosenfeldt, F., Kumar, A., Dolliner, P., Filipiak, K. J., Pella, D., & Littarru, G. P. (2014). The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure, 2(6), 641-649.
Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.
