HIV-infektion og selentilskud

HIV-infektion er forbundet med en øget risiko for tuberkulose og død. Selenmangel er forbundet med en øget risiko for HIV-infektion. Adskillige forsøg har vist, at selentilskud til patienter med HIV er forbundet med gavnlige udfald [Muzembo 2022].

Illustration af HIV-symptomer — **HIV = Human immundefektvirus.**

Muzembo og kolleger foretog en systematisk gennemgang af seks randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud til HIV-inficerede patienter. De nåede frem til følgende konklusioner [Muzembo 2022]:

Et daglig tilskud med 200 mkg selen bremsede tabet af CD4-celler hos HIV-inficerede patienter.
Varigheden af undersøgelserne af selentilskud og HIV-infektion varierede fra 9 til 24 måneder.
Selentilskuddene blev tolereret godt i alle seks undersøgelser.
Yderligere undersøgelse af virkningerne af et daglig selentilskud til HIV-smittede patienter er berettiget.

Bemærk: CD4-celler er en særlig type hvide blodlegemer, der hjælper immunsystemet med at bekæmpe infektioner. CD4-celler er også kendt som CD4-lymfocytter og hjælper-T-celler [MedlinePlus 2022].

Hvis den ikke behandles, vil HIV-infektionen ødelægge mange CD4-celler, og immunsystemet vil ikke være i stand til at bekæmpe opportunistiske infektioner [MedlinePlus 2022].

Konklusion: HIV-infektion og selentilskud

Selenmangel – serum selenkoncentrationer under 70 mcg/L – er almindelig hos HIV-inficerede patienter [Drain 2007].
Muzembo et al præsenterer bevis for, at selentilskud er forbundet med at bremse tabet af CD4-lymfocytceller hos HIV-inficerede patienter [Muzembo 2022].
Selentilskud hjælper immunsystemet med at bekæmpe opportunistiske infektioner hos HIV-inficerede patienter [Muzembo 2022].
To små amerikanske undersøgelser har vist, at selentilskud er forbundet med reduceret HIV-virusmængde hos voksne. Vi har brug for flere kliniske undersøgelser af effekten af selentilskud på HIV viral load [Irlam 2010].
Selentilskud er forbundet med reducerede niveauer af oxidativt stress [Guillen 2019].

Kilder

Drain PK, Kupka R, Mugusi F, Fawzi WW. Micronutrients in HIV-positive persons receiving highly active antiretroviral therapy. Am J Clin Nutr. 2007;85(2):333-345.

Guillin OM, Vindry C, Ohlmann T, Chavatte L. Selenium, selenoproteins and viral infection. Nutrients. 2019 Sep 4;11(9):2101.

Irlam JH, Visser MM, Rollins NN, Siegfried N. Micronutrient supplementation in children and adults with HIV infection. Cochrane Database Syst Rev. 2010 Dec 8;(12):CD003650.

MedlinePlus. CD4 lymphocyte count. Bethesda (MD): National Library of Medicine, 2022. Available from: https://medlineplus.gov/lab-tests/cd4-lymphocyte-count/

Muzembo BA, Ngatu NR, Januka K, Huang HL, Nattadech C, Suzuki T, Wada K, Ikeda S. Selenium supplementation in HIV-infected individuals: A systematic review of randomized controlled trials. Clin Nutr ESPEN. 2019 Dec;34:1-7.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Milepæle i selenforskningen

1817 Den svenske kemiker Jöns Jakob Berzelius opdager selen

1957 Biokemikeren Klaus Schwarz viser, at mikroskopiske mængder selen har en vital betydning for pattedyrs sundhed

1969 Professor J.T. Rotruck opdager, at selen spiller en biokemisk rolle ved at indgå i antioxidantenzymet glutathionperoxidase

1969 Professorer R.J. Shamberger og D.V. Frost rapporterer om en mulig kræftbeskyttende effekt af selen hos mennesker

1973 Professor J.T. Rotruck identificerer enzymet glutathionperoxidase som et selenafhængigt protein

1977 Professor G.N. Schrauzer udgiver undersøgelser, der viser en omvendt korrelation mellem indtag af selen og kræftdødelighed i 27 lande

1988 Professor G.Q Yang opsummerer erfaringerne fra de selenrelaterede endemiske sygdomme Keshans syge og Kashin-Beck sygdom samt om vigtigheden af et passende dagligt selenindtag

1989 Professor G.G. Duthie udgiver evidens for selens rolle i forebyggelsen af kardiovaskulær sygdom

1993 Forskeren W.J. Blot offentliggør resultaterne af ernærings-interventions-undersøgelser i Linxian-provinsen i Kina, som viser, at tilskud af en kombination af selen og andre antioxidanter nedsætter risikoen for kræft

1994 Professor G.N. Schrauzer udgiver beviser for, at selen er vigtig for vedligeholdelsesbehandling og terapi af HIV-smittede patienter

1996 Professor Larry Clark offentliggør resultaterne af et randomiseret kontrolleret forsøg - den ernæringsmæssige forebyggelse af kræft - som viser, at selen har kræftbeskyttende virkninger overfor tyktarmskræft, lungekræft, og prostatakræft

1997 Professor G.F. Combs opsummerer beviserne for de beskyttende virkninger af selen mod kræft

1999 Professor J.E. Oldfield udgiver sit Selen Verdensatlas, en kortlægning af områder med selenmangel rundt om i verden

2000 Forskeren O.A. Levander udgiver beviser for anti-virale effekter af selen

2002 Forskeren R. Gärtner viser, at selentilskud nedsætter inflammation hos patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelbetændelse

2002 Forskeren Margaret Rayman præsenterer argumenterne for at øge selenindtagelsen med henblik på at aktivere selens antioxidant-, anti-virale og anti-inflammatoriske virkninger og om selens succes med at forbedre immunforsvaret og reproduktionsevnen

Konklusion: HIV-infektion og selentilskud

Kilder

Leave a Reply