Selenmangel (<70 mkg/l) og lav selenstatus (70-100 mkg/l) er forbundet med nedsat træningskapacitet og højere dødsrisiko hos patienter med hjertesvigt [Bomer 2019]. Canadiske forskere har konkluderet, at tilsætning af selen til antioxidanttilskud bør overvejes, hvis kombinationen af antioxidanter skal være forbundet med en nedsat risiko for hjertesygdom og dødelighed af alle årsager [Jenkins 2020].
Hvordan kom de til denne konklusion? For det første foretog de en foreløbig analyse af den tilgængelige forskningslitteratur og fandt ud af, at antioxidanttilskud syntes at reducere forekomsten af død af alle årsager, når kosttilskuddene inkluderede selen [Jenkins 2020].
Systematisk gennemgang af kosttilskud med og uden selen
Dernæst foretog de en systematisk gennemgang og metaanalyse af randomiserede kontrollerede forsøg for at evaluere effekten af selentilskud alene og effekten af antioxidantblandinger med eller uden selen på risikoen for hjertesygdom og dødelighed af alle årsager [Jenkins 2020].
I deres undersøgelse analyserede forskerne resultaterne fra 43 studier, som alle var randomiserede kontrollerede forsøg, og som alle havde en varighed på seks måneder eller længere [Jenkins 2020].
Signifikante virkninger på sygdomsforebyggelse med tilsat selen
Her er hvad forskerne fandt [Jenkins 2020]:
Nedsat risiko for at dø af hjertesygdom med antioxidanttilskud, når selen var en del af blandingen, men ingen sådan sammenhæng, når selen ikke var tilsat blandingen
Ingen nedsat risiko for hjertesygdom eller dødsfald af alle årsager med selen alene eller med antioxidanter uden selen
Hvad blev antioxidantblandingerne testet for i undersøgelserne?
Forskerne rapporterede, at de analyserede resultaterne fra undersøgelser, der testede effekten af kosttilskud med to eller flere af de følgende antioxidanter i form af sammensatte tilskud [Jenkins 2020]:
A-vitamin
Retinol
β-caroten
C-vitamin
E-vitamin
Selen
Zink
Kobber
Selen og zink som indirekte antioxidanter
Forskerne forklarer, at selen, zink og kobber ikke har direkte antioxidanteffekter. I stedet understøtter de cellernes endogene antioxidantsystem, der involverer antioxidantenzymerne superoxiddismutase, glutathionperoxidase og katalase. Disse endogene antioxidanter er vigtige for neutraliseringen af skadelige frie radikaler forårsaget af de normale daglige stofskifteprocesser.
Interessant nok havde hjertesvigtpatienter med et serum-selenniveau mellem 70 og 100 mikrogram pr. liter lignende bivirkninger, hvilket antyder, at serum-selenniveauer under 100 mikrogram pr. liter kan betragtes som unormale [Bomer 2019].
De ældre, der tog tilskud af selen og coenzym Q10 havde signifikant lavere plasmakoncentrationer af en kendt biomarkør for hjertesvigt (NT-proBNP) efter 24 og 48 måneder og havde forbedret hjertefunktion vist på ekkokardiogrammer. Ældre borgere i den aktive behandlingsgruppe havde signifikant lavere risiko for at dø af hjertesygdom. Det er fuldt ud muligt, at der var en synergistisk effekt af at kombinere selen med coenzym Q10 [Alehagen 2013].
Konklusioner: Betydningen af selen og zink
De canadiske forskeres analyse antyder, at selen- og zinktilskud skal være en del af enhver kombination af antioxidanttilskud, der har til formål at reducere risikoen for hjertesygdom [Jenkins 2020].
Deres dosis-responsanalyse viste et signifikant fald i risikoen for hjertesygdom og risikoen for at dø af alle årsager ved at tage tilskud på 50 mikrogram selen om dagen. Ved 100 og 200 mikrogram pr. dag var der ingen statistisk signifikant stigning i forbedringerne.
Selenindtagelsen og selenstatus varierer betydeligt fra region til region. Det bedste man kan gøre er, at få taget en blodprøve der kan vise, om ens serum-selenstatus er langt under 100 mikrogram pr. liter.
Kilder
Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N‐terminal‐proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5‐year prospective randomized double‐blind placebo‐controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013;167:1860–1866.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P, Larsson A. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status – A four-year, prospective, randomised, double-blind placebo-controlled trial. J Trace Elem Med Biol. 2020 May 4;61:126541.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Jenkins DJA, Kitts D, Giovannucci EL, et al. Selenium, antioxidants, cardiovascular disease, and all-cause mortality: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Am J Clin Nutr. 2020; 112(6):1642-1652.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Patienter med leddegigt har typisk et lavere serum-selenniveau end raske personer. Nogle undersøgelser viser, at tilskud af selen er forbundet med nedsat hævelse og stivhed i leddene og med mindre alvorlige smerter hos patienter med leddegigt.
En metaanalyse viser en signifikant sammenhæng mellem lave serum-selenniveauer og leddegigt [Yu 2016].
-Forskerne undersøgte dataene fra 14 case-control studier, der involverede 716 forsøgspersoner. -Analysen af de samlede data viste, at patienter med leddegigt havde lavere serumniveauer af selen end de sunde kontrolpersoner. -Leddegigt-patienter havde signifikant lavere serum-seleniveauer end raske kontrolpersoner i studier i Europa og i Asien, men ikke i studier i USA.
Undersøgelser af selen og leddegigt
Sahebari et al [2019] rapporterede om 13 undersøgelser, der vurderede selenniveauet hos patienter med leddegigt.
Alle undersøgelser, der sammenlignede selenstatus hos leddegigt-patienter med kontrolgruppen, viste lavere selenstatus hos patienter med leddegigt. Det er ikke ualmindeligt, at forskere finder en sammenhæng mellem lav selenindtagelse / status og en øget forekomst af autoimmun sygdom som leddegigt.
Leddegigt er en kronisk inflammatorisk sygdom, der påvirker leddene i hænder og fødder og fører til handicap.
Diagnosen leddegigt er forbundet med forhøjede niveauer i blodet af bio-markører for oxidativ stress og med et nedsat niveau af antioxidanter, der normalt neutraliserer skadelige frie radikaler [Sahebari 2019].
For eksempel er blodets indhold af det selenafhængige antioxidantenzym glutathionperoxidase betydeligt lavere hos patienter med leddegigt end hos raske kontrolpersoner [Sahebari 2019].
Blandede resultater fra kliniske forsøg med selen til leddegigt-patienter
Nogle undersøgelser har vist nedsat inflammation hos patienter med leddegigt, der tager selentilskud, hvilket fremgår af nedsat hævelse og stivhed i leddene samt af nogen smertelindring[Sahebari 2019].
Andre undersøgelser har ikke vist en statistisk signifikant effekt af selentilskud på symptomerne fra leddegigt [Sahebari 2019].
De modstridende resultater fra de kliniske forsøg menes at være relateret til forskelle i de former for og doser af selen, der blev brugt i forsøgene [Sahebari 2019].
Selen-blodprøver kan fortælle os, hvilken daglig dosis – 50 mikrogram, 100 mikrogram eller 200 mikrogram – vi har brug for at opnå en serum-selenstatus mellem 100-170 mikrogram pr. liter.
Leddegigt-patienter har almindeligvis et lavere indhold af selen i blodet i blodet end raske individer har.
Tilstrækkelig selen er nødvendig for dannelsen af antioxidant-enzymer, der hjælper med at regulere patienternes oxidative og inflammatoriske tilstand.
Det kan være af betydning at diskutere virkningerne af det geografiske område, medicin og genetiske polymorfier i forhold til leddegigt-patientens selenstatus.
Vi har brug for flere kliniske undersøgelser af effekten af forskellige former for og doser af selentilskud på symptomerne på leddegigt.
Vi er nødt til at holde os det U-formede forhold mellem selenstatus og et godt helbred for øje.
Kilder
Office of Dietary Supplements. Selenium. National Institutes of Health. 2020. Retrieved from https://ods.od.nih.gov/factsheets/Selenium-HealthProfessional/#h4.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68. doi: 10.1016/S0140-6736(11)61452-9.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Sahebari M, Rezaieyazdi Z, Khodashahi M. Selenium and Autoimmune Diseases: A Review Article. Curr Rheumatol Rev. 2019;15(2):123-134.
Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.
Turrubiates-Hernández FJ, Márquez-Sandoval YF, González-Estevez G, Reyes-Castillo Z, Muñoz-Valle JF. The Relevance of Selenium Status in Rheumatoid Arthritis. Nutrients. 2020 Sep 30;12(10):3007.
Ward-Deitrich CL, Whyte E, Hopley C, Rayman MP, Ogra Y, Goenaga-Infante H. Systematic study of the selenium fractionation in human plasma from a cancer prevention trial using HPLC hyphenated to ICP-MS and ESI-MS/MS. Anal Bioanal Chem. 2020 Nov 2. doi: 10.1007/s00216-020-02988-9. Epub ahead of print.
Yu N, Han F, Lin X, Tang C, Ye J, Cai X. The Association Between Serum Selenium Levels with Rheumatoid Arthritis. Biol Trace Elem Res. 2016 Jul;172(1):46-52.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Lav serum-selenstatus (defineret som under 80 mikrogram pr. Liter) under graviditet er forbundet med en øget risiko for abort, præeklampsi (svanger-skabsforgiftning), for tidlig fødsel og andre bivirkninger.
En nylig oversigtsartikel præsenterer dokumentationen for, at lav selenstatus hos gravide kan være impliceret i følgende komplikationer [Duntas 2020]:
Abort
Præeklampsi
For tidlig fødsel
Væksthæmmet foster
For lavt stofskifte efter en graviditet og autoimmun thyroiditis
For at sikre et optimalt forløb af graviditeten anbefaler Dr. Leonidas Duntas, at lægerne tager en individualiseret tilgang og ordinerer en selenrig kost og selentilskud, der er skræddersyet til den gravide kvindes behov.
Hvorfor er tilstrækkeligt selen vigtigt for gravide kvinder?
Det selenocystein-indsættende bindingsprotein 2 (SECISBP2)
Selentransportproteinet (SELENOP)
Selenmangel er blevet knyttet til autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen.
Deiodinaser styrer omsætningen af skjoldbruskkirtelhormon. De regulerer omdannelsen af thyroxin (T4) til triiodothyronin (T3) [Duntas 2020].
Glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser er involveret i skjoldbruskkirtelbeskyttelse i kraft af deres modulering af redoxaktiviteter [Duntas 2020].
Selen og risikable graviditeter
Eksisterende dokumentation indikerer, at selenmangel under graviditeten er forbundet med en række bivirkninger på både fosteret og moderen så vel som øgede biomarkører for oxidativ stress. Der er nu dokumentation for, at selenstilskud kan nedsætte forekomsten af bivirkninger og vil kunne mindske risikoen for komplikationer i form af autoimmun thyroiditis samt forhindre for lavt stofskifte efter graviditet. Der er dog stadig behov for at etablere en passende dosering og varighed af selentilskuddet [Duntas 2020].
Selen og abort
Dr. Duntas gennemgår dokumentationen for, at der er en sammenhæng mellem lavt selenindtag / niveau og risikoen for abort. Selv om en årsagssammenhæng ikke er endegyldigt påvist, anbefaler han, at læger overvejer selenstilskud på individuel basis i første trimester, især for kvinder, som bor i selenfattige egne og for kvinder, der vides at være i fare for abort [Duntas 2020].
Selen og præeklampsi
En metaanalyse fra 2015 af 13 observationsstudier med 1515 deltagere og 3 randomiserede kontrollerede forsøg med 439 deltagere har vist [Xu 2015]:
Det vigtigste er at bestemme doseringen, starttidspunktet og varigheden af selenstilskud til gravide kvinder med risiko for præeklampsi [Xu 2015].
Selen og for tidlige fødsler
Dr. Duntas gennemgår dokumentationen for en sammenhæng mellem et lavt selenindtag / -niveau hos moderen og risikoen for at føde for tidligt. Lave serum-selenkoncentrationer hos moderen i den tidlige graviditet bør betragtes som en markør for en øget risiko for at få børn, der er for små i forhold til deres gestationsalder [Duntas 2020].
Selen og autoimmun thyreoiditis under eller efter graviditet
Dr. Duntas påpeger, at de nuværende retningslinjer for autoimmun thyroiditis (Hashimotos sygdom) ikke anbefaler tilskud af selen under graviditet; ikke desto mindre foreslår Dr. Duntas, at hos patienter med autoimmun thyroiditis, der er i høj risiko, og som har lave seleniveauer (defineret som mindre end 80 mikrogram pr. liter) tidligt i graviditeten, bør man overveje selentilskud [Duntas 2020].
Konklusioner: Selen og graviditet
Dr. Duntas gennemgår en række undersøgelser, der giver dokumentation for vigtigheden af et tilstrækkeligt seleniveau under graviditeten og som kommer til følgende konklusioner [Duntas 2020]:
Selenmangel er impliceret i abort, præeklampsi, et væksthæmmet foster og for tidlig fødsel.
Gravide kvinder med autoimmun thyroiditis i forbindelse med et lavt seleniveau har en øget risiko for et negativt udfald af graviditeten og en øget risiko for for nedsat skjoldbruskkirtelfunktion efter fødslen.
Selenstilskud til gravide kvinder med lav selenstatus bør overvejes individuelt.
En øget dannelse af skadelige frie radikaler og øget systemisk inflammation synes at spille en direkte rolle i celledød, øget sygelighed og højere dødelighed hos kritisk syge patienter. Selen er et sporstof, der har celleregulerende, immunologiske, antioxidante og antiinflammatoriske funktioner. Selenstilskud der påbegyndes tidligt er en lovende supplerende behandling for kritisk syge patienter.
Selen-tilskud – især intravenøst selen-tilskud (IV-selen) – ser ud til at være en lovende adjuverende behandling af kritisk syge patienter.
Desuden viste resultaterne af metaanalysen, at selenstilskuddet ikke øgede forekomsten af bivirkninger fra medicin sammenlignet med kontrolgruppen [Zhao 2019].
Selen-tilskud til kritisk syge patienter – dokumentationen
Forskerne gennemgik 19 randomiserede kontrollerede forsøg med 3341 kritisk syge patienter. Der var 1694 kritisk syge patienter i selentilskudsgruppen og 1647 kritisk syge patienter i kontrolgruppen.
Patienterne i selentilskudsgruppen fik parenteralt selentilskud enkeltvis i forskellige doser (ikke i kombination med andre antioxidant-mikronæringsstoffer). Patienterne i kontrolgruppen fik placebo eller en vedligeholdelsesdosis selen eller ingen intervention [Zhao 2019].
I 14 af undersøgelserne varierede doserne af selentilskud den første dag fra 1000 mikrogram til 4000 mikrogram i forskellige studier. I fem af undersøgelserne varierede doseringen fra 300 til 535 mikrogram [Zhao 2019, tabel 1].
Varigheden af selenbehandlingen i undersøgelserne varierede fra ni dage til 28 dage [Zhao 2019, tabel 1].
Pionérundersøgelse med IV-selenbehandling til pancreatitis
Dr. Bodo Kuklinski, Rostock, Tyskland, var en af de første til at bruge selen og coenzym Q10 til akut behandling af patienter med hjerteanfald.
Så tidligt som i 1991 behandlede Dr. Bodo Kuklinski patienter med akut nekrotiserende pancreatitis. Han mistænkte, at akut pancreatitis involverer oxidativ skade forårsaget af skadelige frie radikaler [Kuklinski 1991].
I et klinisk forsøg testede Dr. Kuklinski effekten af adjuvant selen med natriumselenit i en daglig dosis på 500 mikrogram. Dødeligheden i kontrolgruppen var 89%, mens ingen patienter døde i terapi-gruppen [Kuklinski 1991].
Dokumentationen fra denne metaanalyse viser, at brugen af selen kunne reducere den samlede dødelighed betydeligt og kunne forkorte hospitalsopholdet for kritisk syge patienter [Zhao 2019].
Kilder
Kuklinski B, Buchner M, Schweder R, Nagel R. Acute pancreatitis – a free radical disease. Decrease in fatality with sodium selenite (Na2SeO3) therapy. Z Gesamte Inn Med. 1991;46:145–9.
Zhao Y, Yang M, Mao Z, et al. The clinical outcomes of selenium supplementation on critically ill patients: A meta-analysis of randomized controlled trials. Medicine (Baltimore). 2019;98(20):e15473.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
De seks selen- og HIV-infektionsundersøgelser viser en gavnlig virkning på immun-funktionen af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen, især på CD4-antallet af hvide blodlegemer. En tilsvarende gavnlig virkning på immunsystemet kan være en beskyttende effekt mod andre former for infektioner, herunder mod Covid-19-infektioner.
Seks randomiserede kontrollerede undersøgelser viser, at et dagligt selentilskud til HIV-inficerede voksne øger CD4-celletallet, mindsker risikoen for diarré samt sænker andelen af hospitalsindlæggelser for HIV-relaterede tilstande og opportunistiske infektioner hos HIV-inficerede voksne [Kayode 2020].
Alexander og kolleger [2020] har erkendt vigtigheden af selen for immunsystemets funktion og har anbefalet indføring af tilstrækkelige tilskud med selen i høj-risiko Covid-19-områder så hurtigt som muligt efter en mistanke om Covid-19-infektion.
Richie og kolleger [2014] har vist, at selentilskud i form af selengærgiver en signifikant større beskyttelse mod oxidativ stress end tilskud udelukkende med selenomethionin.
Hvorfor selen er vigtig for at øge antallet af CD4-celler
CD4-celler er hvide blodlegemer, der bekæmper infektion. CD4-celletallet giver en indikation af styrken af immunfunktionen hos HIV-patienter. CD4-celletal er en nøglefaktor for behovet for forebyggende behandling mod opportunistiske infektioner.
De seks selen- og HIV-undersøgelser
186 HIV-inficerede stofmisbrugere
Burbano og kolleger [2002] undersøgte effekten af et dagligt selentilskud (200 mikrogram / dag) af hiv-inficerede amerikanske stofmisbrugere i 12 måneder sammenlignet med placebo.
Data fra undersøgelsen viste, at signifikant flere patienter i placebogruppen havde CD4-celletal der lå under 50 pr. mm3 end den selenbehandlede gruppe.
Hurwitz og kolleger [2007] fandt, at et dagligt selentilskud på 200 mikrogram til hiv-inficerede amerikanske voksne i 9 måneder havde følgende resultater i forhold til placebobehandlingen:
Der var et signifikant fald i den virale belastning af HIV-1.
300 HIV-inficerede voksne fra Rwanda
Kamwesiga og kolleger [2015] præsenterede data, der viser, at selentilskud på 200 mikrogram dagligt i 24 måneder er forbundet med en signifikant forskel i CD4-celletalletsammenlignet med matchende placebobehandling.
De fandt også en signifikant stigning i serum-seleniveauet i selen-gruppen, men fandt ingen signifikant forskel i CD4 celletallet og i viral belastning.
878 HIV-positive voksne i Botswana
Baum og kolleger [2013] fandt, at selentilskud (200 mikrogram / dag) sammen med en kombination af multivitaminer (B-vitaminer og vitamin C og -E) i 24 måneder (medianvarigheden af undersøgelsesopfølgning) var forbundet med følgende resultater:
Selen-tilskuddet sammen med multivitaminer reducerede risikoen for forskellige muligheder for sygdomsudvikling – CD4-celletallet faldt under 250 / mikroliter, AIDS-lignende tilstande eller AIDS-relateret død, alt efter hvad der kom først – sammenlignet med placebo-tilskuddet.
Der var ingen effekt af selen plus multivitamintilskud på HIV-virusbelastningen sammenlignet med placebo.
Konklusioner: Selentilskud og HIV-infektioner
Et dagligt tilskud til hiv-inficerede voksne med 200 mikrogram selen er forbundet med følgende gavnlige resultater [Kayode 2020]:
en stigning i serum-selenniveauet
en stigning i antallet af CD4-celler
en reduktion i belastningen fra HIV-1 vira
en reduktion i hospitalsindlæggelser
et reduktion i diarré hos gravide kvinder
et forøget energiniveau og nedsat angst
Kilder
Alexander J, Tinkov A, Strand TA, Alehagen U, Skalny A, Aaseth J. Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients. 2020 Aug 7;12(8):2358.
Baum MK, Campa A, Lai S, et al. Effect of micronutrient supplementation on disease progression in asymptomatic, antiretroviral-naive, HIV-infected adults in Botswana: a randomized clinical trial. JAMA. 2013;310(20):2154-2163.
Burbano X, Miguez-Burbano M, McCollister K, Zhang G, Rodriguez A, Ruiz P, et al. Impact of a selenium chemoprevention clinical trial on hospital admissions of HIV-infected participants. HIV Clin Trials. 2002;3:483-91.
Hurwitz E, Klaus R, Llabre M, Gonzalez A, Lawrence PJ, Maher KJ, et al. Suppression of human immunodeficiency virus Type 1 viral load with selenium supplementation: a randomized controlled trial. Arch Intern Med. 2007;167:148-54.
Kamwesiga J, Mutabazi V, Kayumba J, Tayari J, Uwimbabazi JC, Batanage G, et al. Effect of selenium supplementation on CD4+ T‐cell recovery, viral suppression and morbidity of HIV‐infected patients in Rwanda: a randomized controlled trial. AIDS. 2015;29:1045‐52.
Kayode I, Anaba U. Effect of Vitamin D, selenium, or zinc supplementation in HIV: A systematic review. AIDS Rev. 2020 Oct 26;23(3).
Kupka R, Mugusi F, Aboud S, Hertzmark E, Spiegelman D, Fawzi WW, et al. Effect of selenium supplements on haemoglobin concentration and morbidity among HIV infected Tanzanian women. Clin Infect Dis. 2009;48:1475-78.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Shor-Posner G, Robert L, Miguez M, Moreno-Black G. Psychological burden in the era of HAART: impact of selenium therapy. Int J Psychiatry Med. 2003;33:56-69.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Resultaterne af randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud har enten vist gavnlige virkninger eller ingen effekt på blodsukkerniveauet og insulinfølsomhedsværdierne. I denne gennemgang opsummerer vi undersøgelsesresultaterne.
Gavnlig virkning.I en undersøgelse fra 2019 deltog 72 mandlige og 22 kvindelige patienter med diabetes mellitus type 2 i alderen 48 til 64 år. De var alle rygere, og de indtog alle middelhavskost.
Gavnlig virkning.Forskere tildelte tilfældigt 60 patienter med diabetisk nefropati til at modtage 200 µg selen dagligt (n = 30) eller placebo (n = 30) i 12 uger. Selen-tilskuddet resulterede i signifikante fald i serum-insulinniveauet og i insulinresistens-værdier såvel som i signifikante stigninger i niveauet af plasma-glutathionperoxidase sammenlignet med placebo. Selen-tilskuddet havde ingen signifikant effekt på fastende plasmaglukose [Bahmani 2016].
Bivirkning.Et randomiseret kontrolleret forsøg fra 2014, der involverede patienter med type 2-diabetes (34 mænd og 26 kvinder) viste, at tre måneders selentilskud med 200 µg dagligt var signifikant forbundet med et øget faste-glukoseniveau [Faghihi 2014]. Resultatet er besynderligt, ikke mindst fordi patienter med diabetes har vist sig at have øget oxidativ stress, der er knyttet til en nedsat selenkoncentration [Faghihi 2014].
Kvinder med svangerskabsdiabetes
Ingen påvirkning. Forskerne tildelte tilfældigt 60 gravide kvinder med svangerskabsdiabetes (gennemsnitsalder: 29 år) til at tage enten et dagligt selentilskud på 100 µg eller placebo i 12 uger begyndende i uge 24-28 af graviditeten. Sammenlignet med placebogruppen viste selentilskudsgruppen ingen signifikant forskel i fastende plasmaglucose, HbA1C, serum-insulinniveau og insulinresistens. Tilskuddet på 100 mikrogram selen påvirkede ikke glukose-homeostasen hos kvinder med svangerskabsdiabetes [Sadat Najib 2020].
Gavnlig virkning.Forskerne testede effekten af selentilskud til gravide kvinder med svangerskabsdiabetes. Deltagerne i undersøgelsen tog ikke orale hypoglykæmiske midler. Patienterne blev tilfældigt tildelt til at tage et tilskud på 200 µg selen dagligt (n = 35) eller placebo (n = 35) i 6 uger begyndende i uge 24 til 28 af graviditeten. Sammenlignet med placebo resulterede selentilskuddet i signifikante reduktioner i fastende plasmaglucose, serum-insulinniveau og insulinresistens.Samlet set viste selentilskuddet hos de gravide kvinder med svangerskabsdiabetes en gavnlig virkning på glukose-stofskiftet [Asemi 2015].
Undersøgelsesdeltagere, der ikke var diagnosticeret med type 2-diabetes
Ingen påvirkning. I den danske PRECISE-undersøgelse tildelte forskere tilfældigt 491 frivillige i alderen 60 til 74 år til behandling med 100, 200 eller 300 µg selen dagligt eller placebo. Efter 2 år med selentilskud faldt HbA1c-værdierne signifikant i alle behandlingsgrupper uden forskel mellem aktiv behandling og placebo.Selenstilskud til en ældre europæisk befolkning med lav selenstatus påvirkede ikke HbA1c-niveauet signifikant efter 2 år [Stranges 2019].
Ingen påvirkning.Resultaterne af det kliniske forsøg understøttede ikke en kausal rolle for selen-tilskud på 200 µg dagligt i udviklingen af insulinresistens eller type 2-diabetes. I en gennemsnitlig periode på 2,9 år var der ingen forskel mellem selen- og placebo-tilskud med hensyn til betacelle-funktion og insulinfølsomhed.Derudover viste orale tests for glukostolerance, at fastende blodglukose-koncentrationer var signifikant højere for i placebogruppen sammenlignet med gruppen der fik selen [Jacobs 2019].
Ingen påvirkning. Forskere analyserede blodprøverne fra 76 ikke-rygere og ikke-diabetiske personer (36 mænd og 40 kvinder), der havde lave plasmakoncentrationer af selen ved undersøgelsens start (gennemsnit: 65 µg/l), og som fik tilskud med 200 µg selen dagligt i form af selengær i seks uger. Selen-tilskuddet var forbundet med et signifikant fald i niveauet af HbA1c.De nedsatte niveauer af HbA1c varede i mindst fire uger efter ophør af tilskuddet. Forskerne så ikke nogen ændringer i niveauet af fastende plasmaglukose som en følge af tilskuddet. HbA1c anses dog som en mere pålidelig markør for ændringer i glykæmisk kontrol [Jablonska 2016].
Hvorfor otte ud af 13 observationsstudier viser en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem koncentrationen af selen og risiko for type 2-diabetes, mens de samlede resultater af tre langtids randomiserede kliniske forsøg og flere kortsigtede interventionsstudier ikke gør er en gåde [Kohler 2018].
En forklaring kan være en omvendt årsagssammenhæng, hvor det er type 2-diabetes, der påvirker selenkoncentrationer og ikke omvendt.
En anden forklaring kunne være eksistensen af en uidentificeret medvirkende variabel i observationsstudierne.
Der er mulivis et U-formet forhold mellem selenstatus og et godt helbred. I figur 3 i sin oversigtsartikel i The Lancet viser professor Margaret P. Rayman, at de bedste sundhedsresultater peger på en selenstatus på 100-170 µg/liter [Rayman 2012].
Kilder
Algotar AM, Hsu CH, Singh P, Stratton SP. Selenium supplementation has no effect on serum glucose levels in men at high risk of prostate cancer. J Diabetes. 2013;5(4):465-470.
Algotar AM, Stratton MS, Stratton SP, Hsu CH, Ahmann FR. No effect of selenium supplementation on serum glucose levels in men with prostate cancer. Am J Med. 2010;123(8):765-768.
Alizadeh M, Safaeiyan A, Ostadrahimi A, et al. Effect of L-arginine and selenium added to a hypocaloric diet enriched with legumes on cardiovascular disease risk factors in women with central obesity: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Ann Nutr Metab. 2012;60(2):157-168.
Asemi Z, Jamilian M, Mesdaghinia E, Esmaillzadeh A. Effects of selenium supplementation on glucose homeostasis, inflammation, and oxidative stress in gestational diabetes: Randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Nutrition. 2015;31(10):1235-1242.
Bahmani F, Kia M, Soleimani A, Asemi Z, Esmaillzadeh A. Effect of Selenium Supplementation on Glycemic Control and Lipid Profiles in Patients with Diabetic Nephropathy. Biol Trace Elem Res. 2016;172(2):282-289.
Czernichow S, Couthouis A, Bertrais S, et al. Antioxidant supplementation does not affect fasting plasma glucose in the Supplementation with Antioxidant Vitamins and Minerals (SU.VI.MAX) study in France: association with dietary intake and plasma concentrations. Am J Clin Nutr. 2006;84(2):395-399.
Faghihi T, Radfar M, Barmal M, et al. A randomized, placebo-controlled trial of selenium supplementation in patients with type 2 diabetes: effects on glucose homeostasis, oxidative stress, and lipid profile. Am J Ther. 2014;21(6):491-495.
Farrokhian A, Bahmani F, Taghizadeh M, et al. Selenium Supplementation Affects Insulin Resistance and Serum hs-CRP in Patients with Type 2 Diabetes and Coronary Heart Disease. Horm Metab Res. 2016;48(4):263-268.
Jablonska E, Reszka E, Gromadzinska J, et al. The Effect of Selenium Supplementation on Glucose Homeostasis and the Expression of Genes Related to Glucose Metabolism. Nutrients. 2016;8(12):772.
Jacobs ET, Lance P, Mandarino LJ, et al. Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diabetes Res Care. 2019;7(1):e000613.
Jamilian M, Razavi M, Fakhrie Kashan Z, Ghandi Y, Bagherian T, Asemi Z. Metabolic response to selenium supplementation in women with polycystic ovary syndrome: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Clin Endocrinol (Oxford). 2015;82(6):885-891.
Karalis DT. The Beneficiary Role of Selenium in Type II Diabetes: A Longitudinal Study. Cureus. 2019;11(12):e6443.
Kohler LN, Foote J, Kelley CP, et al. Selenium and Type 2 Diabetes: Systematic Review. Nutrients. 2018;10(12):1924.
Raygan F, Behnejad M, Ostadmohammadi V, et al. Selenium supplementation lowers insulin resistance and markers of cardio-metabolic risk in patients with congestive heart failure: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. Br J Nutr. 2018;120(1):33-40.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.
Sadat Najib F, Poordast T, Rezvan Nia M, Hossein Dabbaghmanesh M. Effects of selenium supplementation on glucose homeostasis in women with gestational diabetes mellitus: A randomized, controlled trial. Int J Reprod Biomed (Yazd). 2020;18(1):57-64.
Stranges S, Rayman MP, Winther KH, Guallar E, Cold S, Pastor-Barriuso R. Effect of selenium supplementation on changes in HbA1c: Results from a multiple-dose, randomized controlled trial. Diabetes Obes Metab. 2019;21(3):541-549.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Undersøgelsesresultaterne fra New Zealand tyder på, at hver enkelt af os er nødt til at tage en personligt tilpasset dosering af selenstilskud baseret på vores individuelle karakteristika i stedet for at have os alle til at tage den samme dosering på 200 mikrogram dagligt til gavn for prostata [Karunasinghe 2019].Demografiske, diætetiske, genetiske og livsstilsfaktorer påvirker selentilskuds sundhedseffekter på prostata ifølge New Zealandske forskere.
Der var en særlig stærk omvendt sammenhæng mellem serum-selenkoncentrationer og prostata-specifikke antigen-niveauer i de følgende undergrupper af undersøgelses-deltagere [Karunasinghe 2019]:
mænd under 55 år
mænd, der aldrig har røget
mænd, der bærer GPX1 rs1050450 T-allelen
mænd med en kostindtagelse af zink over det anbefalede daglige indtag (11 mg)
mænd med en kostindtagelse af vitamin B12 under det anbefalede daglige indtag (15 mkg)
Den samlede forøgelse i serum-seleniveauet fra tilskud faldt forholdsmæssigt med 0,828 µg/l for hver mikrogram / liters førøgelse af serumselen-niveauet ved undersøgelsens start [Karunasinghe 2019].
Den nedsatte forøgelse indikerer, at noget af selentilskuddet ikke kompletterede serumkomponenten, men tog en anden rute gennem kroppen:
udskillelse
omsætning af tarmens mikrobiom til former, der reducerer absorptionshastigheden til kredsløbet
binding af giftige forbindelser
optagelse i andet væv inklusiv prostata-væv
hvor selenomethioninkomponenten i selengæren indføjes i vævsproteiner i stedet for methionin
Design af undersøgelsen fra New Zealand: Selen og prostatakræft
Forskerne gav 200 µg selen / dag i form af selengær til 481 mænd i seks måneder. Middelværdierne for deltagerne i undersøgelsen var som følger:
Alder: 55 år
BMI: 26 kg / m2
Serum-selenniveau ved undersøgelses-start 110 µg/L
PSA- niveau ved undersøgelses-start: 1.0 ng/mL
Undersøgelsesresultater fra New Zealand: Selen og prostatakræft
Undersøgelsesdataene viste, at GPX1 rs1050450 TT, AKR1C3 rs12529 CG og SEL15 rs5845 CT-alleler var forbundet med den bedste korrelation mellem serum-seleniveauer ved undersøgelsesstart og efter tilskud.
Dette resultat antydede, at den individuelle serum-selenbæreevne varierer med individets genotype[Karunasinghe 2019].
Kort forklaring: Individuel genotype og udnyttelse af selen
Genotypeer det videnskabelige udtryk for den enkeltes genetiske sammensætning.
En enkelt nukleotid-polymorfisme, en SNP (udtales “snip”), er en variation i en enkelt position i en DNA-sekvens blandt individer.
Når mere end 1% af befolkningen har en variation af et nukleotid i en bestemt position i DNA-sekvensen, klassificeres variationen som en SNP.
Hver gang en SNP forekommer i et gen, beskrives genet som mere end en allel.
glutathionperoxidase GPx1 rs1050450 og GPx4 rs713041
selenoproteinerne SEPP1 rs3877899, SEL15 rs5845, SELS rs28665122 og SELS rs4965373
Man så, at flere forskellige SNPer i generne for selenoproteiner ændrede forholdet mellem serum-selenkoncentrationen og DNA-beskadigelse og selenoprotein-antioxidantaktiviten på den ene side og behovet for selentilskud på den anden side
[Karunasinghe 2012].
De new zealandske forskere bemærkede især et signifikant fald i DNA-beskadigelse med stigende serum-selenkoncentrationer blandt GPx1 rs1050450CC og GPX rs713041 TT-genotypebærere op til et serum-seleniveau på henholdsvis 116 og 149 µg/L [Karunasinghe 2012].
Konklusion: Selen-tilskud og fordele for prostata
Resultaterne af New Zealand-undersøgelsen fra 2019 viser, at følgende variabler påvirker de sundhedsmæssige fordele ved selentilskud for prostata:
alder (forskel mellem 55 og 69 år)
kost (især indtag af zink og vitamin B12)
genetik (forskellige selenoprotein alleler)
ryger eller aldrig røget
I det omfang det er muligt, bør mænd basere deres doseringsstrategi for selentilskud på information om deres personlige karakteristika [Karunasinghe 2019].
Karunasinghe N, Ng L, Wang A, Vaidyanathan V. Selenium Supplementation and Prostate Health in a New Zealand Cohort. Nutrients. 2019; 12(2): doi:10.3390/nu12010002.
Karunasinghe N, Han DY, Zhu S, et al. Serum selenium and single-nucleotide polymorphisms in genes for selenoproteins: relationship to markers of oxidative stress in men from Auckland, New Zealand. Genes Nutr. 2012;7(2):179-190.
Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020;19(1):9-14.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Lav serum-selenstatus (under 85 µg/ml) og marginal serum-selen-status (mellem 85 og 100 µg/ml) er almindelig i mange egne af verden, især i store dele af Europa, Mellemøsten, Kina og Østasien .
Selenstatus påvirker immunsystemets reaktion på det alvorlige akutte respiratoriske syndrom coronavirus-infektion [Bermano 2020].
Selenstatus er en risikofaktor, der meget vel kan påvirke resultatet af en Covid-19-infektion, især hvis de inficerede personer har et suboptimalt eller lavt selenindtag [Bermano 2020].
Selen-tilskud kan begrænse sværhedsgraden af Covid-19-infektioner, især i regioner, hvor selenindtaget er lavt [Bermano 2020, Hiffler 2020].
Dokumentation for en sammenhæng mellem selenstatus og virusinfektionens sværhedsgrad
Den første dokumentation kom fra en undersøgelse af Keshan-sygdommen i Kina – forårsaget af kombinationen Coxsackie B3-virus og lav selenstatus. Ved at tilføre selen til gødning af landbrugsjorden og ved at tilskynde til brugen af selentilskud har de kinesiske myndigheder været i stand til at reducere forekomsten af sygdommen markant [Bermano 2020].
Derefter kom dokumentation fra musestudier der viste, at der er forøget virulens fra Coxsackie- og influenzavira i værter med lav selenstatus [Bermano 2020].
Dernæst kom dokumentation for, at en lav selenstatus, der ofte ses hos HIV-inficerede patienter, er forbundet med reduceret antal CD4 T-celler og med øget sygdomsprogression og dødsrate [Bermano 2020].
Endelig i en human undersøgelse fik frivillige med marginal selenstatus (plasmaselen under 95 µg/l) en svækket poliovirus. Selen-tilskuddet øgede den hastighed, hvormed poliovirussen blev fjernet fra kroppen, og nedsatte den hastighed, hvormed virus muterede. Desuden observerede man, at selenstilskud fremskyndede det cellulære antivirale respons [Bermano 2020].
Selenoproteiner og immunrespons på virusinfektioner
Der er tegn på, at Covid-19-viruset forårsager øget oxidativ stress, øget cytokin- / inflammatorisk aktivitet, nedsat mitokondriefunktion og nedsat cellerespiration samt forstyrrelser i den velordnede nedbrydning og genanvendelse af cellulære komponenter [Bermano 2020].
En tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for at danne antioxidante selenoproteiner – glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser – for at modvirke oxidativ stress.
Glutathionperoxidase-1, glutathionperoxidase-4 og thioredoxinreduktase-1 er nødvendige for opretholdelse af mitokondriefunktion og redox-homeostase.
Selenstatus påvirker en række inflammatoriske mekanismer; følgelig kan personer med lav selenstatus have et utilstrækkeligt inflammatorisk respons på virusinfektioner.
Selen beskytter mod virusinfektioner og understøtter god immunrespons.
Selenstatus er en faktor i opgørelsen af resultatet af en virusinfektion.
Lav selenstatus (mindre end 100 µg/l) er forbundet med mere alvorlige manifestationer af virusinfektioner.
Højere selenstatus (større end 100 µg/l) er forbundet med en forbedret immunrespons på virusinfektioner.
Virkningen af selen og selenoproteiner på immunresponset mod virusinfektioner er relateret til selenoproteins rolle i de cellulære mekanismer til kontrol af redox-homeostase, stressrespons og inflammatorisk respons [Bermano 2020].
Kilder
Bermano G, Méplan C, Mercer DK, Hesketh JE. Selenium and viral infection: are there lessons for COVID-19? Br J Nutr. 2020;1-37.
Hiffler L & Rakotoambinina B. Selenium and RNA virus interactions: potential implications for SARS-CoV-2 infection (Covid-19). Frontiers in Nutrition. 2020;7:164.
Moghaddam A, Heller RA, Sun Q, et al. Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients. 2020;12(7):2098.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.
Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020;19(1):9-14.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Lav selenstatus er forbundet med øget virulens af virusinfektioner med værre symptomer i form af hjertesvigt og med større risiko for nogle kræftformer.
Oxidativ stress er det biomedicinske udtryk for en manglende balance mellem 1) produktion af skadeligt reaktivt ilt og reaktive nitrogen-arter og 2) den beskyttende virkning af antioxidantsystemer. Ifølge amerikanske Mayo Clinics nyhedsnetværk er oxidativ skade forbundet med flere sygdomme så som Alzheimers, kræft, grå stær, diabetes, hjertesygdomme, makuladegeneration og Parkinsons.
Frie radikaler og oxidativ skade
De reaktive ilt- og nitrogen-arter omtales populært som frie radikaler. Det er molekyler, der produceres som naturlige biprodukter fra stofskifteprocesser og som en konsekvens af eksponering for forurenende stoffer, for tungmetaller, for industrielle kemikalier, for nogle former for medicin, nogle former for stråling inklusive røntgenstråler samt for cigaretrygning.
Nogle frie radikaler har en gavnlig rolle i kroppen, såsom at fungere som cellesignal-molekyler. De skadelige frie radikaler kan forårsage skade på celler, DNA og RNA, proteiner og lipider.
Antioxidant-forsvarssystemet
Givet den vedvarende trussel fra oxidative skader har vi mennesker udviklet antioxidant-mekanismer til at neutralisere de skadelige frie radikaler. Antioxidant-forsvarssystemet omfatter følgende systemer [Zoidis 2018]:
De vandopløselige antioxidanter (C-vitamin og aminosyren taurin)
Antioxidant-enzymer (superoxiddismutase, katalase og glutathionperoxidase)
Seleno-antioxidant enzymer (glutathion peroxidase og thioredoxin reduktase antioxidantsystemer)
Selenafhængige antioxidant-enzymer
Det er især de selenafhængige glutathionperoxidaser og thioredoxin-reduktaser der er essentielle antioxidant-selenoenzymer og som beskytter celler mod oxidativ stress [Zoidis 2018].
Selen, selenoproteiner og hjertesygdom
Skaderne på cellulære lipider, proteiner og DNA forårsaget af et overskud af frie radikaler er blevet forbundet med hjertesygdom. Overskud af skadelige frie radikaler kan forårsage oxidation af lipoproteiner med lav densitet, hvilket igen er forbundet med udviklingen af plak i blodkarrene i hjertesygdomme.
Metaanalysen omfattede 15 studier udført i USA, 11 studier i Europa, 9 studier i Asien og 2 studier i Australien. De inkluderede undersøgelser vedrørte kræft i blære, blodet, bryst, tyktarm og endetarm, spiserør, lever, lunger, bugspytkirtel, prostata, hud, mave og andre kræftformer. De daglige selendoser varierede fra 0 til 400 mikrogram / dag, og det samlede antal kræftforekomster var 13.484 ud af i alt 579.878 forsøgsdeltagere [Kuria 2020].
Selen, selenoproteiner og immunsystemrespons
I tabel 1 i en artikel fra 2018 med titlen “Selen, selenoproteiner og immunitet” opsummerer Avery og kolleger den nuværende viden om de forskellige selenoproteinfunktioner i den menneskelige krop. De fremhæver, at næsten alle væv påvirkes af ændringer i selenstatus eller ekspression af selenoprotein [Avery 2018].
Selen, selenoproteiner og skjoldbruskkirtelforstyrrelser
Den menneskelige skjoldbruskkirtel indeholder større mængder selen pr. gram væv end noget andet organ. De selenafhængige deiodinase (Type I, II, III) enzymer spiller vigtige roller i skjoldbruskkirtelhormon-stofskiftet [Tingii 2008].
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2019;10.1002/ejhf.1644.
Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.
Tinggi U. Selenium: its role as antioxidant in human health. Environ Health Prev Med. 2008;13(2):102-108.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.
Zoidis E, Seremelis I, Kontopoulos N, Danezis GP. Selenium-Dependent Antioxidant Enzymes: Actions and Properties of Selenoproteins. Antioxidants (Basel). 2018;7(5):66.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
På trods af de milliarder dollars, der er brugt i krigen mod kræft, er kræft i dens forskellige former fortsat en førende dødsårsag på verdensplan. Behandling er dyrt. Prognosen er ofte dårlig. Alligevel vurderer Verdenssundhedsorganisationen, at muligvis en tredjedel af alle kræfttilfælde kunne forhindres med ændringer i adfærd og kostvaner. Der er fundet en omvendt lineær sammenhæng mellem et øget selenindtag og reduceret risiko for alle kræftformer. Da selenindtagelsen steg, faldt den samlede kræftrisiko [Kuria 2020].En metaanalyse fra 2020 af befolkningsbaserede prospektive studier viser, at selentilskud har en beskyttende virkning mod kræft; de gavnlige virkninger af selentilskud varierer imidlertid med de forskellige typer af kræft. Forskellene i virkningen af selenindtag på risikoen for forskellige kræftformer tilskrives forskelle i kræftens patofysiologi [Kuria 2020].
Kort fortalt viser data fra metaanalysen, at selen mindsker risikoen for kræft ved de højeste daglige indtagelsesniveauer i de inkluderede studier.
Meta-analysen fra 2018 omfattede data fra 36.419 tilfælde og 105.293 kontroller. Den samlede relative risiko for forholdet mellem selen og prostatakræft var 0,86. Relative risici baseret på serum-, plasma- og negleprøver af selenstatus var henholdsvis 0,69, 0,85 og 0,66.
Ifølge data fra 10 undersøgelser er sammenhængen mellem selenindtag/-status og forekomsten af fremskreden prostatakræft 0,67.
Bemærk: En relativ risiko på 1,00 ville have betydet, at risikoen for at få prostatakræft var ens i grupperne med den høje og den lave selenindtagelse/-status. At de relative risici var statistisk signifikant under 1,00, indikerer, at en høj selenindtagelse/-status er knyttet til en nedsat risiko for prostatakræft.
Selenindtag/-status og lungekræft: Cochrane Review
Forfatterne til en Cochrane database-gennemgang fra 2020 konkluderede, at mænds selenindhold kun i mindre grad eller slet ikke giver nogen forskel i forekomst og dødelighed af lungekræft [Cortés-Jofré 2020]. Deres konklusion er dog baseret på en analyse af data fra et enkelt randomiseret, kontrolleret forsøg, SELECT-studiet, hvor et syntetisk selenomethionin-tilskud blev brugt i stedet for et naturligt tilskud af selenberiget gær, og hvor undersøgelsesdeltagerne havde en høj selenstatus ved undersøgelsens start (gennemsnit: 135 mkg/L) [Lippman 2009].
Der er god grund til at tro, at det selenberigede gærtilskud er den foretrukne tilskudsform [Richie 2014].Selengær indeholder flere former for selen ud over selenomethionin; andre selenformer end selenomethionin kan resultere i et fald i oxidativt stress og en reduktion i kræftforekomst. En eller flere af disse andre former for selen kan have kræftbeskyttende virkninger.
Konklusioner: Selenindtag og kræft
Forfatterne til meta-analysen om selenindtag og kræftrisiko skrev:
“Resultaterne fra vores metaanalyse antyder, at selen ved de højeste daglige indtagelsesniveauer i de inkluderede studier nedsætter risikoen for kræft” [Kuria 2020, s. 689].
“Yderligere selen fra kosttilskud viste en signifikant beskyttende virkning i modsætning til selen udelukkende fra kosten. Dette indikerer, at et ekstra indtag ud over kostens selenindhold kan være afgørende for kræftforebyggelse” [Kuria 2020, s. 692].
Kilder
Cai X, Wang C, Yu W, et al. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016;6:19213.
Cortés-Jofré M, Rueda JR, Asenjo-Lobos C, Madrid E, Bonfill Cosp X. Drugs for preventing lung cancer in healthy people. Cochrane Database Syst Rev. 2020;3(3):CD002141.
Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.
Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, et al. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2009;301(1):39-51.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.
Sayehmiri K, Azami M, Mohammadi Y, Soleymani A, Tardeh Z. The association between Selenium and Prostate Cancer: a Systematic Review and Meta-Analysis. Asian Pac J Cancer Prev. 2018;19(6):1431-1437.
Vinceti M, Filippini T, Del Giovane C, et al. Selenium for preventing cancer. Cochrane Database Syst Rev. 2018;1(1):CD005195.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
