Hurst og kolleger gav henholdsvis 50 mkg, 100 mkg eller 200 mkg selen dagligt i ti uger til 119 raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år bosiddende i Storbritannien.
Et sundt immunsystem afhænger af en optimal selenstatus der fremmer biosyntesen af antioxi-dante selenoproteiner.
Forskerne testede effekten af de forskellige daglige doser på plasma selenstatus og plasma selenoprotein P-status. De brugte et farmaceutisk selengær-præparat med en dokumenteret optagelighed på 88,7% [Bügel 2004].
Mændene og kvinderne i undersøgelsen havde et dagligt selenindtag i kosten på ca. 55 mkg/dag. Indtaget af selen i Storbritannien var faldet fra et gennemsnit på 60 mkg/dag i 1991 til et minimum på 30 til 40 mkg/dag i 1995-2000; i 2010 var det gennemsnitlige indtag 48-58 mkg/dag [Hurst 2010].
I løbet af de ti uger steg plasma selenoprotein P signifikant som ses af det følgende i alle seleninterventionsgrupper fra et samlet begyndelses-gennemsnit på 4,99 +/- 0,80 mkg/ml; selenoprotein P-niveauerne så ud til at nå et plateau.
Bügel S, Larsen EH, Sloth JJ, Flytlie K, Overvad K, Steenberg LC & Moesgaard S. Selenium from a high Se yeast supplement is well absorbed and retained in humans. Metal Ions in Biology and Medicine. 2004;8:206-209.
Forskningskonklusion: “De 20 % med de laveste SELENO-P-koncentrationer i en nordeuropæisk befolkning uden tidligere hjertekarsygdom har markant forhøjet risiko for hjerte-karrelateret sygelighed og dødelighed” [Schomburg 2019].
Mangel på selenoprotein-P forudsiger hjerte-karsygdom og død. Et Lavt selenindtag resulterer i suboptimal biosyntese af selenoprotein P i leveren. Nu viser forskning, at lave koncentrationer af selenoprotein P-k er forbundet med øget risiko for hjerte-karsygdom og dødelighed.
Dette er konklusionen fra Malmö Preventive Project, et befolk-ningsbaseret prospektivt kohortestudie i det sydlige Sverige, der undersøgte sammenhængen mellem plasma selenoprotein P-status og 1) risiko for dødelighed af alle årsager, 2) risiko for kardiovaskulær dødelighed og 3)risiko for en første kardiovaskulær hændelse hos 4366 undersøgelses-deltagere.
Forskerne brugte undersøgelsesdeltagernes personlige identifikations-nummer til at opspore de tre endepunkter i det svenske udskrivningsregister, det svenske dødsårsagsregister, registeret over slagtilfældet i Malmø ogdet svenske koronar angiografi og angioplastikregister.
SELENOPROTEIN P OG RISIKO FOR Hjerte- og karsygdomme
Malmø Preventive Project havde en median opfølgningstid på 9,3 år med et interkvartil-interval opfølgningstid. på 8,3 år til 11 år.
Til dataanalyseformål inddelte forskerne undersøgelsesdeltagerne i kvintiler efter plasma-selenoprotein P-status, hvor kvintil 1 var studiedeltagerne med de laveste niveauer af plasma-selenoprotein P, og kvintil 5 var deltagerne med de højeste plasma-selenoprotein P-niveauer.
Undersøgelsesdeltagerne i kvintil 2 til 5 havde signifikant lavere risiko end undersøgelsesdeltagerne i kvintil 1 i alle tre endepunkter: 1) mortalitet af alle årsager, 2) kardiovaskulær dødelighed og 3) en første kardiovaskulære hændelse.
Risikoen for alle tre endepunkter faldt gradvist med den laveste risiko nået i kvintil 4.
I kvintil 4 sammenlignet med kvintil 1 var risikoen for dødelighed af alle årsager reduceret 43%, risikoen for kardiovaskulær dødelighed var reduceret 48%, og risikoen for en første kardiovaskulær hændelse var reduceret 44%.
Den lavere risiko for en første kardiovaskulær hændelse i kvintil 2-5 sammenlignet med kvintil 1 var signifikant for både koronar-arteriesygdom og slagtilfælde.
SELEN OG SELENOPROTEINER
Selen er et essentielt sporstof, som vi ikke kan danne i vores celler. Vi har brug for et tilstrækkeligt indtag fra vores mad.
Selenindtag og -status varierer betydeligt fra region til region i verden, afhængig af indholdet af selen i jorden og i fødevarer. Schomburg [2019] anser det meste af Europa, Afrika og Asien som utilstrækkeligt forsynet med selen i modsætning til store dele af USA og Canada.
Hos mennesker indeholder en lille gruppe på 25 proteiner selen i form af aminosyren selenocystein. Disse selenoproteiner inkluderer glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodthyronin-deiodinaser, selenoprotein P og andre [Schomburg 2019].
Et lavt selenindtag resulterer i utilstrækkelig ekspression af selenoproteiner, i lave selenkoncentrationer i blodkredsløbet og i væv og i en øget risiko for visse sygdomme, herunder tyktarmskræft, autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom og subresponsiv immunfunktion [Schomburg 2019].
Selenoprotein P produceres i leveren og tjener som det primære transportprotein til levering af selen fra leveren til væv. Desuden er selenoprotein P involveret i enzymatisk aktivitet og menes at beskytte vaskulære endotelceller mod beskadigelse af skadelige frie radikaler [Schomburg 2019].
HVORFOR SELENOPROTEIN P SOM BIO-MARKØR FOR SELENSTATUS?
Den fulde ekspression af selenoprotein P kræver et højere selenindtag end der kræves til mætning af glutathionperoxidase-1 og glutathionperoxidase-3 seleno-enzymer; følgelig betragtes selenoprotein P-mætning som den mest egnede proteinbaserede biomarkør for selenstatus.
Selenoprotein P bliver maksimalt udtrykt ved serum- eller plasmaselenkoncentrationer på 125 mkg/l.
En total serum-selenkoncentration i området 70 mkg/l og lavere indikerer en suboptimal ekspression af de cirkulerende selenoproteiner glutathionperoxidase og selenoprotein P.
Lavrisikokvintilen (Kvintil 1) i Malmø Preventive Project havde koncentrationer af serumselenoprotein P under 4,3 mg/l, svarende til serum-selenkoncentrationer mindre end 70 mkg/l.
KISEL-10 UNDERSØGELSEN AF tilskud med SELEN OG COENZYM Q10
Studiedeltagerne havde en lav gennemsnitlig serum-selenkoncentration, 67 mkg/l, og den kardiovaskulære dødelighed var højere i undergruppen med de lavere selenkoncentrationer < 65 mkg/l end i undergruppen med en serum-selenkoncentration > 85 mkg/l.
Tilskud med selen og coenzym Q10 var hjertebeskyttende hos dem med en lav selenkoncentration, ≤ 85 mkg/l ved inklusion.
BIOSTAT-CHF Undersøgelse af selenstatus hos hjertesvigtspatienter
I et multinationalt, observationelt kohortestudie, der inkluderede patienter med forværret hjertesvigt, fandt Bomer et al. [2019] ud af, at patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 70 mkg/l, havde dårligere New York Heart Association (NYHA) funktionsklasse, havde mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, havde dårligere træningskapacitet (6-minutters gangtest) og dårligere livskvalitet. Forskerne fandt ud af, at patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 100 mkg/l havde symptomer, der var næsten lige så slemme som patienter der lå under 70 mkg/l, hvilket tyder på, at den egentlige begyndelse på suboptimale niveauer af selen i blodet starter, når individer falder til under 90-100 mkg/l.
KURIAs META-ANALYSE AF SELENSTATUS OG HJERTESYGDOM
Ovenstående dokumentation fører til én konklusion: Personer, der bor i regioner hvor selenindtagelsen er lav, bør testes for selenoprotein P-mangel og rådgives om de potentielle fordele for hjertesundheden ved at tage naturlige selenrige produkter eller -tilskud.
Enhver med en serum-selenkoncentration på under 70 mkg/l eller, som en sikkerhedsforanstaltning, under 90-100 mkg/l vil måske konsultere en læge om at tage et selentilskud.
Kilder
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. PLoS One. 2016 Jul 1;11(7):e0157541.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, et al. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;1–10.
Schomburg L, Orho-Melander M, Struck J, Bergmann A, Melander O. Selenoprotein-P deficiency predicts cardiovascular disease and death. Nutrients. 2019 Aug 9;11(8):1852.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Udviklingen af aldersrelaterede sygdomme synes at være tæt forbundet med omfanget af skader som påføres cellerne af oxidativ stress. Forskere definerer oxidativ stress som skade på proteiner, nukleinsyrer og lipider forårsaget af en ubalance mellem skadelige reaktive iltarter (ofte omtalt som frie radikaler) og kroppens antioxidative forsvar [Alehagen 2021].
Vi ønsker at forblive så unge som muligt så sent i livet som muligt. At sikre, at vi har et optimalt indtag af selen, er forbundet med beskyttelse mod flere aspekter af aldring.
-En optimal selenstatus er nødvendig for dannelse af antioxidant seleno-enzymerne: glutathionperoxidaserne og thioredoxinreduktaserne.
-Selenmangel hos ældre ser ud til at øge risikoen for at udvikle aldersrelaterede sygdomme: Kronisk inflammation, hjerte-karsygdomme, kræft og neurodegenerative sygdomme.
-Selentilskud for at opnå en optimal selenstatus kan hjælpe med at iværksætte de biokemiske og fysiologiske ændringer, der ledsager aldring:
forbedring af immunforsvaret
muliggøre stofskiftemæssig balance
levere antioxidantforsvar
lette giftvirkning fra tungmetaller [Alehagen 2021].
Det ser ud til, at oxidativ stress, inflammation og aldring interagerer med hinanden på komplekse måder. Kronisk inflammation hos ældre repræsenterer en risikofaktor for flere sygdomme, herunder kræft, hjerte-karsygdomme og demens [Alehagen 2021].
I BIOSTAT-CHFs prospektive observationelle kohortestudie havde hjertesvigtspatienter med mangel på selen (defineret som serum-selenstatus under 70 mkg/l) en dårligere funktionsklasse i New York Heart Association (NYHA), mere alvorlige tegn på hjertesvigt, mindre træningskapacitet og lavere livskvalitetend hjertesvigtpatienter med højere plasmaselen. Selenmangel var også forbundet med flere hospitalsindlæggelser for hjertesvigt eller dødelighed af alle årsager. Hjertesvigtpatienter med serum selenstatus mellem 70 og 100 mkg/l havde lignende uønskede sammenhænge; dette tyder på, at en serum-selenstatus under 100 mkg/l kan betragtes som unormal [Bomer 2020].
Epidemiologiske undersøgelser udført i Europa, USA, Kina og Japan har vist en signifikant beskyttende rolle af selen ved kræft [Alehagen 2021].
En mangelfuld selenindtagelse ser ud til at være forbundet med en øget risiko for visse kræftformer hos ældre mennesker.Sammenhængen kan være den ringere beskyttelse mod oxidativ stress og inflammation der er forbundet med lav selenstatus. Mekanismerne i selenbeskyttelse mod kræft er dog endnu ikke kendt [Alehagen 2021].
En metaanalyse fra 2020 konkluderede, at et dagligt selenindtag over 55 mkg/dag var forbundet med fald i kræftrisikoen [Kuria 2020].
Et kombineret tilskud med selen og coenzym Q10 har vist sig at forbedre nyrefunktionen hos ældre personer med selenmangel [Alehagen 2020].
KONKLUSIONER: SELEN OG ALDRING
Biologisk aldring er en kompleks proces, der involverer molekylær skade, stofskiftemæssig ubalance og ændringer i immunfunktionen, hvilket resulterer i øget modtagelighed for sygdomme og miljøbelastninger.
Mangel på selen er tæt forbundet med menneskers aldring og aldersrelaterede sygdomme.
Mekanismerne relateret til selenmangel og aldring er frie radikaler knyttet til oxidativ skade og kronisk inflammation.
Selen fra kost og tilskud er et vigtigt næringsstof i beskyttelsen mod aldersrelaterede sygdomme, der medieres via immunresponset.
Der er stadig modstridende dokumentation vedrørende sammenhængen mellem selenindtag, -status og kræft og hjerte-kar-sygdomme.
Med hensyn til udviklingen af kræft ser det ud til, at et mangelfuldt indtag af selen med den efterfølgende utilstrækkelige dannelse af funktionelle selenoproteiner og nedsatte beskyttelse mod oxidativ stress og inflammation spiller en vigtig rolle.
Kostindtaget af selen varierer betydeligt fra region til region i verden afhængigt af indholdet af selen i jorden og i maden.
Estimatet for en optimal sundhedsfordel ved selen er en plasma/serum-selenstatus på 125 mkg/Ll[Rayman 2020].
Kilder
Aaseth J, Alexander J, Bjorklund G, Hestad K, Dusek P, Roos PM, Alehagen, U. Treatment strategies in Alzheimer’s disease: a review with focus on selenium supplementation. Biometals. 2016;29:827-839.
Aaseth J, Alexander J, Alehagen U, et al. The Aging Kidney-As Influenced by Heavy Metal Exposure and Selenium Supplementation. Biomolecules. 2021;11(8):1078.
Alehagen U, Opstad TB, Alexander J, Larsson A, Aaseth J. Impact of selenium on biomarkers and clinical aspects related to ageing: A review. Biomolecules. 2021;11(10):1478.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Brismar K, Larsson A. Selenium and Coenzyme Q10 supplementation improves renal function in elderly deficient in selenium: observational results and results from a subgroup analysis of a prospective randomised double-blind placebo-controlled trial. Nutrients. 2020 Dec 9;12(12):3780.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS ONE. 2018;13:e0193120.
Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.
Al-Mubarak AA, van der Meer P, Bomer N. Selenium, selenoproteins, and heart failure: current knowledge and future perspective. Curr Heart Fail Rep. 2021;18(3):122-131.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Denic A, Glassock RJ, Rule AD. Structural and functional changes with the aging kidney. Adv Chronic Kidney Dis. 2016 Jan;23(1):19-28
Gonzalez, S, Huerta JM, Fernandez S, Patterson AM, Lasheras C. Life-quality indicators in elderly people are influenced by selenium status. Aging Clin. Exp. Res. 2007;19:10-15.
Hariharan S, Dharmaraj S. Selenium and selenoproteins: its role in regulation of inflammation. Inflammopharmacology. 2020 Jun;28(3):667-695.
Johansson, P, Dahlstrom O, Dahlstrom U, Alehagen, U. Improved health-related quality of life, and more days out of hospital with supplementation with selenium and coenzyme q10 combined. results from a double blind, placebo-controlled prospective study. J. Nutr. Health Aging. 2015;19:870-877.
Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, et al. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;1–10.
Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Critical Reviews in Food Science and Nutrition. 2020;60(4):684-694.
Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):9-14.
Reinhardt W, Dolff S, Benson S, Broecker-Preuß M, Behrendt S, Hög A, Führer D, Schomburg L, Köhrle J. Chronic Kidney Disease Distinctly Affects Relationship Between Selenoprotein P Status and Serum Thyroid Hormone Parameters. Thyroid. 2015 Oct;25(10):1091-6.
Schomburg L, Orho-Melander M, Struck J, Bergmann A, Melander O. Selenoprotein-P deficiency predicts cardiovascular disease and death. Nutrients. 2019;11(8):1852.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297–1299.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Her er hovedpunkterne fra en nylig oversigtsartikel om emnet ældning, udsættelse for tungmetaller og nyrefunktionen:
Professor Jan Aaseth og hans kolleger har gennem-gået forskningslitteraturen om den aldrende nyres reaktion på miljøgifte som kviksølv, cadmium og bly. Selen kan have en beskyttende virkning idet det binder til og sekvestrerer de skadelige tungmetaller samt tjener til at reducere niveauet af oxidativ stress.
Effektiviteten hvormed nyrerne fjerner affaldsstoffer og overskydende væske fra blodet falder med alderen hos personer, der er ældre end 50–60 år.
Eksponering for forurenende metalliske stoffer kan være skadelig for nyrerne hos normale raske voksne og forværre nyrernes funktion hos seniorer. I betragtning af forekomsten af disse giftige tungmetaller i miljøet er det næsten umuligt for mennesker at undgå eksponering.
Undersøgelser har vist, at eksponering for kviksølv, cadmium og/eller bly er forbundet med en stigning i forekomst og sværhedsgrad af nyresygdom hos ældre personer. Der er dog grund til at tro, at en tilstrækkelig selenstatus hjælper med at beskytte mod skader fra giftige tungmetaller.
Desværre går de tidlige tegn på nedsat nyrefunktion ofte ubemærket hen.
Kviksølv, CADMIUM, Bly – Svære at undgå
Prof. Aaseth et al. skriver, at giftige metaller er så udbredte i miljøet, at det er næsten umuligt for mennesker at undgå kontakt med dem.
Kumulativ eksponering af ældre individer for disse forurenende stoffer kan resultere i progressiv forværrelse af nyrernes tilstand.
Kviksølv
Selv ved udsættelse for en mindre mængde kviksøkv er det farligt for nyrerne i tre former: elementært kviksølv, methylkviksølv og uorganisk kviksølv. Observationsstudier har vist, at både akut og kronisk eksponering for de forskellige former for kviksølv kan skade nyrerne.
Cadmium
Flere observationsundersøgelser har rapporteret negative sundhedsmæssige virkninger forbundet med miljøeksponering for cadmium, nogle gange endda ved lave eksponeringsniveauer i grupper i Kina, Japan, Europa og USA.
I leveren og andre væv danner cadmiumioner et kompleks med proteinet metallothionein. Metallothionein kan transporteres til og filtreres i nyrerne og derefter reabsorberes i de proximale renale tubuli. Inde i de renale tubulære celler frigiver MT-komplekset overskydende frie cadmiumioner, hvilket forårsager nyreskade.
Bly
Blyforbindelser absorberes let af tarmene og lungerne ved eksponering.
En kohorteundersøgelse har vist, at den observerede forringelse af nyrefunktionen hos midaldrende og ældre afhænger både af bly, der er lagret i kroppen, og af cirkulerende bly; forringelsen af nyrefunktionen var mest udtalt blandt personer med diabetes eller forhøjet blodtryk..
En anden kohorteundersøgelse af personer på knap 60 år ved undersøgelsens start og med en opfølgningsperiode på 16 år har vist, at selv bly-eksponering på lavt niveau var forbundet med nedsat nyrefunktion.
SELENS ROLLE I ALDRING OG I NYRESYGDOM
Prof. Aaseth har forklaret aldringsprocessen som følger:
Aldring er forbundet med en redox-ubalance i cellerne.
Redox-ubalancen er kendetegnet ved en øget produktion af skadelige frie radikaler og/eller nedsat effektivitet i neutraliseringen af de skadelige frie radikaler.
Resultatet er nedsat cellulær funktion.
Det er rapporteret, at selentilskud øger kapaciteten af den beskyttende antioxidant-kapacitet i cellerne.
Selen-tilskud er forbundet med en øget antioxidant-enzymaktivitet af selenoproteinerne i glutathionperoxidase (GPX)-familien, og især af GPX3. GPX3 dannes i nyrerne og findes akkumuleret i membranen, der omgiver de proksimale tubuli i nyrerne.
Prof. Aaseth har noteret sig følgende forhold mellem selenstatus og nyresygdom.
Lav serum-selenstatus rapporteres almindeligvis hos patienter med fremskreden nyresygdom.
Lave serumniveauer ses hyppigt hos patienter i hæmodialyse eller peritonealdialyse og kan være relateret til en nedsat selenretention i kroppen på grund af den tilhørende kroniske oxidative stress.
Patienter med nyresygdom i slutstadiet med lav serum-selenstatus (<63 mkg/l) viste en øget dødelighedsrisiko sammenlignet med patienter med normalt eller højt selenniveau (>118 mkg/l) i et kohortstudie.
KOMBINERET SELEN OG COENZYM Q10-TILSKUD I KISEL-10 UNDERSØGELSEN
I den randomiserede kontrollerede udersøgelse, KiSel-10, gav forskere en kombination af 200 mkg selen i en selengærtablet og 2 x 100 mg coenzym Q10 i kapsler dagligt i fire år til seniorer (gennemsnitsalder: 78 år).
Analyse af data fra undersøgelsen viste en sammenhæng mellem lav selenstatus og nedsat nyrefunktion.
Den kombinerede selen- og Q10-tilskudsplan forbedrede nyrefunktionen betydeligt.
Forskerne tilskrev forbedringen en optimeret funktion af antioxidative selenoenzymer som GPXer og thioredoxinreduktaser [Alehagen 2020].
SELENS ROLLE I BESKYTTELSE MOD KVIKSØLV
Kviksølv binder sig til selenforbindelser og er således “afgiftet”; både Ralston & Raymond og Spiller et al. har fremført argumentet om, at den vigtigste konsekvens af at blive udsat for kviksølvforgiftning er den resulterende selenmangel, især i hjernen.
I tilfælde af udsættelse for kviksølv er selentilskud nødvendig for at hjælpe med at genoprette mængden af selenoprotein og muliggøre genaktivering af nogle af de eksisterende selenoproteiner. Tilskud med selenkan lede fordelingen af kviksølv væk fra målorganer til mindre følsomme organer, kan øge eliminering af kviksølv og kan hjælpe med at udskille kviksølv og gøre det uskadeligt [Spiller et al. 2021].
Spiller et al. erkender, at den korrekte dosering og varighed af selentilskud i tilfælde af kviksølveksponering ikke er kendt; de anbefaler et indledende selentilskud på 100 mkg/dag hos asymptomatiske patienter og 500 mkg/dag hos symptomatiske patienter i 90 dage. Fortsættelse af selenbehandlingen ud over 90 dage bør afhænge af lægernes vurdering af patientfaktorer, herunder patientens reaktion på behandlingen, adhærens og sværhedsgraden af eventuelle bivirkninger, der kan berettige afbrydelse [Spiller et al. 2021].
SELENS ROLLE I BESKYTTELSE MOD CADMIUM OG BLY
Cadmium
Zwolak forklarer i en oversigtsartikel fra 2020, at selen har vist sig at reducere cadmium-associeret toksicitet i lever, nyre, milt, hjerne eller hjerte i dyremodeller og i cellekulturstudier. Selen modvirker toksiciteten af cadmium primært ved at binde cadmium i biologisk inerte komplekser og muligvis også gennem den virkemekanisme, at selen indeholder selenoenzymer med antioxidantaktivitet.
Bly
Den mulige gavnlige rolle af selentilskud alene på blyinduceret oxidativ stress er stadig uklar hos mennesker; tilskud med selen forbliver imidlertid en potentiel mulighed på grund af selens antioxidant-egenskaber.
Pawlas et al. [2016] indskrev 324 mænd, hvis arbejde udsatte dem for usædvanligt høje blyniveauer fra luften: 0,083 ± 0,12 mg/kubikmeter for at undersøge forholdet mellem/blandt serum selenkoncentrationer, kronisk blyeksponering, biomarkører for oxidativ stress og parametre der karakteriserer funktionen af det antioxidante forsvarssystem.
Forskerne opdelte mændene i en lavselen-gruppe og en højselen-gruppe. De to grupper adskilte sig ikke signifikant med hensyn til alder, højde, vægt, antal arbejdsår, rygevaner eller om mændene var blevet diagnosticeret med koronar hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller diabetes.
Den store forskel mellem de to grupper var i mændenes serum-selenkoncentrationer: 57,9 +/- 8,62 mkg/l i gruppen med lavt selen og 90,1 +/- 15,6 mkg/l i gruppen med højt selen.
Undersøgelsen viste, at blykoncentrationerne var signifikant lavere i den høje selengruppe end i gruppen med lavt selen. Glutathion-niveauet og aktiviteten af antioxidant-enzymerne glutathionperoxidase og katalase var signifikant højere i gruppen med høj selen.
Undersøgelsesresultaterne er tankevækkende, men er ikke tilstrækkelige til at forskerne anbefaler selentilskud mod kronisk blyeksponering undtagen i tilfælde af selenmangel.
Kilder
Aaseth J, Alexander J, Alehagen U, Tinkov A, Skalny A,,Larsson A., Crisponi G, Nurchi VM. The Aging kidney—as influenced by heavy metal exposure and selenium supplementation. Biomolecules 2021, 11, 1078.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Brismar K, Larsson A. Selenium and Coenzyme Q10 Supplementation Improves Renal Function in Elderly Deficient in Selenium: Observational Results and Results from a Subgroup Analysis of a Prospective Randomised Double-Blind Placebo-Controlled Trial. Nutrients. 2020 Dec 9;12(12):3780.
Pawlas N, Dobrakowski M, Kasperczyk A, Kozłowska A, Mikołajczyk A, Kasperczyk S. The Level of Selenium and Oxidative Stress in Workers Chronically Exposed to Lead. Biol Trace Elem Res. 2016;170(1):1-8.
Ralston NVC, Raymond LJ. Mercury’s neurotoxicity is characterized by its disruption of selenium biochemistry. Biochim Biophys Acta Gen Subj. 2018 Nov;1862(11):2405-2416.
Spiller HA. Rethinking mercury: the role of selenium in the pathophysiology of mercury toxicity. Clin Toxicol (Phila). 2018 May;56(5):313-326.
Zwolak I. The Role of Selenium in Arsenic and Cadmium Toxicity: an Updated Review of Scientific Literature. Biol Trace Elem Res. 2020 Jan;193(1):44-63.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Selen er et vigtigt sporstof, vigtigt i den forstand at vores krop ikke kan danne det, så vi må få det, vi har brug for fra vores kost.
Professor Schomburg skelner mellem selenerstatning – forstået som tilførsel af selen for at korrigere et ernæringsmæssigt underskud – og selentilskud – tilførsel af selen oven i et tilstrækkeligt basisniveau – med et terapeutisk formål. Her ældre personer med ledsmerter.
Et suboptimalt indtag af selen, dvs. en indtagelse under det anbefalede indtagelsesniveau, er forbundet med en øget sygdomsrisiko, især for autoimmune sygdomme, kroniske sygdomme og betændelse mv.
Desværre negligeres sundhedsrisici ved selenmangel ofte.Her er nogle fakta:
Endemiske sygdomme der kan forebygges kendes i regioner med selenmangel, f.eks. i visse dele af Kina.
En tilstrækkelig høj selenstatus er en forudsætning for en tilstrækkelig immunsystemrespons.
Personer, der bor i regioner med selenfattig jord, kvinder der er gravide, personer med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom og personer med alvorlig sygdom, f.eks. COVID-19, vides at have et suboptimalt selenindtag og tilsvarende selenstatus.
Et forbedret kostvalg og/eller selentilskud er effektive måder at undgå alvorlig selenmangel.
Dette er hovedpunkterne i en nylig tidsskrift-artikel udgivet af professor Lutz Schomburg, Charité – Universitätsmedizin Berlin, Freie Universität Berlin og Humboldt Universität zu Berlin.
SELEN OG SELENOPROTEINER
Mikronæringsstoffet selen er en bestanddel af aminosyren selenocystein, som i sig selv er en væsentlig del af de omkring 25 selenoproteiner, der er identificeret i human biologi. Nogle selenoproteiner vides at være afgørende for livet; hvorfor disse fortrinsvis dannes og distribueres. Hjernen har for eksempel en høj prioritet for selen i perioder med mangel på stoffet.
Det kræver et tilstrækkeligt højt selenindtag at forbedre ekspressions-niveauet af selenoprotein samt at øge selenstatus i celler og væv, der har lav forsynings-prioritet af selen i perioder med et lavt selenindtag, f.eks. leveren, muskler, mave-tarmkanal og immunsystemet.
Hashimotos thyroiditis er en meget udbredt autoimmun sygdom; den er mere udbredt hos kvinder end hos mænd. Forekomsten er høj og i stigning.
Professor Schomburg bemærker, at der er set et afgørende bevis for selenmangels rolle som årsag til stigning af hypothyroidisme i et stort tværsnitsstudie i Kina, der indskrev mere end 6000 forsøgspersoner, som enten boede i et område med decideret selenmangel eller i et område med en moderat selenstatus.
Et randomiseret, kontrolleret forsøg udført i Italien testede tilskud med 200 mkg selen dagligt til gravide med eller uden positive TPO-aAb auto-antistoffer. Interventionen med selen reducerede med succes risikoen for både skjoldbruskkirtelsygdom efter fødslen og permanent hypothyroidisme (nedsat stofskifte). Der blev ikke registreret bivirkninger.
Selenstatus og Graves sygdom
Graves sygdom er den anden hovedform for autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen, næst efter Hashimotos sygdom. Det forårsager symptomer på hypertyreose (for højt stofskifte), og det er også mere udbredt hos kvinder end hos mænd. Forholdet mellem selenstatus og Graves sygdom er mindre godt forstået end det tilsvarende forhold i Hashimotos sygdom.
I den store kinesiske undersøgelse, der er nævnt ovenfor, havde kun de mandlige forsøgspersoner en højere forekomst af Graves sygdom i området med lavt selen sammenlignet med mændene i området med et højere selenindtag; forekomsten af Graves sygdom hos kvinderne var stort set upåvirket af denne forskel i selen. Forskellen i andelen af kvinder og mænd der havde hypertyreose mellem det selenfattige område og det moderate selenområde var statistisk signifikant [Wu 2015].
Hvad angår selenindtag, citerer professor Schomburg et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor en seks måneder lang intervention med selen havde positive helbredseffekter i Graves orbitopati. Seleninterventionen var forbundet med mindskelse af udstående øjenæbler og undertrykkelse af inflammatoriske biomarkører; det daglige selentilskud var forbundet med forbedret øjenmotilitet og forbedret livskvalitet [Marcocci 2011].
Selenstatus og type 1 og type 2 diabetes mellitus
Type 1 diabetes mellitus er den autoimmune form for diabetes, der primært udvikler sig i en ung alder, men den kan også forekomme som en langsomt udviklende autoimmun diabetes hos voksne eller som en pludselig type 1-diabetes hos voksne.
Det er kendetegnet ved en progressiv ødelæggelse af de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen; terapeutisk behandling med insulin er nødvendig.
Det estimeres, at omkring et ud af ti tilfælde af diabetes mellitus skyldes autoimmun sygdom; de fleste tilfælde af diabetes er forbundet med insulinfølsomhed, overvægt og alder og er kendt som type 2 diabetes mellitus. Der er forskellige men overlappende kategorier af diabetes mellitus, hvilket gør en personlig diagnose og behandling et must.
Der er observeret forhøjede serum- eller plasmaseleniveauer hos mange type 2 -diabetespatienter. Professor Schomburg forklarer, at når folk udvikler type 2-diabetes, forstyrres den normale regulering af dannelse af Selenoprotein P i leveren, hvilket igen forårsager et højere indhold af serum-selenoprotein P- og selen i blodet.
Professor Schomburg hævder, at dataene fra store og velkontrollerede randomiserede undersøgelser indikerer, at selentilskud ikke er årsagsmæssigt knyttet til en højere forekomst af type 2-diabetes. Han foreslår, at det kan være omvendt: At høje serum-seleniveauer skyldes udvikling af diabetes [Schomburg 2020].
Selenstatus og leddegigt (reumatoid arthritis)
En tredje hovedgruppe af inflammatoriske og kroniske autoimmune sygdomme er leddegigt, som primært påvirker leddene, men kan sprede sig til større organer i kroppen. Lidelsen påvirker også kvinder mere end mænd; det har en tendens til at toppe i slutningen af voksenalderen.
Serum-selenstatus samt status for tre biomarkører for selenstatus: Niveauet af glutathionperoxidase-3, niveauet af total-selen og niveauet af selenoprotein P. De har vist sig at være signifikant reduceret hos patienter med leddegigt i forhold til de tilsvarende niveauer hos kontrolgrupper. (Zinkmangel er også rapporteret hos patienter med leddegigt).
Reduceret selenstatus er forbundet med en opregulering af en række inflammationsrelevante gener. Den kroniske inflammation, der er forbundet med leddegigt, ser ud til at forringe omsætningen af selen og forringe dannelse af selenoprotein P i leveren, hvilket resulterer i et fald i serum-selenstatus hos patienter med leddegigt sammenlignet med raske kontroller.
Antireumatisk behandling har vist en positiv effekt på selenstatus, og den øgede selenstatus følger sideløbende med en nedsat inflammatorisk aktivitet.
Af ukendte årsager er selentilskud til patienter med leddegigt ikke blevet omfattende eller systematisk undersøgt . Der har været et par interventionsundersøgelser med selentilskud, men de har været karakteriseret ved små grupper af patienter af kort varighed og en begrænset monitorering af biomarkører for selenstatus.
Konklusioner: SELENSTATUS OG risiko for autoimmun sygdom
Vi har brug for et tilstrækkeligt indtag af sporstoffet selen til et normalt fungerende immunsystem.
En suboptimal selenstatus kan forringe immunresponset og gøre os sårbare over for autoimmune sygdomme, f.eks. autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen.
Desuden kan forhøjede cytokinniveauer i et aktivt immunsystem have en dæmpende effekt på dannelsen af selenoproteiner i leveren og på udskillelsen af selenoprotein P til blodkredsløbet, hvilket resulterer i et nedsat selenstofskifte og nedsat selenstatus.
Ved at undgå alvorlig selenmangel kan man reducere risikoen for autoimmun sygdom, og det er muligt at lindre sygdomssymptomer.
Selentilskud kan således stærkt anbefales ved akut eller kronisk mangel.
På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til at være nødvendigt med selentilskud til raske personer, blot niveauet er tilstrækkeligt højt.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Mao J, Teng W. The relationship between selenoprotein P and glucose metabolism in experimental studies. Nutrients. 2013;5:1937–1948.
Marcocci C, Kahaly GJ, Krassas GE, Bartalena L, Prummel M, Stahl M, Altea MA, Nardi M, Pitz S, Boboridis K et al. Selenium and the course of mild Graves’ orbitopathy. N. Engl. J. Med. 2011;364:1920–1931.
Schomburg L. Selenium deficiency due to diet, pregnancy, severe illness, or covid-19—a preventable trigger for autoimmune disease. Int. J. Mol. Sci. 2021;22(16):8532.
Schomburg L. The other view: The trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones
2020, 19, 15–24.
Speckmann B, Sies H, Steinbrenner H. Attenuation of hepatic expression and secretion of selenoprotein P by metformin. Biochem. Biophys. Res. Commun. 2009, 387, 158–163.
Wu Q, Rayman MP, Lv H, Schomburg L, Cui B, Gao C, Chen P, Zhuang G, Zhang Z, Peng X, et al. Low Population selenium status is associated with increased prevalence of thyroid disease. J. Clin. Endocrinol. Metab. 2015;100: 4037–4047.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Niveauet af selen og coenzym Q10 hos en person kan være en afgørende faktor for immunsystems reaktion på SARS-CoV-2-virus, der forårsager akut åndedrætsbesvær ved Covid-19-infektion.
Et systematisk review viser, at tilskud af selen- og Q10 har positive virkninger på fri radikal-induceret oxidativ stress og den inflammation der knytter til patienter med COVID-19-sygdom.
Især immunsystemets celler kræver tilstrækkeligt selen og coenzym Q10 for at beskytte mod oxidativ stress og for at modulere den inflammatoriske virkning.
Dette er konklusionen fra forfatterne til en gennemgang i 2021 af den relevante forskningslitteratur [Hargreaves & Mantle].
Iain R. Hargreaves, fakultetsmedlem inden for biokemi i afdelingen for farmaci og biomolekylære videnskaber ved Liverpool John Moores University har sammen med lægen David Mantle skrevet, at en tilstrækkelig selen- og coenzym Q10-status kan være vigtige faktorer:
på den måde, immunsystemet i første omgang reagerer på Covid-19-virusset
på den måde den resulterende inflammation efterfølgende håndteres
I deres review fra 2021 har Hargreaves og Mantle understreget konsekvensen af en suboptimal status for selen og coenzym Q10 på inflammation og oxidativ stress [Hargreaves & Mantle 2021].
ved at opretholde immunsystem-balancen mod Covid-19 virusinfektioner
ved at undgå en cytokinstorm, som er årsag til syndromet med lungeskader og åndedrætsbesvær hos patienter med alvorlige infektioner
HVAD ER OPTIMAL STATUS FOR SELEN OG COENZYM Q10?
Der er endnu ingen videnskabelig konsensus om de optimale niveauer af selen og coenzym Q10.
Optimal selenstatus
Bomer og kolleger konkluderer ud fra data fra en stor europæisk kohorteundersøgelse, at serum – selenkoncentrationer under 100 mkg/ler forbundet med hjertesvigt-patienter med alvorlige symptomer på hjertesvigt, ringe træningskapacitet, dårligere livskvalitet og dårligere prognose [Bomer]. Det er et godt sted at starte, når det drejer sig om optimale serum-seleniveauer.
Langsjoen [2014, s. 9] antyder, at det er vigtigt at hæve niveauet af Q10 over 2,5 mg/l i plasma/serum for at opnå en terapeutisk effekt med tilskud.
SELENSTATUS OG IMMUNSYSTEMET
Selen er et vigtigt sporstof. Vores celler kan ikke danne det. Derfor skal vi have det selen, vi har brug for, fra den mad, vi spiser og/eller fra selentilskud. I mange egne af verden er jorden og maden fattig på selen, hvilket gør tilskud til en nødvendighed [Haug].
Selen er nødvendigt i tilstrækkelige mængder for at give det medfødte og adaptive immunsystem mulighed for at fungere optimalt [Hargreaves & Mantle 2021].
Selen er en bestanddel af aminosyren selenocystein, der igen er en væsentlig komponent i antioxidante selenoproteiner, f.eks. glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser [Hargreaves & Mantle 2021].
Alehagen og Aaseth [2015] har undersøgt det særlige indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10 og konkluderer:
at suboptimale indtag af selen begrænser cellernes evne til at få tilstrækkelige mængder af antioxidantformen af coenzym Q10
at suboptimal Q10-status vil påvirke selens biologiske funktion i cellerne negativt
Således er selen og coenzym Q10 – og selen og coenzym Q10 i kombination– nødvendige i tilstrækkelige mængder for en optimal funktion af immunsystemet [Alehagen & Aaseth].
OXIDATIV STRESS
Lav selenstatus gør vores celler sårbare over for oxidativ stress, dvs. skader på celler, proteiner, DNA og lipider forårsaget af et overskud af skadelige frie radikaler på to måder:
Der er øget skade på celler og væv fra oxidativ stress hos personer med suboptimal selenstatus.
Bemærk f.eks., at professor Urban Alehagen og kolleger i KiSel-10-undersøgelsen med en kombination af selen og coenzym Q10 til ældre svenske borgere med en gennemsnitsalder på 78 år og med lave seleniveauer ved starten af undersøgelsen (67,1 mkg/l) viste, at denne kombination signifikant forbedrede biomarkører i blodet for oxidativ stress og inflammation [Alehagen 2015a; Alehagen 2015b].
Inflammation
I normale tilfælde af inflammatorisk reaktion på skade og sygdom lukker immunsystemet den inflammatoriske proces efter et det beskadigede væv er helet op.
Hos nogle Covid-19-patienter kommer inflammationen ud af kontrol, og det fører til cytokinstorme, der ikke alene er ødelæggende for lungerne, men også for hjertet og leveren og nyrerne.
Hargreaves og Mantle antager, at sårbarheden over for cytokinstorme vil være større hos patienter, der har en suboptimal selen- og coenzym Q10-status.
KiSel-10-studiet, et fireårigt randomiseret kontrolleret forsøg, har vist effektiviteten af et kombineret tilskud af selen- og coenzym Q10 til at reducere omfanget af oxidativ stress og inflammation hos ældre med lav initial selenstatus [Alehagen 2015a; Alehagen 2015b].
De SIDSTE ORD: Tilskud i lægemiddelkvalitet
Kommercielt tilgængelige kosttilskud har ikke alle den samme optagelighed og effekt. Hargreaves og Mantle anbefaler at man finder og køber selen i farmaceutisk kvalitet samt coenzym Q10 kosttilskud med dokumenteret optagelighed.
Kilder
Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: A 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial. Int J Cardiol. 2013;167:1860-1866.
Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015a;41:443-52.
Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E. Levels of sP-selectin and hs-CRP decrease with dietary intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. PLoS One. 2015b;10:e0137680.
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019;16:5.
Beck MA, Levander OA, Handy J. Selenium deficiency and viral infection. J Nutr. 2003 May;133(5 Suppl 1):1463S-7S.
Hargreaves IR / Mantle D. COVID-19, Coenzyme Q10, and Selenium. Chapter 13 in: Guest PC, ed. Identification of Biomarkers, New Treatments, and Vaccines for COVID-19. Advances in Experimental Medicine and Biology. 2021;1327:163-168.
Haug A, Graham RD, Christophersen OA, Lyons GH. How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microbial Ecology in Health and Disease. 2007 Dec;19(4):209-228.
Langsjoen PH, Langsjoen AM. Comparison study of plasma coenzyme Q10 levels in healthy subjects supplemented with ubiquinol versus ubiquinone. Clin Pharmacol Drug Dev. 2014 Jan;3(1):13-7.
Nordman T, Xia L, Björkhem-Bergman L, Damdimopoulos A, Nalvarte I, Arnér ES, Spyrou G, Eriksson LC, Björnstedt M, Olsson JM. Regeneration of the antioxidant ubiquinol by lipoamide dehydrogenase, thioredoxin reductase and glutathione reductase. Biofactors. 2003;18(1-4):45-50.
Okuyama H, Langsjoen PH, Hamazaki T, Ogushi Y, Hama R, Kobayashi T, Uchino H. Statins stimulate atherosclerosis and heart failure: pharmacological mechanisms. Expert Rev Clin Pharmacol. 2015 Mar;8(2):189-99.
Xia L, Nordman T, Olsson JM, Damdimopoulos A, Björkhem-Bergman L, Nalvarte I, Eriksson LC, Arnér ES, Spyrou G, Björnstedt M. The mammalian cytosolic selenoenzyme thioredoxin reductase reduces ubiquinone. A novel mechanism for defense against oxidative stress. J Biol Chem. 2003 Jan 24;278(4):2141-6.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020 Jun 1;111(6):1297-1299.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Tilstrækkeligt selen er påkrævet for dannelsen af aminosyren selenocystein, som igen er en væsentlig komponent i selenoproteiner.
Lav selenstatus over længere perioder kan sætte personer i større risiko for hjerte -kar -sygdomme, kræft og autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme.
Tilstrækkeligt selenindtag og status er nødvendig for god immunfunktion og beskyttelse mod infektionssygdomme. Dem der er særligt sårbare over for lav selenstatus er vegetarer og veganere, gravide og ammende kvinder, overvægtige eller fede individer, hiv-patienter, nyredialyse-patienter og personer der får parenteral ernæring samt personer, der bor i selenfattige områder.
Hvor er selenstatus sandsynligvis lav?
Stoffaneller og Morse gennemførte en omfattende undersøgelse – 143 referencer – af selenstatus i Europa, Storbritannien og Mellemøsten. De konkluderede, at selenindtag og -status generelt er suboptimal i europæiske og mellemøstlige landemed noget mere variation i Mellemøsten. De rapporterede, at suboptimal selenstatus er udbredt i hele Europa og Storbritannien, hvor østeuropæiske lande har et lavere selenindtag end vesteuropæiske lande. I landene i Mellemøsten fandt de forskellige resultater, som muligvis var forårsaget af forskellige madvaner og forskellig import i forskellige regioner og inden for forskellige socioøkonomiske grupper [Stoffaneller & Morse].
I store dele af Afrika og Asien (især nogle regioner i Kina, Sibirien, Tibet og Korea) er der et lavt selenindhold i jord og mad. Ligeledes har New Zealand, dele af Australien samt dele af Sydamerika selenfattige områder [Haug].
I USA tenderer områderne i den vestlige del, især Nordvest, Nordøst og i Sydøst ned til Florida til at have lavere udbredelse af selen i jorden end i resten af landet [Ralston].
Derimod findes de regioner i verden med et usædvanligt højt selenindhold i jorden i Wyoming samt Nord- og Syd Dakota i USA, i Enshi-regionen i Kina, i dele af Irland, Colombia og Venezuela [Haug].
Finland er det eneste land, der har gennemført et landsdækkende selen-gødningsprogram. Programmet har hævet den gennemsnitlige humane plasma-selenkoncentration fra 0,89 μmol/l til et generelt niveau på 1,40 μmol/l (fra 70 mkg/l til 110,5 mkg/l). Der er ikke nok selen i verden til, at alle selenfattige lande kan gøre, som Finland har gjort. Tilskud er nødvendigt i selenfattige områder.
Bemærk. Mængden af selen i verden er begrænset, og der går meget selen til industrielle formål. Følgelig er gødning med selen til landbrugsjorden i stor skala, som det er blevet gjort i Finland, ikke økonomisk gennemførligt i de selenfattige områder i verden [Alfthan; Haug]. Selentilskud er en løsning med mindre spild og mere bæredygtighed.
Hvorfor er en tilstrækkelig selenstatus vigtig?
Højere selenstatus er forbundet med en forbedret immunfunktion og med et bedre forløb af virusinfektioner, herunder progression af HIV-infektion til AIDS. Højere selenstatus er også forbundet med mindre risiko for nogle former for kræft, med forbedret mandlig fertilitet, en større andel af graviditeter samt lavere risiko for hjerte-karsygdomme [Mangiapane].
Selen er involveret i mange biologiske funktioner, primært som en del af aminosyren, selenocystein, som findes i mindst 25 selenholdige proteiner (selenoproteiner). Selenocystein er den grundlæggende byggesten, som selen indbygges i; selenocystein er afgørende for den katalytiske aktivitet af mange enzymer [Mangipane].
Nogle selenoproteiner er bedre karakteriseret end andre. Blandt de velkendte selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodothyronindeiodinaser og selenoprotein P.
Personer med lav selenstatus eller selenmangel kan have dårlige fysiologiske reaktioner på stress, herunder oxidativ stress.
Bemærk: Oxidativ stress er blevet defineret som en ubalance mellem produktionen af reaktive iltarter (frie radikaler) og antioxidantforsvaret [Betteridge].
For eksempel er Keshan-kardiomyopati og Kashin-Beck-osteoarthropati sygdomme, der forekommer specifikt i selenfattige områder i Asien og som er specifikt knyttet til et lavt selenindtag [Delage].
Hvor meget selen er nok?
Det mest almindelige selenprotein, glutathionperoxidase-1, er afhængig af en tilstrækkelig selenforsyning. Normal glutathionperoxidase-aktivitet kræver en serum-selenværdi på mindst 90-100 mkg/l [Duffield]. Selens vigtige transportprotein, Selenoprotein P, der er det mest udbredte selenoprotein i blodet, kræver plasma-seleniveauer på mindst 125 mkg/l [Hurst 2010].
Koncentrationen af serum/plasma selenoprotein P er følgelig en mere passende biomarkør end koncentrationen af serum/plasma-glutathionperoxidase [Hurst 2012].
Hvilken form for selentilskud giver beskyttelse mod antioxidanter?
Richie et al. gennemførte et randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret forsøg med gærselen-præparater (indeholdende 200 eller 285 mkg/dag) og selenomethionin (200 mkg/dag) givet i 9 måneder til 69 raske mænd. Compliance, dvs. efterlevelsen af ordinationen var høj i alle grupper (> 95%).
Deltagernes plasma-seleniveauer steg henholdsvis 93%, 54% og 86% efter ni måneder i henholdsvis selenomethionin-gruppen og lavdosis og højdosis gærselen-grupperne. Plasma-selenkoncentrationen vendte tilbage til begyndelsesniveauet (baseline) efter en tre måneders udvaskningsperiode.
Al-Mubarak AA, van der Meer P, Bomer N. Selenium, Selenoproteins, and Heart Failure: Current Knowledge and Future Perspective. Curr Heart Fail Rep. 2021 Jun;18(3):122-131.
Alfthan G, Eurola M, Ekholm P, Venäläinen E-R, Root T, Korkalainen K. Effects of nationwide addition of selenium to fertilizers on foods, and animal and human health in Finland: From deficiency to optimal selenium status of the population. J Trace Elem Med Biol. 2015;31:142–7.
Betteridge DJ. What is oxidative stress? Metabolism. 2000 Feb;49(2 Suppl 1):3-8.
Delage B. Selenium. Oregon State University. Linus Pauling Institute. Micronutrient Information Center. 2014. Retrieved from https://lpi.oregonstate.edu/mic/minerals/selenium.
Duffield AJ, Thomson CD, Hill KE, Williams S. An estimation of selenium requirements for New Zealanders. Am. J. Clin. Nutr. 1999;70:896–903.
Haug A, Graham RD, Christophersen OA & Lyons GH. How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microb Ecol Health Dis. 2007;19(4):209–228.
Hurst R, Hooper L, Norat T, Lau R, Aune D, Greenwood DC, Vieira R, Collings R, Harvey LJ, Sterne JA, Beynon R, Savović J, Fairweather-Tait SJ. Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2012 Jul;96(1):111-22.
Mangiapane E, Pessione A, Pessione E. Selenium and selenoproteins: an overview on different biological systems. Curr Protein Pept Sci. 2014;15(6):598-607.
National Institutes of Health. Office of Dietary Supplements. Selenium Fact Sheet for Health Professionals. 2021. Retrieved from https://ods.od.nih.gov/factsheets/Selenium-HealthProfessional/.
Ralston N. Selenium’s pivotal roles in relation to mercury exposure risks. EERC Conference: Promoting Healthy Communities. September 26, 2011.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Selentilskud findes i mange former, både organiske og uorganiske. Fordelen ved gærselen-præparater er, at de indeholder 20-30 forskellige selenarter ud over selenomethionin. Nogle af disse selenarter kan have vigtige biologiske virkninger.
Her vil vi opsummere deres fund med hensyn til selen i tilskud med selengær. Vi gør dette af to grunde:
Tilskud med selengær indeholder mere end 20 forskellige selenarter ud over selenomethionin. Det antages, at nogle af de andre selenarter end selenomethionin – for eksempel selenocystein-se-methylselenocystein – tegner sig for selens beskyttende effekt mod kræft [Larsen 2004].
I en artikel fra 2008 rapporterede forskere at have givet raske ældre individer 100, 200 eller 300 mkg selen dagligt i form af et gærselen-præparat i en periode på 5 år. Tilskuddet resulterede i gennemsnitlige plasmaniveauer på henholdsvis 165, 221 og 260 mkg/l. I kontrolgruppen, som fik placebo i 5 år, var plasmaselenkoncentrationen 92 mkg/l [Ravn-Haren 2008].
Hadrup og Ravn-Haren [2021] oplister sammenlignende undersøgelser, der indikerer en højere biotilgængelighed af selen fra selengær end fra uorganiske selenkilder, såsom selenit og selenat, som isoleret set også optages godt.
Distribution af selen
Selen fra mad og fra kosttilskud fordeles til alle væv og organer som selenocystein i de 25 kendte selenoproteiner eller som selenomethionin i den generelle proteinpulje.
Hadrup og Ravn-Haren [2021] har samlet data fra mange selenundersøgelser og har konkluderet, at det normale gennemsnitlige niveau er 139 mkg/l i blod og 23 mkg/l i urin.
Niveauet er 41 mkg/l i modermælk, hvilket er betydeligt lavere end i plasma eller blod. Forskerne antager derfor, at kroppens tildeling af selen til modermælken er reguleret.
De rapporterer, at normale mængder selen i forskellige væv og organer i figur 4 i deres tekst. De spekulerer på, siden selen findes i tilsvarende mængder i forskellige væv, om det betyder, at selen er en byggesten i proteiner, der er til stede i alle væv.
Omsætningen af selen
Hadrup og Ravn-Haren [2021] oplyser, at selen fra både organiske og uorganiske kilder indbygges i proteinpuljen (selen fra organiske kilder) eller omsættes til selenid (selen fra både organiske og uorganiske kilder). Selenidet omsættes yderligere til selenocystein, som derefter indbygges i selenoproteiner, eller selenidet omsættes til affaldsmetabolitter efter methylering.
Alfthan et al. [1991] undersøgte et gærselen-tilskud i en dosis på 200 mkg/dag i 16 uger. De fandt, at halveringstiden for selen i serum var cirka 4 uger.Niveauet af selen i serum fortsatte med at falde i løbet af de følgende 6 uger efter den sidste tilskudsuge som var uge 16.
I Alfthan-undersøgelsen havde finske mænd, der havde taget 200 µg selen dagligt fra selengær-præparater, en øget urinudskillelse (ca. 160 µg/dag i forhold til kontrolværdien på ca. 80 μg/dag.
Hadrup og Ravn-Haren [2021] rapporterer ikke data om urin- og fækal eliminering af selen fra selengær-kilder. De rapporterer om en undersøgelse, hvor en omtrentlig procentdel af selen blev udskilt i urinen og afføringen i løbet af de første to uger efter indtagelse af selenomethionin. I en anden undersøgelse var procentdelen af selen, der udskilles i fæces, betydeligt større end den procentdel, der udskilles i urinen.
Resumé af selens farmakokinetik
Baseret på data fra videnskabelige undersøgelser, herunder sammenlignende undersøgelser, konkluderede Hadrup og Ravn-Haren, at organisk selen er mere biotilgængeligt end uorganisk selen.
Kilder
Alfthan G., Aro A., Arvilommi H., Huttunen J.K. Selenium metabolism and platelet glutathione peroxidase activity in healthy Finnish men: Effects of selenium yeast, selenite, and selenate. Am. J. Clin. Nutr. 1991;53:120–125.
Bügel S, Larsen EH, Sloth JJ, et al. Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food Nutr Res. 2008;52:10.3402/fnr.v52i0.1642.
Hadrup N, Ravn-Haren G. Absorption, distribution, metabolism and excretion (ADME) of oral selenium from organic and inorganic sources: A review. J Trace Elem Med Biol. 2021 Sep;67:126801.
Larsen EH, Moesgaard S, Paulin H, Reid M. Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. J AOAC Int. 2004 Jan-Feb;87(1):225-32.
Ravn-Haren G, Krath BN, Overvad K, Cold S, Moesgaard S, Larsen EH, Dragsted LO. Effect of long-term selenium yeast intervention on activity and gene expression of antioxidant and xenobiotic metabolising enzymes in healthy elderly volunteers from the Danish Prevention of Cancer by Intervention by Selenium (PRECISE) pilot study. Br J Nutr. 2008 Jun;99(6):1190-8.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Roman M, Jitaru P, Barbante C. Selenium biochemistry and its role for human health. Metallomics. 2014 Jan;6(1):25-54.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Det er nødvendigt med en tilstrækkelig selenstatus for en sund skjoldbruskkirtel.
Selenholdige lægemidler er effektive til behandling af patienter med autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen [Zuo 2021]. Zuo og kolleger [2021] har undersøgt selenstatus og virkningerne af selentilskud hos patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom.
De analyserede data fra 17 tidsskrift-artikler baseret på undersøgelser af 1.911 forsøgspersoner. Deres metaanalyse-resultater viste følgende statistisk signifikante sammenhænge:
Niveauet af serumfri trijodothyronin (FT3) hos patienter blev reduceret efter tilskud af selen sammenlignet med placebobehandling.
Niveauet af serumfri thyroxin (FT4) og niveauet af anti-thyroid-peroxidase-antistof (TPOAb) blev reduceret efter tilskud af selen sammenlignet med placebobehandling.
Niveauet af anti-skjoldbruskkirtelperoxidase-antistof (TPOAb) blev nedsat efter tilskud af selen sammenlignet med placebobehandling.
Imidlertid var niveauet af skjoldbruskkirtelstimulerende hormon (TSH)
og anti-thyroglobulin-antistofniveauer (TGAb) ikke signifikant forskellig mellem selenbehandlingsgruppen og kontrolgruppen.
Forskerne konkluderede, at selenholdige lægemidler var effektive til behandling af patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom og at de medførte stærkt reducerede niveauer af frit trijodothyronin, frit thyroxin og anti-thyroid peroxidase-antistof hos disse patienter.
Autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom er beskrevet som en organspecifik
autoimmun tilstand forårsaget af immundysfunktion i kroppen, hvor T-lymfocytter aktiveres, og B-lymfocytter begynder at producere et stort antal antistoffer mod skjoldbruskkirtelens egne antigener. Resultatet er stofskifteforstyrrelser i skjoldbruskkirtlen og autoimmun skjoldbruskkirtelskade [Zuo 2021].
Der er en høj forekomst af autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom. Den er mere almindelig hos kvindelige patienter. Den kan vise sig som Graves sygdom, andre former for for høj skjoldbruskkirtel-aktivitet, Hashimotos sygdom eller anden subklinisk dysfunktion af skjoldbruskkirtlen [Zuo 2021].
Kliniske markører for autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom er forhøjede niveauer af anti-thyroglobulin-antistof og forhøjede niveauer af anti-thyroidperoxidase-antistof [Zuo 2021].
Selens betydning for skjoldbruskkirtelfunktion
Selenindholdet i skjoldbruskkirtlen er højere end i noget andet organ undtagen i leveren og nyrerne. Selen er nødvendig for at regulere niveauet af skjoldbruskkirtel-antistoffer hos patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom. Det er også nødvendigt til dannelse af skjoldbruskkirtelhormoner i kroppen [Zuo 2021].
Undersøgelser har vist, at selentilskud kan forbedre reguleringen af serumniveauer af TSH-skjoldbruskkirtelstimulerende hormon, FT3-trijodothyronin, FT4-thyroxin, TGAb-antithyroglobulin-antistof og TPOAb-anti-thyroidperoxidase-antistof [Zuo 2021].
Længe ventede selen- og skjoldbruskkirtelundersøgelser
Mens dette skrives (juli 2021) venter vi stadig på offentliggørelse af resultaterne fra to vigtige undersøgelser, der gennemføres i Danmark:
Undersøgelsen: The Chronic Autoimmune Thyroiditis Quality of Life Selenium Trial (CATALYST-undersøgelsen) [Winther 2014]
Vi vil opsummere resultaterne af disse undersøgelser på selenmangel.dk, så snart de offentliggjorte resultater er tilgængelige.
Kernepunkter: Selenstatus og autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom
Metaanalysen viste, at selen-tilskud og en højere serum-selenstatus er forbundet med reduktioner i serum-koncentrationerne af FT3-trijodothyronin, FT4-thyroxin og TPOAb-anti-skjoldbruskkirtel-peroxidase-antistof[Zuo 2021].
Hvilken form for selenstilskud skal du tage? En sammenlignende undersøgelse fra 2014 har vist, at selen fra et selengærpræparat er effektivt til at reducere niveauet af biomarkører for oxidativt stress, mens lignende doser af ren selenomethionin ikke er [Richie 2014].
Hvilket niveau af serum-selen er bedst? Professor Margaret Rayman angiver i en oversigtsartikel fra 2020, at et serum-/plasma-selenområde mellem 90 mkg/l og 130 mkg/l er mest gavnligt for et godt helbred.
Kilder
Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):9-14.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Ventura M, Melo M & Carrilho F. (2017). Selenium and thyroid disease: from pathophysiology to treatment. Int J Endocrinol; Article ID 1297658.
Winther KH, Watt T, Bjorner JB & Cramon P. (2014). The chronic autoimmune thyroiditis quality of life selenium trial (CATALYST): study protocol for a randomized controlled trial. Trials; 15: 115.
Zuo Y, Li Y, Gu X, Lei Z. The correlation between selenium levels and autoimmune thyroid disease: a systematic review and meta-analysis. Ann Palliat Med. 2021 Apr;10(4):4398-4408.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Data fra en observationsundersøgelse udført i USA har vist følgende forhold [Reja 2020]:
Leversmerter mærkes normalt som en dump, trykkende smerte i øverste højre del af maven. NAFLD er den mest almindelige form for leversygdom. Den er kendetegnet ved ophobning af for meget fedt i levervæv, betændelse og fibrose. Leverfibrose er en degenerativ sygdom, hvor levervævet er beskadiget og erstattet af arvæv.
Højere serum-selenstatus er ensbetydende med lavere risiko for fremskreden leverfibrose.
Denne sammenhæng er særlig stærk hos patienter med leversygdom, der er ældre, som er anglo-amerikansk hvide, eller som er kvinder.
Patienter med non-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD), der havde højere serum-seleniveauer, havde også en 28% lavere andel af dødstilfælde af alle årsager sammenlignet med NAFLD-patienter med de laveste serum-seleniveauer.
Serum-selenniveauer og risikoen for fremskreden leverfibrose og dødelighed af alle årsager hos NAFLD-patienter
Kvindelige patienter i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 68 procent.
Ikke-spanske hvide patienter i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 59 procent.
Patienter over 47 år i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 53 procent.
TAKE-HOME BESKED: SELEN OG LEVERSYGDOM
NAFLD-patienter med fremskreden leverfibrose havde lavere niveauer af serum-selen.
Højere selenindtag og -status spiller en rolle i forebyggelsen af leverfibrose hos NAFLD-patienter.
Serumniveauet af selen er forbundet med en lang række påvirkninger på menneskers sundhed, især antioxidantvirkninger og anti-inflammatoriske virkninger.
Selenmangel kan have skadelige virkninger inklusive, men ikke begrænset til fremskreden leverfibrose og hepatocellulært carcinom [Reja 2020].
YDERLIGERE OPLYSNINGER OM SELEnSTATUS OG SUNDHED
Hvordan er forholdet mellem seleniveauet i Europa og Mellemøsten generelt i forhold til seleniveauet i USA?
Niveauet af serumselen er generelt betydeligt lavere i store dele af Europa og Mellemøsten end i store dele af USA.
Data fra NHANES-undersøgelsen fra 2003-2004 viste, at den gennemsnitlige serum-selenkoncentration hos voksne amerikanere i alderen 40 år eller derover er 136,7 mkg/l[Laclaustra 2010].
Hurst et al. [2010] rapporterer, at niveauet af serum-selenoprotein P er blevet identificeret som en funktionel biomarkør for selenstatus i flere undersøgelser. Selenoprotein P er et plasma-selenprotein med antioxidantaktivitet.
Således kan serum-seleniveauer på 125 mkg/l være et nyttigt mål.
Hvilke doseringer af selenstilskud kræves for at opnå en optimal serum-selenstatus?
I en undersøgelse af 119 raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år bosiddende i Storbritannien (Hurst et al.) blev der fundet følgende sammenhæng mellem selentilskud og en stabil selenstatus:
Undersøgelsesdeltagerne havde en selenstatus ved undersøgelsens start på 95,7 = / – 11,5 mkg/l.
I KiSel-10-undersøgelsen gav professor Urban Alehagen og et team af forskere 200 mikrogram selen fra selengær dagligt til ældre svenske borgere (gennemsnitsalder: 78 år) i fire år.
Ved afslutningen af tilskudsperioden på 48 måneder var den gennemsnitlige selenstatus for undersøgelsesdeltagerne steget til 210,3 mkg/l[Alehagen 2020].
Det daglige tilskud af de svenske ældre med en kombination af 200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 resulterede i signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ skade, systemisk inflammation og fibrose [Alehagen 2018].
Hvilken form for selenstilskud giver de bedste resultater?
Richie et al. [2014] har vist, at tilskud med et selengær-præparat resulterer i en signifikant reduktion i biomarkører for oxidativ stress. Tilskud med tilsvarende mængder med 100% selenomethionin gjorde ikke.
Undersøgelsesresultaterne antyder, at de gavnlige virkninger af selentilskud i forhold til oxidativ stress kommer fra andre former for selen end selenomethionin.
Kilder
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. (2020). Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 61: 126541.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018 Apr 11;13(4):e0193120.
Laclaustra M, Stranges S, Navas-Acien A, Ordovas JM, Guallar E. Serum selenium and serum lipids in US adults: National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) 2003-2004. Atherosclerosis. 2010 Jun;210(2):643-8.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256–1268.
Reja M, Makar M, Visaria A, Marino D, Rustgi V. Increased serum selenium levels are associated with reduced risk of advanced liver fibrosis and all-cause mortality in NAFLD patients: National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) III. Ann Hepatol. 2020 Nov-Dec;19(6):635-640.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
