Fertilitet / Graviditet – Selenmangel.dk

Mødres selenstatus og børns risiko for autisme og ADHD

En sund graviditet. Selen er et vigtigt sporstof, der er nødvendigt for at understøtte en sund graviditet. Men indtil videre er undersøgelser af moderens selenstatus og barnets vækst og udvikling sparsomme. Data fra Odense Child Cohort-studiet i Danmark giver forskerne mulighed for at undersøge de mulige effekter af moderens lave selenindtag og lave selenstatus på barnets neurologiske udvikling [Demircan 2023; Demircan 2024].

Dannebrog — Danmark er et land med selenfattig jord og selenfattige afgrøder og frugter. Det estimerede gennemsnitlige daglige indtag af selen i Danmark er 48 mkg/ dag med et 5. percentilindtag på 27 mkg/dag [Larsen 2004].

De gravide kvinder, der blev indskrevet i Odense Child Cohort-studiet, havde borderline selenmangel. Deres selen-
niveauer i serum varierede fra 57 til 75 mkg/l [Demircan 2024]. Bemærk for sammenligningens skyld, at Alexander & Olsen foreslår 110 mkg/l som et optimalt mætningsniveau for selen [Alexander & Olsen 2023].

Mødres SELENSTATUS OG deres børns RISIKO FOR ASD OG ADHD

En undersøgelse fra 2024 udført af Demircan og kolleger har vist, at der var en omvendt sammenhæng mellem 1) moderens selenstatus under graviditeten og 2) sandsynligheden for, at barnet udvikler autismespektrum-forstyrrelse (ASD) eller opmærksomhedsproblemer og hyperaktivitet (ADHD). Jo højere selenniveauet er hos moderen efter 28 uger af graviditeten, desto lavere er risikoen for at udvikle ADHD eller ASD i en alder af fem år. Forskerne foreslog, at selentilskud kunne overvinde den fremadskridende selenmangel under graviditeten og kunne mindske risikoen for børns udvikling af ASD eller ADHD [Demircan 2024].

Forskerne vurderede de ADHD- og ASD-relaterede træk ved at bruge Child Behavior Checklisten. Da barnet var fem år, besvarede forældrene spørgeskemaets tjekkliste. Deres svar kvantificerer de adfærdsmæssige og følelsesmæssige og sociale funktioner hos deres børn mellem 1,5 og 5 år. Tjeklisten indeholder spørgsmål, der er relevante for adfærden
og de følelsesmæssige tilstande i denne aldersgruppe [Demircan 2024].

Demircan og kolleger undersøgte 719 mor-barn-par, hvor mødrenes selenstatus var blevet målt i begyndelsen af tredje trimester og med en tjekliste med vurderinger af børnenes adfærd udført ved fem års alderen. De fandt ud af, at i en alder af fem år havde 155 ud af 719 børn (21,6%) ASD-træk
og at 59 ud af 719 (8,2 %) børn havde ADHD-træk [Demircan 2024].

Bemærk nedenfor, at forholdet mellem trinvise ændringer i moderens selenstatus og risikoen for at udvikle ADHD og ASD ses i området for mødrenes serum-selenstatus fra 40 mkg/l til 100 mkg/l [Demircan 2024]. Disse serum-selenkoncentrationer hos mødrene varierer fra et mangelfuldt niveau til et suboptimalt niveau. Det giver derfor mening, at der gradvist burde være en nedsat risiko for ADHD og ASD forbundet med højere selen-koncentrationer i serum hos mødrene.

ADHD
For hver stigning på 10 mikrogram/l i moderens totale selenstatus var der en risikoreduktion på 24% for udvikling af ADHD hos barnet.

ASD
For hver stigning på 10 mikrogram/l i moderens totale selenstatus var der en 15% reduceret risiko for, at barnet udviklede autisme-spektrumforstyrrelser.

OPLYSNINGER OM ODENSE child COHORT

Undersøgelser baseret på data fra Odense Childhood Cohort giver ny viden om miljøets påvirkning af børns sundhed og udvikling. Forskere analyserer data fra 2500 familier, der aktivt har deltaget og bidraget med data. Som kontroller har forskerne samlet lokale registerdata fra ikke-deltagende familier. [Kyhl 2015].

KONKLUSION: MOderens SELENSTATUS ER VIGTIG FOR BARNETS VÆKST OG UDVIKLING

Data fra Odense Child Cohort i Danmark viser tydeligt en sammenhæng mellem lav serum-selenstatus hos mødrene og risikoen for ASD eller ADHD hos deres børn.

Forskerne foreslår, at et selentilskud til kvinder, der planlægger en graviditet, vil kunne reducere risikoen forat få børn med ASD eller ADHD.

Kilder

Alexander J, Olsen AK. Selenium – a scoping review for Nordic Nutrition Recommendations 2023. Food Nutr Res. 2023 Dec 28;67.

Demircan K, Chillon TS, Jensen RC, Jensen TK, Sun Q, Bonnema SJ, Glintborg D, Bilenberg N, Andersen MS, Schomburg L. Maternal selenium deficiency during pregnancy in association with autism and ADHD traits in children: The Odense Child Cohort. Free Radic Biol Med. 2024 May 3;220:324-332.

Demircan K, Jensen RC, Chillon TS, Jensen TK, Sun Q, Bonnema SJ, Hackler J, Korevaar TIM, Glintborg D, Schomburg L, Andersen MS. Serum selenium, selenoprotein P, and glutathione peroxidase 3 during early and late pregnancy in association with gestational diabetes mellitus: Prospective Odense Child Cohort. Am J Clin Nutr. 2023 Dec;118(6):1224-1234.

Kyhl HB, Jensen TK, Barington T, Buhl S, Norberg LA, Jørgensen JS, Jensen DF, Christensen HT, Lamont RF, Husby S. The Odense Child Cohort: aims, design, and cohort profile. Paediatr Perinat Epidemiol. 2015 May;29(3):250-8.

Larsen EH, Hansen M, Paulin H, Moesgaard S, Reid M, Rayman M. Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. J AOAC Int. 2004 Jan-Feb;87(1):225-32.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenstatus og risikoen for svangerskabsdiabetes

En lavere selenstatus under graviditeten betyder, at der er større risiko for at udvikle svangerskabsdiabetes (graviditetssukkersyge ) [Hamdan 2022; Xu 2022]. Tre forskellige biomarkører for selen tidligt og sent i graviditeten viser en ganske stærk sammenhæng mellem selen og 1) risikoen for at udvikle diabetes mellitus under graviditeten og 2) fødslen af et barn der er større end forventet i forhold til alder og køn [Demircan 2022].

To storke i en rede — **Lav selenstatus hos moderen er stærkt forbundet med en øget risiko for svanger-skabsdiabetes og med en øget risiko for et stort afkom i svangerskabsperioden.**

Det amerikanske medicinske center Mayo Clinic definerer svangerskabsdiabetes som en førstegangsdiagnose med diabetes under graviditeten. Svangerskabsdiabetes er ligesom andre former for diabetes, idet det påvirker, hvor godt cellerne bruger glukose. Det forårsager høje blodsukkerniveauer, der kan påvirke moderens og babyens helbred [Mayo Clinic 2023].

Blandt de mulige komplikationer der er knyttet til svangerskabsdiabetes er:

Ekstra stor fødselsstørrelse og vægt som giver problemer med fødslen
Tidlig (preterm) fødsel nødvendiggjort af det høje blodsukkerniveau og/eller fordi barnet er så stort
Alvorlig åndedrætsbesvær for den nyfødte baby forårsaget af respiratorisk distress-syndrom (RDS)
Lave blodsukkerniveauer i barnet kort efter fødslen gør omgående amning og muligvis endda en intravenøs glukoseopløsning nødvendig
Større risiko for overvægt og type 2 diabetes for barnet senere i livet
Større risiko for dødfødsel

Selen og svangerskabsdiabetes: Odense Child Cohort undersøgelsen

I en undersøgelse af 2294 serumprøver fra 1346 gravide kvinder fra Odense Child Cohort-undersøgelsen i Danmark, evaluerede forskerne serum-selenniveauet, selenoprotein P-niveauet og glutathionperoxidase 3-aktiviteten i tidlig og sen graviditet. De målte og evaluerede også de gravides fastende blodsukker og insulin i slutningen af graviditeten [Demircan 2022]. Hvad fandt de?

Koncentrationerne af selen og selenoprotein P i serum faldt fra første til tredje trimester.
Faldet i selenbiomarkørerne fra første til tredje trimester var forbundet med højere insulinresistens og med flere tilfælde af svangerskabsdiabetes.
Der var en dosisafhængig omvendt sammenhæng mellem tidlig glutathionperoxidaseaktivitet under graviditeten på den ene side og insulinresistens og fastende blodsukker og fastende blodinsulinniveauer på den anden side.
Selenoprotein P-niveau og glutathionperoxidase 3-aktivitet i tredje trimester var omvendt forbundet med svangerskabsdiabetes og insulinresistens.
Lav glutathionperoxidase 3-aktivitet var forbundet med en højere risiko for store afkom i svangerskabsperioden

Selen og svangerskabsdiabetes: To metaanalyser

En metaanalyse fra 2022 af data fra 27 undersøgelser, der involverede 1588 patienter med svangerskabsdiabetes og 2450 raske gravide, viste, at selenniveauet var signifikant lavere hos kvinder med svangerskabsdiabetes end hos gravide kvinder uden svangerskabsdiabetes. Undergruppeanalyser viste sammenhængen i andet og tredje trimester [Xu 2022].

En anden metaanalyse fra 2022 af data fra 12 undersøgelser (herunder 940 gravide kvinder med svangerskabsdiabetes og 1749 gravide kontroller) fandt evidens for [Hamdan 2022]:

at selenniveauet var signifikant lavere hos kvinder med svangerskabsdiabetes sammenlignet med kontrolgruppen
at selenniveauet var lavere i tredje trimester hos tilfældene med svangerskabsdiabetes end i de normale kontroller

På dette tidspunkt har vi brug for yderligere undersøgelser for at bekræfte den omvendte sammenhæng mellem selenniveauer i blodet – både serumselenniveauer og serumselenoprotein P-niveauer – og risikoen for svangerskabsdiabetes.

Odense Undersøgelsen er en sådan undersøgelse. Bemærk at begge metaanalyser er udført før afslutningen af Odense-undersøgelsen.

Konklusion: Lavt selenniveau øger risikoen for svangerskabsdiabetes

Studiet der blev udført i Odense viser, at tre biomarkører for lav selenstatus er forbundet med en forøget risiko for svangerskabsdiabetes.

Tilskud af en passende mængde selen kan være nyttig til forebyggelse og behandling af svangerskabsdiabetes.

Kilder

Demircan K, Schomburg L, Skovsager Andersen M et al. Association of three selenium biomarkers in early and late pregnancy with gestational diabetes mellitus and large for gestational age offspring: Odense Child Cohort. Lancet Preprint. 2022;

Hamdan HZ, Hamdan SZ, Adam I. Association of Selenium Levels with Gestational Diabetes Mellitus: An Updated Systematic Review and Meta-Analysis. Nutrients. 2022 Sep 23;14(19):3941.

Mayo Clinic. Gestational Diabetes. 2023. Retrieved from https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/gestational-diabetes/symptoms-causes/syc-20355339.

Xu W, Tang Y, Ji Y, Yu H, Li Y, Piao C, Xie L. The association between serum selenium level and gestational diabetes mellitus: A systematic review and meta-analysis. Diabetes Metab Res Rev. 2022 May;38(4):e3522.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning

Selentilskud til gravide kvinder med høj risiko for svangerskabsforgiftning har vist gavnlige effekter på 1) serum selenniveauet, 2) nogle metaboliske profiler, 3) livmoder-pulsatilitetsindeks og 4) mental sundhed – sammenlignet med placebo. Undersøgelsen sammenlignede effekten hos 60 gravide kvinder som fik et tilskud på 200 mkg/dag i 12 uger med effekten af placebo i samme periode.

Gravid kvinde — Svangerskabsforgiftning er en alvorlig hypertensiv tilstand under graviditeten. Det er forbundet med høj risiko for morbiditet og mortalitet hos moder og foster. Selen-indtag og status er blevet forbundet med forekomsten af svangerskabsforgiftning.

Tilskudsperioden varede i 12 uger med start i uge 16 til 18 af graviditeten. Der blev ikke rapporteret bivirkninger relateret til indtagelse af 200 mkg selen om dagen hos gravide kvinder med høj risiko for svangerskabs-forgiftning i hele undersøgelsens varighed [Mesdaghinia 2022].

SELENTILSKUD SAMmenlignet MED PLACEBO

Hvordan var selen-tilskuddet sammenlignet med placebo-tilskuddet hos de gravide?

Selentilskud var forbundet med en signifikant stigning i serum-selenniveauet
Selentilskud var forbundet med en signifikant stigning i den samlede antioxidantkapacitet og i det samlede glutathionniveau.
Bemærk: Total antioxidantkapacitet = et mål for den kumulative aktivitet af alle antioxidanter i blodet; glutathion = en endogen antioxidant.

Selentilskud var forbundet med en signifikant reduktion i niveauet af højfølsom C-reaktivt protein (hsCRP).
Bemærk: hsCRPi blodet er en bio-maker for omfanget af inflammation i kroppen.

Selentilskud var forbundet med et signifikant fald i pulsatilitetsindekset for livmoderarterien målt med Doppler-ultralyd.
Bemærk: Pulsatilitetsindekset er et mål for de systoliske og diastoliske hastigheder i livmoderen.
Selentilskud var forbundet med en signifikant forbedring af depression, angst og søvnkvalitet.

META-ANALYSE AF SELENSTATUS OG RISIKO FOR svangerskabsforgiftning

En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2016 af data fra 13 observationsstudier med 1515 deltagere og 3 randomiserede kontrollerede forsøg med 439 deltagere har ledt forskerne til følgende konklusioner [Xu 2016]:

Dokumentation fra observationsstudier viser en omvendt sammenhæng mellem selenniveauet i blodet og risikoen for svangerskabsforgiftning.
Tilskud med selen reducerer forekomsten af svangerskabsforgiftning markant.

Randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning

I 2014 rapporterede Rayman og kolleger resultaterne fra et pilotstudie, hvor forskerne tilfældigt havde tildelt 230 førstegangsgravide kvinder til enten en selenbehandlingsgruppe (60 mkg/dag) eller en placebogruppe fra uge 12 til 14 af graviditeten og indtil fødslen .

Mellem uge 12 og uge 35 steg selenkoncentrationen i fuldblod signifikant i den selenbehandlede gruppe mens den faldt signifikant i placebogruppen. Efter 35 uger var der signifikant højere koncentrationer af helblodsselen og af plasmaselenoprotein P i den selenbehandlede gruppe end i placebogruppen [Rayman 2014].

I uge 35 var koncentrationen af serumopløselig vaskulær endothelial vækstfaktor-receptor-1 (sFlt-1) signifikant lavere i den selen-behandlede gruppe end i den placebogruppen hos deltagerne i den laveste kvartil af selenstatus ved undersøgelsens start. Status for sFlt-1 i serum er en biomarkør forbundet med risikoen for svangerskabsforgiftning [Rayman 2014].

Undersøgelsesresultaterne indikerer, at selentilskud har potentialet til at reducere risikoen for svangerskabsforgiftning hos gravide kvinder med lav selenstatus.

I 2010 rapporterede Tara og kolleger resultaterne af et pilotstudie, hvor forskerne tilfældigt tildelte 166 førstegangsgravide kvinder, som var i graviditetens første trimester, til at modtage 100 mkg selen eller placebo om dagen indtil fødslen.

Data fra studiet viste følgende resultater [Tara 2010]:

Der var ingen betydende bivirkninger forbundet med selentilskuddet.
Der var en signifikant stigning i de gennemsnitlige serum-selen-koncentrationer ved termin i gruppen der fik selentilskud. De gennemsnitlige serum-selenkoncentrationer i placebogruppen forblev uændrede.
Forekomsten af svangerskabsforgiftning var lavere i selengruppen (n = 0) end i placebogruppen (n = 3); denne forskel var dog ikke statistisk signifikant.
Forskerne konkluderede, at deres resultater indikerer, at selentilskud hos gravide kvinder kan være forbundet med en lavere frekvens af svangerskabsforgiftning [Tara 2010].

KONKLUSION: SELENSTATUS OG RISIKO FOR svangerskabs-forgiftning

Lav selenstatus er forbundet med øget risiko for svangerskabsforgiftning.
Det kræver flere prospektive kliniske forsøg for at bestemme den optimale tilskudsdosis, det optimale begyndelsestidspunkt for tilskuddet og den optimale varighed af tilskuddet.

Kilder

Mesdaghinia E, Shahin F, Ghaderi A, Shahin D, Shariat M, Banafshe H. The Effect of selenium supplementation on clinical outcomes, metabolic profiles, and pulsatility index of the uterine artery in high-risk mothers in terms of preeclampsia screening with quadruple test: a randomized, double-blind, placebo-controlled clinical trial. Biol Trace Elem Res. 2022 Feb 28. Prepub ahead of print.

Rayman MP, Searle E, Kelly L, Johnsen S, Bodman-Smith K, Bath SC, Mao J, Redman CW. Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. Br J Nutr. 2014 Jul 14;112(1):99-111.

Tara F, Maamouri G, Rayman MP, Ghayour-Mobarhan M, Sahebkar A, Yazarlu O, Ouladan S, Tavallaie S, Azimi-Nezhad M, Shakeri MT, Boskabadi H, Oladi M, Sangani MT, Razavi BS, Ferns G. Selenium supplementation and the incidence of preeclampsia in pregnant Iranian women: a randomized, double-blind, placebo-controlled pilot trial. Taiwan J Obstet Gynecol. 2010 Jun;49(2):181-7.

Xu M, Guo D, Gu H, Zhang L, Lv S. Selenium and preeclampsia: a systematic review and meta-analysis. Biol Trace Elem Res. 2016 Jun;171(2):283-292.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen-tilskud og mandlig infertilitet

Kliniske undersøgelser viser, at et daglig tilskud med selen kan forbedre fertiliteten hos mænd [Moslemi et al .; Safarinejad & Safarinejad; Scott et al.]

Stork bringer baby — Sædens motilitet er en parameter i sædanalyse, der bruges til at evaluere sædens evne til at bevæge sig fremad. Dårlig sædmotilitet er forbundet med nedsat mandlig fertilitet. En tilstrækkelig serum-selenstatus (>90-100 mkg/l) er forbundet med en forbedret sædkvalitet og forbedret sædmotilitet.

Selen er afgørende for sædfunktion og mandlig fertilitet.
Selenmangel er blevet knyttet til reproduktionsbesvær hos kvæg, kyllinger, mus, svin, rotter og får; selen-tilskud har forbedret reproduktionsevnen hos mus og får og mus [Moslemi et al.].
Mekanismen der knytter en tilstrækkelig selenstatus til en forbedret sædkvalitet, kan være den rolle som selen spiller ved at indgå i antioxidant-selenoenzymer der reducerer omfanget af oxidativ skade forårsaget af skadelige frie radikaler [Moslemi et al.].
Resultater fra en sammenlignende undersøgelse har vist, at tilskud med et selengærpræparat resulterede i signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress, men at tilskud med ren selenomethionin ikke gjorde det. Resultaterne antyder, at selenholdige forbindelser i selengærpræparatet, dvs. andre forbindelser end selenomethionin, kan redegøre for faldet i oxidativ stress [Richie et al.].

SELENTILSKUD til mænd I IRAN I 2009

I en undersøgelse fra 2009, der varede i 26 uger, tildelte forskere i Teheran via lodtrækning infertile mænd med en gennemsnitsalder på 31 år i intervallet 25-48 år til følgende grupper [Safarinejad & Safarinejad]:

Selen-tilskudsgruppen (n = 116; dosis = 200 mkg / dag)
N-acetyl-cystein-gruppen (n = 118; dosis = 600 mg / dag)
Selen-tilskudsgruppen (n = 116; dosis = 200 mkg / dag) plus N-acetyl-cystein (dosis = 600 mg / dag)
Placebogruppen (n = 118)

Resultaterne af den iranske selenundersøgelse i 2009:

Alle sædparametre blev forbedret signifikant med selenbehandlingen og med N-acetyl-cystein-behandlingen.
Tilskud af selen plus N-acetyl-cystein resulterede i yderligere gavnlige virkninger.
Der var en signifikant positiv korrelation mellem sæd-plasmakoncentrationerne af selen og N-acetyl-cystein og sædparametrene.
Der var en stærk korrelation mellem summen af selen- og N-acetyl-cystein-koncentrationer og den gennemsnitlige sædkoncentration, sædmotilitet og procentdel af morfologisk normale sædceller.

SELENtilskud til MÆND I IRAN 2011

I en åben undersøgelse af 690 infertile mænd med en gennemsnitlig alder på 28,5 år i intervallet 20-45 år, der fik et dagligt selentilskud på 200 mkg sammen med syntetisk vitamin E (400 enheder, α-tocopherol) i mindst 100 dage konkluderede forskerne, at tilskud med selen og E-vitamin forbedrer sædkvaliteten og har gavnlige virkninger på sædmotiliteten [Moslemi et al.].

Resultaterne af den iranske selenundersøgelse fra 2011

Kombinationen af selen og E-vitamin var forbundet med en signifikant stigning den gennemsnitlige sædmotilitet fra undersøgelsens start.
Kombinationen af selen og vitamin E var forbundet med en let, men statistisk signifikant stigning i det normale morfologiske sædratio fra undersøgelsens start.

Gravid kvinde og partner — Vanskeligheder med at opnå graviditet påvirker anslået 48 millioner par verden over, omkring 15% af alle par. Mandlige partnere er eneansvarlige i 20-30% af infertilitetstilfældene, og mandlige fertilitets-problemer bidrager til 50% af problemerne generelt (Agarwal et al.)

SELENtilskud til mænd I SKOTLAND I 1998

I en undersøgelse udført i Glasgow Royal Infirmary blev 64 mænd i gennemsnitsalderen 33 år via lodtrækning tildelt en af tre testgrupper [Scott et al.]:

Et daglig tilskud med 100 mikrogram selen
Et daglig tilskud med 100 mikrogram selen plus 1 milligram A-vitamin, 10 milligram C-vitamin og 15 milligram E-vitamin
Et daglig tilskud med placebo

Resultaterne af Selen-undersøgelsen fra Skotland 1998:

Indholdet af selen i plasma steg markant i gruppe 1 og 2 og steg fra subnormale niveauer (<70-80 mkg/l) til normale niveauer (>100 mkg/l).
Sædmotiliteten steg markant hos de mænd, der fik et dagligt selentilskud, men ikke hos mændene i placebogruppen.
Kombinationen af vitaminer til selentilskuddet havde ingen mærkbar yderligere effekt på sædmotiliteten.

U-FORMET KURVE der relaterer SELENSTATUS til gavn for sundheden

Professor Margaret P. Rayman, University of Surrey, har i en banebrydende artikel fra 2012, der blev offentliggjort i The Lancet, antydet, at selenstatus i intervallet fra omkring 100 – 170 mkg/l sandsynligvis giver sundhedsmæssig gavn [Rayman, 2012, figur 3, side 4].

BEDSTE FORM FOR SELENtilskud

En sammenlignende undersøgelse fra 2014 har vist, at en formulering med organisk selengær giver en betydelig beskyttelse mod skade fra oxidativ stress, mens en formulering udelukkende med selenomethionin ikke gør. Produktet med selenberiget gær indeholder andre selenformer end bare selenomethionin, og disse andre selenformer synes at have den gavnlige virkning [Richie et al.].

KONKLUSIONER

Der er dokumentation fra kliniske studier på, at et dagligt selenstilskud forbedrer sædmotiliteten og er forbundet med en forbedret mandlig fertilitet.
Det er muligt, at de reproduktive resultater kan forbedres yderligere, hvis begge parter modtager et dagligt selentilskud. Der er stærke indikationer på, at der er behov for tilstrækkelig selen til korrekt vækst, modning og replikation af oocytter; imidlertid er mekanismerne endnu ikke fuldt ud klarlagt [Mintziori et al.].

Kilder

Agarwal A, Mulgund A, Hamada A, Chyatte MR. A unique view on male infertility around the globe. Reprod Biol Endocrinol. 2015;13:37.

Mintziori G, Mousiolis A, Duntas LH, Goulis DG. Evidence for a manifold role of selenium in infertility. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):55-59.

Moslemi MK, Tavanbakhsh S. Selenium-vitamin E supplementation in infertile men: effects on semen parameters and pregnancy rate. Int J Gen Med. 2011;4:99-104.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Safarinejad MR, Safarinejad S. Efficacy of selenium and/or N-acetyl-cysteine for improving semen parameters in infertile men: a double-blind, placebo controlled, randomized study. J Urol. 2009;81(2):741-51.

Scott R, MacPherson A, Yates RW, Hussain B, Dixon J. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998 Jul;82(1):76-80.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Lav selenstatus og risikable graviditeter

En nylig oversigtsartikel præsenterer dokumentationen for, at lav selenstatus hos gravide kan være impliceret i følgende komplikationer [Duntas 2020]:

Abort
Præeklampsi
For tidlig fødsel
Væksthæmmet foster
For lavt stofskifte efter en graviditet og autoimmun thyroiditis

For at sikre et optimalt forløb af graviditeten anbefaler Dr. Leonidas Duntas, at lægerne tager en individualiseret tilgang og ordinerer en selenrig kost og selentilskud, der er skræddersyet til den gravide kvindes behov.

Hvorfor er tilstrækkeligt selen vigtigt for gravide kvinder?

Selen er et essentielt sporstof. Indtagelsen og dets niveau status i blodplasmaet kan variere betydeligt afhængigt af en række faktorer [Duntas 2020]:

Forskelle i kost og ernæring
Forskelle i jord- og plante-selenindhold
Etniske forskelle
Genetiske forskelle

Uden en selentest fra en blodprøve er det ikke muligt at vide, om kvinder, der planlægger en graviditet, har tilstrækkelig cirkulerende selen. Mayo Klinikken rapporterer, at den normale selenkoncentration i humant blodserum hos voksne i USA er 70 til 150 mikrogram pr. Liter med et befolkningsgennemsnit på 98 mikrogram pr. Liter.

I store dele af Europa, især Nordeuropa og Mellemøsten, vil serum-selenkoncentrationer være markant lavere [Stoffaneller & Morse 2015].

Selens biologiske funktioner

I humane celler findes selen normalt ikke i sin grundform. Dens primære biologiske funktioner udføres, når selen indbygges i den 21. aminosyre selenocystein, som derefter bliver en bestanddel af selenoproteiner. Disse selenoproteiner spiller en vigtig rolle i antioxidant-forsvarsmekanismer, i redox-regulering og i skjoldbruskkirtelhormon-stofskiftet [Duntas 2020].

Dr. Duntas oplister de vigtigste selenoproteiner:

Deiodinaser
Glutathionperoxidaser
Thioredoxin-reduktaser
Det selenocystein-indsættende bindingsprotein 2 (SECISBP2)
Selentransportproteinet (SELENOP)

Selenmangel er blevet knyttet til autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen.

Deiodinaser styrer omsætningen af skjoldbruskkirtelhormon. De regulerer omdannelsen af thyroxin (T4) til triiodothyronin (T3) [Duntas 2020].
Glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser er involveret i skjoldbruskkirtelbeskyttelse i kraft af deres modulering af redoxaktiviteter [Duntas 2020].

Selen og risikable graviditeter

Eksisterende dokumentation indikerer, at selenmangel under graviditeten er forbundet med en række bivirkninger på både fosteret og moderen så vel som øgede biomarkører for oxidativ stress. Der er nu dokumentation for, at selenstilskud kan nedsætte forekomsten af bivirkninger og vil kunne mindske risikoen for komplikationer i form af autoimmun thyroiditis samt forhindre for lavt stofskifte efter graviditet. Der er dog stadig behov for at etablere en passende dosering og varighed af selentilskuddet [Duntas 2020].

Selen og abort

Dr. Duntas gennemgår dokumentationen for, at der er en sammenhæng mellem lavt selenindtag / niveau og risikoen for abort. Selv om en årsagssammenhæng ikke er endegyldigt påvist, anbefaler han, at læger overvejer selenstilskud på individuel basis i første trimester, især for kvinder, som bor i selenfattige egne og for kvinder, der vides at være i fare for abort [Duntas 2020].

Selen og præeklampsi

En metaanalyse fra 2015 af 13 observationsstudier med 1515 deltagere og 3 randomiserede kontrollerede forsøg med 439 deltagere har vist [Xu 2015]:

-Der er en omvendt sammenhæng mellem blodets selenindhold og risikoen for præeklampsi.
-Tilskud med selen reducerer forekomsten af præeklampsi signifikant.

Det vigtigste er at bestemme doseringen, starttidspunktet og varigheden af selenstilskud til gravide kvinder med risiko for præeklampsi [Xu 2015].

Selen og for tidlige fødsler

Dr. Duntas gennemgår dokumentationen for en sammenhæng mellem et lavt selenindtag / -niveau hos moderen og risikoen for at føde for tidligt. Lave serum-selenkoncentrationer hos moderen i den tidlige graviditet bør betragtes som en markør for en øget risiko for at få børn, der er for små i forhold til deres gestationsalder [Duntas 2020].

Selen og autoimmun thyreoiditis under eller efter graviditet

Dr. Duntas påpeger, at de nuværende retningslinjer for autoimmun thyroiditis (Hashimotos sygdom) ikke anbefaler tilskud af selen under graviditet; ikke desto mindre foreslår Dr. Duntas, at hos patienter med autoimmun thyroiditis, der er i høj risiko, og som har lave seleniveauer (defineret som mindre end 80 mikrogram pr. liter) tidligt i graviditeten, bør man overveje selentilskud [Duntas 2020].

Konklusioner: Selen og graviditet

Dr. Duntas gennemgår en række undersøgelser, der giver dokumentation for vigtigheden af et tilstrækkeligt seleniveau under graviditeten og som kommer til følgende konklusioner [Duntas 2020]:

Selenmangel er impliceret i abort, præeklampsi, et væksthæmmet foster og for tidlig fødsel.
Gravide kvinder med autoimmun thyroiditis i forbindelse med et lavt seleniveau har en øget risiko for et negativt udfald af graviditeten og en øget risiko for for nedsat skjoldbruskkirtelfunktion efter fødslen.
Selenstilskud til gravide kvinder med lav selenstatus bør overvejes individuelt.
Selenstatus under 80 mikrogram pr. liter synes at kræve tilskud af selen.
Selenstatus over 120 mikrogram pr. liter synes at indikere, at der ikke er behov for tilskud.

Kilder

Duntas, L.H. Selenium and at-risk pregnancy: challenges and controversies. Thyroid Res 13, 16 (2020).

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Xu M, Guo D, Gu H, Zhang L, Lv S. Selenium and Pre-eclampsia: a Systematic Review and Meta-analysis. Biol Trace Elem Res. 2016 Jun;171(2):283-292.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenstatus og infertilitet hos mænd

Stork der flyver med en baby — **Uden en optimal selenstatus kommer storken ikke med en baby. Selentilskud kan forbedre den mandlige reproduktionsevne ved at beskytte umodne spermatozoer og ved at forbedre sædens motilitet.**

Cirka 50% af problemerne hos par, hvor kvinden ikke er i stand til at blive gravid, kan henføres til mandlig infertilitet. Omtrent to procent af alle mænd har suboptimale sædparametre [Kumar og Singh 2015]:

lav sædkoncentration
dårlig sædmotilitet
unormal sædcelle-morfologi
eller kombinationer deraf

Selenstatus og infertilitet hos mænd

Selens rolle i mandlig infertilitet er ikke blevet fuldt ud forklaret. Nogle data viser imidlertid, at selen spiller en rolle i beskyttelsen af sædceller mod oxidativ stress [Buhling 2019].

Det er i særlig grad selenoproteinerne glutathione peroxidase GPx4 og selenoprotein P der er essentielle ved dannelse af sædceller og for mandlig fertilitet [Rayman 2012].

I testiklerne beskytter GPx4-selenoproteiner umodne spermatozoceller mod oxidativ skade.
GPx4-selenoproteiner er også vigtige for en god sædmotilitet.
Selenoprotein P forsyner testiklerne med selen.

Selen er et spormineral, der er essentielt for mange vigtige processer i menneskets krop. Selen bliver inkorporeret i enzymer, der fungerer som antioxidanter. Balancen mellem beskyttende antioxidanter og skadelige frie radikaler i cellerne spiller en afgørende rolle i forebyggelsen af sygdom [Rayman 2002].

Videnskabelig dokumentation fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)

Det panel, der vurderer den videnskabelige dokumentation for sundhedsanprisninger for næringsstoffer i EU, konkluderede om selen: ”Der findes et årsags- og virkningsforhold mellem indtagelse af selen fra kosten og beskyttelse af DNA, proteiner og lipider mod oxidativ skade, en normal funktion af immunsystemet, en normal skjoldbruskkirtelfunktion samt en normal dannelse af sædceller ”[European Food Safety Authority 2009].

Metaanalyser af selentilskud og undersøgelser af mandlig infertilitet

En metaanalyse fra 2019 viser, at selentilskud til infertile mænd med doser på 100 mkg / dag og 200 mkg / dag er forbundet med en betydelig forbedring af sædparametrene [Buhling 2019].

En metaanalyse fra 2018 viser, at selentilskud er forbundet med signifikante forbedringer i den samlede koncentrations af sædceller, sædens totale motilitet og sædmorfologi [Salas-Huetos 2018].

Udvalgte studier af selentilskud og undersøgelser af infertilitet hos mænd

I en randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse af en kombination med selen (200 mkg / dag) og N-Acetyl-cystein (600 mg / dag) af infertile mænd med idiopatisk oligoasthenoteratospermi blev den aktive behandling signifikant forbundet med stigninger i det totale antal sædceller og sædmotilitet efter 26 uger [Safarinejad 2009].

I en randomiseret åben undersøgelse tildelte forskere 28 mænd et dagligt indtag på 225 mkg selen sammen med 400 mg E-vitamin i 3 måneder. De tildelte yderligere 26 patienter en sammensat vitamin B-behandling (750 mg vitamin B1, 750 mg vitamin B6 og 3 mg vitamin B12 tre gange dagligt, i alt 4,5 gram B-vitamin dagligt) i 3 måneder.

I modsætning til tilskuddet med B-vitamin gav det kombinerede selen- og E-vitamintilskud et markant fald i koncentrationen af sædcelle-malondialdehyd (en biomarkør for lipidperoxidation) samt en forbedring af sædens motilitet. Resultaterne bekræfter de beskyttende og gavnlige virkninger af E-vitamin og selen på sædkvaliteten [Keskes-Ammar 2003].

I en undersøgelse fra 2011 modtog 690 infertile mænd med idiopatisk asthenoteratospermi et dagligt selentilskud (200 μg) i kombination med E-vitamin (400 enheder) i mindst 100 dage. Resultaterne af undersøgelsen viste en samlet forbedring 52,6% (362 tilfælde) af sædmotilitet, morfologi eller begge dele og 10,8% (75 tilfælde) af spontan graviditet sammenlignet med ingen behandling. Ingen respons på behandlingen forekom i 253 tilfælde (36,6%) efter 14 ugers kombinationsterapi. Forskerne konkluderede, at tilskud med selen og E-vitamin kan forbedre sædkvaliteten og have gunstige og beskyttende effekter, især på sædmotilitet [Moslemi 2011].

I to forsøg, der blev udført i Skotland, blev betydningen af selen for mænds fertilitet fastslået I det første forsøg øgede tilskud med selen motiliteten af sædceller hos mænd med kompromitteret sædkvalitet [Macpherson 1993]. I et lignende, dobbeltblindt forsøg, hvor 69 infertile mænd modtog selentilskud kombineret med små mængder vitaminer, blev effekten af selen på sædcellemotiliteten bekræftet. I selengruppen opnåede 11% af undersøgelsesdeltagerne faderskab sammenlignet med ingen i placebogruppen [Scott 1998].

Kernepunkter: Selen og mandlig infertilitet

Tilstrækkelig selenstatus er vigtig for mandlig fertilitet.
Flere undersøgelser har udforsket virkningsmekanismen for selen og selenoproteiner i den mandlige del af reproduktionen.
Oxidativ stress er blevet identificeret som en førende årsag til mandlig infertilitet.
Selenoenzymet glutathione peroxidase (GPx-4) spiller en væsentlig rolle i reguleringen af sædcelleproduktionen.

Kilder

Buhling K, Schumacher A, Eulenburg CZ, Laakmann E: Influence of oral vitamin and mineral supplementation on male infertility: a meta-analysis and systematic review.; Reprod Biomed Online 2019 39 269-279.

European Food Safety Authority: Scientific Opinion on the Substantiation of Health Claims related to Selenium.; EFSA Journal 2009 1220.

Keskes-Ammar L, Feki-Chakroun N, Rebai T, Sahnoun Z, et al.: Sperm oxidative stress and the effect of an oral vitamin E and selenium supplement on semen quality in infertile men.; Arch Androl 2003 49 83-94.

Kumar N & Singh AK. 2015. Trends of male factor infertility, an important cause of infertility: A review of literature. J Hum Reprod Sci. 2015 Oct-Dec; 8(4): 191–196.

Macpherson A, Scott R, Yates R: The effect of selenium supplementation in sub-fertile males (abstract); 8th Intl.Conf. on Trace Element Metabolism in Man and Animals. 1993.

Moslemi MK, Tavanbaksh S: Selenium-vitamin E supplementation in infertile men: effects on semen parameters and pregnancy rate; Int J Gen Med 2011 99-104.

Rayman MP: Selenium and human health.; Lancet 2012 379 9822 1256-68.

Rayman MP: The argument for increasing selenium intake.; Proc Nutr Soc 2002 61 203-15.

Safarinejad MR, Safarinejad S: Efficacy of selenium and/or N-acetyl-cysteine for improving semen parameters in infertile men; J Urol 2009 181 741-51.

Salas-Huetos A, Rosique-Esteban N, Becerra-Tomas N, Vizmanos B: TheEffect of nutrients and dietary supplements on sperm quality parameters: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials.; Adv Nutr 2018 833-848.

Scott R, MacPherson A, Yates RW, Hussain B, et al.: The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility.; Br J Urol 1998 82 76-80.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selentilskud og parametre for sædkvalitet

Sædceller — Tilskud med selen og med coenzym Q10 har gavnlige virkninger på sædceller, sædmotilitet og sædmorfologi. Der ser ud til at være et specielt indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10, således at der er behov for tilstrækkelige koncentrationer af begge for at de hver især kan fungere optimalt.

Data fra to randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at selentilskud har følgende signifikante fordelagtige virkninger [Salas-Huertos]:

forbedret sædvolumen og koncentration
forbedret sædmotilitet
forbedret sædmorfologi

Et selentilskud på 100 mikrogram per dag i 3 måneder forbedrede sædens bevægelighed og øgede chancen for befrugtning. Et selentilskud på 200 mikrogram per dag i 6 måneder forbedrede sædens volumen, det samlede antal sædceller, deres koncentration og morfologi [Salas-Huertos].

Data fra fem andre randomiserede kontrollerede studier har vist, at coenzym Q10-tilskud er signifikant forbundet med følgende gavnlige virkninger:

forbedret antal sædceller
forbedret sædkoncentration
forbedret sædmotilitet
forbedret sædmorfologi

Coenzym Q10-tilskud var mest effektiv, når tilskuddet lå i intervallet 200 – 300 mg pr. dag (i opdelte doser) i mindst 3 måneder og især efter 6 måneder [Salas-Huertos].

Selen og coenzym Q10 og sædparametre

Dataene antyder, at tilskud med selen og coenzym Q10 kan være med til at modulere mandlig fertilitet [Salas-Huertos].

Oxidativ stress – et overskud af skadelige frie radikaler i forhold til de beskyttende antioxidanter – er en stærk mellemliggende faktor ved mandlig infertilitet. Oxidativ stress er forbundet med dysfunktion af sæden og sædcelle-skader. Høje niveauer af skadelige frie radikaler er forbundet med DNA-sædskade og lav sædmotilitet [Salas-Huertos].

Både selen i form af selenoproteiner – glutathionperoxidaser, thioredoxin-reduktaser og iodothyronin-deiodinaser – og coenzym Q10 i sin reducerede form spiller en vigtig rolle som antioxidanter, der dæmper omfanget af oxidativ stress og celleskader.

Selen og coenzym Q10: En særlig sammenhæng?

I KiSel-10-studiet tildelte professor Urban Alehagen og et team af forskere tilfældigt ældre til enten at få 200 mikrogram selen fra selengær samt 200 mg coenzym Q10 eller tilsvarende placebo dagligt i fire år. Gruppen, der fik den aktive behandling opnåede følgende gavnlige resultater [Alehagen]:

nedsat dødelighed af hjertesygdom
forbedret hjertefunktion
bedre sundhedsrelateret livskvalitet

Professor Alehagen lægger vægt på det særlige indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10. Han har forklaret, at en utilstrækkelig selenindtagelse kan forhindre cellerne i at få tilstrækkeligt coenzym Q10, og at der er behov for et tilstrækkeligt niveau af coenzym Q10, hvis cellerne skal have en optimal selenfunktion [Alehagen].

Den antioxidantbeskyttende virkning af selen og coenzym Q10, der blev set i KiSel-10-studiet, kan også forklare de fordelagtige virkninger af selen og coenzym Q10 på sædparametre.

Randomiserede, kontrollerede undersøgelser med selen og Q10

Randomiserede kontrollerede undersøgelser er guldstandarden når det drejer sig om at designe forskning af effeken af et tilskud. Randomisering er vigtigt, fordi det sikrer, at hver deltager i undersøgelsen har lige stor chance for at havne i den aktive behandlingsgruppe som i den tilsvarende placebogruppe. Randomisering er en metode der reducerer eller eliminerer eksistensen af såkaldt bias* ved fordelingen af undersøgelsesdeltagere.
*forvrængning af undersøgelsesresultater som kan skyldes forudindtagethed eller metodiske fejl.

Kontrollerede undersøgelser er forsøg, hvor resultaterne af den aktive behandling – selentilskuddet eller Q10-tilskuddet kan sammenlignes med resultaterne af placebotilskuddet. Typisk er de randomiserede kontrollerede forsøg dobbeltblinde undersøgelser. Hverken forskerne eller undersøgelsesdeltagerne ved, hvem der får ægte tilskud eller placebo før undersøgelsen er afsluttet, og forseglingen med koden er blevet brudt. Ved at dobbeltblinde en undersøgelse elimineres virkningen af den holdning, man måtte have til medicinens virkning , både fra forskernes side og fra deltagernes.

Sammendrag: Selen og coenzym Q10 og mandlig fertilitet

Ifølge Linus Pauling Instituts oplysninger om mikronæringsstoffer er udviklingen af modne sædceller og mandlig fertilitet meget afhængig af tilgængeligheden af glutathionperoxidase-4 (GPx-4) selenoproteiner.

Der er dokumentation for, at cellerne har brug for tilstrækkelige mængder af coenzym Q10 for at have en optimal selenfunktion. Dette kan lige så vel gælde for sædceller som for muskelceller og nerveceller samt andre celler.

Dokumentation fra randomiserede kontrollerede undersøgelser viser, at både selentilskud og tilskud af coenzym Q10 forbedrer sædparametre.

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162.

Salas-Huetos A, Rosique-Esteban N, Becerra-Tomas N & Vizmanos B. (2018). The effect of nutrients and dietary supplements on sperm quality parameters: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Adv Nutr; 9(6): 833-848.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selentilskud til for tidligt fødte

Barn i kuvøse — For tidligt fødte defineres som babyer født mere end tre uger før termin, dvs. før den 37. uge af svangerskabet. Sepsis – en tilstand forårsaget af skadelige bakterier, der kommer ind i blodbanen – er en af komplikationerne forbundet med for tidlig fødsel. Selentilskud kan nedsætte risikoen for sent indsættende sepsis hos for tidligt fødte.

Selentilskud nedsætter risikoen for sepsis hos for tidligt fødte babyer.

Tre undersøgelser udført i lavselen-lande – Australien, New Zealand og Indien – har vist en positiv effekt af selentilskud til nedsættelse af forekomsten af sepsis (blodforgiftning) hos for tidligt fødte babyer [Daniels; Darlow; Aggarwal].

Selentilskud – både selen givet oralt og selen givet parenteralt – forbedrede signifikant selenniveauet hos for tidligt fødte babyer og nedsatte forekomsten af “sent indsættende” sepsis [Darlow].

I ingen af de tre kliniske undersøgelser var der nogen negative reaktioner på selentilskuddet [Daniels; Darlow; Aggarwal].

Øget risiko for sepsis hos for tidligt fødte babyer uden tilskud af selen

“Sent indsættende” sepsis viser sig typisk en uge eller mere efter fødslen og skyldes udsættelse for infektion på hospitalet. En “sent indsættende” sepsis forekommer hos ca. en ud af fem for tidligt fødte babyer med en fødselsvægt under 1500 gram.

I modsætning hertil viser sepsis med “tidlig indsættelse” sig inden for de første syv dage efter fødslen og skyldes sædvanligvis udsættelse for smitsomme mikroorganismer i perioden fra veerne sætter ind til fødslen af moderkagen.

For tidligt fødte babyer født så tidligt som den 22. uge af graviditeten har en 58% risiko for at få sepsis, mens for tidligt fødte babyer født den 28. uge af graviditeten har en 20% risiko for sepsis [Camacho-Gonzalez].

Den normale længde af menneskers svangerskab er omkring 40 uger målt fra den første dag i kvindens sidste menstruationsperiode.

Et fald i spædbørns selenniveau efter fødslen er almindeligt

En almindeligt forekommende udvikling i ugerne efter fødslen er et signifikant fald i babyers selenindhold i serum, det gælder både for for tidligt fødte samt babyer, der er født til tiden [Muntau].

Forskellen er, at for tidligt fødte babyer, der vejer mindre end 1500 gram, fødes med et meget lavere selenindhold i serum til at begynde med.

Derfor, når de for tidligt fødte babyers serum-seleniveau begynder at falde i ugerne efter fødslen, falder de derfor til farligt lave niveauer [Daniels]. Følgelig har for tidligt fødte babyer en høj risiko for selenmangel i ugerne efter fødslen og samtidig en høj risiko for sepsis.

Betydningen af mikronæringsstoffet Selen

Selen i kosten er livsvigtigt i små mængder. Det udfører sine mange biologiske funktioner som en bestanddel af 25 selenoproteiner. Blandt de vigtigste af disse selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodothyronin-deiodinaser og selenoproteinet P.

Selen og selenoproteiner spiller en vigtig rolle i følgende biologiske funktioner:

Antioxidantbeskyttelse mod oxidative skader
En ordentlig immunsystem-funktion
En ordentlig skjoldbruskkirtelfunktion
Beskyttelse mod smitsomme sygdomme, f.eks. AIDS, sepsis

Nogle observationsundersøgelser og nogle eksperimentelle undersøgelser har vist en kemopreventiv virkning af seleneksponering eller -tilskud på visse former for kræft.

Selenmangel er forbundet med øget risiko for Keshans sygdom som angriber hjertemuskulaturen [Chen] og Kashin-Becks syndrom som angriber knoglerne [Zou].

Opsummering: Forbedret selenstatus = Mindre risiko for sepsis hos for tidligt fødte babyer

Tilførslen af det livsvigtige sporstof selen i fødevarer varierer betydeligt fra region til region, afhængigt primært af selenindholdet i jorden. Mange lande i Europa, især lande i Skandinavien (undtagen Finland, der beriger jorden med selen) samt i Mellemøsten, er kendt for at være selen-fattige regioner [Stoffaneller & Morse].

Staterne ved de østlige og vestlige kyster i USA har generelt et lavere selenindhold i jorden end staterne i midten af landet [National Research Council].

Spædbørn med lav fødselsvægt under 1500 gram der fik selen, fik 7 mikrogram selen pr kilo pr dag parenteralt eller 5 mikrogram selen pr kilo pr dag oralt. Signifikant færre spædbørn på tilskud havde en sepsis-diagnose efter den første leveuge (p <0,038).

Der er behov for mere forskning i den optimale form og dosering af selen til for tidligt fødte børn.

Konklusion: Selentilskud som antioxidantbeskyttelse

Sepsis er en alvorlig, potentielt livstruende tilstand, der skyldes immunsystemets reaktion på en infektion. Sepsis ledsages af et systemisk inflammatorisk respons-syndrom, som typisk indebærer ekstrem oxidativt stress.

Derfor kan tilskud med mikronæringsstoffer med antioxidanteffekt som selen forbedre det kliniske resultat for inficerede patienter ved at neutralisere skadelige frie radikaler. To meta-analyser har vist, at selentilskud til patienter med sepsis og Systemisk inflammatorisk respons syndrom (SIRS) reducerer dødsrisikoen væsentligt [Alhazzani; Huang].

Yderligere undersøgelser er nødvendige for at bestemme en passende indgivelsesmåde, dosering og varighed af selenbehandlingen.

Kilder

Aggarwal, R., Gathwala, G., Yadav, S., & Kumar, P. (2016). Selenium supplementation for prevention of late-onset sepsis in very low birth weight preterm neonates. J Trop Pediatr, 62(3):185-93.

Alhazzani, W., Jacobi, J., Sindi, A. & Jaeschke, R.Z. (2013). The effect of selenium therapy on mortality in patients with sepsis syndrome: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Crit Care Med, 41(6):1555-1564.

Camacho-Gonzalez, A., Spearman, P.W. & Stoll, B.J. (2013). Neonatal infectious diseases: evaluation of neonatal sepsis. Pediatr Clin North Am, 60(2):367-89.

Chen, J. (2012). An original discovery: selenium deficiency and Keshan disease (an endemic heart disease). Asia Pac J Clin Nutr, 21(3):320-326.

Daniels, L., Gibson, R. & Simmer, K. (1996). Randomised clinical trial of parenteral selenium supplementation in preterm infants. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed, 74(3):F158-164.

Darlow, B.A., Winterbourn, C.C., Inder, T.E., Graham, P.J., Harding, J.E., Weston, P.J., Austin, N.C., Elder, D.E., Mogridge, N., Buss, I.H. & Sluis, K.B. (2000). The effect of selenium supplementation on outcome in very low birth weight infants: a randomized controlled trial. The New Zealand Neonatal Study Group. J Pediatr, 136(4):473-80.

Huang, T.S., Shyu, Y.C., Chen, H.Y. & Chen, P.J. (2013) Effect of parenteral selenium supplementation in critically ill patients: a systematic review and meta-analysis. PLoS One, 8(1): e54431.

Muntau, A.C., Streiter, M., Kappler, M., Röschinger, W., Schmid, I., Rehnert, A., Schramel, P. & Roscher. A.A. (2002). Age-related reference values for serum selenium concentrations in infants and children. Clin Chem, 48(3):555-60.

National Research Council. (1983). Selenium in Nutrition. Revised Edition. Washington, DC: The National Academies Press.

Stoffaneller, R., & Morse, N. L. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients, 7(3), 1494–1537.

Zou, K., Liu, G., Wu, T. & Du, L. (2009). Selenium for preventing Kashin-Beck osteoarthropathy in children: a meta-analysis. Osteoarthritis Cartilage, 17(2):144-151.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selentilskud og polycystisk ovariesyndrom (PCOS)

Polycystisk ovariesyndrom (forkortet PCOS) er en hormonal lidelse med en udbredelse på 5-10% hos kvinder i den reproduktive alder.

Den nøjagtige årsag til PCOS er ukendt.
Symptomer på PCOS omfatter uregelmæssig menstruation, forhøjedt niveau af mandligt kønshormon og æggestokke der ikke fungerer normalt.
Overdreven insulinproduktion og en lav grad af inflammation antages at indvirke på udviklingen af PCOS [Mayo Clinic].

Selen: Effekt på mental sundhed, hormonprofil, inflammation og oxidativt stress hos patienter med PCOS

I en randomiseret kontrolleret undersøgelse med deltagelse af 60 kvinder i alderen 18-40 år, var et dagligt tilskud af et probiotika-præparat sammen med 200 mikrogram selen i 12 uger forbundet med følgende resultater [Jamilian 2018]:

Signifikant forbedring i scoren for Beck Depression Inventory (BDI), scoren for spørgeskema om generel sundhed samt scoren for depression, angst og stress sammenlignet med placebo
Signifikant nedsat total testosteron-niveau, hirsutisme, højfølsom CRP (en biomarkør for inflammation) og malondialdehyd-niveau (en biomarkør for oxidativt stress) samt signifikant forøget total antioxidantkapacitet og total glutathion (GSH ) -niveauer sammenlignet med placebo

Forskerne konkluderede, at samtidig tilførsel af probiotika og selen i 12 uger til kvinder med PCOS havde en gavnlig helbredseffekt.

Selen: Virkning på stofskifteprofil hos patienter med PCOS

I en randomiseret kontrolleret undersøgelse med 70 kvinder i alderen 18-40 år var et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen i 8 uger forbundet med følgende resultater sammenlignet med placebo [Jamilian 2015]:

Signifikant nedsat serum-insulinniveau
Signifikant nedsat HOMA-IR insulinresistens-niveau og HOMA-B betacelle-funktionsniveau
Signifikant øget kvantitative insulinsensitivitets-kontrolindeksniveau
Signifikant reduceret serumtriglycerid-niveau

Forskerne konkluderede, at selentilskud havde gavnlige virkninger på parametre for insulin stofskiftet [Jamilian 2015].

Selen: Virkning på inflammation og oxidativt stress hos patienter med PCOS

I en randomiseret kontrolleret undersøgelse med 64 kvinder i alderen 18-40 år var en daglig indtagelse af 200 mikrogram selen i 8 uger forbundet med følgende resultater [Razavi 2016]:

Flere graviditeter i selenruppen end i placebogruppen
Signifikant faldende niveau af højfølsom CRP i serum (en biomarkør for inflammation)
signifikant nedsat plasma-malondialdehydniveau (en biomarkør for oxidativ stress)

Forskerne konkluderede, at selentilskud til PCOS patienter i 8 uger havde gavnlige virkninger på reproduktion, inflammation og oxidativt stress.

Selen: Virkning på genudtryk relateret til insulin hos patienter med PCOS

I en randomiseret kontrolleret undersøgelse med 40 infertile kvinder var en daglig indtagelse af 200 mikrogram selen i 8 uger forbundet med følgende resultater [Zadeh Modarres 2018]:

Selentilskuddet opregulerede genudtrykket af Peroxisom proliferator-activeret receptor gamma (PPAR-γ = vigtig for regulering af fedtsyredeponering og sukkerstofskifte) samt glucosetransportør 1 (GLUT-1 = vigtigt for glukoseoptagelsen, som er nødvendig for at opretholde cellerespirationen) i lymfocytter hos kvinder med PCOS, der var kandidater til IVF (reagensglasbehandling).
Selentilskud nedregulerede genudtrykket af lavdensitets lipoproteinreceptor (LDLR = vigtig for lavdensitets lipoproteinreceptorerne) i lymfocytter hos kvinder med PCOS, som var kandidater til IVF.

Konklusion: Selentilskud og PCOS

Der er brug for mere forskning i virkningerne af selenmangel og selentilskud mod inflammation og oxidativt stress hos patienter med PCOS. De undersøgelser, der er opsummeret ovenfor, repræsenterer en start.

Kilder

Jamilian, M., Mansury, S., Bahmani, F., Heidar, Z., Amirani, E., & Asemi, Z. (2018). The effects of probiotic and selenium co-supplementation on parameters of mental health, hormonal profiles, and biomarkers of inflammation and oxidative stress in women with polycystic ovary syndrome. Journal of Ovarian Research, 11(1), 80.

Jamilian, M., Razavi, M., Fakhrie Kashan, Z., Ghandi, Y., Bagherian, T., & Asemi, Z. (2015). Metabolic response to selenium supplementation in women with polycystic ovary syndrome: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Clinical Endocrinology, 82(6), 885–891.

Mayo Clinic. (2019). Polycystic ovary syndrome (PCOS). Patient Care and Health Information. Retrieved from https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/pcos/symptoms-causes/syc-20353439

Razavi, M., Jamilian, M., Kashan, Z. F., Heidar, Z., Mohseni, M., Ghandi, Y. and Asemi, Z. (2016). Selenium Supplementation and the Effects on Reproductive Outcomes, Biomarkers of Inflammation, and Oxidative Stress in Women with Polycystic Ovary Syndrome. Hormone and Metabolic Research, 48(3), 185–190.

Zadeh Modarres, S., Heidar, Z., Foroozanfard, F., Rahmati, Z., Aghadavod, E., & Asemi, Z. (2018). The Effects of Selenium Supplementation on Gene Expression Related to Insulin and Lipid in Infertile Polycystic Ovary Syndrome Women Candidate for In Vitro Fertilization: a Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Trial. Biological Trace Element Research, 183(2), 218–225.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Serum-selenstatus og svangerskabsdiabetes

Sædvanligvis er serum-selen-koncentrationsniveauet signifikant lavere hos kvinder med svangerskabs-diabetes end hos raske, gravide kvinder. Forskellene er særligt påfaldende hos ikke-kaukasiske gravide og hos gravide kvinder i tredje trimester. Det er konklusionen fra en nylig meta-analyse og systematisk gennemgang af den relevante litteratur i form af observationsstudier [Kong 2016].

Selen og svangerskabsdiabetes

Svangerskabsdiabetes defineres som en hvilken som helst grad af glukoseintolerans, der opstår ved graviditetens begyndelse. En fysiologisk insulinresistens, der begynder i andet trimester og udvikler sig gennem tredje trimester, er ret typisk for graviditeter. Kommende mødre har generelt brug for en øget insulinudskillelse for at opretholde normale blodglukoseniveauer. En nedsættelse af den nødvendige kompenserende øgning af insulinudskillelsen fører til diagnosen svangerskabsdiabetes [Kong 2016].

Selen er et vigtigt mikronæringsstof. Det er en bestanddel af antioxidant-selenoproteiner, der har en beskyttende virkning mod oxidativt stress og inflammation [Burk 2002].

Forholdet mellem serum-seleniveauet og svangerskabsdiabetes er vigtigt af følgende grunde [Kong 2015]:

Lave serum-selenkoncentrationer kan medføre, at gravide kvinder og deres fostre bliver mere modtagelige for de skadelige virkninger af oxidativt stress.
En lav serum-selenstatus kan forværre insulinresistens hos gravide kvinder, hvilket fører til forværring af svangerskabsdiabetes.

De mekanismer, hvormed selenstatus påvirker insulinresistens og blodglukoseniveauer, er ikke kendt; Der er til dato ikke lavet nok undersøgelser af mekanismerne.

Ligeledes er det ikke kendt, hvad der kommer først. Fører en lav selenstatus til udviklingen af svangerskabsdiabetes, eller er lav selenstatus en konsekvens af at have udviklet svangerskabsdiabetes, hvilket yderligere forværrer svangerskabsdiabetes?

Fordele ved et moderat selentilskud til gravide kvinder

Flere undersøgelser har vist, at et moderat tilskud til gravide – 50 – 100 mikrogram pr. dag – giver en række gavnlige sundhedsmæssige resultater:

Nedsat oxidativ stress [Tara 2010]
Nedsat forekomst af hypothyroidisme og nedsat inflammation i skjoldbruskkirtlen [Negro 2007]
Nedsat forekomst af graviditetsinduceret blodtryksforhøjelse [Han 1994]
Nedsat risiko for svangerskabsforgiftning [Rayman 2014]
Nedsat risiko for for tidlig bristning af membranerne [Tara 2010]
Nedsat risiko for fødselsdepression [Mokhber 2011]

Hvad er lave serum/plasma-seleniveauer?

De til dato bedste estimater af serum/plasma-seleniveauer er som følger [Hurst 2010]:

Serum/plasma-seleniveauer lavere end 100 mikrogram pr. liter er under normal serum/plasma-seleniveauer mellem 110 og 118 synes at være det niveau, hvor selenoprotein P nærmer sig optimal aktivitet serum-selen koncentrationer mellem 120 og 150 mikrogram pr. liter er det “formodede gavnlige område”

I meta-analysen som opsummeres i denne artikel var følgende værdier typiske for gravide kvinder diagnosticeret med svangerskabsdiabetes (gennemsnit ± standardafvigelse):

34,7 ± 8,7 mikrogram pr. liter
51,7 ± 11,7 mikrogram pr. liter
63,5 ± 12,0 mikrogram pr. liter
85,1 ± 5,4 mikrogram pr. liter

Sammenfatning: Serum-selenstatus og svangerskabsdiabetes

I betragtning af at forekomsten af svangerskabsdiabetes er stigende, og at konsekvenserne af svangerskabsdiabetes – både akut og på længere sigt – kan være alvorlig, er emnet serum-selenstatus og svangerskabsdiabetes relevant og værd af beskæftige sig med.

Vi har brug for flere undersøgelser af forholdet mellem selen og svangerskabsdiabetes med konsistente målinger af selenstatus, konsistente værdier for glukosetolerance samt konsistente kliniske data om gravide kvinder med svangerskabsdiabetes.

I det omfang selentilskud er påkrævet, er den bedste formulering et selen-gærpræparat.

Kilder

Burk, R.F. (2002). Selenium: an antioxidant nutrient. Nutr Clin Care, 5(2), 75-79.

Han, L., & Zhou, S. M. (1994). Selenium supplement in the prevention of pregnancy induced hypertension. Chinese Medical Journal, 107(11), 870-871.

Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Kong, F., Ma, L., Chen, S., Li, G., & Zhou, J. (2016). Serum selenium level and gestational diabetes mellitus: a systematic review and meta-analysis. Nutrition Journal, 15(1), 94.

Mokhber, N., Namjoo, M., Tara, F., Boskabadi, H., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., & Ferns, G. (2011). Effect of supplementation with selenium on postpartum depression: a randomized double-blind placebo-controlled trial. The Journal of Maternal-Fetal & Neonatal Medicine, 24(1), 104-108.

Negro, R., Greco, G., Mangieri, T., Pezzarossa, A., Dazzi, D., & Hassan, H. (2007). The influence of selenium supplementation on postpartum thyroid status in pregnant women with thyroid peroxidase autoantibodies. The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, 92(4), 1263-1268.

Rayman, M.P., Searle, E., Kelly, L., Johnsen, S. (2014). Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. British Journal of Nutrition, 112(1), 99-111.

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Alamdari, D. H., & Ferns, G. (2010). Prooxidant-antioxidant balance in pregnancy: a randomized double-blind placebo-controlled trial of selenium supplementation. Journal of Perinatal Medicine, 38(5), 473-478.

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and premature (pre-labour) rupture of membranes: a randomised double-blind placebo-controlled trial. Journal of Obstetrics and Gynaecology, 30(1), 30-34.

Tara, F., Maamouri, G., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and the incidence of preeclampsia in pregnant Iranian women: a randomized, double-blind, placebo-controlled pilot trial. Taiwanese Journal of Obstetrics & Gynecology, 49(2), 181-187.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.