Category: Hjerte-karsygdom

Posted on

Selenmangel og hjertesvigt

Hjertesvigt – hjertemusklens manglende evne til at pumpe en tilstrækkelig mængde blod ud til kroppen – er en invaliderende sygdom, der resulterer i åndenød, overbelastning af lungerne og ophobning af blod i underekstremiteterne. Hjertesvigt medfører nedsat livskvalitet.

Illustration af mitokondrie
Illustration af et mitokondrie. Mitokondrierne i vores celler omdanner energikilder såsom fedtsyrer, glukose og ketoner til ATP-energimolekyler. Et tilstrækkeligt indtag af mikronærings-stoffer som selen, coenzym Q10 og zink er vigtige for mitokondriel energiproduktion og for antioxidant-beskyttelse af celler, lipider, proteiner og DNA.

Prognosen for hjertesvigt er dårlig, og de tilgængelige medicinske behandlinger til patienter med hjertesvigt er utilstrækkelige. Der er brug for nye behandlingsstrategier [Mortensen 2015].

Yin og kolleger har analyseret data fra 39.757 voksne i en tværsnitsundersøgelse fra 2005-2018 US National Health and Nutrition Examination Survey. Deres resultater tyder på, at høje niveauer af kombinerede antioxidant mikronæringsstoffer fra kosten er forbundet med nedsat forekomst af forskellige former for hjerte-karsygdomme, og at selen yder det største bidrag til denne sammenhæng [Yin 2022].

Nils Bomer og en gruppe kardiologer i Holland, Skotland og England har foreslået, at kardiologer holder opmærksomheden rettet mod hjerte-svigtpatienters status med hensyn til mikronæringsstofferne selen, coenzym Q10, zink, jern og kobber, og at de ser kosttilskud som en nyttig terapeutisk strategi til behandling af hjertesvigtpatienter [Bomer 2022].

SUB-OPTIMAL SELEN-, COENZYM Q10-, ZINK-, JERN- OG KOBBERSTATUS HOS HJERTESVIgtPATIENTER

Mitokondriernes elektrontransportkæder har brug for selen, coenzym Q10, zink, jern og kobber til en effektiv ATP-energiproduktion og til et antioxidantforsvar mod virkningerne af skadelige frie radikaler. Hjertesvigt-patienter er kendt for at have lave indtag af selen, zink og jern; desuden er hjertesvigtspatienter kendt for at danne mindre coenzym Q10 end raske personer [Bomer 2022].

En mangelfuld eller suboptimal status for disse mikronæringsstoffer kan bidrage til en defekt mitokondriefunktion, en nedsat antioxidant-beskyttelse og til en reduceret kapacitet til dannelse af energi i form af ATP hos hjertesvigtspatienter [Bomer 2022].

SELEN OG HJERTESUNDHED

Selen er nødvendig som en komponent i aminosyren selenocystein. Selenocystein er nødvendig som en komponent i selenoproteinerne, glutathionperoxidaserne og thioredoxinreduktaserne. Disse selenoproteiner fungerer som antioxidantenzymer der forhindrer den skadelige ophobning af det skadelige frie radikal hydrogenperoxid inde i cellerne og i mitokondrierne [Bomer 2022].

I et kohortestudie fandt forskerne, at serumselenstatus under 100 mkg/l hos patienter med hjertesvigt er signifikant forbundet med nedsat trænings-kapacitet og højere dødelighed, hvilket tyder på, at serumselen-koncentrationer under 100 mkg/l kan udgøre en mangeltilstand [Bomer 2020].

I den randomiserede kontrollerede KiSel-10-undersøgelse, gav professor Urban Alehagen og hans team af forskere et tilskud af selen og coenzym Q10 eller placebo til ældre hjemmeboende borgere i alderen 70-88 år. Det gennemsnitlige serum-selenniveau hos deltagerne i undersøgelsen var ret lavt: 67,1 mkg/l [Alehagen 2013; Alehagen 2020]. 

Det kombinerede tilskud med 1 x 200 mkg/dag selen og 2 x 100 mg coenzym Q10 i fire år var forbundet med en signifikant lavere risiko for at dø som følge af hjertesygdom samt med en signifikant bedre hjertefunktion som set på ekkokardiogrammer sammenlignet med placebo [Alehagen 2013]. De gavnlige effekter på hjertesundheden vedblev efter ophør af det kombinerede tilskud i yderligere otte år [Alehagen 2018].

COENZYM Q10 OG HJERTESUNDHED

Den primære kilde til coenzym Q10 er endogen biosyntese. Voksne menneskers dannelse af coenzym Q10 falder med stigende alder [Kalén 1989]. Tilskud er nødvendigt for at kompensere for den nedsatte biosyntese. Hos patienter med hjertesvigt er lave koncentrationer af Q10 i plasma forbundet med en dårligere New York Heart Association (NYHA) funktionsklasse, en lavere venstre ventrikulær ejektionsfraktion og højere plasma-koncentrationer af NT-proBNP, en kendtbiomarkør i blodet for hjertesvigt [Bomer 2022].

Coenzym Q10 spiller en nøglerolle i produktionen af ATP i mitokondrierne. Derudover hæmmer Q10 peroxidationen af lipider og lipoproteiner og beskytter cellemembraner mod oxidation. Det oxidative stress, der følger med hjertesvigt, kan dræne Q10-niveauet [Bomer 2022].

Vi har nævnt brugen af Q10-tilskud i KiSel-10-undersøgelsen. I den randomiserede kontrollerede undersøgelse, Q-Symbio Studiet, gav Dr. Svend Aage Mortensen og hans forskningskolleger Coenzym Q10 3 x 100 mg/dag eller tilsvarende placebo til patienter med kronisk hjertesvigt i to år. Q10-tilskuddet var signifikant forbundet med et reduceret behov for hospitals-indlæggelse, nedsat forværring af hjertesvigt, reduceret forekomst af kardiovaskulær død, reduceret behov for mekanisk hjertepumpe eller akut hjertetransplantation sammenlignet med placebo. Derudover var Q10-tilskuddet signifikant forbundet med en reduktion i dødelighed af alle årsager [Mortensen 2014].

Tilsvarende gav forskerne i Morisco-undersøgelsen 2 mg Coenzym Q10 pr. kilogram kropsvægt eller placebo pr. dag i et 12-måneders randomiseret kontrolleret forsøg. De hjertesvigtspatienter, der modtog den aktive behandling, rapporterede om signifikant færre hjertesvigt-relaterede indlæggelser og komplikationer end hjertesvigtspatienterne i placebogruppen [Morisco 1993].

ZINK OG HJERTESUNDHED

Bomer og kolleger [2022] bemærker, at zinkmangel hos hjertesvigtpatienter kan være forårsaget af et lavt indtag fra kosten, der er almindeligt i mange egne af verden, af nedsat optagelse fra mave-tarm og/eller øget udskillelse som et resultat af en neurohormonal aktivering. Medicin til at sænke blodtrykket såsom ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorblokkere øger også zinkudskillelsen.

Zink er en vigtig bestanddel af det endogene superoxid-dismutase-antioxidant-enzym. Når produktionen af skadelige frie radikaler i mitokondrierne overstiger antioxidantaktiviteten af superoxiddismutase, sker der en øget celledegeneration og i sidste ende celledød [Bomer 2022].

Observationsstudier har vist, at serum-zinkkoncentrationer er lavere hos hjertesvigtpatienter end hos raske frivillige, og at serum-zinkkoncentrationer under 75 mkg/dl hos hjertesvigtpatienter er forbundet med en højere hjerte-kar-dødelighed og en højere dødelighed af alle årsager [Bomer 2022] . Der er behov for kliniske forsøg med at inddrage hjertesvigtspatienter med zinkmangel for at teste den terapeutiske rolle af zinktilskud.

JERN OG HJERTESUNDhed

Bomer og kolleger [2022] anfører, at jernmangel er forbundet med hypoxi, dvs. en utilstrækkelig forsyning af ilt til væv og organer, hvilket resulterer i mitokondriel dysfunktion, reduceret ATP-produktion og svækket
sammentrækning og afspænding af hjertemusklen. Et overskud af ubundet jern i mitokondrierne kan dog også føre til produktion af skadelige frie radikaler, der ukontrolleret skader mitokondrierne og andre organeller i cellerne. I mitokondrierne skal det meste af jernet bindes til ferritin [Bomer 2022].

Jernmangel er en almindelig ernæringsfejl, og kliniske undersøgelser viser, at IV jerntilskud til patienter med hjertesvigt er forbundet med gavnlige effekter på patienternes symptomer, livskvalitet og træningskapacitet. Oralt jerntilskud har ikke givet de samme gavnlige resultater. Det anbefales således, at alle hjertesvigtpatienter testes for jernmangel og behandles med IV jern efter behov [Bomer 2022].

KOBBER OG HJERTESUNDHED

Bomer og kolleger [2022] har ikke fundet beviser for at anbefale kobber-tilskud. Generelt advarer de om, at undersøgelser viser højere koncentrationer af kobber i blodet hos patienter med hjertesvigt end hos raske kontrol-personer. En undersøgelse har fundet, at patienter, der døde eller blev indlagt på grund af hjertesvigt, i gennemsnit havde en højere serumkobber-koncentration end dem, der ikke døde eller skulle indlægges.
En meta-analyse af data fra 13 undersøgelser med 1504 deltagere i undersøgelsen viste en sammenhæng mellem hjertesvigt og et højt indhold af kobber i serum.

Kost med TILSTRÆKKELIGE MAKRONÆRINGSSTOFFER MEN IKKE MIKRONÆRINGSSTOFFER

Ved at analysere årsagen til, at hjertemusklen begynder at generere for lidt ATP-energi, indså Bomer og kollegerl, at problemet ikke ligger i kostens forsyning af makronæringsstoffer såsom fedtsyrer, mælkesyre og kulhydrater. Den typiske kost giver tilstrækkelige mængder af disse kilder til ATP-energiproduktion.

I stedet er det, der mangler ofte en tilstrækkelig forsyning af mikronæringsstofferne – selen, coenzym Q10, zink og jern. Disse mikronæringsstoffer er nødvendige i tilstrækkelige mængder til at muliggøre mitokondriel produktion af ATP-energi og for at give antioxidantbeskyttelse mod de skadelige frie radikaler, der dannes i forbindelse med ATP-energiproduktionen.

Reduktionen i den bioenergetiske kapacitet forårsaget af en suboptimal forsyning af disse mikronæringsstoffer kan spille en stor rolle i udviklingen og forværringen af hjertesvigt, ifølge Bomer [2022].

KONKLUSION: HJERTEMUSKELDEFEKT PÅ GRUND AF MIKRONÆRINGSMANGEL

Bomer og  kolleger behandler spørgsmålet om en svigtende hjertemuskel, der ser ud til at være “tømt for brændstof.”

De konkluderer, at det ikke vil hjælpe meget at fylde mere brændstof på i form af fedtsyrer, glukose og ketoner til hjertemusklen, hvis mitokondrierne i hjertemusklen ikke har nok mikronæringsstoffer til at omdanne fedtsyrer, glukose og ketoner til ATP-energi uden at gøre overdreven oxidativ skade på hjertemusklen [Bomer 2022].

Når der er mangler af selen og coenzym Q10, er hjertemusklen især sårbar over for skader forårsaget af skadelige frie radikaler, der er et biprodukt af processen eller ATP-energidannelsen [Bomer 2022].

Mangel på mikronæringsstoffer, siger de, ændrer paradigmet fra en hjertemuskel uden brændstof til en hjertemuskel, der er defekt og “på vej til selvdestruktion” [Bomer 2022].

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018;13(4):e0193120.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P, Larsson A. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status – A four-year, prospective, randomised, double-blind placebo-controlled trial. J Trace Elem Med Biol. 2020 May 4;61:126541.

Bomer N, Pavez-Giani MG, Grote Beverborg N, Cleland JGF, van Veldhuisen DJ, van der Meer P. Micronutrient deficiencies in heart failure: Mitochondrial dysfunction as a common pathophysiological mechanism? J Intern Med. 2022 Feb 9. Epub ahead of print.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Girerd N. Is the correction of micronutrient deficiencies the next step in heart failure management? J. Intern Med. 2022 Feb 9. Epub ahead of print.

Kalén A, Appelkvist EL, Dallner G. Age-related changes in the lipid compositions of rat and human tissues. Lipids. 1989 Jul;24(7):579-84.

Morisco C, Trimarco B, Condorelli M. Effect of coenzyme Q10 therapy in patients with congestive heart failure: a long-term multicenter randomized study. Clin Investig. 1993;71(8 Suppl):S134-6.

Mortensen SA, Rosenfeldt F, Kumar A, Dolliner P, Filipiak KJ, Pella D, Alehagen U, Steurer G, Littarru GP; Q-SYMBIO Study Investigators. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014 Dec;2(6):641-9.

Mortensen, S. A. Coenzyme Q10: will this natural substance become a guideline-directed adjunctive therapy in heart failure? JACC. Heart Failure. 2015;3(3):270-271.

Yin T, Zhu X, Xu D, Lin H, Lu X, Tang Y, Shi M, Yao W, Zhou Y, Zhang H and Li X. The Association between dietary antioxidant micronutrients and cardiovascular disease in adults in the United States: A cross-Sectional
study. Front. Nutr. 2022;8:799095.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og coenzym Q10 i kombination

Den svenske kardiolog Dr. Urban Alehagen skriver overbevisende, at der eksisterer et særligt indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10 i forebyggelsen af hjerte-karsygdomme.

Professor Urban Alehagen
Professor Urban Alehagen holder foredrag om de terapeutiske kardiovaskulære fordele ved et kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud.

Prof. Alehagen fremhæver sammen med den norske professor Jan Aaseth, at et lavt selenindtag og en lav selenstatus kan begrænse cellernes evne til at opnå et optimalt indhold af coenzym Q10, og at cellerne har brug for tilstrækkeligt med coenzym Q10 for en optimal funktion af selen [Alehagen & Aaseth 2015a].

De kliniske resultater af KiSel-10 interventions-undersøgelsen, hvor svenske borgere i med en gennemsnitsalder på 78 år, fik selen og coenzym Q10 dagligt i fire år viser, at et kombineret selen- og coenzym Q10 tilskud sammenlignet med placebobehandling kan være gavnligt i befolkningsgrupper, der har en lav selenstatus:

Den gavnlige effekt af det kombinerede selen- og Q10-tilskud fortsatte i en opfølgningsperiode på 12 år i gruppen der havde fået de virksomme tilskud og også i supplerede undergrupper med diabetes, forhøjet blodtryk, iskæmisk hjertesygdom og nedsat funktionsevne på grund af nedsat hjertefunktion [Alehagen 2018a].

KISEL-10 UNDERSØGELSEN AF et KOMBINERET SELEN OG COENZYM Q10-tilskud

I KiSel-10-undersøgelsen indskrev forskerne 443 ældre svenske statsborgere med lav selen- og Q10-status. De tildelte tilfældigt deltagerne til enten en aktiv behandlingsgruppe (200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 dagligt) eller til en placebogruppe [Alehagen 2020a].

  • Serum selenstatus ved undersøgelsens start: 67,1 mkg/l
  • Serum selenstatus efter 48 måneders tilskud: 210,3 mkg/l i den aktive behandlingsgruppe og 72 mkg/l i placebogruppen
  • Coenzym Q10-status ved undersøgelsens start: 0,82mg/l
  • Coenzym Q10-status efter 48 måneders tilskud: 2,17 mg/l i den aktive behandlingsgruppe og ingen signifikant ændring i placebogruppen
VÆSENTLIGE RESULTATER AF et KOMBINERET SELEN OG COENZYM Q10-tilskud

Data fra KiSel-10-undersøgelsen viste følgende signifikante resultater i den aktive behandlingsgruppe sammenlignet med placebogruppen:

  • reducerede plasmaniveauer af to biomarkører for oxidativ skade [Alehagen 2015b]
  • reducerede plasmaniveauer af seks biomarkører for systemisk inflammation [Alehagen 2015c; Alehagen 2019]
  • reducerede serumniveauer af otte biomarkører for fibrose [Alehagen 2018b]
  • reducerede plasmaniveauer af von Willebrand-faktoren og plasminogen-aktivatorinhibitor-1, begge biomarkører for endotel dysfunktion [Alehagen 2020b]
  • nedsat fructosamin-koncentration sammenlignet med koncentrationen i placebogruppen, som havde en tendens til at stige. Fruktosamin-koncentration er positivt forbundet med forekomst af diabetes og et øget blodsukkerniveau [Alehagen 2020a]
  • forbedret nyrefunktion hos ældre med selenmangel [Alehagen 2020c]
  • forhindret en stigning i D-dimer niveauet, som er forbundet med en øget risiko for trombotiske lidelser, dvs. blodpropper [Alehagen 2021].

Derudover viste data fra KiSel-10-undersøgelsen, at kardiovaskulær dødelighed var højere i undergruppen med de lavere serum-selenkoncentrationer (<65 μg/l) sammenlignet med undergruppen med en højere serum-selenkoncentration (>85 μg/l) [Alehagen 2016].

RESUMÉ: DOKUMENTEREDE SELEN- OG COENZYM Q10-tilskud

Vi skal huske, at detail-selen og Q10-tilskud ikke alle er lige gode.

Baseret på den tilgængelige dokumentation synes det selenberigede gærprodukt at være et bedre valg af selentilskud [Richie 2014].

Optagelighed og biotilgængelighed af Q10-tilskud kan variere betydeligt; det er bedst at vælge et Q10-tilskud med dokumenteret optagelighed og klinisk effekt [Lopez-Lluch 2019; Mortensen 2014].

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.

Alehagen U, Aaseth J. Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. J Trace Elem Med Biol. 2015a;31:157-62.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015b Nov-Dec;41(6):443-52.

Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E, Johansson P. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. PLoS One. 2015c Sep 16;10(9):e0137680.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. PLoS One. 2016 Jul 1;11(7):e0157541.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018a Apr 11;13(4):e0193120.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Svensson E, Johansson P, Larsson A. Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors. 2018b Mar;44(2):137-147.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019 Mar 18;16:5.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology. 2020a;61:126541.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A, Lindahl TL. Significant decrease of von Willebrand factor and plasminogen activator inhibitor-1 by providing supplementation with selenium and coenzyme Q10 to an elderly population with a low selenium status. Eur J Nutr. 2020b Dec;59(8):3581-3590.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Brismar K, Larsson A. Selenium and Coenzyme Q10 Supplementation Improves Renal Function in Elderly Deficient in Selenium: Observational Results and Results from a Subgroup Analysis of a Prospective Randomised Double-Blind Placebo-Controlled Trial. Nutrients. 2020c Dec 9;12(12):3780.

Alehagen U, Aaseth J, Lindahl TL, Larsson A, Alexander J. Dietary Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Prevents Increase in Plasma D-Dimer While Lowering Cardiovascular Mortality in an Elderly Swedish Population. Nutrients. 2021 Apr 17;13(4):1344.

Johansson P, Dahlström Ö, Dahlström U, Alehagen U. Improved Health-Related Quality of Life, and More Days out of Hospital with Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Combined. Results from a Double Blind, Placebo-Controlled Prospective Study. J Nutr Health Aging. 2015 Nov;19(9):870-7.

López-Lluch G, Del Pozo-Cruz J, Sánchez-Cuesta A, Cortés-Rodríguez AB, Navas P. Bioavailability of coenzyme Q10 supplements depends on carrier lipids and solubilization. Nutrition. 2019 Jan;57:133-140.

Mortensen SA, Rosenfeldt F, Kumar A, Dolliner P, Filipiak KJ, Pella D, Alehagen U, Steurer G, Littarru GP; Q-SYMBIO Study Investigators. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014 Dec;2(6):641-9.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenstatus, inflammation og hjertesygdom

Lav plasma selenstatus er signifikant forbundet med risiko for hjertesygdom og med forhøjede blod-biomarkører for kronisk inflammation. En tværsnitsundersøgelse fra 2021 af ældre personer i det centrale Italien har afsløret, at personer med en plasma-selenstatus lavere end 60 mkg/l er særligt udsatte for hjertesygdom [Giacconi 2021].

Ancona, Italien
Forskere i Ancona, Italien, har lavet en tværsnitsundersøgelse der viser, at lav plasma-selenstatus er forbundet med øget risiko for hjertesygdom og med forhøjede niveauer af blodbiomarkører for kronisk inflammation.

I de perifere mononukleære blodceller hos ældre personer diagnosticeret med hjertesygdom fandt forskerne desuden, at lav plasma-selenstatus var signifikant forbundet med øget genekspression af inflammatoriske cytokiner og kemokiner og med en nedregulering af sirtuinerne SIRT-1, SIRT-5, SIRT-6 og SIRT-7 [Giacconi 2021].

Bemærk: De mononukleære celler fra perifert blod er lymfocytter (f.eks. T-celler, B-celler, NK-celler) og monocytter til forskel fra blodceller så som erytrocytter, granulocytter og blodplader.

Bemærk: De perifere mononukleære blodlegemer er lymfocytter (f.eks. T-celler, B-celler, NK-celler) og monocytter til forskel fra blodceller så som erytrocytter, granulocytter og blodplader.

Bemærk: Cytokiner og kemokiner er immunsystem-proteiner. Nogle har en pro-inflammatorisk effekt, og nogle har en anti-inflammatorisk effekt.

Bemærk: Sirtuiner er enzymer, der både regulerer modstand mod stress og cellers aldringsprocesser. Desuden viser forskning, at SIRT-1, SIRT-6 og SIRT-7 fungerer som nøgleregulatorer i beskyttelsen mod risikoen for åreforkalkning [Giacconi 2021].

LAV SELENSTATUS OG FORØGET KRONISK INFLAMMATION

Selen er et vigtigt sporstof. Kroppen kan ikke danne det; det skal komme fra kosten.

Selen spiller en vigtig rolle i immunsystemets funktioner. Det modvirker kronisk inflammation ved at regulere inflammatorisk genekspression.

Følgelig kan et reduceret selenindtag og en reduceret selenstatus føre til øget ekspression af pro-inflammatoriske cytokiner og kemokiner og til øget oxidativ stress og derved bidrage til udvikling og progression af hjertesygdom[Giacconi 2021].

De italienske forskere rapporterede, at de konsekvent fandt tegn på øgede niveauer af inflammatoriske markører hos både patienter med hjertesygdom og hos raske ældre forsøgspersoner, som havde lavere niveauer af plasmaselen [Giacconi 2021].

Deltagerne i undersøgelsen bestod af 606 patienter med hjertesygdom og 858 raske kontrolpersoner født i Marche-regionen i Italien. Patienterne med hjertesygdom havde en gennemsnitsalder på 73 år plus/minus 9 år. De raske kontroldeltagere havde også en gennemsnitsalder på 73 år plus/minus 9 år [Giaconni].

Selentilskud OG REDUCEREDE NIVEAUER AF BLOD-BIOMARKØRER FOR INFLAMMATION

I det kliniske KiSel-10-studie med et kombineret tilskud af selen og coenzym Q10 til ældre svenske borgere observerede professor Alehagen og forskerholdet signifikant reducerede cirkulerende biomarkører for kronisk inflammation [Alehagen 2015a; Alehagen 2019].

De gavnlige effekter for hjertesundheden af et dagligt tilskud med 200 mkg selen og 2 x 100 mg coenzym Q10 i 48 måneder i KiSel-10-undersøgelsen varede ved i en 12 årig opfølgningsperiode [Alehagen 2018]. Forskerne tilskrev den reducerede kardiovaskulære dødelighed og den forbedrede hjertefunktion som blev set på ekkokardiogrammer reduceret oxidativ stress, reduceret inflammation, reduceret fibrose og et reduceret omfang af endotel dysfunktion [Alehagen 2015a; Alehagen 2015b; Alehagen 2018; Alehagen 2020].

Andre randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede forsøg med selentilskud har vist gavnlige effekter på kardiometabolisk risiko [Raygan 2018] og reduktion af oxidativ stress og inflammation hos patienter med koronar hjertesygdom [Ju 2017].

KONKLUSION: SELEN OG RISIKO FOR KRONISK INFLAMMATION OG HJERTESYGDOM

De italienske forskere konkluderer, at en tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for at forhindre udvikling og progression af hjertesygdom. Deres resultater viser, at personer med plasma-selenniveauer under 60 mkg/l var 1,9 gange mere tilbøjelige til at lide af hjertesygdom sammenlignet med personer med tilstrækkelige selenniveauer [Giacconi 2021].

I den centrale italienske undersøgelse var selenmangel uafhængigt forbundet med hjertesygdom og med forhøjede biomarkører for inflammation i blodet. Man så at selenmangel påvirker ekspressionen af cytokiner, kemokiner og sirtuiner i de perifere mononukleære blodceller [Giacconi 2021].

I undersøgelsen af ældre svenske borgere viste Alehagen et al [2016], at en lav gennemsnitlig serum-selenstatus på 67,1 mkg/l var signifikant forbundet med en øget risiko for at dø af alle årsager og af hjertesygdom. Denne sammenhæng var der stadig efter justeringer for sådanne potentielle confounders så som som mandligt køn, rygning, iskæmisk hjertesygdom, diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom og nedsat hjertefunktion.

Et lavt selenindtag giver ikke tilstrækkelig selen til at opnå det fysiologiske mætningsniveau for flere selenoprotein-enzymer. Som følge heraf kan et beskedent selentilskud være nødvendigt for at forbedre sundheden for befolkningen i selenfattige regioner i verden [Alehagen 2016].

Kilder

Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E. Levels of sP-selectin and hs-CRP decrease with dietary intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. PLoS One. 2015a;10:e0137680.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015b;41:443-52.

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A. Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. Eur J Clin Nutr. 2016;70:91-6.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with selenium and coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status: a secondary analysis of a randomised clinical trial. PLoS One. 2016;11:e0157541.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized controlled trial. PLoS One. 2018;13:e0193120 .

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019;16:5.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Significant decrease of von Willebrand factor and plasminogen activator inhibitor-1 by providing supplementation with selenium and Coenzyme Q10 to an elderly population. European Journal of Nutrition. 2020;59:3581-3590.

Giacconi R, Chiodi L, Boccoli G, Costarelli L, Piacenza F, Provinciali M, Malavolta M. Reduced levels of plasma selenium are associated with increased inflammation and cardiovascular disease in an Italian elderly population. Exp Gerontol. 2021 Mar;145:111219.

Ju W, Li X, Li Z, Wu GR, Fu XF, Yang XM, Zhang XQ, Gao XB. The effect of selenium supplementation on coronary heart disease: A systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. J Trace Elem Med Biol. 2017 Dec;44:8-16.

Raygan F, Behnejad M, Ostadmohammadi V, Bahmani F, Mansournia MA, Karamali F, Asemi Z. Selenium supplementation lowers insulin resistance and markers of cardio-metabolic risk in patients with congestive heart failure: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. Br J Nutr. 2018 Jul;120(1):33-40.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenstatus og dødelighed og type 2-diabetes

Højere serum-selenkoncentrationer er forbundet med en statistisk signifikant lavere dødelighed på 31% af alle årsager og en statistisk signifikant lavere dødelighed af hjertesygdom på 34% hos personer med type-2 diabetes [Qiu 2021].

Symptomer på sukkersygeDet konkluderer forskere, der har gennemført et relativt stort kohortestudie af patienter med diabetes med en lang opfølgningsperiode. De analyserede data fra 3199 amerikanske voksne med type-2 diabetes; den gennemsnitlige opfølgningsperiode var 12,6 år [Qiu 2021].

I løbet af opfølgningsperioden blev der dokumenteret 1693 dødsfald inklusive 425 dødsfald grundet hjertesygdomme [Qiu 2021].

HØJESTE KVARTIL AF SERUMSELEN i forhold til LAVESTE KVARTIL

Personer i den højeste kvartil af selenindhold i serum havde signifikant lavere dødelighedsrater af alle årsager og signifikant lavere dødelighedsrater af hjertesygdomme sammenlignet med personer i den laveste kvartil af serum-selen [Qiu 2021].

Dosis-RESPONS-relationen MELLEM SERUMSELEN OG DØDELIGHED

Desuden observerede forskerne en lineær dosis-respons-relation
mellem serumselen (interval: 89-182 mkg/l) og dødelighed [Qiu 2021].

Det øvre område af serum-selenkoncentration – op til 182 mkg/l – betragtes som en relativt høj selenkoncentration, men det er stadig inden for det normale fysiologiske område [Qiu 2021].

Professor Lutz Schomburg i Berlin forklarer, at man kan finde en højere selenstatus hos diabetespatienter, fordi diabetes ser ud til at forårsage en øget produktion af Selenoprotein P (SELENOP) i leveren og ser ud til at hæve niveauet af cirkulerende SELENOP og selen [Schomburg 2020].

Han forklarer, at insulin under normale forhold nedsætter SELENOP dannelse og udskillelse. I tilfælde af insulinresistens falder denne hæmning imidlertid, hvilket forårsager øgede SELENOP-niveauer og en højere koncentration af cirkulerende selen [Schomburg 2020].

KONTROL AF POTENTIELLE KONFunderende VARIABLER I DIABETESUNDERSØGELSEN

I Qius undersøgelse blev den signifikant reducerede risiko for dødsfald af alle årsager og hjertesygdomsdød observeret, da forskerne stratificerede dataene og justerede for potentielle konfunderende variabler [Qiu 2021]:

  • alder
  • BMI
  • diabetes varighed
  • HbA1c-koncentrationer
  • fysisk aktivitet
  • race
  • køn
  • rygestatus
OXIDATIV STRESS OG INFLAMMATION VED TYPE-2 DIABETES

Diabetes kan medføre oxidativ stress og aktivere inflammation [Qiu 2021].

Både oxidativ stress og inflammation forstærkes ved kronisk hjertesvigt [Aimo 2020].

Antioxidanter og/eller anti-inflammatoriske midler, herunder antioxidant-selenoenzymer såsom glutathionperoxidaserne og thioredoxin-reduktaserne, kan være nyttige som supplerende behandling for personer i høj risiko for eller med hjertesvigt [Alehagen 2015].

I BioStat-CHF kohortestudiet så man, at hjertesvigtspatienter med serumselen mindre end 70 mkg/l havde værre symptomer, dårligere træningskapacitet, dårligere livskvalitet og en signifikant højere risiko for dødelighed af alle årsager. Hjertesvigtpatienter med serumselen under 100 mkg/l havde næsten lige så dårlige symptomer og livskvalitet [Bomer 2020].

I et kohortestudie fra Kina fandt forskerne, at selenkoncentrationer i plasma ved undersøgelsens start var omvendt forbundet med risiko for hjerte-karsygdom hos 3897 patienter med diabetes over en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 6,2 år [Lang 2019].

KONKLUSION

Højere serum-selenkoncentrationer er blevet forbundet med lavere dødelighed af alle årsager og lavere hjertesygdoms-dødelighed blandt personer med type 2-diabetes.

Kilder

Aimo A, Castiglione V, Borrelli C, Saccaro LF, Franzini M, Masi
S, Emdin M, Giannoni A. Oxidative stress and inflammation in
the evolution of heart failure: from pathophysiology to therapeutic
strategies. Eur J Prev Cardiol. 2020;27(5):494–510.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015 Nov-Dec;41(6):443-52.

Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E, Johansson P. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. PLoS One. 2015 Sep 16;10(9):e0137680.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M,
Dokter MM, J IJ, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, et al. Selenium
and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020;22(8):1415–23.

Long T, Wang R, Wang J, Wang F, Xu Y, Wei Y, Zhou L, Zhang X, Yuan
J, Yao P. Plasma metals and cardiovascular disease in patients with
type 2 diabetes. Environ Int. 2019;129:497–506.

Mueller AS, Mueller K,Wolf NM, Pallauf J. Selenium and diabetes: an
enigma? Free Radic Res. 2009;43(11):1029–59.

Qiu Z, Geng T, Wan Z, Lu Q, Guo J, Liu L, Pan A, Liu G. Serum selenium concentrations and risk of all-cause and heart disease mortality among individuals with type 2 diabetes. The American Journal of Clinical Nutrition. 2021;nqab241.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Niveauet af selenoprotein P og risikoen for hjerte-karsygdom

Forskningskonklusion: “De 20 % med de laveste SELENO-P-koncentrationer i en nordeuropæisk befolkning uden tidligere hjertekarsygdom har markant forhøjet risiko for hjerte-karrelateret sygelighed og dødelighed” [Schomburg 2019].

Hjerteanfald
Mangel på selenoprotein-P forudsiger hjerte-karsygdom og død. Et Lavt selenindtag resulterer i suboptimal biosyntese af selenoprotein P i leveren. Nu viser forskning, at lave koncentrationer af selenoprotein P-k er forbundet med øget risiko for hjerte-karsygdom og dødelighed.

Dette er konklusionen fra Malmö Preventive Project, et befolk-ningsbaseret prospektivt kohortestudie i det sydlige Sverige, der undersøgte sammenhængen mellem plasma selenoprotein P-status og 1) risiko for dødelighed af alle årsager, 2) risiko for kardiovaskulær dødelighed og 3) risiko for en første kardiovaskulær hændelse hos 4366 undersøgelses-deltagere.

Bemærk at dette var en undersøgelse udført med deltagere, som ikke havde nogen tidligee historie med hjerte-karsygdom. Det var i den grad en undersøgelse af forholdet mellem selenstatus og risikoen for hjertesygdom.

Forskerne brugte undersøgelsesdeltagernes personlige identifikations-nummer til at opspore de tre endepunkter i det svenske udskrivningsregister, det svenske dødsårsagsregister, registeret over slagtilfældet i Malmø og det svenske koronar angiografi og angioplastikregister.

SELENOPROTEIN P OG RISIKO FOR Hjerte- og karsygdomme

Malmø Preventive Project havde en median opfølgningstid på 9,3 år med et interkvartil-interval opfølgningstid. på 8,3 år til 11 år.

  • Til dataanalyseformål inddelte forskerne undersøgelsesdeltagerne i kvintiler efter plasma-selenoprotein P-status, hvor kvintil 1 var studiedeltagerne med de laveste niveauer af plasma-selenoprotein P, og kvintil 5 var deltagerne med de højeste plasma-selenoprotein P-niveauer.
  • Undersøgelsesdeltagerne i kvintil 2 til 5 havde signifikant lavere risiko end undersøgelsesdeltagerne i kvintil 1 i alle tre endepunkter: 1) mortalitet af alle årsager, 2) kardiovaskulær dødelighed og 3) en første kardiovaskulære hændelse.
  • Risikoen for alle tre endepunkter faldt gradvist med den laveste risiko nået i kvintil 4.
  • I kvintil 4 sammenlignet med kvintil 1 var risikoen for dødelighed af alle årsager reduceret 43%, risikoen for kardiovaskulær dødelighed var reduceret 48%, og risikoen for en første kardiovaskulær hændelse var reduceret 44%.
  • Den lavere risiko for en første kardiovaskulær hændelse i kvintil 2-5 sammenlignet med kvintil 1 var signifikant for både koronar-arteriesygdom og slagtilfælde.
SELEN OG SELENOPROTEINER
  • Selen er et essentielt sporstof, som vi ikke kan danne i vores celler. Vi har brug for et tilstrækkeligt indtag fra vores mad.
  • Selenindtag og -status varierer betydeligt fra region til region i verden, afhængig af indholdet af selen i jorden og i fødevarer. Schomburg [2019] anser det meste af Europa, Afrika og Asien som utilstrækkeligt forsynet med selen i modsætning til store dele af USA og Canada.
  • Hos mennesker indeholder en lille gruppe på 25 proteiner selen i form af aminosyren selenocystein. Disse selenoproteiner inkluderer glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodthyronin-deiodinaser, selenoprotein P og andre [Schomburg 2019].
  • Et lavt selenindtag resulterer i utilstrækkelig ekspression af selenoproteiner, i lave selenkoncentrationer i blodkredsløbet og i væv og i en øget risiko for visse sygdomme, herunder tyktarmskræft, autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom og subresponsiv immunfunktion [Schomburg 2019].
  • Selenoprotein P produceres i leveren og tjener som det primære transportprotein til levering af selen fra leveren til væv. Desuden er selenoprotein P involveret i enzymatisk aktivitet og menes at beskytte vaskulære endotelceller mod beskadigelse af skadelige frie radikaler [Schomburg 2019].
HVORFOR SELENOPROTEIN P SOM BIO-MARKØR FOR SELENSTATUS?
  • Den fulde ekspression af selenoprotein P kræver et højere selenindtag end der kræves til mætning af glutathionperoxidase-1 og glutathionperoxidase-3 seleno-enzymer; følgelig betragtes selenoprotein P-mætning som den mest egnede proteinbaserede biomarkør for selenstatus.
  • Selenoprotein P bliver maksimalt udtrykt ved serum- eller plasmaselenkoncentrationer på 125 mkg/l.
  • En total serum-selenkoncentration i området 70 mkg/l og lavere indikerer en suboptimal ekspression af de cirkulerende selenoproteiner glutathionperoxidase og selenoprotein P.
  • Lavrisikokvintilen (Kvintil 1) i Malmø Preventive Project havde koncentrationer af serumselenoprotein P under 4,3 mg/l, svarende til serum-selenkoncentrationer mindre end 70 mkg/l.
KISEL-10 UNDERSØGELSEN AF tilskud med SELEN OG COENZYM Q10

I en undersøgelse af raske ældre svenske borgere rapporterede professor Urban Alehagen et al. to vigtige resultater:

  1. Studiedeltagerne havde en lav gennemsnitlig serum-selenkoncentration, 67 mkg/l, og den kardiovaskulære dødelighed var højere i undergruppen med de lavere selenkoncentrationer < 65 mkg/l end i undergruppen med en serum-selenkoncentration > 85 mkg/l.
  2. Tilskud med selen og coenzym Q10 var hjertebeskyttende hos dem med en lav selenkoncentration, ≤ 85 mkg/l ved inklusion.
BIOSTAT-CHF Undersøgelse af selenstatus hos hjertesvigtspatienter

I et multinationalt, observationelt kohortestudie, der inkluderede patienter med forværret hjertesvigt, fandt Bomer et al. [2019] ud af, at patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 70 mkg/l, havde dårligere New York Heart Association (NYHA) funktionsklasse, havde mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, havde dårligere træningskapacitet (6-minutters gangtest) og dårligere livskvalitet. Forskerne fandt ud af, at patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 100 mkg/l havde symptomer, der var næsten lige så slemme som patienter der lå under 70 mkg/l, hvilket tyder på, at den egentlige begyndelse på suboptimale niveauer af selen i blodet starter, når individer falder til under 90-100 mkg/l.

KURIAs META-ANALYSE AF SELENSTATUS OG HJERTESYGDOM

I en 2020-metaanalyse af fem kohortestudier, konkluderede Kuria et al.  at høj selenstatus signifikant reducerede kardiovaskulær dødelighed og forekomst af kardiovaskulær sygdom sammenlignet med lav selenstatus.

KONKLUSION: SERUMSELEN OG RISIKO FOR HJERTESYGDOM

Ovenstående dokumentation fører til én konklusion: Personer, der bor i regioner hvor selenindtagelsen er lav, bør testes for selenoprotein P-mangel og rådgives om de potentielle fordele for hjertesundheden ved at tage naturlige selenrige produkter eller -tilskud.

Enhver med en serum-selenkoncentration på under 70 mkg/l eller, som en sikkerhedsforanstaltning, under 90-100 mkg/l vil måske konsultere en læge om at tage et selentilskud.

Kilder

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. PLoS One. 2016 Jul 1;11(7):e0157541.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, et al. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;1–10.

Schomburg L, Orho-Melander M, Struck J, Bergmann A, Melander O. Selenoprotein-P deficiency predicts cardiovascular disease and death. Nutrients. 2019 Aug 9;11(8):1852.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og risiko for hjertesvigt

Kardiologer ved universitetet i Groningen i Holland har offentliggjort en omfattende gennemgang af den aktuelle viden om selenmangel og selenoproteins rolle i patienter med hjertesvigt [Al-Mubarak 2021].

De vigtigste punkter i deres gennemgang er som følger:

Hjertelæge
Hjertesvigt er en hjertesygdom med høj sygelighed og dødelighed og med en stigende forekomst. Det anslås, at der er mere end 26 millioner patienter med hjertesvigt verden over. Et suboptimalt selenindtag og -status påvirker hjertemusklens funktion negativt.
  • Selen er et essentielt mikronæringsstof. Det er indbygges i 25 forskellige selenoproteiner, der har mange biologiske funktioner i kroppen.
  • Et suboptimalt selenindtag og -status fører til nedsat cellulær dannelse af disse selenoproteiner og til en nedsat funktion af selenoproteiner, der kan forværre oxidativ stress og inflammation, som begge er forbundet med sværere tilfælde af hjertesvigt.
  • 70% af de patienter der diagnosticeres med hjertesvigt har suboptimale serum-seleniveauer (under 100 mikrogram pr. Liter).
  • Hjertesvigtpatienter med suboptimale serum-selenkoncentrationer har lavere træningskapacitet, lavere livskvalitet og en dårligere prognose end patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer over 100 mkg/L.
  • Kliniske forsøg med effekten af selentilskud hos patienter med hjertesvigt har vist forbedrede kliniske symptomer såsom forbedringer af NYHA-funktionsklassen, i venstre ventrikulær ejektionsfraktion samt i lipidprofilen.
Selenmangel og hjertefejl
ObservationsUNDERSØGELSER af SELENkONCENTRATION OG HJERTESVIGT

Tre metaanalyser har skaffet dokumentation for et forhold mellem selenstatus og risikoen for hjertesygdom:

Undersøgelser af selentilskud – KISEL-10-undersøgelsen

Den mest interessante kliniske undersøgelse er KiSel-10-undersøgelsen, hvor ældre borgerne med en gennemsnitlig alder på 78 år, med lav selenstatus (gennemsnitlig baseline-niveau: 67,1 mkg/l) blev behandlet med en kombination af 200 mkg selen fra et selengær-præparat og 200 mg coenzym Q10 dagligt i fire år.

Undersøgelser af selentilskud og hjertesvigt

To randomiserede kontrollerede forsøg udført med små grupper
af patienter med hjertesvigt er af interesse:

Konklusioner: SELENSTATUS OG HJERTesygdom
  • Der er nogen evidens for, at der kan være en U-formet sammenhæng mellem selenstatus og konsekvens for helbredet med den optimale serum / plasma-selenstatus i området fra 100 – 170 mkg/l [Rayman 2012].
  • De fleste patienter med hjertesvigt har serum-seleniveauer under 100 mkg/l, så tilskud med selen virker lovende i behandlingen af ​​hjertesvigt.
  • Selen i selenoproteiner kan give gavnlige hjertesundhedseffekter både lokalt i hjertemuskelvævet og systematisk.
  • Selenoproteiner kan hjælpe med at genoprette hjertefunktion via flere mekanismer, herunder 1) opretholdelse af sunde mitokondrier, 2) reduktion af oxidativ stress, 3) en antiinflammatorisk virkning, 4) forbedring af immunsystemets funktion og 5) reduktion af endoplasmatisk reticulum-stress.
  • En undersøgelse fra Penn State University har vist, at tilskud med en organisk selengærformulering er forbundet med signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress, mens et 100% selenomethionintilskud ikke viste lignende reduktioner, hvilket tyder på, at det er andre selenformer end selenomethionin, der tegner sig for faldet i oxidativt stress [Richie 2014].
Kilder

Al-Mubarak, A.A., van der Meer, P. & Bomer, N. Selenium, selenoproteins, and heart failure: current knowledge and future perspective. Curr Heart Fail Rep (2021). https://doi.org/10.1007/s11897-021-00511-4.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with selenium and Coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status. a secondary analysis of a randomised clinical trial. PLoS One. 2016;11(7):e0157541.

Alehagen U, Johansson P, Bjornstedt M, Rosen A, Dahlstrom U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860–6.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020;22(8):1415–23.

Flores-Mateo G, Navas-Acien A, Pastor-Barriuso R, Guallar E.
Selenium and coronary heart disease: a meta-analysis. Am J Clin
Nutr. 2006;84(4):762–73.

Garakyaraghi M, Bahrami P, Sadeghi M, Rabiei K. Combination
effects of selenium and coenzyme Q10 on left ventricular systolic
function in patients with heart failure. Iran Heart J. 2015;15(4):6–
12.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ,
et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized,
double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr.
2010;91(4):923–31.

Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, et al. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;1–10.

Loscalzo J. Keshan disease, selenium deficiency, and the selenoproteome. Longo DL, editor. N Engl J Med. 2014;370(18):1756–60.

Raygan F, Behnejad M, Ostadmohammadi V, Bahmani F, Mansournia MA, Karamali F, et al. Selenium supplementation lowers insulin resistance and markers of cardio-metabolic risk in patients with congestive heart failure: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. Br J Nutr. 2018;120(1):33–40.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256–68.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Zhang X, Liu C, Guo J, Song Y. Selenium status and cardiovascular
diseases: meta-analysis of prospective observational studies
and randomized controlled trials. Eur J Clin Nutr. 2016;70(2):
162–9.

Zhou, H., Wang, T., Li, Q. et al. Prevention of Keshan Disease by selenium supplementation: a systematic review and meta-analysis. Biol Trace Elem Res 186, 98–105 (2018).

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenmangel en stor risikofaktor for hjertesygdom

Askebæger med cigaretskodder
I den italienske undersøgelse (Giacconi et al. 2021) rangerede kun rygning over selenmangel som en risikofaktor for hjertesygdom. Alder, BMI, kolesterol, triglyceridniveau og køn rangerede alle lavere end selenmangel som risikofaktorer for hjertesygdom.

Resultater fra en italiensk undersøgelse har bidraget med dokumentation for, at en tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for at forhindre hjertesygdom, især hos ældre.

De italienske undersøgelsesdata viste, at studiedeltagere med plasmakoncentrationer af selen under 60 mikrogram pr.liter var 1,9 gange mere tilbøjelige til at lide af hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med deltagere med højere selenstatus [Giacconi 2021].

Et reduceret plasma-selenniveau var forbundet med forhøjede niveauer af inflammatoriske biomarkører, en øget ekspression af cytokiner og nedregulering af sirtuiner i de perifere mononukleære blodceller [Giacconi 2021].

Selenstatus og risiko for hjerte-karsygdom

Undersøgelsesresultater fra KiSel-10-studiet

I et klinisk forsøg med en kombination af selen- og co-enzym Q-tilskud til ældre borgere, gennemsnitsalder: 78 år, med lav selenstatus (gennemsnit: 67,1 mikrogram pr. liter) i 48 måneder, fandt forskere en nedsat dødelighed af hjerte-karsygdom efter 10 og 12 års opfølgning [Alehagen 2018, 2015).

Resultater fra BIOSTAT-CHF-kohortestudiet

I ældre forsøgsdeltagere diagnosticeret med kronisk hjertesvigt fandt forskere, at personer med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram pr. liter havde en dårligere New York Heart Association (NYHA) klassificering, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet (6 minutters gangtest) og dårligere livskvalitet. Personer med serum-seleniveauer mellem 70 og 100 mikrogram pr. liter var næsten lige så dårligt stillede som personerne med serum-seleniveauer under 70 mikrogram pr. liter [Bomer 2019].

Resultater fra observationsundersøgelser

Giacconi et al. citerer dokumentation fra tre observationsundersøgelser, der har vist en omvendt sammenhæng mellem plasma / serum-seleniveauer og risikoen for hjerte-karsygdom inden for et interval på 55-145 mikrogram pr. liter [Giacconi 2021].

Det italienske undersøgelsesdesign: Reduceret plasmaselen og hjertesygdom
Elderly people with low selenium
En italiensk undersøgelse viser, at selenmangel er uafhængigt forbundet med risikoen for hjerte-karsygdom. En europæisk undersøgelse viser, at mennesker med en plasma / serum-selenstatus under 70 mkg/l har en dårligere NYHA-klassifikation, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet (6-minutters gangtest) samt dårligere livskvalitet.

De italienske forskere undersøgte sammenhængen mellem reduceret plasmaselenstatus – defineret som mindre end 60 mikrogram pr. liter – hos 858 raske kontrolpersoner (gennemsnitsalder: 73,4 ± 9,3) og 606 hjertepatienter (gennemsnitsalder: 72,5 ± 8,7).

Hos både sunde kontrolpersoner og hjertepatienter fandt forskerne en signifikant sammenhæng mellem nedsat plasmaselenstatus og øgede værdier af C-reaktivt protein, en biomarkør for inflammation, forbedret genekspression af cytokiner og kemokiner, et øget kobber/zink-forhold samt nedregulering af flere sirtuiner [Giacconi 2021].

Sirtuiner = proteiner, der er nødvendige for cellernes stabilitet og funktion. 

Konklusionen fra dataene: Selenmangel er uafhængigt forbundet med hjerte-karsygdom og med forhøjede inflammatoriske biomarkører. Reduceret selenstatus påvirker ekspressionen af cytokiner, kemokiner og sirtuiner.

Tilstrækkelig selenstatus som beskyttelse mod hjertesygdom

Hvordan hjælper selen med at beskytte mod hjertesygdom? De italienske forskere forklarer [Giacconi 2021]:

  • Mange europæiske og mellemøstlige lande har et lavt indtag af selen fra kosten. Derudover vides selenmængden at falde med stigende alder, hvilket sætter ældre i større risiko for selenmangel.
  • Selen som en komponent i aminosyren selenocystein er vigtig for dannelsen af selenoproteiner med antioxidant- og antiinflammatoriske egenskaber.
  • Et tilstrækkeligt selenniveu kan reducere risikoen for hjerte-karsygdom ved at øge ekspressionen af antioxidanter såsom glutathionperoxidase og thioredoxinreduktase.
  • Selenmangel eller en utilstrækkelig selenstatus udgør en risikofaktor for kardiovaskulær sygdom og udvikling af åreforkalkning.
  • Glutathionperoxidase når maksimal aktivitet, når selenkoncentrationer i plasma er mellem 70 og 90 mikrogram pr. liter.
Konklusioner: Selenstatus og risiko for hjertesygdom

Giacconi et al. [2021] fremlagde dokumentation for følgende forhold:

  • Risikoen for hjertesygdom var signifikant højere – 1,9 gange højere – hos personer med selenmangel.
  • Den italienske undersøgelse viste ingen forskel mellem kolesterolniveau og glukoseværdier i forhold til selenstatus kvartiler.
  • Den vigtigste mekanisme hvormed selenmangel synes at fremme hjertesygdom, er den inflammatoriske vej. Selenmangel fremkalder
    ekspression af forskellige cytokiner, mens selenoproteiner er involveret i moduleringen af proinflammatoriske gener.
  • Blandt de evaluerede forhold var det kun rygning, der var højere end selenmangel som en risikofaktor for hjertesygdom
Kilder

Alehagen, U., Lindahl, T.L., Aaseth, J., Svensson, E., Johansson, P. Levels of sPselectin and hs-CRP decrease with dietary intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. PLoS One. 2015;10:e0137680.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Johansson, P., 2018. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: a validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018;13,e0193120.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Giacconi R, Chiodi L, Boccoli G, Costarelli L, Piacenza F, Provinciali M, Malavolta M. Reduced levels of plasma selenium are associated with increased inflammation and cardiovascular disease in an Italian elderly population. Exp Gerontol. 2021 Mar;145:111219.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og antioxidanter til forebyggelse af hjertesygdom

Hjerteproblemer
Selenmangel (<70 mkg/l) og lav selenstatus (70-100 mkg/l) er forbundet med nedsat træningskapacitet og højere dødsrisiko hos patienter med hjertesvigt [Bomer 2019].
Canadiske forskere har konkluderet, at tilsætning af selen til antioxidanttilskud bør overvejes, hvis kombinationen af antioxidanter skal være forbundet med en nedsat risiko for hjertesygdom og dødelighed af alle årsager [Jenkins 2020].

Hvordan kom de til denne konklusion? For det første foretog de en foreløbig analyse af den tilgængelige forskningslitteratur og fandt ud af, at antioxidanttilskud syntes at reducere forekomsten af død af alle årsager, når kosttilskuddene inkluderede selen [Jenkins 2020].

Systematisk gennemgang af kosttilskud med og uden selen

Dernæst foretog de en systematisk gennemgang og metaanalyse af randomiserede kontrollerede forsøg for at evaluere effekten af selentilskud alene og effekten af antioxidantblandinger med eller uden selen på risikoen for hjertesygdom og dødelighed af alle årsager [Jenkins 2020].

I deres undersøgelse analyserede forskerne resultaterne fra 43 studier, som alle var randomiserede kontrollerede forsøg, og som alle havde en varighed på seks måneder eller længere [Jenkins 2020].

Signifikante virkninger på sygdomsforebyggelse med tilsat selen

Her er hvad forskerne fandt [Jenkins 2020]:

Hvad blev antioxidantblandingerne testet for i undersøgelserne?

Forskerne rapporterede, at de analyserede resultaterne fra undersøgelser, der testede effekten af kosttilskud med to eller flere af de følgende antioxidanter i form af sammensatte tilskud [Jenkins 2020]:

  • A-vitamin
  • Retinol
  • β-caroten
  • C-vitamin
  • E-vitamin
  • Selen
  • Zink
  • Kobber

Selen og zink som indirekte antioxidanter

Forskerne forklarer, at selen, zink og kobber ikke har direkte antioxidanteffekter. I stedet understøtter de cellernes endogene antioxidantsystem, der involverer antioxidantenzymerne superoxiddismutase, glutathionperoxidase og katalase. Disse endogene antioxidanter er vigtige for neutraliseringen af skadelige frie radikaler forårsaget af de normale daglige stofskifteprocesser.

Serum-selenniveauer og hjertesygdom

Bomer et al. har fået udgivet en undersøgelse, der viser, at patienter med hjertesvigt med et serum-selenniveau under 70 mikrogram pr. liter havde nedsat træningskapacitet og en 50% højere dødelighed.

Interessant nok havde hjertesvigtpatienter med et serum-selenniveau mellem 70 og 100 mikrogram pr. liter lignende bivirkninger, hvilket antyder, at serum-selenniveauer under 100 mikrogram pr. liter kan betragtes som unormale [Bomer 2019].

I en fire-årig randomiseret kontrolleret undersøgelse af effekten af en daglig kombination af selen (200 mikrogram) og antioxidanten Coenzym Q10 (2 gange 100 milligram) på hjertesygdom hos ældre opnåede professor Urban Alehagen en stigning i serum-selenniveauet hos de deltagere i undersøgelsen, der fik de aktive stoffer fra en middelværdi på 67 mikrogram pr. liter ved starten af undersøgelsen til en middelværdi på 210 mikrogram pr. liter efter 48 måneder. Serum-selenkoncentration ændrede sig ikke i placebogruppen [Alehagen].

De ældre, der tog tilskud af selen og coenzym Q10 havde signifikant lavere plasmakoncentrationer af en kendt biomarkør for hjertesvigt (NT-proBNP) efter 24 og 48 måneder og havde forbedret hjertefunktion vist på ekkokardiogrammer. Ældre borgere i den aktive behandlingsgruppe havde signifikant lavere risiko for at dø af hjertesygdom. Det er fuldt ud muligt, at der var en synergistisk effekt af at kombinere selen med coenzym Q10 [Alehagen 2013].

Konklusioner: Betydningen af selen og zink

De canadiske forskeres analyse antyder, at selen- og zinktilskud skal være en del af enhver kombination af antioxidanttilskud, der har til formål at reducere risikoen for hjertesygdom [Jenkins 2020].

Deres dosis-responsanalyse viste et signifikant fald i risikoen for hjertesygdom og risikoen for at dø af alle årsager ved at tage tilskud på 50 mikrogram selen om dagen. Ved 100 og 200 mikrogram pr. dag var der ingen statistisk signifikant stigning i forbedringerne.

Selenindtagelsen og selenstatus varierer betydeligt fra region til region. Det bedste man kan gøre er, at få taget en blodprøve der kan vise, om ens serum-selenstatus er langt under 100 mikrogram pr. liter.

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N‐terminal‐proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5‐year prospective randomized double‐blind placebo‐controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013;167:1860–1866.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P, Larsson A. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status – A four-year, prospective, randomised, double-blind placebo-controlled trial. J Trace Elem Med Biol. 2020 May 4;61:126541.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Jenkins DJA, Kitts D, Giovannucci EL, et al. Selenium, antioxidants, cardiovascular disease, and all-cause mortality: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Am J Clin Nutr. 2020; 112(6):1642-1652.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Effekt af selentilskud på hjertesundhed

Hjertet med viste hjertekamre
Den amerikanske hjerteforening definerer hjertesvigt som en tilstand, hvor hjertemusklen ikke kan pumpe nok blod ud i kroppen til at holde væv og organer tilstrækkeligt forsynet med ilt. Hjertesvigt er en tilstand, hvor der ikke er nogen kendt kur. Selenmangel er forbundet med forværring af hjertesvigt.

Selen er et essentielt antioxidant-sporstof, der er nødvendigt for nøgleaktiviteter i menneskets stofskifte [Djalalinia 2019]. Meta-analyser af randomiserede kontrol-lerede forsøg med selentilskud viser, at selentilskud er en omkostningseffektiv intervention, der er let at bruge, og som kan spille en vigtig rolle i forebyggelsen af risikofaktorer for hjertesygdom [Hasani 2018; Hasani 2019; Mahdavi 2019; Tabrizi 2017].

Disse resultater fra metaanalyser af randomiserede kontrollerede forsøg bekræfter resultaterne i den multinationale observationsgruppe-undersøgelse af Bomer. I denne undersøgelse var det mere sandsynligt, at patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram per liter havde følgende karakteristika [Bomer 2019]:

  • ældre
  • oftere kvinder
  • dårligere NYHA-klasse (New York Heart Association-klasse)
  • mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt
  • dårligere træningskapacitet (6-minutters gangtest)
  • dårligere livskvalitet

Mange af de samme egenskaber var typiske for patienter med hjertesvigt med serumkoncentrationer under 100 mikrogram per liter. Forskerne konkluderede, at selenmangel hos patienter med hjertesvigt er forbundet med nedsat træningskapacitet, med en 50% højere dødelighed og med nedsat mitokondriefunktion i hjertemuskelceller [Bomer 2019].

Selentilskud og virkningen på biomarkører for oxidativ stress

Forskere gennemgik 13 undersøgelser (12 randomiserede kontrollerede forsøg og en crossover-undersøgelse), der indgik 2790 deltagere. Forskerne vurderede effekten af selentilskud på antioxidant-biomarkører. Metaanalysen viste, at selentilskud signifikant øgede niveauerne af antioxidantenzymet glutathionperoxidase og øgede den totale antioxidantkapacitet, mens niveauerne af malondialdehyd, en kendt biomarkør for oxidativ stress, faldt signifikant [Hasani 2019].

Selentilskud og virkningen på kolesterol og triglycerider

Forskere gennemgik 11 undersøgelser med ialt 1221 deltagere. De fandt, at indtagelsen af selentilskud resulterede i en statistisk signifikant forbedring i det samlede kolesterolniveau, i triglyceridniveauet og i niveauet af VLDL (very low density lipoprotein). Selentilskuddet forbedrede ikke signifikant lipoprotein-niveauer med lav densitet, lipoprotein-niveauer med høj densitet eller forholdet mellem HDL (high-density lipoprotein) og totalkolesterol [Hasani 2018].

Selenstilskud og virkningen på det glykæmiske indeks

Forskere lavede en metaanalyse af 12 dobbeltblindede, placebokontrollerede studier offentliggjort mellem 2004 og 2016 (seleninterventionsgruppe: n = 757; placebo-kontrolgruppe: n = 684) [Mahdavi 2019].

Selentilskuddet sænkede signifikant HOMA-B (beta-cellefunktion). Selentilskuddet øgede insulinfølsomheden markant som målt med det kvantitative insulinfølsomhedsindeks (QUICKI) [Mahdavi Gorabi 2019]. Med selentilskuddet var der tilsyneladende mindre sekretorisk fordring på beta-kald, måske på grund af forbedret insulinfølsomhed.

Selentilskud var ikke signifikant forbundet med ændringer i de følgende målinger, hvilket antydede, at selentilskuddene ikke øgede eller formindskede risikoen for at udvikle type 2-diabetes:

  • fastende plasma-glukoseniveauer
  • insulinniveauer
  • HOMA-IR insulinresistens score
  • HbA1c-niveauer (gennemsnitligt niveau af blodsukkeret de sidste 2-3 måneder)
  • adiponectin-niveauer (proteinhormon nødvendigt til regulering af blodsukkeret)

En metaanalyse fra 2017 viste, at selentilskud til patienter, der blev diagnosticeret med metabolisk syndrom, var knyttet til en signifikant stigning i QUICKI-insulinfølsomhedsscoren, men var ikke forbundet med ændringer i fastende plasmaglukose og insulinresistens [Tabrizi 2017].

Et randomiseret, kontrolleret forsøg fra 2016 viste, at et selentilskud på 200 mkg / dag til patienter med Type-2-diabetes og koronar hjertesygdom resulterede i et signifikant fald i insulinniveauer, insulinresistens-resultater, betacellefunktions-resultater, serum hs-CRP-niveauer samt i markante stigninger i QUICKI-scoringer og i total antioxidantkapacitet [Farrokhian 2016].

Selen i kombination med coenzym Q10 og virkningen på hjertefunktionen

I Kisel-10-undersøgelsen undersøgte professor Urban Alehagen virkningen af et selentilskud (200 mkg / dag) kombineret med et coenzym Q10-tilskud (2 x 100 mg / dag) på ikke-institutionaliserede ældre i fire år. Data fra undersøgelsen viste 50% reduceret risiko for at dø af hjertesygdom, forbedret hjertefunktion og en bedre livskvalitet i den aktive behandlingsgruppe. Professor Alehagen mente, at det reducerede oxidative stress-niveau, lavere inflammationsniveauer, nedsat fibrose og et øget niveau af insulinlignende vækstfaktor-1 var mulige mekanismer, der kunne forklare de beskyttende virkninger af selen og coenzym Q10 på hjertemusklen [Alehagen 2013; 2018].

Sammendrag: Selen og hjertesundhed

  • Selen er et essentielt mikronæringsstof i menneskets stofskifte
  • Selen’s antioxidant og antiinflammatoriske virkninger spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af hjertesygdomme.
  • Selenoprotein-enzymer såsom glutathionperoxidase og thioredoxin-reduktase beskytter mod oxidativ skade og hjælper med at regulere immunsystemets processer.
  • Der ser ud til at være et synergistisk indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10, der beskytter hjertemusklen [Alehagen 2015].

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, et al. Selenium and Outcome in Heart Failure. Eur J Heart Fail. 2019, 10.1002/ejhf.1644.

Djalalinia S, Khosravi M, Hasani M, et al. Effects of Selenium Supplementation on Cardiometabolic Risk Factors, Inflammatory, and Antioxidant Markers: A Systematic Review and Meta-analysis Protocol. Int J Prev Med. 2019;10:213.

Farrokhian A, Bahmani F, Taghizadeh M, et al. Selenium Supplementation Affects Insulin Resistance and Serum hs-CRP in Patients with Type 2 Diabetes and Coronary Heart Disease. Horm Metab Res. 2016, 48(4): 263-268.

Hasani M, Djalalinia S, Sharifi F, Varmaghani M. Effect of Selenium Supplementation on Lipid Profile: A Systematic Review and Meta-Analysis. Horm Metab Res. 2018, 50(10): 715-727.

Hasani M, Djalalinia S, Khazdooz M, Asayesh H. Effect of Selenium Supplementation on Antioxidant Markers: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Hormones (Athens). 2019, 18: 451-462.

Mahdavi Gorabi A, Hasani M, Djalalinia S, Zarei M. Effect of Selenium Supplementation on Glycemic Indices: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. J Diabetes Metab Disord. 2019, 18: 349-362.

Tabrizi R, Akbari M, Moosazadeh M, et al. The Effects of Selenium Supplementation on Glucose Metabolism and Lipid Profiles Among Patients with Metabolic Diseases: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Horm Metab Res. 2017, 49(11): 826-830.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og coenzym Q10 til ældre

Professor Urban Alehagen
Ligesom en god detektiv har professor Urban Alehagen undersøgt de biologiske mekanismer, der kan forklare, hvordan et kombineret tilskud af selen og coenzym Q10 reducerer ældres risiko for at dø af hjertesygdom. Blandt de mistænkte, som han har undersøgt, er oxidativ stress, systemisk inflammation, fibrose og endotelfunktionen.

Fire år med et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen fra et patenteret selengær og 200 mg coenzym Q10 (i opdelte doser: 2 x 100 mg) har nedsat risikoen for at dø af hjerte-karsygdom markant med 54% (p = 0,02) [Alehagen 2013].

Undersøgelsesdeltagerne var ældre i alderen 70-88 år (gennemsnitsalder: 78 år), som stadig var i stand til at bo hjemme.

Professor Urban Alehagen og et team af forskere fra Linköping Universitet i Sverige tildelte tilfældigt de ældre til enten at få den aktive behandling (selen plus coenzym Q10) eller matchende placebo i den dobbeltblinde kliniske undersøgelse kaldet KiSel-10 [Alehagen 2013].

Forbedret hjertefunktion med coenzym Q10 og selen

Sammenlignet med ældre i placebogruppen opnåede de ældre i den aktive behandlingsgruppe en signifikant forbedret hjertefunktion målt på ekkokardiogrammer sammenlignet med placebo (p = 0,03) og en signifikant forbedring af den biokemisk markør, NT-proBNP (p = 0,014). NT-proBNP er en pålidelig indikator for hjertesygdom; hjertemuskulaturen producerer typisk mere NT-proBNP-protein, når hjertet udsættes for stress eller skade [Alehagen 2013].

Særligt forhold mellem coenzym Q10 og selen

I forbindelse med beslutningen om den aktive behandling, hvor selen kombineres med coenzym Q10, trak professor Alehagen på forskning, der viser, at der er et centralt intracellulært forhold mellem de to stoffer [Alehagen 2013]. Grundlæggende viste forskningen, at et suboptimalt seleniveau vil begrænse cellernes evne til at opnå en optimal koncentration af coenzym Q10, og at cellerne er afhængige af et tilstrækkeligt niveau af coenzym Q10 for at opnå en optimal funktion af selen [Alehagen & Aaseth 2015].

Hjertebeskyttelses-mekanismer med coenzym Q10 og selen

Professor Alehagen og forskerteamet gennemførte en række delundersøgelser for at udrede de mulige biologiske mekanismer, der kunne forklare de gavnlige effekter på hjertesundheden af det kombinerede tilskud med selen og coenzym Q10: Den reducerede risiko for at dø af hjertesygdom og den forbedrede hjertefunktion der blev set på ekkokardiogrammerne.

  • Nedsatte niveauer af biomarkører for oxidativ stress [Alehagen 2015]
  • Nedsatte niveauer af biomarkører for systemisk inflammation [Alehagen 2015; Alehagen 2018]
  • Nedsatte niveauer af biomarkører for fibrose [Alehagen 2017]
  • Nedsatte niveauer af biomarkører, der indikerer endotel-dysfunktion [Alehagen 2020]
  • Øgede niveauer af biomarkører for insulinlignende vækstfaktor-1 [Alehagen 2017]
  • Klare forskelle i stofskifteprofiler set i plasma mellem den aktive behandlingsgruppe og placebogruppen [Alehagen 2019]
  • Klare forskelle i status for adskillige mikroRNA’er mellem den aktive behandlingsgruppe og placebogruppen [Alehagen 2017]

Vedvarende effekter af coenzym Q10- og selenbehandling

Med adgang til oplysninger i det svenske nationalregister for dødsattester og i obduktionsrapporter var professor Alehagen i stand til at følge op på deltagerne i undersøgelsen i op til 10 og 12 år efter den fire år lange interventionsperiode. Ingen undersøgelsesdeltager blev tabt i denne opfølgning [Alehagen 2015; Alehagen 2018].

Den signifikant reducerede risiko for at dø af hjertesygdom, der først blev rapporteret i 2013, kunne stadig ses i hele den 12-årige opfølgningsperiode hos de undersøgelsesdeltagerne, der havde fået kombinationen af coenzym Q10 og selen. En undergruppeanalyse af dataene viste, at effekten varede ved hos både mænd og kvinder.

Sammendrag: Kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud

48 måneders daglige tilskud med en kombination af gærselen og coenzym Q10 var forbundet med en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom samt med signifikant forbedret hjertefunktion hos ældre hjemmeboende. Den nedsatte risiko for at dø af hjertesygdom varede ved set i en 12 års opfølgning [Alehagen 2018].

Hovedbudskaberne:

Referencer

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162.

Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162. doi:10.1016/j.jtemb.2014.11.006

Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. Plos One, 11(7), e0157541.

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and Coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(4), e0174880.

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Brismar, K. (2017). Increase in insulin-like growth factor 1 (IGF-1) and insulin-like growth factor binding protein 1 after supplementation with selenium and Coenzyme Q10. A prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(6), e0178614.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Svensson, E., Johansson, P., & Larsson, A. (2017). Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors (Oxford, England), doi:10.1002/biof.1404

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.

Alehagen, U., Alexander, J., Aaseth, J. & Larsson, A. (2019). Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and Coenzyme Q10: a sub-analysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2, and TWEAK. Journal of Inflammation, 16,5,1-9.

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J, Surowiec I, Lundstedt-Enkel K & Lundstedt T. (2019). Significant changes in metabolic profiles after intervention with selenium and Coenzyme Q10 in an elderly population. Biomolecules, 9(10): 10.3390/biom9100553.

Alehagen, U., Alexander, J., Aaseth, J. et al. (2020). Significant decrease of von Willebrand factor and plasminogen activator inhibitor-1 by providing supplementation with selenium and coenzyme Q10 to an elderly population with a low selenium status. Eur J Nutr. Epub.

Richie, JP, Das, A, Calcagnotto, AM, Sinha, et al. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: A randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila); 7(8): 796-804.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.