Posts

Posted on

Serum/plasma-selenstatus og beskyttelse mod kræft

Graf der viser respons fra selentilskud
Indenfor kræftforebyggelse synes der at være en U-formet respons fra selentilskud. Truslen fra afvigende resultater er større ved de lavere og højere niveauer af serum/plasmaselen. For eksempel siger Emily Chiang og hendes kolleger, at det optimale serum-seleniveau for reduktion af risikoen for prostatakræft er mellem 119 og 137 mikrogram pr. liter. (grafen er udelukkende illustrativ)

Dokumentationen fra forskellige systematiske gennemgange og meta-analyser af selen- og kræftundersøgelser viser en signifikant omvendt proportionalitet mellem selenindtag og/ eller plasma/serum-selenstatus og kræft [Lee; Hurst; Cai].

Der er nogle tegn på et U-formet forhold mellem plasma/serum-selenstatus og beskyttelse mod kræft [Hurst; Rayman]. Lav plasma/serum-selenstatus korrelerer klart med højere risiko for kræft. Høj plasma/serum-selenstatus korrelerer ikke med en øget kræftbeskyttende virkning. Nøglen er at finde de doseringsmængder og den efterfølgende plasma/serum status, der giver den bedste beskyttelse mellem de to yderpunkter.

Evaluering af bevismaterialet fra offentliggjorte studier er kompliceret. Vi skal huske, at følgende faktorer påvirker forholdet mellem selenstatus og/eller -indtagelse og kræftrisiko:

  • Typen af selentilskud
  • Kostens selenindhold ved undersøgelsesstart
  • Plasma/serum-selenstatus ved undersøgelsesstart
  • Undersøgelsesdeltagernes risikoniveau
  • Typen af kræft

Typen af selentilskud og kræftrisiko

Baseret på bevismateriale fra randomiserede kontrollerede undersøgelser er den effektive form af selentilskud til forebyggelse af kræft, organisk selengær [Clark, Yu]. Effektive selengær-præparater som dem, der blev anvendt i PRECISE-undersøgelserne, indeholder organisk l-selenomethionin, Se-methylselenocystein (= forbindelsen findes i hvidløg) og tæt på 30 andre selenforbindelser [Larsen 2004].

Vær opmærksom på, at selengær-præparaterne indeholder en organisk form for l-selenomethionin, som er den form, der findes naturligt i paranødder, plantefrø og bælgplanter. L-selenomethionin i selengær-præparater er ikke det samme som det syntetiske l-selenomethionin, der blev anvendt i SELECT-studiet [Lippman, Klein].

Kosttilskud med selengær er forholdsvis meget mere sikre selen-kosttilskud [Schrauzer 2006].

Seleniveauer og kræftrisiko ved undersøgelsesstart

Alt taget i betragtning foretrækkes undersøgelser, der ser på sammenhængen mellem plasma- eller serumselen-koncentrationer ved undersøgelsesstart og kræftrisiko frem for undersøgelser, der ser på sammenhængen mellem selenindtagelsen ved undersøgelsesstart og kræftrisiko.

Der er to årsager:

1. Blod-seleniveauer kan måles mere præcist end måling af selenindtagelsen fra kosttilskud, fordi de fleste data fra indtagelse af kosttilskud kommer fra deltagernes selvrapportering:

  • Data fra spørgeskemaer om måltidshyppighed
  • Data fra spørgeskemaer med baggrundsoplysninger om brugen af kosttilskud
  • Data fra spørgeskemaer med supplerende oplysninger

2. Selv når undersøgelsens deltagere rapporterer, at de spiser de samme fødevarer i de samme mængder, kan der være regionale variationer i landbrugsjordens selenindhold og i fødevarerne. 227 g (8 oz) ris fra én egn af landet kan godt indeholde mindre selen end 227 g ris fra en anden egn.

Selentilskud og forskellige kræftformer

Dr. Cai og kolleger konkluderede i en meta-analyse fra 2016 om seleneksponering og kræftrisiko, at højere seleneksponering er forbundet med nedsat risiko for følgende specifikke kræftformer:

  • Brystkræft
  • Spiserørskræft
  • Mavekræft
  • Lungekræft
  • Prostatakræft

Imidlertid er højere seleneksponering endnu ikke utvetydigt forbundet med nedsat risiko for blærekræft, tyktarms- og endetarmskræft eller hudkræft [Cai].

Dosisrespons på selen og kræftrisiko

En tommelfingerregel der tidligere har været meget udbredt siger, at det medfører et fald i risikoen for kræft på ca.10% for hver gang plasma/serumkoncentrationen af selen øges med 10 mikrogram per liter. [Hurst].

Denne tommelfingerregel bør understøttes af mere empiriske beviser, og husk: Den kan kun gælde inden for grænserne af den U-formede kurve. De lave og øvre grænser for effektiviteten af selentilskud mod udvikling af kræft skal også fastlægges mere præcist.

Optimal plasma/serum-seleniveau og kræftrisiko

Data fra undersøgelsen af ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC-studiet), som blev udført i USA af professor Larry Clark og hans kolleger, viste, at den beskyttende virkning af selen mod udviklingen af nogle kræftformer begyndte at kunne ses ved en nedre grænse på 120 mikrogram selen pr. liter plasma [Clark].

Dr. Hurst og kolleger i Storbritannien gennemførte en meta-analyse af studier af selenstatus og risikoen for prostatakræft. Data fra deres meta-analyse viste, at der var en gradvis nedsat risiko for den samlede andel af prostatakræft og for fremskreden prostatakræft i området fra 60 mikrogram selen pr. liter plasma op til 170 mikrogram pr. liter.

Ved niveauer over 170 mikrogram pr. liter blev den beskyttende virkning af selentilskud udfladet, og yderligere selen ophørte med at virke beskyttende. Med andre ord giver selentilskud ikke den samme beskyttelse hos personer der er fyldt med selen, som det gør hos personer der mangler selen [Hurst].

Forskelle mellem NPC-studiets resultater og SELECT-studiets resultater

Der var to store forskelle i udformningen af NPC-studiet af kræft  [Clark] og i udformningen af SELECT-studiet [Lippman; Klein]:

  • Tilskudets art: Organisk selengær i NPC-undersøgelsen versus syntetisk l-selenomethionin i SELECT-studiet
  • Den gennemsnitlige serumselen-status hos deltagere var ved forsøgets start: 113 mikrogram pr. liter i NPC-undersøgelsen og 135 mikrogram pr. liter i SELECT-undersøgelsen [Lippman]

Disse to forskelle – Typen af selentilskud og serum-selenstatus ved undersøgelsesstart – kan forklare, hvorfor NPC-undersøgelsen viste signifikante reduktioner i risikoen for kræft og SELECT undersøgelsen ikke gjorde.

Andre faktorer der vedrører selentilskud og kræftrisiko

I en kommende artikel kunne jeg tænke mig at adressere andre faktorer, som kan påvirke den beskyttende effekt af selentilskud mod kræft:

  • Alder
  • Køn
  • Forskellige selenoproteiners optimale aktivitetsniveau
  • Race
  • Ryger/ikke-ryger

På nuværende tidspunkt peger de videnskabelige data, der er opsummeret ovenfor, på den bedste effekt fra selengær-præparater til kræftforebyggelse.

 

Kilder

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & … Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213. doi:10.1038/srep19213

Chiang, E. C., Shuren, S., Kengeri, S. S., Xu, H., Combs, Jr., G. F., Morris, J. S., Bostwick, D. G., & Waters, D. J. (2010).  Defining the Optimal Selenium Dose for Prostate Cancer Risk Reduction: Insights from the U-Shaped Relationship between Selenium Status, DNA Damage, and Apoptosis.  Dose Response, 8(3): 285–300.  doi:  10.2203/dose-response.09-036.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122. doi:10.3945/ajcn.111.033373

Klein, Eric A, Ian M, Jr Thompson, Catherine M Tangen, John J Crowley, M Scott Lucia, Phyllis J Goodman, and Laurence H Baker, et al. 2011. “Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT).” JAMA 306, no. 14: 1549-1556. MEDLINE with Full Text, EBSCOhost (accessed December 5, 2017).

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lee, E., Myung, S., Jeon, Y., Kim, Y., Chang, Y. J., Ju, W., & … Huh, B. Y. (2011). Effects of selenium supplements on cancer prevention: meta-analysis of randomized controlled trials. Nutrition and Cancer, 63(8), 1185-1195. doi:10.1080/01635581.2011.607544

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51. doi:10.1001/jama.2008.864

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268. doi:10.1016/S0140-6736(11)61452-9.

Schrauzer, G. N. (2006). Selenium yeast: Composition, quality, analysis, and safety.  Pure Appl. Chem., 78(1), 105–109.  doi:10.1351/pac200678010105

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen og antioxidanter i kombination mod kræft

Liste over antioxidante fødevarer
Det synes som om intet er fuldstændig klarlagt. Jo, vi vil gerne spise frugt og bær for deres antioxidantindhold. Men frugter og bær er fulde af sukker kaldet fructose. Så ligesom med alt andet skal vi spise frugt og bær med måde. I dette referat fokuserer jeg på studier af selen og antioxidant-kombinationer med henblik på forebyggelse af kræft.

Om emnet kræft og selen som et kræftforebyggende middel er vi bekendt med nogle grundlæggende fakta fra den forskning der er offentliggjort:

  • Selen forhindrer eller forsinker tumorudvikling hos dyr [Schrauzer]
  • Regioner med lav selenindtag er regioner med højere forekomst af kræft [Schrauzer]
  • Større eksponering for selen er forbundet med lavere forekomst af kræft [Cai]
  • Selen-gærpræparater som eneste behandling reducerer forekomsten af kræft [Clark; Yu; Li]

Hvad mon randomiserede kontrollerede undersøgelser viser om effektiviteten af selen og antioxidant-kombinationer mod udviklingen af kræfttumorer, tænkte jeg.

De første undersøgelser, jeg kommer i tanke om, var Linxian-undersøgelserne om ernæringsmæssig intervention, som sandsynligvis er lige så vigtige i selen- og kræftforskningens historie, som professor Larry Clarks undersøgelse om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft er.

Professor Blots Linxian ernærings-interventionsundersøgelser i Kina

Linxian-undersøgelserne var et meget stor forskningsprojekt. Forskerne indskrev 29.584 undersøgelsesdeltagere i alderen 40 til 69 år fra fire Linxian-kommuner. Undersøgelsesdeltagerne levede i en region af Kina præget af en vedvarende, lav selenindtagelse samt af en høj andel af kræftdødsfald.

Forskerne fordelte tilfældigt undersøgelsens deltagere i en af fire grupper:

  • Gruppe A: Zink og retinol (Vitamin A)-gruppen
  • Gruppe B: Riboflavin og niacin (B vitamin)-gruppen
  • Gruppe C: Vitamin C og molybdæn-gruppen
  • Gruppe D: Selengær, Vitamin E og beta-caroten-gruppen

Undersøgelsesdataene viste, at der ikke var interessante resultater fra de første tre tilskudsgrupper. Imidlertid viste data fra gruppe D, som fik et dagligt selen-gærtilskud tilskud, spændende resultater.

  • 9% reduktion i dødsfald af alle årsager
  • 13% reduktion i dødsfald fra alle former for kræft
  • 21% reduktion i dødsfald fra mavekræft
  • 20% reduktion i dødsfald fra forskellige andre kræftformer

Resultaterne fra Linxian ernærings-interventionsundersøgelserne bekræftede, hvad forskere havde set i dyreforsøg: Selen forhindrede eller forsinkede udviklingen af kræfttumorer [Blot].

Professor Hercbergs Su.Vi.Max.-undersøgelse i Frankrig

Herefter kom rapporter fra den store franske undersøgelse – the Supplémentation en Vitamines et Minéraux Antioxydants (Su.Vi.Max.) Denne undersøgelse var også et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie. Su.Vi.Max.-studiet indskrev 13.017 voksne i alderen 35-60 år, hvoraf cirka 60% var kvinder [Hercberg].

Behandlingsregimen bestod af følgende mikronæringsstoffer:

  • 100 microgram selengær
  • 6 milligram beta-caroten
  • 120 milligram Vitamin C
  • 30 milligram Vitamin E
  • 20 milligram zink

De undersøgelsesdeltagere der indgik i kontrolgruppen tog matchende placebo dagligt.

Forskerne fulgte undersøgelsens deltagerne i en gennemsnitlig periode på 7,5 år. Data fra undersøgelsen afslørede noget overraskende. Tilskuddet med 100 mikrogram selen fra selengær gav betydelige sundhedsmæssige gevinster hos de franske mænd, men ikke hos de franske kvinder:

  • Lavere antal samlede kræfttilfælde
  • Lavere antal dødsfald af alle årsager
  • En sundere aldring [Assman 2015]

Hvordan man forklarer disse uventede kønsforskelle i virkningerne af Su.Vi.Max.-undersøgelsen? Forskerne havde forskellige hypoteser:

Kvinderne i undersøgelsen havde højere vitamin C- og beta-karoten-niveauer end mændene – det kunne have gjort en forskel.
Hormonale forskelle kunne have medført en forskel.
Der var forskelle i antioxidant-niveauet mellem mænd og kvinder ved undersøgelsens start. Disse antioxidant-forskelle var knyttet til forskelle i kræftrisiko hos mænd, men ikke hos kvinder [Galan 2005].

  • Kvinderne i undersøgelsen havde højere vitamin C- og beta-karoten-niveauer end mændene – det kunne have gjort en forskel.
  • Hormonale forskelle kunne have medført en forskel.
  • Der var forskelle i antioxidant-niveauet mellem mænd og kvinder ved undersøgelsens start. Disse antioxidant-forskelle var knyttet til forskelle i kræftrisiko hos mænd, men ikke hos kvinder [Galan 2005].

Dr. Prasads mundhulekræft-undersøgelse i Indien

Forskere i Hyderabad, Indien, rapporterede om resultaterne fra en mindre kræftforebyggelses-undersøgelse med anvendelse af selengær i kombination med antioxidanter [Prasad]. Forskerne indskrev 298 patienter diagnosticeret med kræftforstadier i deres mund til enten at indgå i en aktiv behandlingsgruppe eller en placebogruppe.

Patienterne i den aktive behandlingsgruppe tog følgende selen- og antioxidantkombination i et år:

  • Selengær
  • Vitamin A
  • Riboflavin
  • Zink

Tilskuddet med selen og antioxidanter reducerede forekomsten af mikronuklei og DNA-addukter betydeligt. Placebo-tilskuddet gav ikke nogen reduktion.

Bemærk: Omfanget af mikronukleerede celler og kræftfremkaldende DNA-addukter er en indikation på omfanget af skader på DNA. Reduktion i hyppigheden af mikronuklei og DNA-addukter er en indikation på nedsat risiko for kræft [Prasad].

Dr. Bonellis undersøgelse af tilbagevendende adenomer i Italien

Italienske forskere undersøgte virkningerne af selen og antioxidanttilskud i forhold til hyppigheden af tilbagevendende adenomer i tyktarmen.

Forskerne indskrev 411 patienter, der havde fået polypper fjernet fra deres tyktarm. Patienterne i den aktive behandlingsgruppe tog følgende antioxidanter sammen med 200 mikrogram selen dagligt:

  • 2 milligram vitamin A
  • 4,4 milligram vitamin B6
  • 180 milligram vitamin C
  • 30 milligram vitamin E
  • 30 milligram zink (gluconat)

Patienterne i kontrolgruppen tog matchende placebo dagligt.

Forskerne udførte koloskopier på disse patienter efter 1-års, 3-års og 5-års forløb af undersøgelsen.

De fandt, at selen- og antioxidantbehandling gav en 39% reduktion af tilbagevendende adenomer, både hvor det gjaldt små tubulære adenomer og fremskredne adenomer. Dette er et spændende resultat, fordi tilbagevendende adenomer forudsiger en øget risiko for kræft i tyktarmen [Bonelli 2013].

Selen i kombination med antioxidanter og kræftforebyggelse

Blot og Linxian, Hercberg og Su.Vi.Max., Prasad og micronuclei og DNA-addukter, Bonelli og tilbagevendende adenomer – alle sammen gode solide forskningsresultater, der bekræfter selen og antioxidanters rolle i forebyggelse af kræft.

Vi mangler at nævne ‘den 800 pund store gorilla’ i lokalet: Selen og Vitamin E-kræftforebyggelsesstudiet (SELECT-undersøgelsen) i USA.

SELECT-undersøgelsen af selen, vitamin E og prostatakræft

Den grundlæggende præmis for SELECT-studiet – indskrivning af 35.533 mænd fra hundredvis af medicinske behandlingssteder i USA, Canada og Puerto Rico – var, at der var god grund til at antage, at tilskud med selen og E-vitamin kunne forhindre udviklingen af prostatakræft [Lippman].

SELECT-undersøgelsen blev stoppet før tid, da ingen af tilskudsgrupperne viste den forventede nytte [Klein].

Talrige selenforskere har rejst spørgsmål om formuleringen af selentilskuddet (et syntetisk l-selenomethionin-tilskud i stedet for et selen-gærtilskud) og om undersøgelsesdeltagernes høje selenstatus ved undersøgelsens begyndelse.

Hvorfor, med de gode resultater fra professor Clark’s undersøgelse af ernæringsmæssig forebyggelse af kræft, professor Blot’s Linxian ernærings-interventionsundersøgelser, Dr. Yu’s Qidongs selenbehandlingsstudie og Dr. Prasads ernærings-interventionsstudie, som alle anvendte selen-gærpræparater, valgte SELECT-studieforskerne at bruge et syntetisk l-selenomethioninpræparat?

Jeg vil gerne tage fat på de problemstillinger, der er opstået som følge af det misforståede SELECT-studie i en kommende artikel på denne hjemmeside.

Konklusion

Selentilskud, alene og i kombination med andre antioxidanter, har vist signifikante resultater med hensyn til reduktion af kræfttilfælde og kræftdødelighed. De nøjagtige mekanismer bag selens kræftforebyggelse er imidlertid endnu ikke kendt.

Mulige forklaringer på effektiviteten af selen til forebyggelse af kræft indbefatter, men er ikke begrænset til følgende virkninger af selen:

  • på apoptose-processen (programmeret celledød, en proces hvor cellerne ødelægger sig selv)
  • på aktiviteten af selen-afhængige selenoenzymer
  • på immunsystemets funktion
  • på omsætningen af kræftfremkaldende stoffer
  • på tumorcellevækst [Lü 2016]

Selen-gærtilskud er de mest effektive selentilskud.

 

Kilder

Assmann, K. E., Andreeva, V. A., Jeandel, C., Hercberg, S., Galan, P., & Kesse-Guyot, E. (2015). Healthy Aging 5 Years After a Period of Daily Supplementation With Antioxidant Nutrients: A Post Hoc Analysis of the French Randomized Trial SU.VI.MAX. American Journal of Epidemiology, 182(8), 694-704.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: an Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Galan, P., Briançon, S., Favier, A., Bertrais, S., Preziosi, P., Faure, H., & Hercberg, S. (2005). Antioxidant status and risk of cancer in the SU.VI.MAX study: is the effect of supplementation dependent on baseline levels? The British Journal of Nutrition, 94(1), 125-132.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Klein, E. A., Thompson, I. J., Tangen, C. M., Crowley, J. J., Lucia, M. S., Goodman, P. J., & Baker, L. H. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 306(14), 1549-1556.

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & … Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & … Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

Prasad, M. P., Mukundan, M. A., & Krishnaswamy, K. (1995). Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. European Journal of Cancer. Part B, Oral Oncology, 31B(3), 155159.

Schrauzer, G.N., White, D.A., & Schneider, C.J.  (1977).  Cancer mortality correlation studies–III: statistical associations with dietary selenium intakes. Bioinorganic Chemistry, 7(1):23-31.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen som enkeltmiddel i kræftforebyggelse

Hvedebrød på skærebrædt
I mange egne af verden medfører lavt selenindhold i jorden, at der produceres hvede med lavt selenindhold. Derefter resulterer formaling og forarbejdning af hveden, at der er 14% mindre selen i hvedemel end det, der findes i uforarbejdet hvede. Det samlede resultat er en nedsat indtagelse af selen fra kosten og en øget risiko for kræft. Undersøgelser viser, at tilskud med selengærpræparater i lav-selenområder har en kræftforebyggende virkning.

På denne blog-site, selenmangel.dk, fokuserer vi på de sundhedsmæssige og ernæringsmæssige fordele ved selentilskud. Vi ser på følgende typer af studier:

  • Humane studier frem for laboratorieundersøgelser eller dyreforsøg
  • Interventionsstudier frem for observationsstudier
  • Randomiserede, kontrollerede undersøgelser når det er muligt

Kræft med selen som eneste behandlingsmiddel

De bedste undersøgelser af selen som enkeltmiddel til at forebygge eller behandle kræft viser signifikante resultater i egne med lav selenindtagelse og/eller en høj kræftrisiko.

Professor Clarks NPC-studie

Det store gennembrud kom, da professor Larry Clark offentliggjorde resultaterne fra undersøgelsen om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC-studiet) i det prestigefyldte tidsskrift JAMA: Journal of the American Medical Association.

NPC-studiet var et multi-center, randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie udført i en selenfattig egn af det sydøstlige USA. Studiedeltagerne der tog 200 mikrogram selengær over en gennemsnitlig 4,5-årig periode, udviste betydelige sundhedsmæssige forbedringer (sammenlignet med placebo):

  • 50% lavere kræftdødelighed
  • 37% færre samlede antal kræfttilfælde
  • 46% færre tilfælde af lungekræft
  • 58% færre tilfælde af tyktarmskræft
  • 63% færre tilfælde af prostatakræft [Clark]

Studiedeltagerne udgjorde 75% amerikanske mænd; Derfor var der ingen meningsfulde data med hensyn til brystkræft.

I 2006 rapporterede Dr. Reid og kolleger resultaterne fra en sekundær analyse af NPC-studiets data vedrørende selentilskud og risikoen for tyktarmskræft. Analysen afslørede en signifikant reduktion af risikoen i to undergrupper af studiedeltagerne:

  • Studiedeltagere hvis selenstatus ved undersøgelsens start lå i den laveste tredjedel
  • Studiedeltagere kendt for at være nuværende rygere [Reid 2006]

Dr. Yus primære leverkræftstudier

I Qidong-provinsen som er en selenfattig egn af Kina, studerede Dr. Yu og kolleger effekten af selentilskud mod hepatitis B-virus og primær levercancer.

  • Selenberiget bordsalt som selen-interventionsmiddel medførte en 35% reduktion i primær leverkræft sammenlignet med virkningen af ikke-selenberiget bordsalt.
  • Daglige selengær-tabletter som selen-interventionsmiddel resulterede i at udviklingen af primær levercancer ophørte hos hepatitis B patienter over en fireårig periode. I samme periode udviklede seks procent af de hepatitis B-deltagere, der fik placebo-præparatet, primær levercancer [Yu].

Særligt interessant: I begge Yus studier begyndte andelen af primær leverkræft at stige, da undersøgelsens deltagere ophørte med at tage tilskud med selen. Vedvarende tilskud med selen havde en kræftforebyggende virkning [Yu].

Professor Lis primære leverkræftstudie

I et senere og større studie i Qidong-provinsen, en region med en kendt, høj risiko for leverkræft, testede Dr. Li og kollegaer 2.065 studiedeltagere i tre år. De tildelte tilfældigt studiedeltagerne til en behandlingsgruppe, der fik et selentilskud, eller til en placebogruppe.

I selenbehandlingsgruppen var niveauet af mikronukleus-celler i lymfocytterne signifikant lavere end i placebogruppen.

Bemærk: En test for mikronukleus-celler er en pålidelig test for stoffer, der er kræftfremkaldende, dvs. som forårsager kræft ved at beskadige gener.

Endvidere var forekomsten af nye tilfælde af leverkræft signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i kontrolgruppen.

Dr. Karamalis undersøgelse af selen og kvinder med celleforandringer i livmoderhalsen

Dr. Karamali og kolleger rapporterede om længerevarende gavnlige virkninger af supplerende selenbehandling til kvinder med 1. stadie af celleforandringer i livmoderhalsen (cervical intraepitelial neoplasi 1. grad, fokortet CIN1).

Bemærk: Cervical intraepitelial neoplasi er det medicinske udtryk for begyndende abnorm vækst af epithelceller på overfladen af livmoderhalsen.

Kvinderne i Dr. Karamalis studie blev tilfældigt tildelt en behandlingsgruppe der modtog 200 mikrogram dagligt af et selen-gærpræparat eller en placebogruppe.

  • Tilskud med selen førte til regression af celleforandringer i livmoderhalsen.
  • Tilskud med selen havde gavnlige virkninger på kvindernes stofskifteprofiler, f.eks. faldende glukosegenniveauer og øget insulinfølsomhed.
  • Tilskud med selen var forbundet med nedsat oxidativt stress [Karamali].

PRECISE pilotundersøgelser med selen-gærpræparater

PRECISE-undersøgelsen blev designet som et studie, der med stor styrke kunne undersøge effekten af tilskud med selengær til 32.000 kræftpatienter i USA, Storbritannien, Danmark og Sverige. Den store PRECISE-undersøgelse blev ikke til noget på grund af manglende finansiering.

I stedet gik den nødvendige finansiering til Selenium and Vitamin E Cancer Prevention-studiet udført af Southwest Oncology Group i USA. PRECISE-forskere lavede dog pilotstudier i Danmark og Storbritannien.

Studiedeltagerne i de to PRECISE-pilotundersøgelsesprøver fik selen-gærpræparatet SelenoPrecise® i varierende mængder på 100, 200 eller 300 mikrogram pr. dag. Seks måneders tilskud med hver dosering øgede studiedeltagernes plasma- og helblodniveau af selen betydeligt.

I den britiske PRECISE pilotundersøgelse resulterede 200 mikrogram SelenoPrecise® selengær dagligt i signifikant højere plasma-seleniveauer og højere stigninger af selen fra udgangspunktet, end det havde været tilfældet med professor Clarks NPC-studiedeltagere [Larsen].

Desværre fandt vi aldrig ud af om et stort randomiseret, kontrolleret forsøg med 200 mikrogram dagligt af selengæren SelenoPrecise® ville have gentaget de signifikante resultater fra NPC-studiet og Qidong-studierne.

SELECT-studiet: Selen og vitamin E kræftforebyggelses-studiet

Jeg har til gode at rapportere om SELECT-studiet.

SELECT-studiet blev afbrudt før den planlagte afslutningsdato, fordi foreløbige data viste, at hverken selen eller vitamin E reducerede risikoen for prostatakræft i perioden 2001 – 2004. Jeg vil skrive mere udførligt om SELECT-studiet i en fremtidig artikel.

Indtil videre kan vi nøjes med at sige, at SELECT-studiet var den forkerte undersøgelse. SELECT-undersøgelsen blev udført:

  • med den forkerte gruppe af undersøgelsesdeltagere (et højt selenniveau ved undersøgelsesstart)
  • med det forkerte selenpræparat (et syntetisk l-selenomethioninpræparat i stedet for et organisk selen-gærpræparat)

I bakspejlet kan vi ærgre os over, at SELECT-studiets finansiering (angiveligt 114 millioner dollars) ikke gik til PRECISE-undersøgelsen i stedet.

Hvad har vi lært af kræft- og selenstudierne?

Dr. Lee og kolleger lavede en meta-analyse af randomiserede, kontrollerede studier af virkningerne af selentilskud på kræftforebyggelse.

De konkluderede: Selentilskud som eneste interventionsmiddel er effektive til at reducere risikoen for kræft i befolkningsgrupper med et lavt selenniveau samt i befolkningsgrupper med høj risiko for kræft.

Konklusion: Randomiserede kontrollerede studier af selen og kræft

Randomiserede kontrollerede studier er dyre at sætte i værk og køre. Det er svært for forskerne at få finansiering til store dyre studier af selen, fordi selen er et grundstof.

Alligevel er der foretaget bemærkelsesværdige undersøgelser af effekten af selentilskud til forebyggelse og/eller behandling af forskellige former for kræft. I en kommende artikel vil jeg præsentere dokumentation for kræftforebyggelse fra studier af selentilskud i kombination med andre antioxidanter.

De følgende undersøgelser af selen plus andre antioxidanter til forebyggelse af kræft er vigtige:

  • Professor Blots Linxian-studie
  • Professor Hercbergs Su.Vi.Max.-studie
  • Dr. Bonellis studie af tilbagevendende adenomer
  • Dr. Prasads mikronukleus og DNA-addukt-studie
  • Southwest Oncology-gruppens SELECT-studie

Kilder

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Karamali, M., Nourgostar, S., Zamani, A., Vahedpoor, Z., & Asemi, Z. (2015). The favourable effects of long-term selenium supplementation on regression of cervical tissues and metabolic profiles of patients with cervical intraepithelial neoplasia: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. The British Journal of Nutrition, 114(12), 2039-2045.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lee, E.H., Myung, S.K., Jeon, Y.J., Kim, Y., Chang, Y.J., Ju, W., Seo, H.G., & Huh B.Y. (2011). Effects of selenium supplements on cancer prevention: meta-analysis of randomized controlled trials.  Nutr Cancer, 63(8):1185-95.
doi: 10.1080/01635581.2011.607544

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & … Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Reid, M. E., Duffield-Lillico, A. J., Sunga, A., Fakih, M., Alberts, D. S., & Marshall, J. R. (2006). Selenium supplementation and colorectal adenomas: an analysis of the nutritional prevention of cancer trial. International Journal of Cancer, 118(7), 1777-1781.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen, kviksølv og fiskespisning

Et stykke laks med urter
Havfisk – laks, sild, makrel og sardiner – er gode kilder til omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, der har været knyttet til en sund fosterudvikling, en sund hjerte-karfunktion og en sund aldring. Alt det kviksølv der er i disse fisk er bundet til fiskens selenindhold. Denne kemiske binding har gjort kviksølvet uskadeligt, men har også nedsat den mængde selen der ville have været til rådighed for optagelse.

Alt for mange af os går glip af den sundhedsmæssige gevinst fra de omega-3 fedtsyrer, der er tilgængelige når vi spiser bestemte typer fisk et par gange om ugen. Hvorfor undgår vi fisk? Fordi mange af os er bange for at “spise kviksølv” fra fisken.

Forskning har imidlertid vist, at dette er en misforståelse. Professor Nick Ralston og hans kolleger ved University of North Dakotas Energi- og Miljøforskningscenter har målt og evalueret molforholdet mellem selen og kviksølv i fisk [Ralston 2007, 2016].

Deres undersøgelser viser, at mange af de spiselige havfisk har en overskud af selen i forhold til kviksølv. Så ikke alene går vi glip af fordelene af omega-3 fedtsyrerne, men vi går også glip af en god kilde til selen i kosten [Berry 2008].

Her er hvad der ifølge Dr. Ralston sker i mange arter af havfangede fisk. Kviksølvet i fisken bindes overvejende til den tilgængelige mængde selen i fisken og bliver derved harmløst [Ralston 2010]. I kraft af dette vil kviksølvet imidlertid lægge beslag på den mængde selen, der er til rådighed for os til at fremstille nødvendige selenoproteiner.

Så det reelle problem er et problem der handler om mangel på tilgængeligt selen, mere end det er et problem med kviksølvforgiftning.

Lad os se på spørgsmålet om at spise havfangede fisk trin for trin.

For det første: Hvor kommer kviksølvet i fisk fra?
Høje koncentrationer af neurotoksinet kviksølv i spiselige havfisk er i det væsentlige et menneskeskabt problem. Vi frigiver store mængder kviksølv i atmosfæren fra kraftværker og industrianlæg, som brænder fossile brændstoffer i form af kul og olie. Kviksølvet havner i oceanerne (såvel som i søer og floder). Plankton og andre former for havorganismer optager kviksølv, hvorved kviksølvet spredes op i fødekæden, da de større fisk spiser de mindre.

Vi mennesker indånder ikke kun kviksølv i luften. Hvis vi spiser de forkerte slags fisk, spiser vi også koncentreret kviksølv i fisk og skaldyr. En for høj udsættelse for kviksølv vil forårsage skade på hjernen og nervesystemet og medføre udviklingsproblemer for mennesker. Men hvis kviksølvet er bundet til selen i fisken, ophører det med at være skadeligt for mennesker [Ralston 2010].

For det andet: Hvad er selens rolle i vores krop?
Vi har brug for selen til dannelse af selenoproteiner (= proteiner der indeholder selen som er bundet til aminosyren selenocystein). Disse selenoproteiner, hvoraf mange virker som antioxidant-enzymer, er nødvendige for at beskytte hjernen og nervesystemet såvel som andre systemer i kroppen mod oxidativ skade. Kroppen har brug for en vedvarende tilførsel af selen fra kosten eller tilskud til dannelse af selenoproteinerne, der beskytter mod oxidativ skade.

For det tredje: Hvordan forhindrer selen oxidativ stress og skade?
Vores normale, daglige iltafhængige stofskifte i kroppen samt udsættelse for miljøgifte og stråling producerer reaktive oxygenforbindelser, også kendt som frie radikaler. Tilstanden oxidativt stress er sædvanligvis en dårlig tilstand for os mennesker. Den defineres som en ubalance mellem mængden af skadelige frie radikaler og mængden af de antioxidanter, der er nødvendige for at neutralisere de frie radikaler.

Oxidativ skade er den resulterende skade på celler, væv, DNA og lipoproteiner, der skyldes kædereaktioner af disse reaktive oxygenarter.

Selenafhængige antioxidanter, såsom glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og selenoprotein P forhindrer og reparerer endda oxidative skader i hjernen og nervesystemet samt i andre kropssystemer.

Ud fra denne korte beskrivelse ser vi, at mangel på selen til at danne antioxidant-selenoproteiner vil have en skadelig virkning på menneskers sundhed. Kviksølvs binding til selen reducerer den mængde kviksølv vi får ved at spise fisk, men reducerer også den mængde selen, der er til rådighed for os fra fisk.

For det fjerde: Hvordan fjerner selen kviksølv?
Kviksølv i den almindelige form methylkviksølv er et giftigt stof i fisk og mennesker. Methylkviksølvmolekyler har en stor affinitet for at bindes til selen i fisken og også hos mennesker. Kviksølv har op mod en million gange større affinitet for at bindes med selen end med svovl, som er det næst-hyppigste stof som kviksølv danner kemiske bindinger med.

For det femte: Hvad er fordelene og ulemperne ved kviksølv der binder sig til selen?
I en organisme, det være sig fisk eller menneske, når der både er selen og kviksølv, bindes kviksølvet til det tilgængelige selen i irreversibele proteinkomplekser. Kviksølv beslaglægger selenet så at sige.

Det er både godt og skidt.

På den ene side – den gode side – forhindres det indtagede methylkviksølv i at medføre giftvirkninger i sig selv. Det er bundet til selenet i proteinkomplekserne og deaktiveret.

På den anden side – den dårlige side – er selenet samtidig bundet og derfor ikke længere tilgængeligt for dannelsen af de essentielle antioxidant-selenoproteiner.

Som følge heraf opstår der mere oxidativt stress og oxidativ skade. Der er ikke nok selenafhængige selenoproteiner til rådighed til at stoppe skaden.

For det sjette: Er der nogle arter af havfisk vi kan spise?
Heldigvis har mange spiselige arter af havfisk et højt selen-til-kviksølvforhold. Der er mere end nok selen i disse fisk til at binde kviksølvet og stadig have noget selen tilovers, når vi spiser fiskene. Der er således stadig lidt selen tilbage til at indgå i dannelsen af selenoproteiner.

Men bemærk at der er ikke er nær så meget selen til rådighed som der ville have været, hvis der ikke var så meget kviksølv i fiskens væv. Kviksølv er en stor hæmmer af det selen, der ellers ville være tilgængeligt til at danne selenoproteiner.

For det syvende: Hvad er Dr. Ralstons beregninger over selen-relaterede sundhedsværdier?
Dr. Ralstons beregninger over selen-relaterede sundhedsværdier er tænkt som et risikovurderingsværktøj. Beregningerne er baseret på de molære koncentrationer af selen og methylkviksølv i forskellige typer fisk. Jo mere gunstigt forholdet er mellem selen og methylkviksølv i fisken, desto større fordel og mindre risiko er der ved at spise fisken [Ralston 2016].

For det ottende: Fisk til gravide og ammende kvinder
De selenrelaterede sundhedsfordele er vigtige ikke kun for mennesker i almindelighed, men især også for gravide og ammende kvinder. Hvilken fisk bør de undgå? Hvilken fisk burde de spise?

Metylkviksølv kan krydse placenta og blod-hjernebarrieren, derfor vil for meget kviksølv under graviditeten kunne påvirke fostrets hjerneudvikling.

Samtidig kan mangel på selenoproteiner også påvirke fostrets hjerneudvikling [Gilman 2015].

Mødre der spiser den rigtige slags fisk hver uge, fisk med højt selen-til-kviksølv-forhold, kan hjælpe til at forbedre udviklingen af spædbørnenes hjerner. Fisk er en god kilde til omega-3 fedtsyrer, protein, mange vitaminer og mineraler og det vigtige sporstof selen.

For det niende: Hvilke havfisk indeholder store mængder selen?
Spørgsmålet er, hvilke havfisk der er sikre at spise, og hvilke der ikke er?

Her er en ufuldstændig liste over havfisk med et højt selen-til-kviksølv-forhold:

  • Torsk
  • Rødspætte
  • Bars
  • Helleflynder
  • Sej
  • Laks
  • Snapper
  • Søtunge
  • Tun (helst chunk light: En variant med findelt lyserødt tunkød)

Den amerikanske sundhedsstyrelse FDA har advaret mod at spise nogle havfisk, der ikke har et godt selen-til-kviksølv-forhold:

  • Kongemakrel
  • Sejlfisk
  • Soldatfisk
  • Haj
  • Sværdfisk
  • Teglfisk
  • Tun, storøjet
  • Hvalfisk

Ferskvandsfisk
Ferskvandsfisk er lidt mere problematisk. Typisk varierer selen-til-kviksølvforholdet fra region til region. Det er vigtigt at undersøge, om der findes lokale rapporter på internettet om selen-til-kviksølv-forholdet. En Google-søgning giver mange sådanne lokale rapporter.

Fisk fra søer og floder i regioner med selenfattig jord har sandsynligvis højere koncentrationer af methylkviksølv, fordi der er mindre selen i fisken til at binde kviksølvet og gøre det inaktivt.

Dambrugsfisk
Dambrugsfisk kan være et besværligt emne. På den ene side kan dambrugsfisk være mindre udsat for kviksølv, fordi dambrugsfisk fodres med en omhyggeligt afmålt kost baseret på korn og soja frem for fiskemel, der kan have et højt indhold af kviksølv.

På den anden side er mange dambrug placeret i havet nær kysten, hvor der er afløb med industrielt forurenende stoffer samt udledning fra herbicider og pesticider fra landbruget. Dambrugsfisk kunne derfor stadig indtage kviksølv samt optage giftigt PCB og dioxiner. Desuden er dambrugsfisk i mange tilfælde udsat for behandling med antibiotika.

Alt i alt, indtil det modsatte er bevist, er det bedst at betragte dambrugsfisk som mindre sikre at spise end vilde fisk. Seafood Watchs hjemmeside og app produceret af Monterey Bay Aquarium giver en guide til, hvilke skaldyr der er sikre og hvilke skaldyr der bør undgås [Harvest of Fears].

Opsummering: Selen, kviksølv og indtagelse af fisk

  • Måltider fra mange havfisk har en betydelig næringsværdi og bør indgå i en god kostplan.
  • Måltider fra ferskvandsfisk bør nøje overvejes, medmindre der er lokal dokumentation for fiskens selen-til-kviksølv-forhold.
  • Måltider fra dambrugsfisk bør nøje overvejes. Det bør være op til sælgeren at bevise, at fisken er sikker at spise, det bør ikke være op til køberen at tage chancen.

Kilder

Berry, M. J., & Ralston, N. C. (2008). Mercury toxicity and the mitigating role of selenium. Ecohealth, 5(4), 456-459. doi:10.1007/s10393-008-0204-y

Gilman, C. L., Soon, R., Sauvage, L., Ralston, N. C., & Berry, M. J. (2015). Umbilical cord blood and placental mercury, selenium and selenoprotein expression in relation to maternal fish consumption. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 3017-24. doi:10.1016/j.jtemb.2015.01.006

Harvest of fears: farm-raised fish may not be free of mercury and other pollutants.  (2016).  Scientific American.  Retrieved from https://www.scientificamerican.com/article/farm-raised-fish-not-free-mercury-pcb-dioxin/

Ralston, N. C., Blackwell, J. 3., & Raymond, L. J. (2007). Importance of molar ratios in selenium-dependent protection against methylmercury toxicity. Biological Trace Element Research, 119(3), 255-268.

Ralston, N. C., & Raymond, L. J. (2010). Dietary selenium’s protective effects against methylmercury toxicity. Toxicology, 278(1), 112-123. doi:10.1016/j.tox.2010.06.004

Ralston, N. C., Ralston, C. R., & Raymond, L. J. (2016). Selenium Health Benefit Values: Updated Criteria for Mercury Risk Assessments. Biological Trace Element Research, 171(2), 262-269. doi:10.1007/s12011-015-0516-z

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen, Alzheimers sygdom og kognitiv tilbagegang

Tværsnit af rask og dement hjerne
Billedet: En sund hjerne og en hjerne der lider af Alzheimers sygdom i svær grad. Nu er spørgsmålet: Hvilken rolle spiller de selenafhængige antioxidant-selenoenzymer i forebyggelsen af Alzheimers sygdom? Professorer Aaseth og Alehagen tilbyder en forklaring.

Der er ingen pålidelig metode til at forhindre udviklingen og forværring af Alzheimers sygdom. Der er ingen kendt kur mod Alzheimers. De tilgange som vi har forsøgt i de sidste 20-25 år, har ikke forhindret eller hæmmet nedgangen i den kognitive funktion, der er forbundet med Alzheimers.

Der er ingen pålidelig metode til at forhindre udviklingen og forværring af Alzheimers sygdom. Der er ingen kendt kur mod Alzheimers. De tilgange som vi har forsøgt i de sidste 20-25 år, har ikke forhindret eller hæmmet nedgangen i den kognitive funktion, der er forbundet med Alzheimers.

Nu foreslår professor Jan Aaseth (Norge) og professor Urban Alehagen (Sverige) selentilskud som en profylaktisk foranstaltning til at hæmme nedgangen i den kognitive funktion – især i de selen-fattige regioner i verden. De fremsætter den hypotese, at et optimal funktion af selenoproteinerne SEPP, GPx og TrxR er nødvendig for at beskytte mod den kognitive nedgang, der er knyttet til Alzheimers sygdom.

Det er en betydelig mængde forskning i studier med mennesker, der danner grundlag for deres henstilling.

Selen og hjernefunktion
En tilstrækkelig forsyning af selen er afgørende for de cerebrale funktioner. I tilfælde af en lav selenstatus opretholdes hjernes selenniveau på bekostning af selen til andre celler og væv i kroppen.

Selenoproteinet SEPP – den cirkulerende selenransportør – er det vigtigste ekstracellulære selenoprotein. Det er det selenoprotein, der leverer selen til hjernen og neuronerne.

Selenoproteinerne GPx1 og GPx4 (glutathionperoxidaser) og TrxR (thioredoxinreduktaser) er vigtige intracellulære antioxidanter i hjernen og neuronerne.

Observationsundersøgelser af selenstatus og kognitiv tilbagegang
Lægerne Aaseth og Alehagen har samlet en hel del data fra studier med mennesker, der viser en sammenhæng mellem et lavt selenindtag og / eller en lav selenstatus og forskellige aspekter af kognitiv tilbagegang.

Vær opmærksom på, at forskere ved East Anglia University i Storbritannien har vurderet, at det mest sandsynlige niveau for en optimal funktion af selenoproteiner ligger mellem 120 og 150 mikrogram selen pr. Liter plasma [ Hurst 2010].

  • En italiensk undersøgelse med 1012 voksne i alderen 65 år eller ældre viste en lavere koordinations-score og lavere mini mental status-score (MMSE-score) hos personer med seleniveauer under 66,7 mikrogram pr. Liter sammenlignet med personer med seleniveauer over 82,3 mikrogram pr. Liter.
  • En fransk undersøgelse af 1166 voksne i alderen 60-70 år viste et større kognitivt fald hos individer med seleniveauer under 75,8 mikrogram pr. Liter sammenlignet med personer med seleniveauer over 86,9 mikrogram pr. Liter. Desuden viste den franske undersøgelse, at nedgangen i kognitiv formåen over en niårig periode var forbundet med et fald i plasma-selenkoncentrationerne. I takt med at den tilgængelige mængde ​​selen til hjernen og neuronerne gik ned, gjorde den kognitive evne det også.
  • En kinesisk undersøgelse af 2000 voksne, 65 år eller ældre, der boede i landdistrikterne, viste en sammenhæng mellem et lavt indhold af selen i tåneglene og en lav kognitiv præstation.
  • En spansk undersøgelse viste lavere serum-selenkoncentrationer hos patienter med Alzheimers sygdom (gennemsnitlig: 121 mikrogram pr. Liter) end hos patienter med let kognitiv svækkelse (gennemsnitlig: 127 mikrogram pr. Liter).
  • En hollandsk undersøgelse viste lavere selenstatus hos patienter med meget mild Alzheimers (82,2 mikrogram pr. Liter) i modsætning til sunde, ældre voksne (93,2 mikrogram pr. Liter).

Interventionsstudier af selen og kognitiv tilbagegang
Der har været færre interventionsundersøgelser end observationsundersøgelser, men resultaterne er i hvert fald mere interessante.

En fransk undersøgelse med 4447 franske deltagere i alderen 45-60 år, der modtog en daglig antioxidantcocktail, herunder 100 mikrogram selen i seks år, scorede bedre på episodisk hukommelse, verbal hukommelse og overordnet funktionsniveau, end de undersøgelsesdeltagere, der fik placebobehandling.

En hollandsk undersøgelse af 225 Alzheimers behandlingsnaive patienter*, der indtog en “medicinsk fødevare” med 60 mikrogram selen dagligt i 12 uger viste signifikant forbedring i en forsinket verbal genkaldelsesopgave sammenlignet med patienter, der fik tilsvarende placebo.
*behandlingsnaive patienter = patienter som ikke tidligere har fået deres sygdom behandlet med lægemidler.

En brasiliansk undersøgelse af 31 ældre voksne med mild kognitiv svækkelse (MCI) som spiste en paranød hver dag (et estimeret indtag på 288,75 mikrogram selen dagligt) i 6 måneder viste en forbedring af deres selenniveau samt positive virkninger på nogle kognitive funktioner sammenlignet med personerne i kontrolgruppen.

I den svenske KiSel-10-undersøgelse med ​​443 ældre hjemmeboende voksne, hvor Dr. Alehagen var ledende forsker, fik deltagerne et daglig tilskud på 200 mikrogram selen fra et selen-gærpræparat og 200 mg coenzym Q10 i fire år, hvilket resulterede i i væsentlige forbedringer af den sundhedsrelaterede livskvalitet og vitalitet samt i et nedsat inflammationsniveau.

Selentilskud og kognitiv nedgang i Alzheimers
Lægerne Aaseth og Alehagen foreslår tre mekanismer, hvor selentilskud til forøgelse af selenniveauet kunne være en effektiv måde til at modvirke det kognitive fald knyttet til Alzheimers sygdom.

Det virker indlysende for dem, at neurodegeneration er relateret til et lavt selenniveau og lave niveauer af selenoprotein P (SEPP).

  • For det første foreslår de, at SEPP-selenoproteiner danner stærke bindinger med metaller så som kobber og jern. SEPP-bindingen med kobber og jern kunne medvirke til at blokere den metal-medierede ophobning af beta-amyloid.

Husk: Sammenklumpningen af beta-amyloidproteinerne er, hvad der danner hjerneplakken, som er karakteristisk for Alzheimers sygdom.

  • For det andet foreslår de, at selen er nødvendigt for at forhindre eller hæmme sammenfiltringen af tau-proteiner i de neurofibrillære tangler, der er typiske for Alzheimers sygdom.
  • For det tredje adresserer de GPx og TrxR selenoproteinernes intracellulære rolle som antioxidanter. I den forbindelse påpeger de, at en lav selenstatus indebærer mindre SEPP selenoprotein til at forhindre beta-amyloidophobning, og at inddragelsen af de tilgængelige SEPP selenoproteiner i beta-amyloidplakken indebærer, at der bliver mindre selen tilgængeligt til GPx og TrxR selenoproteinernes antioxidantfunktion.

Optimale selenoproteinniveauer nødvendige for at undgå neurodegenerering
I mange egne af verden er det daglige indtag af selen ikke tilstrækkeligt til at sikre selenoproteinernes optimale funktion. Disse selenoproteiner er særligt vigtige for hjernens funktion og i forebyggelse, opståelse og udvikling af neurodegenerative sygdomme såsom Alzheimers.

Et tilskud af selengær i farmaceutisk kvalitet som det, der blev anvendt i KiSel-10-undersøgelsen, kan være en del af svaret på forebyggelse af aldersrelaterede sygdomme såsom hjertesygdomme, kræft og Alzheimers. Selvfølgelig involverer Alzheimers flere biologiske signalveje, men nogle af de vigtige signalveje kræver en tilstrækkelig tilførsel af selen.

 

Kilder

Aaseth, J., Alexander, J., Bjørklund, G., Hestad, K., Dusek, P., Roos, P. M., & Alehagen, U. (2016). Treatment strategies in Alzheimer’s disease: a review with focus on selenium supplementation. Biometals: An International Journal on The Role of Metal Ions in Biology, Biochemistry, and Medicine, 29(5), 827-839. doi:10.1007/s10534-016-9959-8

Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. Plos One, 11(7), e0157541. doi:10.1371/journal.pone.0157541

Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680. doi:10.1371/journal.pone.0137680

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2015). Improved Health-Related Quality of Life, and More Days out of Hospital with Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Combined. Results from a Double Blind, Placebo-Controlled Prospective Study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19(9), 870-877. doi:10.1007/s12603-015-0509-9

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen og hjertefunktion hos ældre mænd

Professor Urban Alehagen holder foredrag
Professor Urban Alehagen, Linköpings Universitet i Sverige: Ændringerne i ekspressionen af mikroRNA’er – ændringer der er forbundet med koncentrationen af serumselen og coenzym Q10 – kan være en del af den mekanisme, hvormed selen og coenzym Q10 medvirker til en forbedret hjertesundhed.

Det randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg kendt som KiSel-10-studiet dokumenterede, at et dagligt tilskud til raske, ældre voksne (mænd og kvinder i alderen 70-88 år) i form af 200 mg coenzym Q10 og 200 mikrogram selen fra et selen-gærpræparat giver betydelige sundhedsmæssige gevinster sammenlignet med placebo-tilskud:

  • Færre  dødsfald fra hjertesygdom
  • Bedre hjertefunktion
  • Færre tegn på en kronisk lav grad af inflammation
  • Færre tegn på oxidativt stress (celleskader forårsaget af skadelige frie radikaler)

KiSel-10 undersøgelsen af behandling med selen og coenzym Q10
Professor Alehagen og hans team af forskere i Linköping, Sverige, vidste, at selenindtaget og selenniveauet generelt er lavt i Sverige. De vidste endvidere, at menneskets egenproduktion af coenzym Q10 falder med stigende alder således, at en 80-årigs krop typisk kun producerer omkring halvdelen af den mængde coenzym Q10, som en 25-årig krop producerer.

443 raske ældre borgere der tager selen og coenzym Q10 dagligt
De svenske forskere rekrutterede 443 raske ældre deltagere til studiet som tilfældigt blev tildelt:

Ifølge professor Alehagen leverede den danske virksomhed Pharma Nord SelenoPrecise® selentabletter og Bio-Quinone Q10-kapsler samt matchende placebo-tabletter og kapsler [Alehagen 2013].

Fireårig behandlingsperiode, tiårig opfølgningsperiode
Det daglige tilskud fortsatte i en periode på fire år. Efter 5,2 års opfølgning og igen efter 10 års opfølgning dokumenterede forskerne en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom hos både de mandlige og kvindelige deltagere fra gruppen der havde fået de aktive tilskud i form af selen og coenzym Q10 [Alehagen 2015].

Den underliggende mekanisme til grund for behandlingseffekterne af selen og coenzym Q10
Selvfølgelig tænkte Dr. Alehagen og hans kolleger over, hvorfor selen og coenzym Q10-behandlingen hjalp til at opretholde en god hjertefunktion hos ældre. De kendte også årsagen: Ældre mennesker i Sverige havde et lavt selenindtag fra kosten, og deres krop producerede stadig mindre coenzym Q10 for hvert år der gik.

Men hvad var den biologiske mekanisme, der ligger til grund for de bemærkelsesværdigt fordelagtige kliniske virkninger af tilskud med selen og coenzym Q10? Det var 64 tusinde kroners spørgsmålet.

Selen og coenzym Q10 giver antioxidant-beskyttelse og beskyttelse mod inflammation
En del af forklaringen på sundhedseffekterne må nødvendigvis være, at selen i kraft af at være en nøglebestanddel af antioxidative selenoproteiner samt coenzym Q10 er nødvendige forsvarsmekanismer mod oxidativ skade (skadelige virkninger af frie radikaler) og mod en kronisk lav grad af inflammation.

Selen og coenzym Q10 giver en forbedret endotelfunktion
En del af forklaringen må nødvendigvis være den positive effekt af de selenafhængige enzymer og coenzym Q10 på endotelfunktionen (at cellerne i blodkarrenes inderside fungerer som de skal) [Brigelius-Flohé].

Sammenhæng mellem lav selenstatus og ekspression af mikroRNA’er?
Men en anden mulig forklaring på de gunstige sundhedsresultater i KiSel-10-studiet er, at selentilskudet påvirkede ekspressionen af mere end 100 forskellige mikroRNAer [Alehagen 2017].

Professor Alehagen og hans team udvalgte tilfældigt 25 mandlige deltagere fra KiSel-10-studiets behandlingsgruppe og 25 mandlige deltagere fra studiets placebogruppe. Deres undersøgelse viste, at ekspressionen af mikroRNA før behandlingen ikke adskilte sig mellem de to grupper.

Sammenligningen før behandling af mikroRNA-niveauerne i den aktive behandlingsgruppe og i placebo-kontrolgruppen afslørede, at 70 mikroRNAer udviste signifikante ændringer [Alehagen 2017].

Hvad er mikroRNAer?
Lad os starte med RNA først. RNA, forkortelsen for ribonukleinsyre, er en nukleinsyre, der findes i alle levende celler. RNA fungerer primært som en budbringer, der bærer DNA-opskriften på dannelse af proteiner. Men RNA har også andre ikke-kodende funktioner.

MikroRNAer er ikke-kodende RNA-molekyler der er involveret i reguleringen af genekspression. MikroRNA er med andre ord en faktor i reguleringen af de gener, der koder for proteiner. De kan hæmme (eller fremme?) ekspressionen af gener. Der er identificeret flere hundrede mikroRNAer, og de spiller en vigtig rolle i udviklingen af kræft, hjertesygdom og diabetes [Clancy].

De fleste mikroRNAer findes i cellerne. Men nogle mikroRNAer cirkulerer i blodbanen. De kan måles i blodet og kan være nyttige som biomarkører ved forskellige former for hjertesygdom. Det er disse ekstracellulære cirkulerende mikroRNAer, som Alehagen-teamet undersøgte.

MicroRNAer er forskellige i normale og syge hjerter
Det er kendt, at niveauerne af ekspression af specifikke mikroRNAer er forskellige i syge menneskers hjerter sammenlignet med niveauerne af ekspression i raske menneskers hjerter. Ekspressionsniveauerne for mikroRNAer synes at variere afhængigt af selenniveauet.

Professor Alehagen har dokumenteret hjertebeskyttende virkninger fra den ændrede ekspression af mikroRNAer som følge af tilskud med selen og coenzym Q10.

  1. En 2,2 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være forbundet med myokardets sundhed, det beskyttende væv omkring hjertet
  2. En 2 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være dårligt udtrykt hos patienter med akut hjertesvigt
  3. En 3 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være dårligt udtrykt hos patienter, der lider af iskæmisk slagtilfælde
  4. Mindsket ekspression af mikroRNA’er, hvis forøgede ekspression er blevet observeret i tilfælde af myokardisk hypertrofi (fortykkelse af hjertemusklen)
  5. Mindsket ekspression af mikroRNAer, hvis forøgede ekspression er blevet observeret i tilfælde af pulmonal hypertension (højt blodtryk der påvirker arterierne i lungerne samt højre side af hjertet)

Professor Alehagen skrev i sin rapport, at ændringerne i ekspressionen af mikroRNAer, der var en følge af behandlingen med selen og coenzym Q10, kan være en forklaring på mekanismen der beskytter hjertemusklen. De gavnlige virkninger af det daglige tilskud med selen og coenzym Q10 finder sandsynligvis sted på molekylært niveau via ændringerne i ekspressionen af mikroRNAer.

Ændringer i mikroRNA-niveauer i gruppen der fik selentilskud
Det kræver mere forskning at forstå de underliggende biologiske mekanismer, men resultaterne af tilskud af selen og coenzym Q10 til raske ældre er imponerende:

  • Nedsat risiko for dødsfald grundet hjertesygdom
  • Bedre funktion af hjertemusklen senere i livet
  • Færre tegn på inflammation
  • Færre tegn på oxidativ skade på DNA, proteiner og lipider

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal Of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015).  Reduced cardiovascular mortality 10 years after supplementation with selenium and coenzyme q10 for four years: follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly citizens. PLoS ONE 10(12): e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.
PLoS ONE 12(4): e0174880. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0174880

Brigelius-Flohé, R., Banning, A., & Schnurr, K. (2003). Selenium-dependent enzymes in endothelial cell function. Antioxidants & Redox Signaling, 5(2), 205-215.

Clancy, S. (2008) RNA functions. Nature Education 1(1):102.

Creemers, E.E., Tijsen, A.J., Pinto, Y.M. & van Rooij, E. (2012).  Circulating microRNAs. Circulation Research, 110:483-495. https://doi.org/10.1161/CIRCRESAHA.111.247452

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Serum-selenniveau og hjertesygdom

Kort over Skandinavien
Selenindtaget fra kosten i de nordiske lande er generelt ret lavt. I Finland er situationen anderledes, fordi regeringen implementerede lovgivning for tilsætning af selen til gødning. Som følge heraf har finnerne et langt højere selen-indtag end deres nordiske naboer. Desværre er der ikke nok selen til rådighed til at hver selenfattige region i verden anvender gødning af jorden som en løsning. Tilskud er den mere effektive løsning.

Et dagligt tilskud med en selengærtablet og to coenzym Q10 kapsler i fire år reducerede risikoen for dødsfald fra hjertesygdom hos ældre mænd og kvinder som var mellem 70-80 år ved starten på KiSel-10-undersøgelsen, der var et randomiseret, kontrolleret forsøg. Den effektive dosering var 200 mikrogram selen og 200 milligram coenzym Q10 (100 milligram to gange dagligt) [Alehagen 2013].

Dette daglige tilskud vedligeholdte også god hjertefunktion, hvilket blev dokumenteret på ekkokardiogrammer, ligesom det reducerede mængden af biomarkører for oxidativ skade og en lav grad af inflammation. Det bedste af det hele var, at de gode sundhedsvirkninger af selen og Coenzym Q10 varede ved i op til ti år efter det fireårige tilskud [Alehagen 2015].

Resultaterne fra KiSel-10-undersøgelsen dokumenterer effekten af den kombinerede virkning af selen og coenzym Q10 i beskyttelsen af hjertemuskelceller mod skader forårsaget af skadelige frie radikaler [Xia 2003].

Beskyttelse mod hjertesygdom og selenstatus
Professor Urban Alehagen og et team af forskere ved Linköpings Universitet i Sverige designede og udførte KiSel-10-studiet. For nylig er de vendt tilbage for at lave en sekundær analyse af dataene fra undersøgelsen.

De har specifikt stillet det spørgsmål: Er de positive hjertesundheds-resultater fra undersøgelsen baseret på de ældre deltagernes selenstatus ved undersøgelsens start? [Alehagen 2016]

Det, som de svenske forskeres sekundære analyse har afsløret, er interessant.

For det første: Dokumentation af de ældres generelt lave selenniveau
Først og fremmest dokumenterede forskerne, at  ældre svenske borgeres selenniveau generelt er lav. Et selenniveau der er tilstrækkeligt til at optimere aktiviteten af det vigtige selenoprotein SEPP1 anses som et godt mål for et tilstrækkeligt selenniveau.

I deres undersøgelse af raske britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år dokumenterede Dr. Hurst et al., at niveauet af plasma-selenoprotein SEPP1 begynder at flade ud i intervallet 110 – 118 mikrogram pr. Liter [Hurst 2010].

I modsætning hertil havde 90% af KiSel-10-undersøgelsens deltagere serum-seleniveauer under 85 mikrogram pr. liter. Næsten halvdelen, dvs. 45% af undersøgelsens deltagere, havde serum-seleniveauer under 65 mikrogram pr. liter.

Kun 1,6% af deltagerne i KiSel-10-undersøgelsen havde serum-selenkoncentrationer der var tilstrækkeligt høje til at optimere aktiviteten af SEPP1 selenoproteinerne [Alehagen 2016].

Husk: Det kræver ikke blot tilstrækkelige koncentrationer af selen at optimere aktiviteten af antioxidant-selenoproteinerne glutathionperoxidase, thioredoxinreduktase og SEPP1. Det kræver også tilstrækkelige selenkoncentrationer at reducere ubiquinonformen af coenzym Q10 og at regenerere ubiquinolformen af coenzym Q10, hvorved der sikres beskyttelse mod peroxidationen af lipider og proteiner [Xia 2003]. Tilskud med coenzym Q10 forbedrede symptomer og overlevelse hos kroniske hjertesvigt-patienter i Q-Symbio-undersøgelsen.

For det andet: Klassificering af baseline-seleniveauerne i KiSel-10-undersøgelsen
Professor Alehagen og de svenske forskere opdelte data fra tilskudsgruppen i tre undergrupper baseret på deltagernes serum-selenkoncentrationer ved undersøgelsens start:

  • Lav: Mindre end 65 mikrogram pr. liter (45% af gruppen)
  • Medium: Mellem 65 og 85 mikrogram pr. liter (45% af gruppen)
  • Høj: Over 85 mikrogram pr. liter (kun 10% af gruppen)

Bemærk: Høj er en relativ størrelse. Et serum-selenniveau på 85 mikrogram pr. liter er kun høj sammenlignet med de svenske deltageres generelt lave selenstatus. Normalt ville vi anse 110-120 mikrogram pr. liter og højere som et “højt” selenniveau.

For det tredje: Forøgelse af serum-selenkoncentrationen via tilskud
Fire år med et dagligt tilskud på 200 mikrogram selen fra selen-gærpræparatet SelenoPrecise® resulterede i, at næsten alle deltagere nåede mere eller mindre samme serum-selenstatus uanset de enkelte deltagers udgangsniveau.

Efterbehandlingsniveauerne varierede fra 185 til 245 mikrogram selen per liter serum [Alehagen 2016].

For det fjerde: Dokumentation af betydelige sundhedsmæssige fordele for hjertet i de to laveste tertiler
Ved hjælp af data fra 98 af undersøgelsens deltagere fra tilskudsgruppen, viste forskerne, at der var en statistisk signifikant reduktion i risikoen for at dø af hjertesygdom i de laveste to undergrupper:

  • undergruppen med mindre end 65 mikrogram pr. liter
  • undergruppen med mellem 65 og 85 mikrogram pr. liter

Der var også en reduktion i risikoen for at dø af hjertesygdom i den høje undergruppe, hvor deltagerne havde et serum selenniveau ved undersøgelsesstart på over 85 mikrogram pr. liter. Men risikoreduktionen nåede ikke niveauet for statistisk signifikans.

Der er et par mulige forklaringer på, hvorfor risikoreduktionen i denne undergruppe ikke opnåede statistisk signifikans:

  • denne grúppe deltagere var meget lille
  • antallet af dødsfald i den høje undergruppe var lavt [Alehagen 2016]

Det lave deltagerantal og det lille antal hjerteproblemer gjorde det meget sværere at opdage ægte befolkningsforskelle, hvis der findes ægte befolkningsforskelle på niveauer over 85 mikrogram pr. liter.

For det femte: Dokumentation af effekten af selentilskud hos personer med lav selenstatus
Jo større individets behov for selentilskud var, dvs. jo lavere hans eller hendes selenniveau var ved KiSel-10-undersøgelsens start, desto større og mere udtalt var effekten af selentilskuddet på hjertesundheden [Alehagen 2016].

Hvis det lyder selvindlysende, så var og er det måske også. Men det er godt at have videnskabelige resultater fra en veludført undersøgelse til at bakke antagelsen op. Vi har brug for mere forskning i spørgsmålet om hvornår – ved hvilke plasmaniveauer eller serum-selenkoncentration – de positive sundhedsvirkninger af selentilskud begynder at flade ud.

Sammenfatning af hovedpunkterne fra KiSel-10-undersøgelsen

  • KiSel-10-undersøgelsen var et veludformet og veludført studie, der har givet værdifulde videnskabelige oplysninger om de sundhedsmæssige fordele for hjertet ved at supplementere med selen og coenzym Q10.
  • Daglige tilskud øger indholdet af serum-selen og -coenzym Q10 til effektive niveauer.
  • Dagligt tilskud reducerer risikoen for hjertesygdomme og risikoen for død mod hjertesygdomme.
  • Selen og coenzym Q10 arbejder sammen.

Med professor Alehagens ord vil personer med suboptimale niveauer af enten coenzym Q10, selen eller begge være i højere risiko for en ugunstig hændelse der involverer hjerte/kredsløb

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015).  Reduced cardiovascular mortality 10 years after supplementation with selenium and coenzyme q10 for four years: follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly citizens. PLoS ONE 10(12): e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641

Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with selenium and Coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status. a secondary analysis of a randomised clinical trial. PLoS ONE 11(7):
e0157541. doi:10.1371/journal.pone.0157541

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.
PLoS ONE 12(4): e0174880. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0174880

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Xia, L., Nordman, T., Olsson, J. M., Damdimopoulos, A., Björkhem-Bergman, L., Nalvarte, I., & Björnstedt, M. (2003). The mammalian cytosolic selenoenzyme thioredoxin reductase reduces ubiquinone. A novel mechanism for defense against oxidative stress. The Journal of Biological Chemistry, 278(4), 2141-2146.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen- og leverkræft: Qidong-undersøgelsens resultater

Kort over Kinas provinser
Kina er et land med mange selenfattige regioner. De mennesker der bor i disse regioner, har betalt prisen i form af en høj andel af hjertesygdom, knogle-sygdom og forskellige former for kræft. Selentilskud har vist sig at være gavnligt i Kina.

For omkring 50 år siden begyndte kinesiske forskere at forstå de sundhedsrisici, der er forbundet med lav en selenstatus. Tværsnitstudier viste en sammenhæng mellem lave selenkoncentrationer i korn, den lokale befolknings lave selenstatus og forekomsten af Keshans syge, en hjertesygdom med høj dødelighed. Tildelingen af selentilskud i interventions-undersøgelser resulterede i signifikante reduktioner i forekomsten af Keshans syge [Chen 2012]. Et lavt selenniveau er en af de vigtigste faktorer, der bidrager til udviklingen af Keshans syge.

Selen og Kashin-Beck sygdom
Ikke lang tid efter indså kinesiske forskere, at knoglelidelsen Kashin-Beck-sygdom er fremherskende i nogle selenfattige regioner i Kina og Tibet. Forskerne fandt, at mangel på selen og jod var en fælles faktor for regionerne med Kashin-Beck-sygdom [Yao 2011].

Tilskud med selen og jod gav positive resultater i de fleste regioner som tidligere havde haft en høj andel af Kashin-Beck-sygdom. Der var imidlertid nogle få, mindre regioner, hvor tilskud med selen og jod ikke fuldstændigt fjernede sygdommen. Der kan derfor være yderligere faktorer i spil i sygdommens udvikling ud over utilstrækkelig selen- og jodstatus [Yao 2011].

De kinesiske forskere konkluderede, at selen og jods rolle i forebyggelsen af Kashin-Beck-sygdom har at gøre med selens rolle i antioxidantbeskyttelse og vedligeholdelse af skjoldbruskkirtlens funktion [Yao 2011].

Selen- og kræftundersøgelser i Kina
Nogen tid senere begyndte kinesiske forskere at undersøge forholdet mellem selenmangel og risikoen for kræft, efter at de havde observeret en forbindelse mellem et lavt selenintag, Keshans syge og Kashin-Beck-sygdom. I en tidligere artikel på denne hjemmeside har vi set på resultaterne fra de store udersøgelser fra National Cancer Institute som blev udført i Linxian-provinsen i Kina.

Data fra Linxian ernærings-interventionundersøgelserne viste, at et dagligt tilskud med mikro-næringsstofkombinationen selen, vitamin E og betacaroten reducerede total dødelighed, total kræftdødelighed og mavekræft-dødeligheden signifikant [Blot].

Qidong selen-behandlingsundersøgelserne
I Qidong-regionen nord for Shanghai udførte forskere en række randomiserede, kontrollerede undersøgelser magen til ernærings-interventionundersøgelserne i Linxian. Qidong var kendt for at være den region i Kina med den næsthøjeste andel af primær levercancer.

Resultaterne af Qidong-undersøgelserne viste, at et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen fra selengærtabletter i en fireårig periode var forbundet med en signifikant reduceret risiko for at dø af primær levercancer.

Efter ophør af behandlingen med gærselen-tilskud vendte forekomsten af kræft tilbage til niveauet før behandlingsperioden med selen [Yu 1997].

I en relateret randomiseret kontrolleret undersøgelse med en otte års opfølgningsperiode rapporterede Yu, at de personer, der havde fået selenberiget bordsalt til deres måltider, havde en 35% reduktion i forekomsten af primær levercancer sammenlignet med de personer, der havde fået bordsalt uden selen til deres måltider.

Gærselentabletter er en bedre valgmulighed
Gærselentabletter er et bedre valg. Mange mennesker ønsker ikke at øge deres daglige indtag af natriumholdigt – bordsalt i form af natriumselenit – for at øge deres selenindtag.

Endnu en Qidong-undersøgelse af selen og kræft
I en separat treårig undersøgelse i Qidong-regionen fik 1.112 deltagere 500 mikrogram selen dagligt, mens 953 deltagere fik en placebo-tablet dagligt. Blod-selenkoncentrationen og glutathionperoxidase-aktiviteten steg signifikant hos de deltagere der fik de daglige selentilskud [Li 2000].

Resultaterne:

  • Hyppigheden af nye tilfælde af leverkræft var signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i placebokontrollegruppen.
  • Udbredelsen af mikrokerner i de perifere blodlymfocytter var signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i placebo-kontrolgruppen.

Note: En mikrokerne er en kerne der dannes under celledelingen, når dattercellen ikke integrerer et kromosom eller et fragment af et kromosom fuldt ud som det burde. Tilstedeværelsen af mikrokerner er et tegn på en eller anden form for ødelæggende virkning på cellens DNA.

Konklusion: selen og kræft
Tilskud til personer i verdens lavselenregioner kan være nødvendigt på vedvarende basis for at sikre en kemopreventiv virkning mod forskellige former for kræft [Yu 1997]. Den beskyttende virkning af selen mod kræft ser ud til at mindskes med tiden efter ophør af tilskud.

Et dagligt tilskud med en selen-gærtablet af god kvalitet er enkelt og økonomisk overkommeligt.

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., & Wang, G. Q. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Chen, J. (2012). An original discovery: selenium deficiency and Keshan disease (an endemic heart disease). Asia Pacific Journal of Clinical Nutrition, 21(3), 320-326.

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & … Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Yao, Y., Pei, F., & Kang, P. (2011). Selenium, iodine, and the relation with Kashin-Beck disease. Nutrition (Burbank, Los Angeles County, Calif.), 27(11-12), 1095-1100.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen og kræftforebyggelse: Linxian-undersøgelsen

Kinesisk kvinde
I 1990’erne og tidligere var befolkningens kost i Linxian-provinsen i Kina fattig på vigtige mikronæringsstoffer. I særlig grad var indbyggernes selenstatus lav. Hyppigheden af kræft var høj. Tilskud med selen og andre antioxidanter reducerede tilfældene af kræft og dødeligheden.

De ernærings-interventionsundersøgelser der blev udført i Linxian-provinsen i Kina gav nogle af de første lovende resultater, som knytter selentilskud til en nedsat kræfthyppighed og -dødelighed. Linxian-provinsen var på det tidspunkt præget af en selenfattig kost.

Behandlingsgruppen der fik selentilskud, var den gruppe der fik betydelige helbredsmæssige gevinster af tilskuddet:

  • Signifikant lavere total dødelighed
  • Signifikant lavere kræftdødelighed
  • Signifikant lavere mavekræftdødelighed

Den reducerede dødelighed begyndte så småt at vise sig allerede efter 1 til 2 års tilskud. Mønsteret for nedsat kræfthyppighed nærmede sig generelt mønsteret for kræftdødelighed [Blot].

Resultaterne fra Linxian-undersøgelsen var spændende, fordi de blev offentliggjort i Journal of the National Cancer Institute og fordi de kom frem før resultaterne af the Nutritional Prevention of Cancer (Den nationale kræftundersøgelse) i USA [Clark].

Linxian-undersøgelsen af selen og kræft
Hvordan blev undersøgelsen designet? Forskerne rekrutterede 29.584 voksne i alderen 40-69 år fra fire områder i Linxian-provinsen. De blev tilfældigt tildelt en ud af fire behandlingsgrupper:

  • Gruppe A: Retinol og zinktilskud
  • Gruppe B: Riboflavin og niacintilskud
  • Gruppe C: Vitamin C og molybdæntilskud
  • Gruppe D: Selen, betacaroten og vitamin E-tilskud

De anvendte doser var omkring en til to gange større end den amerikanske anbefalede daglige tilførsel.

Data der knytter selen til en nedsat kræftrisiko
Derefter fulgte forskerne de indkomne data for dødelighed og kræfttilfælde fra 1986 til 1991. Analysen af disse data fra den fem år lange tilskudperiode viste, at kun den behandlingsgruppe, der fik en daglig dosis selen, betacaroten og vitamin E, havde signifikant færre kræfttilfælde og mindre -dødelighed [blot].

Yderligere sundhedsmæssige fordele ved selentilskud
Ud af de fire behandlingsgrupper i Linxian Nutrition Intervention-undersøgelsen havde behandlingsgruppe D – selen-, betacaroten- og vitamin E-gruppen – også den største reduktion i dødsfald fra slagtilfælde. Noget overraskende var reduktionen i disse dødsfald fra slagtilfælde ikke ledsaget af udbredte blodtryksnedsættelser ved forsøgets afslutning, som man ellers kunne have forventet [Mark 1998].

Forskerne gennemførte en parallel, klinisk undersøgelse i Linxian-provinsen, hvor 3318 mænd og kvinder tilfældigt blev tildelt til enten at modtage et dagligt tilskud bestående af 26 vitaminer og mineraler, herunder selen, i en dosering der typisk var dobbelt eller tredobbelt så stor som den anbefalede daglige tilførsel i USA – eller placebo – i 6 år. Resultatet af denne parallel-undersøgelse viste en sammenhæng mellem det aktive tilskud og reduktioner i cerebrovaskulær sygdom (blodkarsygdom i hjernen) samt i blodtryk [Mark 1996].

De virkeligt store selen- og kræftundersøgelser
Resultaterne af Linxian-undersøgelsen var en opmuntring for videnskabsfolk og selenforskere. Efter Linxian har der været andre store undersøgelser af selentilskud og kræftrisiko som har givet lovende resultater.

I kommende artikler vil jeg dykke ned i designet og resultaterne af disse studier:

Mikrokerne og Carcinogen DNA Addukt-undersøgelsen, 1995 [Prasad]
Tilskud i et år med et selen-gærpræparat i kombination med vitamin A, riboflavin og zink reducerede signifikant hyppigheden af mikrokerner og DNA-addukter sammenlignet med en placebobehandling. Dannelsen af mikrokerner og DNA-addukter er normalt tegn på DNA-beskadigelse og begyndende kræftaktivitet.

Ernæringsmæssig forebyggelse af kræft-undersøgelsen, 1996 [Clark]
Tilskud i 4,5 år med et selen-gærpræparat var forbundet med signifikante reduktioner i den samlede kræftdødelighed, det samlede antal kræfttilfælde samt tilfælde af lunge-, tyktarms- og prostatakræft.

Qidong (Kina) Primær leverkræft-undersøgelsen, 1997 [Yu]
Tilskud i to år med et selen-gærpræparat reducerede risikoen signifikant for primær levercancer.

Qidong (Kina) Primær leverkræft-undersøgelsen, 2000 [Li]
Tilskud i tre år med et selen-gærpræparat reducerede risikoen signifikant for primær leverkræft.

Su.Vi.Max-undersøgelsen, 2004 [Hercberg]
Tilskud i 7,5 år med selen, zink og antioxidant-vitaminer reducerede det samlede antal af kræfttilfælde samt dødsfald af alle årsager hos mænd, men ikke hos kvinder.

Forebyggelse af kræft ved intervention med selen (PRECISE)-undersøgelsen, 2004 [Larsen]
Tilskud af lige store doser (300 mikrogram dagligt) af præparatet SelenoPrecise® selen-gær og et syntetisk l-selenomethioninpræparat viste signifikant højere koncentrationer af selen i helblod i gruppen der fik selengær.

SELECT-undersøgelsen, 2009 [Lippman]
Tilskud i fem år med selen alene eller i kombination med E-vitamin reducerede ikke forekomsten af prostatakræft signifikant. Der foreligger to mulige forklaringer på det manglende signifikante resultat:

Tilbagevendende adenomer-undersøgelsen, 2013 [Bonelli]
Tilskud i fire år med selen, zink og antioxidant-vitaminer reducerede tilbagevendende adenomer signifikant i tyktarmen.

Den yderst vigtige formulering af selentilskuddet
Der er to ting, der er særligt interessante vedrørende designet af disse selen- og kræftundersøgelser:

  • Forskellene i anvendelsen af selen som et selvstændigt tilskud eller i kombination med andre mikronæringsstoffer
  • Forskellen i formuleringen af selve selentilskuddet

Selengær-præparater bedst
På nuværende tidspunkt viser de foreliggende undersøgelser, at selen-gærpræparater med deres indhold af organisk selenomethionin, Se-methylselenocystein og små mængder af op mod 30 andre selenarter giver den bedste optagelse, biotilgængelighed og kræftbeskyttelse.

 

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., et al.  (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & … Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Clark, L. C., Combs, G. F., Turnbull, B. W., Slate, E., & Alberts, D.  (1996).  The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.

Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. F., & Turnbull, B. W.  (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. Brit. J. Urol, 81: 730-734.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

Mark, S. D., Wang, W., Fraumeni, J. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Wang, G. Q., & Blot, W. J. (1998). Do nutritional supplements lower the risk of stroke or hypertension? Epidemiology (Cambridge, Mass.), 9(1), 9-15.

Mark, S. D., Wang, W., Fraumeni, J. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Wang, G. Q., & Blot, W. J. (1996). Lowered risks of hypertension and cerebrovascular disease after vitamin/mineral supplementation: the Linxian Nutrition Intervention Trial. American Journal of Epidemiology, 143(7), 658-664.

Prasad, M. P., Mukunda, M. A., & Krishnaswamy, K.  (1995).  Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. Eur. J. Cancer B Oral Oncol, 31B: 155-159.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Vi må ikke spilde selen

Kvinde med barn
Selen findes kun i knappe mængder. En passende indtagelse fra kost og tilskud er afgørende vigtigt for menneskers sundhed. Vi er nødt til at bruge det omhyggeligt, og vi er nødt til at begynde at opbygge lagre af det til brug for kommende generationer.

Selen er et sporstof, der kun findes i en begrænset mængde i verden. Det produceres primært som et biprodukt ved udvindelse af kobber. Det genvindes ikke. Det er meget ujævnt fordelt på jordkloden. Derfor varierer tilgængeligheden af selen i græs og korn samt i det næste trin i fødekæden, i dyr, betydeligt fra region til region. Den humane selenindtagelse varierer tilsvarende alt efter, hvor på kloden man befinder sig.

Selen et livsvigtigt næringsstof for mennesker
Størstedelen af verdens selenproduktion finder sted i USA, Canada og Japan med mindre mængder fra Kina og Australien [Haug]. Langt det meste af den årlige produktion af selen anvendes til industrielle formål. Højst 10 procent af den samlede årlige produktion anvendes i gødning til landbrugsjorden; langt mindre end 10 procent anvendes til kosttilskud.

Selenindholdet i de fødevarer der produceres i store dele af Europa, New Zealand, Mellemøsten samt store dele af Afrika og Asien er kendt for at være for lavt. I USA er selenindholdet i de fødevarer der produceres i de nordøstlige, sydøstlige og nordvestlige stater betydeligt lavere end selenindholdet i fødevarer, der produceres i midten af landet [Haug].

Men ikke desto mindre er selen et vigtigt næringsstof for os mennesker. Vi kan ikke producere selen i kroppen. Vi er helt afhængige af selen fra kosten og fra tilskud.

Vi har ikke råd til at ødsle med det selen, som vi er i stand til at udvinde fra jorden, fordi vi muligvis ikke vil finde metoder til at øge produktionen eller genanvendelsen i væsentligt omfang.

Selens værdifulde biologiske funktioner
Forhindrer mangelsygdomme
Randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at tilskud med selenberigede gærpræparater reducerer forekomsten og symptomerne fra mangelsygdomme som Keshans syge og Kashin-Beck-sygdom.

Modvirker udviklingen af kræft
Randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at et dagligt tilskud med et selenberiget gærpræparat reducerer forekomsten af kræft og dødeligheden af kræft betydeligt [Blot, Clark, Hercberg, Yu]

Reducerer forekomst og dødelighed af hjertesygdom
Tilsvarende har et randomiseret kontrolleret forsøg vist, at et dagligt tilskud med et selenberiget gærpræparat og et patenteret Coenzym Q10-præparat forbedrer hjertefunktionen, mindsker inflammation og oxidativ skade og nedsætter antallet af dødsfald fra hjertesygdom [Alehagen 2015].

Forbedrer immunforsvaret
Selenmangel er blevet knyttet til nedsat immunfunktion, og selentilskud er blevet knyttet til en forstærket immunfunktion [Kiremidjian-Schumacher, Roy]. Selentilskud er blevet knyttet til en betydelig nedsat risiko for immunsvækkelse og død fra HIV-infektioner [Baum]. Flere undersøgelser har vist en tæt sammenhæng mellem selenindtag, selenindhold og autoimmun thyroiditis (inflammation i skjoldbruskkirtlen) [Fan].

Officiel regeringsanerkendelse af selens betydning for menneskers sundhed
USAs Fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA)
Den ernæringsmæssige betydning af selen er således, at FDA har tilladt, at følgende tekster placeres på emballagen af kosttilskud, der indeholder selen:

“Selen kan nedsætte risikoen for visse kræftformer. Noget videnskabelig forskning tyder på, at indtagelse af selen kan nedsætte risikoen for visse kræftformer. Imidlertid har FDA fastslået, at dette bevismateriale har begrænsninger og ikke er afgørende”.

“Selen kan frembringe anti-carcinogene virkninger i kroppen. Noget videnskabelig forskning tyder på, at indtagelse af selen kan frembringe anti-carcinogene virkninger i kroppen. Imidlertid har FDA fastslået, at dette bevismateriale har begrænsninger og ikke er afgørende”.

Den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA)
Et forskerpanel fra EFSA har konkluderet, at “der findes en årsagssammenhæng mellem indtagelse af selen fra kosten og beskyttelse af DNA, proteiner og lipider fra oxidative skader, vedligeholdelse af et normalt immunforsvar, en normal skjoldbruskkirtelfunktion og en normal sæddannelse”.

Regeringen i Finland
Med opstart i 1985 besluttede regeringen i Finland, indtil da et land med et katastrofalt lavt selenindhold i jorden, at tilsætte selen til landbrugets gødning. Det erklærede formål med denne selenberigelse var at nedsætte risikoen for kræft og hjertesygdom forårsaget af selenmangel.

Tyve år senere blev der publiceret forskning som viste, at tilsætningen af selen til gødning havde hævet selenindtaget hos dyr og raske mennesker i Finland til sikre og passende niveauer.

Gødskning af jorden med tilsætning af selen
New Zealand med start allerede i 1982 og Finland i 1985 har med stor succes eksperimenteret med tilsætning af selen til jordbrugsgødning. Resultatet har været en stigning i fødevarenes selenindhold til niveauer der er tilstrækkelige til at opretholde et godt helbred hos mennesker [Haug].

Men som Haug påpeger, ja, tilsætning af selen til jordbrugsgødning er en sikker og effektiv måde at øge indtagelsen af selen på. Men at anvende 20 gram selen per hektar på en tredjedel af jordens agerjord ville kræve 1000 ton selen hvert år svarende til ca. 40% af den samlede årlige produktion af selen. Herefter ville det kræve omkring 2000 ton selen per år at anvende 20 gram selen til en tredjedel af jordens græsarealer [Haug].

Selentilskud det eneste svar for mennesker
Der er simpelthen ikke nok selen til rådighed til at udføre de newzealandske og finske metoder på globalt plan. Og i takt med at verdens befolkning fortsætter med at vokse, vil det være vigtigt at bevare og bruge vores lagre af selen med omtanke. Vi bør også tænke på at opbygge lagre af selen til brug for fremtidige generationer, vores børn og deres børn [Haug].

Selenholdige kosttilskud synes at være den bedste måde til at opnå størst effekt med den mindste selenmængde.

 

Kilder

Baum, M. K., Campa, A., Lai, S., Sales Martinez, S., Tsalaile, L., Burns, P., & Marlink, R. (2013). Effect of micronutrient supplementation on disease progression in asymptomatic, antiretroviral-naive, HIV-infected adults in Botswana: a randomized clinical trial. Jama, 310(20), 2154-2163.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., & Wang, G. Q. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. Jama, 276(24), 1957-1963.

Fan, Y., Xu, S., Zhang, H., Cao, W., Wang, K., Chen, G., & … Liu, C. (2014). Selenium supplementation for autoimmune thyroiditis: a systematic review and meta-analysis. International Journal of Endocrinology, 2014904573.

Haug, A., Graham, R. D., Christophersen, O. A., & Lyons, G. H. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microbial Ecology in Health And Disease, 19(4), 209-228.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Kiremidjian-Schumacher, L., Roy, M., Wishe, H.I., Cohen, M.W,
& Stotzky, G. (1996). Supplementation with selenium augments the functions of natural killer and lymphokine-activated killer
cells. Biol Trace Elem Res., 52: 227-39.

Roy, M., Kiremidjian-Schumacher, L., Wishe, H.I., Cohen, M.W., & Stotzky, G. (1992). Effect of selenium on the expression of high affinity interleukin 2 receptors. Proc Soc Exp Biol Med., 200: 36-43.

Yu, S.Y., Zhu, Y.J., & Li, W.G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biol Trace Elem Res., 56: 117-24.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.