Selen og skjoldbruskkirtelens funktion

Illustration af hormoner relateret til skjoldbruskkirtlen
Skjoldbruskkirtlen regulerer og opretholder mange vitale funktioner i kroppen. For at sikre sin optimale funktion kræver skjoldbruskkirtlen tilstrækkelige niveauer af selen og jod. Selen er et vigtigt mikronæringsstof. Vi har kun brug for små mængder af det, men vi har brug for selen, fordi det indgår i aminosyren selenocystein. Dernæst har vi brug for selenocystein til kroppens produktion af de 25 selenoproteiner, som vi har identificeret og som har en række biologiske funktioner [Bellinger].
De følgende resultater er nogle af de sundhedsmæssige fordele, der er forbundet med et tilstrækkeligt selenindtag og -niveau [Ventura]:

  • Nedsat kræftrisiko
  • Forbedret skjoldbruskkirtelfunktion
  • Beskyttelse mod oxidativ skade
  • Forbedret immunfunktion
  • Afgiftning og udskillelse af kviksølv
  • Langsommere udvikling af hiv-infektioner frem mod aids og død
  • Øget modstandskraft mod opportunistiske infektioner

Selen og skjodbruskkirtelfunktionen

Skjoldbruskkirtlen er den lille sommerfuglformede kirtel som findes fortil, for neden af halsen, lige over vores brystben. For en så lille kirtel er skjoldbruskkirtlen overordentlig vigtig. Når den er sund, producerer den hormoner, der regulerer mange kropsfunktioner:

  • kroppens stofskifteniveau
  • kroppens hjertefunktion
  • fordøjelsessystemets funktion
  • kroppens muskelkontrol
  • hjernens udvikling
  • vedligeholdelse af god knogleresundhed

Sygdomme der hæmmer skjoldbruskkirtlens funktion

De mest fremherskende sygdomme i skjoldbruskkirtlen er følgende [Iddah]:

  • struma og knuder i skjoldbruskkirtlen
  • hyperthyreose (for højt stofskifte)
  • hypothyroidisme (lavt stofskifte)
  • autoimmun thyroiditis
  • kræfttumorer

 Selens rolle i normal og unormal skjoldbruskkirtelfunktion

  • Selen er mere koncentreret i skjoldbruskkirtlen end i noget andet væv i kroppen [Ventura].
  • Selen er så vigtigt for skjoldbruskkirtlens funktion, at kroppen fortrinsvis sender selen til skjoldbruskkirtlen og fortrinsvis udtrykker skjoldbruskkirtlens selenoproteiner [Schomburg].
  • Følgelig formår skjoldbruskkirtlen at opretholde et højt selenniveau selv i tider med et lav selenindtag [Schmutzler].
  • Der udtrykkes elleve selenoproteiner der beskytter skjoldbruskkirtlen mod skader fra de frie radikaler, som produceres under dannelsen af ​​thyreoideahormon [Schmutzler].
  • Et lavt selenniveau er forbundet med en øget risiko for struma (= forstørrelse af skjoldbruskkirtlen) og knudestruma (= knuder i skjoldbruskkirtlen, hvoraf nogle er ondartede) [Schomburg].
  • Dokumentation fra nogle kliniske undersøgelser indikerer, at personer med et lavt selenniveau ved undersøgelsesstart som er diagnosticeret med autoimmun thyroid sygdom kan drage fordel af selentilskud [Schomburg].
  • Selentilskud kan reducere omfanget af celleskader forårsaget af, at ​​lymfocytter og / eller skjoldbruskkirtel-autoantigener binder sig til skjoldbruskkirtlens cellemembraner [Schomburg].

Selentilskud og autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme

En samlet gennemgang fra 2017 af den biomedicinske litteratur om selen og skjoldbruskkirteln antyder, at selentilskud til patienter med autoimmune thyroid sygdomme er forbundet med følgende gavnlige helbredseffekter [Ventura]:

  • Færre anti-thyroperoxidase-antistoffer
  • Bedre ultralydsbilleder af skjoldbruskkirtlen
  • Forbedret livskvalitet

Bemærk: Thyreoideaperoxidase-enzymer spiller en vigtig rolle i produktionen af skjoldbruskkirtelhormoner. I autoimmune sygdomme producerer kroppen fejlagtigt antistoffer, som angriber disse vigtige enzymer. En tilstrækkelig selenstatus synes at nedsætte risikoen for disse fejlagtige autoimmune angreb.

Desuden viste litteraturgennemgangen, at selentilskud i tilfælde af Graves’ Orbitopati (en inflammatorisk autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom) er forbundet med en forbedret livskvalitet, bedre øjenfunktion og forsinket udvikling af øjensygdomme [Ventura].

Selen fra organisk selengær synes at være den mest hensigtsmæssige form til forebyggelse og behandling af sygdom i skjoldbruskkirtlen [Ventura].

Selentilskud og Hashimotos sygdom

Hashimotos sygdom er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemets T-celler fejlagtigt angriber skjoldbruskkirtlen, især skjoldbruskkirtlens peroxidaseenzymer. Hashimotos sygdom medfører følgende symptomer i skjoldbruskkirtlen:

  • Kronisk inflammation
  • Skader på skjoldbruskkirtlen
  • Nedsat skjoldbruskkirtelaktivitet (hypothyroidisme)

En Cochrane-gennemgang fra 2014 af kliniske undersøgelser med selentilskud sammen med levothyroxin T4-hormonterapi viste, at selentilskuddet er forbundet med en reduktion af mængderne af cirkulerende autoantistoffer [van Zuuren].

I øjeblikket afventer vi resultatet fra den  randomiserede, kontrollerede CATALYST-undersøgelse. Denne undersøgelsen er designet til at teste hypotesen om, at et 12-måneders dagligt tilskud med 200 mikrogram selenberiget gær vil være gavnligt i behandlingen af kronisk autoimmun thyroiditis. Det der primært måles i undersøgelsen, er den skjoldbruskkirtel-relaterede livskvalitet, som vurderes ved hjælp af det såkalte ThyPRO spørgeskema [Winther].

Selentilskud og Graves’ sygdom

I tilfælde af autoimmun hypertyreose forårsaget af Graves’ sygdom er sådanne symptomer som hurtig hjerterytme, vægttab og mentale forstyrrelser (herunder angst og depression) almindelige. Et 2015-studie har vist, at et dagligt tilskud på 200 mikrogram selen kan forbedre immunsystemets respons, hormonniveauer samt patienternes  symptomer [Calissendorf].

En randomiseret kontrolleret undersøgelse fra 2011 har vist, at selentilskud forbedrer trivslen hos patienter, der er ramt af Graves’ sygdom, en autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom, der fører til forhøjet skjoldbruskkirtelaktivitet [Marcocci].

Det igangværende GRASS-studie [Watt] er designet til at teste hypotesen om, at selentilskud sammen med standardbehandling vil have gavnlige virkninger på autoimmun hypothyroidisme på følgende måder:

  • Færre svigt af anti-thyroid medicinsk behandling
  • Hurtigere og længerevarende remission
  • Forbedret livskvalitet for patienterne

Opsummering af litteratur om selen og autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom

Hvad ved vi om selentilskud og autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom [Winther 2017]?

  • Et lavt selenindtag fra kosten er forbundet med øget forekomst af autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme hos patienter.
  • Selentilskud nedsætter cirkulerende thyroid-auto-antistoffer hos patienter med autoimmun thyroiditis.
  • Selens modulering af immunsystemets respons kan indebære en nedsat frigivelse af inflammationsfremmende cytokiner.
  • Der er behov for mere forskning i virkningerne af selentilskud på genoprettelsen af en normal skjoldbruskkirtelfunktion og af patienternes livskvalitet.

Kilder

Bellinger, F. P., Raman, A. V., Reeves, M. A., & Berry, M. J. (2009). Regulation and function of selenoproteins in human disease. The Biochemical Journal, 422(1), 11-22. doi:10.1042/BJ20090219

Calissendorff, J., Mikulski, E., Larsen, E. H., & Möller, M. (2015). A Prospective Investigation of Graves’ Disease and Selenium: Thyroid Hormones, Auto-Antibodies and Self-Rated Symptoms. European Thyroid Journal, 4(2), 93-98. doi:10.1159/000381768

Iddah, M. A. & Macharia, B. N.  (2013). Autoimmune thyroid disorders. ISRN Endocrinol. 2013; 2013: 509764. doi:  10.1155/2013/509764

Marcocci, C., Kahaly, G.J., Krassas, G.E., et al. (2011). Selenium and the course of mild Graves’ orbitopathy. N Engl J Med., 364(20):1920-1931.

Schomburg, L. (2011). Selenium, selenoproteins and the thyroid gland: interactions in health and disease. Nat Rev Endocrinol., Oct 18;8(3):160-71. doi: 10.1038/nrendo.2011.174.

Schmutzler, C., Mentrup, B., Schomburg, L., Hoang-Vu, C., Herzog, V., & Köhrle, J. (2007).  Biol Chem., 388(10):1053-9.

Van Zuuren, E.J., Albusta, A.Y., Fedorowicz, Z., Carter, B., Pijl, H.  (2014). Selenium supplementation for Hashimoto’s thyroiditis: summary of a Cochrane systematic review. Eur Thyroid J. 2014;3(1):25-31.

Ventura, M., Melo, M., & Carrilho, F.  (2017).  Selenium and thyroid disease: from pathophysiology to treatment.  Int J Endocrinol., 7: Article ID 1297658: 1-9.
doi.org/10.1155/2017/1297658

Watt, T., Cramon, P., Bjorner, J. B., Bonnema, S. J., Feldt-Rasmussen, U., Gluud, C., & … Rasmussen, A. K. (2013). Selenium supplementation for patients with Graves’ hyperthyroidism (the GRASS trial): study protocol for a randomized controlled trial. Trials, 14119. doi:10.1186/1745-6215-14-119

Wichman, J., Winther, K. H., Bonnema, S. J., & Hegedüs, L. (2016). Selenium Supplementation Significantly Reduces Thyroid Autoantibody Levels in Patients with Chronic Autoimmune Thyroiditis: A Systematic Review and Meta-Analysis. Thyroid, 26(12), 1681-1692.

Winther, K. H., Watt, T., Bjørner, J. B., Cramon, P., Feldt-Rasmussen, U., Gluud, C., & … Bonnema, S. J. (2014). The chronic autoimmune thyroiditis quality of life selenium trial (CATALYST): study protocol for a randomized controlled trial. Trials, 15115. doi:10.1186/1745-6215-15-115

Winther, K. H., Bonnema, S. J., Cold, F., Debrabant, B., Nybo, M., Cold, S., & Hegedüs, L. (2015). Does selenium supplementation affect thyroid function? Results from a randomized, controlled, double-blinded trial in a Danish population. European Journal of Endocrinology, 172(6), 657-667. doi:10.1530/EJE-15-0069

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Dokumenterede egenskaber ved et selengær-præparat

Molekylære data om grundstoffet selen
Grundstoffet selen findes sjældent alene og ubundet. I kroppen udgør det en del af aminosyrerne selenomethionin og selenocystein og fungerer som en bestanddel af ca. 25 selenoproteiner. Den selengær der anvendes i kosttilskud, fremstilles ved at fodre gærsvampen Saccharomyces cerevisiae (også kendt som bagegær eller ølgær) med selen. Når gæren vokser, optager den selen. Resultatet er en organisk selengær, der har en relativt god absorption og biotilgængelighed. Den danner flere forskellige selenforbindelser, der er nødvendig for mange cellulære funktioner i kroppen. Gæren i selengær-tabletterne er død. Den kan ikke forårsage gærinfektioner.

Dokumentationen fra kliniske undersøgelser viser, at selen-gærpræparater giver de bedste sundhedsmæssige resultater [Alehagen; Blot; Clark; Yu].

I dag vil jeg se på de dokumenterede egenskaber ved det selen-gærpræparat, der blev udviklet til brug i PRECISE-undersøgelserne. PRECISE er akronym for forebyggelse (PREvention) af kræft (Cancer) ved Intervention med SElen. PRECISE undersøgelserne blev designet til at teste effektiviteten af selentilskud til forebyggelse af kræft.

Præparatet – SelenoPrecise® – er også det selen-gærpræparat, der blev anvendt i KiSel-10-undersøgelsen med en kombination af selen- og coenzym Q10-tilskud til raske, ældre borgere med henblik på at beskytte mod hjertesygdom. Professor Urban Alehagen og forskerne ved Linköpings Universitet i Sverige har skrevet om et særligt forhold mellem selen og coenzym Q10. Vores celler har brug for tilstrækkeligt selen for at opretholde tilstrækkelige koncentrationer af coenzym Q10, og vores celler har brug for tilstrækkeligt coenzym Q10 til at opretholde en optimal selenoproteinfunktion [Alehagen].

SelenoPrecise® har videnskabelig dokumentation for følgende egenskaber:

  • Stabilitet
  • Optagelighed og biotilgængelighed
  • Virkningsfuldhed
  • Sikkerhed

Stabilitet

Selengærpræparatet SelenoPrecise® indeholder ca. 60% naturligt (ikke syntetisk) l-selenomethionin og op mod 30 andre selenarter, herunder gamma-glutamyl-Se-methylselenocystein. Methylselenocystein anses for at udgøre en vigtig bestanddel af et effektivt selengærpræparat. Undersøgelser af selenkilderne har vist, at SelenoPrecise indeholder mindre end en procent uorganisk selen [Larsen].

Hvad taler vi om her? Der findes forskellige former for selen – både uorganisk og organisk – som en producent af et selentilskud kan bruge. Resultaterne fra randomiserede, kontrollerede undersøgelser viser, at organiske selengærpræparater giver flere sundhedsmæssige gevinster end uorganiske selenpræparater [Alehagen; Clark; Blot; Yu].

Derudover er selen-gærpræparater med sit indhold af organisk l-selenomethionin forbundet med bedre sundhedseffekter end selenpræparater med syntetisk l-selenomethionin. Sammenlign f.eks. resultaterne fra undersøgelsen om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (Nutritional Prevention of Cancer) med resultaterne fra SELECT-studiet [Clark; Lippman].

Det vigtige for os forbrugere er, at vi kan regne med at få et stabilt, standardiseret selenpræparat i farmaceutisk kvalitet, der har den samme fordeling af selenformer i batch efter batch.

Optagelighed og biotilgængelighed

På samme måde er det vigtigt for os at købe en selengærtablet, der har en stabil høj optagelighed på et et sted mellem 80% og 90%.

Afhængigt af det område vi lever i, kan vi have brug for et daglig tilskud på 50 mikrogram, 100 mikrogram eller 200 mikrogram. Det er muligt at få testet vores plasma- eller serum-selenkoncentration. En videnskabelig udlægning af kliniske undersøgelsesresultater tyder på, at det optimale niveau for plasmaselen til kræftforebyggelse ligger mellem 120 mikrogram pr. Liter og 170 mikrogram pr. Liter [Hurst 2012].

Fabrikanten af SelenoPrecise® selen-gærpræparatet har dokumentation for, at et dagligt tilskud på 100 mikrogram vil øge en persons plasma-selenkoncentration med mere end 50% efter nogle få måneder med et fast dagligt tilskud alt afhængigt, naturligvis, af personens individuelle plasmaselenstatus ved udgangspunktet [Larsen].

Virkningsfuldhed af selengær i sygdomsforebyggelse

Formentlig er de to største sundhedsmæssige fordele ved selentilskud – via en forbedret selenstatus til et effektivt niveau – forebyggelse af kræft samt forbedring af skjoldbruskkirtlens funktion.

Jeg har skrevet flere artikler om selen og kræftrisiko på denne hjemmeside. Jeg vil opsummere den biomedicinske litteratur om selen og skjoldbruskkirtlens funktionen i en kommende artikel.

I den resterende del af denne artikel vil jeg gennemgå nogle andre sundhedsmæssige resultater knyttet til et selengærpræparat i farmaceutisk kvalitet.

Selengær og graviditet

Nedsat oxidativt stress: Niveauet af bio-markører for oxidativt stress stiger signifikant under graviditeten. Forståeligt nok.
Tilskud til gravide kvinder i første trimester af 100 mikrogram dagligt i seks måneder holdt niveauet af graviditetsrelaterede stress-biomarkører på et uændret niveau. I placebogruppen steg de samme graviditetsrelaterede oxidative stress-biomarkører med 32%. Selentilskuddet havde dermed en beskyttende virkning [Tara 2010].

Mindre post-partum depression*: Tilskud til gravide i første trimester med 100 mikrogram dagligt indtil fødslen var forbundet med en signifikant nedsat forekomst af post-partum depression [Mokhber 2011].
*Depression som optræder inden 4-6 uger efter fødslen.

Nedsat risiko for svangerskabsforgiftning: Et dagligt tilskud til gravide kvinder på 60 mikrogram selen fra selengær fra uge 12-14 indtil fødslen var forbundet med lavere koncentrationer af SFlt-1 proteiner, som er biomarkører for risikoen for svangerskabsforgiftning. Tilskuddet på 60 mikrogram dagligt var derudover forbundet med et højere niveau af Selenoprotein P som normalt reduceres under graviditeten på grund af overførsel af selen fra moder til foster [Rayman 2014].

Reduceret risiko for præmatur hindebristning: Forekomsten af for tidlig fosterhindebristning hos førstegangsfødende kvinder, der fik tilskud af 100 mikrogram selengær dagligt var signifikant lavere end hos placebogruppen [Tara 2010].

Selengær og udskillelse af kviksølv

Et dagligt tilskud med 100 mikrogram selengær i 90 dage var forbundet med en kraftigt forøget kviksølvudskillelse hos undersøgelsesdeltagere der havde været udsat for kviksølv over en længere periode [Li 2012].

Selengær og forbedret immunfunktion

Forskere gav studiedeltagere et dagligt tilskud på 0, 50, 100 eller 200 mikrogram selengær i 12 uger. De vaccinerede undersøgelsens deltagere med en influenzavaccine. Der var en dosisafhængig opregulering af immunsystemets respons på vaccinen [Goldson 2011].

Selengær og kolesterolniveau

En undersøgelse af ældre britiske studiedeltagere som fik et dagligt tilskud på 0, 100, 200 eller 300 mikrogram selengær i seks måneder viste beskedne gavnlige resultater i forholdet mellem den samlede mængde kolesterol og HDL-kolesterol. Forholdet mellem total kolesterol og det gode kolesterol faldt som reaktion på en stigende dosering af selengær [Rayman 2011]. Sagt på en anden måde udgjorde det gode kolesterol en højere procentdel af den samlede mængde kolesterol hos de studiedeltagere, der tog højere doser af selengær.

En undersøgelse med deltagelse af ældre danskere som fik et dagligt tilskud på 0, 100, 200 eller 300 mikrogram selengær i fem år viste den samme tendens til en forbedret kolesterolratio med stigende doser selengær [Cold 2015]. Disse resultater nåede næsten statistisk signifikans; imidlertid kan forbedringerne i det gode kolesterol have klinisk betydning.

Selengær og hjertesygdom

I KiSel-10-studiet var et kombineret tilskud med selengær og coenzym Q10 forbundet med en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom [Alehagen].

Selengær og kronisk nyresygdom

Som udgangspunkt havde patienter med kronisk nyresygdom DNA-skader i de hvide blodlegemer, der var tre gange højere end niveauet hos raske individer. Hos patienter med kronisk nyresygdom der fik et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen i tre måneder blev der set et signifikant fald i DNA-skader i de hvide blodlegemer ned til et niveau, der var 16% lavere end niveauerne af DNA-skader hos raske individer [Zachara 2011].

Sikkerheden ved selengær

Ingen alvorlige bivirkninger:

I en gennemgang af resultaterne fra 47 undersøgelser med selengærpræparatet SelenoPrecise® i en farmaceutisk kvalitet er der ikke set nogen rapporter om alvorlige bivirkninger og ingen ændringer i forsøgsdeltagernes toksicitets-parametre [Sindberg 2016].

Ingen ophobning i muskelvæv:

Længerevarende tilskud i flere år med doser fra 62,5 til 262,5 mikrogram resulterede i et stabilt selenniveau i muskelvæv. Der var ingen vedvarende ophobning og ingen fare for giftig ophobning i muskelvæv. Derudover var der en signifikant positiv sammenhæng mellem selenniveauet i muskelvæv og selenkoncentrationer i plasma, helblod, røde blodlegemer, hovedhår og tånegle [Behne 2010].

Selengær og diabetes:

Et dagligt tilskud på 100, 200 og 300 mikrogram i seks måneder til ældre studiedeltagere med lav selenstatus havde ingen effekt på niveauerne af adiponektin, hvilket overbeviste forskere om, at selentilskud ikke virkede fremmende på diabetes hos gruppen af ældre med relativt lav selenstatus [Rayman 2012].

Selengær og graviditet:

Et dagligt tilskud med 100 mikrogram selen fra selengær fra første trimester og frem til fødslen synes at være sikkert under graviditeten og er med høj sandsynlighed meget nødvendigt [Tara 2010; Mokhber 2011; Rayman 2014].

Konklusion

I kroppen indarbejdes selen fra kosttilskud i selenoproteiner, der har en række gavnlige sundhedsvirkninger:

  • antioxidant-virkninger
  • antiinflammatoriske virkninger
  • antivirale virkninger

Det er vigtigt at vælge et selen-gærpræparat med dokumentation for stabilitet, absorption, effektivitet og sikkerhed.

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156

Behne, D., Alber, D., & Kyriakopoulos, A. (2010). Long-term selenium supplementation of humans: selenium status and relationships between selenium concentrations in skeletal muscle and indicator materials. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 24(2), 99-105. doi:10.1016/j.jtemb.2009.12.001

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Cold, S., Winther, K. H., Pastor-Barriuso, R., & Rayman, M. P. (2015). Randomised controlled trial of the effect of long-term selenium supplementation on plasma cholesterol.  British Journal of Nutrition, 114(11): 1807-18.

Goldson, A. J., Fairweather-Tait, S. J., Armah, C. N., Bao, Y., Broadley, M. R., Dainty, J. R., & … Hurst, R. (2011). Effects of selenium supplementation on selenoprotein gene expression and response to influenza vaccine challenge: a randomised controlled trial. Plos One, 6(3), e14771. doi:10.1371/journal.pone.0014771

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232. Efficacy of a high-selenium yeast preparation

Li, Y., Dong, Z., Chen, C., Li, B., Gao, Y., Qu, L., & … Chai, Z. (2012). Organic selenium supplementation increases mercury excretion and decreases oxidative damage in long-term mercury-exposed residents from Wanshan, China. Environmental Science & Technology, 46(20), 11313-11318. doi:10.1021/es302241v

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.

Mokhber, N., Namjoo, M., Tara, F., Boskabadi, H., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., & … Ferns, G. (2011). Effect of supplementation with selenium on postpartum depression: a randomized double-blind placebo-controlled trial. The Journal of Maternal-Fetal & Neonatal Medicine, 24(1), 104-108. doi:10.3109/14767058.2010.482598

Rayman, M. P., Searle, E., Kelly, L., Johnsen, S., Bodman-Smith, K., Bath, S. C., & … Redman, C. G. (2014). Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. The British Journal of Nutrition, 112(1), 99-111. doi:10.1017/S0007114514000531

Rayman, M. P., Stranges, S., Griffin, B. A., Pastor-Barriuso, R., & Guallar, E. (2011). Effect of supplementation with high-selenium yeast on plasma lipids: a randomized trial. Annals of Internal Medicine, 154(10), 656-665. doi:10.7326/0003-4819-154-10-201105170-00005

Rayman, M. P., Blundell-Pound, G., Pastor-Barriuso, R., Guallar, E., Steinbrenner, H., Stranges, S., & Guoying, W. (2012). A Randomized Trial of Selenium Supplementation and Risk of Type-2 Diabetes, as Assessed by Plasma Adiponectin. Plos ONE, 7(9), 1-9. doi:10.1371/journal.pone.0045269

Sindberg, C. D. (2016). Aspects of SelenoPrecise® documentation: A scientific summary of SelenoPrecise® absorption, speciation, effects in human material, and bio-marker measurements.  Pharma Nord Research Library. Unpublished document.

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Alamdari, D. H., & … Ferns, G. (2010). Prooxidant-antioxidant balance in pregnancy: a randomized double-blind placebo-controlled trial of selenium supplementation. Journal of Perinatal Medicine, 38(5), 473-478. doi:10.1515/JPM.2010.068

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & … Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and premature (pre-labour) rupture of membranes: A randomised double-blind placebo-controlled trial. Journal of Obstetrics & Gynaecology, 30(1), 30-34. doi:10.3109/01443610903267507

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Zachara, B. A., Gromadzinska, J., Palus, J., Zbrog, Z., Swiech, R., Twardowska, E., & Wasowicz, W. (2011). The effect of selenium supplementation in the prevention of DNA damage in white blood cells of hemodialyzed patients: a pilot study. Biological Trace Element Research, 142(3), 274-283. doi:10.1007/s12011-010-8776-0

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Serum/plasma-selenstatus og beskyttelse mod kræft

Graf der viser respons fra selentilskud
Indenfor kræftforebyggelse synes der at være en U-formet respons fra selentilskud. Truslen fra afvigende resultater er større ved de lavere og højere niveauer af serum/plasmaselen. For eksempel siger Emily Chiang og hendes kolleger, at det optimale serum-seleniveau for reduktion af risikoen for prostatakræft er mellem 119 og 137 mikrogram pr. liter. (grafen er udelukkende illustrativ)

Dokumentationen fra forskellige systematiske gennemgange og meta-analyser af selen- og kræftundersøgelser viser en signifikant omvendt proportionalitet mellem selenindtag og/ eller plasma/serum-selenstatus og kræft [Lee; Hurst; Cai].

Der er nogle tegn på et U-formet forhold mellem plasma/serum-selenstatus og beskyttelse mod kræft [Hurst; Rayman]. Lav plasma/serum-selenstatus korrelerer klart med højere risiko for kræft. Høj plasma/serum-selenstatus korrelerer ikke med en øget kræftbeskyttende virkning. Nøglen er at finde de doseringsmængder og den efterfølgende plasma/serum status, der giver den bedste beskyttelse mellem de to yderpunkter.

Evaluering af bevismaterialet fra offentliggjorte studier er kompliceret. Vi skal huske, at følgende faktorer påvirker forholdet mellem selenstatus og/eller -indtagelse og kræftrisiko:

  • Typen af selentilskud
  • Kostens selenindhold ved undersøgelsesstart
  • Plasma/serum-selenstatus ved undersøgelsesstart
  • Undersøgelsesdeltagernes risikoniveau
  • Typen af kræft

Typen af selentilskud og kræftrisiko

Baseret på bevismateriale fra randomiserede kontrollerede undersøgelser er den effektive form af selentilskud til forebyggelse af kræft, organisk selengær [Clark, Yu]. Effektive selengær-præparater som dem, der blev anvendt i PRECISE-undersøgelserne, indeholder organisk l-selenomethionin, Se-methylselenocystein (= forbindelsen findes i hvidløg) og tæt på 30 andre selenforbindelser [Larsen 2004].

Vær opmærksom på, at selengær-præparaterne indeholder en organisk form for l-selenomethionin, som er den form, der findes naturligt i paranødder, plantefrø og bælgplanter. L-selenomethionin i selengær-præparater er ikke det samme som det syntetiske l-selenomethionin, der blev anvendt i SELECT-studiet [Lippman, Klein].

Kosttilskud med selengær er forholdsvis meget mere sikre selen-kosttilskud [Schrauzer 2006].

Seleniveauer og kræftrisiko ved undersøgelsesstart

Alt taget i betragtning foretrækkes undersøgelser, der ser på sammenhængen mellem plasma- eller serumselen-koncentrationer ved undersøgelsesstart og kræftrisiko frem for undersøgelser, der ser på sammenhængen mellem selenindtagelsen ved undersøgelsesstart og kræftrisiko.

Der er to årsager:

1. Blod-seleniveauer kan måles mere præcist end måling af selenindtagelsen fra kosttilskud, fordi de fleste data fra indtagelse af kosttilskud kommer fra deltagernes selvrapportering:

  • Data fra spørgeskemaer om måltidshyppighed
  • Data fra spørgeskemaer med baggrundsoplysninger om brugen af kosttilskud
  • Data fra spørgeskemaer med supplerende oplysninger

2. Selv når undersøgelsens deltagere rapporterer, at de spiser de samme fødevarer i de samme mængder, kan der være regionale variationer i landbrugsjordens selenindhold og i fødevarerne. 227 g (8 oz) ris fra én egn af landet kan godt indeholde mindre selen end 227 g ris fra en anden egn.

Selentilskud og forskellige kræftformer

Dr. Cai og kolleger konkluderede i en meta-analyse fra 2016 om seleneksponering og kræftrisiko, at højere seleneksponering er forbundet med nedsat risiko for følgende specifikke kræftformer:

  • Brystkræft
  • Spiserørskræft
  • Mavekræft
  • Lungekræft
  • Prostatakræft

Imidlertid er højere seleneksponering endnu ikke utvetydigt forbundet med nedsat risiko for blærekræft, tyktarms- og endetarmskræft eller hudkræft [Cai].

Dosisrespons på selen og kræftrisiko

En tommelfingerregel der tidligere har været meget udbredt siger, at det medfører et fald i risikoen for kræft på ca.10% for hver gang plasma/serumkoncentrationen af selen øges med 10 mikrogram per liter. [Hurst].

Denne tommelfingerregel bør understøttes af mere empiriske beviser, og husk: Den kan kun gælde inden for grænserne af den U-formede kurve. De lave og øvre grænser for effektiviteten af selentilskud mod udvikling af kræft skal også fastlægges mere præcist.

Optimal plasma/serum-seleniveau og kræftrisiko

Data fra undersøgelsen af ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC-studiet), som blev udført i USA af professor Larry Clark og hans kolleger, viste, at den beskyttende virkning af selen mod udviklingen af nogle kræftformer begyndte at kunne ses ved en nedre grænse på 120 mikrogram selen pr. liter plasma [Clark].

Dr. Hurst og kolleger i Storbritannien gennemførte en meta-analyse af studier af selenstatus og risikoen for prostatakræft. Data fra deres meta-analyse viste, at der var en gradvis nedsat risiko for den samlede andel af prostatakræft og for fremskreden prostatakræft i området fra 60 mikrogram selen pr. liter plasma op til 170 mikrogram pr. liter.

Ved niveauer over 170 mikrogram pr. liter blev den beskyttende virkning af selentilskud udfladet, og yderligere selen ophørte med at virke beskyttende. Med andre ord giver selentilskud ikke den samme beskyttelse hos personer der er fyldt med selen, som det gør hos personer der mangler selen [Hurst].

Forskelle mellem NPC-studiets resultater og SELECT-studiets resultater

Der var to store forskelle i udformningen af NPC-studiet af kræft  [Clark] og i udformningen af SELECT-studiet [Lippman; Klein]:

  • Tilskudets art: Organisk selengær i NPC-undersøgelsen versus syntetisk l-selenomethionin i SELECT-studiet
  • Den gennemsnitlige serumselen-status hos deltagere var ved forsøgets start: 113 mikrogram pr. liter i NPC-undersøgelsen og 135 mikrogram pr. liter i SELECT-undersøgelsen [Lippman]

Disse to forskelle – Typen af selentilskud og serum-selenstatus ved undersøgelsesstart – kan forklare, hvorfor NPC-undersøgelsen viste signifikante reduktioner i risikoen for kræft og SELECT undersøgelsen ikke gjorde.

Andre faktorer der vedrører selentilskud og kræftrisiko

I en kommende artikel kunne jeg tænke mig at adressere andre faktorer, som kan påvirke den beskyttende effekt af selentilskud mod kræft:

  • Alder
  • Køn
  • Forskellige selenoproteiners optimale aktivitetsniveau
  • Race
  • Ryger/ikke-ryger

På nuværende tidspunkt peger de videnskabelige data, der er opsummeret ovenfor, på den bedste effekt fra selengær-præparater til kræftforebyggelse.

 

Kilder

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & … Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213. doi:10.1038/srep19213

Chiang, E. C., Shuren, S., Kengeri, S. S., Xu, H., Combs, Jr., G. F., Morris, J. S., Bostwick, D. G., & Waters, D. J. (2010).  Defining the Optimal Selenium Dose for Prostate Cancer Risk Reduction: Insights from the U-Shaped Relationship between Selenium Status, DNA Damage, and Apoptosis.  Dose Response, 8(3): 285–300.  doi:  10.2203/dose-response.09-036.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122. doi:10.3945/ajcn.111.033373

Klein, Eric A, Ian M, Jr Thompson, Catherine M Tangen, John J Crowley, M Scott Lucia, Phyllis J Goodman, and Laurence H Baker, et al. 2011. “Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT).” JAMA 306, no. 14: 1549-1556. MEDLINE with Full Text, EBSCOhost (accessed December 5, 2017).

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lee, E., Myung, S., Jeon, Y., Kim, Y., Chang, Y. J., Ju, W., & … Huh, B. Y. (2011). Effects of selenium supplements on cancer prevention: meta-analysis of randomized controlled trials. Nutrition and Cancer, 63(8), 1185-1195. doi:10.1080/01635581.2011.607544

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51. doi:10.1001/jama.2008.864

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268. doi:10.1016/S0140-6736(11)61452-9.

Schrauzer, G. N. (2006). Selenium yeast: Composition, quality, analysis, and safety.  Pure Appl. Chem., 78(1), 105–109.  doi:10.1351/pac200678010105

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og antioxidanter i kombination mod kræft

Liste over antioxidante fødevarer
Det synes som om intet er fuldstændig klarlagt. Jo, vi vil gerne spise frugt og bær for deres antioxidantindhold. Men frugter og bær er fulde af sukker kaldet fructose. Så ligesom med alt andet skal vi spise frugt og bær med måde. I dette referat fokuserer jeg på studier af selen og antioxidant-kombinationer med henblik på forebyggelse af kræft.

Om emnet kræft og selen som et kræftforebyggende middel er vi bekendt med nogle grundlæggende fakta fra den forskning der er offentliggjort:

  • Selen forhindrer eller forsinker tumorudvikling hos dyr [Schrauzer]
  • Regioner med lav selenindtag er regioner med højere forekomst af kræft [Schrauzer]
  • Større eksponering for selen er forbundet med lavere forekomst af kræft [Cai]
  • Selen-gærpræparater som eneste behandling reducerer forekomsten af kræft [Clark; Yu; Li]

Hvad mon randomiserede kontrollerede undersøgelser viser om effektiviteten af selen og antioxidant-kombinationer mod udviklingen af kræfttumorer, tænkte jeg.

De første undersøgelser, jeg kommer i tanke om, var Linxian-undersøgelserne om ernæringsmæssig intervention, som sandsynligvis er lige så vigtige i selen- og kræftforskningens historie, som professor Larry Clarks undersøgelse om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft er.

Professor Blots Linxian ernærings-interventionsundersøgelser i Kina

Linxian-undersøgelserne var et meget stor forskningsprojekt. Forskerne indskrev 29.584 undersøgelsesdeltagere i alderen 40 til 69 år fra fire Linxian-kommuner. Undersøgelsesdeltagerne levede i en region af Kina præget af en vedvarende, lav selenindtagelse samt af en høj andel af kræftdødsfald.

Forskerne fordelte tilfældigt undersøgelsens deltagere i en af fire grupper:

  • Gruppe A: Zink og retinol (Vitamin A)-gruppen
  • Gruppe B: Riboflavin og niacin (B vitamin)-gruppen
  • Gruppe C: Vitamin C og molybdæn-gruppen
  • Gruppe D: Selengær, Vitamin E og beta-caroten-gruppen

Undersøgelsesdataene viste, at der ikke var interessante resultater fra de første tre tilskudsgrupper. Imidlertid viste data fra gruppe D, som fik et dagligt selen-gærtilskud tilskud, spændende resultater.

  • 9% reduktion i dødsfald af alle årsager
  • 13% reduktion i dødsfald fra alle former for kræft
  • 21% reduktion i dødsfald fra mavekræft
  • 20% reduktion i dødsfald fra forskellige andre kræftformer

Resultaterne fra Linxian ernærings-interventionsundersøgelserne bekræftede, hvad forskere havde set i dyreforsøg: Selen forhindrede eller forsinkede udviklingen af kræfttumorer [Blot].

Professor Hercbergs Su.Vi.Max.-undersøgelse i Frankrig

Herefter kom rapporter fra den store franske undersøgelse – the Supplémentation en Vitamines et Minéraux Antioxydants (Su.Vi.Max.) Denne undersøgelse var også et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie. Su.Vi.Max.-studiet indskrev 13.017 voksne i alderen 35-60 år, hvoraf cirka 60% var kvinder [Hercberg].

Behandlingsregimen bestod af følgende mikronæringsstoffer:

  • 100 microgram selengær
  • 6 milligram beta-caroten
  • 120 milligram Vitamin C
  • 30 milligram Vitamin E
  • 20 milligram zink

De undersøgelsesdeltagere der indgik i kontrolgruppen tog matchende placebo dagligt.

Forskerne fulgte undersøgelsens deltagerne i en gennemsnitlig periode på 7,5 år. Data fra undersøgelsen afslørede noget overraskende. Tilskuddet med 100 mikrogram selen fra selengær gav betydelige sundhedsmæssige gevinster hos de franske mænd, men ikke hos de franske kvinder:

  • Lavere antal samlede kræfttilfælde
  • Lavere antal dødsfald af alle årsager
  • En sundere aldring [Assman 2015]

Hvordan man forklarer disse uventede kønsforskelle i virkningerne af Su.Vi.Max.-undersøgelsen? Forskerne havde forskellige hypoteser:

Kvinderne i undersøgelsen havde højere vitamin C- og beta-karoten-niveauer end mændene – det kunne have gjort en forskel.
Hormonale forskelle kunne have medført en forskel.
Der var forskelle i antioxidant-niveauet mellem mænd og kvinder ved undersøgelsens start. Disse antioxidant-forskelle var knyttet til forskelle i kræftrisiko hos mænd, men ikke hos kvinder [Galan 2005].

  • Kvinderne i undersøgelsen havde højere vitamin C- og beta-karoten-niveauer end mændene – det kunne have gjort en forskel.
  • Hormonale forskelle kunne have medført en forskel.
  • Der var forskelle i antioxidant-niveauet mellem mænd og kvinder ved undersøgelsens start. Disse antioxidant-forskelle var knyttet til forskelle i kræftrisiko hos mænd, men ikke hos kvinder [Galan 2005].

Dr. Prasads mundhulekræft-undersøgelse i Indien

Forskere i Hyderabad, Indien, rapporterede om resultaterne fra en mindre kræftforebyggelses-undersøgelse med anvendelse af selengær i kombination med antioxidanter [Prasad]. Forskerne indskrev 298 patienter diagnosticeret med kræftforstadier i deres mund til enten at indgå i en aktiv behandlingsgruppe eller en placebogruppe.

Patienterne i den aktive behandlingsgruppe tog følgende selen- og antioxidantkombination i et år:

  • Selengær
  • Vitamin A
  • Riboflavin
  • Zink

Tilskuddet med selen og antioxidanter reducerede forekomsten af mikronuklei og DNA-addukter betydeligt. Placebo-tilskuddet gav ikke nogen reduktion.

Bemærk: Omfanget af mikronukleerede celler og kræftfremkaldende DNA-addukter er en indikation på omfanget af skader på DNA. Reduktion i hyppigheden af mikronuklei og DNA-addukter er en indikation på nedsat risiko for kræft [Prasad].

Dr. Bonellis undersøgelse af tilbagevendende adenomer i Italien

Italienske forskere undersøgte virkningerne af selen og antioxidanttilskud i forhold til hyppigheden af tilbagevendende adenomer i tyktarmen.

Forskerne indskrev 411 patienter, der havde fået polypper fjernet fra deres tyktarm. Patienterne i den aktive behandlingsgruppe tog følgende antioxidanter sammen med 200 mikrogram selen dagligt:

  • 2 milligram vitamin A
  • 4,4 milligram vitamin B6
  • 180 milligram vitamin C
  • 30 milligram vitamin E
  • 30 milligram zink (gluconat)

Patienterne i kontrolgruppen tog matchende placebo dagligt.

Forskerne udførte koloskopier på disse patienter efter 1-års, 3-års og 5-års forløb af undersøgelsen.

De fandt, at selen- og antioxidantbehandling gav en 39% reduktion af tilbagevendende adenomer, både hvor det gjaldt små tubulære adenomer og fremskredne adenomer. Dette er et spændende resultat, fordi tilbagevendende adenomer forudsiger en øget risiko for kræft i tyktarmen [Bonelli 2013].

Selen i kombination med antioxidanter og kræftforebyggelse

Blot og Linxian, Hercberg og Su.Vi.Max., Prasad og micronuclei og DNA-addukter, Bonelli og tilbagevendende adenomer – alle sammen gode solide forskningsresultater, der bekræfter selen og antioxidanters rolle i forebyggelse af kræft.

Vi mangler at nævne ‘den 800 pund store gorilla’ i lokalet: Selen og Vitamin E-kræftforebyggelsesstudiet (SELECT-undersøgelsen) i USA.

SELECT-undersøgelsen af selen, vitamin E og prostatakræft

Den grundlæggende præmis for SELECT-studiet – indskrivning af 35.533 mænd fra hundredvis af medicinske behandlingssteder i USA, Canada og Puerto Rico – var, at der var god grund til at antage, at tilskud med selen og E-vitamin kunne forhindre udviklingen af prostatakræft [Lippman].

SELECT-undersøgelsen blev stoppet før tid, da ingen af tilskudsgrupperne viste den forventede nytte [Klein].

Talrige selenforskere har rejst spørgsmål om formuleringen af selentilskuddet (et syntetisk l-selenomethionin-tilskud i stedet for et selen-gærtilskud) og om undersøgelsesdeltagernes høje selenstatus ved undersøgelsens begyndelse.

Hvorfor, med de gode resultater fra professor Clark’s undersøgelse af ernæringsmæssig forebyggelse af kræft, professor Blot’s Linxian ernærings-interventionsundersøgelser, Dr. Yu’s Qidongs selenbehandlingsstudie og Dr. Prasads ernærings-interventionsstudie, som alle anvendte selen-gærpræparater, valgte SELECT-studieforskerne at bruge et syntetisk l-selenomethioninpræparat?

Jeg vil gerne tage fat på de problemstillinger, der er opstået som følge af det misforståede SELECT-studie i en kommende artikel på denne hjemmeside.

Konklusion

Selentilskud, alene og i kombination med andre antioxidanter, har vist signifikante resultater med hensyn til reduktion af kræfttilfælde og kræftdødelighed. De nøjagtige mekanismer bag selens kræftforebyggelse er imidlertid endnu ikke kendt.

Mulige forklaringer på effektiviteten af selen til forebyggelse af kræft indbefatter, men er ikke begrænset til følgende virkninger af selen:

  • på apoptose-processen (programmeret celledød, en proces hvor cellerne ødelægger sig selv)
  • på aktiviteten af selen-afhængige selenoenzymer
  • på immunsystemets funktion
  • på omsætningen af kræftfremkaldende stoffer
  • på tumorcellevækst [Lü 2016]

Selen-gærtilskud er de mest effektive selentilskud.

 

Kilder

Assmann, K. E., Andreeva, V. A., Jeandel, C., Hercberg, S., Galan, P., & Kesse-Guyot, E. (2015). Healthy Aging 5 Years After a Period of Daily Supplementation With Antioxidant Nutrients: A Post Hoc Analysis of the French Randomized Trial SU.VI.MAX. American Journal of Epidemiology, 182(8), 694-704.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: an Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Galan, P., Briançon, S., Favier, A., Bertrais, S., Preziosi, P., Faure, H., & Hercberg, S. (2005). Antioxidant status and risk of cancer in the SU.VI.MAX study: is the effect of supplementation dependent on baseline levels? The British Journal of Nutrition, 94(1), 125-132.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Klein, E. A., Thompson, I. J., Tangen, C. M., Crowley, J. J., Lucia, M. S., Goodman, P. J., & Baker, L. H. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 306(14), 1549-1556.

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & … Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & … Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

Prasad, M. P., Mukundan, M. A., & Krishnaswamy, K. (1995). Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. European Journal of Cancer. Part B, Oral Oncology, 31B(3), 155159.

Schrauzer, G.N., White, D.A., & Schneider, C.J.  (1977).  Cancer mortality correlation studies–III: statistical associations with dietary selenium intakes. Bioinorganic Chemistry, 7(1):23-31.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen som enkeltmiddel i kræftforebyggelse

Hvedebrød på  skærebrædt
I mange egne af verden medfører lavt selenindhold i jorden, at der produceres hvede med lavt selenindhold. Derefter resulterer formaling og forarbejdning af hveden, at der er 14% mindre selen i hvedemel end det, der findes i uforarbejdet hvede. Det samlede resultat er en nedsat indtagelse af selen fra kosten og en øget risiko for kræft. Undersøgelser viser, at tilskud med selengærpræparater i lav-selenområder har en kræftforebyggende virkning.

På denne blog-site, selenmangel.dk, fokuserer vi på de sundhedsmæssige og ernæringsmæssige fordele ved selentilskud. Vi ser på følgende typer af studier:

  • Humane studier frem for laboratorieundersøgelser eller dyreforsøg
  • Interventionsstudier frem for observationsstudier
  • Randomiserede, kontrollerede undersøgelser når det er muligt

Kræft med selen som eneste behandlingsmiddel

De bedste undersøgelser af selen som enkeltmiddel til at forebygge eller behandle kræft viser signifikante resultater i egne med lav selenindtagelse og/eller en høj kræftrisiko.

Professor Clarks NPC-studie

Det store gennembrud kom, da professor Larry Clark offentliggjorde resultaterne fra undersøgelsen om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC-studiet) i det prestigefyldte tidsskrift JAMA: Journal of the American Medical Association.

NPC-studiet var et multi-center, randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie udført i en selenfattig egn af det sydøstlige USA. Studiedeltagerne der tog 200 mikrogram selengær over en gennemsnitlig 4,5-årig periode, udviste betydelige sundhedsmæssige forbedringer (sammenlignet med placebo):

  • 50% lavere kræftdødelighed
  • 37% færre samlede antal kræfttilfælde
  • 46% færre tilfælde af lungekræft
  • 58% færre tilfælde af tyktarmskræft
  • 63% færre tilfælde af prostatakræft [Clark]

Studiedeltagerne udgjorde 75% amerikanske mænd; Derfor var der ingen meningsfulde data med hensyn til brystkræft.

I 2006 rapporterede Dr. Reid og kolleger resultaterne fra en sekundær analyse af NPC-studiets data vedrørende selentilskud og risikoen for tyktarmskræft. Analysen afslørede en signifikant reduktion af risikoen i to undergrupper af studiedeltagerne:

  • Studiedeltagere hvis selenstatus ved undersøgelsens start lå i den laveste tredjedel
  • Studiedeltagere kendt for at være nuværende rygere [Reid 2006]

Dr. Yus primære leverkræftstudier

I Qidong-provinsen som er en selenfattig egn af Kina, studerede Dr. Yu og kolleger effekten af selentilskud mod hepatitis B-virus og primær levercancer.

  • Selenberiget bordsalt som selen-interventionsmiddel medførte en 35% reduktion i primær leverkræft sammenlignet med virkningen af ikke-selenberiget bordsalt.
  • Daglige selengær-tabletter som selen-interventionsmiddel resulterede i at udviklingen af primær levercancer ophørte hos hepatitis B patienter over en fireårig periode. I samme periode udviklede seks procent af de hepatitis B-deltagere, der fik placebo-præparatet, primær levercancer [Yu].

Særligt interessant: I begge Yus studier begyndte andelen af primær leverkræft at stige, da undersøgelsens deltagere ophørte med at tage tilskud med selen. Vedvarende tilskud med selen havde en kræftforebyggende virkning [Yu].

Professor Lis primære leverkræftstudie

I et senere og større studie i Qidong-provinsen, en region med en kendt, høj risiko for leverkræft, testede Dr. Li og kollegaer 2.065 studiedeltagere i tre år. De tildelte tilfældigt studiedeltagerne til en behandlingsgruppe, der fik et selentilskud, eller til en placebogruppe.

I selenbehandlingsgruppen var niveauet af mikronukleus-celler i lymfocytterne signifikant lavere end i placebogruppen.

Bemærk: En test for mikronukleus-celler er en pålidelig test for stoffer, der er kræftfremkaldende, dvs. som forårsager kræft ved at beskadige gener.

Endvidere var forekomsten af nye tilfælde af leverkræft signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i kontrolgruppen.

Dr. Karamalis undersøgelse af selen og kvinder med celleforandringer i livmoderhalsen

Dr. Karamali og kolleger rapporterede om længerevarende gavnlige virkninger af supplerende selenbehandling til kvinder med 1. stadie af celleforandringer i livmoderhalsen (cervical intraepitelial neoplasi 1. grad, fokortet CIN1).

Bemærk: Cervical intraepitelial neoplasi er det medicinske udtryk for begyndende abnorm vækst af epithelceller på overfladen af livmoderhalsen.

Kvinderne i Dr. Karamalis studie blev tilfældigt tildelt en behandlingsgruppe der modtog 200 mikrogram dagligt af et selen-gærpræparat eller en placebogruppe.

  • Tilskud med selen førte til regression af celleforandringer i livmoderhalsen.
  • Tilskud med selen havde gavnlige virkninger på kvindernes stofskifteprofiler, f.eks. faldende glukosegenniveauer og øget insulinfølsomhed.
  • Tilskud med selen var forbundet med nedsat oxidativt stress [Karamali].

PRECISE pilotundersøgelser med selen-gærpræparater

PRECISE-undersøgelsen blev designet som et studie, der med stor styrke kunne undersøge effekten af tilskud med selengær til 32.000 kræftpatienter i USA, Storbritannien, Danmark og Sverige. Den store PRECISE-undersøgelse blev ikke til noget på grund af manglende finansiering.

I stedet gik den nødvendige finansiering til Selenium and Vitamin E Cancer Prevention-studiet udført af Southwest Oncology Group i USA. PRECISE-forskere lavede dog pilotstudier i Danmark og Storbritannien.

Studiedeltagerne i de to PRECISE-pilotundersøgelsesprøver fik selen-gærpræparatet SelenoPrecise® i varierende mængder på 100, 200 eller 300 mikrogram pr. dag. Seks måneders tilskud med hver dosering øgede studiedeltagernes plasma- og helblodniveau af selen betydeligt.

I den britiske PRECISE pilotundersøgelse resulterede 200 mikrogram SelenoPrecise® selengær dagligt i signifikant højere plasma-seleniveauer og højere stigninger af selen fra udgangspunktet, end det havde været tilfældet med professor Clarks NPC-studiedeltagere [Larsen].

Desværre fandt vi aldrig ud af om et stort randomiseret, kontrolleret forsøg med 200 mikrogram dagligt af selengæren SelenoPrecise® ville have gentaget de signifikante resultater fra NPC-studiet og Qidong-studierne.

SELECT-studiet: Selen og vitamin E kræftforebyggelses-studiet

Jeg har til gode at rapportere om SELECT-studiet.

SELECT-studiet blev afbrudt før den planlagte afslutningsdato, fordi foreløbige data viste, at hverken selen eller vitamin E reducerede risikoen for prostatakræft i perioden 2001 – 2004. Jeg vil skrive mere udførligt om SELECT-studiet i en fremtidig artikel.

Indtil videre kan vi nøjes med at sige, at SELECT-studiet var den forkerte undersøgelse. SELECT-undersøgelsen blev udført:

  • med den forkerte gruppe af undersøgelsesdeltagere (et højt selenniveau ved undersøgelsesstart)
  • med det forkerte selenpræparat (et syntetisk l-selenomethioninpræparat i stedet for et organisk selen-gærpræparat)

I bakspejlet kan vi ærgre os over, at SELECT-studiets finansiering (angiveligt 114 millioner dollars) ikke gik til PRECISE-undersøgelsen i stedet.

Hvad har vi lært af kræft- og selenstudierne?

Dr. Lee og kolleger lavede en meta-analyse af randomiserede, kontrollerede studier af virkningerne af selentilskud på kræftforebyggelse.

De konkluderede: Selentilskud som eneste interventionsmiddel er effektive til at reducere risikoen for kræft i befolkningsgrupper med et lavt selenniveau samt i befolkningsgrupper med høj risiko for kræft.

Konklusion: Randomiserede kontrollerede studier af selen og kræft

Randomiserede kontrollerede studier er dyre at sætte i værk og køre. Det er svært for forskerne at få finansiering til store dyre studier af selen, fordi selen er et grundstof.

Alligevel er der foretaget bemærkelsesværdige undersøgelser af effekten af selentilskud til forebyggelse og/eller behandling af forskellige former for kræft. I en kommende artikel vil jeg præsentere dokumentation for kræftforebyggelse fra studier af selentilskud i kombination med andre antioxidanter.

De følgende undersøgelser af selen plus andre antioxidanter til forebyggelse af kræft er vigtige:

  • Professor Blots Linxian-studie
  • Professor Hercbergs Su.Vi.Max.-studie
  • Dr. Bonellis studie af tilbagevendende adenomer
  • Dr. Prasads mikronukleus og DNA-addukt-studie
  • Southwest Oncology-gruppens SELECT-studie

Kilder

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Karamali, M., Nourgostar, S., Zamani, A., Vahedpoor, Z., & Asemi, Z. (2015). The favourable effects of long-term selenium supplementation on regression of cervical tissues and metabolic profiles of patients with cervical intraepithelial neoplasia: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. The British Journal of Nutrition, 114(12), 2039-2045.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lee, E.H., Myung, S.K., Jeon, Y.J., Kim, Y., Chang, Y.J., Ju, W., Seo, H.G., & Huh B.Y. (2011). Effects of selenium supplements on cancer prevention: meta-analysis of randomized controlled trials.  Nutr Cancer, 63(8):1185-95.
doi: 10.1080/01635581.2011.607544

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & … Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Reid, M. E., Duffield-Lillico, A. J., Sunga, A., Fakih, M., Alberts, D. S., & Marshall, J. R. (2006). Selenium supplementation and colorectal adenomas: an analysis of the nutritional prevention of cancer trial. International Journal of Cancer, 118(7), 1777-1781.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen, kviksølv og fiskespisning

Et stykke laks med urter
Havfisk – laks, sild, makrel og sardiner – er gode kilder til omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, der har været knyttet til en sund fosterudvikling, en sund hjerte-karfunktion og en sund aldring. Alt det kviksølv der er i disse fisk er bundet til fiskens selenindhold. Denne kemiske binding har gjort kviksølvet uskadeligt, men har også nedsat den mængde selen der ville have været til rådighed for optagelse.

Alt for mange af os går glip af den sundhedsmæssige gevinst fra de omega-3 fedtsyrer, der er tilgængelige når vi spiser bestemte typer fisk et par gange om ugen. Hvorfor undgår vi fisk? Fordi mange af os er bange for at “spise kviksølv” fra fisken.

Forskning har imidlertid vist, at dette er en misforståelse. Professor Nick Ralston og hans kolleger ved University of North Dakotas Energi- og Miljøforskningscenter har målt og evalueret molforholdet mellem selen og kviksølv i fisk [Ralston 2007, 2016].

Deres undersøgelser viser, at mange af de spiselige havfisk har en overskud af selen i forhold til kviksølv. Så ikke alene går vi glip af fordelene af omega-3 fedtsyrerne, men vi går også glip af en god kilde til selen i kosten [Berry 2008].

Her er hvad der ifølge Dr. Ralston sker i mange arter af havfangede fisk. Kviksølvet i fisken bindes overvejende til den tilgængelige mængde selen i fisken og bliver derved harmløst [Ralston 2010]. I kraft af dette vil kviksølvet imidlertid lægge beslag på den mængde selen, der er til rådighed for os til at fremstille nødvendige selenoproteiner.

Så det reelle problem er et problem der handler om mangel på tilgængeligt selen, mere end det er et problem med kviksølvforgiftning.

Lad os se på spørgsmålet om at spise havfangede fisk trin for trin.

For det første: Hvor kommer kviksølvet i fisk fra?
Høje koncentrationer af neurotoksinet kviksølv i spiselige havfisk er i det væsentlige et menneskeskabt problem. Vi frigiver store mængder kviksølv i atmosfæren fra kraftværker og industrianlæg, som brænder fossile brændstoffer i form af kul og olie. Kviksølvet havner i oceanerne (såvel som i søer og floder). Plankton og andre former for havorganismer optager kviksølv, hvorved kviksølvet spredes op i fødekæden, da de større fisk spiser de mindre.

Vi mennesker indånder ikke kun kviksølv i luften. Hvis vi spiser de forkerte slags fisk, spiser vi også koncentreret kviksølv i fisk og skaldyr. En for høj udsættelse for kviksølv vil forårsage skade på hjernen og nervesystemet og medføre udviklingsproblemer for mennesker. Men hvis kviksølvet er bundet til selen i fisken, ophører det med at være skadeligt for mennesker [Ralston 2010].

For det andet: Hvad er selens rolle i vores krop?
Vi har brug for selen til dannelse af selenoproteiner (= proteiner der indeholder selen som er bundet til aminosyren selenocystein). Disse selenoproteiner, hvoraf mange virker som antioxidant-enzymer, er nødvendige for at beskytte hjernen og nervesystemet såvel som andre systemer i kroppen mod oxidativ skade. Kroppen har brug for en vedvarende tilførsel af selen fra kosten eller tilskud til dannelse af selenoproteinerne, der beskytter mod oxidativ skade.

For det tredje: Hvordan forhindrer selen oxidativ stress og skade?
Vores normale, daglige iltafhængige stofskifte i kroppen samt udsættelse for miljøgifte og stråling producerer reaktive oxygenforbindelser, også kendt som frie radikaler. Tilstanden oxidativt stress er sædvanligvis en dårlig tilstand for os mennesker. Den defineres som en ubalance mellem mængden af skadelige frie radikaler og mængden af de antioxidanter, der er nødvendige for at neutralisere de frie radikaler.

Oxidativ skade er den resulterende skade på celler, væv, DNA og lipoproteiner, der skyldes kædereaktioner af disse reaktive oxygenarter.

Selenafhængige antioxidanter, såsom glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og selenoprotein P forhindrer og reparerer endda oxidative skader i hjernen og nervesystemet samt i andre kropssystemer.

Ud fra denne korte beskrivelse ser vi, at mangel på selen til at danne antioxidant-selenoproteiner vil have en skadelig virkning på menneskers sundhed. Kviksølvs binding til selen reducerer den mængde kviksølv vi får ved at spise fisk, men reducerer også den mængde selen, der er til rådighed for os fra fisk.

For det fjerde: Hvordan fjerner selen kviksølv?
Kviksølv i den almindelige form methylkviksølv er et giftigt stof i fisk og mennesker. Methylkviksølvmolekyler har en stor affinitet for at bindes til selen i fisken og også hos mennesker. Kviksølv har op mod en million gange større affinitet for at bindes med selen end med svovl, som er det næst-hyppigste stof som kviksølv danner kemiske bindinger med.

For det femte: Hvad er fordelene og ulemperne ved kviksølv der binder sig til selen?
I en organisme, det være sig fisk eller menneske, når der både er selen og kviksølv, bindes kviksølvet til det tilgængelige selen i irreversibele proteinkomplekser. Kviksølv beslaglægger selenet så at sige.

Det er både godt og skidt.

På den ene side – den gode side – forhindres det indtagede methylkviksølv i at medføre giftvirkninger i sig selv. Det er bundet til selenet i proteinkomplekserne og deaktiveret.

På den anden side – den dårlige side – er selenet samtidig bundet og derfor ikke længere tilgængeligt for dannelsen af de essentielle antioxidant-selenoproteiner.

Som følge heraf opstår der mere oxidativt stress og oxidativ skade. Der er ikke nok selenafhængige selenoproteiner til rådighed til at stoppe skaden.

For det sjette: Er der nogle arter af havfisk vi kan spise?
Heldigvis har mange spiselige arter af havfisk et højt selen-til-kviksølvforhold. Der er mere end nok selen i disse fisk til at binde kviksølvet og stadig have noget selen tilovers, når vi spiser fiskene. Der er således stadig lidt selen tilbage til at indgå i dannelsen af selenoproteiner.

Men bemærk at der er ikke er nær så meget selen til rådighed som der ville have været, hvis der ikke var så meget kviksølv i fiskens væv. Kviksølv er en stor hæmmer af det selen, der ellers ville være tilgængeligt til at danne selenoproteiner.

For det syvende: Hvad er Dr. Ralstons beregninger over selen-relaterede sundhedsværdier?
Dr. Ralstons beregninger over selen-relaterede sundhedsværdier er tænkt som et risikovurderingsværktøj. Beregningerne er baseret på de molære koncentrationer af selen og methylkviksølv i forskellige typer fisk. Jo mere gunstigt forholdet er mellem selen og methylkviksølv i fisken, desto større fordel og mindre risiko er der ved at spise fisken [Ralston 2016].

For det ottende: Fisk til gravide og ammende kvinder
De selenrelaterede sundhedsfordele er vigtige ikke kun for mennesker i almindelighed, men især også for gravide og ammende kvinder. Hvilken fisk bør de undgå? Hvilken fisk burde de spise?

Metylkviksølv kan krydse placenta og blod-hjernebarrieren, derfor vil for meget kviksølv under graviditeten kunne påvirke fostrets hjerneudvikling.

Samtidig kan mangel på selenoproteiner også påvirke fostrets hjerneudvikling [Gilman 2015].

Mødre der spiser den rigtige slags fisk hver uge, fisk med højt selen-til-kviksølv-forhold, kan hjælpe til at forbedre udviklingen af spædbørnenes hjerner. Fisk er en god kilde til omega-3 fedtsyrer, protein, mange vitaminer og mineraler og det vigtige sporstof selen.

For det niende: Hvilke havfisk indeholder store mængder selen?
Spørgsmålet er, hvilke havfisk der er sikre at spise, og hvilke der ikke er?

Her er en ufuldstændig liste over havfisk med et højt selen-til-kviksølv-forhold:

  • Torsk
  • Rødspætte
  • Bars
  • Helleflynder
  • Sej
  • Laks
  • Snapper
  • Søtunge
  • Tun (helst chunk light: En variant med findelt lyserødt tunkød)

Den amerikanske sundhedsstyrelse FDA har advaret mod at spise nogle havfisk, der ikke har et godt selen-til-kviksølv-forhold:

  • Kongemakrel
  • Sejlfisk
  • Soldatfisk
  • Haj
  • Sværdfisk
  • Teglfisk
  • Tun, storøjet
  • Hvalfisk

Ferskvandsfisk
Ferskvandsfisk er lidt mere problematisk. Typisk varierer selen-til-kviksølvforholdet fra region til region. Det er vigtigt at undersøge, om der findes lokale rapporter på internettet om selen-til-kviksølv-forholdet. En Google-søgning giver mange sådanne lokale rapporter.

Fisk fra søer og floder i regioner med selenfattig jord har sandsynligvis højere koncentrationer af methylkviksølv, fordi der er mindre selen i fisken til at binde kviksølvet og gøre det inaktivt.

Dambrugsfisk
Dambrugsfisk kan være et besværligt emne. På den ene side kan dambrugsfisk være mindre udsat for kviksølv, fordi dambrugsfisk fodres med en omhyggeligt afmålt kost baseret på korn og soja frem for fiskemel, der kan have et højt indhold af kviksølv.

På den anden side er mange dambrug placeret i havet nær kysten, hvor der er afløb med industrielt forurenende stoffer samt udledning fra herbicider og pesticider fra landbruget. Dambrugsfisk kunne derfor stadig indtage kviksølv samt optage giftigt PCB og dioxiner. Desuden er dambrugsfisk i mange tilfælde udsat for behandling med antibiotika.

Alt i alt, indtil det modsatte er bevist, er det bedst at betragte dambrugsfisk som mindre sikre at spise end vilde fisk. Seafood Watchs hjemmeside og app produceret af Monterey Bay Aquarium giver en guide til, hvilke skaldyr der er sikre og hvilke skaldyr der bør undgås [Harvest of Fears].

Opsummering: Selen, kviksølv og indtagelse af fisk

  • Måltider fra mange havfisk har en betydelig næringsværdi og bør indgå i en god kostplan.
  • Måltider fra ferskvandsfisk bør nøje overvejes, medmindre der er lokal dokumentation for fiskens selen-til-kviksølv-forhold.
  • Måltider fra dambrugsfisk bør nøje overvejes. Det bør være op til sælgeren at bevise, at fisken er sikker at spise, det bør ikke være op til køberen at tage chancen.

Kilder

Berry, M. J., & Ralston, N. C. (2008). Mercury toxicity and the mitigating role of selenium. Ecohealth, 5(4), 456-459. doi:10.1007/s10393-008-0204-y

Gilman, C. L., Soon, R., Sauvage, L., Ralston, N. C., & Berry, M. J. (2015). Umbilical cord blood and placental mercury, selenium and selenoprotein expression in relation to maternal fish consumption. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 3017-24. doi:10.1016/j.jtemb.2015.01.006

Harvest of fears: farm-raised fish may not be free of mercury and other pollutants.  (2016).  Scientific American.  Retrieved from https://www.scientificamerican.com/article/farm-raised-fish-not-free-mercury-pcb-dioxin/

Ralston, N. C., Blackwell, J. 3., & Raymond, L. J. (2007). Importance of molar ratios in selenium-dependent protection against methylmercury toxicity. Biological Trace Element Research, 119(3), 255-268.

Ralston, N. C., & Raymond, L. J. (2010). Dietary selenium’s protective effects against methylmercury toxicity. Toxicology, 278(1), 112-123. doi:10.1016/j.tox.2010.06.004

Ralston, N. C., Ralston, C. R., & Raymond, L. J. (2016). Selenium Health Benefit Values: Updated Criteria for Mercury Risk Assessments. Biological Trace Element Research, 171(2), 262-269. doi:10.1007/s12011-015-0516-z

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen, Alzheimers sygdom og kognitiv tilbagegang

Tværsnit af rask og dement  hjerne
Billedet: En sund hjerne og en hjerne der lider af Alzheimers sygdom i svær grad. Nu er spørgsmålet: Hvilken rolle spiller de selenafhængige antioxidant-selenoenzymer i forebyggelsen af Alzheimers sygdom? Professorer Aaseth og Alehagen tilbyder en forklaring.

Der er ingen pålidelig metode til at forhindre udviklingen og forværring af Alzheimers sygdom. Der er ingen kendt kur mod Alzheimers. De tilgange som vi har forsøgt i de sidste 20-25 år, har ikke forhindret eller hæmmet nedgangen i den kognitive funktion, der er forbundet med Alzheimers.

Der er ingen pålidelig metode til at forhindre udviklingen og forværring af Alzheimers sygdom. Der er ingen kendt kur mod Alzheimers. De tilgange som vi har forsøgt i de sidste 20-25 år, har ikke forhindret eller hæmmet nedgangen i den kognitive funktion, der er forbundet med Alzheimers.

Nu foreslår professor Jan Aaseth (Norge) og professor Urban Alehagen (Sverige) selentilskud som en profylaktisk foranstaltning til at hæmme nedgangen i den kognitive funktion – især i de selen-fattige regioner i verden. De fremsætter den hypotese, at et optimal funktion af selenoproteinerne SEPP, GPx og TrxR er nødvendig for at beskytte mod den kognitive nedgang, der er knyttet til Alzheimers sygdom.

Det er en betydelig mængde forskning i studier med mennesker, der danner grundlag for deres henstilling.

Selen og hjernefunktion
En tilstrækkelig forsyning af selen er afgørende for de cerebrale funktioner. I tilfælde af en lav selenstatus opretholdes hjernes selenniveau på bekostning af selen til andre celler og væv i kroppen.

Selenoproteinet SEPP – den cirkulerende selenransportør – er det vigtigste ekstracellulære selenoprotein. Det er det selenoprotein, der leverer selen til hjernen og neuronerne.

Selenoproteinerne GPx1 og GPx4 (glutathionperoxidaser) og TrxR (thioredoxinreduktaser) er vigtige intracellulære antioxidanter i hjernen og neuronerne.

Observationsundersøgelser af selenstatus og kognitiv tilbagegang
Lægerne Aaseth og Alehagen har samlet en hel del data fra studier med mennesker, der viser en sammenhæng mellem et lavt selenindtag og / eller en lav selenstatus og forskellige aspekter af kognitiv tilbagegang.

Vær opmærksom på, at forskere ved East Anglia University i Storbritannien har vurderet, at det mest sandsynlige niveau for en optimal funktion af selenoproteiner ligger mellem 120 og 150 mikrogram selen pr. Liter plasma [ Hurst 2010].

  • En italiensk undersøgelse med 1012 voksne i alderen 65 år eller ældre viste en lavere koordinations-score og lavere mini mental status-score (MMSE-score) hos personer med seleniveauer under 66,7 mikrogram pr. Liter sammenlignet med personer med seleniveauer over 82,3 mikrogram pr. Liter.
  • En fransk undersøgelse af 1166 voksne i alderen 60-70 år viste et større kognitivt fald hos individer med seleniveauer under 75,8 mikrogram pr. Liter sammenlignet med personer med seleniveauer over 86,9 mikrogram pr. Liter. Desuden viste den franske undersøgelse, at nedgangen i kognitiv formåen over en niårig periode var forbundet med et fald i plasma-selenkoncentrationerne. I takt med at den tilgængelige mængde ​​selen til hjernen og neuronerne gik ned, gjorde den kognitive evne det også.
  • En kinesisk undersøgelse af 2000 voksne, 65 år eller ældre, der boede i landdistrikterne, viste en sammenhæng mellem et lavt indhold af selen i tåneglene og en lav kognitiv præstation.
  • En spansk undersøgelse viste lavere serum-selenkoncentrationer hos patienter med Alzheimers sygdom (gennemsnitlig: 121 mikrogram pr. Liter) end hos patienter med let kognitiv svækkelse (gennemsnitlig: 127 mikrogram pr. Liter).
  • En hollandsk undersøgelse viste lavere selenstatus hos patienter med meget mild Alzheimers (82,2 mikrogram pr. Liter) i modsætning til sunde, ældre voksne (93,2 mikrogram pr. Liter).

Interventionsstudier af selen og kognitiv tilbagegang
Der har været færre interventionsundersøgelser end observationsundersøgelser, men resultaterne er i hvert fald mere interessante.

En fransk undersøgelse med 4447 franske deltagere i alderen 45-60 år, der modtog en daglig antioxidantcocktail, herunder 100 mikrogram selen i seks år, scorede bedre på episodisk hukommelse, verbal hukommelse og overordnet funktionsniveau, end de undersøgelsesdeltagere, der fik placebobehandling.

En hollandsk undersøgelse af 225 Alzheimers behandlingsnaive patienter*, der indtog en “medicinsk fødevare” med 60 mikrogram selen dagligt i 12 uger viste signifikant forbedring i en forsinket verbal genkaldelsesopgave sammenlignet med patienter, der fik tilsvarende placebo.
*behandlingsnaive patienter = patienter som ikke tidligere har fået deres sygdom behandlet med lægemidler.

En brasiliansk undersøgelse af 31 ældre voksne med mild kognitiv svækkelse (MCI) som spiste en paranød hver dag (et estimeret indtag på 288,75 mikrogram selen dagligt) i 6 måneder viste en forbedring af deres selenniveau samt positive virkninger på nogle kognitive funktioner sammenlignet med personerne i kontrolgruppen.

I den svenske KiSel-10-undersøgelse med ​​443 ældre hjemmeboende voksne, hvor Dr. Alehagen var ledende forsker, fik deltagerne et daglig tilskud på 200 mikrogram selen fra et selen-gærpræparat og 200 mg coenzym Q10 i fire år, hvilket resulterede i i væsentlige forbedringer af den sundhedsrelaterede livskvalitet og vitalitet samt i et nedsat inflammationsniveau.

Selentilskud og kognitiv nedgang i Alzheimers
Lægerne Aaseth og Alehagen foreslår tre mekanismer, hvor selentilskud til forøgelse af selenniveauet kunne være en effektiv måde til at modvirke det kognitive fald knyttet til Alzheimers sygdom.

Det virker indlysende for dem, at neurodegeneration er relateret til et lavt selenniveau og lave niveauer af selenoprotein P (SEPP).

  • For det første foreslår de, at SEPP-selenoproteiner danner stærke bindinger med metaller så som kobber og jern. SEPP-bindingen med kobber og jern kunne medvirke til at blokere den metal-medierede ophobning af beta-amyloid.

Husk: Sammenklumpningen af beta-amyloidproteinerne er, hvad der danner hjerneplakken, som er karakteristisk for Alzheimers sygdom.

  • For det andet foreslår de, at selen er nødvendigt for at forhindre eller hæmme sammenfiltringen af tau-proteiner i de neurofibrillære tangler, der er typiske for Alzheimers sygdom.
  • For det tredje adresserer de GPx og TrxR selenoproteinernes intracellulære rolle som antioxidanter. I den forbindelse påpeger de, at en lav selenstatus indebærer mindre SEPP selenoprotein til at forhindre beta-amyloidophobning, og at inddragelsen af de tilgængelige SEPP selenoproteiner i beta-amyloidplakken indebærer, at der bliver mindre selen tilgængeligt til GPx og TrxR selenoproteinernes antioxidantfunktion.

Optimale selenoproteinniveauer nødvendige for at undgå neurodegenerering
I mange egne af verden er det daglige indtag af selen ikke tilstrækkeligt til at sikre selenoproteinernes optimale funktion. Disse selenoproteiner er særligt vigtige for hjernens funktion og i forebyggelse, opståelse og udvikling af neurodegenerative sygdomme såsom Alzheimers.

Et tilskud af selengær i farmaceutisk kvalitet som det, der blev anvendt i KiSel-10-undersøgelsen, kan være en del af svaret på forebyggelse af aldersrelaterede sygdomme såsom hjertesygdomme, kræft og Alzheimers. Selvfølgelig involverer Alzheimers flere biologiske signalveje, men nogle af de vigtige signalveje kræver en tilstrækkelig tilførsel af selen.

 

Kilder

Aaseth, J., Alexander, J., Bjørklund, G., Hestad, K., Dusek, P., Roos, P. M., & Alehagen, U. (2016). Treatment strategies in Alzheimer’s disease: a review with focus on selenium supplementation. Biometals: An International Journal on The Role of Metal Ions in Biology, Biochemistry, and Medicine, 29(5), 827-839. doi:10.1007/s10534-016-9959-8

Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. Plos One, 11(7), e0157541. doi:10.1371/journal.pone.0157541

Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680. doi:10.1371/journal.pone.0137680

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2015). Improved Health-Related Quality of Life, and More Days out of Hospital with Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Combined. Results from a Double Blind, Placebo-Controlled Prospective Study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19(9), 870-877. doi:10.1007/s12603-015-0509-9

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og hjertefunktion hos ældre mænd

Professor Urban Alehagen holder foredrag
Professor Urban Alehagen, Linköpings Universitet i Sverige: Ændringerne i ekspressionen af mikroRNA’er – ændringer der er forbundet med koncentrationen af serumselen og coenzym Q10 – kan være en del af den mekanisme, hvormed selen og coenzym Q10 medvirker til en forbedret hjertesundhed.

Det randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg kendt som KiSel-10-studiet dokumenterede, at et dagligt tilskud til raske, ældre voksne (mænd og kvinder i alderen 70-88 år) i form af 200 mg coenzym Q10 og 200 mikrogram selen fra et selen-gærpræparat giver betydelige sundhedsmæssige gevinster sammenlignet med placebo-tilskud:

  • Færre  dødsfald fra hjertesygdom
  • Bedre hjertefunktion
  • Færre tegn på en kronisk lav grad af inflammation
  • Færre tegn på oxidativt stress (celleskader forårsaget af skadelige frie radikaler)

KiSel-10 undersøgelsen af behandling med selen og coenzym Q10
Professor Alehagen og hans team af forskere i Linköping, Sverige, vidste, at selenindtaget og selenniveauet generelt er lavt i Sverige. De vidste endvidere, at menneskets egenproduktion af coenzym Q10 falder med stigende alder således, at en 80-årigs krop typisk kun producerer omkring halvdelen af den mængde coenzym Q10, som en 25-årig krop producerer.

443 raske ældre borgere der tager selen og coenzym Q10 dagligt
De svenske forskere rekrutterede 443 raske ældre deltagere til studiet som tilfældigt blev tildelt:

Ifølge professor Alehagen leverede den danske virksomhed Pharma Nord SelenoPrecise® selentabletter og Bio-Quinone Q10-kapsler samt matchende placebo-tabletter og kapsler [Alehagen 2013].

Fireårig behandlingsperiode, tiårig opfølgningsperiode
Det daglige tilskud fortsatte i en periode på fire år. Efter 5,2 års opfølgning og igen efter 10 års opfølgning dokumenterede forskerne en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom hos både de mandlige og kvindelige deltagere fra gruppen der havde fået de aktive tilskud i form af selen og coenzym Q10 [Alehagen 2015].

Den underliggende mekanisme til grund for behandlingseffekterne af selen og coenzym Q10
Selvfølgelig tænkte Dr. Alehagen og hans kolleger over, hvorfor selen og coenzym Q10-behandlingen hjalp til at opretholde en god hjertefunktion hos ældre. De kendte også årsagen: Ældre mennesker i Sverige havde et lavt selenindtag fra kosten, og deres krop producerede stadig mindre coenzym Q10 for hvert år der gik.

Men hvad var den biologiske mekanisme, der ligger til grund for de bemærkelsesværdigt fordelagtige kliniske virkninger af tilskud med selen og coenzym Q10? Det var 64 tusinde kroners spørgsmålet.

Selen og coenzym Q10 giver antioxidant-beskyttelse og beskyttelse mod inflammation
En del af forklaringen på sundhedseffekterne må nødvendigvis være, at selen i kraft af at være en nøglebestanddel af antioxidative selenoproteiner samt coenzym Q10 er nødvendige forsvarsmekanismer mod oxidativ skade (skadelige virkninger af frie radikaler) og mod en kronisk lav grad af inflammation.

Selen og coenzym Q10 giver en forbedret endotelfunktion
En del af forklaringen må nødvendigvis være den positive effekt af de selenafhængige enzymer og coenzym Q10 på endotelfunktionen (at cellerne i blodkarrenes inderside fungerer som de skal) [Brigelius-Flohé].

Sammenhæng mellem lav selenstatus og ekspression af mikroRNA’er?
Men en anden mulig forklaring på de gunstige sundhedsresultater i KiSel-10-studiet er, at selentilskudet påvirkede ekspressionen af mere end 100 forskellige mikroRNAer [Alehagen 2017].

Professor Alehagen og hans team udvalgte tilfældigt 25 mandlige deltagere fra KiSel-10-studiets behandlingsgruppe og 25 mandlige deltagere fra studiets placebogruppe. Deres undersøgelse viste, at ekspressionen af mikroRNA før behandlingen ikke adskilte sig mellem de to grupper.

Sammenligningen før behandling af mikroRNA-niveauerne i den aktive behandlingsgruppe og i placebo-kontrolgruppen afslørede, at 70 mikroRNAer udviste signifikante ændringer [Alehagen 2017].

Hvad er mikroRNAer?
Lad os starte med RNA først. RNA, forkortelsen for ribonukleinsyre, er en nukleinsyre, der findes i alle levende celler. RNA fungerer primært som en budbringer, der bærer DNA-opskriften på dannelse af proteiner. Men RNA har også andre ikke-kodende funktioner.

MikroRNAer er ikke-kodende RNA-molekyler der er involveret i reguleringen af genekspression. MikroRNA er med andre ord en faktor i reguleringen af de gener, der koder for proteiner. De kan hæmme (eller fremme?) ekspressionen af gener. Der er identificeret flere hundrede mikroRNAer, og de spiller en vigtig rolle i udviklingen af kræft, hjertesygdom og diabetes [Clancy].

De fleste mikroRNAer findes i cellerne. Men nogle mikroRNAer cirkulerer i blodbanen. De kan måles i blodet og kan være nyttige som biomarkører ved forskellige former for hjertesygdom. Det er disse ekstracellulære cirkulerende mikroRNAer, som Alehagen-teamet undersøgte.

MicroRNAer er forskellige i normale og syge hjerter
Det er kendt, at niveauerne af ekspression af specifikke mikroRNAer er forskellige i syge menneskers hjerter sammenlignet med niveauerne af ekspression i raske menneskers hjerter. Ekspressionsniveauerne for mikroRNAer synes at variere afhængigt af selenniveauet.

Professor Alehagen har dokumenteret hjertebeskyttende virkninger fra den ændrede ekspression af mikroRNAer som følge af tilskud med selen og coenzym Q10.

  1. En 2,2 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være forbundet med myokardets sundhed, det beskyttende væv omkring hjertet
  2. En 2 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være dårligt udtrykt hos patienter med akut hjertesvigt
  3. En 3 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være dårligt udtrykt hos patienter, der lider af iskæmisk slagtilfælde
  4. Mindsket ekspression af mikroRNA’er, hvis forøgede ekspression er blevet observeret i tilfælde af myokardisk hypertrofi (fortykkelse af hjertemusklen)
  5. Mindsket ekspression af mikroRNAer, hvis forøgede ekspression er blevet observeret i tilfælde af pulmonal hypertension (højt blodtryk der påvirker arterierne i lungerne samt højre side af hjertet)

Professor Alehagen skrev i sin rapport, at ændringerne i ekspressionen af mikroRNAer, der var en følge af behandlingen med selen og coenzym Q10, kan være en forklaring på mekanismen der beskytter hjertemusklen. De gavnlige virkninger af det daglige tilskud med selen og coenzym Q10 finder sandsynligvis sted på molekylært niveau via ændringerne i ekspressionen af mikroRNAer.

Ændringer i mikroRNA-niveauer i gruppen der fik selentilskud
Det kræver mere forskning at forstå de underliggende biologiske mekanismer, men resultaterne af tilskud af selen og coenzym Q10 til raske ældre er imponerende:

  • Nedsat risiko for dødsfald grundet hjertesygdom
  • Bedre funktion af hjertemusklen senere i livet
  • Færre tegn på inflammation
  • Færre tegn på oxidativ skade på DNA, proteiner og lipider

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal Of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015).  Reduced cardiovascular mortality 10 years after supplementation with selenium and coenzyme q10 for four years: follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly citizens. PLoS ONE 10(12): e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.
PLoS ONE 12(4): e0174880. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0174880

Brigelius-Flohé, R., Banning, A., & Schnurr, K. (2003). Selenium-dependent enzymes in endothelial cell function. Antioxidants & Redox Signaling, 5(2), 205-215.

Clancy, S. (2008) RNA functions. Nature Education 1(1):102.

Creemers, E.E., Tijsen, A.J., Pinto, Y.M. & van Rooij, E. (2012).  Circulating microRNAs. Circulation Research, 110:483-495. https://doi.org/10.1161/CIRCRESAHA.111.247452

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Serum-selenniveau og hjertesygdom

Kort over Skandinavien
Selenindtaget fra kosten i de nordiske lande er generelt ret lavt. I Finland er situationen anderledes, fordi regeringen implementerede lovgivning for tilsætning af selen til gødning. Som følge heraf har finnerne et langt højere selen-indtag end deres nordiske naboer. Desværre er der ikke nok selen til rådighed til at hver selenfattige region i verden anvender gødning af jorden som en løsning. Tilskud er den mere effektive løsning.

Et dagligt tilskud med en selengærtablet og to coenzym Q10 kapsler i fire år reducerede risikoen for dødsfald fra hjertesygdom hos ældre mænd og kvinder som var mellem 70-80 år ved starten på KiSel-10-undersøgelsen, der var et randomiseret, kontrolleret forsøg. Den effektive dosering var 200 mikrogram selen og 200 milligram coenzym Q10 (100 milligram to gange dagligt) [Alehagen 2013].

Dette daglige tilskud vedligeholdte også god hjertefunktion, hvilket blev dokumenteret på ekkokardiogrammer, ligesom det reducerede mængden af biomarkører for oxidativ skade og en lav grad af inflammation. Det bedste af det hele var, at de gode sundhedsvirkninger af selen og Coenzym Q10 varede ved i op til ti år efter det fireårige tilskud [Alehagen 2015].

Resultaterne fra KiSel-10-undersøgelsen dokumenterer effekten af den kombinerede virkning af selen og coenzym Q10 i beskyttelsen af hjertemuskelceller mod skader forårsaget af skadelige frie radikaler [Xia 2003].

Beskyttelse mod hjertesygdom og selenstatus
Professor Urban Alehagen og et team af forskere ved Linköpings Universitet i Sverige designede og udførte KiSel-10-studiet. For nylig er de vendt tilbage for at lave en sekundær analyse af dataene fra undersøgelsen.

De har specifikt stillet det spørgsmål: Er de positive hjertesundheds-resultater fra undersøgelsen baseret på de ældre deltagernes selenstatus ved undersøgelsens start? [Alehagen 2016]

Det, som de svenske forskeres sekundære analyse har afsløret, er interessant.

For det første: Dokumentation af de ældres generelt lave selenniveau
Først og fremmest dokumenterede forskerne, at  ældre svenske borgeres selenniveau generelt er lav. Et selenniveau der er tilstrækkeligt til at optimere aktiviteten af det vigtige selenoprotein SEPP1 anses som et godt mål for et tilstrækkeligt selenniveau.

I deres undersøgelse af raske britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år dokumenterede Dr. Hurst et al., at niveauet af plasma-selenoprotein SEPP1 begynder at flade ud i intervallet 110 – 118 mikrogram pr. Liter [Hurst 2010].

I modsætning hertil havde 90% af KiSel-10-undersøgelsens deltagere serum-seleniveauer under 85 mikrogram pr. liter. Næsten halvdelen, dvs. 45% af undersøgelsens deltagere, havde serum-seleniveauer under 65 mikrogram pr. liter.

Kun 1,6% af deltagerne i KiSel-10-undersøgelsen havde serum-selenkoncentrationer der var tilstrækkeligt høje til at optimere aktiviteten af SEPP1 selenoproteinerne [Alehagen 2016].

Husk: Det kræver ikke blot tilstrækkelige koncentrationer af selen at optimere aktiviteten af antioxidant-selenoproteinerne glutathionperoxidase, thioredoxinreduktase og SEPP1. Det kræver også tilstrækkelige selenkoncentrationer at reducere ubiquinonformen af coenzym Q10 og at regenerere ubiquinolformen af coenzym Q10, hvorved der sikres beskyttelse mod peroxidationen af lipider og proteiner [Xia 2003]. Tilskud med coenzym Q10 forbedrede symptomer og overlevelse hos kroniske hjertesvigt-patienter i Q-Symbio-undersøgelsen.

For det andet: Klassificering af baseline-seleniveauerne i KiSel-10-undersøgelsen
Professor Alehagen og de svenske forskere opdelte data fra tilskudsgruppen i tre undergrupper baseret på deltagernes serum-selenkoncentrationer ved undersøgelsens start:

  • Lav: Mindre end 65 mikrogram pr. liter (45% af gruppen)
  • Medium: Mellem 65 og 85 mikrogram pr. liter (45% af gruppen)
  • Høj: Over 85 mikrogram pr. liter (kun 10% af gruppen)

Bemærk: Høj er en relativ størrelse. Et serum-selenniveau på 85 mikrogram pr. liter er kun høj sammenlignet med de svenske deltageres generelt lave selenstatus. Normalt ville vi anse 110-120 mikrogram pr. liter og højere som et “højt” selenniveau.

For det tredje: Forøgelse af serum-selenkoncentrationen via tilskud
Fire år med et dagligt tilskud på 200 mikrogram selen fra selen-gærpræparatet SelenoPrecise® resulterede i, at næsten alle deltagere nåede mere eller mindre samme serum-selenstatus uanset de enkelte deltagers udgangsniveau.

Efterbehandlingsniveauerne varierede fra 185 til 245 mikrogram selen per liter serum [Alehagen 2016].

For det fjerde: Dokumentation af betydelige sundhedsmæssige fordele for hjertet i de to laveste tertiler
Ved hjælp af data fra 98 af undersøgelsens deltagere fra tilskudsgruppen, viste forskerne, at der var en statistisk signifikant reduktion i risikoen for at dø af hjertesygdom i de laveste to undergrupper:

  • undergruppen med mindre end 65 mikrogram pr. liter
  • undergruppen med mellem 65 og 85 mikrogram pr. liter

Der var også en reduktion i risikoen for at dø af hjertesygdom i den høje undergruppe, hvor deltagerne havde et serum selenniveau ved undersøgelsesstart på over 85 mikrogram pr. liter. Men risikoreduktionen nåede ikke niveauet for statistisk signifikans.

Der er et par mulige forklaringer på, hvorfor risikoreduktionen i denne undergruppe ikke opnåede statistisk signifikans:

  • denne grúppe deltagere var meget lille
  • antallet af dødsfald i den høje undergruppe var lavt [Alehagen 2016]

Det lave deltagerantal og det lille antal hjerteproblemer gjorde det meget sværere at opdage ægte befolkningsforskelle, hvis der findes ægte befolkningsforskelle på niveauer over 85 mikrogram pr. liter.

For det femte: Dokumentation af effekten af selentilskud hos personer med lav selenstatus
Jo større individets behov for selentilskud var, dvs. jo lavere hans eller hendes selenniveau var ved KiSel-10-undersøgelsens start, desto større og mere udtalt var effekten af selentilskuddet på hjertesundheden [Alehagen 2016].

Hvis det lyder selvindlysende, så var og er det måske også. Men det er godt at have videnskabelige resultater fra en veludført undersøgelse til at bakke antagelsen op. Vi har brug for mere forskning i spørgsmålet om hvornår – ved hvilke plasmaniveauer eller serum-selenkoncentration – de positive sundhedsvirkninger af selentilskud begynder at flade ud.

Sammenfatning af hovedpunkterne fra KiSel-10-undersøgelsen

  • KiSel-10-undersøgelsen var et veludformet og veludført studie, der har givet værdifulde videnskabelige oplysninger om de sundhedsmæssige fordele for hjertet ved at supplementere med selen og coenzym Q10.
  • Daglige tilskud øger indholdet af serum-selen og -coenzym Q10 til effektive niveauer.
  • Dagligt tilskud reducerer risikoen for hjertesygdomme og risikoen for død mod hjertesygdomme.
  • Selen og coenzym Q10 arbejder sammen.

Med professor Alehagens ord vil personer med suboptimale niveauer af enten coenzym Q10, selen eller begge være i højere risiko for en ugunstig hændelse der involverer hjerte/kredsløb

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015).  Reduced cardiovascular mortality 10 years after supplementation with selenium and coenzyme q10 for four years: follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly citizens. PLoS ONE 10(12): e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641

Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with selenium and Coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status. a secondary analysis of a randomised clinical trial. PLoS ONE 11(7):
e0157541. doi:10.1371/journal.pone.0157541

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.
PLoS ONE 12(4): e0174880. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0174880

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Xia, L., Nordman, T., Olsson, J. M., Damdimopoulos, A., Björkhem-Bergman, L., Nalvarte, I., & Björnstedt, M. (2003). The mammalian cytosolic selenoenzyme thioredoxin reductase reduces ubiquinone. A novel mechanism for defense against oxidative stress. The Journal of Biological Chemistry, 278(4), 2141-2146.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen- og leverkræft: Qidong-undersøgelsens resultater

Kort over Kinas provinser
Kina er et land med mange selenfattige regioner. De mennesker der bor i disse regioner, har betalt prisen i form af en høj andel af hjertesygdom, knogle-sygdom og forskellige former for kræft. Selentilskud har vist sig at være gavnligt i Kina.

For omkring 50 år siden begyndte kinesiske forskere at forstå de sundhedsrisici, der er forbundet med lav en selenstatus. Tværsnitstudier viste en sammenhæng mellem lave selenkoncentrationer i korn, den lokale befolknings lave selenstatus og forekomsten af Keshans syge, en hjertesygdom med høj dødelighed. Tildelingen af selentilskud i interventions-undersøgelser resulterede i signifikante reduktioner i forekomsten af Keshans syge [Chen 2012]. Et lavt selenniveau er en af de vigtigste faktorer, der bidrager til udviklingen af Keshans syge.

Selen og Kashin-Beck sygdom
Ikke lang tid efter indså kinesiske forskere, at knoglelidelsen Kashin-Beck-sygdom er fremherskende i nogle selenfattige regioner i Kina og Tibet. Forskerne fandt, at mangel på selen og jod var en fælles faktor for regionerne med Kashin-Beck-sygdom [Yao 2011].

Tilskud med selen og jod gav positive resultater i de fleste regioner som tidligere havde haft en høj andel af Kashin-Beck-sygdom. Der var imidlertid nogle få, mindre regioner, hvor tilskud med selen og jod ikke fuldstændigt fjernede sygdommen. Der kan derfor være yderligere faktorer i spil i sygdommens udvikling ud over utilstrækkelig selen- og jodstatus [Yao 2011].

De kinesiske forskere konkluderede, at selen og jods rolle i forebyggelsen af Kashin-Beck-sygdom har at gøre med selens rolle i antioxidantbeskyttelse og vedligeholdelse af skjoldbruskkirtlens funktion [Yao 2011].

Selen- og kræftundersøgelser i Kina
Nogen tid senere begyndte kinesiske forskere at undersøge forholdet mellem selenmangel og risikoen for kræft, efter at de havde observeret en forbindelse mellem et lavt selenintag, Keshans syge og Kashin-Beck-sygdom. I en tidligere artikel på denne hjemmeside har vi set på resultaterne fra de store udersøgelser fra National Cancer Institute som blev udført i Linxian-provinsen i Kina.

Data fra Linxian ernærings-interventionundersøgelserne viste, at et dagligt tilskud med mikro-næringsstofkombinationen selen, vitamin E og betacaroten reducerede total dødelighed, total kræftdødelighed og mavekræft-dødeligheden signifikant [Blot].

Qidong selen-behandlingsundersøgelserne
I Qidong-regionen nord for Shanghai udførte forskere en række randomiserede, kontrollerede undersøgelser magen til ernærings-interventionundersøgelserne i Linxian. Qidong var kendt for at være den region i Kina med den næsthøjeste andel af primær levercancer.

Resultaterne af Qidong-undersøgelserne viste, at et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen fra selengærtabletter i en fireårig periode var forbundet med en signifikant reduceret risiko for at dø af primær levercancer.

Efter ophør af behandlingen med gærselen-tilskud vendte forekomsten af kræft tilbage til niveauet før behandlingsperioden med selen [Yu 1997].

I en relateret randomiseret kontrolleret undersøgelse med en otte års opfølgningsperiode rapporterede Yu, at de personer, der havde fået selenberiget bordsalt til deres måltider, havde en 35% reduktion i forekomsten af primær levercancer sammenlignet med de personer, der havde fået bordsalt uden selen til deres måltider.

Gærselentabletter er en bedre valgmulighed
Gærselentabletter er et bedre valg. Mange mennesker ønsker ikke at øge deres daglige indtag af natriumholdigt – bordsalt i form af natriumselenit – for at øge deres selenindtag.

Endnu en Qidong-undersøgelse af selen og kræft
I en separat treårig undersøgelse i Qidong-regionen fik 1.112 deltagere 500 mikrogram selen dagligt, mens 953 deltagere fik en placebo-tablet dagligt. Blod-selenkoncentrationen og glutathionperoxidase-aktiviteten steg signifikant hos de deltagere der fik de daglige selentilskud [Li 2000].

Resultaterne:

  • Hyppigheden af nye tilfælde af leverkræft var signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i placebokontrollegruppen.
  • Udbredelsen af mikrokerner i de perifere blodlymfocytter var signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i placebo-kontrolgruppen.

Note: En mikrokerne er en kerne der dannes under celledelingen, når dattercellen ikke integrerer et kromosom eller et fragment af et kromosom fuldt ud som det burde. Tilstedeværelsen af mikrokerner er et tegn på en eller anden form for ødelæggende virkning på cellens DNA.

Konklusion: selen og kræft
Tilskud til personer i verdens lavselenregioner kan være nødvendigt på vedvarende basis for at sikre en kemopreventiv virkning mod forskellige former for kræft [Yu 1997]. Den beskyttende virkning af selen mod kræft ser ud til at mindskes med tiden efter ophør af tilskud.

Et dagligt tilskud med en selen-gærtablet af god kvalitet er enkelt og økonomisk overkommeligt.

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., & Wang, G. Q. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Chen, J. (2012). An original discovery: selenium deficiency and Keshan disease (an endemic heart disease). Asia Pacific Journal of Clinical Nutrition, 21(3), 320-326.

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & … Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Yao, Y., Pei, F., & Kang, P. (2011). Selenium, iodine, and the relation with Kashin-Beck disease. Nutrition (Burbank, Los Angeles County, Calif.), 27(11-12), 1095-1100.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.