Selenmangel.dk

Selen-tilskud og hiv-infektioner: En gennemgang

Illustration over aids-symptomer — De seks selen- og HIV-infektionsundersøgelser viser en gavnlig virkning på immun-funktionen af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen, især på CD4-antallet af hvide blodlegemer. En tilsvarende gavnlig virkning på immunsystemet kan være en beskyttende effekt mod andre former for infektioner, herunder mod Covid-19-infektioner.

Seks randomiserede kontrollerede undersøgelser viser, at et dagligt selentilskud til HIV-inficerede voksne øger CD4-celletallet, mindsker risikoen for diarré samt sænker andelen af hospitalsindlæggelser for HIV-relaterede tilstande og opportunistiske infektioner hos HIV-inficerede voksne [Kayode 2020].

Alexander og kolleger [2020] har erkendt vigtigheden af selen for immunsystemets funktion og har anbefalet indføring af tilstrækkelige tilskud med selen i høj-risiko Covid-19-områder så hurtigt som muligt efter en mistanke om Covid-19-infektion.

Richie og kolleger [2014] har vist, at selentilskud i form af selengær giver en signifikant større beskyttelse mod oxidativ stress end tilskud udelukkende med selenomethionin.

Hvorfor selen er vigtig for at øge antallet af CD4-celler

CD4-celler er hvide blodlegemer, der bekæmper infektion. CD4-celletallet giver en indikation af styrken af immunfunktionen hos HIV-patienter. CD4-celletal er en nøglefaktor for behovet for forebyggende behandling mod opportunistiske infektioner.

De seks selen- og HIV-undersøgelser

186 HIV-inficerede stofmisbrugere

Burbano og kolleger [2002] undersøgte effekten af et dagligt selentilskud (200 mikrogram / dag) af hiv-inficerede amerikanske stofmisbrugere i 12 måneder sammenlignet med placebo.

Data fra undersøgelsen viste, at signifikant flere patienter i placebogruppen havde CD4-celletal der lå under 50 pr. mm3 end den selenbehandlede gruppe.
Resultaterne viste et signifikant fald i frekvensen af hospitalsindlæggelser og i antallet af indlagte på grund af HIV-relaterede tilstande og opportunistiske infektioner i gruppen der havde fået selentilskud sammenlignet med placebokontrolgruppen.

226 hiv-inficerede amerikanske voksne

Hurwitz og kolleger [2007] fandt, at et dagligt selentilskud på 200 mikrogram til hiv-inficerede amerikanske voksne i 9 måneder havde følgende resultater i forhold til placebobehandlingen:

Der var en signifikant stigning i serum-seleniveauet og i CD4-celletallet.
Der var et signifikant fald i den virale belastning af HIV-1.

300 HIV-inficerede voksne fra Rwanda

Kamwesiga og kolleger [2015] præsenterede data, der viser, at selentilskud på 200 mikrogram dagligt i 24 måneder er forbundet med en signifikant forskel i CD4-celletallet sammenlignet med matchende placebobehandling.

913 HIV-inficerede gravide kvinder i Tanzania

Kupka og kolleger [2009] evaluerede effekten i 6 måneder af et tilskud på 200 mikrogram dagligt efter fødslen. Der var en statistisk signifikant 40% reduktion i risikoen for diarré i den selenbehandlede gruppe.

63 hiv-inficerede amerikanske voksne

Shor-Posner og kolleger [2003] rapporterede om effekten af 200 mikrogram selentilskud dagligt i 12 måneder.

De fandt en signifikant stigning i energiniveau og signifikant nedsat angst i selengruppen sammenlignet med placebogruppen.
De fandt også en signifikant stigning i serum-seleniveauet i selen-gruppen, men fandt ingen signifikant forskel i CD4 celletallet og i viral belastning.

878 HIV-positive voksne i Botswana

Baum og kolleger [2013] fandt, at selentilskud (200 mikrogram / dag) sammen med en kombination af multivitaminer (B-vitaminer og vitamin C og -E) i 24 måneder (medianvarigheden af undersøgelsesopfølgning) var forbundet med følgende resultater:

De deltagerne, der modtog selentilskud kombineret med multivitaminer selen, havde en signifikant lavere risiko for at nå et CD4-celletal på 250 / mikroliter eller mindre sammenlignet med placebogruppen.
Selen-tilskuddet sammen med multivitaminer reducerede risikoen for forskellige muligheder for sygdomsudvikling – CD4-celletallet faldt under 250 / mikroliter, AIDS-lignende tilstande eller AIDS-relateret død, alt efter hvad der kom først – sammenlignet med placebo-tilskuddet.
Der var ingen effekt af selen plus multivitamintilskud på HIV-virusbelastningen sammenlignet med placebo.

Konklusioner: Selentilskud og HIV-infektioner

Et dagligt tilskud til hiv-inficerede voksne med 200 mikrogram selen er forbundet med følgende gavnlige resultater [Kayode 2020]:

en stigning i serum-selenniveauet
en stigning i antallet af CD4-celler
en reduktion i belastningen fra HIV-1 vira
en reduktion i hospitalsindlæggelser
et reduktion i diarré hos gravide kvinder
et forøget energiniveau og nedsat angst

Kilder

Alexander J, Tinkov A, Strand TA, Alehagen U, Skalny A, Aaseth J. Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients. 2020 Aug 7;12(8):2358.

Baum MK, Campa A, Lai S, et al. Effect of micronutrient supplementation on disease progression in asymptomatic, antiretroviral-naive, HIV-infected adults in Botswana: a randomized clinical trial. JAMA. 2013;310(20):2154-2163.

Burbano X, Miguez-Burbano M, McCollister K, Zhang G, Rodriguez A, Ruiz P, et al. Impact of a selenium chemoprevention clinical trial on hospital admissions of HIV-infected participants. HIV Clin Trials. 2002;3:483-91.

Hurwitz E, Klaus R, Llabre M, Gonzalez A, Lawrence PJ, Maher KJ, et al. Suppression of human immunodeficiency virus Type 1 viral load with selenium supplementation: a randomized controlled trial. Arch Intern Med. 2007;167:148-54.

Kamwesiga J, Mutabazi V, Kayumba J, Tayari J, Uwimbabazi JC, Batanage G, et al. Effect of selenium supplementation on CD4+ T‐cell recovery, viral suppression and morbidity of HIV‐infected patients in Rwanda: a randomized controlled trial. AIDS. 2015;29:1045‐52.

Kayode I, Anaba U. Effect of Vitamin D, selenium, or zinc supplementation in HIV: A systematic review. AIDS Rev. 2020 Oct 26;23(3).

Kupka R, Mugusi F, Aboud S, Hertzmark E, Spiegelman D, Fawzi WW, et al. Effect of selenium supplements on haemoglobin concentration and morbidity among HIV infected Tanzanian women. Clin Infect Dis. 2009;48:1475-78.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Shor-Posner G, Robert L, Miguez M, Moreno-Black G. Psychological burden in the era of HAART: impact of selenium therapy. Int J Psychiatry Med. 2003;33:56-69.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen-tilskud og blodsukkerniveauet

Blodsukkermåling — Resultaterne af randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud har enten vist gavnlige virkninger eller ingen effekt på blodsukkerniveauet og insulinfølsomhedsværdierne. I denne gennemgang opsummerer vi undersøgelsesresultaterne.

Effekten af selentilskud på blodsukkerniveauet og risikoen for diabetes er stadig et åbent spørgsmål. Data fra randomiserede kontrollerede studier viser imidlertid, at selenstilskud er forbundet med enten en gavnlig virkning eller slet ingen effekt på blodsukkerniveau, insulinfølsomhed og glukosetolerance [Jablonska 2016].

Undersøgelsesdeltagere med type 2-diabetes

Gavnlig virkning. I en undersøgelse fra 2019 deltog 72 mandlige og 22 kvindelige patienter med diabetes mellitus type 2 i alderen 48 til 64 år. De var alle rygere, og de indtog alle middelhavskost.

Forskerne gav 200 mikrogram selen dagligt en gang om dagen på tom mave. Data fra undersøgelsen viste en statistisk signifikant reduktion i blodets niveau af glukose og i HbA1c-værdier både tre måneder og seks måneder efter starten på behandlingen. Tildelingen af selen til patienterne med type 2-diabetes syntes at forbedre deres glykæmiske profil [Karalis 2019].

Bemærk: HbA1c-værdierne giver et samlet billede af det gennemsnitlige blodsukkerniveau over en periode på nogle uger.

Gavnlig virkning. I en undersøgelse af 20 mænd og 40 kvinder diagnosticeret med type 2-diabetes og koronar hjertesygdom var et selentilskud på 200 mikrogram dagligt i otte uger forbundet med signifikant nedsatte værdier for insulinresistens såvel som signifikant øgede værdier for insulinfølsomhed. Der var ingen signifikante ændringer knyttet til selen i niveauet af plasma-glukose på fastende hjerte [Farrokhian 2016].

Gavnlig virkning. Forskere tildelte tilfældigt 60 patienter med diabetisk nefropati til at modtage 200 µg selen dagligt (n = 30) eller placebo (n = 30) i 12 uger. Selen-tilskuddet resulterede i signifikante fald i serum-insulinniveauet og i insulinresistens-værdier såvel som i signifikante stigninger i niveauet af plasma-glutathionperoxidase sammenlignet med placebo. Selen-tilskuddet havde ingen signifikant effekt på fastende plasmaglukose [Bahmani 2016].

Bivirkning. Et randomiseret kontrolleret forsøg fra 2014, der involverede patienter med type 2-diabetes (34 mænd og 26 kvinder) viste, at tre måneders selentilskud med 200 µg dagligt var signifikant forbundet med et øget faste-glukoseniveau [Faghihi 2014]. Resultatet er besynderligt, ikke mindst fordi patienter med diabetes har vist sig at have øget oxidativ stress, der er knyttet til en nedsat selenkoncentration [Faghihi 2014].

Kvinder med svangerskabsdiabetes

Ingen påvirkning. Forskerne tildelte tilfældigt 60 gravide kvinder med svangerskabsdiabetes (gennemsnitsalder: 29 år) til at tage enten et dagligt selentilskud på 100 µg eller placebo i 12 uger begyndende i uge 24-28 af graviditeten. Sammenlignet med placebogruppen viste selentilskudsgruppen ingen signifikant forskel i fastende plasmaglucose, HbA1C, serum-insulinniveau og insulinresistens. Tilskuddet på 100 mikrogram selen påvirkede ikke glukose-homeostasen hos kvinder med svangerskabsdiabetes [Sadat Najib 2020].

Gavnlig virkning. Forskerne testede effekten af selentilskud til gravide kvinder med svangerskabsdiabetes. Deltagerne i undersøgelsen tog ikke orale hypoglykæmiske midler. Patienterne blev tilfældigt tildelt til at tage et tilskud på 200 µg selen dagligt (n = 35) eller placebo (n = 35) i 6 uger begyndende i uge 24 til 28 af graviditeten. Sammenlignet med placebo resulterede selentilskuddet i signifikante reduktioner i fastende plasmaglucose, serum-insulinniveau og insulinresistens. Samlet set viste selentilskuddet hos de gravide kvinder med svangerskabsdiabetes en gavnlig virkning på glukose-stofskiftet [Asemi 2015].

Undersøgelsesdeltagere, der ikke var diagnosticeret med type 2-diabetes

Ingen påvirkning. I den danske PRECISE-undersøgelse tildelte forskere tilfældigt 491 frivillige i alderen 60 til 74 år til behandling med 100, 200 eller 300 µg selen dagligt eller placebo. Efter 2 år med selentilskud faldt HbA1c-værdierne signifikant i alle behandlingsgrupper uden forskel mellem aktiv behandling og placebo. Selenstilskud til en ældre europæisk befolkning med lav selenstatus påvirkede ikke HbA1c-niveauet signifikant efter 2 år [Stranges 2019].

Ingen påvirkning. Resultaterne af det kliniske forsøg understøttede ikke en kausal rolle for selen-tilskud på 200 µg dagligt i udviklingen af insulinresistens eller type 2-diabetes. I en gennemsnitlig periode på 2,9 år var der ingen forskel mellem selen- og placebo-tilskud med hensyn til betacelle-funktion og insulinfølsomhed. Derudover viste orale tests for glukostolerance, at fastende blodglukose-koncentrationer var signifikant højere for i placebogruppen sammenlignet med gruppen der fik selen [Jacobs 2019].

Gavnlig virkning. Forskere tildelte en gruppe på 53 patienter (i alderen 45-85 år) med kongestiv hjertesvigt til at tage 200 µg selen dagligt (n = 26) eller placebo (n = 27) i 12 uger. Selentilskud i 12 uger resulterede i et signifikant fald i koncentrationen af insulin i serum og i insulin-resistensværdier samt i en signifikant forhøjelse af værdien for insulinfølsomhed sammenlignet med placebo, men der var ingen signifikant effekt på koncentrationen af faste-plasmaglucose [Raygan 2018].

Ingen påvirkning. Forskere analyserede blodprøverne fra 76 ikke-rygere og ikke-diabetiske personer (36 mænd og 40 kvinder), der havde lave plasmakoncentrationer af selen ved undersøgelsens start (gennemsnit: 65 µg/l), og som fik tilskud med 200 µg selen dagligt i form af selengær i seks uger. Selen-tilskuddet var forbundet med et signifikant fald i niveauet af HbA1c. De nedsatte niveauer af HbA1c varede i mindst fire uger efter ophør af tilskuddet. Forskerne så ikke nogen ændringer i niveauet af fastende plasmaglukose som en følge af tilskuddet. HbA1c anses dog som en mere pålidelig markør for ændringer i glykæmisk kontrol [Jablonska 2016].

Ingen påvirkning. I en analyse af data fra 699 mænd, der deltog i et klinisk fase 3-forsøg, som undersøgte effekten af selentilskud på risikoen for prostatacancer, fandt forskerne, at ændringer i serumglucoseniveauet i løbet af det femårige forsøg ikke varierede signifikant mellem placebogruppen og grupperne der fik henholdsvis 200 µg og 400 µg selen dagligt. Forskerne testede undersøgelses-deltagerne hver sjette måned i op til 5 år. De konkluderede, at undersøgelsens resultater ikke understøtter en sammenhæng mellem selentilskud og risiko for diabetes [Algotar 2013].

Ingen påvirkning. I en anden undersøgelse tildelte forskerne tilfældigt forsøgsdeltagerne til at modtage enten 200 µg selen dagligt (n = 47), 800 µg selen dagligt (n = 47) eller placebo (n = 46). De målte niveauet af glukose i serum hver 6. måned i op til 5 år. Ændringerne i serumglucoseniveauet i løbet af forsøget var ikke statistisk signifikant forskellige sammenlignet med placebo og begge selengrupper. Undersøgelsesresultaterne viser ikke en sammenhæng mellem selentilskud og ændringer i serumglucoseniveauet [Algotar 2010].

Gavnlig virkning. I en undersøgelse af 70 kvinder med polycystisk ovariesyndrom fandt forskerne, at otte ugers tilskud med 200 µg selen dagligt var signifikant forbundet med et fald i niveauet af insulin i serum og i insulinresistens, mens niveauet af fastende plasmaglucose forblev uændret. Selenstilskuddet var også signifikant forbundet med en stigning i QUICKI, kvantitativt insulinfølsomheds-kontrolindeks [Jamilian 2015].

Gavnlig virkning. I en undersøgelse af virkningen af selentilskud til kvinder med for meget visceralt fedt, målte forskerne ikke niveauet af fastende plasmaglucose, glukosetolerance eller HbA1c. Imidlertid var seks uger med et selentilskud på 200 µg dagligt forbundet med signifikante fald i niveauet af insulin i serum og i værdien for insulinresistens [Alizadeh 2012].

Ingen påvirkning. I den franske Su.Vi.Max-undersøgelse påvirkede tilskud med 100 µg selen dagligt i kombination med zink og vitamin C, E og betacaroten ikke niveauet af fastende plasmaglucose hos 3146 deltagere over en periode på 7,5 år [Czernichow 2006].

Opsummering: Selen og glukoseniveauer

Hvorfor otte ud af 13 observationsstudier viser en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem koncentrationen af selen og risiko for type 2-diabetes, mens de samlede resultater af tre langtids randomiserede kliniske forsøg og flere kortsigtede interventionsstudier ikke gør er en gåde [Kohler 2018].

En forklaring kan være en omvendt årsagssammenhæng, hvor det er type 2-diabetes, der påvirker selenkoncentrationer og ikke omvendt.
En anden forklaring kunne være eksistensen af en uidentificeret medvirkende variabel i observationsstudierne.

Tips vedrørende selentilskud

Den foretrukne form for selentilskud er selen fra gærselen [Richie 2014].
Der er mulivis et U-formet forhold mellem selenstatus og et godt helbred. I figur 3 i sin oversigtsartikel i The Lancet viser professor Margaret P. Rayman, at de bedste sundhedsresultater peger på en selenstatus på 100-170 µg/liter [Rayman 2012].

Kilder

Algotar AM, Hsu CH, Singh P, Stratton SP. Selenium supplementation has no effect on serum glucose levels in men at high risk of prostate cancer. J Diabetes. 2013;5(4):465-470.

Algotar AM, Stratton MS, Stratton SP, Hsu CH, Ahmann FR. No effect of selenium supplementation on serum glucose levels in men with prostate cancer. Am J Med. 2010;123(8):765-768.

Alizadeh M, Safaeiyan A, Ostadrahimi A, et al. Effect of L-arginine and selenium added to a hypocaloric diet enriched with legumes on cardiovascular disease risk factors in women with central obesity: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Ann Nutr Metab. 2012;60(2):157-168.

Asemi Z, Jamilian M, Mesdaghinia E, Esmaillzadeh A. Effects of selenium supplementation on glucose homeostasis, inflammation, and oxidative stress in gestational diabetes: Randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Nutrition. 2015;31(10):1235-1242.

Bahmani F, Kia M, Soleimani A, Asemi Z, Esmaillzadeh A. Effect of Selenium Supplementation on Glycemic Control and Lipid Profiles in Patients with Diabetic Nephropathy. Biol Trace Elem Res. 2016;172(2):282-289.

Czernichow S, Couthouis A, Bertrais S, et al. Antioxidant supplementation does not affect fasting plasma glucose in the Supplementation with Antioxidant Vitamins and Minerals (SU.VI.MAX) study in France: association with dietary intake and plasma concentrations. Am J Clin Nutr. 2006;84(2):395-399.

Faghihi T, Radfar M, Barmal M, et al. A randomized, placebo-controlled trial of selenium supplementation in patients with type 2 diabetes: effects on glucose homeostasis, oxidative stress, and lipid profile. Am J Ther. 2014;21(6):491-495.

Farrokhian A, Bahmani F, Taghizadeh M, et al. Selenium Supplementation Affects Insulin Resistance and Serum hs-CRP in Patients with Type 2 Diabetes and Coronary Heart Disease. Horm Metab Res. 2016;48(4):263-268.

Jablonska E, Reszka E, Gromadzinska J, et al. The Effect of Selenium Supplementation on Glucose Homeostasis and the Expression of Genes Related to Glucose Metabolism. Nutrients. 2016;8(12):772.

Jacobs ET, Lance P, Mandarino LJ, et al. Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diabetes Res Care. 2019;7(1):e000613.

Jamilian M, Razavi M, Fakhrie Kashan Z, Ghandi Y, Bagherian T, Asemi Z. Metabolic response to selenium supplementation in women with polycystic ovary syndrome: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Clin Endocrinol (Oxford). 2015;82(6):885-891.

Karalis DT. The Beneficiary Role of Selenium in Type II Diabetes: A Longitudinal Study. Cureus. 2019;11(12):e6443.

Kohler LN, Foote J, Kelley CP, et al. Selenium and Type 2 Diabetes: Systematic Review. Nutrients. 2018;10(12):1924.

Raygan F, Behnejad M, Ostadmohammadi V, et al. Selenium supplementation lowers insulin resistance and markers of cardio-metabolic risk in patients with congestive heart failure: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. Br J Nutr. 2018;120(1):33-40.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.

Sadat Najib F, Poordast T, Rezvan Nia M, Hossein Dabbaghmanesh M. Effects of selenium supplementation on glucose homeostasis in women with gestational diabetes mellitus: A randomized, controlled trial. Int J Reprod Biomed (Yazd). 2020;18(1):57-64.

Stranges S, Rayman MP, Winther KH, Guallar E, Cold S, Pastor-Barriuso R. Effect of selenium supplementation on changes in HbA1c: Results from a multiple-dose, randomized controlled trial. Diabetes Obes Metab. 2019;21(3):541-549.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen-tilskud og prostatakræft

Græssende får på New Zealand — Undersøgelsesresultaterne fra New Zealand tyder på, at hver enkelt af os er nødt til at tage en personligt tilpasset dosering af selenstilskud baseret på vores individuelle karakteristika i stedet for at have os alle til at tage den samme dosering på 200 mikrogram dagligt til gavn for prostata [Karunasinghe 2019].

Demografiske, diætetiske, genetiske og livsstilsfaktorer påvirker selentilskuds sundhedseffekter på prostata ifølge New Zealandske forskere.

Der var en særlig stærk omvendt sammenhæng mellem serum-selenkoncentrationer og prostata-specifikke antigen-niveauer i de følgende undergrupper af undersøgelses-deltagere [Karunasinghe 2019]:

mænd under 55 år
mænd, der aldrig har røget
mænd, der bærer GPX1 rs1050450 T-allelen
mænd med en kostindtagelse af zink over det anbefalede daglige indtag (11 mg)
mænd med en kostindtagelse af vitamin B12 under det anbefalede daglige indtag (15 mkg)

Desuden var stigningen i serum-selenstatus og den resulterende serum-selen-status efter tilskud signifikant afhængig af niveauet af selen ved undersøgelsens start [Karunasinghe 2019].

Den samlede forøgelse i serum-seleniveauet fra tilskud faldt forholdsmæssigt med 0,828 µg/l for hver mikrogram / liters førøgelse af serumselen-niveauet ved undersøgelsens start [Karunasinghe 2019].

Den nedsatte forøgelse indikerer, at noget af selentilskuddet ikke kompletterede serumkomponenten, men tog en anden rute gennem kroppen:

udskillelse
omsætning af tarmens mikrobiom til former, der reducerer absorptionshastigheden til kredsløbet
binding af giftige forbindelser
optagelse i andet væv inklusiv prostata-væv
hvor selenomethioninkomponenten i selengæren indføjes i vævsproteiner i stedet for methionin

Design af undersøgelsen fra New Zealand: Selen og prostatakræft

Forskerne gav 200 µg selen / dag i form af selengær til 481 mænd i seks måneder. Middelværdierne for deltagerne i undersøgelsen var som følger:

Alder: 55 år
BMI: 26 kg / m²
Serum-selenniveau ved undersøgelses-start 110 µg/L
PSA- niveau ved undersøgelses-start: 1.0 ng/mL

Undersøgelsesresultater fra New Zealand: Selen og prostatakræft

Undersøgelsesdataene viste, at GPX1 rs1050450 TT, AKR1C3 rs12529 CG og SEL15 rs5845 CT-alleler var forbundet med den bedste korrelation mellem serum-seleniveauer ved undersøgelsesstart og efter tilskud.

Dette resultat antydede, at den individuelle serum-selenbæreevne varierer med individets genotype [Karunasinghe 2019].

Kort forklaring: Individuel genotype og udnyttelse af selen

Genotype er det videnskabelige udtryk for den enkeltes genetiske sammensætning.
En enkelt nukleotid-polymorfisme, en SNP (udtales “snip”), er en variation i en enkelt position i en DNA-sekvens blandt individer.
Når mere end 1% af befolkningen har en variation af et nukleotid i en bestemt position i DNA-sekvensen, klassificeres variationen som en SNP.
Hver gang en SNP forekommer i et gen, beskrives genet som mere end en allel.
I en tidligere undersøgelse viste Karunasinghe og kolleger, at forskellige selenoprotein-gen-enkeltnukleotidpolymorfier kan påvirke selenudnyttelsens effekt. Disse SNP’er omfattede følgende selenoprotein-gener [Karunasinghe 2012]:
glutathionperoxidase GPx1 rs1050450 og GPx4 rs713041
selenoproteinerne SEPP1 rs3877899, SEL15 rs5845, SELS rs28665122 og SELS rs4965373
Man så, at flere forskellige SNPer i generne for selenoproteiner ændrede forholdet mellem serum-selenkoncentrationen og DNA-beskadigelse og selenoprotein-antioxidantaktiviten på den ene side og behovet for selentilskud på den anden side
[Karunasinghe 2012].
De new zealandske forskere bemærkede især et signifikant fald i DNA-beskadigelse med stigende serum-selenkoncentrationer blandt GPx1 rs1050450CC og GPX rs713041 TT-genotypebærere op til et serum-seleniveau på henholdsvis 116 og 149 µg/L [Karunasinghe 2012].

Konklusion: Selen-tilskud og fordele for prostata

Resultaterne af New Zealand-undersøgelsen fra 2019 viser, at følgende variabler påvirker de sundhedsmæssige fordele ved selentilskud for prostata:

alder (forskel mellem 55 og 69 år)
kost (især indtag af zink og vitamin B12)
genetik (forskellige selenoprotein alleler)
ryger eller aldrig røget

I det omfang det er muligt, bør mænd basere deres doseringsstrategi for selentilskud på information om deres personlige karakteristika [Karunasinghe 2019].

I kraft af manglende adgang til alle de oplysninger, de har brug for, synes det ønskeligt for mænd at sigte mod en serum-selenkoncentration mellem 100 og 150 µg/l [Karunasinghe 2012; Rayman 2012, figur 3; Rayman 2019, figur 2].

Den foretrukne form for selentilskud er selengær, der indeholder adskillige former for selen ud over selenomethionin-formerne [Richie 2014].

Kilder

Karunasinghe N, Ng L, Wang A, Vaidyanathan V. Selenium Supplementation and Prostate Health in a New Zealand Cohort. Nutrients. 2019; 12(2): doi:10.3390/nu12010002.

Karunasinghe N, Han DY, Zhu S, et al. Serum selenium and single-nucleotide polymorphisms in genes for selenoproteins: relationship to markers of oxidative stress in men from Auckland, New Zealand. Genes Nutr. 2012;7(2):179-190.

Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020;19(1):9-14.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenstatus og virusinfektioner

Virusinfektioner og selen, hvad ved vi?

Selen er et mikronæringsstof, der er afgørende for et godt helbred.
Lav serum-selenstatus (under 85 µg/ml) og marginal serum-selen-status (mellem 85 og 100 µg/ml) er almindelig i mange egne af verden, især i store dele af Europa, Mellemøsten, Kina og Østasien .
Selenstatus er en nøglefaktor, der regulerer immunresponset mod virusinfektioner [Hiffler 2020].
Selenstatus påvirker immunsystemets reaktion på det alvorlige akutte respiratoriske syndrom coronavirus-infektion [Bermano 2020].
Selenstatus er en risikofaktor, der meget vel kan påvirke resultatet af en Covid-19-infektion, især hvis de inficerede personer har et suboptimalt eller lavt selenindtag [Bermano 2020].
Selen-tilskud kan begrænse sværhedsgraden af Covid-19-infektioner, især i regioner, hvor selenindtaget er lavt [Bermano 2020, Hiffler 2020].

Dokumentation for en sammenhæng mellem selenstatus og virusinfektionens sværhedsgrad

Den første dokumentation kom fra en undersøgelse af Keshan-sygdommen i Kina – forårsaget af kombinationen Coxsackie B3-virus og lav selenstatus. Ved at tilføre selen til gødning af landbrugsjorden og ved at tilskynde til brugen af selentilskud har de kinesiske myndigheder været i stand til at reducere forekomsten af sygdommen markant [Bermano 2020].

Derefter kom dokumentation fra musestudier der viste, at der er forøget virulens fra Coxsackie- og influenzavira i værter med lav selenstatus [Bermano 2020].

Dernæst kom dokumentation for, at en lav selenstatus, der ofte ses hos HIV-inficerede patienter, er forbundet med reduceret antal CD4 T-celler og med øget sygdomsprogression og dødsrate [Bermano 2020].

Endelig i en human undersøgelse fik frivillige med marginal selenstatus (plasmaselen under 95 µg/l) en svækket poliovirus. Selen-tilskuddet øgede den hastighed, hvormed poliovirussen blev fjernet fra kroppen, og nedsatte den hastighed, hvormed virus muterede. Desuden observerede man, at selenstilskud fremskyndede det cellulære antivirale respons [Bermano 2020].

Selenoproteiner og immunrespons på virusinfektioner

Der er tegn på, at Covid-19-viruset forårsager øget oxidativ stress, øget cytokin- / inflammatorisk aktivitet, nedsat mitokondriefunktion og nedsat cellerespiration samt forstyrrelser i den velordnede nedbrydning og genanvendelse af cellulære komponenter [Bermano 2020].

En tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for at danne antioxidante selenoproteiner – glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser – for at modvirke oxidativ stress.
Glutathionperoxidase-1, glutathionperoxidase-4 og thioredoxinreduktase-1 er nødvendige for opretholdelse af mitokondriefunktion og redox-homeostase.
Selenstatus påvirker en række inflammatoriske mekanismer; følgelig kan personer med lav selenstatus have et utilstrækkeligt inflammatorisk respons på virusinfektioner.

Sværhedsgraden af Covid-19 og selenstatus i Kina

En undersøgelse udført i Kina har vist, at den samlede helbredelsesrate for Covid-10 patienter er højere hos patienter med højere selenstatus vurderet ved hjælp af srelenindholdet i hår; dødsfrekvensen er højere hos patienter med lav selenstatus [Zhang 2020].

Covid-19 dødelighed og selenstatus i Tyskland

En tysk undersøgelse har vist følgende forhold [Moghaddam 2020]:

Covid-19 patienter har generelt signifikant lav serum-selenstatus.
Patienter med svære Covid-19 infektioner har sandsynligvis en særlig lav selenstatus, f.eks. mindre end 45 mikrogram pr. liter.
Serum-seleniumniveauer er signifikant lavere hos ikke-overlevere end hos overlevere af Covid-19.

Konklusioner: Selentilskud og virusinfektioner

Selen beskytter mod virusinfektioner og understøtter god immunrespons.
Selenstatus er en faktor i opgørelsen af resultatet af en virusinfektion.
Lav selenstatus (mindre end 100 µg/l) er forbundet med mere alvorlige manifestationer af virusinfektioner.
Højere selenstatus (større end 100 µg/l) er forbundet med en forbedret immunrespons på virusinfektioner.
Virkningen af selen og selenoproteiner på immunresponset mod virusinfektioner er relateret til selenoproteins rolle i de cellulære mekanismer til kontrol af redox-homeostase, stressrespons og inflammatorisk respons [Bermano 2020].

Kilder

Bermano G, Méplan C, Mercer DK, Hesketh JE. Selenium and viral infection: are there lessons for COVID-19? Br J Nutr. 2020;1-37.

Hiffler L & Rakotoambinina B. Selenium and RNA virus interactions: potential implications for SARS-CoV-2 infection (Covid-19). Frontiers in Nutrition. 2020;7:164.

Moghaddam A, Heller RA, Sun Q, et al. Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients. 2020;12(7):2098.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.

Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020;19(1):9-14.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen, selenoproteiner og antioxidantsystemer

Mundbind, sprit og handsker — **Lav selenstatus er forbundet med øget virulens af virusinfektioner med værre symptomer i form af hjertesvigt og med større risiko for nogle kræftformer.**

Oxidativ stress er det biomedicinske udtryk for en manglende balance mellem 1) produktion af skadeligt reaktivt ilt og reaktive nitrogen-arter og 2) den beskyttende virkning af antioxidantsystemer. Ifølge amerikanske Mayo Clinics nyhedsnetværk er oxidativ skade forbundet med flere sygdomme så som Alzheimers, kræft, grå stær, diabetes, hjertesygdomme, makuladegeneration og Parkinsons.

Frie radikaler og oxidativ skade

De reaktive ilt- og nitrogen-arter omtales populært som frie radikaler. Det er molekyler, der produceres som naturlige biprodukter fra stofskifteprocesser og som en konsekvens af eksponering for forurenende stoffer, for tungmetaller, for industrielle kemikalier, for nogle former for medicin, nogle former for stråling inklusive røntgenstråler samt for cigaretrygning.

Nogle frie radikaler har en gavnlig rolle i kroppen, såsom at fungere som cellesignal-molekyler. De skadelige frie radikaler kan forårsage skade på celler, DNA og RNA, proteiner og lipider.

Antioxidant-forsvarssystemet

Givet den vedvarende trussel fra oxidative skader har vi mennesker udviklet antioxidant-mekanismer til at neutralisere de skadelige frie radikaler. Antioxidant-forsvarssystemet omfatter følgende systemer [Zoidis 2018]:

De vandopløselige antioxidanter (C-vitamin og aminosyren taurin)
De fedtopløselige antioxidanter (carotenoider, coenzym Q10 i reduceret form og vitamin A og E)
Antioxidant-enzymer (superoxiddismutase, katalase og glutathionperoxidase)
Seleno-antioxidant enzymer (glutathion peroxidase og thioredoxin reduktase antioxidantsystemer)

Selenafhængige antioxidant-enzymer

Det er især de selenafhængige glutathionperoxidaser og thioredoxin-reduktaser der er essentielle antioxidant-selenoenzymer og som beskytter celler mod oxidativ stress [Zoidis 2018].

Selen, selenoproteiner og hjertesygdom

Skaderne på cellulære lipider, proteiner og DNA forårsaget af et overskud af frie radikaler er blevet forbundet med hjertesygdom. Overskud af skadelige frie radikaler kan forårsage oxidation af lipoproteiner med lav densitet, hvilket igen er forbundet med udviklingen af plak i blodkarrene i hjertesygdomme.

Selen som komponent i antioxidant-seleno-enzymer og selenoproteiner kan hjælpe med at reducere omfanget af oxiderede lipoproteiner med lav densitet og derved reducere forekomsten af hjertesygdom [Tingii 2008].

I et multinationalt, prospektivt kohortestudie fra 2019 viste Bomer og kolleger, at hjertesvigtpatienter med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram / liter lå dårligere på NYHA-skalaen for sværhedsgrad af hjertesygdom, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt og dårligere træningskapacitet (på 6-minutters gangtest) og dårligere livskvalitet (på Kansas City Cardiomyopathy spørgeskemaet). Desuden havde patienter med hjertesvigt med serum-seleniveauer på mellem 70 og 100 mikrogram / liter symptomer, der var næsten lige så alvorlige som patienterne med under 70 mikrogram / liter [Bomer 2019].

Selen, selenoproteiner og kræft

En 2020-metaanalyse af 37 befolkningsbaserede prospektive studier [kohorte, nestede case-control-studier, randomiserede kontrollerede studier og interventionsstudier] af selen og kræft viser, at ekstra selenindtag fra kosttilskud beskytter mod kræft i niveauer over 55 mikrogram / dag. Effekten kan variere fra én form for kræft til en anden [Kuria 2020].

Metaanalysen omfattede 15 studier udført i USA, 11 studier i Europa, 9 studier i Asien og 2 studier i Australien. De inkluderede undersøgelser vedrørte kræft i blære, blodet, bryst, tyktarm og endetarm, spiserør, lever, lunger, bugspytkirtel, prostata, hud, mave og andre kræftformer. De daglige selendoser varierede fra 0 til 400 mikrogram / dag, og det samlede antal kræftforekomster var 13.484 ud af i alt 579.878 forsøgsdeltagere [Kuria 2020].

Selen, selenoproteiner og immunsystemrespons

I tabel 1 i en artikel fra 2018 med titlen “Selen, selenoproteiner og immunitet” opsummerer Avery og kolleger den nuværende viden om de forskellige selenoproteinfunktioner i den menneskelige krop. De fremhæver, at næsten alle væv påvirkes af ændringer i selenstatus eller ekspression af selenoprotein [Avery 2018].

For det meste har selen-tilskud en stimulerende virkning på immunsystemet, som kan måles i parametre som T-celleproliferation, NK-celleaktivitet, medfødte immuncellefunktioner osv. Den stimulerende virkning ses bedst, når selen-tilskuddet øger selenkoncentrationen fra et utilstrækkeligt til et tilstrækkeligt niveau. Fordelen for immunsystemet ved at øges fra en tilstrækkelig selenkoncentration til et niveau der er endnu højere har vi til gode at få demonstreret [Avery 2018].

Siden 1990’erne har vi vidst, at en mangel på selen i værtsorganismen resulterer i en øget virulens af RNA-vira såsom coxsackievirus B3 og influenza [Beck 2004]. Selentilskud har vist signifikante kliniske fordele ved virusinfektioner, især i HIV-1-infektioner, i leverkræft forbundet med hepatitis B og i hæmoragisk feber. Selentilskud synes at have immun-modulatoriske virkninger, der er relevante for flere vira inklusive COVID-19-tilfælde i Kina [Zhang 2020].

Selen, selenoproteiner og skjoldbruskkirtelforstyrrelser

Den menneskelige skjoldbruskkirtel indeholder større mængder selen pr. gram væv end noget andet organ. De selenafhængige deiodinase (Type I, II, III) enzymer spiller vigtige roller i skjoldbruskkirtelhormon-stofskiftet [Tingii 2008].

En mulig mekanisme ved selentilskud til reduktion af effekten af skjoldbruskkirtel-autoimmunitet (= immunsystemrespons mod sunde skjoldbruskkirtelceller) involverer den rolle som antioxidant-forsvarssystemet glutathionperoxidase og thioredoxinreduktase spiller med at neutralisere skadelige frie radikaler, især det frie radikal hydrogenperoxid ved dannelse af skjoldbruskkirtelhormon.

Sagens kerne:

Selentilskud beskytter mod oxidativ stress, inflammation og infektion [Zoidis 2018].

Kilder

Avery JC, Hoffmann PR. Selenium, selenoproteins, and immunity. Nutrients. 2018;10(9):1203.

Beck MA, Handy J, Levander OA. Host nutritional status: the neglected virulence factor. Trends Microbiol 2004;12:417–23.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2019;10.1002/ejhf.1644.

Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Tinggi U. Selenium: its role as antioxidant in human health. Environ Health Prev Med. 2008;13(2):102-108.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.

Zoidis E, Seremelis I, Kontopoulos N, Danezis GP. Selenium-Dependent Antioxidant Enzymes: Actions and Properties of Selenoproteins. Antioxidants (Basel). 2018;7(5):66.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenindtag og risikoen for kræft: To metaanalyser

Blå prostata-kræft awareness-sløjfe — På trods af de milliarder dollars, der er brugt i krigen mod kræft, er kræft i dens forskellige former fortsat en førende dødsårsag på verdensplan. Behandling er dyrt. Prognosen er ofte dårlig. Alligevel vurderer Verdenssundhedsorganisationen, at muligvis en tredjedel af alle kræfttilfælde kunne forhindres med ændringer i adfærd og kostvaner. Der er fundet en omvendt lineær sammenhæng mellem et øget selenindtag og reduceret risiko for alle kræftformer. Da selenindtagelsen steg, faldt den samlede kræftrisiko [Kuria 2020].

En metaanalyse fra 2020 af befolkningsbaserede prospektive studier viser, at selentilskud har en beskyttende virkning mod kræft; de gavnlige virkninger af selentilskud varierer imidlertid med de forskellige typer af kræft. Forskellene i virkningen af selenindtag på risikoen for forskellige kræftformer tilskrives forskelle i kræftens patofysiologi [Kuria 2020].

Kort fortalt viser data fra metaanalysen, at selen mindsker risikoen for kræft ved de højeste daglige indtagelsesniveauer i de inkluderede studier.

Dette resultat er i overensstemmelse med resultaterne fra en tidligere undersøgelse, der viser en beskyttende virkning af selen ved høje doser sammenlignet med lave doser [Cai 2016]. En metaanalyse fra 2018, der anvendte forskellige metoder til vurdering af seleneksponeringen, viste ingen sammenhæng mellem selen ved høje doser sammenlignet med lave doser [Vinceti 2018].

Selenbeskyttelse mod kræft kan variere med kræftformen

Data fra de 37 observations- og interventionsundersøgelser, der blev inkluderet i 2020-metaanalysen, viste følgende sammenhænge [Kuria 2020].

Selenindtag i doser over 55 mikrogram dagligt var forbundet med en nedsat risiko for alle kræftformer

De beskyttende virkninger af selen på specifikke kræftformer varierede.

Nogle kræftformer viste en signifikant nedsat risiko:

Spiserør
Lever
Bugspytkirtel
Mave

Nogle kræftformer viste en statistisk ikke-signifikant øget risiko:

Blære
Bryst

Hudkræft viste oprindeligt øget risiko, men denne forbindelse forsvandt, efter at forskere kontrollerede for confounders* som alder, BMI og rygning.

*Noget andet end det, der studeres, som kan forårsage de resultater, der ses i undersøgelsen.

Selen og prostatakræft: Meta-analyse 2018

Forfatterne til en 2018-metaanalyse af 38 undersøgelser af sammenhængen mellem selenindtag og risikoen for prostatakræft konkluderede, at selen sandsynligvis har en beskyttende rolle mod udvikling af prostatakræft og dens udvikling til mere avancerede stadier. De var enige om, at selenstilskud kan foreslås til forebyggelse af prostatakræft [Sayehmiri 2018].

Meta-analysen fra 2018 omfattede data fra 36.419 tilfælde og 105.293 kontroller. Den samlede relative risiko for forholdet mellem selen og prostatakræft var 0,86. Relative risici baseret på serum-, plasma- og negleprøver af selenstatus var henholdsvis 0,69, 0,85 og 0,66.

Ifølge data fra 10 undersøgelser er sammenhængen mellem selenindtag/-status og forekomsten af fremskreden prostatakræft 0,67.

Bemærk: En relativ risiko på 1,00 ville have betydet, at risikoen for at få prostatakræft var ens i grupperne med den høje og den lave selenindtagelse/-status. At de relative risici var statistisk signifikant under 1,00, indikerer, at en høj selenindtagelse/-status er knyttet til en nedsat risiko for prostatakræft.

Selenindtag/-status og lungekræft: Cochrane Review

Forfatterne til en Cochrane database-gennemgang fra 2020 konkluderede, at mænds selenindhold kun i mindre grad eller slet ikke giver nogen forskel i forekomst og dødelighed af lungekræft [Cortés-Jofré 2020]. Deres konklusion er dog baseret på en analyse af data fra et enkelt randomiseret, kontrolleret forsøg, SELECT-studiet, hvor et syntetisk selenomethionin-tilskud blev brugt i stedet for et naturligt tilskud af selenberiget gær, og hvor undersøgelsesdeltagerne havde en høj selenstatus ved undersøgelsens start (gennemsnit: 135 mkg/L) [Lippman 2009].

Der er god grund til at tro, at det selenberigede gærtilskud er den foretrukne tilskudsform [Richie 2014]. Selengær indeholder flere former for selen ud over selenomethionin; andre selenformer end selenomethionin kan resultere i et fald i oxidativt stress og en reduktion i kræftforekomst. En eller flere af disse andre former for selen kan have kræftbeskyttende virkninger.

Konklusioner: Selenindtag og kræft

Forfatterne til meta-analysen om selenindtag og kræftrisiko skrev:

“Resultaterne fra vores metaanalyse antyder, at selen ved de højeste daglige indtagelsesniveauer i de inkluderede studier nedsætter risikoen for kræft” [Kuria 2020, s. 689].

“Yderligere selen fra kosttilskud viste en signifikant beskyttende virkning i modsætning til selen udelukkende fra kosten. Dette indikerer, at et ekstra indtag ud over kostens selenindhold kan være afgørende for kræftforebyggelse” [Kuria 2020, s. 692].

Kilder

Cai X, Wang C, Yu W, et al. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016;6:19213.

Cortés-Jofré M, Rueda JR, Asenjo-Lobos C, Madrid E, Bonfill Cosp X. Drugs for preventing lung cancer in healthy people. Cochrane Database Syst Rev. 2020;3(3):CD002141.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, et al. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2009;301(1):39-51.

Sayehmiri K, Azami M, Mohammadi Y, Soleymani A, Tardeh Z. The association between Selenium and Prostate Cancer: a Systematic Review and Meta-Analysis. Asian Pac J Cancer Prev. 2018;19(6):1431-1437.

Vinceti M, Filippini T, Del Giovane C, et al. Selenium for preventing cancer. Cochrane Database Syst Rev. 2018;1(1):CD005195.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen øger antiviral modstandskraft mod COVID-19-smitte

COVID-19 virus og verdenskort — COVID-19-virusinfektioner ledsages af overdreven aktivering af det medfødte immunsystem i form af progressiv inflammation og cytokin-storme. En gennemgang af de medicinske tidsskrifter viser, at en passende tilførsel af mikronæringsstofferne selen, zink og D-vitamin er nødvendig for at styrke immunfunktionen og reducere inflammationen.

Et tilstrækkeligt indtag af selen, zink og D-vitamin er vigtigt for at sikre modstandskraft mod virusinfektioner, for at fremme en stærk immunfunktion og for at nedsætte niveauet af inflammation. Et team af norske, svenske og russiske forskere anbefaler, at indtages passende tilskud med disse mikro-næringsstoffer i områder med høj risiko og i tilfælde af mistanke om udsættelse for SARS-CoV-2 [Alexander 2020].

Selentilskud til beskyttelse mod hyperinflammation knyttet til COVID-19

Forskerholdet konkluderede efter sin gennemgang af den tilgængelige medicinske litteratur, at en tilstrækkelig selenindtagelse / -status kan beskytte mod hyperinflammation forbundet med Corona-virusinfektioner.

Følgelig bør personer med høj risiko, som har en selenstatus under 100 mikrogram per liter, overveje et dagligt tilskud i størrelsesordem 100-200 mikrogram selen per dag [Alexander 2020].

Personer med høj risiko har følgende karakteristika:

Er ældre
Har en medicinsk tilstand som diabetes, blodtryksforhøjelse eller hjertesygdom
Har en livsstil, der involverer rygning, alkoholbrug og kun lidt motion
Har forhøjede præ-infektionsniveauer af C-reaktivt protein, en biomarkør for systemisk inflammation
Bor eller arbejder i et område med høje infektionsrater
Har lave plasma- / serumkoncentrationer af selen, D-vitamin og zink

Biosyntese af livsvigtige selenoproteiner

Ved at tage et tilskud på 100-200 mikrogram selen fra selengær dagligt, kan disse individer opnå en relativt hurtig biologisk produktion af de vitale selenoproteiner, der repræsenterer en adjuvant tilgang til forebyggelse af aggressive COVID-19-infektioner:

Glutathionperoxidaser
Thioredoxinreduktaser
Selenoproteinerne P, K og S

Sikker øvre grænse for selenindtag fra mad og kosttilskud

Forskerne anbefaler, at den langsigtede kombinerede indtagelse af selen fra mad og kosttilskud ikke overstiger 300 mikrogram selen dagligt, fordi en højere indtagelse kan være forbundet med skadevirkninger.

Professor Urban Alehagen var den ledende forsker i KiSel-10-studiet af virkningen af et kombineret tilskud med selen og coenzym Q10 på hjerte-kardødelighed. Professor Alehagen har også været med i det forskerteam, der undersøgte ernæringsmæssig intervention med selen, zink og D-vitamin med det formål at skabe anti-viral resistens mod COVID-19.

Selentilskud i kombination med coenzym Q10

I den svenske randomiserede placebokontrollerede KiSel-10-undersøgelse fik raske ældre med lav selenstatus (gennemsnit 67 mikrogram pr. liter) et dagligt kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud i fire år. Tilskuddet var på 200 mikrogram selen og 2 x 100 mg coenzym Q10, som reducerede niveauet af uspecifik inflammation som målt ved plasmaniveauer af C-reaktivt protein og andre biomarkører for inflammation [Alehagen 2015; Alehagen 2019].

Overaktive inflammatoriske reaktioner er typisk for svære Corona-virusinfektioner. Kombinationen af selen og coenzym Q10 til at give en betydelig lindring af den inflammatoriske respons er bemærkelsesværdig [Alexander 2020].

Selentilskud i kombination med N-acetylcystein

Funktionen af antioxidant seleno-enzymerne glutathionperoxidase er afhængig af en tilstrækkelig forsyning af cofaktoren glutathion. Et samtidigt tilskud med N-acetylcystein, som er essentielt for dannelse af glutathion, kan være nødvendigt [Alexander 2020].

Konklusioner: Selentilskud og COVID-19

Indtagelse af selen fra fødevarer varierer betydeligt fra område til område verden over. Generelt er selenindtaget i store dele af Europa og Mellemøsten betydeligt lavere end selenindtaget i mange egne af Nordamerika [Stoffaneller & Morse 2015].

Personer med en plasma-selenstatus under 100 mikrogram pr. liter bør overveje et selentilskud på 100-200 mikrogram dagligt sammen med eller uden cofaktorer som coenzym Q10 og N-acetylcystein som en anbefalet adjuvant metode for at forhindre infektion med COIVD-19 virus [Alexander 2020].

En kinesisk undersøgelse har vist, at patienters lave selenstatus var forbundet med en lavere helbredelsesrate af COVID-19-infektioner [Zhang & Rayman 2020].

En tysk undersøgelse har vist, at højere selenstatus og højere selenoprotein P-status var forbundet med højere COVID-19-overlevelsesrater [Moghaddam 2020].

Et tilstrækkeligt dagligt selenindtag fra mad og kosttilskud er nødvendigt for at kunne danne vitale selenoproteiner [Alexander 2020].

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular Mortality and N-terminal-proBNP Reduced after Combined Selenium and Coenzyme Q10 Supplementation: A 5-year Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial Among Elderly Swedish Citizens. International Journal of Cardiology, 2013;167(5), 1860-1866.

Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E, Johansson P. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. PLoS One. 2015;10(9):e0137680.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019;16:5.

Moghaddam A, Heller RA, Sun Q, et al. Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients. 2020;12(7):2098.

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015;7(3):1494-1537.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Effekt af selentilskud på hjertesundhed

Hjertet med viste hjertekamre — Den amerikanske hjerteforening definerer hjertesvigt som en tilstand, hvor hjertemusklen ikke kan pumpe nok blod ud i kroppen til at holde væv og organer tilstrækkeligt forsynet med ilt. Hjertesvigt er en tilstand, hvor der ikke er nogen kendt kur. Selenmangel er forbundet med forværring af hjertesvigt.

Selen er et essentielt antioxidant-sporstof, der er nødvendigt for nøgleaktiviteter i menneskets stofskifte [Djalalinia 2019]. Meta-analyser af randomiserede kontrol-lerede forsøg med selentilskud viser, at selentilskud er en omkostningseffektiv intervention, der er let at bruge, og som kan spille en vigtig rolle i forebyggelsen af risikofaktorer for hjertesygdom [Hasani 2018; Hasani 2019; Mahdavi 2019; Tabrizi 2017].

Disse resultater fra metaanalyser af randomiserede kontrollerede forsøg bekræfter resultaterne i den multinationale observationsgruppe-undersøgelse af Bomer. I denne undersøgelse var det mere sandsynligt, at patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram per liter havde følgende karakteristika [Bomer 2019]:

ældre
oftere kvinder
dårligere NYHA-klasse (New York Heart Association-klasse)
mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt
dårligere træningskapacitet (6-minutters gangtest)
dårligere livskvalitet

Mange af de samme egenskaber var typiske for patienter med hjertesvigt med serumkoncentrationer under 100 mikrogram per liter. Forskerne konkluderede, at selenmangel hos patienter med hjertesvigt er forbundet med nedsat træningskapacitet, med en 50% højere dødelighed og med nedsat mitokondriefunktion i hjertemuskelceller [Bomer 2019].

Selentilskud og virkningen på biomarkører for oxidativ stress

Forskere gennemgik 13 undersøgelser (12 randomiserede kontrollerede forsøg og en crossover-undersøgelse), der indgik 2790 deltagere. Forskerne vurderede effekten af selentilskud på antioxidant-biomarkører. Metaanalysen viste, at selentilskud signifikant øgede niveauerne af antioxidantenzymet glutathionperoxidase og øgede den totale antioxidantkapacitet, mens niveauerne af malondialdehyd, en kendt biomarkør for oxidativ stress, faldt signifikant [Hasani 2019].

Selentilskud og virkningen på kolesterol og triglycerider

Forskere gennemgik 11 undersøgelser med ialt 1221 deltagere. De fandt, at indtagelsen af selentilskud resulterede i en statistisk signifikant forbedring i det samlede kolesterolniveau, i triglyceridniveauet og i niveauet af VLDL (very low density lipoprotein). Selentilskuddet forbedrede ikke signifikant lipoprotein-niveauer med lav densitet, lipoprotein-niveauer med høj densitet eller forholdet mellem HDL (high-density lipoprotein) og totalkolesterol [Hasani 2018].

Selenstilskud og virkningen på det glykæmiske indeks

Forskere lavede en metaanalyse af 12 dobbeltblindede, placebokontrollerede studier offentliggjort mellem 2004 og 2016 (seleninterventionsgruppe: n = 757; placebo-kontrolgruppe: n = 684) [Mahdavi 2019].

Selentilskuddet sænkede signifikant HOMA-B (beta-cellefunktion). Selentilskuddet øgede insulinfølsomheden markant som målt med det kvantitative insulinfølsomhedsindeks (QUICKI) [Mahdavi Gorabi 2019]. Med selentilskuddet var der tilsyneladende mindre sekretorisk fordring på beta-kald, måske på grund af forbedret insulinfølsomhed.

Selentilskud var ikke signifikant forbundet med ændringer i de følgende målinger, hvilket antydede, at selentilskuddene ikke øgede eller formindskede risikoen for at udvikle type 2-diabetes:

fastende plasma-glukoseniveauer
insulinniveauer
HOMA-IR insulinresistens score
HbA1c-niveauer (gennemsnitligt niveau af blodsukkeret de sidste 2-3 måneder)
adiponectin-niveauer (proteinhormon nødvendigt til regulering af blodsukkeret)

En metaanalyse fra 2017 viste, at selentilskud til patienter, der blev diagnosticeret med metabolisk syndrom, var knyttet til en signifikant stigning i QUICKI-insulinfølsomhedsscoren, men var ikke forbundet med ændringer i fastende plasmaglukose og insulinresistens [Tabrizi 2017].

Et randomiseret, kontrolleret forsøg fra 2016 viste, at et selentilskud på 200 mkg / dag til patienter med Type-2-diabetes og koronar hjertesygdom resulterede i et signifikant fald i insulinniveauer, insulinresistens-resultater, betacellefunktions-resultater, serum hs-CRP-niveauer samt i markante stigninger i QUICKI-scoringer og i total antioxidantkapacitet [Farrokhian 2016].

Selen i kombination med coenzym Q10 og virkningen på hjertefunktionen

I Kisel-10-undersøgelsen undersøgte professor Urban Alehagen virkningen af et selentilskud (200 mkg / dag) kombineret med et coenzym Q10-tilskud (2 x 100 mg / dag) på ikke-institutionaliserede ældre i fire år. Data fra undersøgelsen viste 50% reduceret risiko for at dø af hjertesygdom, forbedret hjertefunktion og en bedre livskvalitet i den aktive behandlingsgruppe. Professor Alehagen mente, at det reducerede oxidative stress-niveau, lavere inflammationsniveauer, nedsat fibrose og et øget niveau af insulinlignende vækstfaktor-1 var mulige mekanismer, der kunne forklare de beskyttende virkninger af selen og coenzym Q10 på hjertemusklen [Alehagen 2013; 2018].

Sammendrag: Selen og hjertesundhed

Selen er et essentielt mikronæringsstof i menneskets stofskifte
Selen’s antioxidant og antiinflammatoriske virkninger spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af hjertesygdomme.
Selenoprotein-enzymer såsom glutathionperoxidase og thioredoxin-reduktase beskytter mod oxidativ skade og hjælper med at regulere immunsystemets processer.
Der ser ud til at være et synergistisk indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10, der beskytter hjertemusklen [Alehagen 2015].

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, et al. Selenium and Outcome in Heart Failure. Eur J Heart Fail. 2019, 10.1002/ejhf.1644.

Djalalinia S, Khosravi M, Hasani M, et al. Effects of Selenium Supplementation on Cardiometabolic Risk Factors, Inflammatory, and Antioxidant Markers: A Systematic Review and Meta-analysis Protocol. Int J Prev Med. 2019;10:213.

Hasani M, Djalalinia S, Sharifi F, Varmaghani M. Effect of Selenium Supplementation on Lipid Profile: A Systematic Review and Meta-Analysis. Horm Metab Res. 2018, 50(10): 715-727.

Hasani M, Djalalinia S, Khazdooz M, Asayesh H. Effect of Selenium Supplementation on Antioxidant Markers: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Hormones (Athens). 2019, 18: 451-462.

Mahdavi Gorabi A, Hasani M, Djalalinia S, Zarei M. Effect of Selenium Supplementation on Glycemic Indices: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. J Diabetes Metab Disord. 2019, 18: 349-362.

Tabrizi R, Akbari M, Moosazadeh M, et al. The Effects of Selenium Supplementation on Glucose Metabolism and Lipid Profiles Among Patients with Metabolic Diseases: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Horm Metab Res. 2017, 49(11): 826-830.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen nødvendig for et godt helbred

Dr. Gerhard N. Schrauzer (1933-2014) var direktør for the Biological Trace Element Research Institute i San Diego og grundlægger og chefredaktør for tidsskriftet Biological Trace Element Research journal. Han var en pioner i udforskningen af selens biologiske funktioner. Han var en af de første forskere, der indså, at selen har positive effekter på menneskers og dyrs sundhed.

Citat: ”Tag næsten en hvilken som helst celle fra din krop, og den vil rumme en million eller flere selenatomer, men indtil for nylig havde ingen nogen idé om, hvad de var der for. Vi ved nu, at selen indgår i to vitale enzymer, hvor en mangel er blevet knyttet til forhøjet blodtryk, gigt, anæmi, nogle kræft-former, og muligvis endda reduceret sædantal. Så det er klart, det er en god ide at få noget selen indenbords (det findes især i nødder, fuldkornsbrød og fisk), men på samme tid, hvis du tager for meget, kan du komme til at skade din lever. Som med så meget andet i livet er det en balancegang at få den rigtige mængde. Citat slut.

Ovenstående linjer er citeret fra Bill Brysons bog The Body: A Guide for Occupants. ISBN-13: 978-0385539302. Jeg kan anbefale bogen stærkt. Bryson skriver et engelsk, der er en fornøjelse at læse, og bogen er fuld af fakta og sammenhænge. Du kender ham muligvis allerede fra hans tidligere bog om videnskab og teknologi, The Short History of Almost Everything. Dansk oversættele: En kort historie om næsten alt.

Selen, seleno-enzymer og godt helbred

For at få hurtig, grundlæggende information om mikronæringsstoffet selen kan du gå til Linus Pauling Instituttes infocenter om mikronæringsstoffer. Der finder du følgende grundlæggende fakta om selen:

De kemiske former og niveauer af selen i plantebaseret mad varierer afhængigt af selenindholdet i jorden; der er en betydelig variation i niveauet af selen fra region til region i verden. For eksempel er selenindtaget fra fødevarer relativt høje i Canada, Japan, USA og Venezuela og meget lavere i Europa, især i Nord- og Østeuropa. Kina har regioner, der er kendetegnet ved selenmangel og andre regioner med et tilsyneladende overskud af selen [Rayman 2012].
Det tolerable øvre niveau for indtagelse af selen fra både mad og kosttilskud er 400 μg / dag for unge og voksne. Et skøn er, at voksne i USA har et gennemsnitligt indtag af selen på ca. 100 μg / dag; i USA er der dog også betydelig variation i fødevarernes selenindhold. Til sammenligning er det gennemsnitlige daglige indtag af selen fra mad i Storbritannien og i de skandinaviske lande sandsynligvis omkring 50 mikrogram [Hurst 2010; Larsen 2002].
Sporstoffet selens biologiske funktioner finder primært sted med selen inkorporeret i aminosyren selenocystein.
Selenocystein er en bestanddel af 25 identificerede selenoproteiner.
Vi mennesker har brug for et tilstrækkeligt selenindtag til, at disse selenoproteiner fungerer korrekt.

Seleno-enzymer: De mest undersøgte og vigtigste selenoproteiner

Glutathionperoxidaser: GPx-enzymerne er hovedsageligt vigtige som antioxidanter, der neutraliserer hydrogenperoxid og lipidhydroperoxider [Rayman 2012].
Iodothyronin-deiodinaser: Selenozymerne er involveret i produktionen af aktivt skjoldbruskkirtelhormon T3 [Rayman 2012].
Thioredoxinreduktaser: Trx-R-1 reducerer blandt andet det oxiderede coenzym Q10 fra ubiquinon til den reducerede form af ubiquinol og regenererer således antioxidantformen og beskytter celler mod oxidativ stress [Nordman 2003].
Selenoprotein P: SEPPs vigtigste funktion er at transportere og levere selen i kroppen; det har også nogle antioxidantfunktioner [Rayman 2012].

Selen og diabetes type 2: Dokumentationen

I et 2013-interview med Dr. Richard Passwater påpegede Dr. Gerhard N. Schrauzer, at påstanden om en selen-diabetes-sammenhæng, der blev fremsat i 2007, var dårligt understøttet og var baseret på forskningsresultater, der syntes at indikere, at diabetikere har plasma-selenniveauer, der har en tendens at være højere end plasma-seleniveauerne for raske mennesker [Passwater 2013].

Dr. Schrauzer forklarede videre at denne sammenhæng mellem niveauet af selen og risiko for diabetes var en konsekvens af sygdomsrelaterede ændringer i diabetikernes plasmaproteiner og ikke resultatet af, at selen angiveligt havde forårsaget diabetes. Dr. Schrauzer henledte opmærksomheden på nyere forskningsresultater fra 2010, der viste, at selen rent faktisk kan beskytte mod udvikling af diabetes [Passwater 2013].

Dr. Passwater bemærkede, at områder i verden med højere selenindtag har en tendens til at have lave forekomster af type 2-diabetes [Passwater 2013].

I 2019 offentliggjorde Jacobs et al. fund fra en underanalyse af data fra selen-forsøget i Arizona. Resultaterne viste ingen statistisk signifikante forskelle i insulinfølsomhed og beta-cellefunktion mellem de forsøgsdeltagere, der fik 200 mikrogram selen fra selengærpræparater og de forsøgsdeltagere, der fik placebo-præparater. Deltagere i begge grupper tog det tildelte præparat én gang dagligt i en medianperiode på 33,6 måneder [Jacobs 2019].
I 2018 rapporterede Kohler et al resultaterne af et systematisk review og metaanalyse der undersøgte enhver mulig sammenhæng mellem niveauet af selen og forekomsten af type 2-diabetes. Resultaterne viste, at der i randomiserede kontrollerede forsøg ikke er nogen signifikant effekt af selen på forekomsten af type-2-diabetes [Kohler 2018]. Kohler et al konkluderede, at deres analyse ikke viser noget konsistent bevis for, at selentilskud spiller en rolle i udviklingen af type 2-diabetes hos voksne.
I 2014 rapporterede Mao et al resultaterne fra en metaanalyse af fire randomiserede kontrollerede forsøg, der inkluderede 20.294 deltagere. Deres resultater tyder på, at selentilskud ikke har nogen indflydelse på risikoen for type 2-diabetes hos kaukasier [Mao 2014].
I en opfølgningsrapport fra 2011 om resultaterne fra SELECT-studiet rapporterede Klein et al ingen statistisk signifikant øget risiko for type 2-diabetes i selentilskuddsgruppen sammenlignet med placebogruppen. I SELECT-studiet fik 8752 undersøgelsesdeltagere 200 mikrogram syntetisk selenomethionin dagligt; 8696 undersøgelsesdeltagere fik placebo [Klein 2011].
Observationsundersøgelser viser imidlertid en sammenhæng mellem blodselenniveauer og risikoen for type 2-diabetes [Kim 2019].
- Resultater fra observationsundersøgelser etablerer ikke et årsag-virkningsforhold. Der bør lægges mere vægt på resultaterne af randomiserede kontrollerede forsøg, og de randomiserede kontrollerede forsøg viser ikke nogen signifikant effekt af selentilskud på risikoen for at udvikle type 2-diabetes [Kohler 2018; Mao 2014; Klein 2011].
- Det kan være, at patologien for type-2-diabetes har en effekt på blodselenniveauet, så det er type-2-diabetes, der forårsager højere blodseleniveauer snarere end omvendt [Schrauzer i Passwater 2013].
- Uoverensstemmelsen mellem resultaterne af observationsstudiet og de randomiserede kontrollerede forsøgsresultater kan være relateret til en hidtil uopdaget forvirrende variabel, der påvirker både eksponeringen for selen og endepunktet Type 2-diabetes.
- Undersøgelser fra 2008-2010 har vist, at højere blodseleniveauer muligvis 1) beskytter mod diabetes og metabolisk syndrom, 2) reducerer skader fra diabetes, og 3) kan være positivt forbundet med en lavere forekomst af ubalance i omsætningen af sukker [Kornhauser 2008; Puchau 2009; Akbaraly 2010].

Sammendrag: Hvorfor vi behøver en tilstrækkelig selenindtagelse

Dr. Schrauzer fremsatte følgende synspunkter i et interview i 2010 med Dr. Passwater [Passwater 2010]:

Selengær-præparater er dem der kommer tættest på de naturlige kilder til selen i vores mad. Selenberiget gær er derfor det bedste valg af tilskud.
For at selentilskud kan give en effektiv reduktion af kræftrisikoen, bør man begynde med tilskuddet tidligt i voksenalderen og man bør fortsætte resten af levetiden.
Selens kræftbeskyttende egenskaber undermineres ved udsættelse for arsen, cadmium, bly og kviksølv. Vi skal begrænse vores eksponering for disse stoffer i vores mad, drikkevand og miljø.

Kilder

Akbaraly TN, Arnaud J, Rayman MP, et al. Plasma selenium and risk of dysglycemia in an elderly French population: results from the prospective Epidemiology of Vascular Ageing Study. Nutr Metab (Lond). 2010;7:21.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010;91(4):923-931.

Jacobs ET, Lance P, Mandarino LJ, et al. Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diabetes Res Care. 2019;7(1):e000613. Published 2019 Feb 7.

Kim J, Chung HS, Choi MK, et al. Association between Serum Selenium Level and the Presence of Diabetes Mellitus: A Meta-Analysis of Observational Studies. Diabetes Metab J. 2019;43(4):447-460.

Klein EA, Thompson IM Jr, Tangen CM, et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2011;306(14):1549-1556.

Kohler LN, Foote J, Kelley CP, et al. Selenium and Type 2 Diabetes: Systematic Review. Nutrients. 2018;10(12):1924.

Kornhauser C, Garcia-Ramirez JR, Wrobel K, Pérez-Luque EL, Garay-Sevilla ME, Wrobel K. Serum selenium and glutathione peroxidase concentrations in type 2 diabetes mellitus patients. Prim Care Diabetes. 2008;2(2):81-85.

Larsen EH, Andersen NL, Møller A, Petersen A, Mortensen GK, Petersen J. Monitoring the content and intake of trace elements from food in Denmark. Food Addit Contam. 2002;19(1):33-46.

Mao S, Zhang A, Huang S. Selenium supplementation and the risk of type 2 diabetes mellitus: a meta-analysis of randomized controlled trials. Endocrine. 2014;47(3):758-763.

Passwater R.A. Selenium and Human Health: An Interview with Gerhard Schrauzer, Ph.D. WholeFoods. 2013. Retrieved from http://www.drpasswater.com/nutrition_library/SeleniumHumanHealth.html.

Passwater RA. New FDA Qualified Health Claims for Selenium: An Interview with Gerhard Schrauzer. WholeFoods. Retrieved from https://wholefoodsmagazine.com/columns/vitamin-connection/new-fda-qualified-health-claims-selenium/.

Puchau B, Zulet MA, González de Echávarri A, Navarro-Blasco I, Martínez JA. Selenium intake reduces serum C3, an early marker of metabolic syndrome manifestations, in healthy young adults. Eur J Clin Nutr. 2009;63(7):858-864.

Rayman MP. Selenium and Human Health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.

Thompson PA, Ashbeck EL, Roe DJ, et al. Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. J Natl Cancer Inst. 2016;108(12):djw152. Published 2016 Aug 16

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen: beskyttelse mod virus og bakterier

Kvinde med mundbind i virulente omgivelser — Ændring af vores adfærd hjælper med at beskytte os mod virusinfektioner, f.eks. ved at bære maske offentligt, vaske hænder med sæbe og vand eller et alkoholbaseret middel, holde en afstand på mindst en meter fra andre mennesker, undgå overfyldte steder, ikke røre vores øjne, næse og mund, hoste eller nyse i en bøjet albue eller i en serviet og selvisolere, hvis vi har symptomer. Men lige så vigtigt er at sørge for, at vi har et optimalt selenindtag og dermed et optimalt selenindhold. Selen styrker immunforsvaret og beskytter mod virus- og bakterieinfektioner.

I en gennemgang fra 2015 af forskningslitteraturen giver selenforskerne Holger Steinbrenner og Helmut Sies fra Heinrich-Heine-universitetet i Düsseldorf, Tyskland, en oversigt over effekten af selenstatus og selentilskud ved infektions-sygdomme forårsaget af vira (f.eks. HIV, influenza A-virus, hepatitis C-virus, poliovirus, West Nile-virus) og bakterier (f.eks. M. tuberculosis og Helicobacter pylori) [Steinbrenner 2015].

Mangelfuld indtagelse og lavt niveau af det essentielle sporstof selen er forbundet med virus- og bakterieinfektioner.
I fravær af en tilstrækkelig selenstatus, kan ellers godartede stammer af Coxsackie-virus og influenzavirus mutere til stærkt virulente stammer.
Kosttilskud med selen for at øge selenstatus ser ud til at give sundhedsmæssige fordele for patienter, der lider af nogle virussygdomme, især patienter med HIV og influenza A-virusinfektioner.
Multi-mikronæringsstoffer der indeholder selen har vist sig at forbedre flere kliniske og livsstilsvariabler hos patienter, som samtidig er inficeret med HIV og Mycobacterium tuberculosis.
Selenstatus kan påvirke funktionen af celler med både adaptiv og medfødt immunitet.
Supplerende indtagelse af selen er forbundet med den forøgede proliferation og differentiering af naive (ikke-aktiverede) CD4-positive T-lymfocytter mod T-hjælper 1-celler og understøtter derved den akutte cellulære immunrespons.
Tilsvarende er supplerende indtagelse af selen forbundet med en dirigering af makrofager i retning af M2-typen, hvorved en overdreven aktivering af immunsystemet med resulterende vævsbeskadigelse hos værten modvirkes.
Data fra epidemiologiske studier og interventionsforsøg med selen givet alene eller i kombination med andre mikronæringsstoffer har vist, at selenstatus og -indtag påvirker immunsystemets funktioner.

Selen status og indtag

I sin oversigtsartikel i The Lancet fra 2012 påpeger selenforskeren Margaret P. Rayman, at det gennemsnitlige selenindtag / dag i Europa udgør 40 mikrogram sammenlignet med 93 mikrogram / dag for kvinder og 134 mikrogram / dag for mænd i USA. Kosttilskud kan give yderligere 50-200 mikrogram selen pr. dag [Rayman 2012].

Steinbrenner og Sies rapporterer, at den øvre tolerable grænse for indtagelse er sat til 300-450 mikrogram selen pr. dag. De påpeger, at folk, der tager en daglig multivitamin- og mineraltablet, skal være opmærksomme på selenindholdet i tabletten.

I en undersøgelse fra 2010 med henblik på at etablere det optimale selenindtag rapporterede Hurst og kolleger, at raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år, der boede i Storbritannien havde en gennemsnitlig plasma-seleniumkoncentration på 95,7 +/- 11,5 mikrogram/l.

Ti ugers tilskud med 50 mikrogram selen fra selenberiget gær øgede plasmaselenkoncentrationen til 118,3 +/- 13,1 mikrogram/l.
Ti ugers tilskud med 100 mikrogram selen fra selenberiget gær øgede plasmaselenkoncentrationen til 152,0 +/- 24,3 mikrogram/l.
Ti ugers tilskud med 200 mikrogram selen fra selenberiget gær øgede plasmaselenkoncentrationen til 177,4 +/- 26,3 mikrogram/l.

I figur 3 i hendes artikel fra 2012 viser professor Rayman, at effekten af selenstatus på sundhed og sygdom kan vises som en U-formet kurve. Hendes graf viser, at den optimale serum-selenstatus for ennedsat risiko for at dø af alle årsager ligger mellem ca. 110 mikrogram/l og 170 mikrogram/l [Rayman 2012].

Bedste form for selentilskud

I et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret forsøg fra 2014 viste forskere fra Penn State University, at tlskud med selenberiget gær, men ikke selenomethionintilskud er signifikant forbundet med en reduktion i biomarkører for oxidativ stress hos raske mænd. Deres fund antyder, at det er andre selenholdige forbindelser end selenomethionin, der tegner sig for faldet i oxidativ stress [Richie 2014]. Denne konstatering er især spændende, fordi tidligere kliniske forsøg har antydet, at selenberiget gær, men ikke selenomethionin, kan være effektiv til at reducere risikoen for prostatakræft.

Sammendrag: Selen og immunsystem

En tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for immunsystembeskyttelse mod virus- og bakterieinfektioner.
Der er regionale forskelle i tilgængeligheden af selen i kosten. Det synes tilrådeligt med en selenindtagelse, der er tilstrækkelig til at opnå og opretholde en serum-selenstatus mellem ca. 110 og 170 mikrogram per liter.
Det er muligt at få målt sin serum-selenstatus.
Tilskud med selengær, der indeholder op mod 20 forskellige selenformer, synes at være et bedre valg end selenomethionintilskud, som kum består en enkelt selenform.

Kilder

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ. Establishing Optimal Selenium Status: Results of a Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Trial; Am J Clin Nutr 2010; 91: 923-31.

Rayman MP. Selenium and Human Health. Lancet 2012; 379: 1256-68.

Richie JP, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, & Berg A. Comparative Effects of Two Different Forms of Selenium on Oxidative Stress Biomarkers in Healthy Men: A Randomized Clinical Trial. Cancer Prev Res (Phila) 2014; 7: 796-804.

Steinbrenner H, Al-Quraishy S, Dkhil MA, Wunderlich F. & Sies H. Dietary Selenium in Adjuvant Therapy of Viral and Bacterial Infections. Adv Nutr 2015; 6:73–82.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.