Optagelsen af selen fra kost og tilskud har en vigtig og positiv indflydelse på menneskets levetid. Selenforskere har kaldt selen for en “anti-aldringsfaktor“. De selenoenzymer og selenoproteiner, hvoraf selen er en essentiel komponent, har en antioxidant-, antiinflammatorisk- og anti-cancer-aktivitet hos mennesker [Li 2024].
At opretholde optagelsen og omsætningen af selen på et optimalt fysiologisk niveau synes at være en af de primære faktorer for et godt helbred og en lang levetid for ældre mennesker. Specielt har videnskabelige undersøgelser vist, at selenindtag og -status spiller en vigtig rolle i forekomsten og udviklingen af nogle kroniske sygdomme [Li 2024]:
- Kræft: Forårsagelse af programmeret celledød af tumorceller, reduktion af kræftfremkaldende faktorer, forlængelse af celledelingsintervallet og sænkning af vækst og celledeling af ondartede celler
- Hjertesvigt: Forbedring af træningstolerance, reduktion af dødelighed og forbedring af livskvalitet
- Tungmetaller: Binding til kviksølv, sekvestrering af kviksølv, reduktion af kviksølvs biologiske tilgængelighed og reduktion af skader på nyrerne forårsaget af eksponering for tungmetaller
- Antioxidanteffekter: Genopretter kroppens antioxidantforsvar
SELENRIG JORD I Et KINESISK langtlivs-område
Den lille selvstyrende provins, Bama Yao er det eneste område med lang levetid i Kina, der er globalt anerkendt for at have en konstant voksende befolkning med lang levetid. I 2020 havde Bama 102 indbyggere over 100 år. Antallet var steget fra folketællingen i 2000 (74 indbyggere over 100 år) og folketællingen i 2010 (82 indbyggere over 100 år). Bama har relativt stabile genetiske og geografiske faktorer og en relativt stabil madkultur [Li 2024]. Andelen af hundredårige er næsten seks gange større end den internationale standardandel [Zhang 2023].
Folk, der bor i Bama, indtager lokalt producerede naturlige fødevareafgrøder og frugter og får en kost med fibre og polysakkarider baseret på grød, forskellige kornsorter, grøntsager og kød fra husdyr. Den lokale kost er kendetegnet ved et højt indhold af fibre og vitaminer og et lavt kalorieindhold.
Epidemiologiske undersøgelser viser, at ældre mennesker i Bama har tendens til at være intellektuelt skarpe og ved et godt mentalt helbred. Relativt få af dem har kræft, hjerte-kar- eller hjerne-karsygdom. De fleste indbyggere i Bama dør af alderdom snarere end af en specifik sygdom [Li 2024].
I overensstemmelse hermed foretog kinesiske forskere en undersøgelse af den mulige effekt af selenindtag og status på levetiden for beboerne eller Bama Township [Li 2024].
På denne baggrund foretog kinesiske forskere en undersøgelse af den mulige effekt af selenindtag og -status på levetiden for beboerne i Bama provinsen [Li 2024].
Generelt set lider jorden i Kina af selen-mangel. Bama provinsen ligger derimod i et selenrigt område. Den gennemsnitlige selenkoncentration i jorden i Bama provinsen er 0,62 mg/kg (interval: 0,14-10,5 mg/kg), hvilket er væsentligt højere end selenindholdet i det meste af muldlaget i Kina og i lande som Japan og Sverige [Li 2024 ].
Selenindtag OG selenstatus I EN KINESISK langtlivs-provins
Selen er et væsentligt grundstof. Selenindholdet i afgrøder og frugter er tæt forbundet med jordens indhold af selen. Ringe selenaflejringer i jorden og selenmangel kan give mennesker helbredsproblemer.
Vi mennesker kan ikke danne selen. Selen skal indtages og optages for at opfylde vores ernæringsbehov. I Bama provinsen rapporteres det gennemsnitlige selenindtag at være 83 mikrogram om dagen [Li 2024]. Det er et højere indtag end det anbefalede selenindtag for ældre over 60 år i Kina: 60 mikrogram om dagen. Det er dog et sikkert dagligt indtag, da det er betydeligt under den tolerable øvre grænse på 255 mikrogram om dagen fastsat af EFSA [2021] og af de nordiske ernæringsanbefalinger [Blomhoff 2023].
Således er det gennemsnitlige selenindtag i Bama provinsen betydeligt højere end det estimerede gennemsnitlige selenindtag i Danmark, Tyskland, Spanien, Sverige, Schweiz, Holland [Li 2024].
De kinesiske forskere betragter hårets selenindhold som den mest passende måling til at vurdere langtids-selenstatus. I Bama provinsen varierede koncentrationen i håret hos ældre borgere mellem 0,15 og 0,75 mikrogram selen pr. gram hår. Den gennemsnitlige koncentration var 0,41 mikrogram selen pr. gram hår [Li 2024].
Hos mænd var selenkoncentrationerne i håret højere end selen-koncentrationerne hos kvinder. Forskerne antog, at mænd spiser mere selenholdige fødevarer end kvinder gør, f.eks. mere kød.
De ældre forsøgspersoner med de højeste niveauer af selen i deres hår var for det meste mellem 76-80 år. Over 80 år ser menneskets krop ud til at miste evne til at optage og omsætte selen. Over 80 år falder både selenindtaget og selenstofskiftet. Imidlertid er hastigheden af selenomsætningen højere end hastigheden af selenindtagelsen, hvilket resulterer i et samlet tab af selen. De kinesiske forskere anbefaler derfor selentilskud til personer over 80 år for at opretholde den fysiologiske balance [Li 2024].
Konklusion: Selen som et grundstof der fremmer lang levetid
For at opnå en gavnlig anti-aging effekt er en tilstrækkelig selenindtagelse og ophobning i kroppen nødvendig.
En tilstrækkelig selenindtagelse kan forsinke aldring på følgende måder [Li 2024]:
- Ved at sikre en rettidig neutralisering af skadelige frie radikaler og forhindre oxidativ skade
- Ved forbedring af kroppens antiinflammatoriske og immunologiske funktioner
- Ved at nedsætte risikoen for kræft, hjertesygdomme, leversygdomme og nyresygdomme
- Ved at opretholde den glomerulære filtrationshastighed på et normalt niveau og forebygge nyresygdom hos ældre
Kilder
Blomhoff R, Andersen R, Arnesen EK, Christensen JJ, Eneroth H, Erkkola M, et al.. Nordic nutrition recommendations 2023. Copenhagen: Nordic Council of Ministers; 2023.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
EFSA Panel on Nutrition, Novel Foods and Food Allergens. Scientific opinion on the tolerable upper intake level for selenium. EFSA J. 2023 Jan 20;21(1):e07704.
Li B et al. Environmental selenium and human longevity: An ecogeochemical perspective. Chemosphere. 2024;347:140691.
Zhang W, Huang Q, Kang Y, Li H, Tan G. Which Factors Influence Healthy Aging? A Lesson from the Longevity Village of Bama in China. Aging Dis. 2023 Jun 1;14(3):825-839.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.