Selen og Type 2-diabetes

Selentilskud og den mulige risiko for at udvikle type 2-diabetes, hvad ved vi? Det er et komplekst spørgsmål. Mange forskellige biologiske, hormonelle og miljømæssige faktorer har en effekt på dette forhold.

Den indbyrdes sammenhæng mellem selen og diabetes
Evidens fra observationer peger på relevante kønsforskelle i forholdet mellem selen og diabetes. Der kan være potentielle skadelige effekter hos mænd, der bor i selenrige områder, og hos mænd med et højt dagligt selenindtag. Forskning viser potentielle fordele ved selen på diabetes-risiko i selenfattige områder, hos kvinder eller hos kvinder med et lavt selenindtag.

I en gennemgang fra 2024 under-søgte Demircan og et selen-forskerhold ledet af professor Lutz Schomburg, Charité Berlin, den eksisterende evidens for en sammenhæng mellem selen og type 2-diabetes. Nyere evidens peger på selenindtagelse og serumselenstatus som relevante faktorer i studiet  af ​​type 2-diabetes komplikationer og prognose.

To undersøgelser baseret på data fra National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) i USA har identificeret henholdsvis selenindtag og serum-selenstatus som forbundet med den forbedrede overlevelse af type 2-diabetespatienter [Demircan 2024].

SELENSTATUS OG DIABETES OG DETS følgesygdomme

Med hensyn til følgesygdom forbundet med type 2-diabetes bemærkede Demircan og kolleger, at højere serum-selenstatus sammenlignet med lavere serum-selenstatus har vist at have følgende sammenhænge:

  • lavere risiko for hjertesvigt, blodtryksforhøjelse og slagtilfælde
  • lavere risiko for dødelighed af alle årsager
  • lavere risiko for myokardieinfarkt, især hos kvinder
  • reducerede biomarkører for metabolisk syndrom
Kønnets ROLLE I SELEN- OG DIABETESFORSKNING

Demircan og Schomburg og forskerholdet har udforsket de forskellige perspektiver og bekymringer vedrørende forholdet mellem selen og type 2-diabetesrisiko. I enhver undersøgelse af selen-diabetes-interaktionen understreger de vigtigheden af ​​følgende faktorer [Demircan 2024]:

  • Undersøgelsesdeltagernes selenstatus ved undersøgelsens start
  • Undersøgelsesdeltagernes køn
  • Undersøgelsesdeltagernes helbred og sygdomstilstand

I deres undersøgelse af den nyere observationslitteratur fandt Demircan og kolleger, at der er relevante kønsforskelle på spil i selen-diabetes-sammenhængen. Alt for ofte er forskningsresultater baseret på undersøgelsesdeltagere, der hovedsageligt består af mænd, blevet generaliseret til hele befolkningen og har derfor givet et misvisende billede [Demircan 2024].

Demircan og kolleger bemærker, at de nøjagtige molekylære mediatorer af de kønsspecifikke virkninger af selen på diabetesrisikoen endnu ikke er opdaget.

BETYDNINGen AF selenstatus ved starten på undersøgelser

Ud over forvirringen forårsaget af ekstrapolering fra det ene køn til begge køn, er der en klart genkendelig fare ved at ignorere den rolle, som den såkaldte baseline selenstatus spiller i undersøgelser af selentilskud. Forskellige undersøgelsesprøver varierer betydeligt i deltagernes serumselenstatus. Det er en fejl at kombinere resultaterne fra undersøgelser, der overvejende indskriver selen-rige personer med resultaterne fra undersøgelser, der overvejende indskriver personer med selenmangel  [Demircan 2024].

SPØRGSMÅL OM OMVENDT KAUSALITET I OBSERVATIONSUNDERSØGELSER

Demircan og kolleger bemærker, at insulinresistens udvikler sig år før en diagnose af type 2-diabetes stilles. Insulinresistensen fremmer en stigning i sekretionen af ​​selenoprotein P fra leveren. Stigningen i selenoprotein P-udskillelse resulterer i en stigning i cirkulerende selenindhold [Demircan 2024].

På overfladen kan en højere serum-selenstatus således synes at være årsag til udviklingen af ​​type 2-diabetes. Faktisk vil det sandsynligvis være omvendt. Den endnu ikke-diagnosticerede insulinresistens resulterer i højere selenkoncentrationer i blodet længe før insulinresistensen fører til en diagnose af type 2-diabetes [Demircan 2024; Schomburg 2020].

Bemærk: Insulinresistens er den tilstand, hvor cellerne bliver mindre følsomme over for virkningerne af insulin. Dette fører til højere blodsukkerniveauer.

SELENINDTAG OG GRAVIDITET

I Odense Child Cohort-studiet var et lavt serum-selenindhold i graviditeten uafhængigt forbundet med en  øget risiko for svangerskabsdiabetes og med afkom, der var store i forhold til  svangerskabsalderen. Test af serum-selenstatus under graviditeten kan identificere kvinder med høj risiko for svangerskabsdiabetes, som kan have gavn af selentilskud [Demircan 2023].

Demircan og kolleger rejser spørgsmålet om, hvorvidt selentilskud bør anbefales til gravide kvinder sammen med jod- og folattilskud [Demircan 2024].

Bemærk: Svangerskabsdiabetes mellitus (GDM) er karakteriseret ved høje koncentrationer af glukose i blodet og insulinresistens. GDM udvikler sig typisk i andet og tredje trimester af graviditeten. Det forsvinder ofte efter fødslen, men det kan resultere i langsigtede sundhedsrisici [Demircan 2024].

KONKLUSION: SELENSTATUS OG DIABETESRISIKO

Nyere data indikerer, at kønnet spiller en vigtig rolle i forholdet mellem selenstatus og type 2-diabetesrisiko og insulinresistens [Demircan 2024].

Samlede data fra undersøgelser, der indskriver individer med divergerende selenstatus ved undersøgelsesstart, med forskellige køn, med forskellige helbredssituationer og med tilskud med forskellige selenarter og doser og varighed kan resultere i vildledende resultater.

Nylig observationsevidens tyder på, at en høj selenstatus har en gavnlig effekt på risikoen for dødelighed af alle årsager hos patienter med type 2-diabetes og reducerer risikoen for makrovaskulær type 2-diabetes.

De fleste observationsdata om selenstatus og diabetesrisiko tillader ikke nogen kausal konklusion. Dog synes forskningsresultaterne til dato at gå ind for selentilskud til kvinder med en begrænset selenindtagelse og til kvinder under graviditeten [Demircan 2024].

Selentilskud til gravide kvinder med et begrænset kostindtag giver løfte om en nedsat risiko for svangerskabsdiabetes, skjoldbruskkirtelbetændelse efter fødslen og andre graviditetskomplikationer [Demircan 2024; Demircan 2023].

Kilder

Demircan K, Chillon TS, Bang J, Gladyshev VN, Schomburg L. Selenium, diabetes, and their intricate sex-specific relationship. Trends Endocrinol Metab. 2024 Sep;35(9):781-792.

Demircan K, Jensen RC, Chillon TS, Jensen TK, Sun Q, Bonnema SJ, Hackler J, Korevaar TIM, Glintborg D, Schomburg L, Andersen MS. Serum selenium, selenoprotein P, and glutathione peroxidase 3 during early and late pregnancy in association with gestational diabetes mellitus: Prospective Odense Child Cohort. Am J Clin Nutr. 2023 Dec;118(6):1224-1234.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.