Selenstatus og risikoen for svangerskabsdiabetes

En lavere selenstatus under graviditeten betyder, at der er større risiko for at udvikle  svangerskabsdiabetes (graviditetssukkersyge ) [Hamdan 2022; Xu 2022]. Tre forskellige biomarkører for selen tidligt og sent i graviditeten viser en ganske stærk sammenhæng mellem selen og 1) risikoen for at udvikle diabetes mellitus under graviditeten og 2) fødslen af et barn der er større end forventet i forhold til alder og køn [Demircan 2022].

To storke i en rede
Lav selenstatus hos moderen er stærkt forbundet med en øget risiko for svanger-skabsdiabetes og med en øget risiko for et stort afkom i svangerskabsperioden.

Det amerikanske medicinske center Mayo Clinic definerer svangerskabsdiabetes som en førstegangsdiagnose med  diabetes under graviditeten. Svangerskabsdiabetes er ligesom andre former for diabetes, idet det påvirker, hvor godt cellerne bruger glukose. Det forårsager høje blodsukkerniveauer, der kan påvirke moderens  og babyens helbred [Mayo Clinic 2023].

Blandt de mulige komplikationer der er knyttet til  svangerskabsdiabetes er:

  • Ekstra stor fødselsstørrelse og vægt som giver problemer med fødslen
  • Tidlig (preterm) fødsel nødvendiggjort af det høje blodsukkerniveau og/eller fordi barnet er så stort
  • Alvorlig åndedrætsbesvær for den nyfødte baby forårsaget af respiratorisk distress-syndrom (RDS)
  • Lave blodsukkerniveauer i barnet kort efter fødslen gør omgående amning og muligvis endda en intravenøs glukoseopløsning nødvendig
  • Større risiko for overvægt og type 2 diabetes for barnet senere i livet
  • Større risiko for dødfødsel

Selen og svangerskabsdiabetes: Odense Child Cohort undersøgelsen

I en undersøgelse af 2294 serumprøver fra 1346 gravide kvinder fra Odense Child Cohort-undersøgelsen i Danmark, evaluerede forskerne serum-selenniveauet, selenoprotein P-niveauet og glutathionperoxidase 3-aktiviteten i tidlig og sen graviditet. De målte og evaluerede også de gravides fastende blodsukker og insulin i slutningen af graviditeten [Demircan 2022]. Hvad fandt de?

  • Koncentrationerne af selen og selenoprotein P i serum faldt fra første til tredje trimester.
  • Faldet i selenbiomarkørerne fra første til tredje trimester var forbundet med højere insulinresistens og med flere tilfælde af svangerskabsdiabetes.
  • Der var en dosisafhængig omvendt sammenhæng mellem tidlig glutathionperoxidaseaktivitet under graviditeten på den ene side og insulinresistens og fastende blodsukker og fastende blodinsulinniveauer på den anden side.
  • Selenoprotein P-niveau og glutathionperoxidase 3-aktivitet i tredje trimester var omvendt forbundet med svangerskabsdiabetes og insulinresistens.
  • Lav glutathionperoxidase 3-aktivitet var forbundet med en højere risiko for store afkom i svangerskabsperioden

Selen og svangerskabsdiabetes: To metaanalyser

En metaanalyse fra 2022 af data fra 27 undersøgelser, der involverede 1588 patienter med svangerskabsdiabetes og 2450 raske gravide, viste, at selenniveauet var signifikant lavere hos kvinder med svangerskabsdiabetes end hos gravide kvinder uden svangerskabsdiabetes. Undergruppeanalyser viste sammenhængen i andet og tredje trimester [Xu 2022].

En anden metaanalyse fra 2022 af data fra 12 undersøgelser (herunder 940 gravide kvinder med svangerskabsdiabetes og 1749 gravide kontroller) fandt evidens for [Hamdan 2022]:

På dette tidspunkt har vi brug for yderligere undersøgelser for at bekræfte den omvendte sammenhæng mellem selenniveauer i blodet – både serumselenniveauer og serumselenoprotein P-niveauer – og risikoen for svangerskabsdiabetes.

Odense Undersøgelsen er en sådan undersøgelse. Bemærk at begge metaanalyser er udført før afslutningen af Odense-undersøgelsen.

Konklusion: Lavt selenniveau øger risikoen for svangerskabsdiabetes

Studiet der blev udført i Odense  viser, at tre biomarkører for lav selenstatus er forbundet med en forøget risiko for svangerskabsdiabetes.

Tilskud af en passende mængde selen kan være nyttig til forebyggelse og behandling af svangerskabsdiabetes.

Kilder

Demircan K, Schomburg L, Skovsager Andersen M et al. Association of three selenium biomarkers in early and late pregnancy with gestational diabetes mellitus and large for gestational age offspring: Odense Child Cohort. Lancet Preprint. 2022;

Hamdan HZ, Hamdan SZ, Adam I. Association of Selenium Levels with Gestational Diabetes Mellitus: An Updated Systematic Review and Meta-Analysis. Nutrients. 2022 Sep 23;14(19):3941.

Mayo Clinic. Gestational Diabetes. 2023. Retrieved from https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/gestational-diabetes/symptoms-causes/syc-20355339.

Xu W, Tang Y, Ji Y, Yu H, Li Y, Piao C, Xie L. The association between serum selenium level and gestational diabetes mellitus: A systematic review and meta-analysis. Diabetes Metab Res Rev. 2022 May;38(4):e3522.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Leave a Reply