Der er på nuværende tidspunkt en igangværende videnskabelig debat om selentilskud og den mulige forebyggelse af COVID-19-sygdom. Hvad er evidensen for, at selentilskud til personer med suboptimal selenstatus kan hjælpe med at forhindre infektionen?
Svaret fra en gruppe mangeårige selenforskere er, at selentilskud ikke har “en tilstrækkelig direkte antiviral effekt til at forhindre infektion.” I stedet virker selentilskud “ved at mindske de skadelige virkninger af virussen på værten” [Rayman 2024].
Selentilskud “forebygger ikke nødvendigvis infektion, men reducerer snarere sværheds-graden og dødeligheden som følge af infektionen” [Rayman 2024]. Det vigtige at fokusere på er interaktionen mellem den menneskelige værts selenstatus og infektiøse virusstammer og virulens [Beck 2003].
EFFEKT AF SARS-COV-2 INFEKTION PÅ VÆRTens SELENOPROTEIN-STATUS
Prof. Margaret P. Rayman og hendes medforfattere fremhæver de kliniske sammenhænge mellem selenstatus og COVID-19-resultater. For eksempel har Kina befolkningsgrupper med både den laveste og den højeste selenstatus i verden. I 2020 undersøgte Zhang og kolleger dataene om den rapporterede helbredelsesrate for COVID-19 i kinesiske byer med mere end 40 tilfælde. Til måling af selenstatus brugte forskerne data om hårets selenstatus. De fandt en signifikant sammenhæng mellem den rapporterede helbredelsesrate og den regionale selenkoncentration: inficerede individer i byer med data, der viser højere hårselenstatus, havde højere rapporterede helbredelsesrater for COVID-19 [Zhang 2020].
I deres kommentar fra 2024 erkender Rayman og kolleger, at ovennævnte sammenhæng er åben for kritik af confounders. Der kunne tænkes at være andre faktorer, der påvirker helbredelsesraterne. De mener dog, at Zhang-undersøgelsens resultater peger på behovet for yderligere forskning i effekten af selenstatus på COVID-10-helbredelses-og dødsrater [Rayman 2024].
Desuden siger Rayman og kolleger, at der synes at være evidens for, at en SARS-CoV-2-virusinfektion kan forstyrre kroppens dannelse af visse selenoproteiner. En SARS-CoV-2-infektion kan reducere de endogene niveauer af disse selenoproteiner hos den menneskelige vært.
Faktisk kan COVID-19 gøre mere end at påvirke den samlede selenoprotein-ekspression negativt. COVID-19 kan også være målrettet mod biokemien af specifikke selenoproteiner. Derfor siger Rayman og kolleger, at det haster med at fortsætte den videnskabelige undersøgelse af selens roller i COVID-19-sygdom [Rayman 2024].
FORFATTERNE TIL SELEN OG COVID-19-KOMMENTARER
I juni 2024-udgaven af tidsskriftet Molecules reagerede prof. Rayman og en gruppe forskere med i alt 200 eller flere publicerede artikler om selen på en tidligere review-artikel af Ambra og kolleger med titlen “Kunne selentilskud forhindre COVID-19? En omfattende gennemgang af tilgængelige undersøgelser” [Ambra 2024; Rayman 2024].
I deres anmeldelse havde Ambra og kolleger diskuteret adskillige selen- og COVID-19-forskningsartikler. Rayman og kolleger var uenige i de fleste af Ambras vurderinger af det publicerede arbejde. De skrev en detaljeret tilbagevisning, der fremhævede unøjagtigheder og fejlfortolkninger i oversigtsartiklen af Ambra og kolleger [Rayman 2024]. Følgende velkendte selenforskere var blandt de forfattere, der skrev og udgav tilbagevisningen.
Margaret P. Rayman, University of Surrey, Guildford, Storbritannien, er den korresponderende forfatter til gendrivelsesartiklen. Hun er forfatter til to ofte citerede oversigtsartikler om selen og menneskers sundhed, der blev offentliggjort i The Lancet [Rayman 2000; Rayman 2012].
Lutz Schomburg, Charité-Universitätsmedizin, Berlin, Tyskland, og hans team har offentliggjort flere højt respekterede selenstudier. Schomburg er forfatter til den banebrydende tidsskriftsartikel med titlen “Selenoprotein P – Selenium transport protein, enzyme and biomarker of selenium status” [Schomburg 2022].
Melinda Beck, University of North Carolina, Chapel Hill, NC, USA, var den første forsker, der viste, at selenmangel kan resultere i virale mutationer, der gør ikke-virulente vira patogene og virulente [Beck 2003].
KONKLUSION: SELENSTATUS OG COVID-19 SYGDOM
Budskabet fra Rayman og kolleger [2024] er følgende:
- Selenstatus varierer rundt om i verden, afhængig af indholdet af selen i den regionale landbrugsjord og den regionale kost.
- Enzymer indeholdende selenocystein er en nøglefaktor i selens forbedrende effekt på udfaldet af COVID-19.
- COVID-19-sygdom kan påvirke dannelse af disse seleno-enzymer negativt.
- Der er behov for mere forskning i forholdet mellem selenstatus og sværhedsgraden og dødeligheden af COVID-19-sygdom.
Kilder
Ambra R, Melloni S, Venneria E. Could selenium supplementation prevent COVID-19? A comprehensive review of available studies. Molecules. 2023 May 16;28(10):4130.
Beck MA, Levander OA, Handy J. Selenium deficiency and viral infection. J Nutr. 2003 May;133(5 Suppl 1):1463S-7S.
Rayman MP, Schomburg L, Zhang J, Taylor EW, Du Laing G, Beck M, Hughes DJ, Heller R. Comment on Ambra et al. Could selenium supplementation prevent COVID-19? A comprehensive review of available studies. Molecules 2023, 28, 4130. Molecules. 2024 May 24;29(11):2466.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.
Rayman MP. The importance of selenium to human health. Lancet. 2000 Jul 15;356(9225):233-41.
Schomburg L. Selenoprotein P – Selenium transport protein, enzyme and biomarker of selenium status. Free Radic Biol Med. 2022 Oct;191:150-163.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020 Jun 1;111(6):1297-1299.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.